Protokol. Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg. Version januar Version 9: 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protokol. Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg. Version 9 28. januar 2014. Version 9: 28."

Transkript

1 Protokol Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg Version januar 2014 Version 9: 28. januar

2 Indholdsfortegnelse 1 Forsøgscenter 3 2 Mål 4 3 Baggrund 4 4 Formål Endepunkter: 4 5 Studiepopulation Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Antal patienter og statistiske betragtninger: 5 6 Intervention Før strålebehandlingen: Under strålebehandling: 6 7 Behandlingsoversigt 7 8 Metode MR-skanning: Planlægnings CT: Indtegning Target: Indtegning Risikoorganer: 9 9 Dosisplanlægning Standard ikke adaptive dosisplan: Dosisplanlægning ved ART: Procedure ved ART: Kvalitetssikring QA-procedure: Kontrol under og opfølgning efter behandling Rapportering til myndigheder Videnskabsetiske betragtninger og konsekvens af deltagelse i forsøget Strålebehandling: Ekstra CBCT: Fordele og ulemper ved deltagelse i dette forsøg: Generelt: Offentliggørelse Tilgængeligheden af oplysninger for forsøgspersoner Økonomi Referencer 14 Version 9: 28. januar

3 1 Forsøgscenter Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, byg Århus C Hovedinvestigator: Professor Morten Høyer Onkologisk afdeling, Århus Universitets hospital Telefon: Dato/underskrift: Forsøgsansvarlig: Hospitalsfysiker, ph.d stud. Anne Vestergaard Dato/underskrift: Øvrige forsøgsansvarlige: Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital: Overlæge Mads Agerbæk Læge ph.d. Jimmi Søndergaard Hospitalsfysiker ph.d. Ludvig Paul Muren Hospitalsfysiker Jørgen B. Petersen Hospitalsfysiker ph.d. Ulrik Vindelev Elstrøm Radiologisk afdeling, Århus Universitetshospital Overlæge dr. med. Erik Morre Pedersen Herlev Sygehus Onkologisk afdeling, 54B1 Herlev Ringvej 2700 Herlev Lokal investigator: Overlæge Henriette Lindberg Dato/underskrift Øvrige forsøgsansvarlige Onkologisk afdeling, Herlev Sygehus: Hospitalsfysiker Kirsten Legård Jakobsen Version 9: 28. januar

4 Odense Universitetshospital Onkologisk afdeling Sdr. Boulevard Odense Lokal investigator: Overlæge Lars Dysager Dato/underskrift Øvrige forsøgsansvarlige Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital: Hospitalsfysiker Henrik Robenhagen Jensen 2 Mål Forsøgets primære mål er at undersøge toksicitet ved adaptiv billedvejledt strålebehandling, hvor man dagligt vælger mellem tre mulige stråleplaner ud fra blærens form og størrelse. Denne bestemmes ved daglig cone beam CT-skanning (CBCT) udført umiddelbart før strålebehandlingen med henblik på at behandle det mindst mulige volumen. 3 Baggrund Strålebehandling af blærekræft er forbundet med moderate til svære bivirkninger. Bivirkninger, som udvikler sig under behandlingsforløbet er diaré, kvalme samt hyppig smertefuld vandladning og smertefuld vandladning med urgency-karakter og de er oftest reversible. Blandt sent opståede skadevirkninger ses diaré, rektal urgency og smerte og inkontinens samt hyppig bydende vandladning og inkontinens for urin, som oftest er irreversible og kroniske 1-3. I strålebehandling af blærekræft stråler man mod et stort volumen, der inkluderer størstedelen af det lille bækken. Dette skyldes at blæren er et meget fleksibelt organ, der ændrer form og størrelse fra dag til dag. Dette er indtil nu blevet kompenseret af meget store sikkerhedsmarginer for intern bevægelse (optil 2 cm) 4-7. På Aarhus Universitets Hospital optages CBCT dagligt før strålebehandling for at minimere margin og samtidig sikre at strålefeltet og patienten er placeret korrekt i forhold til hinanden. Disse skanninger kan anvendes til at vurdere blærens størrelse, og anvende det mindst mulige behandlings volumen, der stadig dækker blæren. Adaptiv strålebehandling er en proces, hvor der systematisk anvendes billeder til at ændre strålebehandlingen undervejs i behandlingsforløbet 8. Studier af adaptiv stråleterapi ved blærekræft har vist, at volumen af højdosis stråling til normal væv kan reduceres væsentligt 9-11, for dette forsøg forventes en reduktion på % Denne strategi adskiller sig fra øvrige strategier ved at den udover blærefyldning også tager hensyn til variationen i position og fyldning af rektum og tyndtarm. Denne reduktion af bestrålet volumen forventes at få væsentlig betydning for bivirkningerne forbundet med strålebehandlingen 14. For at sikre at blære bevægelsen under strålebehandling ikke resulterer i underdosering af dele af blære væggen, lægges der en margin til for intra-fraktionel bevægelse. Version 9: 28. januar

5 4 Formål Projektet undersøger i et åbent ikke randomiseret fase II forsøg hyppigheden af bivirkninger ved behandlingen. Det undersøges også hvor stort volumen af normalvæv, der kan spares ved brug af billedvejledt adaptiv teknik baseret på plan selektion ved strålebehandling af muskelinvasiv blærekræft. 4.1 Endepunkter: Primære endepunkt: 1. Akut grad 2 eller mere gastrointestinal (GI) morbiditet. Sekundære endepunkter: 2. Intra-fraktionelle ændringer af blære volumen og form 3. Forskel i akkumuleret dosis til kroppen udenfor blæren for ART versus standard stråleterapi eller 2-års sygdomsfri overlevelse 5. Frekvens af de tre stråleplaner 6. Hospitalisering på grund af bivirkninger til strålebehandling 5 Studiepopulation 5.1 Inklusionskriterier 1. Histologisk påvist blærecancer 2. Alder over 18 år 3. Urothelialt eller planocellulærtcarcinom 4. Stadium T2-T4A 5. Stadium N0M0 6. Velegnet til strålebehandling 7. ECOG/WHO performance status Eksklusionskriterier 1. Mistanke eller påvist fjernmetastaser (ved mistanke om knoglemetastaser skal der foretages knoglescintigrafi eller MR) 2. Tidligere opereret i det lille bækken (f.eks. rektumekstirpation) 3. Inflammatorisk tarmsygdom 4. Tidligere strålebehandlet i det lille bækken 5. Anden kræftdiagnose indenfor de sidste 5 år fraregnet non-melanom hudkræft 5.3 Antal patienter og statistiske betragtninger: Forsøget formodes at reducere hyppigheden af grad 2 GI morbiditet fra 45 % (upublicerede data, Jimmi Søndergaard) til 22 %. For at påvise effekten kræves 65 patienter, ved en power på 0.80 og en signifikans på I forhold til det sekundære endepunkt forskel i akkumuleret dosis kræves der 18 patienter når det antages at volumen af bestrålet normalvæv reduceres med 34 % med en power på 0.8 og en signifikans på Data vil blive opgjort efter 18 patienter i forhold til sekundære endepunkt og endelig opgørelse foretages efter 65 patienter. Aarhus Universitetshospital modtager ca. 25 patienter om året til kurativ intenderet strålebehandling for blære kræft, mens Herlev Sygehus og Odense Universitetshospital hver behandler ca. 40 patienter årligt. Det forventes at deltagelses procenten bliver stor, da der ikke er risiko for øget Version 9: 28. januar

6 morbiditet og at antallet af ekstra undersøgelser i forbindelse med deltagelse i forsøget er begrænset. 6 Intervention Som led i rutinemæssig planlægning og udførelse af strålebehandling udføres en række procedurer. Dertil kommer procedurer, som led i deltagelse i dette forsøg. I efterfølgende afsnit angives begge typer procedurer, idet ekstra procedurer som led i forsøget er markeret med fede typer. 6.1 Før strålebehandlingen: 1. Samtale med information om behandling og bivirkninger 2. Planlægnings CT-skanning 3. MR-skanning af pelvis. Cine MR af blære området (forsøgsprocedure for de første 10 patienter behandlet på AUH). 6.2 Under strålebehandling: 1. De første 5 fraktioner behandles med standard, ikke adaptiv IGRT. Der optages en CBCT efter behandling. 2. De første 10 patienter (behandlet på AUH): En gang om ugen foretages CBCT og cine MR efter strålebehandlingen. Optagelserne skal ske på samme dag. Endvidere foretages vurdering af patientens bivirkninger med toksicitetsevaluering før, hver 2 uge under og ved efterfølgende kontrolbesøg eller ved telefoninterview 14 dage, 3-, 12- og 24 mdr. efter afsluttet strålebehandling. Der anvendes CTCAE v.4.0 ved alle undersøgelser. Version 9: 28. januar

7 7 Behandlingsoversigt Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft 65 patienter med muskelinvasiv blære cancer stadium T2-T4a Undersøgelser Før behandling Planlægnings CT-skanning Planlægnings MR-skanning MR sekvens til intra-fraktionel variation* Bivirkningsregistrering med CTCAE v.4.0 *Udføres for første 10 patienter behandlet på AUH Strålebehandlinger Første 5 fraktioner** Behandling med standard rotations IMRT dosisplan CBCT optagelse før og efter behandling 6. til 30. fraktion CBCT før anvendes til at vælge mellem dosisplanerne o Small o Medium o Large ** Hvis ART planer kan konstrueres til før 6. fraktion kan planselektion starte tidligere Undersøgelser Under behandling ugentlig MR sekvens til intra-fraktionel variation* CBCT efter behandling ugentlig* Bivirkningsregistrering med CTCAE v.4.0 hver anden uge Ugentlig kontrol af planvalg* Ugentlig kontrol af intra-fraktionel udvidelse* *Udføres for første 10 patienter behandlet på AUH Opfølgning efter strålebehandling Bivirkningsregistrering med CTCAE v.4.0 efter 2 uger, 3-, 12 og 24 måneder efter behandling. Opgørelse af data samt publicering i Internationalt anerkendt tidsskrift Version 9: 28. januar

8 8 Metode Efter primær samtale og underskrift af samtykkeerklæring, udføres de anførte procedurer. 8.1 MR-skanning: Som rutine får alle patienter henvist til strålebehandling foretaget en MR-skanning med henblik på vurdering af eventuel gennemvækst af blærevæggen. Tumor på MR kan overføres til terapi CTskanningen og bidrage til definitionen af CTV. Som et led i dette forsøg tilføjes en cine sekvens (for de første 10 patienter behandlet på AUH), der skal vise blærebevægelsen på en tidsskala a ca.10 minutter svarende til den tid, der går fra CBCT optagelse til afsluttet strålebehandling. Denne sekvens gentages ugentlig i behandlingsforløbet. 8.2 Planlægnings CT: Planlægnings CT-skanning med maksimalt 3 mm snittykkelse optages på samme dag som MRskanningen. Denne udføres med tømt blære og oral eller iv-kontrast kan anvendes. Patienter med kraftig udfyldning af rektum pga. fæces eller luft skal have optaget en ny planlægnings CTskanning før dosisplanlægning. 8.3 Indtegning Target: PTV Small : CTV60/30 defineres som blære og evt. synlig tumor; i tilfælde af T4a inkluderes prostata i CTV60/30. Blæren indtegnes på CBCT fra de første 4 fraktioner og navngives CTV1,CTV2, CTV3 og CTV4. De 4 CTV er kopieres over på planlægningsskanningen ved brug af det match, der er foretaget ved den daglige behandling. Sammen med CTV60/30 bruges disse til ved mængdeberegning (boolean) til at danne det volumen V, der er dækket af mindst to af de 5 blære konturer. V = (CTV1 CTV2)U(CTV1 CTV3)U(CTV1 CTV4)U(CTV1 CTV60/30)U (CTV2 CTV3)U(CTV2 CTV4)U(CTV2 CTV60/30)U(CTV3 CTV4)U (CTV3 CTV60/30)U(CTV4 CTV60/30) Dette volumen tillægges en isotropisk margin på 3 mm og kaldes PSV Small (Plan Selektions Volumen). PTV Small dannes ved at lægge 5 mm isotropisk margin til PSV Small. Denne margin skal sikre at blæren ikke under behandlingen bevæger sig ud af det bestrålede område. PTV Small udvides så den kaudale grænse følger PTV Large dog indskrænkes voluminet bagtil mod rektum. Ved medbestråling af prostata (T4a) skal PTV Small være identisk med PTV Large på prostata niveau. PTV Medium : Foreningsmængden af de førnævnte 5 blærer konturer med 3 mm isotropisk margin danner PSV Medium. PTV Medium dannes ved 5 mm isotropisk margin til PSV Medium. PTV Medium udvides så den kaudale grænse følger PTV Large dog indskrænkes voluminet bagtil mod rektum. Ved medbestråling af prostata (T4a) skal PTV Medium være identisk med PTV Large på prostata niveau. PTV Large : Blære inklusiv blære væggen og indhold (og prostata ved indvækst i prostata T4a) indtegnes på alle CT snit på planlægnings CT, dette volumen repræsenterer CTV60/30. ITV dannes ved anisotropisk margin på 20 mm i superior og anterior retninger, 10 mm i inferior og lateral retninger og 15 mm i posterior retning. ITV korrigeres, så knogle udelades af voluminet. Herefter tillægges margin for Version 9: 28. januar

9 opsætningsusikkerhed (5 mm anterior, posterior og lateralt, samt 8 mm superior inferior) og PTV Large dannes. Disse marginer svarer til dem, der anvendes til standard ikke adaptiv strålebehandling af blæren. Dette PTV anvendes til de første 5 fraktioner. PTV 48/30: Består af elektive lymfeknuder: Iliacacommunis lymfeknuder under promontoriet, iliacainterna lymfeknuder ned til fossaobturatoria, hvor a. obtoratoria forlader det lille bækken gennem canalis obtoratorius. Iliacaeksterna lymfeknuder ned til acetabularloftet. Pararektale og præsakrale lymfeknuder under sacroiliacaleddet ned til S2 niveau. Til kar og synlige lymfeknuder lægges isotropisk margin på 7 mm, dog ingen margin ind mod knogler og muskulatur. 16 Dette volumen ITV48/30 tillægges margin for opsætningsusikkerhed til PTV 48/30 (5 mm anterior, posterior og lateralt, samt 8 mm superior inferior). PTV 48/30 kan ekskluderes i tilfælde af høj alder og/eller alvorlig co-morbiditet. 8.4 Indtegning Risikoorganer: Rektum: Indtegnes inklusiv rektums væg og indhold fra den rekto-sigmoide overgang eller sacroiliacalleddet nedre afgrænsning (den mest caudale af de to) til og med analkanalen. Analkanal: Indtegnes fra den anale åbning eller tuber ischiaticum og 3 cm i superior retning, eller til luft. Tarm kavitet: Tarm kavitet Indtegnes fra overkanten af L5 og inferiort til sidste CT snit med tarm eksklusiv Rektum (defineret som ovenfor). Anteriort indtegnes til bækken henholdsvis abdomens væg og lateralt til bækkenvæggen eksklusiv psoas. Caput femori: Caput femori indtegnes bilateralt til trochanter minors øverste kant. 9 Dosisplanlægning Strålebehandlingen består enten af integreret behandling til hele blæren og regionale lymfeknuder, eller kun behandling af hele blæren. Ved T4a medbestråles prostata. 9.1 Standard ikke adaptive dosisplan: Dosisplan planlægges til 60 Gy (2 Gy/fraktion, 5 fraktioner/uge) middel dosis til PTV Large. Simultant integreret med 48 Gy (1.6 Gy/fraktion, 5 fraktioner/uge) til PTV 48/30. Stråleteknik: Rotations IMRT (Volumetric Arc Therapy; VMAT) med røntgen energi større eller lig med 6MV. Krav til dosisplan: Standard ikke adaptiv plan Prioritet Volumen Krav 1 CTV 60/30 D min 57 Gy 1 ITV 48/30 D min 45.6 Gy 2 PTV Large D99% 57 Gy 2 PTV 48/30 D99% 45.6 Gy 3 Rektum V40Gy 50 % 4 Tarm kavitet V35Gy 40 % 5 Caput femori D max < 52 Gy Version 9: 28. januar

10 Der tilstræbes god dosiskonformitet. Global dosis maksimum for dosisplanen skal ligge inden for PTV Large og må ikke overstige 107 % af ordineret dosis. 9.2 Dosisplanlægning ved ART: Dosisplanen godkendt til standard ikke adaptive plan bruges som grundlag for optimering af ART planer svarende til PTV Small og PTV Medium. PTV dækningen skal opfylde samme krav, som for standard ikke adaptiv dosisplan. De relevante optimerings volumina og PTV er ændres. Ved dosisplanlægning skal doser over 51.4 Gy (svarende til 107 % af 48 Gy) i det elektive volumen (PTV48/30 fraregnet aktuelt PTV (PTV Small eller PTV Medium ) minimeres. Dosis til tarmkavitet og rektum minimeres. For patienter, der ikke får medbestrålet lymfeknuder forventes det at mindre end 200 cm 3 får mere end 75 % af total dosis på 60 Gy. Svarende til at QUANTEC kravet på omkring 200 cm 3 får under 45 Gy ville være overholdt, hvis planen kunne benyttes til samtlige fraktioner Procedure ved ART: ART procedure: 1. uge: Daglig CBCT før strålebehandlingen. Efter knogle match mellem dagens CBCT og planlægningsskanningen kontrolleres det, at blæren er inkluderet i PTV large inden der behandles med standard ikke adaptive marginer. Dækkes blæren ikke af PTV large, skal patienten prøve at tømme blæren og ny lejring og CBCT foretages. Der optages en CBCT-skanning efter behandlingen uge: Daglig CBCT og knoglematch, derefter valg af plan fra bibliotek af 3 dosisplaner. Der vælges den mindste plan, der samtidig har PSV der dækker hele blæren. Valget af plan skal udføres af en person uddannet i planselektion og bekræftes af en anden uddannet person. Dækkes blæren ikke af PTV large, skal patienten prøve at tømme blæren og ny lejring og CBCT foretages. Patienten informeres om dagens valg af plan. Tiden fra CBCT-scanningen er optaget til sidste felt er givet forventes at være 4-8 minutter og må ikke overstige 12 minutter overskrides tiden kræves en ny CBCT-skanning og nyt planvalg på baggrund af denne. Det skal sikres at patientens stråleterapi data indeholder pålidelige tidsstempler. 10 Kvalitetssikring Formål med kvalitetssikring i denne protokol er at sikre en ensartethed af alle radioterapidata for hver enkelt patient - det vil sige at etablere en ensartet procedure for alle dele i planselektions- og stråleterapiforløbet, samt sikre korrekt anvendelse af disse QA-procedure: Før inklusion af patienter Skema til tjek af at proceduren kan implementeres i afdelingen udfyldes. Særskilt CBCT-test med henblik på billedkvalitet, dosis til patienten, tidsstempling samt elektrontæthed til HU-kalibrering. Upload/download til og fra database tjekkes. Udførelse af planselektionsprocedure for modtaget test patient, samt retrospektivt på egen patient behandlet med sammenlignelig CBCT billedkvalitet som patienterne, der senere inkluderes i protokollen. For begge patienter sendes alle relevante stråleterapidata til database. Første 2 patienter Upload af ART planer til fælles database i forbindelse med opstart af planselektionsdelen. Version 9: 28. januar

11 Upload af tilhørende CBCT-skanninger optaget før og efter behandling i den første behandlings uge sendes ligeledes i forbindelse med opstart af planselektionsdelen. Efter endt behandling sendes alle strålebehandlingsdata til databasen for evaluering af planvalgene. Efterfølgende patienter Efter endt behandling sendes alle strålebehandlingsdata til databasen. 11 Kontrol under og opfølgning efter behandling Før ART: Kontrolleres de første 4-5 behandlingsdage for intra-fraktionel udvidelse af blæren vha. CBCT optaget efter behandlingen samt evt. primære cine MR. Det er muligt efter klinisk vurdering at patienten overgår til behandling med standardplan. Under ART: Hver uge kontrolleres valg af plan størrelse af lokal protokolansvarlig eller person udpeget af denne. Det er muligt efter klinisk vurdering at patienten overgår til behandling med standardplan. For de første 10 patienter kontrolleres intra-fraktionel udvidelse på CBCT-skanninger optaget efter behandling samt den ugentlige cine MR. Akutte bivirkninger registreres ved lægeadministreret spørgeskema CTCAE v.4.0 ved primær samtale, derefter hver anden uge under behandlingen. Herefter registreres akutte bivirkninger jævnfør afsnit 6. Forsøget pågår indtil patienten når frem til sidste kontrolbesøg iht. protokollen, eller til progression. 12 Rapportering til myndigheder Rapportering af forsøgets resultater til videnskabsetisk komité vil ske senest 3 måneder efter forsøgets afslutning. Rapporteringen vil indeholde opgørelser af bivirkninger samt alvorlige bivirkninger årligt og ved afslutning. Alvorlig hændelse defineret som Serious Adverse Events (SAE) vil blive rapporteret til hovedinvestigator indtil 3 måneder efter strålebehandling. Alvorlig hændelse, hvor behandlingen må mistænkes for at være årsag, defineret som Suspected Unexpected Serious Adverse Reactions (SASAR) skal rapporteres til invesitagator indtil 3 år efter strålebehandlingens afslutning. Investigator har ansvaret for at rapportere videre til Videnskabsetisk Komité og sørge for at tage konsekvens af de pågældende reaktioner. 13 Videnskabsetiske betragtninger og konsekvens af deltagelse i forsøget Patienternes egnethed til deltagelse i forsøget vil blive vurderet ved første samtale på Onkologisk afdeling. Egnethed vil fremgå af journal fra den henvisende urologiske afdeling og samtale og undersøgelse af patienten. Der gives information om forsøget ved første fremmøde på Onkologisk afdeling. Informationen gives af en læge og en sygeplejerske under samtale med patient og pårørende. Patienten og pårørende vil blive informeret om standardbehandlingen og om forsøget med adaptiv strålebehandling, herunder fordele og ulemper ved deltagelse i forsøget. Der informeres om principperne i et fase II forsøg, hvor hovedformålet er, at undersøge om den adaptive behandling opfylder sit formål: At reducere det faktiske strålevolumen, og undersøge om dette reducerer bivirkningerne. Frivillighedsprincippet og mulighed for at trække sig ud af forsøget understreges. Version 9: 28. januar

12 Der vil blive udleveret patientinformation, som er ledsaget af Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Der udleveres telefonnummer til lægen og sygeplejersken, der giver informationen. Endvidere udleveres ny tid til nyt besøg (tidligst efterfølgende dag) til yderligere information og evt. samtykke til indgåelse i forsøget. Det tilbydes, at informationen kan blive gentaget til patienten og/eller tredjemand, hvis der er behov for dette. Ved andet fremmøde er der mulighed for gentagelse af information om forsøget, og ved patientens accept underskrives samtykkerklæring. Først herefter er der muliged for at foretage forsøgsrelaterede undersøgelser Strålebehandling: Adaptiv strålebehandling vil kunne medføre den samme type bivirkninger som almindelig strålebehandling for blærekræft (se Baggrund) Ekstra CBCT: Forsøget er forbundet med 5 ekstra CBCT-skanninger i forhold til standard strålebehandling af blærekræft på onkologisk afdeling (dog for de første 10 patienter 10 ekstra). Effektiv stråledosis ved CBCT-skanning er ca. 10 msv. I alt får patienten ca. 50 msv (100 msv for de første 10 patienter) ekstra under behandlingen, fortrinsvis i behandlingsområdet. I den raske befolkning ville denne ekstra stråledosis øge risikoen for at inducere uhelbredelig kræft med 4 (8 for de første 10 patienter), svarende til en øgning på 5 % pr. Sv Fordele og ulemper ved deltagelse i dette forsøg: Fordele: 1. Adaptiv strålebehandling giver mulighed for at reducere det strålebehandlede volumen af normalt væv, og derved forventer vi at strålebivirkningerne reduceres. 2. Den hyppige billedoptagelse og omhyggelige analyse af billeder optaget i forbindelse med behandlingerne øger sikkerheden for at tumor rammes hver dag. 3. Ved deltagelse i forsøget følges patienten nøje af dedikerede læger og sygeplejersker. 4. Patienten følges efter afsluttet behandling med ekstra ambulante kontrolbesøg eller telefonkonsultationer efter behov. Ulemper: 1. Deltagelse i forsøget medfører øgning af varighed af den enkelte behandling på 3-5 minutter. 2. Medfører ugentlig MR-skanning for de første 10 patienter. 3. Medfører en ekstra stråledosis, svarende til Gy (0.028 Gy for de første 10 patienter). Sammenholdt med de 60 Gy, som gives i strålebehandlingen, så udgør den ekstra stråling dog kun 0.2 (0.4 for de første 10 patienter), og anses for at være uvæsentlig mht. øget risiko for stråleinduceret kræft Generelt: Der indgår ikke forskningsbiobank i forsøget. Forsøgspersonernes stråleplaner vil blive arkiveret i database på Onkologisk Afdeling, AUH. Patientdata vil være registreret med CPR-nummer indtil studiet er opgjort. Forsøget vil blive anmeldt via regionens fællesanmeldelse til Datatilsynet. Love og regler om behandling af personoplysninger vil blive overholdt. Forsøget vil blive udført iht. indholdet af Helsinki-deklarationen II. Version 9: 28. januar

13 Hvis der hos en patient, der deltager i forsøget opstår en alvorlig sundhedstruende tilstand, vil investigator vurdere om patienten bør fortsætte sin behandling ifølge forsøget. Vurderes det, at patienten bør stoppe forsøget, vil han/hun blive taget ud af forsøget og modtage den til enhver tid bedste behandling udenfor forsøget. 14 Offentliggørelse Resultaterne fra forsøget vil blive offentliggjort uanset om de er positive eller negative. Endelige forsøgsresultater forventes at blive publiceret i internationalt videnskabeligt tidsskrift i henhold til Vancouver reglerne. Forsøget vil desuden indgå i en offentlig tilgængelig ph.d. afhandling. Forfattere til videnskabelige artikler vedrørende dette forsøg vil være investigatorer og forsøgsansvarlige, der har deltaget aktivt i udførelsen af forsøget. De vil optræde i forfatterrækken i en rækkefølge, som afspejler deres deltagelse i projektet. 15 Tilgængeligheden af oplysninger for forsøgspersoner Patienten får ved første samtale udleveret skriftlig information om forsøget. I dette materiale oplyses telefonnummer til kontaktlæge og kontaktsygeplejerske. Patienten oplyses ligeledes om navn på sponsor og investigator på forsøget. Derved sikres at forsøgspersonen har mulighed for at indhente yderligere oplysninger om projektet. 16 Økonomi Der ydes ikke økonomisk godtgørelse til patienter, der deltager i forsøget, men udgifter til patientbefordring og patienternes udgifter til transport dækkes efter sygehusets almindelige regler. Forsøgsansvarlige lønnes via stipendium fra Aarhus Universitet. Version 9: 28. januar

14 17 Referencer (1) Søndergaard J, Høyer M, Petersen JB, Wright P, Grau C, Muren LP. The normal tissue sparing obtained with simultaneous treatment of pelvic lymph nodes and bladder using intensity-modulated radiotherapy. Acta Oncol 2009;48: (2) Fokdal L, Hoyer M, von der Maase H. Treatment outcome and prognostic variables for local control and survival in patients receiving radical radiotherapy for urinary bladder cancer. Acta Oncol 2004;43: (3) Fokdal L, Hoyer M, Meldgaard P, von der Maase H. Long-term bladder, colorectal, and sexual functions after radical radiotherapy for urinary bladder cancer. Radiother Oncol 2004;72(2): (4) Lotz HT, Pos FJ, Hulshof M, van Herk M, Lebesque JV, Duppen JC, et al. Tumor motion and deformation during external radiotherapy of bladder cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2006;64: (5) McBain C, Khoo V, Buckley L, Sykes JS, Green MM, Cowan RA, et al. Assessment of bladder motion for clinical radiotherapy practice using cine-mri resonance imaging. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2009;75: (6) Redpath AT, Muren LP. CT-guided intensity-modulated radiotherapy for bladder cancer: Isocenter shifts, margins and their impact on target dose. Radiother Oncol 2006;81: (7) Muren LP, Smaaland R, Dahl O. Organ motion, set-up variation and treatment margins in radical radiotherapy of urinary bladder cancer. Radiother Oncol 2003;69(3): (8) Yan D, Vicini F, Wong J, Martinez A. Adaptive radiation therapy. Phys Med Biol 1997;42: (9) Pos F, Hulshof M, Lebesque J, Lotz H, Van Tienhoven G, Moonen L, et al. Adaptive radiotherapy for invasive bladder cancer: A feasibility study. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2006;64: (10) Pos F, Remeijer P. Adaptive management of bladder cancer radiotherapy. Semin Radiat Oncol 2010;20: (11) Lalondrelle S, Huddart R, Warren-Oseni K, Hansen V N, McNair H, Thomas K, Dearnaley D, Horwich A and Khoo V. Adaptive-predictive organ localization using cone-beam computed tomography for improved accuracy in external beam radiotherapy for bladder cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2011;79: (12) Wright P, Redpath AT, Høyer M, Muren LP. A method to individualize adaptive planning target volumes for deformable targets. Phys Med Biol 2009;54: (13) Vestergaard A, Søndergaard J, Petersen JB, Høyer M, Muren LP. A comparison of three different adaptive strategies in image-guided radiotherapy of bladder cancer. Acta Oncol 2010;49(7) Version 9: 28. januar

15 (14) Fiorino C, Valdagni R, Rancati T, Sanguineti G. Dose-volume effects for normal tissues in external radiotherapy: Pelvis. Radiother Oncol 2009;93: (15) Kavanagh BD, Pan CC, Dawson LA, Das SK, Li A, Ten Haken RK, Miften M. Radioation dose-volume effects in the stomach and small bowel. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2010; 76(3): (16) Taylor A, Rockall A, Reznek RH and Powell M: Mapping Pelvic lymph nodes: Guidelines for delineation in Intensity Modulated Radiotherapy. Int J Radiat Oncol Biol Phys2005; 63(5): (17) International Commission on Radiological Protection. International Commission on Radiological Protection, ICRP Publication 60. Recommendations of the international commission on radiological protection 199 Version 9: 28. januar

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL May-Lin Martinsen Brugervejledning Pinnacle UCL... 1 1 Log ind... 2 2 Find patient/plan... 2 3 Fjerne lejet... 2 4 punkter... 3 5 konturer:... 3 5.1 Tumor (palliativ plan)...

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium Daproca PROPEL A+B Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: CIRRO IP080210 version 4 070211 Sagsnr.: 20100203 Videnskabsetisk Komite Protokolorganisation

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC

Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC Version 4.0 (engelsk version10. jan 2009; dansk oversættelse 20. oktober 2009) Studiekoordinatorer

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA 2013 DAHANCA 0 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2. KOMPATIBILITET MED TIDLIGERE RETNINGSLINJER... 5 3. UDREDNING FØR BEHANDLING... 5 4. TERAPISKANNING...

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT DOLG s Radioterapigruppes Rekommandationer for Udførelse af STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT 2014 Udarbejdet af Formand for DOLG s Radioterapiudvalg Olfred Hansen, læge. Jon Andersen, læge; Patrik Andersson,

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi.

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. Et randomiseret klinisk fase III forsøg ved prostatakræft Original titel: Radiotherapy and Androgen Deprivation in Combination

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Forsøgsprotokol til Videnskabsetisk Komité

Forsøgsprotokol til Videnskabsetisk Komité Forsøgsprotokol til Videnskabsetisk Komité Dokumenter, der skal indsendes 1. Anmeldelsesblanket 2. Forsøgsprotokol 3. Lægmandsresume 4. Skriftlig deltagerinformation og samtykkeerklæring 5. Dokumentation

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Bedømmelsesudvalgets beretning for 2013

Bedømmelsesudvalgets beretning for 2013 Bedømmelsesudvalgets beretning for 213 Aflagt ved DSMFs generalforsamling 24. maj 214 For 213 har 91 personer indsendt CPD-indberetning, hvilket er en fremgang på fire personer i forhold til 212. Skemaerne

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group

dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group 1 dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group Delbrystbestråling versus helbrystbestråling til kvinder 60 år opereret med brystbevarende operation for tidlig brystkræft: et randomiseret fase II studium

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Effekten af et specifikt træningsprogram til patienter der lider af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Vi vil

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Forsøgsprotokol. Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg.

Forsøgsprotokol. Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg. Forsøgsprotokol Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg. Anmeldelsesnr. 30487 til de Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden Version 5 (14. november 2012) 1 Forsøgscenter...

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Studietur til Dundee Skotland

Studietur til Dundee Skotland Studietur til Dundee Skotland Den specielle interessegruppe for lysbehandling ( SIG-lys) besøgte Lysafsnittet på Ninewells Hospital i Dundee 26.05.-29.05.2005 16-05-2012 1 SIG-Lys Består af 8 sygeplejersker

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere