Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september Kapitalismen - klasser og klassekamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp"

Transkript

1 Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen i hovedtrækkene. Sådan udvikler kapitalismen sig i den periode, vi befinder os i. Sådan kan vi ændre verden, og Sådan vil vi organisere os for at ændre verden. Med denne tekst er alt ikke sagt. De store linjer og de overordnede principper kan ikke stå alene ret længe i hvert fald. En socialistisk organisation må hele tiden omsætte principperne til konkrete vurderinger af den aktuelle situation, til konkrete forslag og kampkrav og til aktionsforslag. Det forsøger SAP også at gøre bare ikke her. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp Kapitalen samler sig ophørligt i færre, men større selskaber. Stadig flere er nødt til at sælge deres arbejdskraft for at få en indkomst. De to klasser, arbejderklassen og kapitalistklassen, forsvarer sig og bekæmper hinanden, ligesom andre undertrykte forsvarer sig mod de, der besidder magten. Det kalder vi klassekamp. I et klassesamfund er menneskers leveforhold, indflydelse og magt i sidste ende afgjort af, hvilken side af forholdet mellem kapital og lønarbejde, de er på. Lønarbejdernes bevidshed om sig selv som klasse og om sin egen styrke skabes ved hjælp af erfaringer i den faktiske klassekamp. Danmark i dag er et klassesamfund og en del af det verdensomspændende klassesamfund. Modsætningerne mellem lønarbejderne som klasse og dem, der ejer og kontrollerer kapitalen, gennemsyrer samfundet som aldrig før. Andre sociale grupper - selvejere, bønder, småhandlende - er forsvundet eller formindsket drastisk under presset fra kapitalismens vigtigste sociale forhold: kampen mellem lønarbejde og kapital. Kapitalen samler sig ophørligt i færre, men større selskaber. Den udvikling foregår i Danmark, og den foregår på tværs af landegrænserne, der på det globaliserede verdensmarked får stadig mindre betydning. Stadig flere er nødt til at sælge deres arbejdskraft for at få en indkomst både i Danmark og i resten af verden. I Danmark kan de, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, klare sig igennem i kraft af de velfærdsydelser, som blev gennemført frem til 1970 erne, men som siden har været under svære angreb. I store dele af verden er de udstødte henvist til tiggeri og sult. Trods mange ændringer af samfundets måde at fungere på er de grundlæggende modsætninger mellem dem, der må sælge deres arbejdskraft, og dem, der besidder kapital og derfor kan leve af andres arbejdskraft, ikke forsvundet. De to klasser, arbejderklassen og kapitalistklassen, forsvarer sig og bekæmper hinanden, ligesom andre undertrykte forsvarer sig mod de, der besidder magten. Det kalder vi klassekamp. Den dag i dag fortsætter klassekampen, selv om mange prædiker det modsatte. At overbevise de undertrykte om, at de ikke er undertrykte, er et af de herskendes vigtigste våben i klassekampen. Her har de fået stor hjælp fra lederne i de undertryktes egne bevægelser, ikke mindst de

2 socialdemokratisk dominerede fagbevægelser. Arbejderbevægelsens bureaukrater af socialdemokratisk eller stalinistisk tilsnit satte egen magt og egne privilegier øverst gennem hele det 20. århundrede i stedet for at holde fast i, at arbejderklassens befrielse må være dens eget værk, og at kampen for lighed er uløseligt forbundet med kampen for frihed. Socialdemokrater og stalinister har gennem deres topstyring og kvælning af befolkningernes egne initiativer miskrediteret socialismen" som et troværdigt samfundsmæssigt alternativ i de fleste menneskers øjne. Dermed har de dominerende dele af arbejderbevægelsens ledelse - frivilligt eller ufrivilligt, bevidst eller ubevidst - hjulpet borgerskabet til dets nuværende herredømme, som på verdensplan er blevet så omfattende, at det næsten ikke er til at få øje på. Med en så tæt bevoksning af kapitalistiske træer kan det være svært at se borgerskabets skov. Borgerskabet - kapitalisterne, den herskende klasse - er dem, som ejer eller kontrollerer den merværdi, som skabes i den kapitalistiske produktion. Denne samfundsklasse er i dag blevet mindre synlig i vores del af verden. Kapitalen forekommer mere anonym. Borgerskabets og kapitalens nye usynlighed får deres fælles herredømme til at virke naturgivent og uforanderligt. Men det er blot udtryk for, at dette herredømme i dag bedst kan forsvares i ly af natten. I et klassesamfund er menneskers leveforhold, indflydelse og magt i sidste ende afgjort af, hvilken side af forholdet mellem kapital og lønarbejde, de er på. Klasseforholdene sætter rammerne for, hvilken levestandard man kan få, hvor stor risikoen er for at blive virkelig fattig, eller hvor store mulighederne er for at blive virkelig rig. Og de sætter rammerne for, hvor stor indflydelse man har på sin egen tilværelse og samfundets udvikling. Når kapitalisterne udbytter arbejdskraften og undertrykker lønarbejderne og andre, er det ikke, fordi de er onde. Derfor kan man heller ikke afskaffe undertrykkelse og udbytning ved overbevise eller formilde kapitalejerne. Kapitalisterne er underkastet kapitalens livsnødvendige behov for vækst i profitten. De er nødt til at klare sig i konkurrencen med andre kapitalister og i sidste ende udkonkurrere disse og dermed overtage deres markedsandele. For at kunne gøre dette er den enkelte kapitalist nødt til at presse så meget profit som muligt ud af sin virksomhed. Dette behov hos hver enkelt kapitalist for at skabe mere og mere profit står i grundlæggende modsætning til lønarbejdernes interesse i at skabe sig bedre levevilkår og større indflydelse på sit liv. Derfor er kapitalisterne nødt til at angribe arbejderbefolkningens klasseinteresser. Disse angreb spænder fra små slag i det daglige til store generaloffensiver. Lønarbejderne forsvarer sig i et vist omfang spontant mod borgerskabets angreb i det daglige. Og ind imellem samles arbejderklassens kræfter til en samlet offensiv for bedre kår. I dag er der flere lønarbejdere end der nogensinde har været før. Navnlig har kvindernes indtog på arbejdsmarkedet gennem det 20. århundrede betydet en eksplosiv vækst i den samfundsgruppe, som er direkte underlagt et lønarbejderforhold. Og visse faggrupper, som førhen var privilegerede, har i dag fået lønarbejderforhold, der ikke adskiller sig mærkbart fra de traditionelle lønarbejdsområder. Det gælder blandt andet en stor del af åndsarbejderne. I de gamle imperialistiske lande, herunder Danmark, har arbejderklassens struktur i de seneste årtier ændret sig i takt med, at den teknologiske udvikling har gjort visse former for manuelt arbejde overflødigt og en stor del af den industriproduktion, som førhen foregik i de imperialistiske lande, nu er flyttet til dele af verden, hvor graden af udbytning af arbejderklassen er større. Dette er i en vis udstrækning blevet kompenseret af oprettelsen af nye arbejdspladser inden for servicesektoren og af mere specialiseret produktion. Men en stor del af de manglende arbejdspladser har givet kapitalismen i de imperialistiske lande en permanent og strukturel arbejdsløshed. Denne permanente arbejdsløshed i de imperialistiske lande er - sammen med flytningen af produktion til de mere udbyttede arbejdere - med til at opstille skel og tilsyneladende interessemodsætninger mellem forskellige sektorer af den internationale arbejderklasse. I

3 virkeligheden er disse skel blot forskellige former for det samme indhold: den verdensomspændende udbytning af arbejderklassen med henblik på profit. En af de vigtigste forudsætninger for, at arbejderklassen kan forsvare sig og afskaffe udbytning og undertrykkelse, er, at de kunstige skel mellem de udbyttede grupper bliver nedbrudt. I stedet må der opbygges en bevidsthed om de fælles interesser og mål. Lønarbejdernes bevidshed om sig selv som klasse og om sin egen styrke skabes ved hjælp af erfaringer i den faktiske klassekamp, først og fremmest gennem små og store delsejre undervejs. Socialister må arbejde for at styrke denne selvbevidsthed som klasse og for at styrke arbejdernes egne organisationer som demokratiske og kæmpende enheder til forsvar og udbygning af arbejdernes rettigheder og progressive krav i almenhed. 3. Kapitalismens undertrykkelsesformer Også kvinder, etniske mindretal og seksuelle minoriteter bliver undertrykt af kapitalismen. Kvinder er dobbelt undertrykt: som kvinder og undertrykt som lønarbejdere på arbejdsmarkedet, hvor de oftest har de dårligst lønnede jobs. Kvinders selvorganisering vil ofte være en velegnet metode til at overvinde kuetheden, udveksle erfaringer og føre en fælles kamp. De imperialistiske borgerskaber bruger racismen til at fastholde en række befolkninger i fattigdom. Inden for det enkelte lands grænser puster magthaverne og højrepopulistiske politikere til fremmedhadet og racismen for at splitte tilløb til modstand. Revolutionære marxister bekæmper racisme og fremmedhad i alle dets afskygninger De undertrykte grupper har en samlet interesse i, at kapitalismen afskaffes, og i at der opbygges et verdenssamfund, hvor klassemodsætninger overvindes og hvor kønsmæssige, etniske, seksuelle og kulturelle forskelle ikke ses som interessemodsætninger. Modsætningen mellem kapital og lønarbejde vil altid eksistere under kapitalismen. Men derudover har det borgerlige samfund fastholdt andre former for undertrykkelse, som eksisterede før kapitalismen. Ikke alene har kapitalismen fastholdt andre undertrykkelsesformer, men den har ligefrem styrket og skærpet nogle af dem. Kvindeundertrykkelse Blandt de mest omfattende af disse undertrykkelsesforhold er undertrykkelsen af kvinder. Kvinder udgør omtrent halvdelen af verdens befolkning. Men de får langt fra en tilsvarende del af ressourcerne. Kvindelige arbejdere bliver i vidt omfang underbetalt under kapitalismen, og de har sværere ved at få gode stillinger end deres mandlige klassefæller. Det borgerlige samfunds idealiserede familiestruktur med en udearbejdende far og en hjemmegående mor afspejlede et patriarkalsk samfund. Her blev det forventet, at kvinden skulle tjene sin mand, der kunne betragtes som familiens overhoved, blandt andet fordi han stod med den umiddelbare økonomiske kontrol over sin familie. Denne familiestruktur ses stadig i størstedelen af verden, stærkt bakket op af stat, religion og kapital. I mange af landene i den 3. verden finder en stærk og ofte grusom undertrykkelse sted af kvinders ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Med kvindernes store og varige indtog på arbejdsmarkedet i de mest avancerede kapitalistiske lande forsvandt en af de mest grundlæggende materielle forudsætninger for den traditionelle borgerlige familietype med dens stærke element af mandlig dominans og kvindelig afhængighed. I et vist omfang er det også i lande som Danmark lykkedes at gøre egen overlevelse og børneopdragelse mulig uden binding til en kernefamilie en udvikling, der i høj grad er blevet mulig, fordi velfærdsstaten har overtaget en række af de omsorgsopgaver, der traditionelt har været varetaget af

4 kvinderne inden for rammerne af familien. Men kernefamilien består stadig. Det er ikke blot et resultat af de betydelige levn af konservativ ideologi i samfundet, men også fordi familien i dag opfylder reelle menneskelige behov. Familien fungerer i dag som et sted, hvor mennesker får varetaget en række følelsesmæssige behov i en markedsgjort verden. Samtidig er der fortsat økonomiske vanskeligheder forbundet med at vælge at være enlig frem for i en kernefamilie og dermed et relativt økonomisk pres. Endvidere har kapitalen fortsat behov for familien som det sted, hvor arbejdskraften bliver fysisk og psykisk klar til at lade sig udbytte på arbejdspladsen: arbejdet i hjemmet og opdragelsen af børnene. Uanset sit klassetilhørsforhold står kvinden inden for kernefamilien generelt set stadig med hovedansvaret for dette arbejde. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har de altså ikke kun opnået en vis økonomisk myndighed og potentiel selvstændighed, men er også blevet mere direkte underkastet en arbejdsgivers direktiver. Kvinder er altså i dag dobbelt undertrykt: Undertrykt som kvinder og undertrykt som lønarbejdere på arbejdsmarkedet, hvor de oftest har de dårligst lønnede jobs blandt andet fordi de traditionelle kvindefag inden for pleje og omsorg værdsættes mindst på det kapitalistiske arbejdsmarked. Selv i familier, hvor arbejdet hjemme deles ligeligt mellem mand og kvinde, oplever mange kvinder at stå med hovedansvaret for familiens velfærd, ofte med en stor følelse af utilstrækkelighed til følge Mange unge kvinder oplever sig stadig i højere grad bedømt som kvinder end som mennesker. Seksuelle chikanerier og kønsbestemte krav til udseende og væremåde trives langt ned i folkeskolens yngre klasser. Kapitalen udnytter kvindens sociale, politiske og kulturelle underordning under manden til at skaffe sig billig arbejdskraft og splitte arbejderklassen mellem mænd og kvinder. Kvinder bliver brugt som løntrykkere og udgør en uforholdsmæssigt stor del af arbejdskraftreserven. Samtidig understreger kapitalen de kvindelige arbejderes svagere stilling ved at gøre det tydeligt, at deres forankring på arbejdsmarkedet er svagere end mændenes. Denne splittelse svækker både de mandlige og kvindelige arbejdere. En vigtig bestanddel af kvindeundertrykkelsen er den generelle seksuelle undertrykkelse, den perverterede private afspejling af et hierakisk samfund. Derfor må et program for seksuel befrielse og et friere valg mellem samlivsformer og seksuelle orienteringer indgå i et opgør med kvindeundertrykkelse. Kampen mod kvindeundertrykkelse må kædes sammen med kampen for et opgør med kapitalismen. Fordi et opgør med kapitalismen er en nødvendig forudsætning for et opgør med kvindeundertrykkelsen. Og fordi et opgør med kvindeundertrykkelsen desværre ikke er et automatisk resultat af et opgør med kapitalismen, men derimod en nødvendig forudsætning for opbygningen af et socialistisk samfund. Kvinders selvorganisering som kvinder vil ofte være en velegnet metode til at overvinde kuetheden, udveksle erfaringer og føre en fælles kamp. Dette gælder både i samfundet som helhed og inden for de socialistiske og faglige organisationer. Racisme og national undertrykkelse Racismens og fremmedhadets sociale rødder skal findes i de imperialistiske borgerskaber og de økonomiske og politiske interesser, der er knyttet hertil. Racisme og fremmedhad kan således ikke forklares med henvisning til befolkningens almindelige fordomme og fremmedfrygt, men må begribes som led i en politisk kamp en klassekamp. Som tankeform er racismen baseret på en opfattelse af mennesker som fundamentalt ulige, og med forskellig ret. Denne»ulighedens natur«, der afspejler kapitalismens og imperialismens grundlæggende sociale opdeling i udbyttere og udbyttede, i undertrykkere og undertrykte, er kernen i den racistiske ideologi uanset dens konkrete udformning.

5 I kolonitiden og i forbindelse med afskaffelsen af slaveriet havde koloniherrerne og slaveejerne brug for en ideologi, der kunne retfærdiggøre den brutale undertrykkelse og udbytning af koloniernes oprindelige befolkninger. Deres umenneskelige politik blev forsvaret ved hjælp af raceteorier ofte af biologisk tilsnit. Disse inddelte befolkningerne i et hierarki fra de laveststående til de mest civiliserede. Racismen forsvandt imidlertid ikke med afkolonialiseringen. På verdensplan har det imperialistiske system og de imperialistiske borgerskaber klare interesser i at fastholde en række befolkninger i fattigdom. Herved får kapitalen på en og samme tid direkte adgang til billig arbejdskraft samtidig med, at arbejderklassen i de imperialistiske lande oplever et disciplinerende pres. Dermed har kapitalen stadig en vis interesse i at opretholde en ideologisk skelnen mellem folkeslag. Også inden for det enkelte lands grænser har vi set magthaverne og højrepopulistiske politikere puste til fremmedhadet og racismen, for på denne måde at splitte ethvert tilløb til modstand. Måden hvorpå dette sker, er ofte gennem en fremhævelse af kulturelle forskelle, der fremstilles som uoverstigelige hindringer for fællesskab på tværs af etniske opdelinger. Nutidens dominerende ideologiske racisme henter således sin næring i kulturelle forskelle, mens den»klassiske«biologiske racetænkning primært forsvares af erklærede nazister. Revolutionære marxister bekæmper racisme og fremmedhad i alle dets afskygninger. Både som dagligdags reaktionær ideologi, som diskrimination på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum, og i den mest skærpede form - direkte fysiske angreb på folk af anden etnisk herkomst. Forskellige etniske grupper skal kunne leve side om side. Vi afviser den reaktionære, imperialistiske nationalisme i alle dens udtryk. Men samtidig støtter vi den nationalisme fra neden, som kommer til udtryk i undertrykte nationaliteters kampe for selvstændighed og anerkendelse. Vores støtte til etniske mindretals og undertrykte nationaliteters kampe mod undertrykkelse og for frihed er ikke ukritisk. Vi støtter og søger at fremme de antiimperialistiske træk i undertrykte nationaliteters kampe, men vil bekæmpe alle tendenser i retning af chauvinistisk snæversyn. Vores støtte er altså betinget af, hvem en undertrykt nationalitet bekæmper, og hvad den kæmper for - objektivt, i praksis, snarere end subjektivt, i ord. Mod den fremmedfjendske og splittende undertrykkelse, som rettes mod de fremmede, er vi på de undertryktes side. Mod den underkuelse af for eksempel kvinder samt demokratiske og sekulære tendenser, der sker fra fundamentalistiske retningers side, støtter vi atter de undertryktes progressive kamp - uanset hvilken fundamentalisme, der er tale om. Seksuelle mindretal De stærke levn af konservativ familieideologi og de snævre rammer for, hvad der anses for normalt, acceptabelt og sundt, rammer i særdeleshed seksuelle og kulturelle mindretal. Især bøsser, lesbiske og biseksuelle marginaliseres på verdensplan. De udsættes for vold, juridisk undertrykkelse og almen diskrimination, herunder på arbejdsmarkedet. De sidste former er de mest udbredte i Danmark, selv om der også findes talrige eksempler på de andre former. De undertryktes fælles interesser Alle disse grupper - kvinder, undertrykte etniske grupper samt seksuelle og kulturelle mindretal - står over for en konservativ og snæversynet ideologi, som nok er skabt delvis uafhængigt af kapitalen i dens efterkrigsinkarnation, men som kapitalen og dens administratorer har en klar klasseinteresse i at opretholde. Dette rammer alle disse grupper, uanset deres økonomiske og sociale stilling. Alene derfor har disse grupper en samlet interesse i, at kapitalismen afskaffes, og i at der opbygges et verdenssamfund, hvor klassemodsætninger overvindes og hvor kønsmæssige, etniske, seksuelle og kulturelle forskelle ikke ses som interessemodsætninger. Her vil klassemodsætningerne dog ofte slå hårdest igennem: sorte, kvinder, bøsser/lesbiske osv. fra overklassen vil oftest vælge at forsvare deres klasseinteresser på trods af deres egen særlige undertrykkelse.

6 Og fordi ingen af disse grupper afskærmes fra det omkringliggende samfunds økonomiske diktater, vil mange mennesker i disse grupper stå over for flere undertrykkelsesformer, f.eks. både som arbejdere, som kvinder og som lesbiske. De forskellige initiativer for selvorganisering mod kapitalens overgreb må gives en fælles slagkraft. Dette er ikke mindst en påtrængende opgave for arbejderbevægelsen, som i sig rummer alle disse undertrykte grupper og dermed for at opbygge et slagkraftigt befrielsesprojekt må søge at slå bro over alle kunstige modsætninger og splittelser i arbejderklassen og forene økonomisk, politisk og kulturel klassekamp. En sejr for frigørelsen på et delområde er en delsejr for frigørelsen som helhed. Enhver sejr for frigørelsen af kvinder som kvinder er en sejr for frigørelsen af arbejdere som mennesker. Og ingen enkeltgruppe kan blive virkeligt fri, hvis dens frigørelse er betinget af, at den knægter andre grupper. 4. Kapitalismens globale dominans og elendighed Koncentrationen af kapital er taget til, og de transnationale selskaber er i stigende grad løsrevet fra nationalstatens begrænsninger og undslipper dermed enhver demokratisk kontrol. Samtidig oplever vi en stigende ulighed mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige inden for de enkelte lande. Tilbagevendende økonomiske kriser er indbygget i den kapitalistiske produktionsmåde. Den verdensomspændende økologiske krise er hovedsagelig et resultat af den kapitalistiske udvikling Kapitalismen er et udemokratisk samfundssystem. Befolkningerne har intet at sige i beslutningerne om, hvad, for hvem og på hvilken måde der skal produceres. Verdensøkonomien må underlægges en demokratisk planlægning, der tager udgangspunkt i hensynet til mennesker og miljø. Det var kapitalismen, som udviklede nationalstaterne. Kapitalisterne havde brug for et større, men afgrænset og velordnet marked, hvor de kunne konkurrere og samtidig havde de brug for en statsmagt, som bl.a. kunne forsvare den enkelte kapitalistgruppe mod konkurrenter i andre lande. I slutningen af 1800-tallet blev nationalstaternes markeder for små. For at tilfredsstille behovet for stadig vækst og større profit var borgerskaberne i de kapitalistiske kernelande nødt til at drage ud i verden og udbytte de hidtil ikke-kapitalistiske områder i Afrika, Asien og Latinamerika. Også til denne imperialistiske opgave nød kapitalejerne godt af statsapparaterne i deres hjemlande, politisk, økonomisk og militært. I de ikke-kapitalistiske lande tjente virksomhederne super-profitter, og den indbyrdes kappestrid mellem de imperialistiske lande medførte uhyre omkostninger for befolkningerne, både i de undertrykte lande og hjemme i de imperialistiske lande, ikke mindst gennem to verdenskrige. Siden Anden Verdenskrig er koncentrationen af kapital taget til og i stigende grad løsrevet fra de begrænsninger, som bindingen til nationalstater gav. De transnationale selskaber undslipper enhver demokratisk kontrol, men har større magt og økonomisk påvirkningskraft end mange nationalstater. Landene i den 3. Verden har taget store lån i de kapitalistiske centres banker for at finansiere den infrastruktur, som imperialismen skal bruge til at flytte ressourcerne ud af landet. Disse investeringer gavner først og fremmest de udenlandske investorer, og gælden er blevet et instrument til politisk kontrol, der igen gavner de store kapitalinteresser. Rentebetalingerne på udlandsgælden overstiger langt, hvad landene modtager i udviklingsbistand. De store rente- og afdragsbetalinger har bragt mange lande på fallittens rand. De har derfor været tvunget til genforhandlinger af gælden, hvorved internationale institutioner som IMF og Verdensbanken har kunnet diktere privatiseringer, åbning for investeringer, liberalisering af

7 markederne og sociale nedskæringer i tredjeverdenslandene. Ydermere er der vokset nye globale og regionale institutioner frem til at varetage de store kapitalinteresser: WTO, G7, OECD, APEC og WEF. Resultatet er en stigende ulighed i verden, en mere og mere skæv fordeling af ressourcerne. Denne ulighed er både en stigende ulighed mellem rige og fattige lande, men også mellem den rige og den fattige del af befolkningerne inden for de enkelte lande. Ifølge statistikker fra FNs børneorganisation UNICEF dør der hvert år 16 millioner børn verden over af sult eller helbredelige sygdomme. Det er omtrent en fjerdedel af de samlede tab af menneskeliv i hele Anden Verdenskrig, inklusive koncentrationslejre og atombombninger. Hvert fjerde år har den kapitalistiske globale ulighed gennemført en hel, skjult verdenskrig mod børn. Samtidig er de stadige krige om ressourcerne taget til. Stridigheder om kontrol med vigtige råvarer afgøres med våbenmagt og utallige uskyldige døde til følge. Masseødelæggelsesvåben - et af de tydeligste tegn på den imperialistiske kappestrids afsind - kan stadig ødelægge verden mange gange. Den verdensomspændende økologiske krise er hovedsagelig et resultat af den globale kapitalistiske udvikling siden Anden Verdenskrig. Den betydelige vækst i den kapitalistiske økonomi, som blev skabt af den tredje industrielle revolution, medførte behov for nye markeder, men også for overflødigt og miljøskadeligt skrammel, som kapitalismen var i stand til at skabe et kunstigt behov for hos de købedygtige forbrugere. Den ensidige fokusering på kvantitativ produktion og isoleret økonomisk rationalitet skabte et afledt, men ikke mindre omfattende forureningsproblem i de topstyrede kommandoøkonomier i Østblokken. Og den fortsatte stærke økonomiske satsning på miljøskadelige energiformer bidrager yderligere til den økologiske krise. Kapitalens globale vampyrtørst efter menneskelige og økologiske ressourcer er en tikkende bombe under alt liv på kloden. Disse er de mest påtrængende opgaver, som må løses gennem et fundamentalt opgør med profitlogikken. Verdensøkonomien må underlægges en demokratisk planlægning, der tager udgangspunkt i hensynet til mennesker og miljø. Kapitalismen og demokratiet Kapitalismen er et udemokratisk samfundssystem. Befolkningerne har intet at sige i beslutningerne om, hvad, for hvem og på hvilken måde der skal produceres. Disse beslutninger træffes bag lukkede døre under strenge diktater fra behovet for indtjening. Danmark har en parlamentarisk-demokratisk grundlov og almen stemmeret til stort set alle voksne af begge køn. Dette er resultatet af en omfattende indsats fra tidligere, kæmpende generationer. Men endnu er befolkningens reelle indflydelse svag. Stemmesedlerne er stort set fyldt op af politikere med svaghed for kapitalens interesser. De politikere, som folk kan lade sig repræsentere af, kan ikke tilbagekaldes før fire år senere, eller når politikerne selv føler det gunstigt at lade sig genvælge. Og selv valget af antikapitalistiske repræsentanter til folketinget støder mod en mur. For de virkeligt afgørende politiske beslutninger træffes ikke i Folketinget, men i direktionslokalerne og på børserne i danske og transnationale selskaber. Socialister forsvarer de tilkæmpede, ægte demokratiske rettigheder - ytringsfrihed, foreningsfrihed, demonstrationsfrihed. Disse rettigheder giver i dag et vist råderum for spirer til ægte demokratisk selvorganisering. Socialismen er en kamp for, at de demokratiske rettigheder udvides drastisk. Kapitalismens økonomiske kriser Kapitalismen er hjemsøgt af tilbagevendende økonomiske kriser. Disse er indbygget i selve den kapitalistiske produktionsmåde. Kapitalismen kan i et vist omfang overvinde både de mindre, konjunkturelle kriser, og - har det vist sig siden Anden Verdenskrig - også under visse betingelser de mere langsigtede økonomiske nedgange. Kapitalismen kan endda komme styrket ud af disse kriser, fordi de kan udrense en masse uproduktiv kapital. Men systemet kommer altid ud af kriserne med store omkostninger, både for menneskene i

8 samtiden og for dets egne fremtidsudsigter. For hver krise, kapitalismen er i stand til at overleve, må den satse højere. Dermed får den mere at vinde, hvilket er en grundlæggende overlevelsesbetingelse for kapitalen. Men den får også mere at tabe. Det betyder, at jo længere kapitalismen får lov at hærge, jo flere kriser den skal kæmpe sig igennem, jo større bliver omkostningerne for mennesker og natur. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at kapitalismen afskaffer sig selv. For omkostningerne er hver dag mere og mere uhyrlige. Vi må arbejde aktivt for kapitalismens fald og for, at den ikke trækker hele verdens fremtid med sig i afgrunden. Vi må arbejde for at opbygge et socialistisk samfundsalternativ. 5. Hvad er vi oppe imod? Staten fungerer som et apparat til at pleje det eksisterende samfundssystems almene og langsigtede interesser. Vi må kæmpe for progressive reformer. Men på et vist punkt vil kampene for reformer nå et niveau, hvor kravenes indfrielse vil medføre et brud med samfundets og statens kapitalistiske logik. Der er sket en bureaukratisering af arbejderbevægelsen. Toppen af fagbevægelsen og af arbejderpartierne forsvarer det eksisterende samfund mod grundlæggende omvæltninger. De samme mekanismer førte til stalinismen i Sovjetunionen, hvor de bureaukratiske magthavere bekæmpede enhver opstand, der kunne true enten dem selv eller kapitalismen. At genrejse troen på socialismen som samfundsalternativ er at genrejse menneskehedens tro på sin egen skabende kraft. Når man kæmper mod kapitalismen, har man valgt sig den mest magtfulde fjende, menneskeheden nogensinde har stået overfor. Kapitalens magt er delvis usynlig. Den ledsages af et omfattende apparat af borgerlig ideologi. Den har et enestående veludrustet militær til sin rådighed. Den har politikere, presse, skoler, underholdningsindustri og kulturliv i sit arsenal. Staten Staten har ikke altid eksisteret, men er et produkt af den samfundsmæssige arbejdsdeling, altså befolkningernes inddeling i samfundsklasser. Staten har ofte en vis autonomi i forhold til resten af samfundet, men fungerer grundlæggende som et apparat til at pleje det eksisterende samfundssystems mere almene og langsigtede interesser. Staten i det kapitalistiske samfund varetager grundlæggende kapitalens interesser som helhed. Den skal altså modvirke, at de enkelte kapitalister i deres indbyrdes konkurrence selv skulle komme til at skade deres samlede klasseinteresser. Og den skal forsvare det bestående system - især de økonomiske interesser og de mere bagstræberiske kulturelle værdier - med magt, i sidste ende våbenmagt. Dette er den kapitalistiske stats mest grundlæggende historiske rolle. Derudover har statsapparaterne til forskellige tider antaget mere specifikke former. I Vesteuropa i efterkrigstiden har staten således haft en voksende rolle for at kunne gribe ind i kapitalakkumulationen og forsøge at modvirke de tilbagevendende økonomiske kriser. Desuden har den skullet sikre, at der hele tiden er en velfungerende arbejdskraft, der både er rask og har et vist uddannelsesniveau. Samtidig har arbejderklassen en vis - i begrænset forstand sammenfaldende - interesse i at kæmpe for velfærdsgoder. Sammen med kapitalens behov for stabilitet og pålidelighed skabte disse kampe grundlaget for, at den borgerlige stat kom til at administrere nogle af arbejderklassens tilkæmpede velfærdsgoder, og staten opnåede i kraft af selve sin nye styrke en vis mulighed for autonomi i

9 forhold til de mest direkte diktater fra borgerskabets repræsentanter. I Vesteuropa blev især socialdemokratierne bannerførere for denne tvetydige rolle. Tvetydig i den forstand, at deres grundlæggende opgave og mål var at varetage det kapitalistiske samfund bedst muligt, mens deres folkelige legitimitet hovedsagelig udsprang af folkelige bevægelser i fortid og samtid. Derfor blev det muligt gennem folkelig mobilisering at presse disse partiers regeringer til ind imellem at give større vægt til sociale indrømmelser end til kapitalens umiddelbare behov. De positioner, som blev vundet ad denne vej, må i det store hele forsvares og udvides. Vi må kæmpe for progressive reformer. Men vi har ingen illusioner om, at lønarbejdernes eller menneskehedens historiske problemer kan løses alene gennem reformer af det kapitalistiske stat. På et vist punkt vil kampene for reformer nå et niveau, hvor kravenes indfrielse uundgåeligt vil medføre et brud med samfundets og statens kapitalistiske logik. En lignende mekanisme gør sig gældende for mellem- og overstatslige institutioner. Disse institutioner har dog typisk mindre folkelig legitimitet end de veletablerede, nationalstatslige institutioner, og derfor er sandsynligheden for en mere direkte konfrontationskurs større, som vi for eksempel har set det i forbindelse med EU. Bureaukratiseringen af arbejderbevægelsen Ethvert revolutionært projekt er oppe imod stærke kræfter i den etablerede arbejderbevægelse, som vil bekæmpe en revolutionær linje. De dominerende ledelser i toppen af fagbevægelsen og arbejderpartierne forsvarer det eksisterende samfund mod grundlæggende omvæltninger. Sådan har det været gennem hele arbejderbevægelsens historie. Hurtigt opnåede arbejderbevægelsens ledere og mange af de ansatte en mere behagelig hverdag, højere levestandard og ikke mindst større magt og indflydelse end dem, de repræsenterede. For mange blev det vigtigste blevet at forsvare denne status, som var tæt bundet til de organisationer, de arbejder i. Der skete en bureaukratisering af arbejderbevægelsens ledere og ansatte. Med andre leveforhold, andre interesser og andre mål. Tendensen til bureaukratisering vil opstå i enhver organisation, men den kan undgåes med en bevidst politik for radikal demokratisering og afvisning af materialle privilegier. For et bureaukrati er hovedmålet at bevare den organisation, man lever af, og ens egen placering i det. Organisationer trues altid af konflikt og konfrontation for slet ikke at tale om samfundsmæssige omvæltninger. Arbejderbevægelsens organisationer lever af at forhandle med de herskende på medlemmernes/vælgernes vegne: fagforeningerne med arbejdsgiverne, arbejderpartierne med de borgerlige partier. Når medlemmerne bliver for selvstændige og aktive og ikke indordner sig under forhandlingsresultaterne måske ligefrem stiller samfundsomvæltende krav, så går de forretningsmæssige forhandlinger i smadder, og det bliver en trussel mod bureaukratiets position. Når medlemmerne selv tænker, beslutter og handler, kan bureaukraterne ikke længere styre, og i et demokratisk socialistisk samfund er der i længden ikke plads for bureaukrater. I bund og grund var det de samme mekanismer, der førte til stalinismen i Sovjetunionen, hvor det de bureaukratiske magthavere aktivt bekæmpede enhver aktivitet, der kunne føre til et virkeligt socialistisk samfund, og enhver opstand, der kunne true kapitalismen i Vest. Bureaukratiet frygtede, at tilløb til socialistiske revolutioner ville true deres fredelige sameksistens med de kapitalistiske herskere. Bureaukratiseringen er det materielle grundlag for, at arbejderbevægelsens ledere har bekæmpet ethvert spædt forsøg på opgør med kapitalismen, og det er her, vi finder en af de vigtigste grunde til, at styrkeprøven mellem klasserne faldt ud til kapitalisternes fordel op gennem det 20. århundrede. Bureaukratiseringen har fjernet arbejderbevægelsens ledelse mere og mere fra det egentlige klassegrundlag.

10 I dag forsvarer mange faglige og politiske ledere i arbejderbevægelsen kapitalismen. Der er tale om en stadig borgerliggørelse, som ikke alene svækker arbejderklassen, men også truer med at blive til et politisk selvmord. Revolutionære socialister må arbejde for, at arbejderbevægelsens ledelse ikke river bevægelsen med sig i faldet. Denne krise i arbejderbevægelsens ledelse har sat sig dybe spor som en gennemgribende krise i lønarbejdernes bevidsthed om sig selv som klasse og troen på et samfundsalternativ til kapitalismen. Socialismen som projekt er i en troværdighedskrise. At genrejse troen på socialismen som samfundsalternativ er at genrejse menneskehedens tro på sin egen skabende kraft. Dette projekt må tage sit udgangspunkt i de eksisterende, spontane kamp, som lønarbejdere og andre undertrykte fører til forsvar for deres klasseinteresser og mod den konkrete undertrykkelse. Disse kampe har ofte vidt forskellige krav og meget forskellige udtryk, men de har det til fælles, at de opstår som reaktion på forskellige sider af kapitalismen. Disse kampe arbejder vi for at udvikle, så der bliver vundet små og store delsejre undervejs. Og vi arbejder for at koordinere og samle dem i en fælles bevægelse. Men nederlag og tilbageslag er uundgåeligt. For ikke at begynde forfra hvergang er det nødvendigt, at et bredt lag af aktivister fra kampe, organisationer og bevægelser fastholder erfaringerne og bliver ved med at organisere sig også i pauserne mellem de store konfrontationer. Det er dette lag af aktivister og ledere, som kan tage initiativ til nye kampe og sikre, at arbejderklassen bliver stadig stærkere og bevægelsen bredere og bredere. Hvis klassekampen skal udvikle sig ud over skiftende delsejre og delnederlag og frem mod et opgør med kapitalismen, er det nødvendigt at de revolutionære: kan fremlægge overbevisende bud på, hvordan bevægelsen kommer videre; kan præsentere skitsen til et socialistisk samfundsalternativ, og kan vinde aktivistlaget for denne strategi og dette mål. 6. Bevægelsen selv Tryk avler modtryk. Defensive kampe skærpes ofte og bliver offensive, når de kæmpende ser mere af fjendens ansigt, og når forskellige kæmpende grupper indser deres fælles interesser og begynder at føre en samlet kamp Vi støtter og udvikler arbejderklassens og andre undertryktes egne kampe og organiseringer. Vi arbejder for at sikre den størst mulige uafhængighed af det kapitalistiske samfunds institutioner. Vi foreslår krav, der faktisk løser problemerne, og krav, som styrker de kæmpende på længere sigt. Vi søger altid at samle den bredest mulige enhed i aktivitet og aktion. Den afgørende forskel på reformister og revolutionære er, at reformister bremser op og trækker i land, når deres reformer møder modstand fra de herskende, og når de skaber problemer for systemet, mens revolutionære kæmper konsekvent for reformerne og er parate til at tage opgøret med systemet, når det viser sig nødvendigt og muligt. Det er kun menneskene selv, der kan skabe menneskenes frihed. Kun en befolkning i selvorganisering kan skabe et ægte økonomisk, socialt og politisk deltagelsesdemokrati. Derfor støtter og arbejder vi for arbejdernes selvorganisering og deres mobilisering, også til kamp mod andre former for undertrykkelse end lønarbejdsformen. Og vi vil støtte og arbejde for, at kvinder, undertrykte nationaliteter og seksuelle mindretal organiserer sig selv og kæmper for ikke blot deres egen frihed, men også de andres frihed. Uden menneskehedens universelle befrielse kan ingen enkelt gruppe blive fri. Og uden hver enkelt undertrykt gruppes egen solidariske organisering mod undertrykkelsen er menneskeheden ikke fri

11 til at bestemme sin egen skæbne. Udgangspunktet for vores samfundsprojekt er befolkningens egne kampe: de kampe, vi ser i det daglige; i varierende omfang og styrke; med større eller mindre idémæssig afklaring, med mere eller mindre udtalt solidaritet med andre kæmpende grupper. For tryk avler modtryk. Ofte er modtrykket spredt og splittet, defensivt. Men defensive kampe skærpes ofte og bliver offensive, når de kæmpende ser mere af fjendens ansigt, og når forskellige kæmpende grupper indser deres fælles interesser og begynder at føre en samlet kamp. De kan vinde delsejre og opbygge magtpositioner. De kan forbedre deres samlede organisering og udvide bevægelsen. Gennem disse kampe vil arbejderklassen og andre undertrykte gøre sig de erfaringer, som kan overbevise det store flertal om, at kapitalismen ikke kan opfylde vores behov, men tværtimod truer klodens fremtid. Og gennem disse kampe vil arbejderklassen og andre undertrykte kunne udvikle deres egen organisering og opnå den nødvendige samfundsmæssige styrke til at omstyrte det kapitalistiske samfundsystem og erstatte det med et socialistisk samfund. Så langt er vi ikke nået hidtil. Det samme udviklingsmønster er set gang på gang med et utal af forskellige udtryk, for 150, 80 eller 30 år siden, men i dag og i går. Igen og igen er disse folkelige kampe blevet skærpet, men de etablerede lederskaber har valgt at satse på det sikre. De har undladt at føre nye kampe for nye magtpositioner, men i stedet bøjet nakken, af frygt for, at det kapitalistiske samfunds magthavere skulle blive fornærmede og begynde at antaste de allerede vundne positioner. Denne defensive prioritering - hvor man hellere beskytter resultatet af tidligere delsejre, end man kaster sig ud i offensive kampe for en gennemgribende forandring af samfundets magt- og ressourcefordeling - er typisk reformistisk politik, og den er på længere sigt skadelig. Ikke blot for helhedsprojektet, men også for delsejren. Fordi den bygger på snævertsyn og på illusioner om de kapitalistiske magthaveres godhjertethed. I modsætning til dette perspektiv arbejder vi for at støtte, udvikle og styrke arbejderklassens og andre undertryktes egne kampe og organiseringer. Vi arbejder for at sikre den størst mulige uafhængighed af det kapitalistiske samfunds institutioner. Vi foreslår krav, der samler den bredest mulige aktive opbakning, krav, der faktisk løser problemerne, og krav, som styrker de kæmpende på længere sigt. Og vi arbejder for at samle og centralisere de mangfoldige udtryk for progressiv kamp til et samlet angreb på samfundets undertrykkende mekanismer. I dette arbejde forsøger vi altid at samle den bredest mulige enhed i aktivitet og aktion. De manges aktive handling om end for beskedne krav er vigtigere end små mindretalsgruppers aktioner for vidtrækkende krav. Vi anerkender, at mange har tillid til passive og reformistiske ledere i bevægelserne. For at udfordre disse stiller vi dem over for kravet om at tage initiativ eller gå med i aktioner for dermed at give deres bagland konkrete erfaringer med, hvad bureaukraterne virkelige står for, og hvor langt de vil gå eller snarere ikke gå.. Sådanne bevægelser og sådanne krav vil hurtigt komme på tværs af de normale mekanismer i et kapitalistisk samfund. Og her kommer den afgørende forskel på reformister og revolutionære: Reformister bremser op og trækker i land, når deres reformer møder modstand fra de herskende, og når de skaber problemer for systemet, mens revolutionære kæmper konsekvent for reformerne og er parate til at tage opgøret med systemet, når det viser sig nødvendigt og muligt.

12 7. Overgangen til socialisme Kapitalismen kan kun besejres, hvis det store flertal af befolkningen ønsker det, aktivt kæmper for det og opbygger sin egne organisationer. Kapitalens voksende centralisering på globalt plan understreger, at også arbejderklassen og de undertrykte grupper kæmper sammen på tværs af landegrænser. Den 3. Verdens økonomi, infrastruktur og produktion er tilpasset de rige landes imperialismens behov. Det er umuligt for at løsrive sig fra denne afhængighed uden at bryde med kapitalismen som sådan. Den revolutionære dynamik blev standset i Sovjetunionen, og den var lammet på forhånd i de lande, hvor det sovjetiske bureaukrati kontrollerede. De herskende var fjender af en virkelig socialistisk samfundsudvikling. Rusland, Østeuropa, Kina og andre lande er i dag slået ind på genopretning af kapitalismen med en dramatisk social polarisering og fattigdom til følge. De revolutionære opgaver består i at bekæmpe kapitalens indtrængen og de omfattende privatiseringer af offentlige foretagender og at sætte et socialistisk demokrati på dagsordenen. I de højtindustrialiserede lande har socialister stadig en dobbeltopgave: at styrke udviklingen af arbejderklassens og de undertryktes egne organisationer og at opbygge en stærk socialistisk strømning. Hverken bydelsråd, kommunalbestyrelser, amtsråd eller folketing vil nogensinde kunne opsamle og organisere en virkelig aktivt kæmpende befolkning, der selv handler og selv beslutter. Det kan kun en selvstændig folkelig organisering. I vores del af verden har vi en særlig opgave i at støtte dem, der kæmper mod udbytning og undertrykkelse i de andre verdenssektorer, men den bedste støtte til en revolutionær udvikling ét sted i verden er, at revolutionen spreder sig til andre lande. Det er vanskeligt at forudsige med nøjagtighed, hvordan en overgang til socialisme vil kunne forme sig. Vi må holde dørene åbne for flere alternativer, som udspringer af dynamikken mellem progressive udviklinger i forskellige dele af verden. Men sikkert er det, at et så magtfuldt system som kapitalismen kun kan besejres, hvis det store flertal af befolkningen ikke bare ønsker det, men aktivt kæmper for det og opbygger sin egne organisationer til at gennemføre en samfundsomvæltning. Efter al sandsynlighed vil en revolutionær udvikling vil begynde på nationalt niveau. Og helt sikkert er det, at den revolutionære udvikling ikke kan fuldendes på dette nationale niveau, men må være international. Den må omfatte et betydeligt antal lande, herunder de vigtigste kapitalistiske kernelande. Kapitalens voksende centralisering på globalt plan og den relative lethed, hvormed den i dag krydser landegrænser, understreger behovet for, at også arbejderklassen og de undertrykte grupper kæmper sammen, på tværs af landegrænser. Den har desuden yderligere sandsynliggjort, at en socialistisk revolution i et enkelt land på bare lidt længere sigt kun kan overleve, hvis revolutionen breder sig til andre lande. Kampen for en anden verdensorden gælder for alle lande, kloden over. Ingen enkelte lande kan udvikle socialisme alene, isoleret fra resten af verden. Og ingen lande er i dag undtaget fra at skulle stille et socialistisk svar på dagsordenen. Ingen lande er umodne til umiddelbart at indgå i en international udvikling hen imod socialisme. Opgaverne for befolkningerne i de forskellige dele af verden er indbyrdes forbundne, men ikke af den grund identiske. Man kan skelne mellem tre hovedgrupper af lande, eller tre sektorer i verden. Disse tre sektorer har den samme hovedfjende og den samme hovedopgave, nemlig at kæmpe mod

13 kapitalismen og for en socialistisk udvikling. Men de mere umiddelbare opgaver er indbyrdes forskellige. Derfor kaldes de verdensrevolutionens tre sektorer. De afhængige lande De lande, som kaldes tilbagestående eller tredjeverdenslande, er stadig hårdt mærket af, at den kapitalistiske udvikling blev indført udefra for at gavne de mere avancerede kapitalismer i navnlig Vesteuropa og USA. Det nationale borgerskab i disse lande var for småt og svagt til at kunne lede opbygningen af demokratiske nationalstater og hjemmemarkeder, sådan som tilfældet havde været for borgerskaberne i eksempelvis Holland og England. Alle disse lande byggede deres senere nationale befrielse på en blanding af massive folkelige kampe og den internationale kapitals ændrede behov. I dag står de fleste af disse lande stadig hovedsagelig som råstofleverandører og eksportmarkeder for verdens rigeste borgerskaber, der suger profit ud af de fattige befolkninger gennem overudbytning af arbejdskraften og det ulige bytte, altså lave priser på råvarer fra de fattige til de rige lande og høje priser på færdige produkter den anden vej. Selv om der er stor forskel på Malawi i Afrika og Sydkorea i Asien, eller mellem Nepal i Asien og Brasilien i Latinamerika, har alle disse lande i Den Tredje Verden det til fælles, at hele deres økonomi, infrastruktur og produktion er tilpasset de rige landes imperialismens behov. Det er umuligt for at løsrive sig fra denne afhængighed og gennemføre en langsigtet og stabil økonomisk udvikling, som kan bringe dem på linje med Europa og Nordamerika uden at bryde med kapitalismen som sådan. Mange har fremhævet netop Sydkorea og andre sydøstasiatiske lande som eksempler på det modsatte, men den økonomiske krise i dette område i slutningen af 90 erne demonstrerede med al ønskelige tydelighed, hvor lidt frit spillerum selv forholdsvis velstillede lande havde, og hvor få muligheder de havde for selv at vælge den økonomiske kurs, når finanskapitalen i de rige lande stillede sine krav. Hvis disse landes skal ud af deres enorme økonomiske gæld til de rigeste kapitalistiske centre, og hvis de skal bryde med undertrykkelse, vil det medføre et kraftigt anslag mod verdenskapitalismen. Og omvendt vil vi som led i kampen for global social retfærdighed kræve denne gæld eftergivet. De nationale borgerskaber i tredjeverdenslandene fungerer i høj grad som repræsentanter for den internationale kapital. Ind imellem har man kunnet se modsætninger mellem de nationale borgerskaber og det internationale borgerskab. Men de førstnævnte er reelt kun interesseret i at tilegne sig selv en større del af ressourcerne og ikke i at ændre fundamentalt ved systemet. Derfor vil oprør, der bygger på de nationale borgerskaber, ikke føre til bedre forhold for arbejderne og bønderne. Arbejderklassen, bønder og landarbejdere må mobiliseres. Og kampen kan ikke blot gælde jord og almene borgerligt-demokratiske krav. Den imperialistiske verdensorden ville ikke kunne fungere uden den globale udbytning. Derfor kan demokratiske rettigheder, stabile parlamentariske systemer, velfærdsstat, brud med godsejervælde og andre fremskridt, som de borgerlige revolutioner førte med sig, ikke opnås eller stabiliseres i tredjeverdenslandene. Et vellykket opgør med før-borgerlige forhold må derfor nødvendigvis indebære et delopgør med den kapitalistiske verdensorden. Samtidig behøves et omfattende indre opgør med de korrupte og kleptokratiske herskerkliker, som i alt for mange tilfælde bærer deres betydelige del af ansvaret for disse landes elendighed. Overgangssamfund Rusland, Østeuropa, Kina og andre lande, som i det 20. århundrede indledte et brud med kapitalismen, er i dag for de flestes vedkommende slået ind på en problemfyldt genopretning af kapitalismen uden en fasttømret, lokal kapitalistklasse, og uden stabile politiske forhold med en dramatisk social polarisering og fattigdom til følge.

14 Gennem folkelige opstande og revolutioner, gennem militært pres fra andre ikke-kapitalistiske lande eller gennem en kombination af disse blev kapitalistklasserne i disse lande besejret, og en ikke-kapitalistisk samfundsudvikling blev indledt. I de fleste tilfælde skete disse omvæltninger i forholdsvist tilbagestående dele af kapitalismen. Og de kom straks under et hårdt økonomisk og militært pres fra de kapitalistiske lande. Derfor udviklede de sig ikke frem mod socialistiske samfund. Den revolutionære dynamik blev standset, f.eks. i Sovjetunionen, eller den var lammet på forhånd i de lande, hvor det sovjetiske bureaukrati på forhånd kontrollerede udviklingen mere end de folkelige bevægelser. Økonomien var i vidt omfang nationaliseret og styret efter en plan, men fraværet af et socialistisk demokrati og af almene demokratiske rettigheder gjorde, at der reelt ikke var tale om planøkonomi, men om blind kommandoøkonomi - med spild og fejlproduktion til følge. Magten blev overtaget af (Sovjet) eller lå fra starten hos (Østeuropa) et bureaukrati, som udsprang af arbejderbevægelsen i form af de kommunistiske partier. De havde god grobund på grund af de nye samfunds pressede situation, men de kunne kun fastholde magten ved at slå enhver kritisk venstreopposition ned med brutale midler. De herskende var altså fjender af en virkelig socialistisk samfundsudvikling, men samtidig udsprang deres magt og privilegier af, at samfundene var ikke-kapitalistiske. Til forskel fra de herskende klasser i kapitalistiske samfund kunne overgangssamfundenes bureaukratier ikke akkumulere kapital, men kun brugsværdier. Disse samfund, der ikke var kapitalistiske, men heller ikke på vej mod socialismen, var pr. definition ustabile. I længden var der kun to muligheder: Enten måtte arbejderklassen styrte bureaukratiet og sammen med revolutionære bevægelser i andre dele af verden iværksætte en socialistisk demokratisk udvikling. Eller også ville kapitalismen blive genindført. Bureaukratiets langsomme men sikre nedbrydning af arbejderklassens bevidsthed og organisering i disse lande betød, at det var den sidste muligheder, der blev til virkelighed. De revolutionære opgaver i denne uensartede sektor af verden består i for det første at bekæmpe kapitalens indtrængen og de omfattende privatiseringer af offentlige foretagender. For det andet må man sætte et socialistisk demokrati på dagsordenen som det eneste realistiske alternativ til såvel en skrøbelig kapitalisme som et bureaukratherredømme. På grund af det politiske livs skrøbelighed i disse lande vil alternative magtorganer sandsynligvis udspringe uafhængigt af de eksisterende, som er blevet grundigt miskrediteret i befolkningernes øjne. De imperialistiske lande De lande, som i dag er kapitalismens førende, har for de flestes vedkommende en længerevarende borgerligt-demokratisk tradition, som i det store hele accepteres af befolkningerne, i det mindste i mangel af synlige alternativer. Der har også været store mobiliseringer i denne sektor af verden gennem hele det tyvende århundrede og længere endnu. Men mobiliseringerne i kapitalismens klassiske kernelande er endnu ikke nået til sådanne højder, at der har været tale om faktisk revolution. I lange perioder synes kapitalismen for mange at være velfungerende, retfærdig eller i hvert fald at være den eneste mulighed, og i de situationer, hvor der har været optræk til mere fundamentale opgør, har arbejderbevægelsens etablerede lederskaber forsvaret det eksisterende system, og synlige og troværdige ledelsesalternativer har ikke været parate. Derfor har bevidste socialister stadig en dobbeltopgave: at styrke udviklingen af arbejderklassens og de undertryktes egne organisationer, der kan være en modpol til de kapitalistiske magtorganer, og at opbygge en stærk socialistisk strømning, som stadig flere lytter til, efterhånden som mistilliden til de gamle ledere og politikere øges.

15 I vores del af verden nyder de parlamentariske organer en helt anden tillid og opbakning end i Den Tredje Verden. Det betyder, at politiske krav fra neden ofte vil tage form af krav om demokratisering af de bestående institutioner. Som revolutionære støtter vi enhver kamp for at gøre også de parlamentariske systemer mere demokratiske; ethvert krav, som vil gøre det nemmere for befolkningen at stille politikerne til ansvar; ethvert krav, som giver demokratisk trufne beslutninger større indflydelse på bekostning af kapitalmagten. Hverken bydelsråd, kommunalbestyrelser, amtsråd eller folketing vil nogensinde kunne opsamle og organisere en virkelig aktivt kæmpende befolkning, der selv handler og selv beslutter. Det kan kun en selvstændig folkelig organisering. I den revolutionære tradition har vi især fokuseret på den selvstændig organisering på arbejdspladserne, ikke mindst på industriarbejdspladserne. Det er stadig centralt, fordi den produktion, service og administration, som foregår på arbejdspladsen, er det, der får samfundet til at fungere. Den, der har magten på arbejdspladserne, har magten i samfundet. Men mennesker mærker også konsekvenserne af den kapitalistiske vanrøgt af samfundet andre steder end på arbejdspladserne, og de organiserer sig i lokalområder, de går sammen om enkeltsager, og de koordinerer kampe på tværs af grænser. Hvilke kampe og hvilke organiseringer, der vil udvikle sig om fem, ti eller femten år, er ikke til at forudse, men en socialistisk samfundsomvæltning vil kun kunne lykkes, hvis det lykkes at samle og koordinere alle disse bevægelser og alle disse organiseringer. International solidaritet Mellem disse sektorer er der en indbyrdes dynamik. Den kapitalistiske globalisering, kapitalens internationale institutioner og den globale protestbevægelse mod denne udvikling skaber yderligere sammenhæng mellem udviklingen i de tre sektorer. I vores del af verden har vi en særlig opgave i at støtte dem, der kæmper mod udbytning og undertrykkelse i de andre verdenssektorer, og at angribe de ansvarlige regeringer, selskaber og institutioner, som fra deres hjemsted i den rige del af verden har et ansvar for denne udvikling. Vi kan ikke forudse, hvor et revolutionært gennembrud først vil finde sted, men under alle omstændigheder vil det være en helt central international solidaritetsopgave at give fuld støtte til en sådan et gennembrud, uanset hvor i verden det foregår. Hvor vigtigt solidaritetsarbejde end er, må det ikke blive den dominerende indsats for i vores revolutionære strategi. Den vigtigste opgave for socialister at kæmpe dér, hvor vi selv er. Det er her, vi har de bedste muligheder for at påvirke udviklingen. Og den bedste støtte til en revolutionær udvikling ét sted i verden er, at revolutionen spreder sig til andre lande. 8. Socialisters organisering Det er nødvendigt med en særlig organisering af revolutionære socialister. Revolutionære socialisters organisering må ikke begrænses af hverken landegrænser eller skel mellem forskellige samfundsgrupper, sager eller bevægelser. Den revolutionære organisation skal kunne fungere som organiserende og ledende kraft. Derfor skal den på én gang være demokratisk og handlekraftig. Folkelige bevægelser udvikler sig i bølger. Fra et lavpunkt, der kan være stort set uden sammenhængende initiativer, til afgørende kampe om samfundets fremtid. De socialister, som skal bidrage til kampe med evner og erfaringer fra andre kampe, kan ikke også fungere i sådanne bølger. De må bevare kontinuiteten. De må udvikle teoretiske kundskaber med henblik på en handlingsrettet, videnskabelig analyse af samfundet. Og i perioder med stilstand i folkelige

16 bevægelserne, må de sikre, at erfaringer og kundskaber samles og gennemarbejdes. Derfor er det nødvendigt med en særlig og kontinuerlig organisering af revolutionære socialister i et revolutionært parti eller en revolutionær kerne. Denne organiseringsform skal stræbe efter at forene socialister, som ud fra fælles programmatiske standpunkter er aktive i og samler erfaringer fra alle sektorer af kampe og alle sektorer af verden. Revolutionære socialisters organisering i et parti må altså ikke begrænses af hverken landegrænser eller skel mellem forskellige samfundsgrupper, sager eller bevægelser. Det er nødvendigt med et socialistisk masseparti, som er organiseret på tværs af landegrænser. Den revolutionære organisation skal kunne fungere som organiserende og ledende kraft. Og den skal vinde massernes opbakning for overhovedet at blive et revolutionært parti. Den må derfor kombinere to træk i sit politiske og organisatoriske virke: * Den skal være demokratisk. Fuld frihed til kritik er en absolut nødvendighed for at sikre den størst mulige præcision i analyserne og den stærkest mulige forbindelse med reelle kampe. Det er ikke specielt ønskeligt at bruge megen tid og mange kræfter på interne stridigheder, men det er nødvendigt, at den revolutionære organisation kan rumme diskussion mellem de forskellige synspunkter, som uundgåeligt opstår. Kun gennem fri meningsudveksling kan organisationen udvikle sig og blive i stand til at tage stilling til nye situationer og ændrede arbejdsbetingelser. Alternativet er, at organisationen og dens medlemmer forstener i forældede standpunkter. Desuden vil begrænsning af debatfriheden skabet utilfredshed og udsivning. Derfor må medlemmerne af en revolutionær organisation have ret til at organisere sig som mindretal for at fremføre en fælles kritik af flertallet og af ledelsen og præsentere alternative holdninger og handlingsforslag. * Den skal være handlekraftig. Fuldstændig enhed i handling er en absolut nødvendighed for at sikre en effektiv politisk og organisatorisk praksis, der kan forbinde organisationen med faktiske bevægelser. Det er også en fundamental forudsætning for reelt organisationsdemokrati. Det formelle ledelsesvalg sikrer, at den politik, som flertallet vedtager, bliver ført ud i livet. Alternativet til en organisation med valgt ledelse er ofte, at en mere eller mindre tilfældig klike kan lede organisationen uden hensyntagen til flertallets politiske linje. Disse to træk i den revolutionære organisation, demokrati og centralisme, er først og fremmest politisk bestemt. De er bestemt af den hovedopgave, som revolutionære socialister har sat sig, nemlig at arbejde for en omstyrtelse af det kapitalistiske samfund og for menneskemassernes egen opbygning af et nyt, socialistisk samfund. Misforholdet mellem det objektive behov for en anden verdensorden og den subjektive bevidsthed og kampvilje på masseniveau udgør det vakuum, som det er op til de revolutionære socialister at udfylde. Det indbyrdes forhold mellem demokrati og centralisme vil variere alt efter de konkrete, objektive forhold. Men ingen af dette forholds to bestanddele må nogensinde sættes ud af kraft, 9. Efter en socialistisk revolution Afskaffelsen af kapitalmagten er kun begyndelsen på den proces, der skal revolutionere hele samfundet, socialt såvel som kulturelt. I overgangsepoken efter en revolution vil demokratiet blive radikalt udvidet. En grundlæggende målsætning for den socialistiske revolution er at sikre, at så mange mennesker som muligt skal have så frie valg som muligt på så mange af livets områder som muligt. Hele vores socialistiske projekt bygger på en grundlæggende tillid til, at menneskeheden indeholder et umådeligt potentiale, som vil kunne udfoldes under gunstigere omstændigheder end de kapitalistiske. Ikke alle menneskehedens problemer vil være løst med ét dagen efter en socialistisk revolution. Undertrykkelsen af og mellem mennesker har stået på i tusinder af år og vil ikke kunne forsvinde

17 fra den ene dag til den anden. Afskaffelsen af kapitalmagten er derfor kun begyndelsen på den proces, der skal revolutionere hele samfundet, socialt såvel som kulturelt. En socialistisk omvæltning kan kun skabe forudsætningerne for en løsning af de samfundsmæssige modsætninger, som tidligere samfundsformer har skabt. Om disse modsætninger løses, og hvordan, afgøres af det befolkningsflertal, som for første gang vil have opnået en samfundsmæssig magt, som de aktivt har ønsket. Umiddelbart efter en socialistisk omvæltning vil der derfor indtræde en form for overgangssamfund. Hvordan dette samfund vil være organiseret, har det ingen mening at fastlægge i detaljer i dag. Det skal afgøres af de mennesker, som har gennemført den socialistiske revolution, og det skal først og fremmest ske gennem de organiseringer, der har båret revolutionen igennem. Overgangsepoken efter en revolution vil kendetegnes ved, at demokratiet udvides radikalt. Den grundlæggende demokratisering vil bestå i, at de store kapitalistiske virksomheder underlægges samfundskontrol og samfundsstyring. Men demokratiseringen ligger også i, at der skal være fuld frihed til ytringer og foreningsdannelser, herunder partidannelser, så længe disse i praksis accepterer dette nye radikale demokrati. Det skal ikke kræves, at de i deres holdning foretrækker det nye demokrati frem for den gamle styreform, socialisme frem for kapitalisme. Først i tilfælde af kontrarevolutionær vold kan der i fasen umiddelbart efter en revolution gribes ind med forbud. En grundlæggende målsætning for den socialistiske revolution er at sikre, at så mange mennesker som muligt skal have så frie valg som muligt på så mange af livets områder som muligt. Men revolutionens demokratisering af samfundet har også et andet vigtigt formål: Kun et samfund, som er gennemdemokratiseret og dermed har fuld ytringsfrihed kan rette de fejltrin, som er uundgåelige for enhver aktivitet. Der vil ikke være langt fra tanke til handling. Sammen med en bevidst politik, der vender sig mod særlige økonomiske privilegier til valgte og ansatte i ledende og administrative stillinger, er en radikal demokratisering af samfundet også den bedste metode til at undgå den altid eksisterende fare for bureaukratisering, der har redet alle forsøg på at opbygge ikke-kapitalistiske samfund som en mare. Vil det at tillade også borgerlige partier åbne for kontrarevolution? Tværtimod. Hele vores socialistiske projekt bygger på en grundlæggende tillid til, at menneskeheden som helhed indeholder et umådeligt potentiale, som vil kunne udfoldes under gunstigere omstændigheder end de kapitalistiske. Befolkninger, der netop har gjort sig fri af kapitalismens herredømme gennem en massiv selvorganisering fra neden, har krav på en så udstrakt ytrings- og foreningsfrihed som muligt og vil afgjort kunne skelne mellem skidt og kanel. Et socialistisk demokrati er direkte demokratisk, baseret på almindelige menneskers politiske deltagelse. Der skal være fuld ret til tilbagekaldelse af valgte repræsentanter til de forskellige styrende organer. En forudsætning for den almindelige politiske deltagelse er en drastisk reducering af arbejdstiden, som igen bliver gjort mulig af, at der ikke længere skal overproduceres til et ukendt marked, men produceres efter planlægning, hvilket modvirker overflødig spildproduktion og fjerner behovet for ressourcekrævende kapitalistiske bureaukratier og finanssektorer. Der skal indføres lige løn for administrative såvel som produktive hverv, og generelt skal arbejdsdelingen mellem åndsog håndsarbejde gradvis overskrides. Disse er alle forudsætninger for en gradvis bortvisnen af staten. Dette socialistiske demokrati vil ikke fjerne behovet for de revolutionære socialisters organisering i et parti. Der vil stadig være behov for, at politisk skolede folk kan give deres bud på de videre perspektiver. Først i en senere situation, hvor de vigtigste forskelle mellem befolkningerne med hensyn til social status og politisk bevidsthed er jævnet ud, vil politiske partier måske blive overflødiggjort. Det må vi se, når vi kommer dertil. Da vil vi være nået langt.

18

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon 35 35 60 69 info@kommunister.dk www.kommunister.dk ISBN: 87-89599-57-8 Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet:

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: 3.1.1 ÆF 3.1.7 ÆF 3.1.8 ÆF 3.1.11 ÆF 3.1.15 ÆF 3.1.16 ÆF 3.1.20 ÆF 3.1.22 ÆF 3.1.24 ÆF 3.1.28 ÆF 3.1.29 ÆF 3.1.30.a ÆF 3.1.32 ÆF

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET

PRiNciPPRogRam HÅNDEN PÅ HJERTET Principprogram HÅNDEN PÅ HJERTET Forord Politik handler om viljen til at skabe forandringer, og politik handler om værdier. Socialdemokraterne har i mere end 130 år været en afgørende drivkraft for forandringer

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD.

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD. SAP s arbejde for at opbygge Enhedslisten Vedtaget på SAP s Landsmøde den 24. november 2013 1. Indledning: Med denne udtalelse forsøger vi at vurdere situationen i Enhedslisten og SAPs projekt med at opbygge

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere