Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 1 Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber bilag

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71 Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Support Kongens Vænge 2 DK Hillerød BILAG 4. Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 30. august 2009 Notat vedrørende revisionsberetningen 2008 I henhold til lov om regioner mv. 23 afgives årsregnskabet til revisionen. Efter modtagelse af revisionsberetningen forelægges beretningen og regnskabet for forretningsudvalg og regionsråd, der træffer afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse. Regionsrådet har på mødet i maj måned behandlet regnskabet for 2008 og regnskabet er oversendt til revisionen. Revisionen har fremsendt revisionsberetninger vedrørende Region Hovedstadens regnskab Derudover indeholder revisionsberetningen en række kommentarer, hvoraf enkelte kommenteres til sidst i nærværende notat. Revisionsberetningen for 2008 indeholder 14 revisionsbemærkninger, samt 1 bemærkning vedrørende revisionsberetningen for Københavns Amt, der blev holdt i erindring. Den første bemærkning 2008/1 vedrører revisionsberetningen om de socialeog beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion. Denne bemærkning holdes i erindring. De resterende revisionsbemærkninger kan opdeles i tre grupper. Første gruppe omhandler manglende afstemninger og konsolidering af data mellem de forskellige systemer. Anden gruppe omhandler fastlæggelse af ensartede og udbyggede forretningsgange. Tredje gruppe indeholder formelle fejl. Nedenfor er oplistet de 13 nye revisionsbemærkninger: 2007/1: Overtagen revisionsbemærkning fra Københavns Amt - patientmidler 2008/2: Feriepengeforpligtigelse 2008/3: Omkostningsbaseret regnskab økonomirapportering /4: Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber 2008/5: Bevillingskontrol

72 2008/6: Konsolideringsdata Apoteket 2008/7: Egenkapitalopgørelse 2008/8: Mellemværende med gamle myndigheder 2008/9: Interne debitorer/mellemregninger (sundhedsområdet) 2008/10: Regnskabsaflæggelse omkostningsbaseret regnskab (social- og specialundervisningsområdet) 2008/11: Statusafstemninger (social- og specialundervisningsområdet) 2008/12: Lokalt forankrede forretningsgange samt revisormappe på regionsniveau. 2008/13: Ansvarsmæssig placering af registreringer vedrørende omkostningsbaseret regnskab. 2008/14: Intern rente hovedkonto 2 og 3. Første gruppe omhandler manglende afstemninger og konsolidering af data mellem de forskellige systemer: 2008/2: Feriepengeforpligtigelse 2008/3: Omkostningsbaseret regnskab økonomirapportering /4: Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber 2008/6: Konsolideringsdata Apoteket 2008/8: Mellemværende med gamle myndigheder 2008/10: Regnskabsaflæggelse omkostningsbaseret regnskab (social- og specialundervisningsområdet) 2008/11: Statusafstemninger (social- og specialundervisningsområdet) Anden gruppe omhandler fastlæggelse af ensartet forretningsgange: 2007/1: Overtagen revisionsbemærkning fra Københavns Amt - patientmidler 2008/9: Interne debitorer/mellemregninger (sundhedsområdet) 2008/12: Lokalt forankrede forretningsgange samt revisormappe på regionsniveau. 2008/13: Ansvarsmæssig placering af registreringer vedrørende omkostningsbaseret regnskab. Tredje gruppe indeholder formelle fejl: 2008/5: Bevillingskontrol 2008/7: Egenkapitalopgørelse 2008/14: Intern rente hovedkonto 2 og 3. I revisionsberetningen for 2007 indgik der en revisionsbemærkning, som var overtaget fra Københavns Amt om, at der mangler retningsliner og procedurer med hensyn til administration af patientmidler. Der er nu på de respektive hospitaler etableret de fornødne forretningsgange vedrørende administration af patientmidler. Revisionsbemærkningen anses som besvaret. Side 2

73 Revisionsbemærkning: Feriepengeforpligtigelse Feriepengeforpligtigelsen skal med medvirken for regnskabsåret 2008 indgå som hensættelse i regnskabet. Feriepengeforpligtigelsen indgår under kortfristet gæld med mio.kr. i regnskab Ved en gennemgang af omkostningselementer er der afdækket systemtekniske problemer ved opgørelse og registrering af feriepengeforpligtigelsen i en størrelsesorden af 570 mio. kr. Det drejer sig om manglende indregning vedrørende Rigshospitalet (424 mio. kr.) samt apoteket (23 mio. kr.). Herudover er der konstateret en fejl vedrørende Hillerød hospital på 124 mio. kr. Når der er foretaget en udskillelse af feriepengeforpligtelsen vedrørende fondsaflønnet personale, vil der blive foretaget en korrektion i Med indregning af denne korrektion anses revisionsbemærkningen for besvaret. Revisionsbemærkning: omkostningsbaseret regnskab økonomirapportering 2009 Administrationen er opmærksom på problemstillingen og vil jfr. kommentaren til bemærkningen nedenfor sikre, at der sker en korrekt opdatering af anlægskartoteker i de økonomisystemer, der anvendes, således at der er skabt et ensartet grundlag for omkostningsstyringen. Der er ligeledes opmærksomhed på, at det ved 4. økonomirapport for 2009 vil blive sikret, at der er konsistens i forhold til det autoriserede budget- og regnskabssystems anvisninger på registrering af aktiver anskaffet indenfor og udenfor investeringsrammen. Hermed anses bemærkningen for besvaret. Revisionsbemærkning: Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber Revisionen anbefaler, at procedurerne omkring oprettelse og registrering af anlægssager i økonomisystemet indskærpes, således at der skabes sikkerhed for, at økonomirapporteringen baseres på et mere retvisende grundlag. Efter udarbejdelsen af regnskabet for 2008 blev der iværksat en supplerende kvalitetsmæssig evaluering af de foretagne registreringer. På grundlag af den gennemførte vurdering manglede der ved udgangen af 2008 registrering af anlægsaktiver og immaterielle aktiver for ca. 450 mio. kr. De manglende registreringer vil blive bragt på plads i økonomisystemet i 2009 inden færdiggørelsen af 4. økonomirapport, således at der er et korrekt grundlag for opgørelse af omkostningsbevillingerne. Samtidig vil der blive sat fokus på retningslinjerne for registrering af omkostningselementer ved den forestående regnskabsafslutning for Dette vil ske dels ved udbygning af retningslinjerne for udarbejdelse af anlægsregnskaber og dels ved revision af de eksiste- Side 3

74 rende retningslinjer for registrering af aktiver m.v. Hermed anses bemærkningen for besvaret. Revisionsbemærkning: Konsolideringsdata apoteket Revisionen anbefaler, at der arbejdes med at få en snitflade mellem Apovision og Maconomy til at fungere følges nøje. Det bør fremadrettet overvejes hvordan Regionsapoteket integreres i regionens kommende økonomisystem, herunder om varelager, logistik og statistik oplysninger fortsat kan ligge i det nuværende system medens det nye økonomisystem varetager opgaverne omkring fakturering, kreditor, mellemregning og finans. Efter en nærmere analyse af det eksisterende interface må det konstateres, at de udgiftsbaserede drifts- og anlægsposter bliver overført korrekt. Problemstillingen vedrører statusposter. Det er administrationen vurdering, at den mest hensigtsmæssige løsning er, at der fremover udelukkende sker en konsolidering/bogføring af statusposter ved årets udgang. Indførelsen af et nyt samlet system vil kunne løse denne problemstilling. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Mellemværender med gamle myndigheder Det samlede mellemværende forventes afviklet med afslutningen af regnskab Det er vurderingen, at der samlet set i forhold til afviklingen af de gamle myndigheder herunder indfrielse af overtagne pantebreve, berigtigelse af gamle momsfordringer m.v. vil være tale om et overskud, når årene 2007 og 2008 ses under et. På nuværende tidspunkt er registreret en række ikke afregnede takstmellemværender med kommuner i en størrelsesorden af 20 mio. kr. Der foregår en dialog med de implicerede kommuner om de konkrete fordringer. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Regnskabsaflæggelse omkostningsbaseret regnskab (social- og specialundervisningsområdet) Administrationen har siden regnskabsaflæggelsen for 2007 bestræbt sig på at blive ajour med udarbejdelsen af forretningsgangsbeskrivelser. Der er udarbejdet beskrivelser af forretningsgange med de nødvendige kontroller til samtlige væsentlige områder indenfor økonomistyringen. På de løbende erfa-møder med tilbuddenes økonomimedarbejdere er en række af disse forretningsgangsbeskrivelser blevet gennemgået i detaljer. Der er fremsendt supplerende kommentarer fra Region Hovedstadens Psykiatri og Region Hovedstaden - Handicap. Side 4

75 Der er tillige på budgetopfølgningsområdet indført skærpede rutiner der sikrer, at tilbuddene månedligt skal redegøre for forbruget ift. budgettet, og at den finansielle status afstemmes og at der føres kontrol hermed. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Statusafstemninger (Social- og specialundervisningsområdet) I procedure- og forretningsgangsbeskrivelser er beskrevet brugen af mellemregningskontoen til brug for placering af beboerbetalingstilgodehavender/skyldige beløb vedr. beboerbetaling samt saldi på mellemregningskonti mellem årene og afstemning af beholdningskonti. Forretningsbeskrivelserne mht. mellemperiodeplaceringer af disse tilgodehavender eller skyldige beløb forklarer posteringerne. Administrationen har således fokus på en løbende udbygning af forretningsgange med det formål at sikre en bedre økonomiopfølgning og regnskabsafslutning. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Interne debitorer/mellemregninger (sundhedsområdet) Revisionen anbefaler, at der udarbejdes detaljerede instrukser for hvorledes afstemningen af interne mellemværender skal foretages, herunder omfang og hyppighed samt ansvarsplacering. Koncern økonomi vil sikre at der i de udarbejdede retningslinjer vil blive fortaget en uddybning og præcisering i forbindelse med udmeldingen om forretningsgangene for regnskabsafslutningen Problemstillingen vil blive løst i forbindelse med indførelse af et samlet system for økonomistyringen i regionen. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Lokalt forankrede forretningsgange samt revisormappe på regionsniveau Revisionen konstaterer ved en gennemgang af stabene, at der fortsat er mangler lokalt udbyggede forretningsgange for en række af de administrative områder, og de rutiner der anvendes, er således på baggrund af erfaringer fra tidligere. Revisionen anbefaler, at der afsættes de fornødne ressourcer til at få udarbejdet fælles administrative forretningsgange og rutiner, og at der for de specifikke områder også udarbejdes forretningsgangsbeskrivelser. Koncern Økonomi vil i forbindelse med afholdelsen af de regelmæssige erfa-møder sikre, at der holdes fokus på behovet for lokal udbygning af de overordnede vejledninger og forretningsgange. Side 5

76 Revisionsbemærkning: Ansvarsmæssig placering af registreringer vedrørende omkostningsbaseret regnskab Revisionen anbefaler, at der sker en vurdering af den ansvarsmæssige placering/decentralisering af registreringerne vedrørende det omkostningsbaserede regnskab sammenholdt med de tilstedeværende kompetencer, og at der på den baggrund etableres en forretningsgang der sikrer, at der sker den fornødne kvalitetssikring af registreringerne. Som det er fremgået tidligere vil de eksisterende retningslinjer vedrørende registrering af omkostningselementer blive gennemgået, og der vil i de respektive fora for regnskabschefer og økonomichefer blive sat fokus på problemstillingen. Overordnet skal det dog bemærkes, at udgangspunktet for den samlede økonomistyring er de enkelte virksomheder. Koncernstabene har i udgangspunktet ingen selvstændig kompetence. Derfor er det virksomhederne, der har ansvaret for at registreringerne er korrekt gennemført. Som et led at regnskabsafslutningen er etableret et system af afgivelse af ledelsesmæssige regnskabserklæringer. Indholdet i erklæringerne vil blive justeret, således at der lægges yderligere vægt på de omkostningsbaserede elementer. Revisionen anbefaler, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at få udarbejdet forretningsgange for afstemninger og kvalitetssikring af disse, samt til at få afsluttet ovenstående problemstillinger omkring omstruktureringer og hospitalernes flytninger. Revisionen anbefaler at årsafslutningsmappe/revisormappe udarbejdes for hele regionen til sikring af der foretages kvalitetsafstemning afstemningerne. Som omtalt ovenfor baserer den organisatoriske opbygning i regionen på en række selvstændige, kompetente virksomheder. Udarbejdelse af egentlige revisormapper for hele regionen vil ikke være i overensstemmelse hermed. De enkelte virksomheder er ansvarlige for afstemning på virksomhedsniveau, herunder at oplysningerne i koncernøkonomisystemet er korrekte. Der er som udgangspunkt derfor efter administrationens opfattelse ikke behov for at ændre dette udgangspunkt. Bemærkningen anses for besvaret hermed. Revisionsbemærkning: Bevillingskontrol Revisionen bemærker, at der er bevillingsoverskridelser i strid med styrelseslovens bestemmelser på enkelte områder. Det skal bemærkes, at der formelt set kun er en bevillingsoverskridelse i årsregnskabet. Det drejer sig udelukkende om bevillingsområdet Sundhedsområdet fælles som er opdelt i to bevillingsområder, dels sygehusbehandling uden for regionen, dels fælles driftsudgifter m.v. Under bevillingen sygehusbehandling uden for regionen er der en overskridelse på 67,4 mio.kr. svarende til en overskridelse på 7,5 %. Det modsvares fuldtud af et mindreforbrug vedrørende fællesdriftsudgifter (83,2 mio.kr.). Ses sundhedsområdet fælles under et er der tale om et mindreforbrug på 16,8 mio. kr. De øvrige områder revisio- Side 6

77 nen henviser til er der ikke tale om bevillingsoverskridelser, men blot tale om budgetafvigelser på institutionsniveau. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Revisionsbemærkning: Egenkapitalopgørelse Administrationen vil sikre, at der i forbindelse med korrektionen af andre omkostningselementer (f.eks. manglende aktivering af anlæg og feriepengeforpligtelsen) vil ske en tilbageførsel af regulering på 156,1 mio.kr. I note 16 i regnskab 2008 er der i specifikationen til egenkapitalopgørelsen vist andre reguleringer på i alt 165,5 mio.kr. I revisionsberetningen er dette beløb specificeret 156,1 mio.kr. Bemærkningen anses for besvaret. Revisionsbemærkning: Intern rente hovedkonto 2 og 3 Reglerne om beregning af intern rente er der taget højde for i regnskabsresultatet. Reglerne for beregning af rente af overskud fra regionaludvikling har været indbyrdes modstridende i de autoriserede regler, og i øvrigt er reglerne ændret igen med virkning for Administrationen blev på et tidligt tidspunkt klar over regelændringen og skønnede derfor at beregning af evt. rente af overskud ikke kunne gennemføres, idet der ikke var fastsat regler for hvorledes beregningen skulle gennemføres. Bemærkningen anses hermed for besvaret. Øvrige kommentarer Formalia Revisionen påpeger at regnskabet på to punkter ikke overholder de formelle regler som de fastsat af indenrigs- og socialministeriet. Det drejer sig om dels personaleoversigten, og dels om oplysning om at regnskabet er opdelt i et udgiftsbaseret regnskab på sundhedsområdet og et omkostningsbaseret regnskab på social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Oplysningerne i budget 2009 medfører, at formkravet kan efterleves ved aflæggelse af regnskab 2009, ligesom hele regionens økonomi er omkostningsstyret fra Opgaver Regionsloven er udgangspunktet udtømmende i forhold til de opgaver regionen kan løse. Varetagelse af opgaver, der ikke er omtalt i regionsloven kræver derfor dispensation som kan opnås efter ansøgning. Det er imidlertid administrationens klare opfattelse, at der ikke har været behov for at søge dispensation for opgaver, der varetages, og som i sit udgangspunkt har været omtalt i de delingsaftaler som alle myndigheder underskrev. Side 7

78 Klintegården Revisionen påpeger, at det er revisionens opfattelse, at institutionen Klintegården er omfattet af en finansiel leasing aftale og som konsekvens heraf skulle optages som aktiv. Administrationen har vurderet den særlige huslejeaftale indgået omkring Klintegården og har på det grundlag etablering en særlig regnskabsmæssig håndtering heraf beskrevet detaljeret i regnskab Det er administrationens opfattelse, at den regnskabsmæssige håndtering af aftalen med de beskrevne principper, på bedst mulig måde dækker den særlige huslejeaftale. Seniorbonusordning Seniorbonusordninger er en nydannelse med den seneste overenskomst. Ordningen er i virkeligheden en ordning om yderligere fridage til medarbejdere over en hvis alder hovedregel 60 år. Ordningen giver ret til to seniordage i det år hvor medarbejderen fylder 60 år stigende til fire seniordage. Hovedreglen er at dagene skal afholdes og bliver de ikke afholdt bortfalder de, medmindre de er aftalt overført til det efterfølgende år. Såfremt medarbejderen ønsker det kan værdien af dagene konverteres til supplerende indbetalinger til pensionsordninger. Hvis dette vælges skal betalingen finde sted månedsvis i forbindelse med lønnen. Alternativt kan medarbejderen vælge at få udbetalt en seniorbonus svarende til værdien af de ikke afholdte seniordage. Denne seniorbonus skal være udbetalt med lønnen i januar (i det efterfølgende kalenderår) for forudbetalte i lønnen for februar (betales ultimo januar). I dette tilfælde skal de ikke afholdte midler blot restanceføres. Seniordagsordningen giver derfor efter administrationens opfattelse ikke anledning til, at der skal ske hensættelser i regnskabet. Side 8

79 Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Support Kongens Vænge 2 DK Hillerød BILAG 5 Telefon Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 31. august 2009 Redegørelse for sammenhængen mellem det endelige regnskab 2007 og primo 2008 i det endelige regnskab Det fremgår af regnskab 2007, at egenkapitalen blev opgjort til 6.487,8 mio. kr. og i regnskab 2008 var egenkapitalen primo 2008 ændret til 6.658,0 mio. kr. svarende til en forhøjelse af egenkapitalen på netto 170,2 mio. kr. Ændringen af egenkapitalen omfatter udelukkende forhold som relaterer sig til åbningsbalancen for de gamle myndigheder. Driftsresultatet for 2007 og 2008 er ikke påvirket af disse ændringer. Der er alene tale om ændringer i de såkaldte statusposter. Det fremgik af revisionsberetningen for 2007 i revisionsbemærkning nr. 4 (afstemning af statuskonti), at der var udestående problemstillinger, som ikke var afklaret ved færdiggørelsen af regnskab Ligeledes fremgik det, at åbningsbalancen ikke var endelig bogført og afstemt ved færdiggørelsen af regnskab Der var ikke i alle tilfælde foretaget en afstemning af statuskonti for en række virksomheder. Dette resulterede blandt i, at der var en ganske væsentlig forskel mellem den regnskabsmæssige opgjorte kassebeholdning 2007 og den faktisk kassebeholdning 2007, opgjort ud fra bankernes engagementsoversigter. Det endelige regnskab 2007 blev udarbejdet på basis af rapport udtræk fra regionsøkonomisystemet Maconomy for så vidt angår bevægelser i 2007 tillagt åbningsbalancen (regnearksmodel) for de gamle myndigheder. Afregningen af delingsaftalerne blev foretaget som bevægelser i 2007 med direkte påvirkning af egenkapitalen og ikke som nedskrivning af tilgodehavender og gæld. Ved afslutning af regnskab 2007 var der ikke foretaget en endelig momsopgørelse for Dette har ligeledes i et vist omfang påvirket egenkapitalopgørelsen. Herudover blev der foretaget en afbalancerende korrektion vedrørende de likvide aktiver. Det vil sige, at de likvide aktiver blev i regnskabet korrigeret til den faktiske bankbeholdning. Korrektionen af kassebeholdningen blev modposteret til kortfristede gældsforpligtigelser Årsagen til at der er en ændring i egenkapitalen fra ultimo 2007 til primo 2008 kan forklares med, at regnskab 2008 udelukkende baserer sig på registreringer i økonomi-

80 systemet og der derfor ikke er foretaget manuelle korrektioner i økonomisystemets indhold. Årsagen til ændringen i egenkapitalen på 170,2 mio.kr. kan henføres til, at det ikke var lykkedes at få færdiggjort egenkapitalafstemningen i Da åbningssaldiene nu stort set er afklaret, vurderer vi, at der er gjort op med usikkerhederne om posterne i åbningsbalancen. Nedenfor er specificeret ændringen på 170,2 mio. kr. Mio.kr. Note Regnskab 2008 primo året Regnskab 2007 ultimo året Afvigelser Aktiver: Immaterielle anlægsaktiver ,3 156,6 26,3 Materielle anlægsaktiver , ,8-356,8 Grunde og bygninger , ,2-353,3 Tekniske anlæg og maskiner 1.393, ,3 7,9 Inventar - herunder IT-udstyr ,2 87,5-13,7 Materielle anlægsaktiver under udførelse 450,4 452,8 2,4 Aktiver tilhørende fonds og legater 3. 79,9 214,4 134,5 Langfristede tilgodehavender 1.074, ,5 0,8 Udlæg vedrørende hovedkonto 2 og ,4 0,0-7,4 Sociale opgaver 7,4 0,0-7,4 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Varebeholdninger 54,9 57,7 2,8 Tilgodehavender hos staten 36,7 36,7 0,0 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt , ,9 260,6 Likvide aktiver , ,4-521,1 Aktiver i alt , ,0-460,2 Passiver: Egenkapital , ,8 170,2 Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser , ,1 0,0 Passiver tilhørende fonds og legater ,3-233,4-152,1 Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 0,0 Kommuner og regioner mv. 0,0 0,0 0,0 Staten 0,0 0,0 0,0 Langfristet gæld , ,5-0,6 Kortfristet gæld til pengeinstitutter -60,9-60,9 0,0 Kortfristet gæld til staten -44,1-44,0 0,1 Kortfristet gæld i øvrigt , ,3 442,7 Passiver i alt , ,0 460,2 Note 1: Primært rettelse af fejl i regnskab 2007 vedrørende værdiansættelsen af grunde og bygninger på det takstfinansierede område (social og specialundervisning). Note 2: Forkert anlægsgruppe Rigshospitalet flyttet til grunde og bygninger. Note 3: Korrektion af registrering af forskningsmidler, der var registreret forkert i forhold til den autoriserede kontoplan. (skal ses i sammenhæng med note 5). Note 4: Ændret i overensstemmelse med revisionsberetningen for Note 5: Korrektion af registrering i åbningsbalancen Den samlede ændring på -182,3 mio.kr. kan primært henføres til dobbeltregistrering af udgifts- og indtægtsforhold vedrørende de gamle myndigheder. Side 2

81 Dokumentation fra økonomisystemet som nærmere beskriver de enkelte ændringer der er foretaget set i relation til ændringerne i finansforskydningerne er vedlagt som bilag. I hovedtræk kan ændringerne som resulterer i en nettoforbedring på 170,2 mio.kr. opdeles i følgende hovedpunkter: Mio. kr. Materielle og immaterielle anlægsaktiver er ændret med 330,5 I regnskab 2007 var aktiverne på social- og specialundervisning Opgjort til 201,2 mio.kr. vedrørende materielle anlægsaktiver. Der er foretaget en ændring i åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 med 353 mio.kr. som først er lagt korrekt på plads primo Likvider, kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld, aktiver og passiver (note 3 og 5 ovenfor) 164,7 Der er tale om samlet ændringer vedrørende finansforskydninger som har en egenkapitalvirkning på 164,7 mio.kr. Der er medtaget dobbeltændringer vedrørende en række finansforskydninger i den regnskabsmæssige opgørelse af regnskab Disse er korrigeret på plads i regnskab Øvrige ændringer - 4,4 Ændring i varebeholdning samt udlæg vedrørende hovedkonto 2. Egenkapital ændring i alt 170,2 Specifikation til ændringer i likvider, kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld, aktiver og passiver. Mio.kr. Regnskab 2008 primo året Regnskab 2007 ultimo året Afvigelser Korrektion Afvigelse efter korrektion Tilgodehavender hos staten 36,7 36,7 0,0 0,0 0,0 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.824, ,9-260,6 0,0-260,6 Likvide aktiver 1.878, ,4 521,1-521,1 0,0 Kortfristet gæld til pengeinstitutter -60,9-60,9 0,0 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -44,1-44,0-0,1 0,0-0,1 Kortfristet gæld i øvrigt , ,3-442,7 521,1 78,4 Aktiver og passiver vedrørende fonds og legater -1,4-19,0-17,6 0,0 17,6 - = forværring. 810,4 992,8-164,7 0,0-164,7 Det skal bemærkes, at samtlige ændringer refererer til forhold, som reelt set vedrører åbningsbalancen eller ændringer vedrørende de gamle myndigheder. Side 3

82

83

84

85

86

87

88

89 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 2 Emne: 3. Økonomirapport bilag

90 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden September 2009

91 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Apotek Sundhedsområdet, fælles Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatri Region Hovedstaden Handicap Regional udvikling Administration Investeringsbudget Indtægter og finansielle poster Bilag 1 - Bevillingsændringer Bilag 2 - Pengestrømsopgørelse Bilag 3 Forventet årsresultat... 74

92 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Indledning På sundhedsområdet forventes på nuværende tidspunkt merudgifter på 185 mio. kr. - mod forventet 65 mio. kr. ved 2. økonomirapport før indregning af konsekvenserne i 2009 af økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner. Forværringen på 120 mio. kr. i forhold til 2. økonomirapport kan hovedsageligt henføres til ændringer vedrørende medicingarantiordningen på praksisområdet. Derudover forventes nu en højere aktivitet på hospitalerne, således at det samlede træk på meraktivitetspuljen til aktivitet på egne og fremmede hospitaler overstiger budgetrammen inkl. det forhøjede bloktilskud til meraktivitet i Ved behandlingen i regionsrådet af 2. økonomirapport 2009 var det den foreløbige vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen, at de samlede merudgifter på sundhedsområdet ville udgøre 150 mio. kr., dvs. en forværring på 85 mio. kr. set i forhold til det anførte i 2. økonomirapport (65 mio. kr.). Den væsentligste årsag til de nu forventede yderligere merudgifter på 35 mio. kr., der giver et samlet merforbrug på 185 mio. kr., er den anførte forventning om en højere aktivitet på hospitalerne med heraf følgende større træk på meraktivitetspuljen. De forventede merudgifter i forhold til budgettet skyldes, at der forventes udgiftsvækst på en række områder, der ikke er forudsat ved budgetteringen for Merudgifterne vedrører blandt andet almen lægehjælp og speciallægehjælp på praksisområdet, sygehusmedicin, hjemmerespiratorpatienter, udgifter til social- og sundhedsassistentelever og træk på meraktivitetspuljen. Områderne er blevet revurderet i forbindelse med 3. økonomirapport. Det bemærkes, at der er usikkerhed om de forventede udgifter til sygehusbehandling uden for regionen og størrelsen af trækket på aktivitetspuljen som følge af aktivitetsstigning på egne sygehuse. Det er i rapporten forudsat, at disse udgifter udløser et træk på 30 mio. kr. ud over det afsatte budget til aktivitetspuljen, efter at denne er tilført 94 mio. kr. som er finansieret i medfør af økonomiaftalen for Endvidere er der en vis usikkerhed knyttet til prognosen for praksisområdet. Indregningen af mindreforbruget på medicinområdet i den samlede resultatopgørelse forstærker vanskelighederne med at overholde den samlede økonomiske ramme for sundhedsområdet, der er afsat i forbindelse med aftalerne med regeringen om økonomien i I 2. økonomirapport var det forventningen, at der i 2009 ville være merudgifter på Herlev Hospital på 50 mio. kr. Hospitalets vurdering viser på nuværende tidspunkt, at der til trods for en række initiativer er risiko for et merforbrug på indtil 70 mio. kr. Hospitalet arbejder på at reducere merforbruget. Det faktiske merforbrug i 2009 forudsættes tilbagebetalt i På Hvidovre Hospital forventes nu merudgifter på 70 mio. kr. I 2. økonomirapport oplystes, at hospitalet så på muligheden for at overholde budgettet for 2009 med største bekymring, og på den baggrund havde hospitalet iværksat en række initiativer. Beløbet forudsættes i 4. økonomirapport tilført hospitalet mod en tilsvarende reduktion af hospitalets budget for

93 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden I 2009 vil de forventede merudgifter på Herlev Hospital og Hvidovre Hospital på i alt 120 mio. kr. skulle tillægges de øvrige forventede merudgifter på 185 mio. kr., hvorved den samlede merudgift i i forhold til budgettet udgør 305 mio. kr. Derudover tegner der sig et billede af pres på virksomhedernes økonomiske situation, som kræver stram økonomistyring. For en række virksomheders vedkommende vil der på trods af den stramme økonomistyring og iværksatte initiativer være problemer med at overholde budgettet. Der er ikke i rapporten søgt om tillægsbevilling vedrørende merudgifterne på 305 mio. kr. Der vil frem mod 4. økonomirapport fortsat blive rettet opmærksomhed mod at nedbringe ubalancen. På grundlag af aktivitetsopgørelser for første halvdel af året er der udarbejdet en prognose vedrørende kommunal medfinansiering, der viser indtægter svarende til det reviderede budget. Indtægtsbudgettet nedsættes i økonomirapporten med ca. 100 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner. På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Dette gælder ligeledes på det regionale udviklingsområde. Regionens kassebeholdning er budgetteret til at udgøre 283 mio. kr. ultimo 2009, hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i det vedtagne budget 2009 på 124 mio. kr. Heri indgår dog ikke de ovenfor anførte merudgifter på 305 mio. kr., hvoraf de forventede merudgifter på Herlev Hospital og Hvidovre Hospital på 120 mio. kr. modsvares af budgetreduktioner i Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. 1.2 Budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen for 2010 indarbejdet i Budget Region Hovedstadens totale driftsbudget i 2009 er som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner reduceret med i alt 56,7 mio. kr., som er budgetmæssigt fordelt med en tilførsel til sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter med 136,5 mio. kr., med en tilførsel til kontoen for sygehusbehandling uden for regionen på 2,5 mio. kr. samt et reduceret budget på praksisområdet med 195,7 mio. kr. I nedenstående tabel er nærmere beskrevet aftalens konsekvenser for driftsbudgettet. Endvidere er i tabellen oplistet økonomiaftalens konsekvenser for regionens finansiering via statens bloktilskud samt den kommunale medfinansiering. Endelig er økonomiaftalens likviditetsmæssige konsekvenser for regionen opstillet, som alene vedrører den endelige opgørelse af medicingarantien for

94 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen Driftsbudget Finansiering Sundfælles Sygehusbeh. Praksis- Bloktilskud Kommunal Likviditet Mio. kr., 2009 priser udenfor regionen området medfinansier Kompensation DUT sager 31,9 2,5-2,6-31,8 Øget midlertidig sygehusaktivitet 93,6-79,6-14,0 Regulering vedr. kommunal medfinansiering -118,6 118,6 Medicingaranti 2008, endelig 35,9-35,9 Medicingaranti 2009, foreløbig -193,1 193,1 Mammografiscreening, driftstilskud 11,0-11,0 Total 136,5 2,5-195,7-12,0 104,6-35,9 Region Hovedstaden får via bloktilskud tilført 31,8 mio. kr. som kompensation for merudgifter i forbindelse med lovændringer m.m. Der tilføres i alt 93,6 mio. kr. som følge af en forudsat øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009 og af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi i Der tilføres 11,0 mio.kr. i 2009 til finansiering af en del af driften af mammografiscreening. Beløbet afløser et driftstilskud, som staten tidligere har udbetalt direkte til regionen. De afvigelser, der omtales i rapporten, er opgjort efter indregning af de nævnte budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen. 1.3 Det samlede udgiftspres på sundhedsområdet Der forventes en overskridelse på sundhedsområdet på 185 mio. kr. I 2009 vil de forventede merudgifter på Herlev Hospital og Hvidovre Hospital på i alt 120 mio. kr. skulle tillægges de øvrige forventede merudgifter på 185 mio. kr., hvorved den samlede merudgift i i forhold til budgettet udgør 305 mio. kr. Ubalancen på 185 mio. kr. kan henføres til følgende poster: Ubalance på sundhedsområdet (Mio. kr.) Beløb Virksomheder 120 Virksomheder overføres til Sundhed fælles 55 Administrationsområdet 15 Praksis, excl. medicin 115 I alt 185 Virksomhederne Med hensyn til virksomhederne forudsætter rapporten, at budgetterne kan overholdes, bortset fra Herlev Hospital, hvor der indgår et merforbrug på 50 mio. kr., og Hvidovre Hospital der indgår med et merforbrug på 70 mio. kr. Merforbruget på Herlev og Hvidovre Hospital - og evt. merforbrug på andre hospitaler/virksomheder - modsvares af budgetreduktioner i

95 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Herlev Hospitals økonomiske situation er ved 3. økonomirapport 2009 stadig præget af et betydeligt udgiftspres på lønsiden. Udgiftspresset skal blandt andet ses i sammenhæng med et højt lønforbrug på det medicinske område, samt hospitalets fortsatte høje aktivitetsniveau i 2009, hvor der ultimo august forventes en betydelig meraktivitet i Som følge af den forventede ubalance i budgettet i 2009 ved 2. økonomirapport har Herlev Hospital med en økonomisk strategiplan igangsat forskellige initiativer med henblik på, at der i 2009 maksimalt er et merforbrug på 50 mio. kr., der modsvares af en tilsvarende bevillingsreduktion i Der arbejdes forsat på at realisere planen, og der sker yderligere kortlægning af væksten i lønforbruget med henblik på at iværksætte de fornødne reduktioner i personalefremmødet samt andre tiltag. Hvidovre Hospitals økonomiske situation er i 2009 præget af et betydeligt udgiftspres på løn og øvrig drift. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Hvidovre Hospital i forbindelse med hospitalsplanen har fusioneret med flere store afdelinger i slutningen af 2008, bl.a. ortopædkirurgi fra Amager Hospital og Glostrup Hospital og gastrokirurgi fra Glostrup Hospital. Fusionerne har i starten af året indebåret en del omkostninger, samtidig med at der har været forudsat gennemført rationaliseringsgevinster i forbindelse med hospitalsplanen. Herudover har Hvidovre Hospital haft forventninger til, at der kunne realiseres et højere aktivitetsniveau end der med de foreliggende aktivitetsprognoser ser ud til at kunne realiseres. Hospitalets udgiftsniveau er dermed for højt i forhold til den forventede aktivitet og det forventede resultat af takststyringsordningen. Hospitalet har igangsat forskellige initiativer med henblik på, at merforbruget begrænses til 70 mio. kr. Det faktiske merforbrug i 2009 forudsættes tilbagebetalt i Før budgetåret var afdelingerne pålagt besparelser på ca. 27 mio. kr., dette niveau er hævet til sammenlagt 46 mio. kr. Der er gennemført intelligent ansættelsesstop, hvor døgndækkede plejefunktioner er undtaget, og hvor evt. ansættelser skal godkendes på direktionsniveau. Vedligeholdelsesarbejder og mindre ombygningsprojekter er gennemgået, og alle projekter som ikke er absolut nødvendige vil blive stoppet. Herudover har hospitalet igangsat en total gennemgang af fremmødeplanerne på alle afdelinger med henblik på at reducere udgiftsniveauet til budgetrammen. Bispebjerg Hospital forventer problemer med overholdelse af budget 2009, da økonomistyringen for 2009 er usikker. Årsagen er bl.a. et højt lønforbrug i en række afdelinger og et højt forbrug af eksterne vikarer i første halvår. Med henblik på at afhjælpe problemerne med overholdelse af budgettet er der indført ansættelsesstop i alle afdelinger med merforbrug på lønbudgettet og reduktion af alle lønbudgetter med virkning fra den 1. oktober 2009 med 2,5 pct. Frederiksberg Hospital har problemer med at overholde budgettet, som kan henføres til store udgifter til lønninger, vikarer samt varer og materialer. Frederiksberg Hospital arbejder med at begrænse forbruget og søger hermed at opnå budgetoverholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 30 mio. kr. Årsagen hertil er bl.a. problemer med realisering af planerne om tilbagebetaling af det overførte merforbrug fra 2008 og øvrige tilpasninger i 2009 budgettet. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder på at nedbringe merforbruget ved en meget stram økonomistyring, hvor de psykiatriske centre løbende bliver anmodet om at finde kompenserende besparelser. Der tegner sig således et billede af pres på virksomhedernes økonomiske situation, som kræver stram økonomistyring. Virksomhederne arbejder på at sikre budgetoverholdelse, men for en række 6

96 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden virksomheders vedkommende vil der på trods af den stramme økonomistyring og iværksatte initiativer være problemer med at overholde budgettet. Specifikation af ubalance på sundhedsområdets drift Den samlede overskridelse på 185 mio. kr. på de øvrige dele af sundhedsområdet er nærmere specificeret i den følgende oversigt, der også viser ændringen i forhold til 2. økonomirapport, hvor merudgiften var anslået til 65 mio. kr. før indregning af konsekvenserne i 2009 af økonomiaftalen for Der henvises til følgende oversigt. Specifikation af ubalance på sundhedsområdet (Mio. kr.) 2. ØR 3. ØR Ændring Sygehusmedicin Social- og sundhedsassistentelever Hjemmerespiratorpatienter Patienterstatninger Akutbehandling, særlige udfordringer Brystkræftscreening Kvalitetspulje Meraktivitetspulje Præstationsbudgetter Medicinbudget fra praksis Andet Sundhedsområdets fælleskonto i alt Praksisområdet ekskl. medicintilskud Praksisområdet, medicintilskud Praksisområdet i alt Tjenestemandspension (administrationsområdet) Sundhedsområdet i alt Sundhedsområdets fælleskonto På sundhedsområdets fælleskonto forventes samlet en overskridelse på 55 mio. kr., mod 110 mio. kr. i 2. økonomirapport. Sygehusmedicin Der er i budgettet for 2009 afsat i alt 351 mio. kr. til stigende medicinudgifter på hospitalerne. Hospitalernes budgetter er til og med denne økonomirapport i 2009 i alt blevet tilført 213 mio. kr. til dækning af den faktiske vækst i medicinudgifterne fra I 2009-budgettet er der herefter 138 mio. kr. til rådighed til dækning af vækst i medicinudgifterne. På nuværende tidspunkt forventes niveauet for væksten i 2009 at kunne blive ca. 190 mio. kr., og der tegner sig således et merforbrug på omkring 50 mio. kr., hvilket også var forventningen ved 2. økonomirapport. Social- og sundhedsuddannelser For social- og sundhedsassistentelever skal regionen betale løn til de studerende i praktikperioden. 7

97 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden I forbindelse med trepartsaftalerne om kvalitetsreformen blev der indgået en aftale om mulighed for at få voksenelevløn under uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Fra og med 1. januar 2008 har eleverne haft denne mulighed. Bl.a. som følge af voksenelevløn er der startet væsentligt flere elever på uddannelsen i 2008, og det forventes, at der også i indeværende år vil være stor søgning til uddannelsen. I forhold til det budgetterede niveau skønnes en merudgift på 20 mio. kr. i Skønnet er behæftet med en del usikkerhed vedrørende søgning til skolerne. Merudgiften svarer til, hvad der blev skønnet ved 2. økonomirapport. Hjemmeboende respiratorpatienter Der er regnet med en merudgift på 60 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mere end ved 2. økonomirapport. Udgiftsvæksten kan henføres til, at der løbende sker en udvidelse af det antal patienter, som behandles med respirator i eget hjem med personaleovervågning på døgnbasis. Udgiftsvæksten er vanskelig at prognosticere, idet udgiften til den enkelte patient er stor, hvorfor til- eller afgang af enkelte patienter har stor indflydelse på de samlede udgifter, men der har i de senere år været betydelige årlige udgiftsstigninger. Merudgifterne til hjemmeboende respiratorpatienter kan i praksis ikke undgås, og den modgås ikke af besparelser på hospitalerne. Patienterstatninger Der vurderes at være en merudgift på 8 mio. kr., som er afledt af prognosen for patienterstatninger i Der er ingen ændringer i forhold til udgiftsskønnet ved 2. økonomirapport. Prognosen er fortsat usikker, idet nye enkeltsager vil kunne udløse meget forskellige erstatningsbeløb. Akutbehandling, særlige udfordringer Der har i forbindelse med fremskyndelse af hospitalsplanændringer vist sig at være særlige udfordringer i forhold til de akutte forpligtigelser for Herlev Hospital, der ikke i tilstrækkeligt omfang var taget hensyn til ved resultatopgørelsen for I 2. Økonomirapport blev derfor indarbejdet en bevilling, så hospitalets ramme som korrektion til resultatopgørelsen for 2008 blev udvidet med 10 mio. kr. Udbud af brystkræftscreening Der er i budgettet afsat 31 mio. kr. til gennemførelse af et eksternt udbud af brystkræftscreening. Der forventes en mindreudgift på omkring 10 mio. kr. til den eksterne leverandør, idet prisen pr. brystkræftscreening ligger under det budgetterede niveau. Det forudsættes i beregningen, at den eksterne leverandør skal varetage det forventede antal brystkræftscreeninger. Budgettet foreslås reduceret med 10 mio. kr. Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioner har indgået en aftale med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at indføre Den Danske Kvalitetsmodel. I henhold til aftalen overdrages kvalitetsmodellen til regionerne i august Regionerne har herefter et år til at implementere modellen, hvorefter akkreditering påbegyndes. Det forudsættes, at implementering af aftalen ikke medfører behov for overførsel af budget til virksomhederne. Det tilførte beløb på i alt 12 mio. kr. foreslås således at medgå til dækning af de samlede overskridelser på sundhedsområdet. 8

98 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Præstationsbudgetter og meraktivitetspulje I 2. økonomirapport blev præstationsbudgetterne for de enkelte hospitaler genberegnet på grundlag af aktiviteten i 2007 tillagt 2% og tillagt 0,4% svarende til aktivitetsudviklingen fra 2007 til Tillægget på 0,4% indebærer en forøgelse af præstationsbudgetterne med 67 mio. kr. svarende til en aflastning af meraktivitetspuljen med 33 mio. kr. i forhold til det ellers forudsatte, da der afregnes til 50% af DRG-taksten. Jf. ovenfor er budgettet til meraktivitetspuljen tilført 94 mio. kr. som følge af forudsætningerne i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner om øget aktivitet i 2009, og som indebærer en tilsvarende forhøjelse af regionens bloktilskud. Der er i forbindelse med økonomirapporten udarbejdet en prognose vedrørende den forventede aktivitet og de forventede indtægter på hospitalerne. Prognosen viser, at der nu forventes en væsentlig større aktivitet på hospitalerne end ved 2. økonomirapport. Lægges prognosen til grund skal hospitalerne tilføres 230 mio. kr. som følge af meraktivitetsordningen. Hertil kommer, at der som i 2. økonomirapport påregnes at skulle afholdes 175 mio. kr. af aktivitetspuljen til sygehusbehandling uden for regionen, hvilket giver et samlet behov for aktivitetsmidler på 405 mio. kr. Da der kun er 375 mio. kr. til rådighed, udløses merudgifter på 30 mio. kr. med de foreliggende prognoser. Det skal dog bemærkes, at aktivitetsprognosen, som er udarbejdet på grundlag af aktiviteten i første halvår og forventninger til 2. halvår, erfaringsmæssigt på denne tid af året er behæftet med en vis usikkerhed. De anførte 375 mio. kr., som er til rådighed, er opgjort inkl. budgettilførslen på 94 mio. kr. til øget midlertidig sygehusaktivitet, som er tilført regionen i 2009 med økonomiaftalen for I lyset af, at de 94 mio. ikke er videreført i rammerne for 2010, vil virkningen på hospitalernes budgetter i 2010 af den forudsatte midlertidige aktivitetsvækst i 2009 blive søgt håndteret, når det endelige resultat af takststyringen foreligger i foråret Hvis aktivitetsniveauet ender med at blive lavere end de aktuelle forventninger, vil muligheden for at opnå balance blive forbedret. Ændret ramme som følge af justering i medicinbudgettet på praksisområdet. Medicinbudgettet på praksisområdet er reduceret med i alt 251 mio. kr. til det aftalte medicingarantiniveau for 2009 i økonomiaftalen for I henhold til aftalen er bloktilskuddet fra staten til medicingarantien for 2009 foreløbig nedsat med 193 mio. kr. for Region Hovedstaden. Medicinbudgettet på praksisområdet er yderligere nedsat med 58 mio. kr. således at budgettet svarer til medicingarantiniveauet. Der er på denne baggrund flyttet i alt 58 mio. kr. fra praksisområdet til kontoen for sundhedsområdets fælles driftsudgifter. Beløbet er forudsat at medgå til dækning af merudgifter på sundhedsområdet. Andet Der forventes på andre poster under sundhedsområdets fælleskonto en samlet mindreudgift på omkring 10 mio. kr., som foreslås at medgå til dækning af merforbruget på kontoen. 9

99 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Administrationsområdet I forhold til det afsatte budget til tjenestemandspensioner forventes en merudgift på omkring 15 mio. kr., svarende til vurderingen ved 2. økonomirapport. Budgettet for 2009 blev fastlagt med udgangspunkt i forudsætningerne i økonomiaftalen for Økonomiaftalens forudsætninger vedrørende udviklingen har undervurderet den faktiske pensionering af tjenestemænd. Praksisområdet Den væsentligste budgetændring på praksisområdet er en reduktion af medicinbudgettet på 251 mio. kr., svarende til at budgettet til medicintilskud tilpasses garantiniveauet for medicintilskud, som blev aftalt mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned i år, jf. ovenfor. De senest udarbejdede analyser på praksisområdet giver anledning til at vurdere, at praksisområdet får et samlet merforbrug i 2009 på 115 mio. kr. Merforbruget vedrører især almen lægehjælp og speciallægehjælp. I prognosen er ikke indeholdt konsekvenser af de forhandlinger, der foregår mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner om overenskomsten for almen lægehjælp. Udgifterne til medicintilskud er forudsat at ligge på samme niveau som det reducerede budget. Der er dog fortsat usikkerhed omkring udgiftsniveauet, da man fortsat ikke kender de samlede konsekvenser af regelændringerne omkring medicintilskudsordninger, som blev gennemført i foråret Herudover kommer forventninger om patentudløb, som man ikke kender virkningen af og forventninger om nye præparater, som fremadrettet skal dækkes over medicintilskudsordningen, som man heller ikke kender virkningen af. Et evt. merforbrug på medicinområdet i forhold til garantiniveauet vil for 75% vedkommende blive dækket af staten ved efterregulering i 2010, hvis de øvrige regioner har et tilsvarende merforbrug. Sygehusbehandling uden for regionen I 2. økonomirapport forventedes en merudgift på 175 mio. kr. i forhold til budgettet for 2009, det vil sige en samlet udgift på ca. 975 mio. kr. Udviklingen siden udarbejdelsen af 2. økonomirapport giver ikke grundlag for at ændre denne vurdering, idet bemærkes, at beløbene fortsat er behæftet med betydelig usikkerhed. Det er forudsat, at den generelle pulje til dækning af aktivitetsstigning i 2009, som er afsat på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter mv., finansierer den forventede merudgift til sygehusbehandling udenfor regionen, jf. bemærkningerne om denne pulje I beregningen af udgiften i 2009 er der taget hensyn til, at der efter udbud er indgået aftaler med private sygehuse om skanninger, grå stær operationer og ortopædkirurgiske operationer. Endvidere indgår det i beregningen, at forbruget efter ophøret den 1. juli 2009 af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg når et niveau svarende til niveauet før konflikten på sundhedsområdet i foråret Der er den 1. april indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. På grundlag af denne aftale er der indgået nye prisaftaler for andet halvår 2009, som indebærer en prisnedsættelse. Virkningen heraf er ligeledes indregnet i prognosen. 10

100 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 1.4 Indtægter til sundhedsområdet - statsligt aktivitetsafhængigt bidrag og kommunal medfinansiering På grundlag af aktivitetsopgørelser for første halvdel af året er der udarbejdet en prognose, der viser, at indtægterne vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag nås. Budgettet vedrørende kommunal medfinansiering kan nedsættes med 105 mio. kr. som følge af konsekvenserne for 2009 af økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner. På grundlag af aktivitetsopgørelser for første halvdel af året forventes det korrigerede indtægtsbudget nu overholdt. 1.5 Bevillingsændringer på driftsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten Region Hovedstadens totale driftsbudget er som følge af økonomiaftalen reduceret med i alt 56,7 mio. kr., som er budgetmæssigt fordelt med en tilførsel til sundhedsområdets fælleskonto med 136,5 mio. kr., med en tilførsel til kontoen for køb af pladser på fremmede sygehuse på 2,5 mio. kr. samt et reduceret budget på praksisområdet med 195,7 mio. kr. Derudover forelægges en række bevillingsændringer vedrørende blandt andet budgetomplaceringer mellem hospitalerne som følge af gennemførelse af hospitalsplanen m.v. Derudover indeholder rapporten omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb mv., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 1 også evt. konsekvenser heraf vedrørende Bevillingsændringer på investeringsbudgettet Det korrigerede investeringsbudget 2009 udgør til og med 2. økonomirapport 2.238,9 mio. kr. Efterfølgende er der på regionsrådsmøderne i juni og august 2009 truffet beslutning i investeringssager, der øger budgettet med i alt 104,3 mio. kr. De 101,9 mio. kr. vedrører sagerne omkring energibesparende initiativer, der finansieres ved låneoptagelse som følge af ændringen i bekendtgørelsen om regionernes låneoptagelse. Derudover er der blandt andet i forbindelse med sag om sammenlægning af den arbejdsmedicinske funktion på Bispebjerg Hospital afsat 1,8 mio. kr., der finansieres ved tidsforskydning m.v. inden for investeringsbudgettet. 11

101 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Bevillingsændringer i 3. Økonomirapport 2009 Mio. kr. Konsekvenser af projekter godkendt efter 2. Økonomirapport 101,9 Genbevilliing af mindreforbrug pba endeligt regnskab2008 0,6 Tidsforskydning m.v. 1,8 I alt 104,3 1.7 Likviditetsprognose Likviditetsvirkningerne af ovenstående er indarbejdet i nedenstående tabel. Årets ultimobeholdning med budgetkorrektionerne i forbindelse med 2. økonomirapport blev opgjort til 306,9 mio. kr. Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen jf. nedenstående specifikation 283,2 mio. kr. svarende til et yderligere budgetteret likviditetstræk på 23,7 mio. kr. Likviditetstrækket består af nedsættelsen af driftsrammen med 56,4 mio. kr., rammeudvidelsen på anlægsbudgettet med 104,3 mio. kr. mio. kr., og ændringerne i de finansielle budgetposter på 24,2 mio. kr., således at der fremkommer det nævnte likviditetstræk på 23,7 mio. kr. Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i 3. økonomirapport Primo kassebeholdning 2009 (mio. kr.) 1.795,4 Kasseforbrug i oprindelig budget ,4 mio.kr. -33,4 Budgetkorrektioner før 3. økonomirapport Genbevillinger drift -385,4 Øvrige driftsændringer -68,6 Genbevillinger anlæg m.v ,0 Finansielle budgetposter 59,9 I alt kasseforbrug før 2. økonomirapport ,1 Budgetteret ultimo beholdning før 3. økonomirapport ,9 Budgetteret forskydning, drift 3. økonomirapport 56,4 Sundhedsområdet 56,6 Social- og specialundervisning -0,2 Administration - Budgetteret forskydning, anlæg 3. økonomirapport -104,3 Sundhedsområdet -104,3 Social- og specialundervisning - Administration - Budgetteret forskydning, finansielle poster 3. økonomirapport 24,2 Renter, netto forbedring 22,7 Netto deponering (frigivelse og ny deponering) 12,2 Lån og afdrag netto 81,8 Øget bloktilskud 12,0 Kommunalt aktivitetsafhængig bidrag -104,5 I alt kasseforbrug i 3. økonomirapport ,7 Ultimo Kassebeholdning 2009 ( udfra bevillinger) 283,2 * Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i

102 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Den budgetterede ultimolikviditet på 283,2 mio. kr. er større end den forudsatte ultimolikviditet i det vedtagne budget 2009 på 124,0 mio. kr. De 283,2 mio. kr. indeholder ikke virkningen af rapportens prognose om overskridelse på sundhedsområdet med 305,0 mio. kr. Der er derudover heller ikke indregnet virkning af eventuelle mindreforbrug/forskydninger vedrørende drifts- eller investeringsbevillinger, som senere måtte blive søgt overført til Der er derudover fortsat ikke indregnet krav fra Finansministeriet vedrørende restafregningen af den kontante kompensation af mellemværende mellem staten og Region Hovedstaden vedrørende de tidligere Københavns og Frederiksborg amters skatterestancer for tidligere år. Beløbet udgør 145,7 mio. kr. 1.8 Videre proces Af budget- og regnskabssystem for regioner fremgår, at der hvert kvartal henholdsvis ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december udarbejdes en oversigt, der giver en overordnet præsentation af det forventede årsresultat for hvert af de tre regionale aktivitetsområder, som regionernes økonomi er opdelt i. Oversigten skal ledsages af en analyse og vurdering af det forventede årsresultat samt en forklaring af afvigelser fra det budgetterede samt hvilke initiativer, evt. budgetafvigelser giver anledning til. Oversigten skal forelægges hvert kvartal for regionsrådets medlemmer og for medlemmerne af kommunalbestyrelsen i regionen. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en måned efter opgørelsen henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Oversigten sendes samtidig kvartalsvis til Indenrigs- og socialministeriet. Det indledende afsnit i denne økonomirapport vil blive anvendt til opfyldelse af informationsforpligtelsen. 13

103 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Kapitel 2 Bevillingsområder Udgiftsbudget 2009 Mio. kr., 2009-pris- og lønniveau Område Bevillingsniveau Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 3 ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Virksomheder sygehusbehandling , ,0 1, , ,2 120,0 Amager Hospital 370,3 382,9-2,6 380,3 380,3 0,0 Bispebjerg Hospital 1.344, ,7 3, , ,6 0,0 Bornholms Hospital 368,3 372,4-0,4 372,0 372,0 0,0 Frederiksberg Hospital 689,2 630,1-23,9 606,2 606,2 0,0 Frederikssund Hospital 174,9 208,5 0,0 208,6 208,6 0,0 Gentofte Hospital 1.518, ,6 28, , ,7 0,0 Glostrup Hospital 1.403, ,0-28, , ,3 0,0 Helsingør Hospital 141,6 163,1-0,1 163,0 163,0 0,0 Herlev Hospital 2.135, ,6-28, , ,8 50,0 Hillerød Hospital 2.285, ,6-0, , ,3 0,0 Hvidovre Hospital 1.720, ,5 40, , ,6 70,0 Region Hovedstadens Apotek 83,1 83,3-0,7 82,6 82,6 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.478, ,2 0, , ,7 0,0 Rigshospitalet 3.393, ,6 15, , ,6 0,0 Sundhedsområdet, fælles 2.841, ,8 200, , ,1 55,0 Sygehusbehandling uden for regionen 800,6 797,5 2,5 799,9 799,9 0,0 Fælles driftsudgifter m.v , ,4 197, , ,2 55,0 Praksisområdet 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 Praksisområdet 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -13,5-8,5 0,0-8,5-8,5 0,0 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -13,5-8,5 0,0-8,5-8,5 0,0 Region Hovedstaden - Handicap -58,1-29,4 0,2-29,2-29,2 0,0 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -58,1-29,4 0,2-29,2-29,2 0,0 Regional udvikling 705,8 871,3 0,0 871,3 871,3 0,0 Kollektiv trafik 368,8 413,7-36,0 377,7 377,7 0,0 Erhvervsudvikling 127,0 169,5 0,0 169,5 169,5 0,0 Miljøområdet 137,8 143,4 0,0 143,4 143,4 0,0 Øvrig regional udvikling 72,2 144,8 36,0 180,8 180,8 0,0 Administration 962,3 983,3 0,0 983,3 998,3 15,0 Sundhedsområdet 870,4 889,0 0,0 889,0 889,0 0,0 Socialområdet 21,6 22,3 0,0 22,3 22,3 0,0 Regional udvikling 70,3 72,0 0,0 72,0 72,0 0,0 I alt driftsvirksomhed , ,8-56, , ,2 305,0 Investeringsbudget 1152,2 2201,9 104, , ,2 0,0 Investering, social og specialundervisning 25,5 37,0 0,0 37,0 37,0 0,0 Investering i alt 1.177, ,9 104, , ,3 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , ,7 47, , ,5 305,0 Finansiering Renter 70,0 60,7-22,7 38,0 38,0 0,0 Finansforskydninger -143,8-184,3-12,2-196,5-196,5 0,0 Lånoptagelse -992,0-992,0-101, , ,9 0,0 Afdrag på lån 992, ,6 20, , ,7 0,0 Ændring i egenkapitalen 0,0-97,8 0,0-97,8-97,8 0,0 Finansiering, sundhed , ,8 92, , ,3 0,0 Finansiering, regional udvikling -775,2-775,2 0,0-775,2-775,2 0,0 I alt finansiering , ,8-24, , ,0 0,0 Likviditetstræk *) -33, ,9-23, , ,5-305,0 *) ( ) = forbrug af likvide aktiver, (+) = kassehenlæggelse Anm.: I det forventede likviditetstræk på 1.817,5 mio. kr. er indregnet Herlev Hospitals overskridelse på 50 mio. kr. og Hvidovre Hospitals overskridelse med 70 mio. kr,., som forudsættes tilbagebetalt i

104 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Ajourført omkostningsbevilling og decentral investeringsramme 2009 Mio. kr., 2009-pris- og lønniveau Område Bevillingsniveau Nettodrifts-udgifter Omkostningselementer i alt Omkostningsbevilling Investeringsramme Virksomheder sygehusbehandling ,2 838, ,6 151,3 Amager Hospital 380,3 16,9 397,2 4,2 Bispebjerg Hospital 1.395,6 65, ,6 20,6 Bornholms Hospital 372,0 22,0 394,0 0,8 Frederiksberg Hospital 606,2 33,9 640,1 3,5 Frederikssund Hospital 208,6 4,5 213,1 0,0 Gentofte Hospital 1.104,7 34, ,6 23,5 Glostrup Hospital 1.342,3 66, ,1 9,7 Helsingør Hospital 163,0 3,4 166,5 0,0 Herlev Hospital 2.339,8 137, ,1 17,5 Hillerød Hospital 2.163,3 60, ,5 9,5 Hvidovre Hospital 1.932,6 99, ,4 30,5 Region Hovedstadens Apotek 82,6 11,1 93,7 6,7 Region Hovedstadens Psykiatri 2.539,7 91, ,4 10,3 Rigshospitalet 3.993,6 190, ,3 14,5 Sundhedsområdet, fælles 2.775,1 0, ,1 0,0 Sygehusbehandling uden for regionen 799,9 0,0 799,9 0,0 Fælles driftsudgifter m.v ,2 0, ,2 0,0 Praksisområdet 6.355,0 0, ,0 0,0 Praksisområdet 6.355,0 0, ,0 0,0 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -8,5 8,8 0,3 7,9 Institutions og virksomhedsniveau -8,5 8,8 0,3 7,9 Region Hovedstaden - Handicap -29,2 48,3 19,1 19,8 Institutions og virksomhedsniveau -29,2 48,3 19,1 19,8 Regional udvikling 871,4 0,3 871,7 0,0 Kollektiv trafik 377,7 0,0 377,7 0,0 Erhvervsudvikling 169,5 0,0 169,5 0,0 Miljøområdet 143,4 0,3 143,7 0,0 Øvrig regional udvikling 180,8 0,0 180,8 0,0 Administration 983,3-33,2 950,2 0,0 Sundhedsområdet 889,0-31,2 857,8 0,0 Socialområdet 22,3-1,1 21,2 0,0 Regional udvikling 72,0-0,9 71,2 0,0 I alt ,4 862, ,0 179,0 15

105 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.1 Amager Hospital Økonomi Amager Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 248,7 262,4 0,9 263,3 263,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 127,8 127,3-3,5 123,9 123,9 0,0 Driftsudgifter i alt 376,5 389,8-2,6 387,2 387,2 0,0 Indtægter -6,2-6,9 0,0-6,9-6,9 0,0 Nettodriftsudgifter 370,3 382,9-2,6 380,3 380,3 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,6 1,6 0,0 1,6 1,6 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 4,6 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 10,7 10,7 0,0 10,7 10,7 0,0 Omkostningselementer i alt 16,9 16,9 0,0 16,9 16,9 0,0 Omkostningsbevilling 387,2 399,8-2,6 397,2 397,2 0,0 Investeringsramme 4,2 4,2 0,0 4,2 4,2 0,0 Indtægtsdækket forskning, Amager Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 3,7 3,3 0,0 3,7 3,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 1,8 1,8 0,0 1,8 1,8 0,0 Driftsudgifter i alt 5,5 5,1 0,0 5,5 5,5 0,0 Indtægter -5,5-5,1 0,0-5,5-5,5 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 12,6 Nye tillægsbevillinger -2,6 I alt 10,0 Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på i alt -2,6 mio. kr. Beløbet er sammensat af centralisering af liggende patientbefordring, en meraktivitetssag vedr. afvikling af 500 ekkokardiografier, omfordeling af IT-opdrift samt lægelig videreuddannelse. Amager Hospital forventer på nuværende tidspunkt problemer med overholdelse af budgettet, som primært skyldes vanskeligheder med budgettilpasning efter gennemførelse af hospitalsplanen. Hospitalet arbejder på budgetoverholdelse. 16

106 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

107 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.2 Bispebjerg Hospital Økonomi Bispebjerg Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.131, ,2 7, , ,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 323,8 306,3-8,8 297,5 297,5 0,0 Driftsudgifter i alt 1.455, ,5-0, , ,5 0,0 Indtægter -110,8-117,8 3,9-113,9-113,9 0,0 Nettodriftsudgifter 1.344, ,7 3, , ,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 7,3 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 18,1 18,1 0,0 18,1 18,1 0,0 Lagerforskydning -0,3-0,3 0,0-0,3-0,3 0,0 Afskrivninger 40,0 40,0 0,0 40,0 40,0 0,0 Omkostningselementer i alt 65,0 65,0 0,0 65,0 65,0 0,0 Omkostningsbevilling 1.409, ,7 3, , ,6 0,0 Investeringsramme 20,6 20,6 20,6 20,6 0,0 Indtægtsdækket forskning Bispebjerg Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektion Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 45,0 45,0 2,9 47,9 47,9 0,0 Øvrige driftsudgifter 34,9 34,9 8,8 43,7 43,7 0,0 Driftsudgifter i alt 79,9 79,9 11,7 91,6 91,6 0,0 Indtægter -79,9-79,9-11,7-91,6-91,6 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 48,3 Nye tillægsbevillinger 3,0 I alt 51,2 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer vedr. Bispebjerg Hospital på i alt 3 mio. kr. Beløbet er sammensat af bl.a. overflytning af budget til røntgenlæger fra Frederiksberg Hospital, budget til lægelig videreuddannelse og centralisering af liggende patientbefordring. Bispebjerg Hospital forventer problemer med overholdelse af budget 2009, da økonomistyringen for 2009 er usikker. Årsagen er bl.a. et højt lønforbrug i en række afdelinger og et højt forbrug af eksterne vikarer i første halvår. Der er også betydelig usikkerhed vedr. takststyringsordningen grundet problemer med patientregistreringen efter overgang til nyt system. Dette gør det vanskeligt at forudse indtægterne i takststyringsordningen. Følgende tiltag er iværksat for at afhjælpe problemerne med overholdelse af budgettet: ansættelsesstop i alle afdelinger med merforbrug på lønbudgettet og reduktion af alle lønbudgetter med virkning fra den 1. oktober 2009 med 2,5 pct. 18

108 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Bispebjerg Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

109 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.3 Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospital drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 231,6 241,7 241,7 241,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 145,5 139,5-0,4 139,1 139,1 0,0 Driftsudgifter i alt 377,1 381,2-0,4 380,8 380,8 0,0 Indtægter -8,8-8,8-8,8-8,8 0,0 Nettodriftsudgifter 368,3 372,4-0,4 372,0 372,0 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,5 1,5 1,5 1,5 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,7 1,7 1,7 1,7 0,0 Lagerforskydning -0,1-0,1-0,1-0,1 0,0 Afskrivninger 18,9 18,9 18,9 18,9 0,0 Omkostningselementer i alt 22,0 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0 Omkostningsbevilling 390,4 394,5-0,4 394,0 394,0 0,0 Investeringsramme 0,8 0,8 0,8 0,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 4,1 Nye tillægsbevillinger -0,4 I alt 3,7 Der søges i 3. økonomirapport 2009 om bevillingsændringer vedr. Bornholms Hospital på i alt -0,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes centralisering af budget til liggende befordring på -0,4 mio. kr. Bornholms Hospital har vanskeligheder med at overholde driftsbudgettet, hvilket bl.a. skyldes en række nye udgiftsposter på i alt ca. 3 mio. kr. Endvidere har hospitalet stigende udgifter til lægevikarer, idet det er vanskeligt at besætte lægestillingerne. Udgifterne til lægelønninger skønnes således at overstige lønbudgettet med omkring 2 mio. kr. Bornholms Hospital vil søge at opnå budgetoverholdelse i 2009 ved forskellige forbrugsbegrænsende tiltag. Aktivitet Aktivitet Bornholms Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

110 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.4 Frederiksberg Hospital Økonomi Frederiksberg Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 540,4 476,3-16,3 460,0 460,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 219,2 226,7-7,7 219,1 219,1 0,0 Driftsudgifter i alt 759,6 703,0-23,9 679,1 679,1 0,0 Indtægter -70,4-72,9-72,9-72,9 0,0 Nettodriftsudgifter 689,2 630,1-23,9 606,2 606,2 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 3,5 3,5 3,5 3,5 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 10,4 10,4 10,4 10,4 0,0 Lagerforskydning -0,1-0,1-0,1-0,1 0,0 Afskrivninger 20,1 20,1 20,1 20,1 0,0 Omkostningselementer i alt 33,9 33,9 0,0 33,9 33,9 0,0 Omkostningsbevilling 723,1 664,0-23,9 640,1 640,1 0,0 Investeringsramme 3,5 3,5 3,5 3,5 0,0 Indtægtsdækket forskning Frederiksberg Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektion Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 6,9 0,0 6,9 6,9 0,0 Driftsudgifter i alt 28,9 0,0 0,0 28,9 28,9 0,0 Indtægter 28,9 0,0 28,9 28,9 0,0 Nettodriftsudgifter 57,8 0,0 0,0 57,8 57,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -59,1 Nye tillægsbevillinger -23,9 I alt -83,0 Der søges i 3. økonomirapport 2009 om bevillingsændringer på i alt -23,9 mio. kr. vedr. Frederiksberg Hospital, som består af flere forskellige korrektioner. I henhold til hospitalsplanen flyttes gynækologisk/obstetrisk afdeling til Rigshospitalet, som udløser en budgetkorrektion på 16,2 mio. kr. Endvidere flyttes røntgenlæger til Bispebjerg Hospital med en budgetkorrektion på 4,9 mio. kr. Frederiksberg Hospital har problemer med at overholde budgettet, som kan henføres til store udgifter til lønninger, vikarer samt varer og materialer. Frederiksberg Hospital arbejder med at begrænse forbruget og søger hermed at opnå budgetoverholdelse i Frederiksberg Hospital oplyser, at de foreliggende aktivitetstal er usikre, idet afdelingerne er bagud med afslutning af patientjournaler, som skyldes at hospitalet i begyndelsen af året er overgået til GS åben. 21

111 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Frederiksberg Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

112 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.5 Frederikssund Hospital Økonomi Frederikssund Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 113,0 144,2 0,4 144,6 144,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 65,4 67,9-0,4 67,5 67,5 0,0 Driftsudgifter i alt 178,4 212,1 0,0 212,1 212,1 0,0 Indtægter -3,6-3,6-3,6-3,6 0,0 Nettodriftsudgifter 174,9 208,5 0,0 208,6 208,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,7 0,7 0,7 0,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,3 1,3 1,3 1,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 2,5 2,5 2,5 2,5 0,0 Omkostningselementer i alt 4,5 4,5 0,0 4,5 4,5 0,0 Omkostningsbevilling 179,4 213,0 0,0 213,1 213,1 0,0 0,0 Investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tillægsbevillinger Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 33,7 Nye tillægsbevillinger 0,0 I alt 33,7 Der er i alt bevillingsændringer for netto 0,0 mio. kr. i 3. økonomirapport; tilførsel på 0,4 mio. kr. på lønrammen vedr. flytning af budget til medicinservice samt reduktion på 0,4 mio. kr. vedr. centralisering af budget til liggende patientbefordring og flytning af budget til Byggeteknisk enhed. Frederikssund Hospital forventer at overholde budgettet. Aktivitet Aktivitet Frederikssund Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

113 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.6 Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.194,2 794,7 6,0 800,6 800,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 447,9 382,3 19,1 401,5 401,5 0,0 Driftsudgifter i alt 1.642, ,0 25, , ,1 0,0 Indtægter -123,3-100,4 3,0-97,4-97,4 0,0 Nettodriftsudgifter 1.518, ,6 28, , ,7 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 7,7 7,7 7,7 7,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 8,8 8,8 8,8 8,8 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 18,5 18,5 18,5 18,5 0,0 Omkostningselementer i alt 34,9 34,9 0,0 34,9 34,9 0,0 Omkostningsbevilling 1.553, ,5 28, , ,6 0,0 Investeringsramme 16,5 23,5 0,0 23,5 23,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -442,2 Nye tillægsbevillinger 28,1 I alt -414,2 Der er i alt bevillingsændringer for 28,1 mio. kr. i 3. økonomirapport. En række budgetflytninger som følge af hospitalsplanen indebærer netto en tilførsel på 30,0 mio. kr. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer blandt andet tilførsel til lægelig videreuddannelse samt reduktion som følge af centralisering af budgettet til liggende patientbefordring. Gentofte Hospitals økonomi er under pres, men hospitalet forventer budgetoverholdelse. Indtægtsdækket forskning Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektion Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 16,0 16,0 16,0 16,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 12,0 12,0 12,0 12,0 0,0 Driftsudgifter i alt 28,0 28,0 0,0 28,0 28,0 0,0 Indtægter -28,0-28,0-28,0-28,0 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 24

114 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Gentofte Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

115 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.7 Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.194, ,7-22, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 356,7 355,9-6,7 349,2 349,2 0,0 Driftsudgifter i alt 1.550, ,7-28, , ,0 0,0 Indtægter -147,2-143,7-143,7-143,7 0,0 Nettodriftsudgifter 1.403, ,0-28, , ,3 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 7,7 7,7 7,7 7,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 11,5 11,5 11,5 11,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 47,6 47,6 47,6 47,6 0,0 Omkostningselementer i alt 66,8 66,8 0,0 66,8 66,8 0,0 Omkostningsbevilling 1.470, ,8-28, , ,1 0,0 Investeringsramme 9,8 9,8-0,1 9,7 9,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -32,7 Nye tillægsbevillinger -28,7 I alt -61,4 Der er i alt bevillingsændringer for 28,7 mio. kr. i 3. økonomirapport. De væsentligste ændringer på i alt -25,4 er en følge af flytninger af budget som følge af hospitalsplanen. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer, blandt andet tilførsel til lægelig videreuddannelse samt reduktion som følge af centralisering af budgettet til liggende patientbefordring. Hospitalets budgetopfølgning viser et merforbrug på både lønsiden og vedrørende øvrig drift set i forhold til det budgetterede. Hospitalets direktion har iværksat og arbejder med en række tiltag på såvel udgiftssiden som aktivitetssiden, der alle har til formål at sikre budgetoverholdelse. Indtægtsdækket forskning Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 45,0 45,0 0,0 45,0 45,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 5,0 5,0 0,0 5,0 5,0 0,0 Driftsudgifter i alt 50,0 50,0 0,0 50,0 50,0 0,0 Indtægter -50,0-50,0 0,0-50,0-50,0 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 26

116 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Glostrup Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

117 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.8 Helsingør Hospital Økonomi Helsingør Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 100,8 120,5 0,2 120,7 120,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 43,1 44,9-0,4 44,6 44,6 0,0 Driftsudgifter i alt 143,9 165,4-0,1 165,3 165,3 0,0 Indtægter -2,3-2,3-2,3-2,3 0,0 Nettodriftsudgifter 141,6 163,1-0,1 163,0 163,0 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,6 0,6 0,6 0,6 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 1,8 1,8 1,8 1,8 0,0 Omkostningselementer i alt 3,4 3,4 0,0 3,4 3,4 0,0 Omkostningsbevilling 145,1 166,6-0,1 166,5 166,5 0,0 Investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 21,5 Nye tillægsbevillinger -0,1 I alt 21,4 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer for - 0,1 mio. kr. Bevillingsændringerne omfatter en reduktion i forbindelse med en centralisering af budgettet til den liggende patienttransport, samt en tilførsel til budgettet i forbindelse med en ny afregningsmodel for sygehusapoteket. Helsingør Hospital forventer ved 3. Økonomirapport budgetoverholdelse i 2009 på driftssiden, men der ses ultimo august 2009 en mindreaktivitet på ca. 6 mio. kr. på aktivitetsområdet, som vil kunne indebære et tilpasningsbehov på 3 mio. kr. (50%), hvis det realiseres. Hospitalet tilstræber budgetoverholdelse ved fornødne tiltag. Aktivitet Aktivitet Helsingør Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

118 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.9 Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.416, ,3-2, , ,5 50,0 Øvrige driftsudgifter 911,1 966,2-27,8 938,4 938,4 0,0 Driftsudgifter i alt 2.327, ,5-30, , ,9 50,0 Indtægter -191,8-192,9 1,8-191,1-191,1 0,0 Nettodriftsudgifter 2.135, ,6-28, , ,8 50,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 9,1 9,1 9,1 9,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 16,6 16,6 16,6 16,6 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 111,6 111,6 111,6 111,6 0,0 Omkostningselementer i alt 137,3 137,3 0,0 137,3 137,3 0,0 Omkostningsbevilling 2.273, ,9-28, , ,1 50,0 Investeringsramme 17,5 17,5 17,5 17,5 0,0 Indtægtsdækket forskning, Herlev Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektion Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 30,0 30,0 0,0 30,0 30,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 12,0 12,0 0,0 12,0 12,0 0,0 Driftsudgifter i alt 42,0 42,0 0,0 42,0 42,0 0,0 Indtægter -42,0-42,0 0,0-42,0-42,0 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 232,9 Nye tillægsbevillinger -28,8 I alt 204,1 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på i alt netto - 28,8 mio. kr. Den væsentligste bevillingsændring vedrører deling af økonomi i forbindelse med flytningen af den reumatologiske funktion fra Herlev Hospital til Gentofte Hospital svarende til en budgetreduktion på 34,8 mio. kr. Yderligere sker en række mindre budgetflytninger til andre hospitaler i forbindelse med en ændret opgaveløsning. Derudover søges om en bevillingsreduktion, som følge af centralisering af budgettet til liggende transport. Endeligt søges om tilførsler vedr. lægelig videreuddannelse, styrkelse af byggeorganisation mv. Herlev Hospitals økonomiske situation er ved 3. økonomirapport 2009 stadigt præget af et betydeligt udgiftspres på lønsiden. Udgiftspresset skal blandt andet ses i sammenhæng med et højt lønforbrug på det medicinske område, samt hospitalets fortsatte høje aktivitetsniveau i 2009, hvor der ultimo august forventes en betydelig meraktivitet i

119 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Som følge af den forventede ubalance i budgettet i 2009 ved 2. økonomirapport har Herlev Hospital med en økonomisk strategiplan igangsat forskellige initiativer med henblik på, at der i 2009 maksimalt er et merforbrug på 50 mio. kr. Hospitalets vurdering viser på nuværende tidspunkt, at der til trods for en række initiativer er risiko for et merforbrug på indtil 70 mio. kr. Der arbejdes forsat på at realisere strategiplanen og på at reducere merforbruget. Der sker herunder yderligere kortlægning af væksten i lønforbruget med henblik på at iværksætte de fornødne reduktioner i personalefremmødet samt andre tiltag. Det faktiske merforbrug i 2009 forudsættes tilbagebetalt i Aktivitet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

120 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.10 Hillerød Hospital Økonomi Hillerød Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.501, ,0-4, , ,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 836,2 772,6 4,7 777,4 777,4 0,0 Driftsudgifter i alt 2.338, ,6 0, , ,6 0,0 Indtægter -52,7-122,1-0,3-122,4-122,4 0,0 Nettodriftsudgifter 2.285, ,6-0, , ,3 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 9,7 9,7 9,7 9,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 17,2 17,2 17,2 17,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 33,4 33,4 33,4 33,4 0,0 Omkostningselementer i alt 60,3 60,3 0,0 60,3 60,3 0,0 Omkostningsbevilling 2.345, ,8-0, , ,5 0,0 Investeringsramme 9,5 9,5 9,5 9,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -121,7 Nye tillægsbevillinger -0,3 I alt -122,0 De samlede korrektioner i 3. økonomirapport udgør -0,3 mio. kr. Dette dækker over flere mindre budgetomplaceringer. De væsentligste ændringer er budgetreduktion som følge af centralisering af liggende patientbefordring i alt 5,9 mio. kr. og at der er tilført midler i forbindelse med lægelig videreuddannelse på 4,9 mio. kr. Hillerød Hospital har i første halvår haft et merforbrug på løn og øvrig drift, der påvirker mulighederne for at overholde budgettet for Med henblik på at opnå budgetoverholdelse har hospitalsdirektionen i samarbejde med de enkelte afdelinger iværksat foranstaltninger for at imødegå de økonomiske udfordringer. Det er blandt andet baggrunden for merforbruget, at hospitalet i forbindelse med hospitalsplanændringerne har haft visse udfordringer på personaleområdet. Hertil kommer, at hospitalet etablerer ny fælles akutafdeling i planlægningsområde Nord inden for rammen, og at der har været merudgifter i forbindelse med bekæmpelse af infektioner på hospitalet. Indtægtsdækket forskning, Hillerød Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 3. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt 22,3 22,3 0,0 22,3 22,3 0,0 Indtægter -22,3-22,3 0,0-22,3-22,3 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31

121 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Hillerød Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

122 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.11 Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospitals drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.350, ,6 19, , ,8 44,0 Øvrige driftsudgifter 553,2 618,7 0,0 618,7 654,8 36,1 Driftsudgifter i alt 1.903, ,3 19, , ,6 80,1 Indtægter -183,2-184,9 21,0-163,9-174,0-10,1 Nettodriftsudgifter 1.720, ,5 40, , ,6 70,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 8,7 8,7 0,0 8,7 8,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 14,0 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0 Lagerforskydning -0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 Afskrivninger 77,4 77,4 0,0 77,4 77,4 0,0 Omkostningselementer i alt 99,8 99,8 0,0 99,8 99,8 0,0 Omkostningsbevilling 1.820, ,3 40, , ,4 70,0 Investeringsramme 29,9 29,9 0,7 30,5 30,5 0,0 Indtægtsdækket forskning, Hvidovre Hospital Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 3. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 55,8 55,8 55,8 55,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 40,4 40,4 40,4 40,4 0,0 Driftsudgifter i alt 96,2 96,2 0,0 96,2 96,2 0,0 Indtægter -96,2-96,2-96,2-96,2 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 172,1 Nye tillægsbevillinger 40,1 I alt 212,3 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer vedr. Hvidovre Hospital på i alt 40,1 mio. kr. De væsentligste bevillingsændringer vedrører ortopædkirurgien og anæstesien, som overføres fra Glostrup Hospital til Hvidovre Hospital, i alt 33,7 mio. kr. Hertil kommer flytningen til kommunerne af alkoholbehandling medio april, som betyder en nettobevilling til Hvidovre Hospital på 4,1 mio. kr. Der er tilført 3,7 mio. kr. i 2009 til opretholdelse af et midlertidigt ortopædkirurgisk 7- døgnsafsnit med 12 senge på Amager Hospital. Budgettet er reduceret med 3,1 mio. kr. som følge af centralisering af liggende patientbefordring. Endelig søges om en række mindre korrektioner, herunder tilførsel vedr. lægelig videreuddannelse, styrkelse af byggeorganisation mv. Hvidovre Hospitals økonomiske situation er i 2009 præget af et betydeligt udgiftspres på løn og øvrig drift. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Hvidovre Hospital i forbindelse med hospitalsplanen har fusioneret med flere store afdelinger i slutningen af 2008, bl.a. ortopædkirurgi fra Amager Hospital og Glostrup Hospital og gastrokirurgi fra Glostrup Hospital. Fusionerne har i starten af året indebåret en del omkostninger, samtidig med, at der har været forudsat gennemført 33

123 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden rationaliseringsgevinster i forbindelse med hospitalsplanen. Herudover har Hvidovre Hospital haft forventninger til, at der kunne realiseres et højere aktivitetsniveau, end der med de foreliggende aktivitetsprognoser ser ud til at kunne realiseres. Hospitalets udgiftsniveau er dermed for højt i forhold til den forventede aktivitet og det forventede resultat af takststyringsordningen. Hospitalet har igangsat forskellige initiativer med henblik på, at merforbruget begrænses til 70 mio. kr. Det faktiske merforbrug i 2009 forudsættes tilbagebetalt i Før budgetåret var afdelingerne pålagt besparelser på ca. 27 mio. kr., og dette niveau er nu hævet til sammenlagt 46 mio. kr. Der er gennemført intelligent ansættelsesstop, hvor døgndækkede plejefunktioner er undtaget, og hvor evt. ansættelser skal godkendes på direktionsniveau. Vedligeholdelsesarbejder og mindre ombygningsprojekter er gennemgået, og alle projekter som ikke er absolut nødvendige vil blive stoppet. Herudover har hospitalet igangsat en total gennemgang af fremmødeplanerne på alle afdelinger med henblik på at reducere udgiftsniveauet til budgetrammen. Udviklingen vil fortsat blive tæt overvåget. Aktivitet Aktivitet Hvidovre Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

124 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.12 Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalet drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 3.061, ,3 14, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 2.466, ,1 0, , ,9 0,0 Driftsudgifter i alt 5.527, ,4 15, , ,4 0,0 Indtægter , ,8 0, , ,8 0,0 Nettodriftsudgifter 3.393, ,6 15, , ,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 19,7 19,7 19,7 19,7 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 26,7 26,7 26,7 26,7 0,0 Lagerforskydning -0,2-0,2-0,2-0,2 0,0 Afskrivninger 144,6 144,6 144,6 144,6 0,0 Omkostningselementer i alt 190,8 190,8 0,0 190,8 190,8 0,0 Omkostningsbevilling 3.584, ,3 15, , ,3 0,0 Investeringsramme 15,0 15,0-0,6 14,5 14,5 0,0 Tillægsbevillinger Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 585,3 Nye tillægsbevillinger 15,0 I alt 600,3 Der er i alt bevillingsændringer for 15,0 mio. kr. i 3. økonomirapport. De største ændringer vedrører overførsel af en række funktioner i forbindelse med hospitalsplanflytninger på 14,2 mio. kr. i nettodriftsudgifter. Der er desuden korrektioner bl.a. vedr. centralisering af liggende patientbefordring og midler til etablering af byggeorganisation, hertil kommer 2 mindre korrektioner. Rigshospitalets økonomi er under pres, men hospitalet forventer at overholde budgettet. Dette indebærer, at der gennemføres omprioriteringer og generelt udvises stor tilbageholdenhed på alle udgiftsområder. Indtægtsdækket forskning, Rigshospitalet Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 3. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 149,8 149,8 149,8 149,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 170,0 170,0 170,0 170,0 0,0 Driftsudgifter i alt 319,8 319,8 0,0 319,8 319,8 0,0 Indtægter -319,8-319,8-319,8-319,8 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 35

125 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet Rigshospitalet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr DAGS-produktionsværdi - mio. kr Der er foretaget en opdatering af aktivitetsprognosen ud fra forventningen til aktivitetsudviklingen i

126 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.13 Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatri drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 2.155, ,4 0, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 409,6 504,1 0,1 504,2 504,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2.564, ,6 0, , ,1 0,0 Indtægter -86,8-90,4 0,0-90,4-90,4 0,0 Nettodriftsudgifter 2.478, ,2 0, , ,7 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 13,9 13,9 0,0 13,9 13,9 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 20,2 20,2 0,0 20,2 20,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 57,6 57,6 0,0 57,6 57,6 0,0 Omkostningselementer i alt 91,7 91,7 0,0 91,7 91,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.569, ,9 0, , ,4 0,0 Investeringsramme 10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 61,2 Nye tillægsbevillinger 0,5 I alt 61,8 Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Nedenstående vedrører bevillingsområdet behandlingspsykiatri. Bevillingsområdet socialpsykiatri er beskrevet i afsnit Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på i alt 0,5 mio. kr. De væsentligste tilførsler på i alt 2,2 mio. kr. vedrører overtagelsen af oligofrenipsykiatrien fra Københavns og Frederiksberg kommuner, og tilførsel af midler til etablering af byggeorganisation. Derudover søges der om en række bevillingsændringer som bl.a. vedrører ændring af finansieringen af uddannelsesstillinger, centralisering af liggende patientbefordring, og styrkelse af den selvmordsforebyggende indsats. Region Hovedstadens Psykiatri forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 30 mio. kr. Årsagen hertil er bl.a. problemer med realisering af planerne om tilbagebetaling af det overførte merforbrug fra 2008 og øvrige tilpasninger i 2009 budgettet. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder på at nedbringe merforbruget ved en meget stram økonomistyring, hvor de psykiatriske centre løbende bliver anmodet om at finde kompenserende besparelser. 37

127 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Aktivitet Aktivitet 2009 Præstation egne borgere Budget Prognose Afvigelse Præstation for andre regioner Præstation egne borgere Præstation for andre regioner Præstation egne borgere Præstation for andre regioner Behandlede patienter Udskrivninger Ambulante besøg Sengedage Aktivitetsmålene for 2009 forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 38

128 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.14 Region Hovedstadens Apotek Økonomi Apotek drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 158,6 159,4 159,4 159,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 19,5 20,1-0,7 19,3 19,3 0,0 Driftsudgifter i alt 178,0 179,5-0,7 178,7 178,7 0,0 Indtægter -94,9-96,1-96,1-96,1 0,0 Nettodriftsudgifter 83,1 83,3-0,7 82,6 82,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 1,5 1,5 1,5 1,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 8,5 8,5 8,5 8,5 0,0 Omkostningselementer i alt 11,1 11,1 0,0 11,1 11,1 0,0 Omkostningsbevilling 94,2 94,4-0,7 93,7 93,7 0,0 Investeringsramme 6,7 6,7 6,7 6,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 0,2 Nye tillægsbevillinger -0,7 I alt -0,5 Der er i alt bevillingsændringer for 0,7 mio. kr.. Den væsentligste ændring skyldes, at der overføres i alt 0,6 mio. kr. til Frederikssund og Helsingør Hospitaler som følge af en teknisk omlægning af afregningsmodellen for medicinservice. Apoteket forventer budgetoverholdelse. 39

129 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.15 Sundhedsområdet, fælles Bevillingsområdet er delt i to adskilte bevillingsområder: Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftudgifter m.v. på sundhedsområdet Sygehusbehandling uden for regionen Sygehusbehandling uden for regionen Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Driftsudgifter i alt 800,6 797,5 2,5 799,9 799,9 0,0 Nettodriftsudgifter 800,6 797,5 2,5 799,9 799,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -3,2 Nye tillægsbevillinger 2,5 I alt -0,7 Budgettet tilføres 2,5 mio. kr. som følge af forhøjelse af det statslige bloktilskud på grund af udvidelse af fritvalgsrammen for traumatiserede flygtninge til private behandlingssteder. I 2. økonomirapport forventedes en merudgift på 175 mio. kr. i forhold til budgettet for 2009, det vil sige en samlet udgift på ca. 975 mio. kr. Udviklingen siden udarbejdelsen af 2. økonomirapport giver ikke grundlag for at ændre denne vurdering, idet bemærkes, at beløbene fortsat er behæftet med betydelig usikkerhed. Det er forudsat, at den generelle pulje til dækning af aktivitetsstigning i 2009, som er afsat på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter mv., finansierer den forventede merudgift til sygehusbehandling udenfor regionen, jf. bemærkningerne om denne pulje I beregningen af udgiften i 2009 er der taget hensyn til, at der efter udbud er indgået aftaler med private sygehuse om skanninger, grå stær operationer og ortopædkirurgiske operationer. Endvidere indgår det i beregningen, at forbruget efter ophøret den 1. juli 2009 af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg når et niveau svarende til niveauet før konflikten på sundhedsområdet i foråret Der er den 1.april indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. På grundlag af denne aftale er der indgået nye prisaftaler for andet halvår 2009, som indebærer en prisnedsættelse. Virkningen heraf er ligeledes indregnet i prognosen. På øvrige konti er der generelt regnet med svagt stigende udgifter i forhold til forbruget i

130 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Fælles driftudgifter m.v. på sundhedsområdet Sundhedsområdet - fællesdriftsudgifter m.v. Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.210, ,0-11, , ,9 30,0 Øvrige driftsudgifter 1.183, ,8 191, , ,6 25,0 Driftsudgifter i alt 2.393, ,8 180, , ,5 55,0 Indtægter -352,7-331,5 17,1-314,3-314,3 0,0 Nettodriftsudgifter 2.040, ,4 197, , ,2 55,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 2.040, ,4 197, , ,2 55,0 Investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -263,1 Nye tillægsbevillinger 197,8 I alt -65,3 Der forventes et merforbrug på i alt 55 mio. kr. jf. indledende afsnit. På sundhedsområdet fælles er indarbejdet korrektioner på i alt 197,8 mio. kr. Der er på kontoen således i alt indarbejdet 136,5 mio. kr. som konsekvens i 2009 af Økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner. Endvidere er tilført 58,0 mio. kr. fra Praksisområdet, som følge af en tilpasning af medicinbudgettet til medicingarantiniveauet som er fastlagt i Økonomiaftalen Økonomiaftalen for 2010 og konsekvenser indarbejdet i 2009 Region Hovedstadens totale driftsbudget i 2009 er som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner reduceret med i alt 56,7 mio. kr., som er budgetmæssigt fordelt med en tilførsel til sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter med 136,5 mio. kr., med en tilførsel til kontoen for sygehusbehandling uden for regionen på 2,5 mio. kr. samt et reduceret budget på praksisområdet med 195,7 mio. kr. I nedenstående tabel er nærmere beskrevet aftalens konsekvenser for driftsbudgettet. Endvidere er i tabellen oplistet økonomiaftalens konsekvenser for regionens finansiering via statens bloktilskud samt den kommunale medfinansiering. Endelig er økonomiaftalens likviditetsmæssige konsekvenser for regionen opstillet, som alene vedrører den endelige opgørelse af medicingarantien for Budgetmæssige konsekvenser af økonomiaftalen Driftsbudget Finansiering Sundfælles Sygehusbeh. Praksis- Bloktilskud Kommunal Likviditet Mio. kr., 2009 priser udenfor regionen området medfinansier Kompensation DUT sager 31,9 2,5-2,6-31,8 Øget midlertidig sygehusaktivitet 93,6-79,6-14,0 Regulering vedr. kommunal medfinansiering -118,6 118,6 Medicingaranti 2008, endelig 35,9-35,9 Medicingaranti 2009, foreløbig -193,1 193,1 Mammografiscreening, driftstilskud 11,0-11,0 Total 136,5 2,5-195,7-12,0 104,6-35,9 41

131 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Region Hovedstaden får via bloktilskud tilført 31,8 mio. kr. som kompensation for merudgifter i forbindelse med lovændringer m.m. Af beløbet er de 31,9 mio. kr. tilført sundhedsområdets fælleskonto. Af enkeltsager som skal finansieres af beløbet kan nævnes ændrede anbefalinger i svangreomsorgen samt en udvidet behandlingsret indenfor voksenpsykiatrien. Der tilføres i alt 93,6 mio. kr. som følge af en forudsat øget midlertidig sygehusaktivitet i 2009 og af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi Finansieringen sker via statens bloktilskud samt kommunal medfinansiering. Der tilføres 11,0 mio.kr. i 2009 via statens bloktilskud til finansiering af en del af driften af mammografiscreening. Beløbet afløser et driftstilskud, som tidligere blev udbetalt til regionen. Medicin på hospitaler Der er i budgettet for 2009 afsat i alt 351,6 mio. kr. til stigende medicinudgifter på hospitalerne. Hospitalernes budgetter er i de tre første økonomirapporter i 2009 i alt blevet tilført 213,4 mio. kr. til dækning af den faktiske vækst i medicinudgifterne fra I 2009-budgettet er der herefter 138,2 mio. kr. til rådighed til dækning af vækst i medicinudgifterne. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på medicin på omkring 50 mio. kr. i Uddannelse af sosu-assistenter For social- og sundhedsassistentelever skal regionen betale løn til de studerende i praktikperioden. I forbindelse med trepartsaftalerne om kvalitetsreformen blev indgået en aftale om mulighed for at få voksenelevløn under uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Fra og med 1. januar 2008 har eleverne haft denne mulighed. Bl.a. som følge af voksenelevløn er der startet væsentligt flere elever på uddannelsen i 2008 og det forventes, at der også i indeværende år vil være stor søgning til uddannelsen. I forhold til det budgetterede niveau for refusioner til løn til social- og sundhedsassistentelever skønnes en merudgift på 20 mio. kr. i 2009, idet det dog skal bemærkes, at skønnet er behæftet med en del usikkerhed som følge af den store søgning til skolerne. Hjemmeboende respiratorpatienter Der er sket en samling af Region Hovedstadens administration af ordningen for hjemmeboende respiratorpatienter på Glostrup Hospital. Det samlede budget vedr. ordningen for hjemmeboende respiratorpatienter andrager i alt netto 139,5 mio. kr. Der forventes en merudgift på 60 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mere end i 2. økonomirapport Skønnet er sat op, idet der et væsentligt pres på budgettet som følge af, at der kommer flere nye patienter i ordningen. Endvidere er flere af de nye ordninger meget ressourcekrævende. Merudgifterne til hjemmeboende respiratorpatienter kan i praksis ikke undgås, og den modgås ikke af besparelser på hospitalerne. Patienterstatninger I forhold til det budgetterede niveau i 2009 for udgifter til patienterstatninger og administrationen forventes en merudgift på 8 mio. kr. De forventede stigende udgifter skyldes, at Patientforsikringen 42

132 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden har en sagspukkel, som snarest søges afviklet, hvilket vil medføre stigende udgifter til erstatningsudbetalinger. Akutbehandling, særlige udfordringer Der har i forbindelse med fremskyndelse af hospitalsplanændringer i 2008 været særlige udfordringer i forhold til de akutte forpligtelser for Herlev Hospital, der ikke i tilstrækkeligt omfang var taget hensyn til ved resultatopgørelsen for I 2. økonomirapport blev der derfor indarbejdet en bevilling, så hospitalets ramme som korrektion til resultatopgørelsen for 2008 blev udvidet med 10 mio. kr. Udbud af brystkræftscreening Der er i budgettet afsat 31 mio. kr. til gennemførelse af et eksternt udbud af brystkræftscreening. Der forventes en mindreudgift på omkring 10 mio. kr. til den eksterne leverandør, idet prisen pr. brystkræftscreening ligger under det budgetterede niveau. Det forudsættes i beregningen, at den eksterne leverandør skal varetage det forventede antal brystkræftscreeninger. Budgettet foreslås reduceret med 10 mio. kr. Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioner har indgået en aftale med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at indføre Den Danske Kvalitetsmodel. I henhold til aftalen overdrages kvalitetsmodellen til regionerne i august Regionerne har herefter et år til at implementere modellen hvorefter akkreditering på begyndes. Det forudsættes at implementering af aftalen ikke medfører behov for overførsel af budget til virksomhederne. Det tilførte beløb på i alt 12 mio. kr. foreslås således at medgå til dækning af de samlede overskridelser på sundhedsområdet. Præstationsbudgetter og meraktivitetspulje I 2. økonomirapport blev præstationsbudgetterne for de enkelte hospitaler genberegnet på grundlag af aktiviteten i 2007 tillagt 2% og tillagt 0,4% svarende til aktivitetsudviklingen fra 2007 til Tillægget på 0,4% indebærer en forøgelse af præstationsbudgetterne med 67 mio. kr. svarende til en aflastning af meraktivitetspuljen med 33 mio. kr. i forhold til det ellers forudsatte, da der afregnes til 50% af DRG-taksten. Jf. ovenfor er budgettet til meraktivitetspuljen tilført 94 mio. kr. som følge af forudsætningerne i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner om øget aktivitet i 2009, og som indebærer en tilsvarende forhøjelse af regionens bloktilskud. Der er i forbindelse med økonomirapporten udarbejdet en prognose vedrørende den forventede aktivitet og de forventede indtægter på hospitalerne. Prognosen viser, at der nu forventes en væsentlig større aktivitet på hospitalerne end ved 2. økonomirapport. Lægges prognosen til grund skal hospitalerne tilføres 230 mio. kr. som følge af meraktivitetsordningen. Hertil kommer, at der som i 2. økonomirapport påregnes at skulle afholdes 175 mio. kr. af aktivitetspuljen til sygehusbehandling uden for regionen, hvilket giver et samlet behov for aktivitetsmidler på 405 mio. kr. Da der kun er 375 mio. kr. til rådighed, udløses merudgifter på 30 mio. kr. med de foreliggende prognoser. 43

133 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Det skal dog bemærkes, at aktivitetsprognosen, som er udarbejdet på grundlag af aktiviteten i første halvår og forventninger til 2. halvår erfaringsmæssigt på denne tid af året er behæftet med en vis usikkerhed. De anførte 375 mio. kr., som er til rådighed, er opgjort inkl. budgettilførslen på 94 mio. kr. til øget midlertidig sygehusaktivitet, som er tilført regionen i 2009 med økonomiaftalen for I lyset af, at de 94 mio. ikke er videreført i rammerne for 2010, vil virkningen på hospitalernes budgetter i 2010 af den forudsatte midlertidige aktivitetsvækst i 2009 blive søgt håndteret, når det endelige resultat af takststyringen foreligger i foråret Hvis aktivitetsniveauet ender med at blive lavere end de aktuelle forventninger, vil muligheden for at opnå balance blive forbedret. Ændret ramme som følge af justering i medicinbudgettet på praksisområdet Medicinbudgettet på praksisområdet er reduceret med i alt 251 mio. kr. til det aftalte medicingarantiniveau for 2009 i økonomiaftalen. I henhold til aftalen er bloktilskuddet fra staten til medicingarantien for 2009 foreløbig nedsat med 193 mio. kr. for Region Hovedstaden. Medicinbudgettet på praksisområdet er yderligere nedsat med 58 mio. kr. således at budgettet svarer til medicingarantiniveauet. Der er på denne baggrund flyttet i alt 58 mio. kr. fra praksisområdet til kontoen for sundhedsområdets fælles driftsudgifter. Beløbet er forudsat at medgå til dækning af merudgifter på sundhedsområdet. Andet Der forventes på andre poster under sundhedsområdets fælleskonto en samlet mindreudgift på omkring 10 mio. kr., som foreslås at medgå til dækning af merforbruget på kontoen. Lægelig videreuddannelse Der er i 3. økonomirapport medtaget udmøntning på samlet 18,1 mio. kr. til virksomhederne af det under sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter i 2009 afsatte budget til stillingsvækst i den lægelige videreuddannelse. Det er stillingsudvidelser, som regionen er forpligtet til i henhold til den nationale dimensioneringsplan, og som der er truffet beslutninger om i det regionale råd for lægers videreuddannelse i region øst. Liggende befordring Regionens indgåede kontrakter med leverandørerne efter udbuddet af ambulancetjeneste og liggende patientbefordring har virkning fra 1. september Der indføres en ny transportkategori "ikke behandlingskrævende transport". Hertil kommer, at disponeringen af alle kørselskategorier varetages af regionens fælles vagtcentral. Det er derfor nødvendigt i en periode at centralisere budgettet vedrørende liggende patienttransport sammen med vurdering af kørselsklassificeringen. Når området er analyseret og de tilhørende registrerings- og afregningsmoduler er afprøvede, vil budgetterne igen blive decentraliserede. Der er i alt budgetoverført 40,4 mio. kr. fra virksomhederne til sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter. 44

134 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.16 Praksisområdet Økonomi Praksisområdet Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 0,0 Øvrige driftsudgifter 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 Driftsudgifter i alt 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 Indtægter 0,0 Nettodriftsudgifter 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 6.629, ,1-258, , ,0 115,0 0,0 Investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Sygesikringsydelser, ekskl. Medicin 4.463, ,1-7, , ,2 115,0 Medicin 2.166, ,0-251, , ,9 0,0 I alt 6.629, ,1-258, , ,1 115,0 Praksisydelser ekskl. Medicin Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Almen Lægehjælp 2.396, ,4-4, , ,1 46,0 Speciallægehjælp 1.224, , , ,8 49,0 Tandlægebehandling 448,8 448,8 448,8 448,8 0,0 Øvrig sygesikring 393,1 393,1-2,6 390,5 410,5 20,0 Nettodriftsudgifter 4.463, ,1-7, , ,2 115,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR -16,2 Nye tillægsbevillinger -258,1 I alt -274,3 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt - 258,1 mio. kr. Den væsentligste ændring er en reduktion af medicinbudgettet på 251 mio. kr., svarende til at budgettet til medicintilskud tilpasses garantiniveauet, som blev aftalt mellem regeringen og Danske Regioner i juni måned i år. I henhold til aftalen er bloktilskuddet fra staten til medicingarantien for 2009 foreløbig nedsat med 193 mio. kr. for Region Hovedstaden. 45

135 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Medicinbudgettet på praksisområdet er yderligere nedsat med 58 mio. kr. således at budgettet svarer til medicingarantiniveauet. Der er på denne baggrund flyttet i alt 58 mio. kr. fra praksisområdet til sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter. Beløbet er forudsat at medgå til dækning af merudgifter på sundhedsområdet. Hertil kommer en reduktion af budgettet på sygesikringsydelser, excl. medicin på i alt 7 mio. kr. Der er blandt andet er tale om efterregulering som følge af, at myndighedsansvaret for fysioterapien er flyttet til kommunerne, og Hillerød Hospital har hjemtaget nogle analyser, der tidligere blev gennemført på SSI hvilket medfører mindreudgifter for praksissektoren. De senest udarbejdede analyser på praksisområdet giver anledning til at vurdere, at praksisområdet får et samlet merforbrug i 2009 på 115 mio. kr. Merforbruget fordeler sig mellem almen lægehjælp og speciallægehjælp foruden et merforbrug på øvrig sygesikring. Merforbruget på almen lægehjælp skyldes i særdeleshed en vækst i antallet af rekvirerede laboratorieanalyser og delvis en vækst i lægekonsultationer. På speciallægeområdet fordeler væksten sig på følgende specialer: radiologi, gynækologi, kirurgi og ortopædkirurgiske ydelser. Endelig er der et forventet merforbrug på øvrigt praksisområde på knap 20 mio. kr., som især skyldes en vækst til psykologhjælp og vacciner generelt. I prognosen er ikke indeholdt konsekvenser af de forhandlinger, der foregår mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner om overenskomsten for almen lægehjælp. Udgifterne til medicintilskud er forudsat at ligge på samme niveau som det reducerede budget. Der er dog fortsat usikkerhed omkring udgiftsniveauet, da man fortsat ikke kender de samlede konsekvenser af regelændringerne omkring medicintilskudsordninger, som blev gennemført i foråret Herudover kommer forventninger om patentudløb, som man ikke kender virkningen af og forventninger om nye præparater, som fremadrettet skal dækkes over medicintilskudsordningen, som man heller ikke kender virkningen af. Et evt. merforbrug på medicinområdet i forhold til garantiniveauet vil for 75% vedkommende blive dækket af staten ved efterregulering i 2010, hvis de øvrige regioner har et tilsvarende merforbrug. 46

136 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.17 Social- og specialundervisningsområdet Omkostningsbevillinger Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Mio. kr., 2009-priser budget budget 3. ØR Nyt budget regnskab afvigelse Socialpsykiatri -5,8 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Handicap -14,8 18,9 0,2 19,1 19,1 0,0 Bevilling i alt -20,6 19,2 0,2 19,4 19,4 0,0 Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Fra budget 2009 indgår kommunale takstindtægter og beboerindtægter som en del af virksomhedernes bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af de to bevillingsområder. I alt søges der en omkostningskorrektion på 0,2 mio. kr. i denne økonomirapport. Korrektionen vedrører handicapområdet, mens der ikke er korrektioner i relation til socialpsykiatri Socialpsykiatri Omkostningsbevillingen for socialpsykiatrien er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Korrigeret 3. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Institutionsniveau: Lønudgifter 186,7 179,4 0,0 179,4 179,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 81,8 81,7 0,0 81,7 81,7 0,0 Driftsudgifter i alt 268,5 261,1 0,0 261,1 261,1 0,0 Indtægter -7,9-7,9 0,0-7,9-7,9 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 260,6 253,2 0,0 253,2 253,2 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,9 0,9 0,0 0,9 0,9 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 3,7 4,2 0,0 4,2 4,2 0,0 Forrentning 2,3 2,9 0,0 2,9 2,9 0,0 Omkostningselementer i alt 7,5 8,6 0,0 8,6 8,6 0,0 Omkostninger institutionsniveau 268,1 261,8 0,0 261,8 261,8 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 5,4 5,4 0,0 5,4 5,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 0,7 0,7 0,0 0,7 0,7 0,0 Driftsudgifter i alt 6,1 6,1 0,0 6,1 6,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 6,1 6,1 0,0 6,1 6,1 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 6,3 6,3 0,0 6,3 6,3 0,0 Takstindtægter -269,4-257,0 0,0-257,0-257,0 0,0 Beboerindtægter -10,8-10,8 0,0-10,8-10,8 0,0 Omkostningsbevilling -5,8 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Investeringsramme 8,2 7,9 0,0 7,9 7,9 0,0 Da der ikke er korrektioner vedrørende det socialpsykiatriske område, svarer det nye budget til det korrigerede budget efter 2. økonomirapport

137 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Der er heller ikke korrektioner til områdets resultatopgørelse, som fremgår nedenfor. Årets resultat Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -280,2-267,8 0,0-267,8-267,8 0,0 Institutionsdrift - omkostninger 268,1 261,8 0,0 261,8 261,8 0,0 Direkte administrationsomkostninger 6,3 6,3 0,0 6,3 6,3 0,0 Indirekte administrationomkostninger 5,8 6,0 0,0 6,0 6,0 0,0 Årets resultat 0,0 6,3 0,0 6,3 6,3 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til socialpsykiatrien, korrigeres ikke i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i socialpsykiatriens resultatopgørelse, men er ikke en del af socialpsykiatriens bevilling. I det vedtagne budget var der balance mellem indtægter og omkostninger i områdets resultatopgørelse. I det nye budget er der et underskud på 6,3 mio. kr. Det akkumulerede resultat siden 2007 fremgår af nedenstående tabel. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,5 Disponeringer i 2009: Nedsættelse af takster sfa. resultat ,6 Øvrige ændringer (t.o.m. 3. ØR) 0,7 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,8 - = overskud, += underskud Ved indgangen til 2009 var der et akkumuleret underskud på 12,5 mio. kr. på området. Som følge af et overskud i 2007 blev taksterne reduceret med 5,6 mio. kr. i I 2009 har der været øvrige ændringer, som forøger det akkumulerede underskud med 0,7 mio. kr. til forventeligt 18,8 mio. kr. ved udgangen af Prognose Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har igangsat en proces med at håndtere det forventede merforbrug på Misbrugscentret. Effekterne heraf vil dog først slå fuldt ud igennem i RHP har udarbejdet en analyse af misbrugsområdet med det formål at optimere arbejdsgangene og strukturere udbuddet af ydelser, således at der på sigt kan bringes balance mellem omkostninger og indtægter på området. Bortset fra Misbrugscentret forventes budgetoverholdelse for de øvrige områder. 48

138 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Handicap Omkostningsbevillingen for handicapområdet er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Korrigeret 3. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Institutionsniveau: Lønudgifter 536,3 537,7 4,6 542,3 542,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 115,4 113,7 1,0 114,7 114,7 0,0 Driftsudgifter i alt 651,7 651,4 5,5 656,9 656,9 0,0 Indtægter -7,9-9,2 0,0-9,2-9,2 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 643,8 642,2 5,5 647,7 647,7 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 2,4 2,4 0,0 2,4 2,4 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 18,6 21,2 0,0 21,2 21,2 0,0 Forrentning 14,9 17,3 0,0 17,3 17,3 0,0 Omkostningselementer i alt 42,4 47,4 0,0 47,4 47,4 0,0 Omkostninger institutionsniveau 686,2 689,6 5,5 695,1 695,1 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 13,4 13,4 0,0 13,4 13,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 7,4 7,4 0,0 7,4 7,4 0,0 Driftsudgifter i alt 20,8 20,8 0,0 20,8 20,8 0,0 Indtægter -2,8-2,8 0,0-2,8-2,8 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 17,9 17,9 0,0 17,9 17,9 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,8 0,8 0,0 0,8 0,8 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,9 0,9 0,0 0,9 0,9 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 18,8 18,8 0,0 18,8 18,8 0,0 Takstindtægter -709,0-678,7-5,4-684,1-684,1 0,0 Beboerindtægter -10,8-10,8 0,0-10,8-10,8 0,0 Omkostningsbevilling -14,8 18,9 0,2 19,1 19,1 0,0 Investeringsramme 17,3 19,8 0,0 19,8 19,8 0,0 Årsagerne til ændringerne fra det korrigerede budget til nyt budget fremgår af nedenstående tabel og er kommenteret efterfølgende. Ændringer fra korrigeret budget til nyt budget Mio. kr priser Nettoændring Merudgifter særtakster 5,4 Takstfinansiering særtakster -5,4 Øvrige merudgifter institutionsniveau 2,1 Finansiering via fællespulje -2,1 IT-medfinansiering 0,2 I alt 0,2 Der foretages i forbindelse med denne økonomirapport budgetændringer på en række institutioner grundet bl.a. merudgifter som følge af aftaler med kommunerne om særydelser, der takstfinansieres og forøger indtægterne tilsvarende med -5,4 mio. kr. Derudover finansieres merudgifter på institutionsniveauet via omplaceringer fra fællesdriftsmidler med -2,1 mio. kr. Som et led i it-medfinansieringen foretages en korrektion af udgifterne på institutionsniveauet under ét med 0,2 mio. kr. Ovenstående korrektioner påvirker handicapområdets resultatopgørelse, som det fremgår af nedenstående tabel. 49

139 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Årets resultat Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -719,8-689,5-5,4-694,9-694,9 0,0 Institutionsdrift - omkostninger 686,2 689,6 5,5 695,1 695,1 0,0 Direkte administrationsomkostninger 18,8 18,8 0,0 18,8 18,8 0,0 Indirekte administrationomkostninger 14,8 15,3 0,0 15,3 15,3 0,0 Årets resultat 0,0 34,2 0,2 34,4 34,4 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til handicapområdet, korrigeres ikke. De indirekte administrationsomkostninger indgår i handicapområdetes resultatopgørelse, men er ikke en del af handicapområdets bevilling. I det vedtagne budget var der balance mellem indtægter og omkostninger. I det nye budget er der et underskud på 34,4 mio. kr. for 2009 isoleret set, som imidlertid skal ses i lyset af et stort set tilsvarende akkumuleret overskud vedr. tidligere år. Det akkumulerede resultat siden 2007 fremgår af nedenstående tabel. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,0 Disponeringer i 2009: Genbevillinger vedr ,4 Nedsættelse af takster sfa. resultat ,0 Øvrige ændringer (t.o.m. 3. ØR) 14,0 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,4 - = overskud, += underskud Ved indgangen til 2009 var der et akkumuleret overskud på 33,0 mio. kr., heraf var 10,4 mio. kr. reserveret til genbevillinger vedr samt takstnedsættelser på 10,0 mio. kr. som følge af et overskud i Øvrige ændringer i 2009 til og med 3. økonomirapport bruger 14,0 mio. kr. af overskuddet primo Det skønnes derfor, at det akkumulerede resultat ultimo 2009 bliver et underskud på 1,4 mio. kr. Prognose Såfremt de søgte korrektioner bevilges forventes budgettet for 2009 samlet set at blive overholdt. 50

140 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.18 Regional udvikling Omkostningsbevillinger Regional udvikling drift Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Korrigeret Forventet Forventet budget budget ner 3. ør budget regnskab afvigelse Kollektiv trafik 368,8 413,7-36,0 377,7 377,7 0,0 Erhvervsudvikling 127,0 169,5 0,0 169,5 169,5 0,0 Miljøområdet 138,1 143,7 0,0 143,7 143,7 0,0 Øvrig regional udvikling 72,2 144,8 36,0 180,8 180,8 0,0 Bevilling i alt 706,1 871,7 0,0 871,7 871,7 0,0 Resultatopgørelse regional udvikling i alt Mio. kr., 2009-priser Budget 2009 Korrigeret budget Korrigtioner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Statsligt bloktilskud -586,6-586,6 0,0-586,6-586,6 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag -188,8-188,8 0,0-188,8-188,8 0,0 Finansiering i alt -775,4-775,4 0,0-775,4-775,4 0,0 Omkostninger Indirekte administrationsomkostninger 16,2 16,7 0,0 16,7 16,7 0,0 Aktivitetsmidler - omkostninger 0,0 706,1 871,7 0,0 871,7 871,7 Direkte admininistrationsomkostninger 53,2 54,4 0,0 54,4 54,4 0,0 Årets resultat 0,0 167,3 0,0 167,3 167,3 0,0 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningbestemte principper. Resultatopgørelsen for regional udvikling viser, at der med tilførsel af overskud fra 2008 stort set er overensstemmelse mellem statens bloktilskud og det kommunale udviklingsbidrag på finansieringssiden og den samlede omkostningsbevilling. Omkostninger regional udvikling i alt Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 811,0 976,6 0,0 976,6 976,6 0,0 Indtægter -105,2-105,2 0,0-105,2-105,2 0,0 Udgifter, netto 705,8 871,4 0,0 871,4 871,4 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Omkostninger 706,1 871,7 0,0 871,7 871,7 0,0 51

141 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Der forventes budgetoverholdelse. Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningselementerne i det gældende budget. Kollektiv trafik - omkostningsbevilling Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 474,0 518,9-36,0 482,9 482,9 0,0 Indtægter -105,2-105,2 0,0-105,2-105,2 0,0 Udgifter, netto 368,8 413,7 0,0 377,7 377,7 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 368,8 413,7 0,0 377,7 377,7 0,0 Der forventes budgetoverholdelse. Der indgår ingen omkostningselementer i områdets budget. Tillægsaftale til budget 2009 af 15. juni 2009 er indarbejdet. Denne indebærer, at det overførte mindre forbrug fra 2008 på 45 mio. kr. anvendes til en styrkelse af den regionale bustrafik med 9 mio. kr mens det resterende beløb overføres til Øvrig regional udvikling. Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget Korrigeret budet Korrektio ner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 127,0 169,5 0,0 169,5 169,5 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 127,0 169,5 0,0 169,5 169,5 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 127,0 169,5 0,0 169,5 169,5 0,0 Der forventes budgetoverholdelse. Der indgår ingen omkostningselementer i områdets budget. 52

142 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Miljøområdet - omkostningsbevilling Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget Korrigeret budet Korrektio ner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 137,8 143,4 0,0 143,4 143,4 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 137,8 143,4 0,0 143,4 143,4 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 138,1 143,7 0,0 143,7 143,7 0,0 Der forventes budgetoverholdelse. Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningselementerne i det gældende budget. Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget Korrigeret budet Korrektio ner 3. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 72,2 144,8 36,0 180,8 180,8 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 72,2 144,8 36,0 180,8 180,8 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 72,2 144,8 36,0 180,8 180,8 0,0 Der forventes budgetoverholdelse. Der indgår ingen omkostningselementer i områdets budget. Tillægsaftale til budget 2009 af 15. juni 2009 er indarbejdet. Aftalen indebærer at der er afsat midler til følgende særlige indsatser Projekt Global Excellence med 15 mio., Klimastrategi med 15 mio. og styrkelse af uddannelsesområdet med 6 mio. 53

143 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 2.19 Administration Omkostningsbevilling Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 547,1 551,7 551,7 551,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.100, , , ,7 15,0 Driftsudgifter i alt 1.648, , , ,5 15,0 Indtægter -685,8-687,1-687,1-687,1 0,0 Nettodriftsudgifter 962,3 983,3 0,0 983,3 998,3 15,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 3,5 3,5 3,5 3,5 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 6,8 6,8 6,8 6,8 0,0 Udgifter til tjenestemandspensioner -56,2-56,2-56,2-71,2-15,0 Lagerforskydninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 12,8 12,8 12,8 12,8 0,0 Omkostningselementer i alt -33,2-33,2 0,0-33,2-48,2-15,0 Omkostningsbevilling 929,1 950,2 0,0 950,2 950,2 0,0 Investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Oversigt over tillægsbevillinger omkostninger Mio. kr., 2009-priser Tillægsbevillinger 1. & 2. ØR 21,1 Nye tillægsbevillinger 0,0 Ændring, omkostn. Element 0,0 I alt 21,1 Der er ingen ændringer på administrationsområdet i forhold til 2. økonomirapport. Som i 2. økonomirapport er forventningerne, at der i forhold til det afsatte budget til tjenestemandspensioner en merudgift på omkring 15 mio. kr. I økonomiaftalen for 2009 blev de estimerede udgifter ikke fuldt finansieret. Ændringen er medtaget i det forventede regnskab. Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og i et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Omkostningsbevilling 929,1 950,2 0,0 950,2 950,2 0,0 Sundhed (hovedkonto 1) 245,3 243,9 243,9 243,9 0,0 Social- og specialundervisning (hk 2) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regional udvikling (hovedkonto 3) 53,2 54,4 54,4 54,4 0,0 Direkte henførbare adm.omk. I alt 298,5 298,3 0,0 298,3 298,3 0,0 Sundhed (hovedkonto 1) 593,9 613,9 613,9 613,9 0,0 Social- og specialundervisning (hk 2) 20,5 21,2 21,2 21,2 0,0 Regional udvikling (hovedkonto 3) 16,2 16,8 16,8 16,8 0,0 Indirekte henførbare adm.omk. I alt 630,6 651,9 0,0 651,9 651,9 0,0 31% svarende til 298 mio. kr. af administrationsbudgettet kan henføres direkte til områderne, medens 69% svarende til 652 mio. kr. kun indirekte henføres til områderne. Samlet belastes sund- 54

144 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden hedsområdet med 858 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 21 og 71 mio. kr. Den indirekte henførbare del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncernstabene. Omkostningselementet, der netto for administrationsområdet udgør -33,2 mio. kr. henføres til det enkelte område via fordelingsregnskabet således: Mio. kr. Udgiftsbevilling Forskydning i hensæt-telse af feriepenge Af- og nedskrivninger Udgift til tjenestemandspensioner Hensættelse til tjenestemandspensioner Lagerforskydning Omkostningsbevilling Administration i alt 983,6 3,5 12,8-56,2 6,8 0,0 950,4 Direkte henførbar i alt 298,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 298,3 Til sundhedsområdet 243,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 243,9 Til social- og specialundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Til regional udvikling 54,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,4 Fællesadministration til fordeling: 685,3 3,5 12,8-56,2 6,8 0,0 652,1 Til sundhedsområdet 645,4 3,3 12,1-52,9 6,4 0,0 614,2 Til social- og specialundervisning 22,285 0,1 0,4-1,8 0,2 0,0 21,2 Til regional udvikling 17,6 0,1 0,3-1,4 0,2 0,0 16,8 I alt til sundhedsområdet 889,2 3,3 12,1-52,9 6,4 0,0 858,0 I alt til social- og specialundervisning 22,3 0,1 0,4-1,8 0,2 0,0 21,2 I alt til regional udvikling 72,1 0,1 0,3-1,4 0,2 0,0 71,2 I alt 983,6 3,5 12,8-56,2 6,8 0,0 950,4 55

145 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 3. Investeringsbudget Det korrigerede investeringsbudget 2009 udgør til og med 2. Økonomirapport 2.238,9 mio. kr. Efterfølgende er der på regionsrådsmøderne i juni og august truffet beslutning i investeringssager, der øger investeringsbudgettet med i alt 104,3 mio. kr. De 101,9 mio. kr. vedrører sagerne omkring energibesparende initiativer, der finansieres ved låneoptagelse, som følge af ændringen i bekendtgørelsen om regionernes låneoptagelse. Derudover er der blandt andet i forbindelse med sag om sammenlægning af den arbejdsmedicinske funktion på Bispebjerg Hospital afsat 1,8 mio. kr., der finansieres ved tidsforskydning m.v. inden for investeringsbudgettet. Bevillingsændringer i 3. Økonomirapport 2009 Mio. kr. Konsekvenser af projekter godkendt efter 2. Økonomirapport 101,9 Genbevilling af mindreforbrug pba endeligt regnskab2008 0,6 Tidsforskydning m.v. 1,8 I alt 104,3 Derudover er der siden 2. økonomirapport godkendt investeringsprojekter, der er finansieret indenfor det vedtagne investeringsbudget. Nedenstående oversigt illustrerer forhøjelsen af investeringsbudgettet 2009 og finansieringen heraf i forbindelse med godkendte sager ved møderne i juni og august. I alt søges investeringsbudgettet forhøjet med 104,3 mio. kr. i 3. økonomirapport 2009 og udgør herefter 2.343,2 mio. kr. Mio. kr. Kasse Låneadgang Energibesparende Initiativer Tidsforskydning I alt Vedtaget budget 2.238,9 Konsekvenser af sager efter 2. ØR 0,5 101,9 1,3 103,7 Genbevilling af ovf. fra 2008 pba. endeligt R 08 0,6 0,6 I alt 1,1 101,9 1, ,2 56

146 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden De enkelte anlægsprojekter i investeringsbudget 2009 fremgår af oversigten nedenfor. Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget 2009 Korrigeret budget 2 ØR Ændringer 3. ør. i alt Korrigeret budget 2009 Amager Hospital 0,0 7,2 0,0 7,2 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 6,7 6,7 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 0,5 Bispebjerg Hospital 0,0 147,6 26,6 174,2 Ramme til medicoteknisk udstyr 14,9 14,9 El-forsyning, renovering 6,3 6,3 Udv. optageområde kapacitet, etabl. Lægevagt kons. 36,3 36,3 Etablering/udbygning af mammografiscreening 0,6 0,6 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 3,3 3,3 Akut kræftbehandling - Apparatur over 2,5 mio. kr. 36,3 36,3 Udbygning af fysisk kapacitet til kirurgi 0,7 0,7 Modernisering af operations- og opvågningsstue * 0,8 0,8 Tagrenovering 0,1 0,1 Totalrenovering kirurgisk sengeafsnit 0,3 0,3 Udskiftning af CT-scanner 0,0 0,9 0,9 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer 0,1 0,1 PET/CT scanner 17,6 17,6 Tekniske anlæg 15,3 15,3 Operationsstuer 14,0 14,0 Sml. Arbejdsmedicinske funktion 0,0 3,3 3,3 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 1,9 1,9 Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (SPECT CT) 0,0 7,0 7,0 Energibesparende investeringer 09 (Ventilation & Belysning) 14,4 14,4 Bornholms Hospital 0,0 10,3 5,7 16,1 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 7,6 7,6 Etablering/udbygning af mammografiscreening 2,7 2,7 Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (CT) 0,0 5,6 5,6 Energibesparende investeringer 09 (Varmeanlæg) 0,1 0,1 Frederiksberg Hospital 0,0 28,7 24,7 53,4 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 5,7 5,7 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 2,5 2,5 El-forsyning, renovering og køling 5,7 5,7 Ombygning Sterilfunktion 9,5 9,5 Ændring i optageområder 5,3 5,3 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 1,5 1,5 Udv. af den Urologisk kapacitet 23,2 23,2 Gentofte Hospital 211,7 343,5 2,2 345,7 Renoveringsprojekt 197,3 207,1 207,1 Vinduer og tage 14,4 21,4 21,4 Ramme til medicoteknisk udstyr 18,7 18,7 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 4,3 4,3 Interimsforanstaltninger og projektering 56,2 56,2 Tekniske anlæg 18,0 18,0 Følgeudgifter, fase 1 17,8 17,8 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 2,2 2,2 Glostrup Hospital 47,4 147,0 1,8 148,8 Renoveringsplan (inkl. apparatur) 47,4 87,0 87,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 12,9 12,9 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 1,1 1,1 57

147 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget 2009 Korrigeret budget 2 ØR Ændringer 3. ør. i alt Korrigeret budget 2009 Øjenafdelingen 6,0 6,0 Ændring i fysiske rammer, øjenafdelingen 25,0 25,0 Ændring i optageområder 15,0 15,0 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 1,8 1,8 Herlev Hospital 83,3 297,0 22,5 319,5 Hospitalsplan - Udvidelse af operationskapaciteten 22,2 27,0 27,0 Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning 53,3 60,0 60,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 4,6 21,9 21,9 Etableringsudgifter, scanner 3,2 3,2 3,2 Ramme til medicoteknisk udstyr 12,5 12,5 Cytostatikaenhed 13,6 13,6 Udbygning Stråleterapi 41,7 41,7 Etablering/udbygning af mammografiscreening 5,2 5,2 Hospitalsplan - Samling af akut kirurgi og akut ortopædkirurgi 4,3 4,3 Digitalisering af den kliniske mammografi 39,4 39,4 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 3,0 3,0 Akut kræftbehandling - Apparatur over 2,5 mio. kr. 11,5 11,5 Amtsligt institut for medicinsk uddannelse, spydspids 1,5 1,5 Etablering af de fysiske rammer og installation af cyklotron 1,0 1,0 Strålekapacitet 32,5 32,5 Indledende anlægsarbejder som følge af hospitalsplanen 2,5 2,5 Etableringsudgifter vedr. Akut kræftbehandling 1,2 1,2 Onkologisk ambulatorium 10,0 10,0 Skopi- & ambulatorium, Gastroenheden 5,0 5,0 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 10,5 10,5 Kræftbehandling > 2,5 mio kr. (MR) 0,0 12,0 12,0 Hvidovre Hospital 67,6 213,6 10,4 224,0 Tagrenovering og ventilationsprojekt 55,3 79,1 79,1 Aptering af taghus 12,3 17,0 17,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 27,1 27,1 Hospitalsplan - indledende anlægsarbejder 18,0 18,0 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 1,3 1,3 Akut kræftbehandling - Apparatur over 2,5 mio. kr. 27,8 27,8 Hospitalsplan - Udv. af int.kapacitet og flytning af blodprøvetagning 7,3 7,3 MR-scanner 1,1 1,1 Isolationsstuer -1,1-1,1 Etablering/udbygning af mammografiscreening 5,5 5,5 Ombygning af centralkøleanlæg -0,1-0,1 Etableringsudgifter vedr. Akut kræftbehandling 9,5 9,5 Ventilationsanlæg (Apotek, HvH) 1,6 1,6 Klinisk Mikrobiologisk afdeling (ABT fond) 6,5 6,5 Udv. Af operationskapacitet 12,0 12,0 Udv. Sterilkapacitet 1,0 1,0 Udv. Kirurgisk Ambulatorium 0,0 6,0 6,0 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 4,4 4,4 Rigshospitalet 0,0 244,4 32,6 277,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 54,0 54,0 Etablering af reservekraftanlæg 17,0 17,0 Etablering/udbygning af mammografiscreening -0,1-0,1 Udvidelse af kapaciteten i centralkøleanlægget 4,0 4,0 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 17,2 17,2 58

148 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget 2009 Korrigeret budget 2 ØR Ændringer 3. ør. i alt Korrigeret budget 2009 Akut kræftbehandling - Apparatur over 2,5 mio. kr. 44,1 44,1 Kapacitetsudvidelse, kræftpatienter og børn -7,7-7,7 Udskiftning af to MR-scannere og en CT-scanner 7,3 7,3 Stråleterapiudbygning -4,4-4,4 Akut kræft - Abdominalcentret 7,5 7,5 Akut kræft - Patologiafdelingen 29,2 29,2 Pavillon 14,3 14,3 Etableringsudgifter vedr. Akut kræftbehandling 7,5 7,5 Interimsforanstaltninger, Aldersrogade 6,2 6,2 Hjertepakker, apparatur 10,0 10,0 Udvidelse af fødselskapacitet og etabl. af svangre/barselsklinik 12,4 12,4 Fondsdonation, Hjerte-CT apparatur 0,0 0,0 Fac. til Tand-Mund-Kæbe indflytning 20,5 20,5 Træningslokaler, Fys-& Ergoterapi 5,5 5,5 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio. kr. 0,0 14,6 14,6 Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (Stereotaksi Acc.) 0,0 18,0 18,0 Frederikssund Hospital 0,0 0,7 1,5 2,2 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 0,7 0,7 Energibesparende investeringer 09 (Bækkenvaskemaskiner) 1,5 1,5 Helsingør Hospital 0,0 11,5 10,8 22,3 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,0 0,5 0,5 Hospitalsplan - Flytning af elektiv ortopædkirurgi fra Hørsholm til Helsingør 11,0 11,0 Energibesparende investeringer 09 (Ventilation) 10,8 10,8 Hillerød Hospital 31,0 101,1 38,9 140,0 Kirurgi og ortopædkirurgi m.v. i Planlægningsområde Nord 31,0 10,6 10,6 Ramme til medicoteknisk udstyr 26,3 26,3 Etablering/udbygning af mammografiscreening 9,5 9,5 Cytostatikaenhed 10,8 10,8 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 4,6 4,6 Akut kræftbehandling - Apparatur over 2,5 mio. kr. -4,6-4,6 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,9 0,9 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (Isolering) -0,2-0,2 Etablering af ABA-anlæg, Hillerød 1,5 1,5 Renovering af kloakanlæg, Hillerød 4,5 4,5 Etablering af selvstændigt Nordsjællands Hospital på Hillerød -1,8-1,8 Bygningsarbejder installation MR- og CT-scanner 1,6 1,6 MR- og CT-scanner 6,4 6,4 Etablering af lokaliteter til småskader på skadestuen 0,0 0,0 Ombygnings- og renoveringsarbejder 2,2 2,2 Renovering og udskiftning af tekniske installationer -1,0-1,0 Hjertepakker, apparatur 7,4 7,4 PET/CT scanner 22,3 22,3 Renovering, Nødstrømsanlæg 0,0 21,0 21,0 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mi. kr. 0,0 3,1 3,1 Energibesparende investeringer 09 (Ventilation & Belysning) 14,8 14,8 Region Hovedstadens Psykiatri 7,6 27,8 5,5 33,3 Psykoterapeutisk Center Stolpegård, vinduer og vinduesrammer 1,5 1,4 1,4 Psykiatrisk Center Ballerup, renovering af spildevandssystem 6,1 14,1 14,1 Bygningsvedligeholdelse mv., pulje, KA - Ombygning Psykiatrisk Center Ballerup m.v. 0,2 0,2 Forbedring af fysiske rammer og udbygning af enestuer, Bispebjerg 0,6 0,6 Nødelværk, Psykiatrisk Hospital Nordsjælland 0,1 0,1 59

149 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Mio. kr., 2009-priser Vedtaget budget 2009 Korrigeret budget 2 ØR Ændringer 3. ør. i alt Korrigeret budget 2009 Enestuer i lukket afsnit, Hvidovre 5,9 5,9 Ombygning Psykiatrisk klinik, Rigshospitalet 6,0 6,0 Energibesparende investeringer 09 (Psyk. Center Sct. Hans) 4,9 4,9 Region Hovedstadens apotek 0,0 9,2 1,3 10,5 Diverse projekter 0,6 0,6 Akut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr. 8,6 8,6 Energibesparende investeringer 09 (el) 1,3 1,3 Energibesparende investeringer, pulje 8,1 8,6 0,0 8,6 Energibesparende investeringer, pulje 8,1 8,6 8,6 IT-strategi 140,0 167,1 0,0 167,1 IT-strategi 140,0 167,1 167,1 Fælles projekter - sundhedsområdet 21,7 57,2 15,0 72,2 Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne 15,4 36,3 15,0 51,3 Vagtcentral 6,3 21,3 21,3 Web-løsning for Regionen, overførsel grundet tidsforskydninger 1,5 1,5 Salg af ejendomme, RR ,9-2,9 Optionssag, RR ,0 1,0 Medicoteknisk apparaturpulje 314,5 184,4-82,6 101,8 Renovering m.v 75,0 21,2 9,9 31,1 Igangsættelse nødvendige investeringer 22,5-22,5 0,0 Investeringsramme virksomhederne 144,3 151,3 0,0 151,3 Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 1.152, ,9 104, ,2 Investeringsramme socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) 8,2 7,9 7,9 Planetstien 13,7 13,7 Investeringsramme Regions Hovedstaden - Handicap 17,3 19,8 19,8 Udvidelse af Pensionat Kamager, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,0-2,0-2,0 Erstatningsboliger, Hulegården og Søhuset, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,0-1,2-1,2 Botilbud i Lyngby-Tårbæk, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,0-1,2-1,2 Samlet investeringsramme 1.177, ,9 104, ,2 60

150 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden 4. Indtægter og finansielle poster Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Mio. kr., 2009-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 3. ØR budget regnskab afvigelse Finansiering sundhed Kommunalt grundbidrag , ,4 0, , ,4 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,5 104, , ,0 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -790,5-790,5 0,0-790,5-790,5 0,0 Statsligt bloktilskud , ,1-12, , ,1 0,0 Medfinansiering af nationale IT-projekter 12,0 12,0 0,0 12,0 12,0 0,0 Overgangsordning -165,4-165,4 0,0-165,4-165,4 0,0 Nettodriftsudgifter , ,8 92, , ,3 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag I økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner er der aftalt en regulering i 2009 vedrørende kommunal medfinansiering (kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag) over bloktilskuddet. Dette betyder, at regionens indtægtsbudget kan nedsættes med 118,6 mio. kr. Modsat forhøjes indtægtsbudgettet med 14,1 mio. kr. som følge af økonomiaftalens forudsætninger om øget midlertidig sygehusaktivitet m.v.. Indtægtsbudgettet kan derfor nedsættes med 104,5 mio. kr. til 3.208,0 mio. kr. På grundlag af aktivitetsopgørelser for første halvdel af året forventes indtægtsbudgettet nu overholdt. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag På grundlag af aktivitetsopgørelser for første halvdel af året er der udarbejdet en prognose, der viser, at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 790,5 mio. kr. Regulering af bloktilskuddet for 2009 Region Hovedstaden modtager som følge af økonomiaftalen for 2010 et yderligere bloktilskud fra staten på i alt netto 12 mio. kr. Der henvises til omtalen heraf i rapportens indledning. 61

151 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Finansielle poster Renteudgifter og -indtægter Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel. Renter Mio. kr. Vedtaget Budget Korrigeret Budget Korrektioner 3. ØR Forventet regnskab Forventet afvigelse Renteindtægter -144,9-124,7-17,8-142,5 0 Renter af likvide aktiver -104,0-85,2-9,0-94,2 0 Renter af kortfristede tilgodehavender -0,2-0,1 0-0,1 0 Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -40,7-39,4-8,8-48,2 0 Renteudgifter 214,9 185,4-4,9 180,5 0 Renter af kortfristede gæld 0,6 7,0 0 7,0 0 Renter af langfristet gæld 214,3 178,4-4,9 173,5 0 Kurstab og kursgevinster Refusion af Købsmoms Renter m.v. i alt 70,0 60,7-22,7 38,0 0 Nettorenteudgiften i 2009 forventes at blive 38,0 mio. kr. før der er taget højde for indregning af interne renter. I forhold til oprindelig budget 2009 er der tale om en netto forbedring på 32 mio. kr. og en forbedring på 22,7 mio. kr. i forhold til vurdering i 2. økonomirapport. Renteindtægterne er nu budgetteret til 142,5 mio. kr. mod 124,7 mio. kr. i 2. økonomirapport. Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 94,2 mio. kr. mod forudsat 85,2 mio. kr. i 2. økonomirapport. Der er nu kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 3,2 % p.a. mod forudsat 3,1 % i seneste vurdering. Der forventes nu en gennemsnitlig kassebeholdning i 2009 på 3,0 mia.kr. til forrentning, heraf er 860 mio. kr. placeret i obligationer. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 2, % på bankindskud og 6 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 0,1 mio. kr. svarende til renteindtægterne i regnskab Renter af langfristede tilgodehavender forventes nu at udgøre 48,2 mio. kr., heraf 47,3 mio. kr. vedrørende deponerede midler. I forhold til seneste vurdering er der tale om en mindre opjustering. Der forventes en forrentning på gennemsnitlig 5,3 % p.a. vedrørende de deponerede midler. Renter af kortfristede gæld skønnes til en udgift på 7,0 mio. kr. svarende til regnskab Udgiften vedrører især renteudgifter til patienterstatninger. Renter af langfristet gæld i 2009 forventes at blive på 173,5 mio. kr. I forhold til seneste vurdering forventes en forbedring på 4,9 mio. kr. Årsagen til forbedringen referer udelukkende til de variabelt forrentede lån, hvor der er tale om et yderligere rentefald set i forhold til vurdering i 2. økonomirapport. 62

152 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 3,5 % p.a. på hele låneporteføljen for 2009 som er en smule lavere end renteniveauet for 2008 som udgjorde 3,7 %.p.a. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Nettorenteudgiften i 2009 forventes at blive 38,0 mio. kr. Overgangen til omkostningsbaserede bevillinger indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktivitet, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for 2009 er fastsat til 4,65 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1 og 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 og 3 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet, således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen ser således ud: Rentefordeling (hele kr.) Renter sundhed Renter social- specialundervisning Renter regional udvikling I alt Finansforskydninger De budgetterede finansforskydninger fremgår af tabellen nedenfor. Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Mio. kr. Budget Budget 3.ØR regnskab afvigelse Langfristede tilgodehavender -143,8-142,1-12,2-154,3 0 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 0-42,2 0,0-42,2 0 Kortfristet gæld til staten og kortfristet gæld i øvrigt Afdrag* 992, ,6 20, ,7 0 Lånoptagelse -992,0-992,0-101, ,9 0 Finansforskydninger i alt -143,8-40,7-94,0-134,7 0 * Inkl afdrag på finansiel leasing 63

153 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Forbrug af likvide aktiver I budget 2009 var der forudsat et kassetræk på 33,4 mio. kr. Efter 2. økonomirapport 2009 er der foretaget genbevillinger og andre bevillingsændringer på 1455,1 mio. kr. Samlet set er der efter 2. økonomirapport 2009 et kasseforbrug på 1488,5 mio. kr. Med budgetkorrektionerne i denne rapport udgør ultimo beholdningen 283,2 mio. kr. svarende til et yderligere kassetræk på 23,7 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at det fortsat ikke er indregnet det fremsendte krav fra Finansministeriet vedrørende restafregningen af den kontante kompensation af mellemværende mellem staten og Region Hovedstaden vedrørende København og Frederiksborg amts skatterestancer for tidligere år. Beløbet er i optaget i regnskab 2008 som en eventualforpligtelse. Langfristede tilgodehavender I forhold til 2. økonomirapport er der indregnet en ændring på -12,2 mio. kr., som dækker over deponeringer vedrørende lejemål især distriktspsykiatriske center i Gentofte m.v. på 7,9 mio. kr. Dette modsvares af øgede afdrag på lån på 20,1 mio. kr. som finansieres ved frigivelse af deponerede midler. Som det fremgår nedenfor er der næsten udelukkende tale om en ændring i deponerede beløb. Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre godt 918 mio. kr. ved udgangen af 2009, heraf vedrører 507 mio. kr. deponeringer vedrørende salg af NESA - aktierne og de resterende 411 mio. kr. relaterer sig til deponeringer vedrørende lejemål og garantier. Mio. kr. Primo 2009 Ultimo 2009 Ændring Deponerede beløb 1017,9 865,6-152,3 Øvrige langfristede tilgodehavender 54,5 52,5-2,0 I alt 1.072,4 918,1-154,3 Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld til staten og kortfristet gæld i øvrigt I forhold til 2. økonomirapport er der ikke forudsat nogen ændringer. De bevillingsmæssige ændringer som følge af den endelige opgørelse af tilgodehavender og gæld for de gamle myndigheder vil indgå i årets sidste økonomirapport for Afdrag på lån og lånoptagelse I forhold til 2. økonomirapport er der indregnet en lånoptagelse på 101,9 mio. kr. til energibesparende investeringer i overensstemmelse med regionsrådet beslutning i august måned Låneoptagelsen skal anvendes til dækning af udgifter til 7 rammebevillinger til virksomhedsprojekter som alle umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne lånefinansieres, i alt 47,8 mio. kr. samt finansieringen af fornyelse af ventilationsanlæg med varmegenvinding og hovedstrømforsyning på Herlev hospital på 54,1 mio. kr. i Låneoptagelserne vil først blive effekturet når investeringerne er gennemført. I det vedtagne budget 2009 var der budgetteret med et afdrag på 992 mio. kr. I 1. økonomirapport blev der bevilget 143,6 mio. kr. til øgede afdrag. Det øgede afdrag vedrører udelukkende, at kom- 64

154 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden munerne har overtaget en række institutioner pr 1. januar 2009 samt, at kommunerne overtager langfristet gæld til indfrielse af gælden til regionen vedrørende handicapbiler. I forhold til 2. økonomirapport er der indregnet øgede afdrag på 20,1 mio. kr. som finansieres ved frigivelse af deponerede midler. Ud fra det aktuelle renteniveau er der tale om en rentebesparelse på knap 3 % p.a. svarende til en årlig rentebesparelse på 0,6 mio. kr. 65

155 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Bilag 1 - Bevillingsændringer Bevillingsændringer i omkostningsbudgettet. Beløb i 2009 priser. Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Sundhed Amager Hospital Lægelig videreuddannelse - vækst Meraktivitetssag - Medicinsk afd. AMH Omfordeling af it-opdrift 80 0 Centralisering af liggende patientbefordring Amager Hospital Total Bispebjerg Hospital CMRC midler, retur til RH Ernæringsassistentelever Lægelig videreuddannelse - vækst Omfordeling af it-opdrift Overflytning af røntgenlæger fra FRH til BBH Centralisering af liggende patientbefordring Bispebjerg Hospital Total Bornholms Hospital Omfordeling af it-opdrift 31 0 Centralisering af liggende patientbefordring Bornholms Hospital Total Frederiksberg Hospital FRB - RH Hospitalsplan gyn/obs. tværgående funktioner Lægelig videreuddannelse - vækst Omfordeling af it-opdrift Overflytning af røntgenlæger fra FRH til BBH Centralisering af liggende patientbefordring Frederiksberg Hospital Total Frederikssund Hospital Afregningsmodel for medicinservice Budgetudskillelse - Byggeteknisk Enhed Centralisering af liggende patientbefordring Frederikssund Hospital Total Gentofte Hospital Delingsøkonomi Reumatologi HEH til GEH Hospitalsplan GeH-RH gyn. sekretærer Hospitalsplan GeH-RH gyn. senge på afd Z Hospitalsplan GeH-RH pleje gyn. amb Hospitalsplan GeH-RH pæd. ØNH-senge Korrektion vedr. puljemidler

156 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Lægelig videreuddannelse - vækst Omfordeling af it-opdrift Overflytning af budget vedr. Allergologi HIH til GEH Centralisering af liggende patientbefordring Gentofte Hospital Total Glostrup Hospital Deling af anæstesi og operation - Glostrup til Hvidovre Lægelig videreuddannelse - vækst Omfordeling af it-opdrift Tværgående opgaver i forb. med flytningen af Øjenafdeling fra RH til GLO Centralisering af liggende patientbefordring Glostrup Hospital Total Helsingør Hospital Afregningsmodel for medicinservice Budgetudskillelse - Byggeteknisk Enhed Centralisering af liggende patientbefordring Helsingør Hospital Total Herlev Hospital Delingsøkonomi Reumatologi HEH til GEH Lægelig videreuddannelse - vækst Midler til etablering af byggeorganisation Omfordeling af it-opdrift Overflytning af patologiydelser fra HEH til HVH Overflytning sarkomkirurgi HEH - RH Centralisering af liggende patientbefordring Medicinvækst Herlev Hospital Total Hillerød Hospital Budgetudskillelse - Byggeteknisk Enhed Hjemtagning af Statens Serum Institut ydelser - udmøntning af generel besp Korrektion af budget til ventetider håndkirurgi Lægelig videreuddannelse - vækst Omfordeling af it-opdrift Overflytning af budget vedr. Allergologi HIH til GEH Centralisering af liggende patientbefordring Hillerød Hospital Total Hvidovre Hospital Alkoholbehandling overgået til kommunerne Deling af anæstesi og operation - Glostrup til Hvidovre Ernæringsassistentelever Lægelig videreuddannelse - vækst

157 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Midler til etablering af byggeorganisation Omfordeling af it-opdrift Overflytning af patologiydelser fra HEH til HVH Centralisering af liggende patientbefordring Hvidovre Hospital Total Praksisområdet Foreløbig medicingaranti DUT korrektion myndighedsansvar fysioterapi Hjemtagning af Statens Serum Institut ydelser - udmøntning af generel besp Praksisplaner - implementering af initiativer Tilpasning af medicinbudget til garantiniveauet Praksisområdet Total Region Hovedstadens Apotek Afregningsmodel for medicinservice Omfordeling opdrift, it-opdrift, UD Region Hovedstadens Apotek Total Region Hovedstadens Psykiatri DUT midler: Overtagelse af oligofrenipsykiatrien i Kbh. og Frb. Kommune Midler til etablering af byggeorganisation Omfordeling af it-opdrift Psykiatri - Uddannelsesstillinger, B&U-centre Psykiatri - Uddannelsesstillinger, Voksenpsykiatri Nye uddannelsesforløb og I-stillinger, B&U - området Styrkelse af selvmordsforebyggende indsats - kommunalt tilskud Centralisering af liggende patientbefordring Region Hovedstadens Psykiatri Total Rigshospitalet CMRC midler retur til RH Hospitalsplan FRB - RH gyn/obs tværgående funktioner Hospitalsplan GeH-RH gyn. sekretærer Hospitalsplan GeH-RH gyn. senge på afd. Z Hospitalsplan GeH-RH pleje gyn. amb Hospitalsplan GeH-RH pæd. ØNH-senge Lægelig videreuddannelse - vækst Midler til etablering af byggeorganisation Omfordeling af it-opdrift Overflytning sarkomkirurgi HEH - RH Tværgående opgaver i forb. flytningen af Øjenafdeling fra RH til GLO Centralisering af liggende patientbefordring Rigshospitalet Total

158 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Fælles driftsudgifter m.v. Alkoholbehandling overgået til kommunerne Andre reguleringer mammografiscreening Andre reguleringer Øget sygehusaktivitet DUT kompensation økonomiaftale DUT midler: Overtagelse af oligofrenipsykiatrien i Kbh. og Frb. Kommune Korrektion af ventetider håndkirurgi Lægelig videreuddannelse - vækst Meraktivitetssag - Medicinsk afd. AMH Midler til etablering af byggeorganisation Omfordeling besparelse it-opdrift Omfordeling af it-opdrift Praksisplaner - implementering af initiativer Psykiatri - Uddannelsesstillinger, B&U-centre Psykiatri - Uddannelsesstillinger, Voksenpsykiatri Psykiatri - Nye uddannelsesforøb og I-stillinger - B&U området (2ØR) Tilpasning af medicinbudget til garantiniveauet Centralisering af liggende patientbefordring Medicinvækst Merudgift til projekter, arbejdsmarkedsafdelingen Mindreudgift løntilskudsordning, arbejdsmarkedsafdelingen Fælles driftsudgifter m.v. Total Hospitalsbehandling uden for Regionen DUT kompensation Fritvalg private specialsygehuse Hospitalsbehandling uden for Regionen Total Sundhed Total Social Handicap Merudgifter særtakster Takstfinansiering særtakster Øvrige merudgifter institutionsniveau Merindtægter institutionsniveau Finansiering via fællespulje IT-medfinansiering Handicap Total Social Total Regional Udvikling Koncern Regional Udvikling Budget tillægsaftale 2009, Global excellence

159 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Budget tillægsaftale 2009, klimastrategi Budget tillægsaftale 2009, overskud til fordeling Budget tillægsaftale 2009, styrkelse kollektiv trafik Budget tillægsaftale 2009, Uddannelse m.v Koncern Regional Udvikling Total 0 0 Regional Udvikling Total 0 0 Anlæg Bispebjerg Hospital Energibesparende investeringer 09 (Ventilation & Belysning) (RR ) Kræftbehandling rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (SPECT CT) (RR ) Sml. Arbejdsmedicinske funktion (RR ) Bispebjerg Hospital Total Bornholms Hospital Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (CT) (RR ) Energibesparende investeringer 09 (Varmeanlæg) (RR ) Bornholms Hospital Total Frederiksberg Hospital Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Udvidelse af urologisk kapacitet (RR ) Frederiksberg Hospital Total Frederikssund Hospital Energibesparende investeringer 09 (Bækkenvaskemaskiner) (RR ) Frederikssund Hospital Total Gentofte Hospital Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Gentofte Hospital Total Glostrup Hospital Kræftbehandling rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Glostrup Hospital Total Helsingør Hospital Energibesparende investeringer 09 (Ventilation) (RR ) Helsingør Hospital Total Herlev Hospital Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (MR) (RR ) Herlev Hospital Total Hillerød Hospital Energibesparende investeringer 09 (Ventilation & Belysning) (RR ) Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Renovering, Nødstrømsanlæg (RR ) Hillerød Hospital Total Hvidovre Hospital Kræftbehandling rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Udvidelse af kirurgisk ambulatorium (RR ) Hvidovre Hospital Total

160 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 Region Hovedstadens Apotek Energibesparende investeringer 09 (el) (RR ) Region Hovedstadens Apotek Total Region Hovedstadens Psykiatri Energibesparende investeringer 09 (Psyk. center Sct. Hans) (RR ) PC Bispebjerg. Overførsel af mindreforbrug fra 08 til 09 p.b.a endeligt R Region Hovedstadens Psykiatri Total Rigshospitalet Kræftbehandling rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (Stereotaksi Acc.) (RR ) Rigshospitalet Total Fælles anlægsudgifter m.v. Energibesparende investeringer (omdisponering til renoveringspulje) (RR ) Igangsættelse af nødvendige investeringer (RR ) Igangsættelse nødvendige investeringer: Finansiering af Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne (RR ) Igangsættelse nødvendige investeringer: Finansiering af Sml. Arbejdsmedicinske funktion (RR ) Igangsættelse nødvendige investeringer: Finansiering af Udvidelse af kirurgisk ambulatorium (RR ) Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne Medicoteknisk pulje: Finansiering af Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr. (RR ) Medicoteknisk pulje: Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (RR ) Renoveringspulje: Finansiering af Nødstrømsanlæg (RR ) Fælles anlægsudgifter m.v. Total Anlæg Total Finansiering Administration Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb Indskud i pengeinstitutter m.v Kommunekredit Pengeinstitutter Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 0 0 Statsobligationer m.v Administration Total Bloktilskud Andre reguleringer Endelig medicingaranti Andre reguleringer Foreløbig medicingaranti Andre reguleringer Mammografiscreening Andre reguleringer Kommunal medfinansiering Andre reguleringer Øget sygehusaktivitet DUT kompensation Frit valg private specialsygehuse

161 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Område Firmanavn i rapporten Posteringstekst Beløb 2009 Beløb 2010 DUT kompensation økonomiaftale DUT korrektion myndighedsansvar fysioterapi Bloktilskud Total Forbrug af likvide aktiver / Kassehenlæggelse Andre reguleringer Endelig medicingaranti Anlæg: Overførsel af mindreforbrug fra 2008 til Korrektion af overførsel pba Endeligt R Finansielle poster Kassetræk (tidsforskydning): Finansiering af samling af Arbejdsmedicinske funktion (RR ) Kassetræk: Finansiering (rest) af igangsættelse af nødvendige investeringer (RR ) Lånoptagelse: Finansiering af Energibesparende investeringer 09 (rammebevilling). (RR ) Lånoptagelse: Finansiering af Energibesparende investeringer 09 (Urologikapacitet, FRH). (RR ) Social området - træk på hovedkasse Forbrug af likvide aktiver / Kassehenlæggelse Total Kommunal aktivitetsafhængigt bidrag Andre reguleringer Kommunal medfinansiering Andre reguleringer Øget sygehusaktivitet Styrkelse af selvmordsforebyggende indsats - kommunal tilskud Kommunal aktivitetsafhængigt bidrag Total Finansiering Total Hovedtotal

162 3. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Bilag 2 - Pengestrømsopgørelse PENGESTRØMSOPGØRELSE Social- og Mio. kr. Budget 2009 Sundhed specialundervisning Regional udvikling I alt Årets resultat 161,3-35,8-40,7-167,4-243,9 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 615,9 593,2 25,4 0,3 619,0 + intern forrentning 17,2 0,0 20,2 0,0 20,2 + lagerforskydninger -0,8-0,8 0,0 0,0-0,8 + hensættelse til feriepenge 95,9 92,5 3,4 0,0 95,9 + hensættelser til tjenestemandspensioner 161,5 153,5 8,0 0,0 161,5 - andre reguleringer, primo 0,0 0,0 0,0 0,0 + andre regulering, ultimo -33,2-31,2-1,1-0,9-33,2 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 856,5 807,2 56,0-0,6 862,6 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 + salg af immaterielle anlægsaktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 - køb af materielle anlægsaktiver , ,2-37,1 0, ,2 + salg af materielle anlægsaktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 +/- andre forhold 0,0 0,0 0,0 0,0 B Likviditetsvirkning af investeringer , ,2-37,1 0, ,2 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) -159, ,7-21,7-168, ,4 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender 42,2 +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser 0,0 Skønnede drift og anlægsoverførsler fra 2008 til ,0 0,0 + optagelse af eksterne lån 992, ,9 - afdrag på eksterne lån -992, ,7 - forrentning af interne lån -17,2-20,2 +/- øvrige finansielle poster 143,8 154,3 ændringer i egenkapitalen 0,0 97,8 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter -773,4 212,3 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -933, ,1 F. Likvider, primo budgetåret 1057,0 1795,4 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) 123,7 283,3 Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget -159,6 Bilag 3 Forventet årsresultat 73

163 Nettodriftsvirksomhed (mio. kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Forbrug pr Forventet årsresultat 1 Sundhed (omkostningsbaseret - dranst 1+2) * , , , ,3 heraf 1.10 Sygehusvæsen , , , ,7 heraf 1.20 Sygesikring m.v ,3 4440, ,9 4555,1 heraf Medicin 2.166,0 1914,9 983,6 1914,9 heraf 1.70 Andel af fælles formål og administration 839,2 857,8 421,3 872,8 heraf 1.80 Andel af renter mv. 70,0 17,8-6,7 17,8 heraf beregnede omkostninger (hovedart 0) 807,3 855,5 166,6 855,5 2 Social og specialundervisning (omkostningsbaseret - dranst 1+2) 1000,0 1003,3 581,8 1003,3 heraf 2.70 Andel af fælles formål og administration 20,6 21,3 14,6 21,3 heraf 2.80 Andel af renter mv. 17,2 20,2 0 20,2 heraf 2.85 Særlige administrative opgaver heraf beregnede omkostninger (hovedart 0) 33,8 36,8 7,7 36,8 3 Regional udvikling (omkostningsbaseret - dranst 1+2) 775,5 942,8 395,8 942,8 heraf 3.70 Andel af fælles formål og administration 16,2 16,7 11,5 16,7 heraf 3.80 Andel af renter mv heraf beregnede omkostninger (hovedart 0) 0,3 0,3 0,3 0,3 4 Fælles formål og administration (omkostningsbaseret - dranst 1+2), ekskl Overførsel til hovedkonto ,6 651,9 447,4 651,9 heraf 4.65 Andel af renter mv heraf beregnede omkostninger (hovedart 0) -33,2-33,2-28,9-33,2 Bilag 3 Forventet årsresultat 5 Renter m.v. (dranst 4) 70,0 38,0-6,7 38,0 Nettoanlægsvirksomhed (dranst 3) (mio. kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Forbrug pr Forventet årsresultat 1 Sundhed 1.152, ,2 570, ,2 2 Social og specialundervisning 25,6 37,0 9,5 37,0 3 Regional udvikling Fælles formål og administration * inklusiv direkte henførbar administration. 74

164 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 3 Emne: Anden behandling af budget bilag

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Koncern Økonomi Budgetenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 14. september 2009 Meraktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien 2010 Det indgår i Psykiatriens besparelsesforslag 2010, at der gennemføres en produktivitetsøgning på 5 mio. kr. Det indebærer, at den samme aktivitet, som i øvrigt er forudsat i budgetforslaget, skal gennemføres for et udgiftsniveau, der ligger 5 mio. kr. lavere. Det er baggrunden, at folketinget i 2008 vedtog en række bestemmelser om, at der er frit valg til private sygehuse og klinikker for børn og unge under 19 år, hvis ventetiden til psykiatrisk udredning og behandling i eget regi overstiger to måneder, og at Psykiatrien som led heri har fået tilført satspuljemidler til at øge aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen indgår det, at forudsætningen om den øgede produktivitet fastholdes med henblik på nedbringelse af ventetiden til udredning og behandling. Derudover er det anført i budgetaftalen, at der afsættes 5 mio. kr. til meraktivitet, dvs. at der kan ske en udvidelse af aktiviteten ud over det i budgetforslaget forudsatte, idet Psykiatrien får dækket merudgifterne ved en tilførsel af de nævnte 5 mio. kr. Mekanismen svarer til den honorering af meraktivitet, der gælder som led i takststyringsordningen på det somatiske område.

191 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 4 Emne: Rammeaftale 2010 mellem kommunerne og Region Hovedstaden for sociale og socialpsykiatriske tilbud samt specialundervisning til voksne 1 bilag (de tilhørende bilag til rammeaftalen kan rekvireres i sekretariatet)

192 FORSLAG Rammeaftale 2010 for Social- og specialundervisningsområdet Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Del A Generel del Forslag 3. august 2009

193 Indholdsfortegnelse INDLEDNING AFTALENS GENERELLE DEL STATUS FOR RAMMEAFTALEN Opfølgning på de nedsatte arbejdsgrupper i rammeaftalen for Opfølgning af de fremadrettede temaer i rammeaftalen for VURDERING AF SAMARBEJDET UDNYTTELSE AF TILBUDDENE SAMARBEJDE OM RAMMEAFTALEN OG UDVIKLINGSOPGAVER Sammenhæng rammeaftale og den fælleskommunale samarbejdsaftale Bred fleksibel og tilpasset tilbudsvifte Overgangen fra børne- og ungetilbud til voksentilbud Brugerinddragelse og samarbejde med brugerorganisationer Kvalitetsudvikling Faglige krav til tilbuddenes indhold og kvalitet Samråd og tilsyn med domfældte udviklingshæmmede DE GENERELLE UDVIKLINGSTENDENSER BØRN OG UNGE VOKSNE MED HANDICAP VOKSNE SINDSLIDENDE MISBRUG SPECIALUNDERVISNING LANDS OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR RAMMEAFTALEN DET JURIDISKE GRUNDLAG TAKSTBEREGNINGSPRINCIPPER OG AFREGNINGSPRINCIPPER HÅNDTERING AF BEHOV FOR ÆNDRET INDSATS OG AKUT OPSTÅEDE SITUATIONER HÅNDTERING AF AKUT OPSTÅEDE SITUATIONER STØRRE GENNEMSIGTIGHED OG SYNLIGHED OM VENTELISTER OG LEDIGE PLADSER SPILLEREGLER FOR KOMMUNERNES OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD SPILLEREGLER FOR ÆNDRET BRUG AF TILBUD TILSYN MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSEN DEN LØBENDE ADMINISTRATION AF RAMMEAFTALEN DET FREMADRETTEDE ARBEJDE FREMTIDIG RAMMEAFTALE MED FOKUS PÅ DE MEST SPECIELLE BEHOV UDREDNING OG KONKRETISERING AF BEHOV FOR KAPACITETSTILPASNINGER FASTLÆGGELSE AF SPILLEREGLER FOR ANVENDELSEN AF RAMMEAFTALENS TILBUD UNDERSKRIFTSDEL RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 2

194 Indledning Rammeaftalen indgås mellem de 29 kommuner ved kommunalbestyrelsen/byrådet/borger-repræsentationen og Regionsrådet for Region Hovedstaden. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj på det sociale område og specialundervisningen. Det er introduceret med kommunalreformen og skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningen, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller af en kommune. Formålet med rammeaftalen er at skabe overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af tilbud og ydelser, og sikre en dynamisk udvikling af det sociale område og specialundervisningen. Der er valgt en pragmatisk tilgang til udformning af rammeaftalen, hvor der med respekt for de gældende kompetenceregler lægges vægt på at sikre fælles løsninger af praktiske problemer. Rammeaftalen bygger på kommunernes redegørelser om det forventede behov for pladser og andre ydelser på det sociale område og specialundervisningen samt kommunernes krav til opgaveløsningen. Der er gennemført møder med de enkelte kommuner som uddybning af redegørelsen. Rammeaftalens konkrete udformning er udviklet i et administrativt samarbejde mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Datasikkerheden er gennem årene blevet væsentligt større. Dermed er grundlaget for at vurdere overensstemmelsen mellem forventet efterspørgsel og udbuddet blevet bedre. Der er dog stadig usikkerhed om datagrundlag på misbrugsområdet og vedr. specialundervisning for voksne. Disse forhold er nærmere beskrevet i rammeaftalens del 2. Rammeaftalen er bygget op i 3 dele: en generel del, en beskrivende del og en bilagsdel. Den generelle del indeholder 4 afsnit med tilhørende underafsnit. Det er: 1. Aftalens generelle del 2. De generelle udviklings tendenser 3. Overordnede principper for rammeaftalen for 2010 samt 4. Det fremadrettede arbejde. Derudover indeholder rammeaftalen for 2010 en beskrivende del med følgende indhold: 1. Udbud og efterspørgsel i rammeaftalen for Tilbud indeholdt i rammeaftalen for Kommunernes opgørelse af ventelisten 4. Styrings- og administrationsprincipper 5. Revideret visitationsaftale vedr. kommunikationscentre Rammeaftalen ledsages af et bilag, der indeholder følgende: Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende visitation til kommunikationscentre Notat om takstberegning 2009 Ventelister fordelt på målgrupper Ventelister fordelt på tilbud Oplysninger fra kommunerne om borgere indenfor autismespektret Nye tiltag i kommunerne Oversigt med mailadresse for tilbud, der ikke er på Tilbudsportalen. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 3

195 Når taksterne for tilbuddene er beregnet for 2010, vil disse indgå i et særligt bilag Oversigt over takster for tilbud indeholdt i Rammeaftalen. Bilaget vil blive lagt på Regionens hjemmeside. I Rammeaftalen indgår også en række kommunale tilbud, der ikke formelt er omfattet af rammeaftalen, men er sammenlignelige med de tilbud, der indgår i Rammeaftalen. Det er tilbud som kommunen har ønsket indgår i rammeaftalen, da pladser stilles til rådighed for de øvrige kommuner. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 4

196 1. Aftalens generelle del 1.1. Status for rammeaftalen 2009 Samarbejdet om rammeaftalen for 2009 vurderes af langt de fleste kommuner og af regionen som positivt. Den tætte dialog mellem den enkelte kommune og regionen sikrer uddybning og nuanceret anvendelse af redegørelserne i formuleringen af det samlede forslag til rammeaftale. Kommunerne angiver samstemmende, at der ikke har været flere problemer i forhold til visitation, anvisning og belægning af ledig kapacitet, end man oplevede det før Kommunalreformen. En række kommuner oplyser, at det er blevet sværere at sikre tilbud til personer, der ikke fuldt ud matcher et tilbuds målgruppe Opfølgning på de nedsatte arbejdsgrupper i rammeaftalen for Den administrative koordinationsgruppe vedrørende Rammeaftalen har videresendt rapporten om aflastning til den kommunale lederkreds på børne- og ungeområdet. Lederkredsen har vurderet rapporten og har ikke fundet grundlag for at foreslå justering af kapaciteten for aflastning for børn og unge. Som opfølgning på Rammeaftalen for 2009 blev der i november 2008 nedsat en arbejdsgruppe til at se nærmere på visitationsaftalen til kommunikationscentre i regionen. Arbejdsgruppen har afleveret sin redegørelse i maj 2009 til den administrative koordinationsgruppe. Arbejdsgruppen foreslår, at borgernes frie ret til at henvende sig til et kommunikationscenter for at blive udredt opretholdes, at der sker en ændring af tidsfrister så reel sagsbehandling bliver mulig i alle sager, at der åbnes op for andre samarbejdsformer mellem centre og kommuner og at der bliver etableret en supportfunktion i forhold til kendte brugere. Arbejdsgruppens rapport indgår i rammeaftalens bilagsdel Opfølgning af de fremadrettede temaer i rammeaftalen for Opfølgning på udnyttelse af tilbuddene i rammeaftalen: Opgørelsen er foretaget pr. 31. december 2007 og 2008 på grundlag af en fælles skabelon. Materialet indgår i grundlaget for formulering af rammeaftalen for Større gennemsigtighed, herunder synlighed om ventelister: Kommunerne finder ikke, at der er grundlag for at etablere fælles ventelister og afventer initiativer fra Tilbudsportalen. Kommunerne ser gerne fælles principper for registrering og spilleregler vedr. ventelister. Opgaven kan ses i sammenhæng med kommunernes overvejelser om etablering af faglige kompetence miljøer. Synlig proces og skabelon for visitation samt fastlæggelse af standard for beskrivelse / dokumentation: Der foregår et begrebsarbejde i Servicestyrelsen, som der bør trækkes på ved formuleringen af en kravspecifikation for visitation. I regionen tænkes visitationen ind i en struktur, der har tilknytning til kvalitetsmodel på det regionale socialområde. Der er fra regionen udarbejdet materiale om regionens proces ved anvisning af regionale pladser. Kommunerne kan bruge materialet også ved andre visiteringer. Brugerinddragelse: KKR har i 2009 afholdt et møde med kommunernes handicapråd og brugerorganisationer med vægt på proces og samarbejde om rammeaftalens tilblivelse samt de udviklingsopgaver, der ligger i aftalen. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 5

197 Udredning og konkretisering af behov for kapacitetstilpasninger: Der er brug for at se nærmere på kapacitet og indhold i Center for Døve, der drives af Gladsaxe Kommune, og Geelsgård, der drives af Region Hovedstaden Handicap. Der er dels tale om et opgaveoverlap, dels behov for at se på den samlede kapacitet i lyset af udviklingen på døveområdet. Dialogen om opgaveløsningen / kapacitets tilpasning er ikke afsluttet og fortsættes.. Ønsket om etablering af et særligt aflastningstilbud til døvblinde børn og unge, der benytter Geelsgård, er vurderet. Der er ikke grundlag for et særskilt tilbud og opgaven søges løst inden for Geelsgårds rammer. Region Hovedstadens Psykiatri har til stadighed et antal personer med sindslidelse, misbrug og udadreagerende personer stående på venteliste. En række kommuner har i deres redegørelser og på dialogmøderne peget på manglende kapacitet. Region Hovedstadens Psykiatri foreslår at igangsætte et projekt med udvidelse af 12 døgn pladser samt etablering af 20 dagpladser på 104 dagtilbud på eksisterende tilbud. Forslaget er indarbejdet i rammeaftalen for En række kommuner overvejer at etablere lokale tilbud til misbrugsbehandling enten alene eller i samarbejde med andre kommuner. Det påvirker efterspørgslen efter ydelser fra de tidligere amtslige misbrugscentre. Der er ikke sket en tilstrækkelig tidlig varsling af de øvrige driftsherre på misbrugsområdet, for de tilbud som kommunerne lokalt har etableret i 2008 og En kommune, som ønsker at ændre sin kapacitet eller efterspørgsel i væsentligt omfang på et område, skal senest et år før ændringen får effekt, orientere den eller de kommuner eller regionen, hvis institutioner eller brugere forventes berørt. Opgaveafgrænsning: En række kommuner har i forbindelse med arbejdet med visitationen til kommunikationscentre og specialundervisning for voksne konstateret en noget diffus afgrænsning mellem specialundervisning, genoptræning, hjælpemiddelinstruktion og ydelser i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen. Det vurderes, at der er et bredt ønske om at få sat fokus på disse afgrænsningsproblemer, så der bliver en klarere anvendelse af indsatser. Høreområdet: I forbindelse med arbejdet med visitationen til kommunikationscentre er det ligeledes konstateret, at der på høreområdet er en historisk betinget arbejdsdeling og opgaveløsning mellem hospitaler, praktiserende speciallæger, kommunikationscentre (høreinstitutter), private leverandører og kommuner, der i lyset af strukturreformen og de deraf følgende lovændringer trænger til justering og klargøring. Der er i regi af sundhedsaftalen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på problemstillingen. Forsyningsforpligtelse i særligt komplekse anbringelsessager: En række kommuner giver udtryk for, at placering af personer med ganske særlige behov er blevet vanskeligere, da ingen har den konkrete forsyningsforpligtelse. Det vurderes at føre til etablering af flere relativt omkostningskrævende solo tilbud til enkeltpersoner. Der savnes aftaler, svarende til de gamle amters mulighed for at give et tilbud pålæg om, at modtage en konkret borger. Der er i rammeaftalen indarbejdet forslag om at udvide regionens kapacitet på feltet. Samarbejde mellem handlekommune og betalingskommune: En række kommuner efterlyser spilleregler for handlekommunens inddragelse af betalingskommunen i overvejelser om ændring af tilbud til en konkret borger, ikke mindst i tilfælde hvor personen gives supplerende tilbud eller gives tilbud, der er mere omkostningstungt. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 6

198 Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 mellem Regeringen og KL forventes problemet løst, idet der fremsættes lovforslag om fra 2010 at skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommuner. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, har visitationskompetencen. Samarbejde mellem hjemløsetilbud / forsorgshjem og betalingskommune: En række kommuner oplever fortsat pludselig at få regning for ophold på hjemløsetilbud/forsorgshjem meget længe efter indskrivning er sket. Der er tale om et nationalt problem, da der er tale om fri henvendelses ret til disse tilbud og beslutning om optagelse tages af tilbuddets ledelse. Kommunerne ønsker at blive orienteret allerede ved optagelsen med henblik på at få langt en handleplan og sikre en hurtigere udslusning. Der arbejdes nationalt med problemstillingen. 1.2 Vurdering af samarbejdet Samarbejdet på området mellem kommunerne er under udvikling og præget af, at kommunerne nu har et godt kendskab til området. De fleste kommuner har formuleret målsætninger på de forskellige områder og er i gang med udvikling og justering af den lokale tilbudsvifte. Kommunerne giver udtryk for at samarbejdet om at finde plads til personer, der har brug for et særligt tilbud, fungerer fornuftigt. Tidsforbruget til visitation og fremskaffelse af en relevant plads er ikke blevet mindre. Kommunerne giver udtryk for, at der er ligeværdighed i anvisningen mellem kommunernes egne borgere og borgere fra andre kommuner. Vurderingen gælder således både køber- og sælgerkommuner. Enkelte kommuner giver også udtryk for, at placering af personer med ganske særlige behov, herunder personer med udadreagerende adfærd og/eller dobbelt diagnoser, fortsat er vanskelig. Det stiller krav til, at kommunerne sammen finder løsninger på disse sager. En række kommuner giver udtryk for, at det er sælgers marked og man derfor jævnligt mødes med krav om særlig støtte også til borgere, der umiddelbart skulle matche tilbuddets målgruppebeskrivelse. Kommunerne giver bredt udtryk for, at det er problematisk, at taksterne og omkostningerne forbundet med den enkelte bruger stiger markant. Denne problemstilling bliver behandlet af KKR og i sammenhæng med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne/kl. Den administrative koordinationsgruppe har holdt 6 møder siden vedtagelsen af rammeaftalen for Opgaverne har primært drejet sig om opfølgning på indeværende års rammeaftale, herunder igangsætning, styring og afrapportering af arbejdsgrupperne, samt om forberedelse af rammeaftalen for Udnyttelse af tilbuddene Vurderingen er, at de tilbud der er en del af rammeaftalen for 2009 benyttes efter forudsætningerne. Der har ikke været væsentlige ønsker om ændring af kapaciteten på tilbuddene. Enkelte mindre justeringer er dog gennemført uden formel justering af rammeaftalen. Der er opmærksomhed på efterspørgselsudviklingen i forhold til den beskyttede beskæftigelse, servicelovens 103, hvor der udtrykkes forventning om en lavere efterspørgsel, idet individuelt beskyttet beskæftigelse vil RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 7

199 mindske efterspørgslen efter institutionstilbud. Der er øget efterspørgsel efter aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104, særligt til personer med diagnose indenfor autismespektret. Tilbud der råder over såvel 103 som 104 pladser forventer gradvis konvertering til flere aktivitets- og samværspladser. På døgnområdet er ventelisten bortset fra Københavns Kommune faldet fra 2008 til Det er fortsat vanskeligt at skaffe pladser til personer inden for autismespektret og personer med komplekse handicap. Der er en meget stor udnyttelse af aflastningstilbuddene til børn og unge og der er efterspørgsel på yderligere kapacitet, ikke mindst til brugere inden for autismespektret. Ventelisten til aflastningstilbud er dog faldet fra 2008 til De faldende ventelister skyldes dels oprydning på ventelisten som følge af den aftalte årlige gennemgang af ventelisterne i de enkelte kommuner, dels etablering af yderlige tilbud i en række kommuner. På dialogmøderne angiver kommunerne i modsætning til redegørelserne generelt en stærkt faldende efterspørgsel efter pladser til døgnbehandling af misbrugere. Det gælder såvel alkohol-, som stofmisbrugsbehandling. Det har betydet kapacitetstilpasninger. Aktiviteten på dagbehandling og de ambulante tilbud er svære at vurdere præcist ud fra kommunernes redegørelser. Behandlingstilbuddene i rammeaftalen melder dog generelt om fuld udnyttelse af den tilpassede kapacitet på området. For specialundervisning for voksne er der god efterspørgsel efter de egentlige skoletilbud til unge. De fleste specialundervisningstilbud har konstateret en mærkbar nedgang i efterspørgslen på specialundervisning, efter at disse tilbud er overgået fra abonnementsordning til betaling efter forbrug. Faldet har ikke kunnet aflæses af de kommunale redegørelser. Det gælder navnlig undervisning til sindslidende og undervisning af værkstedsbrugere. Det har medført markante kapacitetstilpasninger for tilbuddene. 1.4 Samarbejde om rammeaftalen og udviklingsopgaver Sammenhæng rammeaftale og den fælleskommunale samarbejdsaftale. Kommunerne har formuleret et fremtidigt samarbejdsgrundlag for det tværgående samarbejde vedr. forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområderne. Samarbejdet er baseret på de enkelte kommuners politiske visioner, målsætninger og strategier. Principperne er grundlaget for såvel det fremtidige samarbejde mellem kommunerne, som samarbejdet med regionen om de årlige rammeaftaler. Samarbejdsaftalen skal sikre, at der sker en forventningsafstemning i forhold til, hvordan og hvornår kommunerne er i dialog med hinanden og at der indgås aftaler, hvor kommunerne ønsker et samarbejde De områder, hvor der forventes størst udvikling i løbet af en årrække og som derfor er egnede til strategisk samarbejde, er: * autisme, herunder asperger og andre kontaktforstyrrelser * udviklingshæmmede * multihandicappede * ADHD eventuelt i kombination med misbrug * sindslidende evt. kombineret med misbrug. Som led i dialogrunden med de enkelte kommuner i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til rammeaftalen for 2010 er samarbejdet mellem kommunerne om etablering af tilbud og om udnyttelse af hinandens fag- RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 8

200 lige specialviden drøftet. Samtidig er det drøftet, hvordan der kan skabes større sammenhæng mellem rammeaftalen og kommunernes samarbejde i henhold til samarbejdsaftalen fra Det er vurderingen, at kommunerne i stigende grad løser forsyningsforpligtelsen til de bedst fungerende personer med behov for en særlig indsats og mellemgruppen inden for egne rammer eller i et samarbejde med nabokommunerne. Det er vurderingen, at denne tendens vil fortsætte i de kommende år. Samarbejde om udnyttelse af hinandens faglige specialviden er endnu meget beskeden. Det er således i forhold til den svagest fungerende gruppe og de mere komplekse tilfælde i mellemgruppen, at der vil være brug for et samarbejde om tilvejebringelse af tilstrækkelige tilbud på regionalt niveau. Det foreslås derfor, at fremtidige rammeaftaler målrettes disse grupper uanset om tilbud gives i tilbud omfattet af den oprindelige rammeaftaleafgrænsning ( kan-tilbud ) eller et kommunalt etableret tilbud. En sådan afgrænsning af rammeaftalen til den regionsdækkende koordinationsopgave, vil gøre det hensigtsmæssigt at overveje etablering af en fælles beskrivelsesstandard for denne gruppe, samlet ventelisteregistrering til tilbuddene, så det bliver lettere at sikre troværdigt grundlag for at etablere de nødvendige tilbud til gruppen. I de fremadrettede opgaver er denne udviklingsopgave nærmere beskrevet Bred fleksibel og tilpasset tilbudsvifte. Der ønskes fortsat en bred og fleksibel vifte af tilbud med et fagligt indhold tilpasset brugernes individuelle behov. Kommunerne ønsker generelt at bevare specialiserede tilbud til særlige målgrupper. Dialogen med kommunerne i forbindelse med rammeaftalen for 2010 viser, at mange kommuner arbejder med at udvide og individualisere de lokale tilbud og at konkretisere synergieffekterne mellem kommunens forskellige tilbud til personer med særlige behov. Der er fortsat behov for, at kommunerne tidligt orienterer hinanden om ændringer af eksisterende tilbud og oprettelsen af nye tilbud med konsekvenser for efterspørgslen efter tilbud i andre kommuner. Det er indgået i kommunerunden og ændringerne af tilbud er beskrevet i rammeaftalens beskrivende del Overgangen fra børne- og ungetilbud til voksentilbud Det kan konstateres, at det fortsat er vanskeligt at sikre relevante botilbud til de unge voksne med handicap, der er placeret på en børneinstitution og som bliver 18 år. Det betyder, dels at de forbliver på tilbuddet længere end hensigtsmæssigt, dels at institutionerne ikke kan modtage nye børn, hvorved der opstår venteliste. Der foreslås, at driftsherren sammen med den unges handlekommune gør en særlig indsats for at sikre rettidig overflytning af 18-årige til relevant voksentilbud. Det forudsætter, at det konkretiseres, hvilke fremtidige behov de unge har og at der skabes kapacitetsmæssig rummelighed i relevante eksisterende voksentilbud Brugerinddragelse og samarbejde med brugerorganisationer Det foreslås, at der i lighed med tidligere år i 1. kvartal 2010 afholdes et temamøde med deltagelse af de kommunale handicapråd, handicap- og brugerorganisationer og andre interesserede om brugerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftalen for Den nærmere tilrettelæggelse afhænger af struktureringen af samarbejdet mellem kommunerne/kkr og handicaporganisationerne i forbindelse med de regionale udviklingsråds ophør. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 9

201 Kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling er et centralt fokuspunkt for de kommende års udvikling af de sociale- og socialpsykiatriske tilbud. Kommunerne arbejder med kvalitetsudvikling af det enkelte tilbud. Væsentlige elementer i kvalitetsarbejdet er kvalitetskontrakter, faglig kvalitetsudvikling, brugertilfredshedsmålinger og akkreditering. Region Hovedstaden samarbejder med de øvrige regioner om en fælles kvalitetsudvikling bygget op efter principperne i Den Danske Kvalitetsmodel og med fælles bruger- og pårørende undersøgelser. I Region Hovedstaden er der særlig fokus på de individuelle pædagogiske planer gennem anvendelse af ICF og på håndtering af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, magtanvendelser og arbejdsmiljø Faglige krav til tilbuddenes indhold og kvalitet Mange kommuner har i deres redegørelser fra 1. maj 2009 beskrevet deres krav til tilbuddenes indhold og kvalitet. På dialogmøderne har mange kommuner tilkendegivet, at de har fokus på kvalitetsudvikling og tilsyn med de tilbud, de selv driver. Men også arbejdet med at være skarpe på kvalitet og serviceniveauet for de pladser, der købes hos andre kommuner/regioner, er i fokus Samråd og tilsyn med domfældte udviklingshæmmede Anklagemyndigheden behov for et bredere rådgivningsforum i forhold til kriminelle udviklingshæmmede løses på kommunernes vegne af Rudersdal Kommune. Denne rådgivning kan endvidere støtte de enkelte kommuner i tilsynsopgaven i forhold til de få, men ofte meget svære tilsynssager i forhold til udviklingshæmmede, der har fået dom til behandling eller anbringelse. Som standard for det faglige arbejde med tilsynsopgaven anvendes det materiale, som Netværk om Domfældte Udviklingshæmmede har udarbejdet. Standarden findes på RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 10

202 2. De generelle udviklingstendenser Børn og unge På alle områder inden for børn og unge-området viser de kommunale redegørelser, at der er stabilitet i både efterspørgsel og udbud af pladser i rammeaftale perioden På specialbørnehave området, klubtilbudsområdet og døgntilbud til handicappede og sindslidende børn og unge er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Flere kommunerne peger på, at de oplever en fortsat en stigning i antallet af børn og unge med komplekse problemstillinger inden for autismespektret, tourette og ADHD. Der er stigende vanskelighed med at finde egnede tilbud til denne målgruppe. Der er ligeledes vanskeligheder med at skaffe behandling og tilbud til unge med svære sindslidelser. Der er en stabil efterspørgsel og udbud af sikrede pladser i rammeaftale perioden. Her peger de kommunale redegørelser på, at der i perioden vil være en underkapacitet i størrelsesordenen 12 pladser. Antallet af pladser på de sikrede institutioner udvides efter beslutning i Indenrigs- og socialministeriet med 15 pladser på landsplan i årene Heraf placeres 2 pladser i Københavns Kommune. Det er vurderingen på landsplan, at der er brug for yderligere 15 pladser, hvoraf de 8 pladser bør placeres i Københavns Kommune ud fra en vurdering af behovet for pladser og hensynet til en rentabel drift. Pladsudvidelsen er indarbejdet i rammeaftalen under forudsætning af Indenrigs- og socialministeriets godkendelse. I forbindelse med rammeaftalen for 2009 skulle det vurderes om der er behov for etablering af særligt aflastningstilbud til døvblinde børn og unge. Det er vurderingen, at der ikke er underlag til at etablere et særligt aflastningstilbud til gruppen. Opgaven løses nu inden for Geelsgårds eksisterende rammer og pladstal Voksne med handicap. På dagtilbudsområdet er der en stort set uændret efterspørgsel og udbud af pladser i rammeaftale perioden. De kommunale redegørelser peger på en underkapacitet på området beskyttet beskæftigelse. På området aktivitets- og samværstilbud gør det det modsatte billede sig gældende, da der her er en overkapacitet. Set under et for de to områder udbydes der tilsammen godt pladser og der efterspørges godt pladser. Efterspørgsel efter pladser til personer som har behov for et botilbud er i rammeaftale perioden svagt stigende. Udbuddet af pladser i perioden er stort set stabilt. De kommunale redegørelser peger på en markant under kapacitet på midlertidige botilbud på ca. 270 pladser. Dette modsvares af en overkapacitet på af længere værende botilbud på ca. 850 pladser. Til sammenligning for begge områder udbydes der knapt pladser og der efterspørges knapt pladser. Københavns- og Bornholms kommuner har imidlertid ikke medtaget deres eget forbrug af pladser på egne tilbud i efterspørgselsindberetningen. Tages der højde for dette, stiger efterspørgslen med ca. 500 pladser til knapt pladser. På denne baggrund vurderes det, at der er maksimal udnyttelse af pladserne på området. Der stod pr. 1. januar 309 personer på venteliste til de 2 områder, hvoraf kommunerne forventer at 56 personer vil få en plads i løbet af RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 11

203 Der er behov for flere pladser til udviklingshæmmede med dom til sikret institution. Da Lollands Kommune/Region Sjælland har modtagepligten aftales det i denne regions rammeaftale, at kapaciteten på Kofoedsminde udvides med 5 pladser til ibrugtagning i perioden Kommunerne oplever, at de i stigende grad er tvunget til at etablere enkeltmandstilbud til personer, der ikke kan passes ind i de eksisterende tilbud på grund af særligt komplekse problemstillinger, herunder udadreagerende adfærd. Det er derfor indarbejdet i rammeaftalen, at Region Hovedstaden i 2010 og 2011 i tilknytning til eksisterende tilbud søger at etablere op til 5 pladser til denne gruppe for at sikre fagligt og økonomisk bæredygtig løsninger. Der er behov for at intensivere samarbejdet om udnyttelse af de enkelte kommuners faglige specialviden for at sikre fælles faglig udvikling Voksne sindslidende Dagtilbudsområdet udviser stor stabilitet i udbud og efterspørgsel efter pladser i rammeaftaleperioden. For både beskyttet beskæftigelse og aktivitets og samværstilbud vurderer regionen, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Dette understøttes også af, at kommunerne har angivet, at der ikke pr 1.januar 2009 er ventelister til områderne. Også på botilbudsområdet til sindslidende er der stabilitet i efterspørgsel og udbud i årene De kommunale redegørelser peger på, at der er underkapacitet på området midlertidige botilbud til sindslidende og fuld udnyttelse af kapaciteten på området længere varende botilbud til sindslidende. Dette sammenholdt med at der den 1. januar 2009 stod 268 personer på venteliste til område, hvoraf det forventes at 59 personer i løbet f 2009 vil blive tilbud en plads, gør, at regionen vurderer, at der er en mindre underkapacitet på området. I rammeaftalen for 2009 indgik, at det skulle vurderes, om der er behov for at udvide det regionsdrevne socialpsykiatriske botilbud Lunden med yderligere pladser til sindslidende med misbrugs og adfærdsproblemer. Det vurderes, at der er behov for at etablere op til 12 døgnpladser og 20 dagpladser til målgruppen. Udvidelsen er indarbejdet i rammeaftalen til ibrugtagning senest i Der er dialog med Brøndby Kommune om udvidelsen. Region Hovedstaden Psykiatri tilbyder herudover med kort varsel at stille kapacitet til rådighed til etablering af 5 midlertidige pladser i botilbud til sindslidende, 2.4. Misbrug Tallene på området peger på en forholdsvis stabil efterspørgsel og udbud, dog med undtagelse af dagtilbudspladser der udviser et fald i perioden. For både stofmisbrugs- og alkohol behandling tegner der sig et billede af overkapacitet på det ambulante behandlingsområde og underkapacitet på dag- og døgntilbud. Data viser at der fortsat er usikkerhed på området, ikke mindst set i lyset af at kommunerne på dialogmøderne har oplyst, at de forventer mindre brug af døgnbehandling. Usikkerheden i datagrundlaget gør, at der fremadrettet er behov for at sikre en ensartet begrebsdefinition og opgørelsesmetode, så der er valide data for udbud og efterspørgsel. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 12

204 Der er en stabil efterspørgsel efter pladser til hjemløse og voldsramte kvinder. Umiddelbart peger de kommunale redegørelser ikke på kapacitets problemer på de 2 områder. Nogle vestegnskommuner efterspørger krisecenter til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Behovet er ikke endeligt konkretiseres, hvilket vil ske frem mod rammeaftale Specialundervisning. Der er i 2008 sket en væsentlig reduktion i efterspørgslen efter ydelser på kommunikationscentrene. Dette har ført til stor nednormering på centrene. Dialogen med kommunerne om rammeaftale 2010 tyder på, at efterspørgslen som den ser ud i starten af 2009 vil fortsætte i En række kommuner laver selvstændige specialundervisningstilbud til sindslidende og værkstedsbrugere, hvilke betyder stærkt faldende efterspørgsel efter ydelser fra de egentlige specialundervisningscentre med heraf følgende stor kapacitetstilpasning Lands og landsdelsdækkende tilbud. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt, og regionerne skal derfor sikre indbyrdes koordinering af tilbuddene. Formålet med koordineringen er at sørge for, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Tilbuddene udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Målgrupperne til tilbuddene er fysisk og psykisk handicappede, herunder syns- og/eller hørehandicappede. Regionerne har udarbejdet en samlet oversigt over de lands- og landsdeldækkende tilbud med beskrivelse af det enkelte tilbuds målgruppe, indhold, kapacitet, særlige ydelser, takster (under beregning) og forventede udnyttelse. Oversigten vil blive tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside. Regionerne har udvekslet oplysninger om den forventede efterspørgsel på de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er på grundlag heraf foreslået, at kapaciteten på de sikrede afdelinger for børn og unge søges udvidet og at kapaciteten på Kofoedsminde til sikret anbringelse af udviklingshæmmede med dom skal udvides. Det forventes endvidere, at der løbende skal tages stilling til den fremtidige kapacitet på høreområdet i konsekvens af den medicinsk teknologiske udvikling på området. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 13

205 3. Overordnede principper for rammeaftalen Det juridiske grundlag Det juridiske grundlag for rammeaftalen er Servicelovens 6 omhandlende det sociale område Almenboliglovens 185 b, stk. 4 omhandlende tilbud på det almene ældreboligområde og Specialundervisningslovens 6 h omhandlende specialundervisningsområdet Folkeskolelovens 20 stk.3 om specialundervisning. Rammeaftalen er udformet så den lever op til bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om rammeaftaler vedr. specialundervisningen Takstberegningsprincipper og afregningsprincipper Takstberegning og afregning sker ud fra den af KKR besluttede fælles takstaftale af 14. november Den gældende takstaftale er indeholdt i bilaget til rammeaftalen. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstaftale. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud uden skelen til belægningsprocenten, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde Håndtering af behov for ændret indsats og akut opståede situationer Det forudsættes, at der ved optagelse i et socialt tilbud foreligger en dækkende beskrivelse af den pågældende borgers behov for bistand, støtte og omsorg samt en plan for kommunens forventninger til indsatsen. Hvor sådanne beskrivelser ikke foreligger, eller hvor der sker væsentlige og længerevarende ændringer i behov for indsats, som ikke kan rummes inden for tilbuddets rammer, kan driftsherren kræve indsatsen revurderet Håndtering af akut opståede situationer. Med kommunalreformen er det fulde myndighedsansvar samlet hos kommunen. Det er således kommunernes ansvar, at der findes en løsning også på akutte opgaver. Det er en fælles forpligtelse for alle relevante driftsherrer, at medvirke til at finde løsninger i de relativt få tilfælde, hvor kommunens eget beredskab ikke slår til, herunder udlåne relevant støttepersonale midlertidigt til opgaveløsning i borgerens hjem eller på et kommunalt tilbud. Den enkelte kommune kan anmode regionen om at deltage i løsning af akutte opgaver. Opgaveløsningen aftales og prissættes særskilt ud fra principperne i den generelle takstaftale Større gennemsigtighed og synlighed om ventelister og ledige pladser For at skabe mere valide ventelister er følgende principper lagt til grund for opgørelse og administration af ventelister i relation til rammeaftalen: 1. Der skal være sket visitation og borger og kommune skal være enige om, at behovet er akut inden for en periode på max 1 år 2. Borgeren kan med dennes samtykke skrives op til flere konkrete tilbud inden for målgruppen 3. Det påhviler kommunen at sørge for at borgeren slettes på ventelisten til de konkrete tilbud, når behov for tilbud er tilgodeset eller ikke længere er aktuelt RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 14

206 4. De enkelte tilbud opfordres til en gang om året gerne i 1. kvartal at gennemgå ventelisten for at sikre dens aktualitet. Det er vurderingen, at disse principper har betydet en sanering af ventelisterne og dermed mere retvisende ventelister. Ventelisterne siger fortsat ikke noget om tyngden i borgerens behov for indsats Spilleregler for kommunernes overtagelse af regionale tilbud I henhold til reglerne i 186 i lov om social service kan beliggenhedskommunen anmode om at overtage regionsdrevne sociale tilbud. Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli.2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt at overtagelse normalt sker ved et årsskifte og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1.januar året før overtagelsen og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til Regionen om overtagelse forudsættes behandlet i kommunalbestyrelse/byråd inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af den endelige aftale mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet om overtagelsen Spilleregler for ændret brug af tilbud. En kommune, som ønsker at ændre sin kapacitet eller efterspørgsel i væsentligt omfang på et område, skal senest et år før ændringen får effekt, orientere den eller de kommuner eller regionen, hvis institutioner eller brugere forventes berørt. Det forudsættes, at kommuner, der ændrer sin efterspørgsel, tidligst muligt har en dialog med de kommuner og regionen, hvis tilbud påvirkes af ændringen om dens iværksættelse Tilsyn Det er op til den enkelte driftsherre inden for lovens rammer at tilrettelægge det generelle tilsyn med det enkelte tilbud. Der er behov for, at tilsynsrapporter vedrørende de enkelte tilbud bliver let tilgængelige. Alle tilsynsrapporter skal derfor efter endelig færdiggørelse lægges på driftsherrens hjemmeside og på tilbuddets hjemmeside, såfremt tilbuddet har selvstændig hjemmeside. Hvor der er behov for opfølgning fra beliggenhedskommunen etableres dialog herom mellem driftsherre og kommune Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsen Indberetning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. 123 og 126 sendes til driftsherren, der har myndighedsforpligtelsen i forhold til behandling og afgørelse. Dette uanset om det er en kommune eller Regionen, der er driftsherre. Driftsherren har pligt til at orientere handlekommunen om sagerne. For regionens vedkommende sker det i praksis i forbindelse med den årlige politiske forelæggelse i Regionen, hvor handlekommunerne får en oversigt over indberetningerne. Indberetninger, der er væsentlige for at handlekommunen kan overholde sin forpligtelse som myndighedsindehaver, vil kommunen få underretning om umiddelbart efter episoden Den løbende administration af rammeaftalen Den administrative koordinationsgruppe med repræsentanter for kommunerne og Region Hovedstaden forestår den løbende administration af rammeaftalen. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 15

207 Den administrative koordinationsgruppe har følgende opgaver: opfølgning på rammeaftalen iværksættelse af de i rammeaftalen besluttede analyser af den fremtidige efterspørgsel administrativ forberedelse af kommende rammeaftale andre opgaver, der måtte blive henlagt til koordinationsgruppen Alle kapacitetsændringer på de i rammeaftalen indeholdte tilbud, som den enkelte driftsherre ønsker at foretage, meddeles til koordinationsgruppen / KKR-sekretariatet og Region Hovedstaden. Koordinationsgruppen / KKR-sekretariatet tager stilling til, om ændringen er af så stor betydning, at den skal politisk behandles eller om den er af mindre betydning og derfor kan håndteres administrativt. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 16

208 4. Det fremadrettede arbejde. 4.1 Fremtidig rammeaftale med fokus på de mest specielle behov. I konsekvens af kommunernes målsætninger om, at løse flest mulig opgaver i forhold til borgere med særlige behov inden for kommunens egne rammer eller i samarbejde med nabokommunerne foreslås det, at justere de kommende rammeaftaler, så de tager højde for denne udvikling. De kommende rammeaftaler foreslås, at koncentrere sig om tilbuddene til borgere med de mest komplekse og specielle behov og som kræver et stort befolkningsunderlag. Det drejer sig bl.a. om børn og voksne med autisme med et mere omfattende støttebehov udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning udviklingshæmmede med andre diagnoser, herunder stærkt udadreagerende adfærd sindslidende med svære misbrugs og/eller adfærdsproblemer sindslidende med dom til behandling/anbringelse hjerneskadede med misbrugs- eller psykiatriske problemstillinger børn og voksne med komplekse kommunikationsproblemer. Rammeaftalen skal for disse grupper gå på tværs af de hidtidige sondringer mellem Kan-Tilbud og kommunale tilbud. Det kan gøres ved, at lave en oversigt over tilbud omfattet af rammeaftalen. I forbindelse med en sådan afgrænsning af rammeaftalen vil det være hensigtsmæssigt at få fastlagt en særlig beskrivelsesstandard for at sikre en entydig beskrivelse af personerne i målgruppen. Det kan samtidig overvejes at etablere en samlet venteliste til rammeaftalens tilbud. Det vil skabe en mere valid venteliste og gøre det sikrere at beslutte justeringer af kapaciteten. Den administrative koordinationsgruppe tilrettelægger en proces for udformning af en justeret rammeaftale, som kan gælde for rammeaftalen for Udredning og konkretisering af behov for kapacitetstilpasninger Der skal frem mod rammeaftalen for 2011 ses nærmere på behovet for tilbud/kapacitet til følgende grupper: ældre udviklingshæmmede og sindslidende, der svært kan rummes i eksisterende tilbud ældre demente med voldsomme adfærdsproblemer svært sindslidende, der hyppigt pendler mellem psykiatrisk afdeling og socialpsykiatrisk bosted unge med svære sindslidelser kapaciteten på Center for Døve i lyset af tilbuddets forventede tilgang af borgere i de kommende år, herunder vurdering af evt. opgaveoverlap til Geelsgård og placering af driftsherrerollen kollegielignende tilbud til bedre fungerende personer med autisme/asperger fælles akutberedskab med henblik på udredning og aflastning, herunder ventepladser til plejekrævende udviklingshæmmede behovet for et krisecenter på vestegnen målrettet kvinder med anden etnisk herkomst Den administrative koordinationsgruppe konkretiserer opgaven og tilrettelægger proces for arbejdet Fastlæggelse af spilleregler for anvendelsen af rammeaftalens tilbud. I dialogrunden om rammeaftale 2010 har en række kommuner givet udtryk for, at anvendelsen af de specialiserede tilbud i rammeaftalen vanskeliggøres af en meget snæver fortolkning af tilbuddenes målgruppe. Det vanskeliggør placering af personer med problemstillinger, der ikke fuldt ud matcher målgruppebeskrivelsen. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 17

209 Det foreslås, at der ses nærmere på problemstillingen og at den administrative koordinationsgruppe konkretiserer opgaven og tilrettelægger proces for arbejdet. RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 18

210 5. Underskriftsdel Rammeaftalen for 2010 er den 05. oktober 2009 tiltrådt af kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden: Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 19

211 Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 20

212 Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Hovedstaden RAMMEAFTALE 2010, Region Hovedstaden Side 21

213 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 5 Emne: Status for handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling i Region Hovedstaden - orienteringssag 2 bilag

214 Handlingsplan for rekrutteringog personaleudvikling Foreløbige resultater Afrapportering for fase 2 i programmet maj august 2009

215 Handlingsplanen for Rekruttering og Personaleudvikling har seks indsatsområder: 1. Sunde og attraktive arbejdspladser 2. Lederudvikling og ledelsesevaluering 3. Intern vikarservice 4. Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder 5. Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper 6. Udvidet rekrutteringsgrundlag Indenfor de seks indsatsområder og de supplerende ydelser til programmet, er der igangsat mere end 16 projekter - flere med underprojekter. INDSATSOMRÅDE 1 - Sunde og attraktive arbejdspladser En kortlægning af behov for videndeling om sygefravær og stress på regionens virksomheder viser, at der er et stort engagement på virksomhederne i forhold til at udvikle lokale initiativer på området. Vi har på den baggrund sat fokus på videndeling via eksisterende netværk og synliggørelse af lokale aktiviteter. Dette sker bl.a. via virksomhedernes egne hjemmesider og via regionsforum for arbejdsmiljø. Administrationen og projektet arbejder endvidere med at synliggøre, at der er en kobling mellem de mange lokale aktiviteter og tværgående indsatser, som eksempelvis trivselsmålinger og lederudvikling samt overordnede krav i OK I løbet af efteråret leverer projektet bl. a. en publikation målrettet ledere og andre beslutningstagere om gode erfaringer med arbejdet i regionen. Herudover skærpes fokus på forebyggelse af sygefravær ved at udbrede et projekt om forebyggelse af forflytningsskader. Projektet kører i øjeblikket på Bornholm Hospital, og tanken bag udbredelsen af projektet til en større del af regionen er, at projektets målgruppe er ansatte i plejefunktioner, hvor der traditionelt er et højt sygefravær. Sund mad til kostpris Kostprojektet er også en del af indsatsområde 1, og projektet er afsluttet med udarbejdelsen af rapporten Sund mad til kostpris (bilag 1), der bl.a. afdækker kantinedrift i regionen samt beskriver resultaterne af en pilotundersøgelse. Pilotundersøgelsen blev afsluttet i juni på henholdsvis Hillerød og Bornholm Hospital. Resultater fra pilotundersøgelsen viser en øget tilgang af kantinebrugere, samt større tilfredshed med både kvalitet, smag og præsentation af maden. Flere brugere oplever prisen mere rimelig, når der tilbydes god og sund mad. Brugerne oplever deres arbejdsplads holdning til sund mad som tydeligere formidlet, fordi virksomheden gør en aktiv indsats for at øge sundheden. Mange medarbejdere oplever sund mad som et personalegode, hvilket igen betyder, at personalet oplever de får en mere attraktiv arbejdsplads. Rapporten rummer en række anbefalinger, der nu skal drøftes på direktionsniveau og i RegH-MED. Forretningsudvalget modtager en endelig indstilling i forbindelse med Sund mad til kostpris til afrapportering på handlingsplanen i oktober. Trivselsmålinger og APV En bredt repræsenteret, regional arbejdsgruppe forventes at være klar med et fælles koncept for trivselsmålinger i oktober, der skal endelig godkendes af RegionH MED-udvalget, jf. aftaler indgået i forbindelse med overenskomst Projektet har siden november 2008 afventet koncept og it-værktøjer til trivselsmåling fra de centrale overenskomstparter. Endvidere har projektgruppen arbejdet med modellen for kombinerede Side 2

216 elektroniske trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger, der flere gange er anvendt på Bispebjerg Hospital. Der lægges således op til en kombineret trivsels- og sundhedsmåling, der også indeholder psykisk og fysisk ArbejdsPladsVurdering. Selve kortlægningen af trivselsforhold på regionens virksomheder, vil først blive gennemført i første halvdel af INDSATSOMRÅDE 2 - Lederudvikling og ledelsesevaluering Projektet har ultimo juni udviklet et sammenhængende regionalt lederudviklingskoncept. Som en del af udviklingsarbejdet, er der gennemført fokusgruppeinterviews for godt 100 ledere fra 12 af regionens virksomheder samt en elektronisk survey med over 1100 respondenter vedrørende behov og forventninger til regional lederuddannelse. Aktuelt arbejdes med udbudsplanlægning for lederudviklingsprogrammets delområder til afholdelse ultimo 2009/primo Der foretages afdækning af muligheder for ECTS-point og integration i forhold til moduler fra diplomledelse eller den offentlige lederuddannelse. Arbejdet omfatter endvidere en udrulningsplan, der koordineres med de lederudviklingsaktiviteter, der hidtil har været gennemført i regionens virksomheder samt en gradvis overgang til det fælles program. Arbejdet med eksternt udbud og den konkrete uddannelsesplanlægning af de mange forskellige udviklingsforløb pågår i resten af efteråret, og det forventes at regionen i foråret 2010 kan opstarte de første forløb fra programmet (forventes at være før-leder programmer). Der er endvidere udviklet en spørgeramme til kommende ledelsesevalueringer i regionen med udgangspunkt i Regionens Ledelsespolitik samt Personalepolitik og erfaringer fra det afsluttede projekt omkring Topledermåling. Der køres pilotforsøg på udvalgte grupper i 2010, hvorefter der udrulles i fuld skala i Der har allerede været en del omtale af forarbejdet med lederudviklingsprogrammet og ledelsesevaluering i regionens interne medier - blandt andet i Hovedsagen. INDSATSOMRÅDE 3 - Intern Vikarservice Bookingsystem Udviklingen af bookingmodul til understøttelse af interne vikarservice er forløbet planmæssigt. Arbejdet med bookingsystemet version 2 er påbegyndt, og ventes til efteråret at supplere det nuværende bookingmodul med en bogførings- og faktureringsdel, der går via lønsystemet. Bookingsystemets nye version forventes at gå i drift i 4. kvartal Lønforhandlinger Lønforhandlinger med HK og DSR vedrørende lægesekretærer og specialkorpset for anæstesi- og intensivsygeplejersker er genoptaget ultimo august. For anæstesi- og intensivsygeplejersker, er der etableret en midlertidig aconto honoreringsordning. FADL s vagtbureau Region har modtaget en henvendelse fra Konkurrencestyrelsen vedr. brug af vikarydelser fra FADL (Foreningen af danske lægestuderende) uden forudgående udbud. Administrationen har besvaret henvendelsen fra Side 3

217 Konkurrencestyrelsen. Svaret uddyber bl.a. driftsforhold, ejerforholdene omkring vagtbureauet og ansættelsesforhold for lægestuderende. (Se bilag 2) FADL s vagtbureau anviser ikke sygeplejestuderende, men udelukkende lægestuderende. FADL s vagtbureau har i Region Hovedstaden en særlig konstruktion. Regionerne - og tidligere amterne samt H:S - har siden midten af tresserne haft et samarbejde med FADL om beskæftigelse af lægestuderende. Det bemærkes således, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn (Danske Regioner) har indgået overenskomst med FADL om aflønningsforhold mv. for lægestuderende, der rekvireres til vikartjeneste på hospitaler og andre institutioner i regionerne. For FADL s vagtbureaus vedkommende, er der tale om en formidlerfunktion mellem de rekvirerende hospitaler og de lægestuderende, der ansættes på hospitalerne, hvad enten det er for enkeltstående vagter eller for længerevarende perioder. Det understreges således, at de lægestuderende ikke er ansat af vagtbureauet, men ansættes på hospitalet. De opgaver som vagtbureauet varetager, sker som en intern og integreret del af hospitalsdriften i Region Hovedstaden. Det bemærkes således, at Region Hovedstaden godkender vagtbureauets budgetter og regnskaber og godkender ansættelse og evt. afsked af vagtbureauets leder. FADL s vagtbureau drives som et non-profit foretagende, hvor evt. underskud eller overskud udlignes i forhold til hospitalerne. Vikarkorpsenes status Statusrapporten fra virksomhederne ultimo august viser, at de nye vikarkorps på hospitalerne og psykiatrien dækker ca. 75% af alle bestillinger, men enkelte vikarkorps har fortsat udfordringer med at få rekrutteret tilstrækkeligt med personale til vikarkorpsene. Det gælder bl.a. for psykiatrien i regionen. INDSATSOMRÅDE 4. Arbejdskraftsbesparende teknologi og metode Projektgruppen for ABT fondsansøgninger har rådgivet projektansøgere frem mod ABT prækvalificeringen og til den endelige ansøgningsfrist d. 13. august. jf. FU forelæggelsen d. 13. august. Center for Sundhed og innovation (CSI) på Herlev Hospital, overtager fremadrettet projektets opgaver med ABT rådgivning og koordinering af de fremtidige ansøgningsrunder til ABT fonden. Der udarbejdes endvidere et udkast til en strategi og handlingsplan for CSI s arbejde med ABT koordinering og rådgivning på baggrund af de erfaringer, der er høstet gennem de sidste 6 måneder. Lean Projektet har lagt en oversigt ud på intranettet omkring de Lean-projekter, som gennem de seneste 3 år er gennemført på Region Hovedstadens virksomheder. Formålet er, at igangværende Lean-projekter kan hente inspiration fra projekter i andre afdelinger/virksomheder. Derudover udarbejder projektet en rapport med anbefalinger til hospitalsorganisationerne om Leanprioriterede områder, og områder med særlige muligheder for forbedringer samt forslag til et uddannelsesprogram. Der vil med rapportens afslutning blive afholdt en Lean-konference i regionen den 26. oktober for virksomhedernes direktioner, ledelser og Lean-ansvarlige, hvor resultater fremlægges og drøftes i workshops. Side 4

218 INDSATSOMRÅDE 5 Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper Operationsområdet Projektet har i fase 2 haft en drøftelse i SFR (Sundhedsfagligt Råd) for anæstesi og for ortopædkirurgi med positiv modtagelse. En skitse til operationsteknikeruddannelsen er under udarbejdelse. Der samarbejdes med CPH West, SoSu C samt Skolen for Klinikasssistenter og Tandplejere om uddannelsen, der varer 2½ år. Arbejdet i forhold til overenskomst på nationalt niveau er i gang, herunder foreløbige aftaler om elevaflønning og -vilkår i regionen. Uddannelsen har fået medieomtale, hvilket har resulteret i en del interesserede henvendelser fra potentielle deltagere på uddannelsen. Projektet har endvidere et særligt øje for at informere de afdelingsledelser, der skal modtage de nyuddannede operationsteknikere. Derudover har uddannelsen fået medieomtale i TV 2 Lorry, hvilket har resulteret i en del interesserede henvendelser fra potentielle deltager på uddannelsen. De første elever påbegynder uddannelsen i 2010, og der ansættes/optages elever 3 år i træk. Sundhedsservicesekretær Projektets mål om at uddanne 25 sundhedsservicesekretærer forventes at blive opfyldt. Sundhedsservicesekretærerne skal aflaste lægesekretærer, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. 18 elever har gennemført praktik i foråret og der etableres p.t. praktikpladser for de 7 resterende elever. Der er indgået aftale med uddannelsesudbyderen, CPH West om målretning af den tidligere sundhedsservicesekretæruddannelse, så den retter sig specifikt mod regionens virksomheder (hospitaler og psykiatrien). Uddannelsen får en varighed på 45 uger, hvoraf de 16 uger er i praktik. Det første hold på 17 elever starter på den nye uddannelse januar Det er i projektet en fornemmelse af en stigende accept og anerkendelse af uddannelsen fra lægesekretærsiden, og der rapporteres om en fortsat positiv dialog med den faglige organisation. Beskrivende radiograf Uddannelsen er en overbygning på radiografuddannelsen og afhjælper manglen på radiologer, idet beskrivende radiograferne bliver i stand til at beskrive billeder. Den nye efteruddannelse for radiografer er etableret og har studiestart i september Forløbet tilrettelægges i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. Mindst 7 radiografer fra regionen starter på uddannelsen. Region Sjælland ønsker at benytte sig af de resterende pladser. En endelig implementering af uddannelsen forudsætter, at uddannelsesudbyder kan oprette holdet med et deltagerantal på 13 personer. Projektets styregruppe har opfordret hospitalsdirektionerne til at bakke aktivt op om uddannelsen. Projektet har endvidere iværksat en analyse, der afdækker behovene for at udvikle en ny kort uddannelse som radiografassistent. MedarbejderTopmøde Der er afholdt et vellykket MedarbejderTopmøde i begyndelsen af juni måned rettet mod personale på det medicinske område. Der blev udarbejdet et debatoplæg forud for topmødet, og efter afvikling af topmødet blev der udarbejdet et Medarbejdernes Idékatalog. Koncerndirektionen har modtaget et notat med en række indstillinger på baggrund af topmødet, og forslagene drøftes i en række forskellige fora og sammenhænge på hospitalsområdet. Side 5

219 Personaleressourcer på medicinske afdelinger Resultaterne fra MedarbejderTopmødet giver inspiration til det videre arbejde på det medicinske område. Arbejdet er organiseret i seks arbejdsgrupper, der skal medvirke til at øge rekruttering og nedsætte personaleomsætningen på medicinske afdelinger i regionen via uddannelse og kompetenceudvikling. De seks emner er: 1. Arbejdsgruppe for Kom-Med (meritgivende efteruddannelse for social - og sundhedshjælpere. Planlagt igangsat i august 2009, men pt. sat i bero, da det ikke har været muligt at skabe råderum til projektet aktuelt.) 2. Arbejdsgruppe for tværfaglig og tværsektoriel kompetenceudvikling for plejepersonale i kommuner og på hospital 3. Arbejdsgruppe for Kompetenceudvikling for nyansatte og nyuddannede sygeplejersker 4. Arbejdsgruppe for PLUS-stillinger (seniorstillinger) 5. Arbejdsgruppe for ULLA (regional kompetenceudvikling for lægesekretærer) 6. Arbejdsgruppe for vurdering af behovet for efteruddannelse for farmakonomer Disse arbejdsgrupper afrapporterer i januar Rapporteringen sker i form af fagseminar til udviklingschefer på hospitalerne og oversygeplejersker fra hospitalernes medicinske afdelinger, med henblik på at videreføre eller gennemføre de nye forslag og anbefalinger fra arbejdsgrupperne. Aktiviteterne er dog blevet vanskelige at implementere på hospitalerne, i kølvandet på hospitalernes besparelsesforslag til budget 2010 samt faldende vakancer i løbet af Hospitalsafdelingerne har derfor ikke frie lønmidler til at forebygge den forventede stigning i den demografisk betingede afgang i de kommende år. INDSATSOMRÅDE 6 - Bredere dansk rekruttering Den store rekrutteringskampagne i foråret er gennemført og kampagnen er netop blevet evalueret. I alt har medarbejdere besvaret spørgeskemaet til evaluering af indsatsen. Alle faggrupper, undtagen jordemødre, er repræsentative i undersøgelsen. Spørgeskemaet favnede bredt og fokuserede på kampagnens synlighed blandt medarbejderne, kampagnens budskaber herunder på medarbejdernes prioriteringer inden for arbejdsglæde og konkurrencen mv. Hovedkonklusionerne i evalueringen i korte træk: Kampagnen har opnået en meget høj grad af synlighed ligger på niveau med tv-kampagner for DSB og Carlsberg. 71 procent af alle adspurgte har set kampagnen, og hele 80 procent af sygeplejerskerne kernemålgruppen havde set den. Kampagnens budskaber har haft gennemslagskraft blandt medarbejderne langt størstedelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen giver budskaberne mellem 3 og 5 på en skala fra 1-5. Kampagnen har betydet, at omkring 2/3 af den primære målgruppe, er blevet opmærksomme på de nye interne vikarkorps. Jobuniverset regionens jobsite på hjemmesiden - blev også evalueret i processen: Det nye jobunivers på regionh.dk/job har i den samlede kampagneperiode haft 18 procent flere besøgende end vanligt og i maj, hvor nyhedsinteressen var størst, havde jobuniverset hele 53 procent flere besøgende. Hospitalernes jobssider oplevede også en stigning af besøgende i hele kampagneperioden på knap 34 procent. Side 6

220 Dermed er de to målsætninger for kampagnen nået: Høj intern synlighed/imagepleje blandt ansatte samt rekruttering af ca. 800 vikarer til Intern Vikarservice på hospitaler og i psykiatrien. International rekruttering Der er iværksat en undersøgelse af behovet for udenlandsk rekruttering i den kommende periode på regionens hospitaler. Som en del af jobuniverset på er der blevet information tilgængelig for udenlandske kandidater. Regionen er i dialog med Work in Denmark East om samarbejde vedr. international rekruttering. SUPPLERENDE INITIATIVER Sygefraværsstatistik Sygefraværsstatistikken bliver ajourført hver måned på regionens intranet og indeholder data for fraværet på virksomheds- og afdelingsniveau samt inden for de enkelte personalegrupper. Statistik for personaleomsætning Regionen udarbejder løbende oversigter over personaleomsætning på regionens intranet. Statistikken indeholder også opgørelser over interne skift i den enkelte virksomhed (dvs. f.eks. internt for et hospital mellem afdelinger), skift mellem virksomheder (f.eks. mellem Bispebjerg og Herlev Hospital) samt personaleafgangen ud af virksomheden og ud af hele Region Hovedstaden. Opgørelse over vakancer på regionens virksomheder I forbindelse med Årsberetning for personaleområdet udarbejdes en årlig opgørelse over antallet af ledige stillinger i regionen. Den seneste opgørelse er fremlagt i august måned i Årsberetning for personaleområdet 2008/09. Opgørelsen viste, at antallet af ledige stillinger var reduceret med ca. 700 således, at der i april måned 2009 var 1070 vakante stillinger i regionen. Fokusgruppeinterviews om årsager til fastholdelse og fratrædelse De planlagte fokusgruppeinterviews med ansatte er gennemført og rapport Hvad er det gode arbejdsliv for os er udarbejdet. Rapporten understøtter de øvrige projekter i programmet med viden om udvalgte medarbejdergruppers holdninger til det gode arbejdsliv. Systematisk undersøgelse af årsager til fratrædelse Projektet har afdækket erfaringer i regionen i forhold til systematisk gennemførelse af fratrædelsesundersøgelser. Der er etableret en tværregional projektgruppe med deltagelse fra 6 af regionens virksomheder. Blandt de deltagende virksomheder, er 3 udvalgt til at opstarte pilotprojekter på deres virksomhed. Pilotprojekterne er i forberedelsesfasen, og forventer at gennemføre indsamling af data i forhold til årsager til fratrædelse i 4. kvartal Side 7

221 Bilag til denne statusrapport: 1) Rapport fra Kostprojektet: Sund mad til kostpris. 2) Region Hovedstadens svar til Konkurrencestyrelsen vedr. FADL s vagtbureau. Side 8

222 Sund mad til kostpris Juli 2009 Region Hovedstaden Gentofte Hospital Sund mad til kostpris Indsatsområde: Sunde og attraktive arbejdspladser Rekruttering og personaleudviklingsplan Region Hovedstaden Juli 2009 Gentofte Hospital Region Hovedstaden

223 Sund mad til kostpris Juli 2009 Indhold 1 Resume Introduktion Baggrund Projektformål Projektorganisation Projektøkonomi Fremgangsmåde Brugerundersøgelse Beskrivelse af kantinedriften i Region Hovedstaden Pilotundersøgelse Dataindsamling og analyse Brugerundersøgelse Deltagere Etik Dataindsamling og -behandling Resultater Beskrivelse af kantinedriften i Region Hovedstaden Sammenligning af drift Nye initiativer Pilotundersøgelse Strategi Det ny kostkoncept Forløb Resultater Kantinemedarbejderne Økonomi Diskussion Projektets resultater samt observationer Øvrige undersøgelser Strategi til implementering af sund mad Konklusion og anbefaling Referenceliste...33 Bilagsoversigt I sammenhæng med denne rapport er der udarbejdet en bilagsrapport. Nedenfor ses en oversigt over bilagsrapportens indhold: Bilag A Projektbeskrivelse Bilag B Regnskab for Bornholm og Hillerød Bilag C Spørgeskemaer før og efter intervention Bilag D Rapport resultater fra brugerundersøgelse i Region Hovedstaden 2

224 Sund mad til kostpris Juli Resume Baggrund & formål Baggrund: Projekt Sund mad til kostpris indgår som et af de 16 projekter i Region Hovedstadens overordnede handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling, under indsatsområdet Sunde og attraktive arbejdspladser. Projektet fokuserer på kostens rolle i sammenhæng med at tilbyde Sunde og attraktive arbejdspladser. Udpegning af projektleder og styregruppe Projektgruppe: Arbejdet indledtes med at udpege en projektleder og en styregruppe. Afklaring af ønsker og erfaringer Afklaring: Projektgruppen mødtes og udvekslede erfaringer og idéer i relation til formålet, samt planlagde det videre forløb. Brugerundersøgelse (Region Hovedstaden) Brugerundersøgelse: Der blev gennemført en brugerundersøgelse i Region Hovedstaden, som anvendes til at kortlægge ønsker og behov hos personalet i forbindelse med personalemad. Kantinedrift i Region Hovedstaden Kantinedrift i Region Hovedstaden: Indsamling af data om kantinedriften i Region Hovedstaden anvendes til generel sammenligning samt inklusion af to hospitaler i en pilotundersøgelse. Pilotundersøgelse Hillerød Pilotundersøgelse Bornholm Pilotundersøgelse: Bornholm og Hillerød hospital blev inkluderet i en pilotundersøgelse hvori der gennemførtes flere sundhedsfremmende tiltag. Brugerundersøgelse (pilot) Brugerundersøgelse: Efter endt pilotundersøgelse gennemførtes en brugerundersøgelse, som er anvendt til at måle effekterne af pilotundersøgelsens tiltag. Erfaringsopsamling og rapportering Resultater: Resultaterne viste en øget tilgang af kantinebrugere samt større tilfredshed med både kvalitet, smag og præsentation af maden. Flere brugere oplevede prisen som billigere når der tilbydes god og sund mad. Brugerne oplever deres arbejdsplads holdning til sund mad som tydeligere, når virksomheden gør en aktiv indsats for at øge sundheden. Anbefalinger til fremtidig kantinedrift Anbefalinger: Region Hovedstaden bør arbejde for at fremme det sunde ved at tilbyde kantinemad bestående af sunde kvalitetsråvarer, der efterlever de 8 kostråd. Tiltag som gratis frugt, en rullende aften kantine samt prissænkning fremmer yderligere det sunde valg. Der bør ligeledes arbejdes for at gøre kantinen mere attraktiv og brugervenlig. 3

225 Sund mad til kostpris Juli Introduktion 2.1 Baggrund Projekt Sund mad til kostpris indgår som et af de 16 projekter i Region Hovedstadens overordnede handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling, under indsatsområdet Sunde og attraktive arbejdspladser. Projektet er finansieret via budgetaftalen 2009 med en million kr. I følge baggrunden for iværksættelse af rekrutterings- og personaleudviklingsplanen, bemærkes det, at det danske sundhedsvæsen står over for en stor udfordring, idet der mangler arbejdskraft, især kvalificeret sundhedsfaglig arbejdskraft. Prognoser frem mod 2015 forudser, at der inden for f.eks. plejepersonalet kan forventes personalemangel på 20 % af behovet. Den aktuelle finanskrise medvirker muligvis til, at en gruppe personer vælger et mere sikkert job i det offentlige frem for ansættelse i den private sektor, men dette alene løser ikke rekrutteringsproblemet. Region Hovedstaden ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, der bevirker, at medarbejdere, der allerede er ansat på regionens arbejdspladser, har lyst til at blive og udvikle deres kompetencer. Samtidig ønsker regionen, at være konkurrencedygtig over for andre arbejdsgivere i at tiltrække nye medarbejdere. Ifølge fødevarestyrelsen hænger sund kost på jobbet sammen med en attraktiv arbejdsplads. Fødevarestyrelsens anbefalinger for en sund og varieret kost består af 8 kostråd 1 udarbejdet af Ernæringsrådet (1). De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Efterleves de 8 kostråd, vil kroppen få dækket behovet for energigivende næringsstoffer og vitaminer, mineraler, samt forebygge en evt. vægtøgning. Det er veletableret, at en sund livsstil forebygger mange alvorlige sygdomme (2-4), giver mindre sygefravær, samt nedsat risiko for arbejdsskader, pensionering, samt større glæde i både arbejds- og privatliv (5,6). På baggrund af ovenstående er det væsentlig at fokusere på mulighederne for at implementere sund mad på arbejdspladsen, hvilket leder frem til projektets formål. 1 De 8 kostråd: 1: Spis frugt og grønt 6 om dagen, 2: spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, 3: spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag, 4: spar på sukkeret, 5: spar fedtet, 6: spis varieret og bevar normalvægten, 7: sluk tørsten i vand, 8: vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. 4

226 Sund mad til kostpris Juli Projektformål Det overordnede formål for indsatsområdet Sunde og attraktive arbejdspladser, er at fremme sunde og attraktive arbejdspladser i Region Hovedstaden. Dette projekt fokuserer på kostens rolle i ovennævnte sammenhæng. Formålet for projekt Sund mad til kostpris er derfor at: Afdække hvilke barrierer og muligheder der er for at fremme god og sund personalemad Afdække økonomiske forhold forbundet med at tilbyde god og sund personalemad Afdække forholdet mellem madkvalitet 2 og pris 2.3 Projektorganisation Projektet blev gennemført i perioden 1. februar til 31. juli 2009 med afrapportering til programsekretariatet. Bilagene til rapportens afsnit er samlet i en separat bilagsrapport. Projektet er defineret jf. projektbeskrivelsen, se bilag A. Projektets organisation udgøres af en projektformand, projektleder, projektkonsulent, styregruppe samt sekretariat. Det var vigtigt at få en bred funderet styregruppe, for dels at indsamle allerede indhentede erfaringer fra regionens virksomheder og dels at sikre en vidensdeling i hele projektperioden. Organisationen er skitseret nedenfor, se figur 1. Sekretariat Pernille Kreiser Regionsgården Projektformand Torben Laurén Gentofte Hospital Projektleder Susanne C. Capion Gentofte Hospital Projektkonsulent Ebbe Brage Gentofte Hospital Vicehospitalschef Susanne Poulsen Bornholms Hospital Køkkenchef Michael Nielsen Herlev Hospital Centerchefsygeplejerske Jeanette Bech, Rigshospitalet Vicedirektør Eva Borg Psykiatrivirksomheden Køkkenchef Søren Aarup Dam Hillerød Hospital Ledende økonoma Hanne Stuhr Bornholms Hospital Sikkerhedsleder Liselotte Rasmussen Amager Hospital Kontorchef Eva Gierding Rigshospitalet Vicedirektør Marie Nonnemann Glostrup Hospital Køkkenchef Sune Læborg Bispebjerg Hospital Figur 1 - Projektorganisation Der har været afholdt seks styregruppemøder i projektperioden herudover har der været tæt kontakt mellem projektleder og de to hospitaler hvor der gennemførtes pilotundersøgelse. 2 Begrebet madkvalitet dækker over sunde råvarer, god råvarekvalitet, skånsom tilberedning, råvarer tilberedt fra bunden, årstidens råvarer. 5

227 Sund mad til kostpris Juli Projektøkonomi Projekt Sund mad til kostpris fik bevilliget en million kroner via budgetaftale 2009 til anvendelse til gennemførelse af projektet. I tabel 1 ses det samlede regnskab i overskrifter. For detaljer se bilag B. Budget Udgifter Bornholm pilotundersøgelse Hillerød pilotundersøgelse Lønudgift projektleder frikøb Øvrige udgifter I alt Balance (mindre forbrug) Tabel 1 Projektregnskab Projektet holdt sig inden for budgettet med kr. i ubenyttede midler. 6

228 Sund mad til kostpris Juli Fremgangsmåde For at opfylde projektets formål blev der defineret tre overordnede milepæle: Brugerundersøgelse Beskrivelse af den nuværende kantinedrift i Region Hovedstadens virksomheder Pilotundersøgelse Der er i projektet gennemført brugerundersøgelser før og efter intervention. For at få indblik i kantinedrift, gennemførtes en deskriptiv undersøgelse af kantinedriften i Region Hovedstaden. Efter endt analyse af brugerundersøgelsen før intervention, blev der iværksat en pilotundersøgelse hvori der gennemførtes flere sundhedsfremmende tiltag. Herefter blev undersøgelsens tiltag evalueret via en brugerundersøgelse efter intervention. Metoden anvendt i projektet er et prætest/posttest forskningsdesign benyttet til at dokumentere effekten af en intervention. Samtlige deltagere er inkluderet i et ikke-randomiseret, ukontrolleret eksperimentelt design med én gruppe, fordelt på to hospitaler i Region Hovedstaden. Der er ikke foretaget statistisk analyse af data, men undersøgelsen har til hensigt at fungere som et arbejdsredskab til udvælgelse af hvilke initiativer der skal implementeres. De sammenlignede grupper i henholdsvis prætest og posttest består ikke nødvendigvis af de samme deltagere, hvilket kan have indvirkning på resultatets validitet. Dette er der forsøgt at tage højde for ved at gennemføre kvalitative interviews, der supplerer resultaterne i posttesten. Interviews af såvel kantinemedarbejdere som kantinebrugere blev gennemført på de to hospitaler. 3.1 Brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen før intervention anvendes til at kortlægge, hvilke barrierer personalet oplever i forhold til at vælge kantinen til eller fra, samt hvilke ønsker og behov de har i forbindelse med personalemad. Brugerundersøgelsen efter intervention anvendes til at måle effekterne af pilotundersøgelsens tiltag samt give medarbejderne mulighed for at komme med idéer og ønsker til eventuel fremtidige tiltag. 3.2 Beskrivelse af kantinedriften i Region Hovedstaden Indsamlingen af data om kantinedriften i Region Hovedstaden anvendes til en generel sammenligning samt identifikation af to kantiner til inklusion i en pilotundersøgelse vedrørende omlægning af kantinedriften. 7

229 Sund mad til kostpris Juli Pilotundersøgelse På to udvalgte hospitaler i Regionen blev der udført pilotundersøgelse efter nedenstående princip. Hillerød: Effekten af en sundere kantinemad med en højnet madkvalitet og uændret pris blev undersøgt. Bornholm: Effekten af en sundere kantinemad med en højnet madkvalitet og sænket kostpris blev undersøgt. Kvalitet Pris Uændret Fordelen ved at inkludere to hospitaler frem for et vil være et bedre diskussions- og sammenligningsgrundlag at drøfte fremadrettet på, samt mulighed for at opnå indblik i forskellige tilgange til bedre mad og pris. Ulemperne ved ikke at inkludere flere hospitaler er, at pilotundersøgelsen kan have en vis følsomhed over for de udvalgte virksomheders karakteristika. Fordelen ved ikke at inkludere flere hospitaler end to er, at effekten på både kvalitet og pris vurderes umiddelbart at blive væsentlig, fordi alle midlerne bruges til at give en betydelig støtte. Ligesom det må forventes, at brugerundersøgelsen i slutningen af interventionsperioden vil vise en betydelig effekt. Fordelen ved det anvendte prætest/posttest design er, at det kan give tydelige indikationer af hvilke strategier, der bør anvendes for at fremme sund mad på arbejdspladsen. Ulempen ved ikke at inkludere en kontrolgruppe beror på, at interventionen ikke udelukkende kan tilskrives effekten, idet tendenser i samfundet, årstid eller andet ligeledes kunne medføre en vis effekt. Da interventionsperioden blot stod på i to måneder ses dette ikke som værende betydeligt i forhold til resultaternes validitet. 8

230 Sund mad til kostpris Juli Dataindsamling og analyse 4.1 Brugerundersøgelse Projektet blev indledt med gennemførelse af en større brugerundersøgelse blandt medarbejderne i Region Hovedstaden. Brugerundersøgelsen havde til formål dels at få et overblik over medarbejdernes spisevaner på arbejdet, barrierer, idéer og ønsker i forbindelse med personalemad og dels til formål at etablere baseline til senere evaluering af pilotundersøgelsens indsatsområder. Brugerundersøgelsen blev gentaget i slutningen af projektet. Denne gang for at evaluere pilotundersøgelsens tiltag samt at give medarbejderne mulighed for at ytre idéer og ønsker til forbedringer. Denne brugerundersøgelse blev udelukkende gennemført på de to hospitaler inkluderet i pilotundersøgelsen Deltagere Hospitalspersonale fra 11 virksomheder i regionen blev indbudt til at deltage i brugerundersøgelsen før intervention, det var dog praktisk muligt for samtlige af Region Hovedstadens virksomheder at deltage. I alt besvarede 2536 respondenter brugerundersøgelsen. Hospitalspersonale fra de to inkluderede hospitaler i pilotundersøgelsen, besvarede brugerundersøgelsen efter intervention, hvor i alt 582 respondenter svarede Etik Undersøgelsen var frivillig at deltage i og deltagerne kunne til enhver tid forlade denne. Det var muligt at afgive sine svar anonymt Dataindsamling og -behandling Til udarbejdelse af spørgeskema er der hentet inspiration fra bl.a. Rigshospitalets rapport Mad og Måltid sund personalemad på Rigshospitalet (7). Spørgeskemaet blev designet i programmet Enalyzer. Deltagerne skulle, for at deltage, klikke på et link på intranettet, hvorefter det var muligt at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet i Enalyzer var dynamisk opbygget, således at medarbejderne kun blev spurgt om relevante spørgsmål afhængigt af tidligere svar. Spørgsmålene i de to spørgeskemaundersøgelser var identiske, med undtagelse af få spørgsmål, der var irrelevante i den sidste brugerundersøgelse, se spørgeskemaer, bilag C. Der blev stillet ca. 50 spørgsmål. Som motivation for at deltage blev der i forbindelse med brugerundersøgelsen udloddet et gavekort på 500 kr. til Billetnet. Der er foretaget en kvalitativ analyse af de indsamlede data. 9

231 Sund mad til kostpris Juli Resultater Brugerundersøgelsen viste, at der var flere gennemgående temaer i besvarelserne for, hvad det er kantinebrugerne i Region Hovedstaden kigger på, når de vælger personalekantinen til eller fra. Konklusionen på denne brugerundersøgelse er, at medarbejderne i Region Hovedstaden før intervention ønskede: Sundere mad Billigere mad Bedre kvalitet Større variation Gratis/billig frugt Lettere adgang til sund mad især for aften- og nattevagter Disse resultater danner grundlag for de sundhedsfremmende tiltag, der er implementeret i pilotundersøgelsen. For yderligere detaljer se rapport over brugerundersøgelsen af personalemaden i Region Hovedstaden, bilag D. 4.2 Beskrivelse af kantinedriften i Region Hovedstaden Et generelt spørgeskema blev udarbejdet og distribueret via til nedenstående virksomheder. Besvarelserne er indsat nedenfor i Figur 2. Udliciteret Amager Bispebjerg Bornholm Esbønderup Frederikbserg Frederikssund Gentofte antinedrift k N N N N N N N N N N N N J N N N N Samlet personale- og patientmad N J J N N N J J N J N N J N J J N Normering ½ 1½ 9½ 7 1½ 13 10? 2 12? 2 8 Fælles antine k med syk p N J J N J J J N J N N N N N X N N Opfyldes de 8 kostråd J J J J (J) J J J J J J (J) (J) J J N J Sælges odavand, s lik mm s J J J N J N N J N N N J J J J N J Fravalg af specifikke fødevarer J J J J N J J J J J J J N J J N N Åbningstider AB AB B B B B B B-D B B B A-D B A-D AB X A-B Rullende antine k N N J N N N J N N N J N N J N X N Mulighed for køb om aftenen J J J N J N J J N J J J J* J N X N Pris (frugt, kr.) 3 1 G G 1 G G 4,5 G G G G 4 Pris (buffet, 100g, kr.) 6,25 6,00 X X X X X 6,50 X X X 6,75 X 6,86 X X X Pris (pr. portion, kr.) X X X X 15 X ** 30 Ekspeditioner pr. mdr. (x 1000) 8 21,8 4, ,15 12,5 10,6 3,15 18,4 10,8? 1,5 18,3 5,5 X 4,2 Driftsresultat (årligt, kr. x 1000) ,6? ?? -1657? X Tilskud (årligt, kr. x 1000) 2548! 0 0! 0!! !?? ! Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Hørsholm Rigshospitalet Sct. Hans Handicap Regionsgården Figur 2 - Oversigt over kantinedriften i Region Hovedstaden. Symbolforklaring - J: Ja / (J): Ja til dels / N: Nej / A: Morgen (~ 07-09) / B: Middag (~ 10-14) / C: Eftermiddag (~ 14-17) / D: Aften (~ 17-20) / G: Gratis / *: Mulighed for køb døgnet rundt / **: Pris pr måned /!: Ikke direkte tilskud men dækning af underskud / X: Ikke relevant /?: Ikke oplyst. Driftsresultaterne for Bornholm og Hillerød er fra før intervention. 10

232 Sund mad til kostpris Juli Sammenligning af drift Som det kan ses i Figur 2 har de enkelte kantiner i Region Hovedstaden forskellige tilgange til, hvordan driften varetages idet udbud, tilskud, priser etc. Varierer. Der ses dog også visse ligheder. Samtlige kantiner ser ud til at operere med underskud. Der ydes i de fleste tilfælde ikke direkte tilskud, men hospitalerne dækker ofte merudgifter tilsvarende den årlige lønudgift, hvilket resulterer i en udgiftsneutral kantine. Tilsyneladende har flere hospitaler svært ved at adskille kantinedriften fra produktionen af patientmaden, mødeaktiviteter og gæstearrangementer. Kun enkelte har registret salget hver for sig. Driftsresultaterne i Figur 2 er primært beregnet ud fra råvare- og lønudgifter. Besvarelserne viser, at der i de fleste kantiner er mulighed for at spise efter de 8 kostråd. Det skal dog bemærkes, at kantinernes kendskab til de 8 kostråd formentlig kan variere. Samtidig ses det, at næsten alle kantiner sælger slik, kage eller sodavand. Der er i de fleste kantiner mulighed for at handle mad om aftenen i enten en kiosk eller automat. Ved eventuelt at supplere disse tilbud med en rullende kantine kan tilgængeligheden øges yderligere. Mange kantiner tilbyder gratis eller billig frugt, dog ses kantiner, hvor der sælges frugt op til 4-6 kr. pr. stk. Til sammenligning er udgiften ved indkøb af frugt typisk 2,00-2,50 kr., hvorfor her er en oplagt mulighed for prisreduktion. Handicapområdet adskiller sig fra de øvrige virksomheder, idet der ikke eksisterer en personalekantine. Her laves der mad sammen med beboerne med henblik på pædagogisk træning og vejledning Nye initiativer Data indført i figur 2 er en beskrivelse af, hvordan den nuværende kantinedrift ser ud, idet flere kantiners drift under projektforløbet blev ændret. En sidegevinst ved projekt Sund mad til kostpris, kan bl.a. ses ved, at flere af Regionens virksomheder er begyndt at tænke mere sundhed ind i deres kantinetilbud. Det ny kostkoncept har været så stor en succes, at de to hospitaler, der var inkluderet i pilotundersøgelsen, besluttede at fortsætte det sunde koncept, dog med en prisregulering fra 15 til 25 kr. pr. måltid på Bornholm. Endvidere har Esbønderup, Frederikssund, Helsingør og Herlev Hospital alle iværksat nye tiltag i år Udgangspunktet for disse tiltag er sund mad i kantinen, hvor der udelukkende er mulighed for at spise efter de 8 kostråd og samtidig tilbydes der gratis frugt. Der er bevidst fravalgt at sælge underlødige fødevarer som bl.a. slik, kage og sodavand. Her- 11

233 Sund mad til kostpris Juli 2009 udover har projektet skabt inspiration til Gentofte Hospital, som fra august 2009 implementerer en rullende aftenkantine. Set i et sundhedsfremmende perspektiv kan Region Hovedstaden med fordel iværksætte flere initiativer i forhold til at implementere sund mad på alle Regionens arbejdspladser se anbefalinger i afsnit 6, Konklusion og anbefaling. 4.3 Pilotundersøgelse Strategi Fokus for pilotundersøgelsen har været at gøre det sunde valg til det lette valg, for derigennem at give alle medarbejdere mulighed for at spise sundt på arbejdspladsen. Dette er forsøgt gjort via to overordnede strategier: Ved at øge tilgængeligheden af god og sund mad Ved at sænke prisen på god og sund mad For at afdække effekten af en højnet madkvalitet samt en sænket kostpris var det nødvendigt, at gennemføre pilotundersøgelsen på to hospitaler. To forskellige kantiners driftsforhold kunne hermed ligeledes betragtes nærmere. Et mindre Hospital (Bornholm) samt et større (Hillerød) blev valgt med udgangspunkt i, at ingen af disse kantiner levede op til fødevarestyrelsens anbefalinger for en sund kost. Kantinedriften på Bornholm blev omlagt således, at maden blev produceret ud fra de 8 kostråd indeholdende en højnet madkvalitet. Herudover blev kostprisen reduceret fra 20 til 15 kr. pr. frokost. Kantinedriften på Hillerød blev omlagt således, at maden blev produceret ud fra de 8 kostråd indeholdende en højnet madkvalitet. Prisen forblev uændret. For at øge tilgængeligheden af sund mad uden for almindelig kantine åbningstid er en rullende kantine indkøbt til hvert hospital. Formålet med denne er at tilbyde sund mad til aftenpersonalet direkte på de enkelte afdelinger. For en samlet oversigt, over de sundhedsfremmende tiltag og den indbyrdes økonomiske fordeling hospitalerne imellem, se tabel 3 i afsnit 4.3.6, Økonomi Det ny kostkoncept Med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger for målsætninger for en sund kantinedrift (8) samt resultater fra brugerundersøgelsen før intervention blev der defineret retningslinjer for hvad 12

234 Sund mad til kostpris Juli 2009 det ny kostkoncept skulle tilbyde. God og sund personalemad blev defineret til at omfatte nedenstående kriterier: Sortimentet skal afspejle Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Herunder skal der gøres tiltag til at fremme indtagelsen af frugt, grønt, fisk og fuldkorn Der skal tilbydes et stk. gratis frugt til dem, der handler frokost i kantinen Sortimentet skal være velsmagende og tilpasset den aktuelle årstid Sortimentet skal fortrinsvis bestå af friske kvalitetsråvarer Råvarerne forarbejdes i videst mulige omfang fra bunden Brug af bæredygtige råvarer tilstræbes i det omfang, det er økonomisk og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt Mad og drikke anrettes på indbydende vis Kantinen skal tilbyde et attraktivt og inspirerende spisemiljø for kantinens brugere Hospitalernes opgave var at omlægge kantinedriften således, at det ny kostkoncept blev implementeret Forløb Pilotundersøgelsen blev gennemført i perioden 14. april til 19. juni Projektlederen godkendte inden opstart diverse opskifter, menuplaner, ruteplan for den rullende kantine etc. for at sikre, at retningslinjerne for det nye kostkoncept blev opfyldt. Der blev afviklet månedlige møder med henblik på diskussion af projektet samt foretaget midtvejsevaluering Resultater Idet pilotundersøgelsens sundhedsfremmende tiltag var betydelige, forventedes det, at målbare resultater ville ses i form af flere brugere i kantinen samt en øget tilfredshed med personalemaden. Pilotundersøgelsens succeskriterier har været målt på nedenstående parametre, idet der var givet tilskud til at effektuere sundhedsfremmende tiltag inden for disse områder: Antal brugere Sundhed Indtag af frugt Madens kvalitet Præsentation af maden 13

235 Sund mad til kostpris Juli 2009 Madens smag Tilgængelighed Fysiske rammer Tydelighed af arbejdspladsens holdning til sundhed Pris Barrierer Tilfredshed Antal brugere Hvor ofte køber du mad på din arbejdsplads? For at få et reelt billede af om implementeringen af et nyt kostkoncept har bevirket til, at flere brugere benytter kantinen, er brugerne blevet spurgt om, hvor ofte de køber mad på arbejdspladsen. Det er i den forbindelse ligeledes interessant at se på antal ekspeditioner i kantinen før og efter interventionsperioden. Figur 3 illustrerer, at der i projektperioden både på Bornholm og Hillerød er sket en større tilgang af antal brugere i kantinen. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hver dag Bornholm 3-4 gange om 1-2 gange om ugen ugen Aldrig Før (n=249) Efter (n=218) Ved ikke 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hver dag Hillerød 3-4 gange om 1-2 gange om ugen ugen Aldrig Før (n=284) Efter (n=364) Ved ikke Figur 3 - "Hvor ofte køber du mad på din arbejdsplads?" Tabel 2 viser, at der i projektperioden har været et stigende antal ekspeditioner. Før kantineændringerne var der på Bornholm et gennemsnit af antal ekspeditioner på 122 pr. dag, mens det i projektperioden har ligget på 217 pr. dag. Dette betyder i gennemsnit en øget tilgang på 95 brugere pr. dag. På Hillerød var der før ændringerne et gennemsnit af antal ekspeditioner pr. dag på 515, mens det i projektperioden har ligger på 807. Dette betyder i gennemsnit en øget tilgang af brugere på 292 pr. dag. Beregningerne er inklusiv den rullende kantine. Det skal bemærkes, at Bornholm formentlig har øget antallet af ekspeditioner yderligere, idet de har solgt klippekort til kantinen. Disse er ikke systematisk registreret som ekspeditioner. På baggrund af kantineomsætningen kan et nærmere antal ekspeditioner dog udregnes til at udgøre 309 brugere i gennemsnit pr. dag. 14

236 Sund mad til kostpris Juli 2009 Bornholm Hillerød Før Efter Stigning 95 (77 %) 292 (57 %) Tabel 2 - Antal kantinebrugere pr. dag inkl. rullende kantine. Figur 3 viser, at 95 % af brugerne på Bornholm nu benytter kantinen minimum en gang ugentligt mod 64 % før ændringerne. På Hillerød benytter 84 % af alle ansatte nu kantinen minimum en gang ugentligt, mod tidligere 77 %. En af årsagerne til, at Bornholm har oplevet en større fremgang, sammenlignet med Hillerød, kan til dels tilskrives, at prisen på Bornholm blev sænket hvorimod den på Hillerød forblev uændret. Dette kan tolkes som, at prisen såvel som kvaliteten er en afgørende faktor, for hvor mange, der vælger at benytte kantinen. Jævnfør statistikken over antal ekspeditioner pr. dag ses det, at Bornholm har øget antallet af ekspeditioner med 77 %, mens der på Hillerød ses en stigning på 57 %. Denne forskel kan næppe tilskrives prisreduktionen på Bornholm alene men kan bl.a. findes i, at der før kantineændringerne på Hillerød lader til at have været relativt flere kantinebrugere end på Bornholm, hvorfor potentialet i stigning således begrænses. Resultaterne viser, at det er muligt at skabe en øget tilgang af brugere ved udelukkende at øge kvaliteten fremgangen ser dog ud til at blive endnu større, hvis prisen samtidig reduceres Sundhed Hvor sund synes du den mad, du køber på din arbejdsplads er? Det overordnende mål i pilotundersøgelsen var at gøre det sunde valg til det lette valg ved at fjerne slik, kage og sodavand fra hylderne og udelukkende tilbyde sund mad, der efterlevede de 8 kostråd. Efter ændringer kan det ses (Figur 4), at flere brugerne synes, at maden er blevet meget sundere. Der er nu 92 % af alle ansatte på Bornholm og 80 % på Hillerød, som mener, at maden er sund eller meget sund. Bornholm Før (249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 60% 70% 50% 40% 30% 20% 10% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget sund Sund Neutral Usund Meget usund Ved ikke 0% Meget sund Sund Neutral Usund Meget usund Ved ikke Figur 4 - "Hvor sund synes du den mad du køber på din arbejdsplads er?" 15

237 Sund mad til kostpris Juli 2009 Hvor let er det for dig at spise efter de 8 kostråd når du er på arbejde? Figur 5 illustrerer, at brugerne efter kantineændringerne i højere grad oplever, at det er blevet lettere at spise efter de 8 kostråd mens de er på arbejde. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bornholm Meget let Let Neutral Svært Meget svært Før (n=237) Efter (n=211) Ved ikke 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hillerød Meget let Let Neutral Svært Meget svært Før (n=268) Efter (n=341) Ved ikke Figur 5 - "Hvor let er det for dig at spise efter de 8 kostråd, når du er på arbejde?" Det at gøre det sunde valg til det lette valg har haft en god effekt, idet flere brugere har været glade for at undgå de usunde fristelser i kantinen. En bruger siger: Jeg fristes ikke til så meget usundt som tidligere. På længere sigt tror jeg, at det vil betyde, at alle medarbejdere bliver mere sunde og friske på job og en anden siger: Det er en helt anden oplevelse at komme i kantinen nu slut med fed mad og kager. Der har været enkelte brugere, som har givet udtryk for, at det må være op til hvert enkelt individ at tage ansvar for om man ønsker at købe slik og kage i kantinen. Dette kan tolkes som, at disse ansatte formentligt ikke har svært ved selv at vælge fristelserne fra, hvorimod dem, der har været glade for ikke at blive udsat for fristelserne måske har sværere ved selv at vælge det fra. Det er vigtigt at man som virksomhed overvejer hvilke signalværdier, der ligger i at tage ansvar og tilbyde sund og god mad i personalekantinen eller om man vælger at lade medarbejderne selv tage ansvar for sin sundhed. Flere brugere giver udtryk for, at de efter ændringerne, oplever det som værende lettere at spise efter de 8 kostråd. Dette er formentligt først og fremmest fordi, at maden er produceret ud fra konceptet om de 8 kostråd. Det kan dog også betyde, at brugerne er blevet mere bevidste om, hvad de 8 kostråd betyder og derved har lettere ved at spise efter dem. Resultaterne viser at flere brugere synes, at kantinen er blevet sundere og at kun 1 % af alle brugerne mener, at kantinen er usund, hvilket kan tolkes som, at sundhedsgraden af maden er øget væsentligt Indtag af frugt Hvor ofte spiser du frugt, når du er på arbejde? Brugerne har i pilotundersøgelsen haft adgang til et stk. gratis frugt dagligt, når de købte frokost i kantinen. Dette har bevirket, at flere brugere oftere spiser frugt hver dag, hvor det tidligere har været på uge eller månedsbasis, se Figur 6. 16

238 Sund mad til kostpris Juli % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bornholm Hver dag Ugentligt Et par gange om måneden Sjældnere Før (n=249) Efter (n=218) Aldrig 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hillerød Hver dag Ugentligt Et par gange om måneden Sjældnere Før (n=284) Efter (n=364) Aldrig Figur 6 Hvor ofte spiser du frugt, når du er på arbejde? Brugerne blev spurgt om hvorvidt de spiser mere frugt efter ændringer. De respondenter, der svarede ja til, at de spiste mere frugt, blev adspurgt om mængde, se Figur 7. Hvor mange flere stykker frugt spiser du nu? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Bornholm (n=128) Hillerød (n=219) Flere Stk. frugt Figur 7 Hvor mange flere stykker frugt spiser du nu? Tilbuddet om et stk. gratis frugt til frokosten har medvirket til, at flere brugere spiser mere frugt i dagligdagen samt, at flere af brugere typisk spiser 1-2 stk. ekstra frugt dagligt. Dette kan tolkes som, at det stykke gratis frugt, der uddeles som en del af frokosten, indgår i kosten som et ekstra stykke frugt og ikke som en erstatning hos de brugere, som i forvejen spiste frugt. Tilskuddet til gratis frugt har haft en stor effekt, en af brugerne siger: Det er en super idé med gratis frugt, jeg tror det får nogle af dem, der ellers ikke spiser frugt til at spise det. En anden positiv effekt af det gratis frugt var at brugerne blev meget glade over at opleve at de fik noget ekstra med gratis. En af brugerne siger: Godt initiativ med gratis frugt bør fortsætte det er noget man sætter pris på og et slags personalegode. Resultaterne viste, at det er muligt at få medarbejderne til at spise mere frugt ved at gøre denne gratis. Et tiltag, der ydermere opleves som et personalegode. Dette kan betyde, at medarbejderne får flere vitaminer og mineraler og samtidig opfatter virksomheden som værende mere attraktiv. 17

239 Sund mad til kostpris Juli Madens kvalitet Oplever du, at kvaliteten af den mad du kan købe er god? Et af målene i pilotundersøgelsen var at øge kvaliteten af maden, hvorfor der blev givet tilskud til dette. For at måle effekten, blev brugerne spurgt om hvordan de oplevede kvaliteten af maden både før og efter ændringer. I Figur 8 ses det, at brugerne oplever en øget kvalitet af maden efter kantineændringerne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) < Ja Nej Måske Ved ikke 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) Ja Nej Måske Ved ikke Figur 8 - "Oplever du, at kvaliteten af den mad du kan købe er god?" Hvad synes du om kvaliteten af maden, du køber, i forhold til prisen? Brugerne blev ligeledes spurgt om, hvordan de oplevede kvaliteten af maden i forhold til prisen. Efter kantineændringerne kan det i Figur 9 ses, at flere brugere end tidligere oplever, at kvaliteten af maden i forhold til prisen er meget god eller god. Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget god God Neutral Ikke god Slet ikke god Ved ikke 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget god God Neutral Ikke god Slet ikke god Ved ikke Figur 9 - "Hvad synes du om kvaliteten af maden, du køber, i forhold til prisen?" Resultaterne fra Figur 8 og Figur 9 viser, at der er sket et væsentligt kvalitetsløft af maden på begge hospitaler. Til spørgsmålet om kvalitet i forhold til pris, ses det, at der på Bornholm ikke længere er brugere som oplever kvaliteten som værende ikke god eller slet ikke god og på Hillerød er disse brugere reduceret til at omfatte 8 %. En af brugerne siger: Et flot tiltag. Jeg brugte aldrig kantinen før, nu er jeg der hver dag. Hvis kvaliteten bibeholdes, vil prisen være afgørende for, hvor ofte jeg fortsat vil benytte mig af tilbuddet, og en anden bruger siger: Det har været fantastisk mad, virkelig en stor ændring af kvaliteten. Købte aldrig i kantinen før, syntes det var kedeligt og ensformigt. 18

240 Sund mad til kostpris Juli 2009 Dette tyder på, at både kvalitet og pris har en væsentlig betydning for hvorvidt medarbejderne benytter kantinen eller ej. Det kan ud fra resultaterne fastslås, at tilskuddet til at højne kvaliteten har haft en betydelig effekt. Den har været størst på Bornholm, hvor der samtidig har været en reducering af prisen Præsentation af maden Hvor indbydende synes du, maden generelt tager sig ud? For at få flere medarbejderne til at spise sundt blev der gjort ekstra ud af, at maden var præsenteret på bedste vis således, at den så indbydende ud. I Figur 10 ses det, at flere brugere end tidligere, nu oplever maden som værende meget indbydende eller indbydende. 50% Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) 60% Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 40% 50% 30% 20% 40% 30% 20% 10% 10% 0% Meget indbydende Indbydende Neutral Uindbydende Meget uindbydende Ved ikke 0% Meget indbydende Indbydende Neutral Uindbydende Meget uindbydende Ved ikke Figur 10 - "Hvor indbydende synes du, maden generelt tager sig ud?" Et mål i pilotundersøgelsen var, at få flere medarbejdere til at benytte kantinen ved at gøre ekstra ud af farvesammensætning, konsistens, præsentation etc. og dermed gøre kantinemaden mere indbydende. På Bornholm mente 92 % af brugerne, at maden var indbydende og på Hillerød mente 69 % af brugerne, at maden var indbydende. En af brugerne siger: Det er dejligt, at kantinen er begyndt at lave sundere mad samt, at maden ser lækker og mere indbydende ud. Det at iværksætte en indsats i forhold til at gøre farvesammensætningen mere interessant har tilsyneladende haft en effekt, idet en bruger siger Det er blevet synligt flottere med de farverige grøntsager Resultaterne viser, at det er muligt at gøre maden væsentlig mere indbydende ved at præsentere denne på bedste vis i form af farver, konsistens mm Madens smag Hvad synes du om smagen af maden, du køber? Der blev i pilotundersøgelsen gjort tiltag for at gøre smagen af maden bedre ved bl.a. at benytte flere friske og bæredygtige råvarer. For at måle effekten blev brugerne spurgt til hvad de synes om smagen af maden både før og efter ændringerne. Det kan i Figur 11 ses, at flere brugere synes, at smagen af maden er blevet bedre, idet flere brugere end tidligere svarer, at maden er meget god eller god. 19

241 Sund mad til kostpris Juli 2009 Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 50% 60% 40% 50% 30% 20% 10% 40% 30% 20% 10% 0% Meget god God Neutral Ikke god Slet ikke god Ved ikke 0% Meget god God Neutral Ikke god Slet ikke god Ved ikke Figur 11 - "Hvad synes du om smagen af maden, du køber?" Smagen af maden må være et afgørende element for om man benytter sig af kantinens tilbud. Det har haft en stor effekt, at der har været gjort et tiltag for at forbedre smagen, idet 84 % fra Bornholm synes, at smagen er god eller meget god, og 67 % på Hillerød giver udtryk for, at smagen er god eller meget god. En af brugerne siger: Jeg synes generelt maden er blevet mere lækker efter kantineændringerne. Den er frisk, smager af mere, og der er generelt flere grønsager, hvilket er rart. Resultaterne tyder på, at smagen af maden kan forbedres betydeligt ved at benytte flere friske og bæredygtige råvarer som i højere grad er lavet fra bunden Tilgængelighed Hvor let synes du, det er at spise sundt, når du køber mad på din arbejdsplads? Et mål i pilotundersøgelsen har været at gøre den sunde mad mere tilgængelig. Dette mål er søgt opfyldt ved at gøre kantinemaden sundere samt ved at etablere en rullende kantine der fragter sund mad rundt på afdelingerne til aften. Flere brugere angiver, at det efter kantineændringerne er blevet lettere for dem at spise sundt på deres arbejdsplads. Der findes ikke længere brugere, som finder det meget svært og kun 1-2 % finder det svært at spise sundt, se Figur % Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) 60% Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Meget let Let Neutral Svært Meget svært Ved ikke 0% Meget let Let Neutral Svært Meget svært Ved ikke Figur 12 - "Hvor let synes du, det er at spise sundt, når du køber mad på din arbejdsplads?" 20

242 Sund mad til kostpris Juli 2009 Hvilke af følgende steder køber du mad på din arbejdsplads? For at kortlægge hvor mange af brugerne, der benyttede den rullende kantine, blev brugerne spurgt om, hvor de køber mad henne på arbejdspladsen. Det kan i Figur 13 ses, at % af brugerne på både Bornholm og Hillerød benytter sig af den rullende kantine/salgsvogn. Bornholm Før (n=335) Efter (n=267) Hillerød Før (n=323) Efter (n=409) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kantinen Kiosken Automat Udbringning Salgsvogn el. lign. Andre steder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kantinen Kiosken Automat Udbringning Salgsvogn el. lign. Andre steder Figur 13 Hvilke af de følgende steder køber du mad på din arbejdsplads?" Der blev i pilotundersøgelsen givet tilskud til, at det var muligt at gøre den sunde mad mere tilgængelig for aftenvagterne ved at etablere den rullende kantine. Der kan i regnskabet, bilag B, ses, at tilgangen af brugere i personalekantinen på Hillerød ikke viser en reel stigning, men at den øgede tilgang i høj grad skyldes ekspeditioner i den rullende kantine. Disse ekspeditioner udgør 163 brugere pr. dag, hvilket svarer til 20 %. Den rullende kantine på Bornholm har i gennemsnit haft 25 antal ekspeditioner dagligt hvilket svarer til 11 %. Resultaterne fra brugerundersøgelsen viser, at de fleste brugere benytter sig af kantinen når de køber mad, men denne mulighed har aftenvagter ikke. Aftenvagterne har i pilotundersøgelsen kunne købe sund mad i den rullende kantine, hvilket har skabt stor glæde. En af brugerne siger: Køber kun i den rullende kantine, den er det bedste der er sket LÆNGE :-) en anden bruger siger: Jeg vil blive meget ked af det, hvis madvognen ikke fortsætter. Det har været en stor lettelse og glæde, at man ikke behøver at bekymre sig om at få sund og velsmagende mad til en billig penge på aftenvagten. Erfaringerne fra projektet viser, at dette tiltag har været meget populært, formentligt fordi aftenvagterne ikke tidligere har haft andre muligheder end at gå i kiosken eller bestille mad udefra. Det ses i Figur 13, at der specielt på Bornholm i interventionsperioden har været en reducering af brugere, som har benyttet kiosken. Denne reducering svarer til 28 %. Dette har betydet at hospitalsdirektionen har været nødsaget til at iværksætte tiltag således, at kiosken havde mulighed for at fortsætte sin drift på rimelige vilkår. Erfaringerne viste også, at nattevagterne indgik aftaler med aftenvagter om at tage imod bestilt mad fra den rullende kantine. På den vis fik nattevagterne også glæde af at kunne spise sund mad på arbejdet i deres nattevagt. Implementeringen af en rullende kantine kan betyde, at flere ansatte får sund mad på arbej- 21

243 Sund mad til kostpris Juli 2009 det. Nogle nattevagter gav udtryk for, at de sov bedre når de kom hjem fra arbejde som følge af at have spist i den rullende kantine Fysiske rammer Hvor indbydende synes du, kantinens spiseområde er? Der blev i pilotundersøgelsen givet tilskud til at gøre kantinens spiseområde mere indbydende således, at flere brugere havde lyst til at benytte kantinen. Efter ændringerne, kan det i Figur 14 ses, at flere brugere end tidligere finder kantinens spiseområde meget indbydende og at færre finder den uindbydende. Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 60% 50% 50% 40% 40% 30% 20% 30% 20% 10% 10% 0% Meget Indbydende Neutral Uindbydende Meget Ved ikke indbydende uindbydende 0% Meget Indbydende Neutral Uindbydende Meget Ved ikke indbydende uindbydende Figur 14 - "Hvor indbydende synes du, kantinens spiseområde er?" Flere brugere angiver, at de efter ændringerne finder kantinens spiseområde mere indbydende end tidligere. På Bornholm er der sket en væsentlig fremgang, hvor det ses, at flere brugere angiver, at kantinens spiseområde er blevet meget indbydende og indbydende. På Hillerød er der sket en mindre fremgang, idet der udelukkende er sket en stigning i de brugere, som synes, at kantinens spiseområde er blevet meget indbydende og en reduktion i de brugere, der mener, at den er indbydende. En af brugerne siger: Jeg synes, det er blevet et dejligt sted med god mad det er overskueligt og betjeningen er fin. Resultaterne viser, at flere brugere end tidligere oftere benytter kantinen. Dette kan betyde, at brugerne bliver mere sociale idet de nu oftere spiser mad sammen. En af brugerne siger Det har været fantastisk disse uger. Det har bundet vores lille hospital tættere sammen, da vi nu kunne spørge hinanden om den gode mad alle spiser sammen nu der, hvor det kan lade sig gøre og det er dejligt. Dette kan tolkes som, at en kantines fysiske rammer ikke udelukkende bestemmer, hvorvidt kantinens spiseområde er indbydende. Det er formentlig den fulde oplevelse af at gå i kantinen, der afgør om brugerne synes kantinens spiseområde er mere eller mindre indbydende. 22

244 Sund mad til kostpris Juli Tydelighed af arbejdspladsens holdning til sundhed Hvor tydelig synes du, din arbejdsplads holdning til sund mad er? Der var et ønske om, at hospitalerne, via diverse sundhedsfremmende tiltag, skulle tydeliggøre deres holdning til sundhed over for medarbejderne. Det var derfor interessant at spørge medarbejderne før og efter ændringerne, hvor tydeligt de synes, at deres arbejdsplads holdning til sund mad var. I Figur 15 ses, at brugerne opfatter deres arbejdsplads holdning til sundhed som værende blevet betragteligt tydeligere efter ændringerne. Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 60% 50% 50% 40% 30% 20% 10% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tydelig Tydelig Neutral Utydelig Meget utydelig Ved ikke 0% Meget tydelig Tydelig Neutral Utydelig Meget utydelig Ved ikke Figur 15 - "Hvor tydelig synes du, din arbejdsplads' holdning til sund mad er?" Resultaterne viser, at det sunde valg er blevet et lettere valg samt at indtaget af frugt er steget. Når ledelsen/arbejdspladsen skaber mulighed for, at deres ansatte kan spise sundt, tydeliggøres i højere grad arbejdspladsens holdning til sund mad. Dette kan betyde, at hvis man som virksomhed ønsker at signalere sundhed på arbejdspladsen som værende betydningsfuldt, er det nødvendigt med aktive tiltag målrettet sundhedsfremme Pris Hvad synes du om prisniveauet på den mad, du køber? Der er i pilotundersøgelsen ønsket at måle effekten af en prisreducering hvorfor prisen på Bornholm blev sænket fra 20 til 15 kr., mens prisen på Hillerød var uændret. Brugerne blev spurgt både før og efter prisreduceringen hvad de synes om prisniveauet på kantinemaden. Det ses i Figur 16, at flere brugere efter kantineændringerne både på Bornholm og Hillerød angiver, at prisen er blevet billigere. Det er dog tydeligt, at der på Bornholm har været en større tilfredsstillelse af prisniveauet. 23

245 Sund mad til kostpris Juli 2009 Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Meget dyrt Dyrt Neutral Billigt Meget billigt Ved ikke 0% Meget dyrt Dyrt Neutral Billigt Meget billigt Ved ikke Figur 16 Hvad synes du om prisniveauet på den mad, du køber?" Hvor meget vil du maksimalt betale for et godt og sundt måltid mad på din arbejdsplads? Det blev kortlagt hvor meget brugerne var villige til at betale for et godt og sundt måltid mad. Figur 17 viser, at brugerne typisk er villige til at betale mellem kr. for et godt og sundt måltid mad. Øges prisen yderligere, vil mange formentligt ikke benytte kantinen. Bornholm Før (n=249) Efter (n=218) Hillerød Før (n=284) Efter (n=364) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Intet Ved ikke 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Intet Ved ikke DKK DKK Figur 17 - "Hvor meget vil du maksimalt betale for et godt og sundt måltid mad på din arbejdsplads?" Det er interessant at bemærke, at flere brugere end tidligere mener, at maden på Hillerød er blevet billigere. Brugere, der tidligere mente, at maden var meget dyr er reduceret fra 12 % til 5 % og brugere, der tidligere mente, at maden var dyr er reduceret fra 56 % til 31 %. Der ses altså også her en større tilfredsstillelse af prisniveauet på trods af, at prisen ikke har været reduceret. Dette kan betyde, at en kombination af øget kvalitet, sundere mad samt gratis frugt bevirker til, at brugerne i højere grad oplever prisen som værende rimelig i forhold til udbuddet af mad. På Bornholm er der kun 6 %, der mener, at maden er dyr mens 61 % mener, at maden er billig eller meget billig. Dette kan betyde, at en pris på 20 kr. eller 25 kr. formentlig vil være mere rimelig Barrierer Oplever du nogle af følgende barrierer, når du køber mad på din arbejdsplads? For at få et reelt billede af, hvorfor brugerne vælger kantinen til eller fra, blev brugerne spurgt før og efter ændringerne, om de oplevede barrierer i forhold til 14 valgmuligheder se Figur 18. Det var muligt, at komme med kommentar såfremt barriererne ikke passede ind i valgmulighederne. Efter 24

246 Sund mad til kostpris Juli 2009 kantineændringerne giver flere brugere udtryk for, at de ikke længere oplever nogen barriere for at benytte kantinen. Ligeledes ses det, at de barrierer, der tidligere er set, alle er reduceret. Den eneste barriere, der er øget efter kantineændringerne er, at køen er for lang, hvilket må formodes at være relateret til et større antal brugere i kantinen. Bornholm Før (n=565) Efter (n=285) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jeg oplever ingen barrierer Kantinen ligger for langt væk Maden er for dyr Maden er for usund/underlødig Kvaliteten af maden er ikke god nok Udbudet er ikke varieret nok Jeg kan ikke få noget, jeg kan lide Køen er for lang Mine kolleger bruger ikke kantinen Maden er udsolgt, når jeg kommer Jeg har ikke tid til at handle Jeg har ikke tid til at spise Jeg har ikke noget behov for at spise Ved ikke Andet Hillerød Før (n=871) Efter (n=805) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jeg oplever ingen barrierer Kantinen ligger for langt væk Maden er for dyr Maden er for usund/underlødig Kvaliteten af maden er ikke god nok Udbudet er ikke varieret nok Jeg kan ikke få noget, jeg kan lide Køen er for lang Mine kolleger bruger ikke kantinen Maden er udsolgt, når jeg kommer Jeg har ikke tid til at handle Jeg har ikke tid til at spise Jeg har ikke noget behov for at spise Ved ikke Andet Figur 18 - "Oplever du nogle af følgende barrierer, når du køber mad på din arbejdsplads?" Nedenfor er fremhævet tre barrierer hvor der er gjort en målrettet indsats for at reducere i pilotundersøgelsen. Da en af barriererne er øget i projektperioden, er det interessant ligeledes at fremhæve denne. 25

247 Sund mad til kostpris Juli 2009 Bornholm Barrieren Maden er for usund/underlødig er reduceret fra 15 % til 1 %. Barrieren Maden er for dyr er reduceret fra 36 % til 4 %. Barrieren Kvaliteten af maden er ikke god nok er reduceret fra 13 % til 1 %. Barrieren Køen er for lang er øget med 7 % til 17 %. Hillerød Barrieren Maden er for usund underlødig er reduceret fra 18 % til 1 %. Barrieren Maden er for dyr er reduceret fra 54 % til 25 %. Barrieren Kvaliteten af maden er ikke god nok er reduceret fra 30 % til 9 %. Barrieren Køen er for lang er øget med 37 % til 43 %. Det kan igen ses, at færre brugere på Hillerød synes, at maden er dyr, på trods af, at prisen ikke er reduceret dette fænomen kan sandsynligvis tilskrives, at forholdet mellem pris og kvalitet er optimeret. Det er ligeledes interessant at fremhæve, at færre brugere oplever det som en barriere, at kantinen ligger for langt væk. Dette kan muligvis betyde, at det er acceptabelt at gå længere, hvis maden er mere tilfredsstillende. Den barriere, der er øget, kan betragtes som et succeskriterie, idet dette betyder at flere brugere benytter kantinen. Det bør dog overvejes, hvilke tiltag, der kan foretages for at mindske kødannelse. Resultaterne viser, at effekten af det ny kostkoncept har været positive, idet brugerne generelt oplever færre barrierer Tilfredshed Er du glad og tilfreds med den kantinemad, du kan købe i dag? Der blev spurgt til brugernes tilfredshedsgrad af det ny kostkoncept. Spørgsmålet var ikke tidligere stillet, hvorfor der ikke kan sammenlignes med tidligere svar. Figur 19 illustrerer, at de fleste brugere er godt tilfredse med den nye kantinemad: 26

248 Sund mad til kostpris Juli % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget tilfreds Godt tilfreds Neutral Ikke tilfreds Slet ikke tilfreds Bornholm (n=218) Hillerød (n=364) Ved ikke Figur 19 - "Er du glad og tilfreds med den kantinemad, du kan købe i dag?" Resultaterne fra Figur 19 viser, at størstedelen af brugerne oplever at være glade og tilfredse med det nye kostkoncept. Dette kan tolkes som, at de sundhedsfremmende tiltag, der blev implementeret i pilotundersøgelsen korrelerede på god vis med de behov brugerne gav udtryk for at have i brugerundersøgelse før intervention, hvilket kan tolkes som, at pilotundersøgelsen har været en succes Kantinemedarbejderne Kantinemedarbejdere, der har været beskæftiget med implementeringen af det ny kostkoncept giver udtryk for, at det har været en hård og travl, men sjov proces. Samtidig siger de også, at det giver en vis arbejdsglæde at opleve kantinebrugerne glade og positive over for konceptet. En af udfordringerne har været at finde nye opskifter, som passede til det ny kostkoncept samt at lære disse at kende. Den største omvæltning har været at skifte fra præfabrikerede og frosne råvarer til overordnet at benytte friske råvarer. Som en af medarbejderne siger: Det tager længere tid at skære og snitte alle de grøntsager. Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet med flere kvalitetsråvarer fra bunden, skaber en større arbejdsglæde, selvom det er mere tidskrævende grundet større faglig integritet. Flere medarbejdere giver udtryk for, at det kan være en fordel at have faglært personale tilknyttet kantinedriften, idet de arbejder hurtigere med bl.a. udskæring af grønt. Ligeledes er det vigtigt, at der kommer fokus på, at der er tilstrækkeligt med motiveret personale tilknyttet kantinedriften for at løfte den udfordrende opgave Økonomi Pilotundersøgelsen viser en række konkrete økonomiske konsekvenser relateret til omlægning af kantinedriften. Omlægningen af kantinedriften i pilotundersøgelsen var forbundet med særlige initiale omkostninger samt ekstra udgifter af vedvarende karakter. De initiale udgifter omhandler bl.a. 27

249 Sund mad til kostpris Juli 2009 indhentning af inspiration, indkøb af vanddispenser, en rullende kantine, ekstra udstyr som flere varmevogne, dekoration i kantinen etc. De initiale udgifter for Bornholm udgør kr., for Hillerød er beløbet kr. Se oversigt over omkostninger forbundet med pilotundersøgelsen i Tabel 3. Bornholm Hillerød Budget Forbrug Budget Forbrug Prisnedsættelse med 5 kr Indkøb af en rullende kantine Gratis frugt i kantinen, 1 stk. pr. person Dyrere råvarer Indkøb af vanddispenser/koldt vand Intern markedsføring, administration mv Præsentation af mad: skiltning/display Løn merudgifter produktion mv Idéudvikling, inspiration, workshops mv Fysiske rammer Uforudsete forhold I alt Tabel 3 - Fordelingen af økonomisk tilskud (budget) samt aktuelle udgifter relateret til pilotundersøgelsen for Bornholm og Hillerød. Ekstraomkostningerne af vedvarende karakter udgøres af dyrere råvarer, da det er dyrere at købe friske og bæredygtige råvarer frem for præfabrikerede og frosne. Et eksempel på dette er indkøb af frost kylling som koster 4,20 kr. hvorimod indkøb af frisk majskylling koster 8,40 kr. altså en difference på 4,20 kr. pr. stk. Herudover har der været et behov for løn til ekstra bemanding, idet det ny kostkoncept er mere tidskrævende i forhold til bearbejdning af råvarer samtidig med, at produktionen er steget. Der skal påregnes løn til aftenvagten på den rullende kantine, hvilket er dyrere end hvis den havde kørt i dagvagt. Erfaringer med den rullende kantine i dagtimerne er gode på Gentofte Hospital hvor denne er udgiftsneutral. På Rigshospitalet derimod resulterede den rullende dagkantine i underskud og bliver ikke længere udbudt. Bornholm og Hillerød har i pilotundersøgelsen begge haft underskud i både kantinen og på den rullende kantine. Dette er beregnet eksklusiv morgensalg fra kantinen samt gæstearrangementer. Det ses, at Bornholm har et betydeligt større underskud end Hillerød, hvilket formentligt kan tilskrives, at det er en lille virksomhed, som dermed ikke opnår samme stordriftsfordele som Hillerød, som er en større virksomhed, se regnskab, bilag B. 3 Samt andre foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde sund mad til aftenpersonalet. 28

250 Sund mad til kostpris Juli 2009 Erfaringer fra projektet har vist, at der over tid muligvis kan identificeres områder, som kan tilpasses, således at de vedvarende ekstraomkostninger reduceres. Disse områder omhandler bl.a. reducering af spild, indkøb de rigtige steder i de rigtige mængder samt organisering og koordinering i forhold til det tidsmæssige forbrug ved nye arbejdsgange/rutiner. I regnskabet ses det, at Bornholms negative driftsresultat mindskes støt over de tre måneder. Hvorvidt dette kan tillægges råvarer, der er indkøbt i maj måned, som bliver benyttet i juni eller om det kan tilskrives et reelt nedsat spild, er uvist pga. den forholdsvis korte pilotundersøgelses-periode. Det er ikke muligt at se den samme tendens på Hillerød pga. den anvendte regnskabsmetode. Hospitalerne var ansvarlige for at afholde merudgifter inden for hvert enkelt tilskudsberettiget tiltag. De tilskudsberettigede tiltag kan ses udspecificeret i Tabel 3 29

251 Sund mad til kostpris Juli Diskussion 5.1 Projektets resultater samt observationer Projektets resultater viser, at størstedelen af det adspurgte personale mener, at arbejdspladsen bør servere sund kantinemad, hvilket bekræfter, at det kan være et godt incitament for arbejdspladsen til at øge tilfredsheden blandt sit personale. Et yderligere argument for at implementere sund mad på arbejdspladsen kan være, at pilotundersøgelsen viste, at personalet betragter sund mad som et personalegode og i højere grad benytter kantinetilbuddet når det serveres. Der er i projektet set, at når kvaliteten af maden øges, oplever brugerne prisen som værende blevet billigere, hvorfor det kan være en fordel at arbejde med at forbedre kvaliteten af maden. Kantinemedarbejderne oplever det at arbejde med flere friske råvarer fra bunden som hårdere og mere tidskrævende arbejde men samtidig giver de udtryk for, at denne arbejdsproces skaber større værdi og arbejdsglæde i forbindelse med deres fag. Dette kan bevirke til at virksomheden i højere grad betragtes som en attraktiv arbejdsplads. Ved buffetservering ses det, at mange kantinebrugere øser store portioner op. For at sikre en fornuftig driftsøkonomi samt forebygge en evt. uønsket vægtstigning hos brugerne, kan der med fordel gives vejledning om, hvordan tallerken bør fyldes op. Dette kan ske via skiltning, udportionering af maden eller ved at sætte begrænsninger på den varme ret, som er dyr at producere. Alternativt kan der differentieres i pris efter vægt eller portionsstørrelse. 5.2 Øvrige undersøgelser Resultaterne i pilotundersøgelsen korrelerer med flere undersøgelser, der viser effektive strategier til hvordan det er muligt at fremme sund mad på arbejdspladsen. Resultater fra den danske 6 om dagen Worksite Kantine Model Study (9), viser, at det er muligt at øge kantinebrugernes gennemsnitlige indtag af frugt og grønt med 95g pr. dag. Dette er gjort ved at komponere måltider, som er rig på frugt og grønt samt ved at gøre det sunde udbud mere velsmagende. Jeffery et al. (10) viser, at det er muligt at opnå et øget salg af frugt og salat i kantinen svarende til det tredobbelte ved at reducere prisen med 50 % samt ved at øge de sunde valgmuligheder. Begge resultater viser, at der er et stort potentiale for virksomheder i at øge deres ansattes indtagelse af frugt og grønt ved at påvirke udbuddet i kantinerne i en sundhedsfremmende retning. Der er derved god evidens for, at en forbedring af det sunde valg i forhold til udbud, smag og kvalitet samt en prisreducering er essentielle elementer i arbejdet for at fremme sundhed på arbejdspladsen, hvilket ligeledes er erfaret i pilotundersøgelsen. 30

252 Sund mad til kostpris Juli Strategi til implementering af sund mad Der er i projektet set en strategi, hvor sund mad på arbejdspladsen kan fremmes. Her bemærkes, at der er flere udgifter forbundet med at producere sund og velsmagende mad af friske og bæredygtige råvarer. Fordelen ved den anvendte strategi, ses bl.a. ved, at indtægterne stiger, der er flere tilfredse brugere i kantinen og over 50 % af kantinebrugerne på både Bornholm og Hillerød, giver udtryk for, at de har øget deres frugtindtag. En barriere for ikke at benytte denne strategi kan imidlertid være, at den er forholdsvis omkostningsfuld, idet der er gennemført en større omlægning af kantinedriften via adskillige sundhedsfremmende tiltag. Det kan derfor overvejes at implementere færre udvalgte tiltag. Det at spise sundt er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at søde sager bør udelukkes af kantineudbuddet. På den anden side styrer kantineudbuddet de valg, der tages og da mange tilsyneladende selv har svært ved at fravælge de usunde fristelser, kan et modificeret udbud betragtes som en strategi til at gøre det sunde valg til det lette valg. 31

253 Sund mad til kostpris Juli Konklusion og anbefaling Resultater fra projekt Sund mad til kostpris viste en øget tilgang af kantinebrugere samt større tilfredshed med både kvalitet, smag og præsentation af maden. Flere brugere oplevede prisen som billigere, når der tilbydes god og sund mad. Brugerne oplever deres arbejdsplads holdning til sund mad som værende tydeligere, når virksomheden gør en aktiv indsats for at øge sundheden. Det kan konkluderes, at det via en kantine som tilbyder sunde kvalitetsråvarer og som efterlever de 8 kostråd, er muligt at fremme sund mad. Tiltag som gratis frugt, en rullende aftenkantine samt prissænkning fremmer yderligere det sunde valg. Mange medarbejdere oplever sund mad som et personalegode, hvilket igen betyder en mere attraktiv arbejdsplads. Er det ikke muligt at reducere prisen, bør regionen arbejde med personalets oplevelse af værdi for penge, specielt i forhold til kvalitet og sundhed af maden. Der bør arbejdes med at gøre adgangen til sund mad lettere for alle vagter, specielt aften- og nattevagter, gerne ved hjælp af koncepter som den rullende kantine, der har bevist sig effektiv i denne henseende. Desuden bør der arbejdes med smag, anretning samt deklarering af retterne. Med et kostkoncept, hvor der i højere grad anvendes flere friske råvarer, der håndteres fra bunden, kan det være nødvendigt, at have faglært personale tilknyttet kantinedriften samt eventuelt give et kompetenceløft til ufaglærte, således at de ansatte lettere kan løfte opgaven. Ved implementering af Sund mad til kostpris konceptet må det forventes, at brugertilgangen i kantinen øges. Når tilgangen af kantinebrugere øges, bør der arbejdes på at forbedre kantinens flow/salgsområde, således at kantinen bliver mere brugervenlig og kødannelse begrænses. Kantinens fysiske rammer kan med fordel optimeres, idet den med flere brugere i højere grad fungerer som et samlingspunkt. Det anbefales, at der arbejdes med at implementere en kontant-fri kantine, hvor der eksempelvis afregnes over lønnen. Dette kan gøre købeprocessen både hurtigere og nemmere for såvel kantinebrugere som kantinemedarbejdere. Når arbejdspladsen skal have en sundere kantine, er det en forandringsproces, og det er vigtigt at ledelsen går forrest. For at forandringerne kan blive succesfulde, skal sundhed gøres til en del af arbejdspladsens værdigrundlag og ledelsen skal gøre opmærksom på de nye ændringer via positive tiltag. Det er vigtigt at huske på, at udbuddet i kantinen styrer de valg, der tages og dermed har arbejdspladsen et afgørende ansvar for at gøre det sunde valg til det lette valg. 32

254 Sund mad til kostpris Juli Referenceliste 1. Astrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E. Kostrådene 2005, En rapport fra Ernæringsrådet, publikation nr. 36, Steinmetz K.A, Potter J.D, Vegetables, fruit, and cancer. I. Epidemiology. Cancer Causes & Control 1991; 2: Blok G, Patterson B, Subar A, Fruit, vegetables, and cancer prevention: a review of epidemiological evidence. Nutrition and Cancer 1992; 18: Ness A.R, Powles J.W, Fruit and vegetables, and cardiovascular disease: a review. International Journal of Epidemiology 1997; 26: Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen: SUND MAD PÅ ARBEJDET Et ledelsesansvar!, Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen pjece Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , Bjerre M.S., Mad og Måltider sund personalemad på Rigshospitalet. Rapport Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, SUND MAD PÅ ARBEJDET Sådan! Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen pjece Lassen, A., Thorsen, A.V, Trolle, E., Elsig, M., and Ovesen, L., Successful strategies to increase the consumption of fruits and vegetables: results from the Danish 6 a day Work-site Canteen Model Study. Public Health Nutrition, 2002; 532: Jeffery, R.W, French, S.A, Raether, C., Baxter, J.E, An environmental intervention to increase fruit and salad purchases in a cafeteria. Preventive Medicine 1994; 23:

255

256

257

258

259

260 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 6 Emne: Status vedrørende udviklingsmidler til uddannelse 3 bilag

261 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Til: Dato: 25. august 2009 Bilag 1 Afrapportering af status på udviklingstilskud til uddannelse 1. Baggrund 2. Overordnede resultater 3. Økonomi 4. Status på bevilgede projekter 5. Administration af udviklingsmidlerne 6. Kommende udviklingsprojekter og forventede aktiviteter 1. Baggrund Regionsrådet har i henhold til lovgivningen mulighed for at give formål- og tidsbestemt udviklingstilskud til almen ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner, dvs. gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre. Tilskuddet gives for at understøtte den regionale udviklingsplan. Regionsrådet tiltrådte den 25. september 2007 kriterier for udviklingstilskud til uddannelsesinstitutioner. Samtidig med at den regionale udviklingsplan blev vedtaget den 24. juni 2008, vedtog regionsrådet nye kriterier, som var formuleret på baggrund af udfordringer og indsatsområder beskrevet i den regionale udviklingsplan. Kriterier for tildeling af udviklingstilskud består af tre overordnede målsætninger, seks indsatsområder og fire organisatoriske principper. Se bilag 2. Regionsrådet har delegeret beslutningskompetence til at godkende uddannelsesprojekter til forretningsudvalget. Regionsrådet modtager en årlig afrapportering.

262 2. Overordnede resultater Forretningsudvalget har de sidste to år bevilget udviklingstilskud på i alt 72 mio. kr. til 17 uddannelsesprojekter med en samlet projektøkonomi på 278 mio. kr. 1 Se listen over bevilgede projekter i bilag 3. Udvikling i tildeling af udviklingsmidler Antal projekter (godkendt) (yderligere forventning) 8 34 Samlet bevilling (mio. kr.) Administrationen forventer, at der i 2009 samlet bevilges op til 63 mio. kr. til i alt 15 projekter. De resterende 8 projekter forventes bevilget på forretningsudvalgets møder i september og oktober måned. Administrationen forventer således, at regionen med udgangen af 2009 har bevilget i alt 106 mio. kr. til 25 markante uddannelsesprojekter med en forventet samlet projektøkonomi på over 350 mio. kr. Der er sket en markant udvikling og vækst i tildelingen af udviklingsmidler i løbet af en toårig periode. Således forventes der en stigning på 53 % fra 2008 til Samtlige projekter kører planmæssigt, og der er mange positive tilbagemeldinger fra uddannelsesinstitutionerne og samarbejdspartnere. Bag de 17 godkendte projekter står 31 uddannelsesinstitutioner og en lang række samarbejdspartnere. I alt har over halvdelen af samtlige støtteberettigede institutioner modtaget tilskud. Projekterne er spredt geografisk både Nordsjælland, Vestegnen og centrum. I halvdelen af projekterne er der projektdeltagere fra hele regionen. 3. Økonomi Regionsrådet har årligt budgetteret med 30 mio. kr. til udviklingsmidler til uddannelsesprojekter. 1 To af projekterne er ikke endelige bevilget, men forretningsudvalget har sagt ja til en principbeslutning om at støtte projekterne. Det drejer sig om Bioteknologi i gymnasiet, hvor de resterede midler forventes bevilget på forretningsudvalgets møde i september Desuden drejer det sig om Ny genvej til ungdomsuddannlse, som forventes endelig bevilget på forretningsudvalgets møde i oktober måned. Side 2

263 Samtlige bevillinger er givet over en flerårig periode enten som to- eller treårige bevillinger. På grund af den sene opstart af bevillinger, og fordi bevillingerne er flerårige og derfor bliver bogført over to eller tre år, har det i såvel 2007 og 2008 været nødvendigt at overføre uforbrugte midler til efterfølgende budgetår. Det forventes også at være nødvendigt i Der forventes dog i de kommende år at være et merforbrug, således at efterslæbet indhentes. Oversigt Budget 30 28, Forventede/bevilligede overførsler 0 29,21 53,11 39,91 1,01 I alt til anvendelse 30 58,01 83,11 69,91 31,01 Midler disponeret godkendte projekter* 0,79 4,9 22,2 17,2 5,8 Midler forventet ansøgt af kendte projekter under udarbejdelse 21 26,7 15,5 Midler forventet ansøgt af nye projekter I alt godkendt og forventet forbrug 0,79 4,9 43,2 68,9 46,3 *Midlerne til de to projekter Bioteknologi i gymnasiet og Ny genvej til ungdomsuddannelse indgår under Midler forventet ansøgt af kendte projekter under udarbejdelse. På enkelte projekter er der endnu ikke aftalte konkrete udbetalingsterminer. 4. Status på bevilgede projekter De 17 godkendte projekter ligger sig alle sammen op ad de fastlagte kriterier for udviklingstilskud. De bevilgede projekter understøtter forskellige af de seks vedtagne indsatsområder (se kriterier i bilag 2 og projektliste i bilag 3). Der er primært bevilget midler til indsatsområderne Brobygning & vejledning (4 projekter), Frafald (6 projekter) og Udvikling af nye uddannelser (6 projekter). Der er endnu ikke bevilget midler Samspil mellem private og offentlige og Kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Administrationen forventer dog, at der også inden udgangen af 2009 vil blive bevilget midler inden for de to indsatsområder. Endelig er der bevilget midler til ét projekt under indsatsområdet Forskerspirer. På tværs af indsatsområderne er der i de bevilgede projekter nogle fokusområder, som imødekommer nogle af de centrale udfordringer: Side 3

264 De svage elevgrupper Der er primært givet midler inden for de tre første indsatsområder. En stor del af de projekter har fokus på svage elever og på frafaldsproblemerne i regionen. Den seneste år har forskellige rapporter og analyser bekræftet, at der i hovedstadsregionen er væsentlige problemer i uddannelsessystemet. Administrationen udarbejdede i foråret en rapport Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i Region Hovedstaden, som påviste, at der er store geografiske, sociale og kulturelle uligheder i regionen på uddannelsesområdet. For at imødekomme frafaldsproblemerne har regionen støttet forskellige projekter inden for ungdomsuddannelserne. Det gælder fx inden for vejledningsområdet, hvor der er bevilget midler til to projekter, der skal styrke vejledning omkring svage unge. Fx skal projektet Fælles viden bedre forløb! Effektivisering og udvikling af vejledernetværk mellem erhvervs- og produktionsskolerne" støtte de svage i uddannelsessystemet i overgangen mellem en produktionsskole og en erhvervsskole. Projektet skal sikre, at flere unge på en produktionsskole overgår til en erhvervsuddannelse. Projektet Genvej til ungdomsuddannelse skal udvikle og styrke vejledning og information til regionens folkeskoleklasser omkring valg af ungdomsuddannelse. Der er i regionen helt særlige udfordringer omkring tosprogede unge. OECD påpegede i deres review af hovedstadsregionens konkurrenceevne fra januar 2009, at fx tosprogede elever stadig er langt bagud. På erhvervsskoleområdet falder ca. halvdelen af de tosprogede fra. De tosprogede unges udfordringer bliver imødekommet i forskellige projekter. Fx Lige muligheder for alle, hvor formålet er at styrke undervisningen til de uddannelsesfremmede og tosprogede elever. Nye uddannelser Udvikling af nye uddannelser og nye uddannelsesforløb skal både imødekomme de svage elever, men også sikre, at ungdomsuddannelserne giver unge de kompetencer, der efterspørges på det regionale arbejdsmarked. Regionen har støttet en række projekter, som på nyskabende vis har udviklet ungdomsuddannelserne. På erhvervsskoleområdet har Niels Brock åbnet et iværksætterhus, hvor der er fokus på unge iværksættere. Det skal styrke de merkantile erhvervsuddannelser og give eleverne nye udfordringer. På gymnasieområdet har regionen fx givet midler til udvikling og implementering af en ny studieretning i bioteknologi, som skal være med til at sikre, at flere unge tager en naturvidenskabelig uddannelse. Geografiske uligheder Geografisk har regionen også været med til at sikre en ny udvikling på ungdomsuddannelsesområdet. I juni 2009 sagde forretningsudvalget ja til et stort og markant projekt, som skal sikre udbredelse af erhvervsuddannelserne i Nordsjælland. Side 4

265 Projektet Udvikling med udsigt er et samarbejde mellem Erhvervsskolen Nordsjælland og fire nordsjællandske kommuner. Målet er at starte nye lokale afdelinger af erhvervsskolen op og sikre praktikpladser til de unge. Nordsjælland er et uddannelsessvagt område i regionen, og det nye projekt med et samlet budget på 48 mio. kr. skal hæve uddannelsesniveauet i området. Et andet uddannelsessvagt område i regionen er Vestegnen. Her har seks gymnasier dannet et videncenter om fastholdelse og frafald. Videncentret skal afprøve og implementere forskellige tiltag, der kan mindske frafald. Sosu-området Der er i udviklingsmidlerne øremærket midler til sosu-skolerne. Plejeomsorgsuddannelserne har generelt været præget at et stort frafald. I foråret 2008 blev der bevilget midler til et stort sosu-projekt med alle fem skoler i regionen. Projektet har fokus på realkompetencevurdering og mentorordninger, og det skal både mindske frafaldet, men også sikre mere attraktive uddannelsesmiljøer. På sosu-området er der også givet midler til nyudvikling af plejeomsorgsuddannelser, der kan imødekomme nye behov og afhjælpe flaskehalse inden for såvel det kommunale plejeomsorgsområde som hospitalerne. Det er fx bevilget midler til udvikling af en uddannelse som sundhedsservicesekretær og midler til udvikling af nye individuelle erhvervsuddannelser, hvor fx uddannelsesmoduler fra sosu-uddannelsen blandes med moduler fra øvrige erhvervsuddannelser. Organisatoriske principper Foruden faglige indsatsområder understøtter projekterne også de organisatoriske principper i kriterierne. Det drejer sig om tværgående samarbejde, nyskabende karakter, regional forankring og medfinansiering. Generelt er der bevilget midler til uddannelsesprojekter med brede og nye regionale partnerskaber, og der er skabt nye tværgående samarbejder mellem ungdomsuddannelser og øvrige aktører. Fx vil der i projektet Innovation og entreprenørskab i gymnasier i Region Hovedstaden, der skal udvikle innovation i gymnasiet, deltage op til 26 gymnasier fra hele regionen både almene, tekniske og merkantile. I projektet Nye pigeorienterede erhvervsuddannelser er tre store erhvervsskoler gået sammen med de kommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning og forskellige virksomheder om at udvikle og afprøve nye erhvervsuddannelser, der imødekommer både de unges ønsker og arbejdsmarkedets behov. De projekter, der er bevilget udviklingsmidler til, inddrager et bredt udsnit af regionens uddannelsesinstitutioner. Der deltager gymnasier i ni af de bevilgede projekter, mens der er erhvervsskoler med i otte af projekterne og voksenuddannelsescentre med i tre af projekterne. Side 5

266 I en række projekter indgår der advisory boards eller følgegrupper, der kan være væsentlige rådgivere, men som samtidig sikrer en bred formidling af projekterne resultater. I samtlige projekter er der lagt vægt på en regional vidensspredning og formidling af projektresultater. Det sker fx via konferencer, netværk eller forskellige former for informationsmateriale. Samtlige projekter har medfinansiering enten i form af egne midler, statslige eller EUmidler. Samlet er der tale om en medfinansiering på 74 %. Overordnet er der en tendens til en stigning i medfinansiering. Det skyldes blandt andet, at der er kommet flere projekter, som medfinansieres af midler fra EU Socialfond. Der er foreløbig bevilget midler til tre uddannelsesprojekter, som også har fået bevilget midler fra EU Socialfond. Der forventes yderligere to uddannelsesprojekter med finansiering fra EU Socialfond til behandling på forretningsudvalgets møde i september måned. 5. Administrationen af udviklingsmidlerne Administrationen har været i dialog med samtlige projekter, som har modtaget udviklingstilskud. Administrationen har lagt vægt på en dialogbaseret ansøgningsproces, og det har vist sig at være meget succesfyldt. I starten var der et stort behov for at formidle kendskabet til udviklingsmidlerne på de regionale ungdomsuddannelsesinstitutioner, men institutionerne har efterhånden fået et godt kendskab til mulighederne. Administrationen holder dog løbende møder med enkelte eller grupper af uddannelsesinstitutioner for at drøfte aktuelle udfordringer og fremtidige udviklingsprojekter. Administrationen har desuden været med til at igangsætte projekter inden for væsentlige områder og styrke det tværgående regionale samarbejde mellem forskellige geografiske områder og forskellige typer af uddannelser. Det gælder fx inden for vejledningsområdet, hvor administrationen har nedsat en rådgivende styregruppe, som har været med til at pege på konkrete udviklingsmuligheder. Administrationen modtager og godkender årlige statusrapporter fra projekterne samt midtvejsevalueringer. Desuden er administrationen løbende i dialog med de forskellige uddannelsesinstitutioner omkring projekternes udvikling og resultater. 6. Kommende udviklingsprojekter og forventede aktiviteter Administrationen er i dialog med en lang række uddannelsesinstitutioner om kommende projekter. Der bliver i øjeblikket arbejdet på at have otte projektansøgninger klar til behandling på forretningsudvalgets møder i september og oktober Side 6

267 Disse projekter dækker bredt, både når det kommer til deltagende uddannelsesinstitutioner og indsatsområder. To af projekterne indgår som en del af et større vejledningsinitiativ, som er beskrevet i handlingsplanen for den regionale udviklingsplan. Et andet projekt handler om at skabe bedre rammer for, at tosprogede SOSU-elever fastholdes i praktikforløbet. Se bilag 3 for en oversigt over alle bevilgede og forventede projekter. Udover de otte kendte projekter, som der er på vej, er administrationen i øjeblikket i gang med at iværksætte en række større initiativer, som vil blive forelagt forretningsudvalget i begyndelsen af Regionsrådet vedtog i juni måned handlingsplan for den regionale udviklingsplan, som rummer fire initiativer på uddannelsesområdet, som administrationen forventer, vil udmønte sig i konkrete projektansøgninger i løbet af Der vil blandt andet blive igangsat et stort udviklingsprojekt om regional ulighed i uddannelse, hvor en lang række ungdomsuddannelsesinstitutioner vil blive inddraget med henblik på at udvikle metoder, der på flere fronter kan styrke uddannelserne og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Målet med projektet er at reducere nogle af de geografiske uligheder i studieadfærd og uddannelsesniveau, som findes regionen. Det skal bl.a. ske ved at undersøge, hvordan skoler med høj gennemførsels- og overgangsfrekvens organiserer undervisningsmiljøet med henblik på at videregive og implementere best practice-erfaringer til andre institutioner. Side 7

268 Koncern Regional Udvikling Kriterier for tildeling af udviklingsmidler til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden Gældende fra september 2008 Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Dato: 25. august 2008 Mulige modtagere Fastlagt i lovgivningen: Uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskoler, SOSUskoler, Voksenuddannelsescentre herunder også til FVU og Ordblindeundervisning for voksne Tilskuddets karakter Forsøgslignende karakter Formåls- og tidsbestemt Anlægstilskud (der kan ikke ydes grund- og drifttilskud til den ordinære undervisning). Overordnet målsætninger Indsatsområder Ungdomsuddannelse til alle Videregående uddannelse i pagt med regionens behov Uddannelse gennem hele livet 1. brobygning og vejledning i forhold til overgange i uddannelsessystemet, 2. frafald herunder en særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever og kursister, 3. udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov herunder udnytte de nye muligheder for særlige forløb på erhvervsskoleområdet, sikre geografisk bredde i almene ungdoms- og voksenuddannelsernes placering og skabe uddannelser på højt internationalt niveau. 4. samspil med private og offentlige arbejdsgivere herunder bedre sammenhæng mellem skoleog praktikforløb på ungdomsuddannelserne,

269 Organisatoriske principper 5. kompetenceudvikling af arbejdsstyrken herunder både grundlæggende færdigheder og efteruddannelse i overensstemmelse med regionale erhvervsmæssige behov, 6. forskerspirer udvikling af nye og inspirerende muligheder for særligt motiverede eller talentfulde unge. bringer uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere sammen på en ny måde og gerne på tværs af uddannelsesniveauerne der kan også deltage institutioner uden for regionen dokumenterer sin nyskabende karakter og/eller forholder sig til tidligere initiativer inden for området har et regionalt perspektiv, så resultaterne er vigtige for regionens uddannelsespolitiske målsætninger. Projekterne skal have en størrelse og betydning, så det gør en forskel. Opererer med finansiering fra flere parter. Det kan være statslige puljer, socialfondsmidler, egenfinansiering o.l. Side 2

270 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Til: Dato: 25. august 2009 Bilag 3 Uddannelsesprojekter der er bevilget regionale udviklingsmidler Samlet er der pr. 20. august 2009 bevilget ca. 72 mio. kr. i udviklingstilskud til i alt 17 uddannelsesprojekter med en samlet projektøkonomi på 278 mio. kr. Veje videre VUC Hvidovre-Amager Samarbejdspartnere: erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentre m.fl. Støtte unge ordblinde i at gennemføre folkeskoleeksamen og efterfølgende erhvervsuddannelse Bevilget: 2,28 mio. kr./budget: 5 mio. kr. Indsatsområde: brobygning og vejledning Lige muligheder for alle Frederiksberg Voksenuddannelsescenter, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen, Kongsholm Gymnasium Samarbejdspartnere: Professionshøjskolen UCC, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet m.fl. Styrke undervisning af tosprogede og uddannelsesfremmede unge Bevilget: 4,3 mio. kr./budget: 10,84 mio. kr. Indsatsområde: frafald Videncenter om fastholdelse og frafald Høje-Taastrup gymnasium, Avedøre Gymnasium, Tårnby Gymnasium, CPH West, Rødovre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium Samarbejdspartnere: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Ungdomsforskning m.fl. Udvikle og afprøve tiltag, der kan reducere frafald på ungdomsuddannelser primært gymnasier Bevilget: 4,22 mio. kr./budget: 5,99 mio. kr. Indsatsområde: frafald

271 Akademi for Talentfulde unge Nørre Gymnasium Samarbejdspartnere: øvrige gymnasier i regionen, videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder i regionen. Udvikle et sammenhængende treårigt forløb til talentfulde unge i regionen Bevilget: 1,21 mio. kr./budget: 4,56 mio. kr. Indsatsområde: forskerspirer KULT Kunst og kultur Skt. Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium, Nørre Gymnasium Samarbejdspartnere: Ingrid Jespersens Gymnasium, Danmarks Pædagogiske Universitet, Copenhagen Business School, en række kulturinstitutioner inden for oplevelsesøkonomi m.fl. Styrke og udvikle de kreative fag i gymnasiet i forhold til oplevelsesøkonomi Bevilget: 2,06 mio. kr./budget: 9,15 mio. kr. Indsatsområde: Udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov. Videncenter om iværksætteri, innovation og inkubation Niels Brock Samarbejdspartnere: Erhvervsskolen Nordsjælland, Erhvervsakademiet Nord, Hotelog restaurantskolen, Professionshøjskole Metropol, Danmarks Tekniske Universitet m.fl. Styrke iværksætteri på de merkantile uddannelser i regionen Bevilget: 5 mio. kr./budget: 70 mio. kr. Indsatsområde: frafald Realkompetencevurdering og mentorordninger SOSU C, Humanica, SOSU KBH og Diakonissestiftelsen. Samarbejdspartnere: Bornholms sosuskole, hospitaler, kommunale praktiksteder m.fl. Reducere frafald på sosu-uddannelsen og skabe et attraktivt uddannelsesmiljø Bevilget: 6,7 mio. kr./budget: 13,34 mio. kr. Indsatsområde: frafald Nye pigeorienterede erhvervsuddannelser CPH West, Teknisk Erhvervsskole Center, SOSU C Samarbejdspartnere: øvrige erhvervsskoler i regionen, virksomheder og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvikle nye erhvervsuddannelser, der tager hensyn til brancheglidninger og nye jobprofiler Bevilget: 3,84 mio. kr./budget: 20,95 mio. kr. Indsatsområde: udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov Side 2

272 Overgangsprojekt mellem teknisk gymnasium og universitetet Lyngby Tekniske Gymnasium Samarbejdspartnere: øvrige tekniske gymnasier, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, regionale virksomheder m.fl. Sikre at flere elever på de tekniske gymnasier tager en videregående uddannelse Bevilget: 2,75 mio. kr./budget: 4,28 mio. kr. Indsatsområde: brobygning og vejledning Bioteknologi i gymnasiet (4,65 mio. kr. herudover forventes bevilget op til 6,8 mio. kr. i 2009) Helsingør gymnasium og op til 24 øvrige gymnasier i regionen, videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl. Styrke udvikling af en ny studieretning inden for bioteknologi og sikre, at flere tager en naturvidenskabelig videregående uddannelse i overensstemmelse med behovet på det regionale arbejdsmarked Bevilget: 4,65 mio. kr./budget: 12,64 mio. kr. Indsatsområde: udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov Det samarbejdende klasserum nye målgrupper på VUC VUC Lyngby, Frederiksberg Voksenuddannelsescenter, VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen Samarbejdspartnere: DPU m.fl. Øge gennemførsel ved udvikling af ny pædagogik målrettet de unge målgrupper Bevilget: 3,1 mio. kr./budget: 17,75 mio. kr. Indsatsområde: frafald Fælles viden bedre forløb! Effektivisering og udvikling af vejledernetværk mellem erhvervs- og produktionsskolerne Københavns Tekniske Skole Samarbejdspartnere: syv erhvervsskoler og 17 produktionsskoler m.fl. Styrke vejledningssamarbejde mellem erhvervsskoler og produktionsskoler omkring svage unge Bevilget: 1,11 mio. kr./budget: 2,88 mio. kr. Indsatsområde: brobygning og vejledning Ny genvej til ungdomsuddannelse information og vejledning til folkeskolens afgangsklasser Teknisk Erhvervsskole Center Samarbejdspartnere: UU København, Ungdomsuddannelser og UU centre i hele regionen. Side 3

273 Styrke unges forudsætninger for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse Principgodkendt bevilling: 8,5 mio. kr./budget: 19,1 mio. kr. Indsatsområde: brobygning og vejledning Innovationsfabrikken Move & Learn bevægelse, kreativitet og idégenerering Københavns Åbne Gymnasium Samarbejdspartnere: øvrige gymnasier i regionen, Teknologisk Institut, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Copenhagen Business Center m.fl. Udvikle undervisningskoncepter, der bruger bevægelse og innovation til at motivere og udfordre forskellige elevtyper i gymnasiet Bevilget: 2,6 mio. kr./budget: 5 mio. kr. Indsatsområde: frafald Udvikling med udsigt etablering af erhvervsskoleuddannelser i de nordsjællandske kommuner Erhvervsskolen Nordsjælland Samarbejdspartnere: Teknisk Erhvervsskole Center, jobcentre, UU-centre, VUC Nordsjælland m.fl. Flere unge i Nordsjælland tager en ungdomsuddannelse Bevilget: 7 mio. kr./budget: 48 mio. kr. Indsatsområde: Udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov. Innovation og entreprenørskab i gymnasiet CPH West, Ørestad Gymnasium, Helsingør Gymnasium, Rungsted Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, Gammel Hellerup Gymnasium, Handelsskolen København Nord, Lyngby Tekniske Skole Samarbejdspartnere:op til i alt 26 gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Udvikle en regional strategi for innovation og entreprenørskab i gymnasiet Bevilget: 6,05 mio. kr./budget: 27,5 mio. kr. Indsatsområde: udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov Ny uddannelse: sundhedsservicesekretær CPH West, Teknisk Erhvervsskole Center og SOSU C Samarbejdspartnere: øvrige erhvervsskoler i regionen, virksomheder og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvikle nye erhvervsuddannelser, der tager hensyn til brancheglidninger og nye jobprofiler Bevilget: 0,5 mio. kr./budget: 1 mio. kr. Indsatsområde: udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov Side 4

274 Projekter der bliver forelagt forretningsudvalget i september 2009 Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder omkring kompetenceudvikling Projekter der forventes forelagt forretningsudvalget i oktober 2009 Samordnet og differentieret studievejledning i de gymnasiale uddannelser Progression og overgang brobygning fra gymnasiet til de mellemlange videregående uddannelser Overgangsvejledning mellem grundskole og ungdomsuddannelse Grundforløbet den gode overgang mellem grundskole og det tekniske gymnasium SOSU-projekt om tosprogede unge i praktikken Regionalt EGU-center Side 5

275 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 7 Emne: Bioteknologi i gymnasiet 2 bilag

276 Den 21. oktober 2008 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 7 PRINCIPBESLUTNING OM BIOTEKNOLOGI I GYMNASIET ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at forretningsudvalget principgodkender projektet Bioteknologi i gymnasiet under forudsætning af, at mindst fem gymnasier deltager fra januar 2009 og maksimalt 25 gymnasier i løbet af en 3-årig periode, og 2. at de endelige bevillingsmæssige konsekvenser vil blive forelagt forretningsudvalget i november RESUME Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender principper og økonomiske betingelser for et regionalt projekt om bioteknologi i gymnasiet. Projektet skal i overensstemmelse med regionens arbejdskrafts behov motivere flere unge til en videregående naturvidenskabelig uddannelse. Projektet opfylder de kriterier, som forretningsudvalget har vedtaget for tildeling af udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. SAGSFREMSTILLING Baggrund Der har forud for gymnasiereformen været gennemført forsøg med undervisning i bioteknologi i gymnasiet. Forsøget foregik sideløbende med starten af den nye gymnasiereform, hvilket var en væsentlig årsag til, at faget ikke blev implementeret. Det tidligere projekt blev gennemført i samarbejde mellem Frederiksborg Amt og Fyns Amt. Forligskredsen bag gymnasiereformen er efterfølgende blevet enige om atter at gennemføre forsøg med bioteknologi i gymnasiet, og Undervisningsministeriet har i juni 2008 informeret gymnasierne om, at det på forsøgsbasis er muligt allerede at indføre den nye studieretning i bioteknologi for den årgang, som er optaget i 2008, og som skal vælge studieretning i januar Forsøget med bioteknologi i gymnasiet forventes igangsat på en række gymnasier i hele landet, men i særlig grad i Region Syddanmark og i Region Hovedstaden, såfremt der bevilges udviklingstilskud til projektet. Region Syddanmark har bevilget

277 7,5 mio. kr. til deltagelse af 20 gymnasier i regionen. Det er hensigten, at de to regionale projektet indgår fælles aftale om projektorganisation. Formål Projektet skal sikre, at regionens almene og tekniske gymnasier i bred udstrækning deltager i udviklingen af den nye studieretning i bioteknologi, som er i overensstemmelse med de behov, det regionale arbejdsmarked stiller. Den nye studieretning vil i projektet blive udviklet i et forpligtende samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner i regionen, og målsætningen er at motivere flere unge ikke mindst piger til en videregående uddannelse inden for de naturvidenskabelige områder. Den nye studieretning er adgangsgivende i forhold til videregående naturvidenskabelige uddannelser. Bioteknologi er et nyt fagområde i spændingsfeltet mellem biologi, kemi og medicin, og der er i regionen en stor klynge af virksomheder såvel private som offentlige inden for biotek- og medicobranchen, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft. I regionen er der brug for, at endnu flere tager en uddannelse som fx facmaceut, bioanalytiker, sygeplejerske og læge. Projektet understøtter de kriterier, som regionsrådet på møde den 24. juni 2008 vedtog for tildeling af udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Således understøtter projektet indsatsområdet: Nye uddannelser eller uddannelsesforløb i pagt med regionens behov. Ligeledes opfylder det de organisatoriske principper om tværgående samarbejde, nyskabende karakter, regionalt perspektiv og medfinasiering. Rammerne for projektet Bioteknologi i gymnasiet Det er hensigten, at projektet skal omfatte tre årgange, dvs. elever, der starter i hhv. 2008, 2009 og I projektet skal der deltage minimum fem gymnasier fra årgang 2008 og maksimalt 25 gymnasier i alt i løbet af de tre årgange. Samtlige 44 almene og tekniske gymnasier i regionen vil blive orienteret om projektet og få mulighed for at deltage, såfremt de opretter en studieretning med minimum ti elever og sender to lærere pr. årgang på efteruddannelse og selv finansierer lærernes tid i forbindelse med efteruddannelse. Hvis flere end 25 gymnasier ønsker at deltage, vil en styregruppe udvælge deltagere og i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan tage særligt hensyn til geografisk bredde og områder med få, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I projektet giver Region Hovedstaden et samlet udviklingstilskud på 1,3 mio. kr. til projektadministration. Pr. deltagende gymnasium bevilger Region Hovedstaden et udviklingstilskud på maksimalt kr. Tilskuddet til det enkelte gymnasium dækker: kursusafgift for efteruddannelse af op til seks lærere (maks kr.),

278 støtte til blandede studieretninger (=halve klasser) det første år, såfremt det ikke er muligt at oprette hele studieretninger ( kr.), og nyt undervisningsmateriale og -udstyr ( kr. til en regional fond, som de deltagende gymnasier kan søge). Helsingør Gymnasier, som står bag det tidligere forsøg i bioteknologi, vil være projektejer. Samtlige gymnasier vil efter en eventuel godkendelse blive orienteret om rammerne for projektet og få mulighed for at tilmelde sig inden primo november måned Administrationen forventer på den baggrund at forelægge en bevillingssag på næste forretningsudvalgsmøde. Det forventes, at mindst fem gymnasier vil deltage fra første år, fem gymnasier fra andet år og fem gymnasier fra tredje år, således at der i hele perioden deltager minimum 15 gymnasier. Bevillingsramme Det forventede tilskud ved deltagelse af fem gymnasier er 3,55 mio. kr. Det maksimale tilskud ved deltagelse af 25 gymnasier er 12,55 mio. kr. Beløbene forudsætter, at samtlige gymnasier deltager i alle tre årgange og har behov for støtte til oprettelse af blandede studieretninger det første år. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er på budget 2008 inkl. overførsler fra mio. kr. i udviklingsmidler til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner heraf er 7,5 mio. disponeret til godkendte projekter. Hertil kommer de 6,59 mio. kr. som er indstillet bevilget i den foregående sag på denne dagsorden. Bevillingerne ligger således inden for rammen af budget 2008, 2009 og overslagsårene. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget.

279 FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt. Henrik Thorup (O) tilkendegav, at han ikke kan tiltræde indstillingen, da de økonomiske konsekvenser ikke er kendt. Kirsten Lee (B) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Administrationens vurdering af projektet Bioteknologi i gymnasiet (FU) 2. Projektansøgning Bioteknologi i gymnasiet (FU) Sagsnr: Arkiv:

280 Koncern Regional Udvikling Til: forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Mail mhd@regionh.dk Dato: 6. oktober 2008 Administrationens vurdering af projektet Bioteknologi i gymnasiet Projektet understøtter indsatsområdet Nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionen behov. Projektets formål er at sikre, at Region Hovedstadens gymnasier får de optimale rammer i forhold til udvikling af en ny studieretning inden for bioteknologi. Det skal ske gennem en omfattende og bred efteruddannelsesindsats med deltagelse af op til 25 gymnasier og etablering af et regionalt bioteknologinetværk af virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner, der skal understøtte undervisningen i det nye fag. Den regionale udviklingsplan peger på, at det er en væsentlig målsætning for regionen at sikre veluddannet arbejdskraft i pagt med regionens behov og sørge for, at uddannelserne tager hensyn til den teknologiske udvikling og nye forskningsområder. Bioteknologi kombinerer fagligt nye forskningsområder i spændingsfeltet mellem biologi, kemi og medicin, fx nanoteknologi og genteknologi. Der er i Region Hovedstaden en stor klynge af virksomheder inden for området i bl.a. lægemiddel, medico- og biotekindustrien, og de oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det væsentligt, at der i regionen bliver udviklet tiltag, der kan sikre, at flere unge tager en naturvidenskabelige uddannelser bl.a. inden for bioteknologi. En massiv satsning på udvikling af ny studieretning i bioteknologi i regionens gymnasier kan motivere flere unge til at starte på en uddannelse som fx sygeplejerske, farmaceut, læge eller bioanalytiker. Den nye studieretning forventes at tiltrække piger, fordi biologi er en væsentlig del af faget. Forligskredsen bag gymnasiereformen har i foråret 2008 besluttet på forsøgsbasis at indføre bioteknologi som et nyt fag i gymnasiet og dermed åbne op for en ny naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet. Undervisningsministeriet har den 26. juni 2008 meddelt, at det er muligt at indføre den nye studieretning i bioteknologi med den årgang, som er startet i 2008, og som skal vælge studieretning i januar Forsøget med indførelse af en ny studieretning i bioteknologi er nationalt, og en række gymnasier over hele landet forventes at deltage. Dog vil det især være i Region Syd-

281 danmark og Region Hovedstaden, såfremt der bevilges udviklingstilskud til projektet. Region Syddanmark har bevilget 7,5 mio. kr. til, at 20 gymnasier kan deltage. Det er hensigten, at Region Hovedstaden og Region Syddanmark indgår fælles aftale om projektadministration. Det enkelte gymnasium vil i projektet modtage udviklingstilskud til: efteruddannelse for op til 25 gymnasier (maksimalt 6 lærere pr. deltagende gymnasium), støtte til oprettelse af blandede studieretninger det første år (=halve klasser), hvilket er væsentlig for at sætte udviklingen i gang ikke mindst på de mindre gymnasier, og nyt undervisningsmateriale og udstyr. Midlerne skal søges gennem en særlig gymnasial fond/pulje til bioteknologifaget. Det forventes, at regionale virksomheder medfinansierer puljen. Der gives yderligere tilskud til: udvikling af et regionalt bioteknologinetværk med virksomheder og videregående institutioner. Netværket skal sikre relevante virksomhedsbesøg og brobygning, projektadministration herunder evaluering, information og formidling af projektet. Organisatoriske principper Tværgående samarbejde: Projektet Bioteknologi i gymnasiet vil blive etableret som et bredt regionalt projekt. Der er mulighed for, at op til 25 gymnasier (almene og tekniske) kan deltage i projektet i løbet af en treårig periode. Der vil minimum deltage fem gymnasier i projektet. Regionalt vil der yderligere blive etableret et bioteknologinetværk, der omfatter såvel virksomheder som videregående uddannelser, og som skal inddrages i undervisningen i den nye studieretning, bioteknologi. Følgende uddannelsesinstitutioner og virksomheder forventes at blive inddraget i projektet: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Pharma, Abello, BioLocus, Chr. Hansen, Maxygen, Pharmexa og Santaris. Nyskabende initiativ Forud for gymnasiereformen blev der gennemført forsøg med bioteknologi i gymnasiet ved etablering af et valgfag, men forsøgene blev stoppet pga. gymnasiereformen. Evalueringerne fra det tidligere forsøg var meget positive, og det nye projekt vil bygge videre på erfaringerne herfra. Helsingør Gymnasium ved rektor Carl P. Knudsen stod også bag det tidligere forsøg ligesom også Region Syddanmark deltog. Rektor Carl P. Knudsen sidder desuden i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedr. udvikling af faget bioteknologi. Side 2

282 Projektledelsen vil være ved Danske Science Gymnasier (DASG), som har stor erfaring og viden i forhold til naturvidenskabelige udviklingsprojekter. Således vil projektets aktører sikre nyskabende udvikling på området. Regional forankring Samtlige offentlige selvejende gymnasier i regionen (almene og tekniske) vil blive indbudt til at deltage i projektet. Samtlige gymnasier vil blive orienteret om projektet på årlige møder. Der vil minimum deltage fem gymnasier fra 2009 i projektet og maksimalt 25 gymnasier over en 3-årig periode. Skulle flere end 25 gymnasier være interesseret i at deltage, vil en styregruppe udvælge deltagere og i overensstemmelse med målsætningerne i den regionale udviklingsplan tage særligt hensyn til geografisk bredde og områder med få, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Medfinansiering Undervisningsministeriet medfinansierer udvikling og planlægning af fagligt indhold i faget bioteknologi A, kursusudvikling, afholdelse af eksamen herunder opgavekommission, ekstern evaluering af faget bioteknologi A, undervisningen ved oprettelse af hele studieretninger, og færdiggørelsestaxameter ved naturvidenskabelige studieretninger ( kr. pr. elev). Hvert deltagende gymnasium medfinansierer lærernes arbejdstid i forbindelse med efteruddannelse ca kr. pr. lærer, eventuelle udgifter forbundet med oprettelse af blandede studieretninger det første år. Tilskuddet på kr. dækker kun ekstratimer forbundet med bioteknologifaget, og eventuelle udgifter forbundet med oprettelse af blandede studieretninger for årgang 2009 og Det vil minimum være kr. i medfinansiering pr. gymnasium, der opretter blandede studieretninger. Region Syddanmark medfinansierer de faste udgifter til projektledelse og projektadministration i Danske Science Gymnasier (DASG). Side 3

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307 Den 18. november 2008 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 7 BIOTEKNOLOGI I GYMNASIET ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at forretningsudvalget bevilger 4,9 mio. kr. over en treårig periode til, at otte gymnasier kan deltage i projektet Bioteknologi i gymnasiet fra januar RESUME Forretningsudvalget principgodkendte på forretningsudvalgsmødet den 21. oktober 2008 projektet Bioteknologi i gymnasiet under forudsætning af, at mindst fem gymnasier deltager fra januar 2009 og maks. 25 gymnasier i løbet af en treårig periode. Otte gymnasier har efterfølgende tilmeldt sig projektet fra januar Projektet skal i overensstemmelse med regionens arbejdskraftsbehov motivere flere unge til en videregående naturvidenskabelig uddannelse og dermed sikre kvalificeret arbejdskraft til det regionale arbejdsmarked. SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget principgodkendte på forretningsudvalgsmødet 21. oktober 2008 projektet Bioteknologi i gymnasiet under forudsætning af, at mindst fem gymnasier deltager fra januar 2009 og samlet maks. 25 gymnasier i løbet af en treårig periode. Projektejer er Helsingør Gymnasium. Samtlige 44 tekniske og almene gymnasier i regionen er blevet orienteret om projektet og har i forlængelse af forretningsudvalgets principbeslutning fået mulighed for at tilmelde sig fra januar 2009, dvs. med den elevårgang, som er optaget i Følgende otte gymnasier har tilmeldt sig projektet fra januar 2009: Ballerup Tekniske Gymnasium (Teknisk Erhvervsskole Center), Espergærde Gymnasium, Frederiksberg Tekniske Gymnasium (Teknisk Erhvervsskole Center), Helsingør Gymnasium, Ishøj Tekniske Gymnasium (CPH West), Lyngby Tekniske Gymnasium (Teknisk Erhvervsskole Center), Rungsted Gymnasium, Skt. Annæ Gymnasium.

308 Forsøg med den nye studieretning i bioteknologi forventes igangsat på en række gymnasier i hele landet, men i særlig grad i Region Syddanmark og i Region Hovedstaden. Region Syddanmark har bevilget midler til et tilsvarende regionalt projekt med deltagelse af 20 gymnasier i regionen. Det er hensigten, at de to regionale projekter indgår fælles aftale om projektadministration. Formål Projektet Bioteknologi i gymnasiet skal sikre, at regionens almene og tekniske gymnasier i bred udstrækning deltager i udviklingen af den nye studieretning i bioteknologi. Den nye studieretning vil i projektet blive udviklet i et forpligtende samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner i regionen, og målsætningen er at motivere flere unge ikke mindst piger til i overensstemmelse med regionens arbejdskraftsbehov at tage en videregående uddannelse inden for naturvidenskab. Den nye studieretning er adgangsgivende i forhold til videregående naturvidenskabelige uddannelser. Hovedaktiviteter Der gives et samlet tilskud på 4,9 mio. kr. heraf 1,3 mio. kr. til projektadministration og op til pr. deltagende gymnasium til følgende aktiviteter: Efteruddannelse af lærere, Støtte til oprettelse af blandede studieretninger (dvs. halve klasser) det første år, et gymnasium deltager, Nyt undervisningsmateriale og -udstyr, og Udvikling af regionalt bioteknologinetværk mellem gymnasier, videregående uddannelser og virksomheder. Den endelige bevilling er afhængig af, hvor mange gymnasier der har behov for tilskud til blandede studieretninger det første år. Projektet understøtter de kriterier, som regionsrådet den 24. juni 2008 vedtog for tildeling af udviklingstilskud til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Således understøtter projektet indsatsområdet Nye uddannelser eller uddannelsesforløb i pagt med regionens behov. Projektet lever endvidere op til de organisatoriske principper om tværgående samarbejde, nyskabende karakter, regionalt perspektiv og medfinasiering. Forventet bevillingssag i 2010 og 2011 Forretningsudvalget har principgodkendt, at op til 25 gymnasier kan deltage i projektet Bioteknologi i gymnasiet i løbet af en 3-årig periode, dvs. at yderligere 17 gymnasier har mulighed for at deltage fra 2010 eller En del gymnasier har allerede tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektet fra 2010, så administrationen forventer, at der i løbet af en 3-årig periode vil deltage 25 gymnasier i projektet. På den baggrund forventer administrationen en samlet bevillingsramme for projektet på maks. 11,7 mio. kr.

309 Administrationen forventer ultimo 2009 og 2010 at forelægge en bevillingssag for forretningsudvalget om tildeling af tilskud til, at yderligere op til 17 gymnasier kan deltage i projektet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiften kan afholdes af det i budgettet afsatte, idet der for budgetoverslagsårene tages forbehold for den samlede tilskudsramme til regional udvikling. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt. Peter Kay Mortensen (A) deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Mødesag Principbeslutning om Bioteknologi i gymnasiet, forretningsudvalget og tilhørende bilag (FU) Sagsnr: Arkiv:

310 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 8 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag

311 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Telefon Direkte Dato: 26. august 2009 Administrationens vurdering af uddannelsesprojekter Projekt: Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser Teknisk Erhvervsskole Center, CPH West og SOSU C. Projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser understøtter den overordnede målsætning om Ungdomsuddannelse til alle og indsatsområdet Frafald. Der søges samlet 7 mio. kr. til projektet. Projektet søger desuden 7,6 mio. kr. fra EU Socialfond. Ansøgningen behandles på Vækstforums møde den 10. september Samlet projektøkonomi er på 20 mio. kr. Projektet løber over en 3-årig periode. Projektet er del af initiativet omkring vejledningsindsats i handlingsplanen for den regionale udviklingsplan vedtaget den 16. juni Formål Projektet skal mindske de høje frafaldsprocenter på erhvervsuddannelserne (40-60 %) og sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Mange unge på erhvervsuddannelserne har ikke tilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer og har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse. Mentorordninger har en positiv effekt i forhold til fastholdelse, men selvom alle skolerne har arbejdet med forskellige slags mentorer, er arbejdsfeltet endnu så nyt og udokumenteret, at det er vanskeligt at generalisere og pege på best practise. Projektet skal derfor udvikle, professionalisere og afprøve fem forskellige mentorordninger rettet mod særligt udsatte elevgrupper på erhvervsuddannelserne. Målet er at dokumentere, hvilke mentorordninger der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper, og at projektets viden bliver udbredt til regionens øvrige erhvervsuddannelser.

312 Det store antal elever og mentorer, der deltager i projektet samt skolernes størrelse betyder, at projektet rummer en hidtil uset volumen, sammenlignelighed og systematik i forhold til udvikling, afprøvning og evaluering af mentorordninger. Der søges tilskud til følgende hovedaktiviteter: Udvikling af fem slags mentorordninger og kortlægning af eksisterende ordninger nationalt og internationalt. Afprøvning og evaluering af mentorordninger. I alt forventes ca elever at gennemgå et mentorforløb i projektet. Kompetenceløft af mentorer og ledelse. 115 mentorer forventes at blive kompetenceudviklet. Vidensopsamling, vidensspredning og udvikling af værktøjskasse til mentorer. Projektet understøtter regionens organisatoriske principper: Tværgående samarbejde Projektet vil omfatte tre store erhvervsskoler i regionen, som samlet dækker størstedelen af alle erhvervsuddannelser i regionen. Projektet gennemføres i samspil med Center for Ungdomsforskning og Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Desuden indgår en række samarbejdspartnere i et advisory board, som følger og rådgiver projektet. Det drejer sig om repræsentanter fra virksomheder, brancher, kommuner, øvrige erhvervsskoler og ministerier. Nyskabende initiativ Det er i dag et krav, at erhvervsskolerne opretter mentorordninger, men rammerne herfor er meget løse, og der mangler et tværgående samarbejde mellem skolerne. Der mangler en mere systematisk og professionel tilgang til mentorordninger uddannelsesinstitutioner imellem. Der mangler viden om mentorfeltet, som muliggør, at succeserne fra en skole kan overføres til en anden. Projektet ønsker derfor på nyskabende vis at skabe den manglende best practise på området og sikre en regional professionalisering af mentorordningerne på erhvervsskolerne. Regional forankring Projektets partnere er tre store erhvervsskoler i regionen. De dækker størstedelen af den regionale erhvervsuddannelser, og geografisk dækker skolerne Storkøbenhavn og Vestegnen. Desuden er vidensspredning og erfaringsudveksling med regionens øvrige skoler en væsentlig del af projektets aktiviteter. Således vil resultater og erfaringer fra projektet komme de øvrige skoler til gavn. Side 2

313 Medfinansiering Samlet budget er 20 mio. kr. Heraf søges der 7,6 mio. kr. fra EU Socialfond. Desuden medfinansierer uddannelsesinstitutionerne med ca. 5 mio. kr. Projekt: Uddannelsesinstitutionen som kompetencekonsulent Erhvervsskolen Nordsjælland, Niels Brock, Humanica, Handelsskolen København Nord, VUC Lyngby og VUC Nordsjælland. Projektet Uddannelsesinstitutionen som kompetencekonsulent understøtter den overordnede målsætning om læring gennem hele livet og indsatsområdet kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Der søges samlet 3,76 mio. kr. over en 3-årig periode til projektet. Projektet søger desuden 7,5 mio. kr. fra EU Socialfond. Ansøgningen behandles på Vækstforums møde den 10. september Samlet projektøkonomi er 15 mio. kr. Projektet er del af tillægget til Vækstforums initiativkatalog fra Projektet imødekommer desuden udfordringerne i den regionale udviklingsplan omkring uddannelse gennem hele livet. Formål Det overordnede formål med projektet er at styrke kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder i regionen. Det skal ske gennem udvikling af en ny fælles personaleudviklingsfunktion, hvor en række uddannelsesinstitutioner går sammen om etablering af en central HRD-enhed (Human Ressource Development). Den regionale udviklingsplan peger på, at det er væsentligt at styrke kompetenceudvikling i virksomhederne ikke mindst af de mange kortuddannede og ufaglærte, som på sigt risikerer at stå uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke opkvalificerer deres kompetencer. Samtidig har uddannelsesinstitutioner haft svært ved at tilpasse sig behov og udfordringer i de små og mellemstore virksomheder. Det skal projektet Uddannelsesinstitutionen som kompetencekonsulent imødekomme ved at etablere en tværgående enhed, hvor uddannelsesinstitutionerne sammen servicerer og samarbejder med virksomhederne. HRD-enheden skal hjælpe virksomhederne med uddannelsesplanlægning og udviklingsstrategi inden for uddannelsesområdet. Der søges tilskud til følgende hovedaktiviteter: Udvikling og etablering af en central HRD-enhed herunder etablering af kursusportal, der kan effektivisere uddannelsesarbejdet i virksomhederne Styrke læring og kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Projektet vil arbejde med udvikling af sidemandslæring og e-læring på små og mellemstore virksomheder Side 3

314 Netværk og vidensspredning. Der vil blive etableret forskellige netværk og arrangeret møder og seminarer, som skal styrke arbejdet med området for såvel uddannelsesinstitutioner som virksomheder Kompetenceudvikling af uddannelsesinstitutionernes konsulenter og undervisere, således at de i højere grad kan arbejde med relevante uddannelsesudfordringer i små og mellemstore virksomheder. Projektet understøtter regionens organisatoriske principper: Tværgående samarbejde Projektet er et samarbejde mellem seks forskellige uddannelsesinstitutioner både erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne er en videreudvikling af et af de to regionale voksenvejledernetværk. I løbet af projektet vil 20 virksomheder blive tilknyttet HRD-afdelingen, mens yderligere 50 virksomheder vil blive tilknyttet projektet i et læringspanel. Der vil i projektet blive nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra regionens erhvervsorganisationer, fagforeninger og øvrige uddannelsesinstitutioner. Nyskabende initiativ Der har i de seneste år været stor opmærksomhed omkring organisering af efteruddannelsesområdet og der efterspørges initiativer, der kan styrke uddannelsesinstitutionernes samarbejde omkring kompetenceudvikling af kortuddannede og ufaglærte, således at der lægges vægt på en kombination af almene kvalifikationer og faglige kompetencer. Projektet prøver på nyskabende vis at styrke indsatsen, idet der skal udvikles nye metoder, som uddannelsesinstitutionerne kan anvende for at imødekomme uddannelsesbehovet i små og mellemstore virksomheder. For uddannelsesinstitutionerne vil der desuden blive udviklet værktøjer og metoder, der kan øge deres fleksibilitet i forhold til virksomhederne. Regional forankring Der vil i projektet blive afholdt seminarer og workshops, som bredt i regionen spreder resultater og viden fra projektet. Der vil også blive etableret en hjemmeside, som informerer om projektet. Medfinansiering Samlet budget er 15 mio. kr. Heraf søges 7,5 mio. kr. fra EU Socialfond. Desuden medfinansierer uddannelsesinstitutionerne projektet med ca. 3,7 mio. kr. Side 4

315 Koncern Regional Udvikling Kriterier for tildeling af udviklingsmidler til almene ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden Gældende fra september 2008 Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Dato: 25. august 2008 Mulige modtagere Fastlagt i lovgivningen: Uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskoler, SOSUskoler, Voksenuddannelsescentre herunder også til FVU og Ordblindeundervisning for voksne Tilskuddets karakter Forsøgslignende karakter Formåls- og tidsbestemt Anlægstilskud (der kan ikke ydes grund- og drifttilskud til den ordinære undervisning). Overordnet målsætninger Indsatsområder Ungdomsuddannelse til alle Videregående uddannelse i pagt med regionens behov Uddannelse gennem hele livet 1. brobygning og vejledning i forhold til overgange i uddannelsessystemet, 2. frafald herunder en særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever og kursister, 3. udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov herunder udnytte de nye muligheder for særlige forløb på erhvervsskoleområdet, sikre geografisk bredde i almene ungdoms- og voksenuddannelsernes placering og skabe uddannelser på højt internationalt niveau. 4. samspil med private og offentlige arbejdsgivere herunder bedre sammenhæng mellem skoleog praktikforløb på ungdomsuddannelserne, 5. kompetenceudvikling af arbejdsstyrken herunder både grundlæggende færdigheder og efter-