Patienten som partner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten som partner"

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital personaleblad Patienten som partner Patienter skal i fremtiden være mere involveret og aktive i deres egne behandlinger. Pulsen sætter fokus på patienten som partner Læs mere side 6-11 TEMA 4 AUH har fået ny beredskabsplan 14 Lars Nydam har 34 opfindelser undervejs 18 Fælles Akut Afdeling hvad skal det gøre godt for?

2 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Udvikling er målet med akkreditering Redaktion: Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/ac-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard journalist Kasper D. Borch journalist Anne Westh fotograf Tonny Foghmar fotograf Michael Harder fotografelev Kristian Bang grafiker Anne Birgitte Andersen grafiker Gitte Skovgård mediegrafikerelev Signe Harley N. Jensen journalist Line Dalgaard Jensen Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen Layout og foto: Kommunikation Forsidefoto: Tonny Foghmar Pulsen udkommer 4 gange årligt i et oplag på Indlæg til Pulsen skrives i Word og mailes til Indlæg må højest være anslag inklusiv mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene. Spørgsmål om bladet: Kommunikation, Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 30. maj Næste nummer udkommer i slutningen af juni Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. I skrivende stund venter vi på, at IKAS tager stilling til vores akkrediteringsstatus. Og mens vi venter, vil vi gerne sige tak til alle for indsatsen op til og under dette survey. Akkreditering handler om, i hvor høj grad, der er overensstemmelse mellem på den ene side kompetencer, arbejdsgange, retningslinjer, de opstillede kvalitetsmål og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel og så den praksis, vi har. Men i akkreditering vurderes vi mest på, hvordan vi når resultaterne, og mindre på selve resultaterne. I uge 9 havde vi besøg af et surveyor-team fra IKAS, som gik organisationen igennem for at fortælle os, hvor vi kan blive bedre. Når det var muligt benyttede vi i hospitalsledelsen lejligheden til at tage med surveyorne ud på hospitalet. Vi har mødt mange af jer, og vi er utroligt stolte over, hvad vi har set. Vi har eksempelvis set fantastisk flotte forløb for kræftpatienter, hvor de faglige kompetencer naturligvis er afgørende, og hvor forløbskoordinatorernes trækken i trådene og overblik har en vigtig rolle. Og vi har oplevet, at når patienterne blev spurgt, så bekræftede de, at de faktisk fik den hjælp, de havde brug for. Surveyorne er nu taget hjem for at skrive en rapport, som bliver IKAS grundlag for træffe den endelige afgørelse om Aarhus Universitetshospitals akkrediteringsstatus. Det er klart, at vi kan blive bedre, og det har surveyornes besøg da også vist. Men husk, at denne uge har udvikling som mål. Når vi får at vide, hvor vi kan gøre det bedre, så er det bare en ny udfordring. Akkreditering er hverken en eksamen eller en dom. Derfor vil vi benytte lejligheden til at sige tusind tak til jer alle ikke kun for jeres indsats i survey-ugen men for den forskel, I gør hver dag for patienterne, for den faglige kvalitet, der er vores kerne, og for det bidrag, I giver til, at Aarhus Universitetshospital er Danmarks bedste hospital. Venlig hilsen Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll Cheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

3 TEMA Patienten kan selv Læs om, hvorfor patienterne skal involveres mere på AUH i fremtiden side 6 Patientens behov styrer kontakten side 8 Kontakt med hospitalet fra sofaen side 10 Omgivelserne inddrager patienterne side 11 indhold Beredskab AUH har fået en ny beredskabsplan side 4 Jeg kan ikke lade være jeg brænder for det Lars Nydam er serviceassistent og opfinder side 12 Hvordan får du hjælp til din opfindelse? side 13 Pia er en klovn Pulsen fulgte kloven Petunia en tilfældig arbejdsdag side 14 Akutte patienter skal modtages et sted Interview med Ole Mølgaard side 18 Sig undskyld til patienterne side 22 Mere Puls side 23 Min Puls Bo Iversen, overradiograf, bagsiden undskyld

4 Tekst Xime Line Dalgaard lam corempe Jensen rnatusc Foto Michael Foto iminvellum Harder quas Fugleinfluenza og bombetrus ler kom bare an. Hvis en stor ulykke, forsyningssvigt eller en tredje farlig hændelse sker, kan de mindste fejltrin få fatale konsekvenser. Derfor er AUHs beredskabsplaner blevet endevendt og en ny fælles og forbedret version er klar. eredsk Et gasudslip har ramt Aarhus. Byen er på den anden ende, tusindvis af mennesker er berørte og hundreder på vej til hospitalet. Hvad gør vi? Hvordan skal vi hjælpe? Og hvad med de patienter, som allerede er her? Eksemplet er tænkt, men du kan lige så godt begynde at finde svaret. Situationen er nemlig en beredskabshændelse det vil sige en situation, som ikke kan klares med daglig drift - og vil dermed aktivere beredskabet, som er beskrevet i AUHs nye beredskabsplan. Den gælder fra 15. marts Planen er gennemtænkt fra top til tå, så alt er beredt på det værst tænkelige. Den er ens for alle matrikler, tager højde for hændelser både på og uden for hospitalet og har en enkel struktur. Simpel og sikker. Et levn fra før fusionen Den tidligere plan var også brugbar i et nødstilfælde, men tiden var inde til en ny: Levn fra før fusionen spøgte, så en beredskabshændelse på en matrikel ikke altid var en beredskabshændelse på en anden. Skejby fokuserede på brand, bombetrusler og andet, som evakuerer hospitalet, mens det tidligere Århus Sygehus primært tog højde for storulykker uden for hospitalet. Indholdet var godt, men gennem årene er antallet af bilag, papirer og handleplaner vokset uden en fælles opbygning. At finde rundt i beredskabsuniverset kræver sin mand, hvilket ikke dur, hvis uheldet sker. Der skal handles hurtigt, og til dét er den nye plan bedst. Spørg din leder om lokale planer Dokumenterne er dog fortsat mange. Især hvis man medregner de lokale beredskabsplaner, som hver afdeling også har lavet om. Deres indhold kan godt fortsat være det samme, men nu er de lokale planer bygget op på samme måde, som den overordnede plan. Det er vigtigt, at du orienterer dig i den, så du kender din rolle også selvom vi forhåbentlig aldrig får brug for planen. Er du i tvivl, så spørg din nærmeste leder, som kender til jeres lokale plan, samt ændringer. For selvom beredskabsplanen nu er færdig, så bliver den evalueret. Bare for en sikkerheds skyld. Den Ny Beredskabsplan gælder fra 15. marts 2014 på alle matrikler. består af en fælles plan for hele hospitalet. Den er inddelt i tre delplaner; (1) krisestyrings organisation, (2) indsatsplaner/ instrukser/funktionskort/lister og (3) bilag mv. Dertil kommer hver afdelings lokale beredskabsplan. udgår fra AUHs beredskabsorganisation: Sanne Fisker, Sofie Helleberg, Jørgen Johannsen og Michael Baden Sørensen. kan du læse mere om på AUH-Intra under Hjertestop Beredskab Brand 4 Aarhus Universitetshospital Pulsen

5 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Her er fire eksempler nogle er virkelige, nogle er øvelser: ab Hvad er en beredskabshændelse? En beredskabshændelse er en situation, der ikke kan håndteres med de tilstedeværende ressourcer og vanlige procedurer. Den nye plan skelner mellem fire typer bered skabs hændelser. De to første er situationer uden for hospitalet, mens de to sidste sker på hospitalet. Storulykke/crowding: Stor ulykke med mange tilskadekomne/flere samtidige ulykker, som giver mange patienter til hospitalet. CBRN: Hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare midler, samt smitsomme sygdomme, hvor de involverede skal på hospitalet. Forsyningssvigt: Problemer med strøm, el og vand på hospitalet. Brand, trusler og evakuering: Hvis hospitalet brænder, rammes af bombetrussel m.m. Storulykke: Brand på kollegium 5. december 2011 opstår der brand på et kollegium i Gellerup. Branden er så voldsom, at hospitalet kontaktes, og beredskabsplanen sættes i gang, da man forventer op mod 60 er røgforgiftet. Mange patienter på en gang kræver en ekstra indsats, som skadestuen ikke kan håndtere alene. Beredskabet bliver dog afblæst, da antallet af tilskadekomne nedskaleres. CBRN: Mystisk syge hotelgæster 13. april 2011 får hospitalet en melding om 25 hotelgæster, der er meget syge bl.a. med blodig diarré. De er til et vandpolostævne med deltagelse fra Indien med 1000 personer heraf 250 deltagere. Beredskabet bliver igangsat, da der skal skaffes ekstra isolations- og intensivpladser og organiseres, hvordan de smittede patienter skal modtages. Der var tale om en øvelse. Forsyningssvigt: Forurenet vand på hospitalet 21. august 2010 kontakter embedslægen sygehuset på Nørrebrogade. Meldingen er, at vandet på hele matriklen undtagen højhuset er forurenet. Situationen er farlig, da vandet kan forgifte patienterne. Derfor bliver beredskabet aktiveret, og på få timer sikres rent drikkevand til alle afdelinger ved hjælp af tankvogne og vanddunke. Der var drikkeforbud til 25. august. Brand, trusler og evakuering: Svovllugt på OVA 29. november 2013 breder sig en lugt af svovl på Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit OVA. Da Teknisk Afdeling ikke kan få lugten væk, og personalet får det dårligt, bliver beredskabet aktiveret. Politi og brandvæsen ankommer, og afsnittet bliver til et skadested og evakueres. Der var tale om en øvelse med udgangspunkt i en episode på Bornholms Hospital. Aarhus Universitetshospital Pulsen

6 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Tonny Foghmar Patienten kan selv Patienterne skal ikke bare behandles. De skal være med, deltage i beslutninger, behandling vi skal involvere dem! Sådan lyder den ideologi, som har gjort indtog på Aarhus Universitetshospital, og som vi i dette nummer af Pulsen zoomer ind på: Hvordan arbejder vi med patientinvolvering? Hvad skal det gøre godt for? Og hvad siger patienterne overhovedet til det? En ung mand er blevet opereret for betændelse i sine tarme. Han har det fint og er sendt hjem, men erfaring viser, at han nok kommer igen. Dehydreret og syg. Men i stedet for at vente på, at han skal genindlægges, skal han selv på banen. Han skal selv holde øje med sin væskebalance, monitorere i hjemmet og forebygge fra sofaen. Sådan lyder det initiativ, som Kirurgisk Afdeling P er i færd med at udvikle et af mange tiltag med patientinvolvering. Ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger deltager lige nu i Projekt Patientinvolvering, og senest har Trygfonden bevilliget 4,9 millioner kroner til et patientinddragelsesprojekt, som hospitalet er med i. Vi skal have patienterne på banen, siger Lisbeth Kallestrup, centerchef i Abdominalcentret og ansvarlig for patientinvolvering på AUH: Patienterne skal være med til at træffe beslutninger om, hvilken behandling de skal have, og de skal deltage aktivt, når den skal udføres. Jo mere patienten er med, desto bedre resultat Og dét er der bestemt en god grund til, forklarer Lisbeth Kallestrup: Først og fremmest så vil patienterne gerne selv. De er kritiske borgere, som kan meget, og som er vant til at blande sig, så selvfølgelig skal de have indflydelse, når de er syge. Dernæst så er patientinvolvering vejen til den bedste behandling. Internationale studier viser nemlig, at det øger livskvalitet, patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Når vi involverer patienten, sikrer vi, at behandlingen passer præcis ham og hans hverdag. Samtidig beholder patienten kontrol over sin krop, sin sundhed, sin autonomi og sit liv, hvilket alt sammen fører til et godt patientforløb. Dermed også et patientforløb, som giver nye muligheder på hospitalet Er der penge at spare? For når nogle patienter pludselig kan klare meget selv, så behøver de ikke blive indlagt. De behøver mindre hjælp, og dermed sparer hospitalet penge. Eller hvad? I nogle tilfælde kan vi forhåbentlig frigive ressourcer, og vi får mulighed for 6 Aarhus Universitetshospital Pulsen

7 at opprioritere svage patientgrupper, siger Lisbeth Kallestrup, men tilføjer straks: Vi lader selvfølgelig ingen patienter i stikken. Som alt andet skal patientinvolvering ske ud fra en vurdering af hver enkelt patient, og på den måde bliver sundhedspersonalet aldrig overflødigt. Vi skal hjælpe patienten. Og vi skal huske, at nogle gange kan hjælpen også være, at vi bestemmer for patienten. Det er fremtiden I første omgang er patient involvering på AUH også mere en investering end en besparelse. Hospitalet og res ten af Danmark er godt med, ligesom USA og Canada, og vi skal fortsætte de gode takter. At få patientinvolvering til at være en del af hverdagen kræver, at vi finder tiden til det, at vi får det gjort, og at det bliver en vane. Det kan være svært i praksis, siger Lisbeth Kallestrup. Heldigvis er hun fortrøstningsfuld, og hun glæder sig til at flere initiativer ser dagens lys. Kirurgisk Afdeling P tester allerede deres ideer til patientinvolvering. Det samme gør resten af Projekt Patientinvolvering, som forventes afsluttet i foråret. Patientinvolvering en kort forklaring Patientinvolvering er et omdebatteret begreb, da der hersker stor uenighed om, hvad det egentlig er. På AUH gælder følgende: Patientinvolvering er at engagere patienten og pårørende i at deltage i både beslutning om og udførsel af behandlingen. Vi arbejder ud fra principperne Fælles Beslutningstagning og Brugerstyret Behandling. Fælles Beslutningstagning: Lægen og patienten beslutter sammen, hvilken behandling, der skal gives. Fx psoriasispatienten, som i dialog med lægen finder frem til, hvilken creme der bedst passer til ham. Brugerstyret Behandling: Patienten deltager aktivt i sin behandling. Fx diabetespatienten, som selv måler stofskifte, doserer insulin osv. Du kan læse mere på AUH-Intra under patient >patientinvolvering, samt i e-dok. Projekt Patientinvolvering I alt ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger arbejder i 2013 og 2014 med patientinvolvering. De tester og udvikler tilbud med hjælp fra HR-Afdelingen. Her er et par eksempler: Vejledning af kræftpatienter: Når en patient skal have kemobehandling, er der mange ting at tage højde for. Med udgangspunkt i patienten vil Onkologisk Afdeling D arbejde med individuel tilpasset vejledning, og metoder til at involvere patienten ikke blot informere. Træn hjemme med SMS: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen vil gerne have patienterne til at træne derhjemme. De håber at kunne fremme hjemmetræningen ved at hjælpe patienten med at sætte mål, som passer til ham, samt støtte via SMS. Forældre behandler dehydrerede børn: Når små børn får maveinfektioner/dehydreres skal forældrene på banen. Derfor udarbejder Børneafdeling A materialer til forældrene om deres rolle og opgaver, så de kan behandle barnet i eget hjem. Aarhus Universitetshospital Pulsen

8 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar TEMA indledning Patientens behov styrer kontakten til ambulatoriet Spørgeskema, opringninger og fleksible tider i ambulatoriet har erstattet faste kontroller i epilepsiambulatoriet. AmbuFlex hedder ordningen, hvor Region Midtjylland er pioner. Nu er det patienten, der sætter dagsordenen med sine svar og kommentarer i spørgeskemaet. Vi skal som sundhedspersonale ikke tolke på, hvor problemerne ligger. Så enkelt forklarer sygeplejerske Birgitte Hanner en af de væsentlige fordele, hun ser ved AmbuFlex en ny form for ambulant kontakt med hospitalet, som gennem snart to år har været et tilbud til hovedparten af Neurologisk Afdelings epilepsi-patienter. Birgitte Hanner er en af de tre erfarne sygeplejersker, som er fast knyttet til Ambuflex. Sygeplejerskerne har tre faste dage om ugen med konsultationer, men mange kontakter med patienterne foregår nu via spørgeskema og telefon. Hver dag tjekker de, om der er kommet svar på udsendte spørgeskemaer, som de skal følge op på enten med en opringning eller med en aftale om et besøg hos sygeplejerske eller læge. Nem visitation Spørgeskemaet, der er omdrejningspunktet for AmbuFlex, er udviklet af VestKronik på Regionshospitalet Herning. Det er også her, man samler og bearbejder data fra patienternes besvarelser, som herefter hurtigt bliver videresendt elektronisk til ambulatorierne. Patienternes svar bliver brugt til at sortere og visitere, og giver i højere grad patienterne indflydelse på, hvornår de skal til kontrol. Ideen er, at patienten selv er med til at vurdere behovet for kontakt. Systemet er dejligt overskueligt. Jeg kan ved hjælp af farvekoderne rød, gul og grøn se, hvordan jeg skal handle, siger Birgitte Hanner og uddyber: Grøn betyder, at patienten ikke beder om opfølgende kontakt, og patientens svar giver heller ikke anledning til at vi skal tage kontakt. Er farven gul, betyder det, at vi skal vurdere, om patienten skal ringes op. Enten på baggrund af et svar eller fordi, patienten selv beder om det. Målet er at nå Sygeplejerske Birgitte Hanner har et godt overblik over status på en patient, når hun henter spørgeskemaerne ind i EPJ, hvor hun både kan se patientens svar og øvrige data i den elektroniske journal. 8 Aarhus Universitetshospital Pulsen

9 kontakten indenfor en uge. Er farven rød, har patienten et behov, som vi skal handle på med det samme. Plads til de svære spørgsmål Der er nogle gennemgående spørgsmål i skemaet og desuden plads til at tilføje spørgsmål, der er relevante for specifikke patientgrupper. Nogle af spørgsmålene hører til i den meget personlige kategori, som Birgitte Hanner udtrykker det. Til de personlige, svære emner hører blandt andet, om patienterne oplever manglende lyst til sex, eller om de har depressive tanker herunder måske tanker om selvmord. Birgitte Hanner oplever, at en del patienter i første omgang kan finde det svært at se, at de spørgsmål har relevans i forbindelse med deres epilepsi og behandling. Patienterne tænker ofte ikke selv over, at der kan være sammenhæng mellem deres sygdom og andre problemer, som opstår. Det kan også være kognitive problemer som koncentrationsbesvær eller følelsen af let at blive aggressiv alt sammen noget, vi kan spørge ind til ved hjælp af spøgeskemaet, forklarer Birgitte Hanner. På den måde bliver det mere håndterbart for både patient og hospitalspersonale at komme ind på problemerne, mener hun. Tre fjerdele med AmbuFlex har været i drift siden marts 2012 på Neurologisk Afdeling F i Aarhus, og blev hurtigt efter taget i brug på de to øvrige epilepsiambulatorier i Region Midtjylland. Modellen benyttes bl.a. også til patienter med søvnforstyrrelser og patienter med nyresvigt, fortæller overlæge Niels Henrik Hjøllund, VestKronik. Han står bag udviklingen af AmbuFlex og de tilknyttede forskningsprojekter. I alt er fire diagnosegrupper i pilotfase og syv på venteliste. Neurologisk Afdeling F har vurderet, at omkring tre fjerdedele af afdelingens epilepsipatienter kan have glæde af den fleksible ambulatorieordning. Enkelte siger desuden nej tak til tilbudet og får i stedet faste indkaldelser til besøg i ambulatoriet. Der var ved en opgørelse i slutningen af 2013 sendt knap 4000 spørgeskemaer ud til epilepsipatienter i hele regionen. Svarprocenten var 91,4 procent. Godt halvdelen af patienterne bad selv om en opfølgende kontakt med hospitalet eller hospitalet skønnede, at der var behov for at kontakte patienten. De øvrige patienter tilkendegav, at der ikke var brug for kontakt i denne omgang. VestKronik Vestkronik er en fælles betegnelse for en række parallelle projekter ved Hospitalsenheden Vest. Her indsamler man patientrapporterede oplysninger til brug for udvikling og forskning. Formålet med AmbuFlex At skabe fleksible ambulante forløb for kroniske patienter At give mulighed for konsultation ved behov At udnytte ressourcerne bedst og bruge dem, hvor behovet er størst At gøre patienten til en aktiv medspiller i sin behandling At indsamle data til kvalitetsudvikling og forskning Aarhus Universitetshospital Pulsen

10 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar TEMA Kontakt med hospitalet fra sofaen Linda Skyttehave er glad for at kunne sidde hjemme og i ro og mag tænke over sine svar på spørgsmålene fra epilepsiambulatoriet. Hovedparten af epilepsipatienterne i Neurologisk Afdeling F får nu tilbudt en fleksibel ambulatorie-ordning. Linda Skyttehave er af patienterne, og hun er begejstret. Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først. Linda Skyttehave var 21 år, da hun i 1997 uden forvarsel fik et epilepsi-lignende anfald, mens hun kørte bil med en veninde som passager. Heldigvis var farten lav og uheldet ikke fatalt hverken for hende eller hendes passager. Men et år senere var en mistanke bekræftet. Den unge kvinde skulle indrette sit liv efter den kroniske sygdom: epilepsi. I starten var der mange hospitalsbesøg, men nu holder medicin mig stabil. Derfor har de faste kontroller på det seneste mest foregået sådan her: Hej, hvordan går det? - Tak, godt. Fint. Så på gensyn næste gang, fortæller Linda Skyttehave. To gange har hun været ude af den medicinske behandling. Den ene gang fordi Linda Skyttehave og hendes mand planlagde deres første barn en datter der nu er 11 år. En søn kom til fem år senere, men da nåede hun ikke at stoppe den medicinske behandling, før hun var blevet gravid. Det gav heldigvis ingen problemer. I det hele taget har Linda Skyttehave det godt og mærker i det daglige ikke meget til sin sygdom. Men jeg har indset, at jeg skal være i behandling resten af livet, konstaterer hun. Voldsomme spørgsmål Da Linda Skyttehave ikke mærker bivirkning er ved medicinen, bliver hun kun mindet om sin sygdom, når hun skal til kontrol i epilepsi-ambulatoriet. Derfor blev hun meget overrasket, da hun først på året modtog en tyk kuvert fra Neurologisk Afdeling med et langt spørgeskema. 10 Aarhus Universitetshospital Pulsen

11 Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først. Hvorfor skal jeg svare på alle de spørgsmål? Nogle af spørgsmålene var også lidt voldsomme: For eksempel, om jeg havde været trist eller ligefrem havde tænkt på at gøre en ende på livet. Men jeg opdagende, at jeg hurtigt kunne svare nej til en hel del. Så det tog faktisk ikke lang tid at komme igennem. Og det var rart at sidde hjemme i sofaen og have mulighed for at overveje spørgsmål, som der sædvanligvis ikke er tid til at komme ind på ved en kontrol. Genial ordning Linda Skyttehave benyttede muligheden for at bestille en opringning fra en sygeplejerske. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det skete. Det var trygt. Jeg fik uddybet nogle spørgsmål og fandt blandt andet ud af, at spørgeskemaet også gælder i forhold til at vurdere, om jeg må køre bil. Nu har Linda Skyttehave sagt nej tak til de faste konsultationer. I stedet vil hun fremover benytte sig af AmbuFlex, som ordningen med spørgeskema, telefonopringninger og konsultationer efter behov, hedder. Det er simpelthen en genial ordning for mig, fastslår Linda Skyttehave med et stort smil. Valg mellem digital eller papir Patienterne kan vælge mellem at besvare spørgeskemaet elektronisk eller sende en papirudgave, der så skannes ind hos Vestkronik. Ifølge overlæge Niels Hjøllund, VestKronik, er der kun en maginal ekstra udgift forbundet med at aflæse papirbesvarelserne elektronisk. Til gengæld får man de patienter med, som ikke bryder sig om at svare via internettet. Omgivelserne inddrager patienterne I efteråret var sygeplejerskerne Anne Beck og Gunvor Thyssen på studieophold på et hospital i Manchester, England. Til dagligt arbejder de begge på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V og i Manchester forventede de at skulle se, hvor gode det engelske personale var til at inddrage patienterne. Men de blev skuffet. Eller måske rettere glædeligt overrasket. Vi opdagede, at de egentlig ikke arbejdede så meget anderledes end os, fortæller Gunvor Thyssen, og fortsætter: Men vi så til vores overraskelse, at der var noget at hente i den måde, som de havde indrettet sig på, og de redskaber der var til rådighed for patienterne og personalet. Patienterne havde et vaskerum, hvor de kunne vaske deres eget tøj, der var et køkken hvor de kunne lave mad, kaffe, te osv. Og de patienter som var i stand til det, skulle selv klare deres medicinering. De havde et skab med kodelås på, hvor alt patientens medicin lå i. Patienterne fik koden og stod så selv for at tage den korrekte dosis medicin, hvis de var i stand til det. Ellers hjalp personalet. På den måde følte patienterne sig mere i kontrol og trygge ved at tage medicin. Også når de skulle hjem, siger Anne Beck. Alle patienter på afdelingen havde desuden to tavler ved deres seng. Den ene af tavlerne kunne patienterne bruge til hvad de havde lyst til. Det kunne for eksempel være billeder af familien eller datoer for fremtidige undersøgelser. Afdelingen i England har ikke via forskning undersøgt, hvad deres måde at bruge omgivelserne på konkret betyder for patienterne. Gunvor Thyssen og Anne Beck har ved hjælp af kvalitative patientinterviews undersøgt patienternes oplevelse af omgivelserne i relation til patientinddragelse. Omgivelserne medfører, at patienterne føler sig mere uafhængige, ansvarlige, normale, trygge, har højere selvtillid og, at de har mere kontrol med deres situation. En ting som Anne Beck og Gunvor Thyssen nu arbejder på at indføre på deres afdeling er en notesbog. Patienterne i Manchester havde en notesbog hvor de skrev noter, planer og spørgsmål ned. Det fungerede rigtig godt. De pårørende og patienterne kunne på den måde nemt følge med i behandling og udredning og kunne derved nemmere blive inddraget i stuegangen. Det var meget simpelt, men det fungerede, siger Anne Beck. Selvom en notesbog er en relativ lille og enkelt ting, er det vigtigt med grundig information til personale før implementering på Afdeling V, konstaterer Gunvor Thyssen. Det er lettere at ændre omgivelserne i stedet for at ændre en kultur, men det tager også tid at lære at benytte sig af nye omgivelser. Aarhus Universitetshospital Pulsen

12 Tekst Kasper D. Borch Foto Michael Harder Jeg kan ikke lade være jeg brænder for det Lars Nydam er ikke helt som alle andre. Han er en opfinder. P.t. har han 34 opfindelser undervejs. Nogle er stadig meget langt fra produktion, mens der er lavet prototyper af andre. En af de opfindelser som er på prototypestadiet er en traumegavl som kan deles på midten og dropstativer som er sammenklappelige ved transport, men stadig brugbare. Idéen opstod pga. nogle farlige situationer, der var tæt på at koste patienter livet. Opfindelsen mindsker ifølge Lars Nydam de farlige situationer betydeligt og vil potentielt kunne betyde væsentlig hurtigere behandling af patienter i livstruende situationer. Jeg har arbejdet med det her i tre år og brugt min fritid, ferie og afspadsering på det. Jeg brænder virkelig for det, siger Lars Nydam, som arbejder som serviceassistent på Neurokirurgisk Afdeling NK. Rygterne om Lars Nydams evner som innovatør og opfinder spreder sig. Han bliver nu jævnligt kontaktet af andre som også har gode idéer, og som gerne vil have hans hjælp. Også kolleger, der ønsker Lars hjælp til at forbedre dagligdags processer kommer jævnligt forbi. Men jeg må i stigende grad sige nej til at hjælpe, da det er fritid, jeg skal bruge på det. Og det er svært. Hvis jeg kunne blive frikøbt, så ville det jo hjælpe en del på det. Lars Nydam oplever også, at hans titel har givet og giver nogle udfordringer. Som jeg ser det, er man ikke vant til at der kommer opfindelser fra min del af organisationen. AUH og regionen er mere gearet til, at det kommer fra sygeplejersker, jordemødre, læger og lignende. Jeg har en baggrund med bl.a. to HTX-uddannelser, og jeg har i en årrække været selvstændig håndværker, så jeg er vant til at kigge rationelt/kritisk på tingene og finde løsninger og smartere måder at gøre tingene på. Men fordi jeg er på det trin på stigen, jeg er, så kan det være svært at trænge igennem hos nogle, siger han og understreger, at han nu får god opbakning fra afdelingsledelsen. Især professor Jens Chr. Sørensen har hele vejen været en stor faglig og psykologisk støtte for Lars. Om gavlen ender i masseproduktion er endnu ikke sikkert, foreløbig forhandles der om at få produceret 8 gavle og få dem testet på afdelingen. 12 Aarhus Universitetshospital Pulsen

13 01_40pt Hvad er din idé? indledning Du har en fremragende idé. Men er idéen din egen? Og har du også styr på, hvordan du får den ud over rampen, sat i produktion, markedsført og solgt? 3 gode råd Beskriv din idé og skitser den det nytter ikke bare at tale om den, en tegning på en serviet er ikke nok Test den/udfordr den Afdæk behovet hvem er det, som savner din idé? Bing! Den berømte tegneseriepære lyser, en idé er født, og lige om lidt begynder pengene at vælte ind på kontoen. Det lyder dejlig let, men sådan er verden ikke helt skruet sammen. Det er noget mere besværligt ude i virkeligheden. For at gøre besværet mindre og idéerne endnu bedre, kan du som ansat på Aarhus Universitetshospital og i Region Midtjylland få hjælp til at få en idé flyttet fra idéstadiet og til et færdigt, salgbart produkt. Men før vi skal til at tælle millionerne, skal vi spole lidt tilbage for at få starten med. Den første barriere kan sagtens være at få andre til at forstå idéen. Sådan helt grundlæggende at kunne forklare, hvad idéen i det hele taget går ud på. Hvis man er brød højt specialiseret inden for et område, kan det være svært at formidle idéen kort og kontant. Og det er vigtigt at kunne, når man skal sælge idéen og komme videre fra startstadiet, siger Klaus Veng, projektleder hos MedTech Innovation Center (MTIC), der hjælper AUHs personale med at udvikle deres idéer til reelle produkter Regionen ejer faktisk din idé En ting som ofte overrasker er, at du har pligt til at indberette en idé til en opfindelse, hvis den er udtænkt i forbindelse med dit arbejde. Herefter skal Region Midtjylland beslutte om de vil overtage rettighederne til din opfindelse. Det kan være svært at forstå, men det er faktisk lovbestemt. Det kunne godt stå tydeligere, medgiver Allan Tambo Christiansen, AUH Innovation. Mange har følelsen af at idéen bliver taget fra dem, men i stedet skal man se det som, at man faktisk får rigtig god hjælp. Der er ofte lang vej fra idé til produkt, og inden for det medicotekniske område er der så mange forskellige regler og faldgruber, at det er rigtigt svært at have kompetencer eller nok viden selv. Det kan f.eks. være spørgsmål om patentrettigheder, ophavsret og mange andre ting. Og det er endda inden vi er nået til produktion, markedsføring og salg, siger Klaus Veng. Plads til flere idéer Selv om der kommer mange gode idéer frem, er der altid plads til endnu flere. For nogle kan det være svært at skaffe det rum, der giver tid til at udvikle idéer, for andre er det en del af erhvervet, konstaterer Klaus Veng, der understreger, at de gode idéer kan komme fra alle faggrupper. Men en god idé er ikke nok, du skal også have energien til det. Der er ikke nogen let vej, man skal være engageret og lægge masser af energi og tid i det, siger Allan Tambo Christiansen, og kommer med et sidste godt råd, hvis man har en god idé. Tag fat i din nærmeste leder, prøv idéen af på ham/hende og så tag fat i AUH Innovationsteamet. Hvor kan du få hjælp? AUH Innovation: Hvis du er i tvivl, hvor du skal bevæge dig hen, så kan Allan Tambo Christiansen hjælpe dig på vej Technology Transfer Office: Kontakt dem især vedr. rettighedsforhold. De hører til på Aarhus Universitet men servicerer også Region Midtjyllands hospitaler MedTech Innovation Center (MTIC): Kontakt dem især omkring forretningsudvikling. En selvejende fond etableret med bevilling fra Vækstforum i Region Midtjylland og EU s strukturfonde Midtlab: Understøtter med metoder, viden og inspiration. Hører under Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Pulsen

14 Tekst Xime Tonny lam Foghmar corempe Foto rnatusc Tonny Foto Foghmar iminvellum quas 01_40pt indledning P IA ER EN KLOVN Pia Cisko var oprindeligt hun sygeplejerske på Børneafdeling A4 i Skejby. I 2004 tog hun springet og startede på hospitalsklovneuddannelsen. Mest som et supplement til sygeplejen, men efter få år stoppede hun helt som sygeplejer ske, og i dag er klovneriet en fuldtidsbeskæftigelse. Petunia har været en fast del af Kirurgisk Børneafsnit på Nørrebrogade hver onsdag formiddag i de seneste syv år. Vi klovne betragter os som en del af afdelingen. Jeg har stor respekt for personalet og det de gør, men jeg bliver selv i rollen som klovn. 14 Aarhus Universitetshospital Pulsen

15 09:00 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Pia er ved at gøre sig klar til skiftet mellem Pia og klovnen Petunia. Klovnefiguren, som har fulgt hende gennem de sidste 10 år. 09:50 De to klovne starter med gennemgang af dagens patienter. De bliver sat grundigt ind i, hvilke børn der er indlagt, og hvordan humøret er i dag. Der er allerede krav fra flere af børnene om et besøg, samt en bestilling fra Kirurgisk Ambulatorium. 10:05 09:40 Petunia og Zippo er på vej til dagens vagt. Zippo er i gang med uddannelsen til klovn, og for at forbedre sin klovnefigur er han i dag på job med Petunia. De har aldrig før været klovne sammen, men det viser sig hurtigt, at kemien passer perfekt. Cathrine Maria, 1 år. Petunia nærmer sig forsigtig hendes stue. Cathrine Marie er døv, og er indlagt et par dage for at få lagt et cochlear implantat, for på sigt at kunne lære at høre. Ved hjælp af overdreven mimik krydret med noget der kunne være en fransk børnesang, samt forsigtige bevægelser med hænderne har Petunia nu fået den lille piges fulde opmærksomhed. Gråd er erstattet af klukkende latter og stemningen er nærmest magisk. Aarhus Universitetshospital Pulsen

16 Fakta om starten på hospitalsklovnene: I 2000 blev foreningen Humor og Helbred stiftet af overlæge Ole Helmig fra det daværende Århus Sygehus, sammen med skuespiller og socialpædagog Birgit Bang Mogensen. I dag er der over 20 hospitalsklovne fordelt over landets hospitaler, og der er stadig brug for flere. 10:45 Læs mere på Lauge er en genert dreng på 3 år, som er indlagt i tre dage med en byld i maven og lungebetændelse. Der går lidt tid, før han overgiver sig til de to fjollede gæster, men det hele ender med, at han glemmer alt omkring sig. 10:20 Pippaluk, som i øvrigt betyder snefnug, 4 år, er indlagt i et par dage med en byld på halsen, og har lige fået en velfortjent is. 16 Aarhus Universitetshospital Pulsen

17 11:10 På briksen ligger Josefine på 6 år. Hun er iført et sæt håndværkerhøreværn med musik, som hendes far har taget med fra jobbet som murer. Både mor og far ler højt, mens personalet er i gang med at skære gipsen på Josefines ben op. Gipsningen er et led i behandlingen for klumpfod. Høreværnet skal beskytte hende mod støjen fra saven og dæmpe frygten. Men nu er klovnene her og alt andet er ligegyldigt. Inden Josefine når at opdage det, har hun fået gipsen af for derefter at få monteret en ny gips. 12:00 Adam, 8 år, er dagens sidste patient. Han er blevet opereret for en tumor på låret. Petunia finder sæbeboblerne frem og lader Adam puste dem ud over stuen. I takt med, at boblerne suser gennem luften, lyser hans ansigt op i et stort smil. 12:15 Dagens klovnevagt er slut. Pia har pakket Petunia ned i kufferten, og er på vej videre til møde med de andre i gruppen omkring hospitalsklovneuddannelsen. Aarhus Universitetshospital Pulsen

18 Tekst Xime Line Dalgaard lam corempe Jensen rnatusc Foto Foto Tonny iminvellum Foghmar quas Én akutmodtagelse hvad skal det dog gøre godt for? Aarhus Universitetshospitals akutte patienter skal modtages ét sted: Fælles Akut Afdeling. Men før den overhovedet er på plads, ulmer det i krogene. Er det virkelig det bedste for patienterne? Kan man rekruttere speciallæger hertil? Er det spild af ressourcer? Vi har sat Fælles Akut Afdelings ledende overlæge Ole Mølgaard stævne. På Ole Mølgaards opslagstavle hænger en tegning. Ved første øjekast ligner det tilfældige kruseduller af læger, ambulancer og patienter, men der er mere på spil. Tegningen viser fremtidens organisering af AUHs Akutafdeling. Region Midtjylland satte akutplanen i gang i 2007, og i Aarhus forventes alt fuldført, når akutafdelingen flytter til de nye bygninger i 2016 alligevel er der allerede nu skabt røre, senest i en ny rapport fra analyseinstituttet KORA, som for nylig kom frem i Dagens Medicin. Jeg forstår skepsissen. Vi står over for en stor kulturændring, hvor vi ser på akutområdet med nye øjne. Det er spændende, men svært, siger Ole Mølgaard, der som ledende overlæge på Fælles Akut Afdeling står i spidsen for omorganiseringen. Kort fortalt skal akutområdet tilføjes ekstra ressourcer, så de akutte patientforløb får et kvalitetsløft. Såkaldte akutlæger, samt speciallæger fra øvrige afdelinger skal være en del af teamet, der møder patienterne, og afdelingen skal have 74 sengestuer. Det bliver en enkel struktur med kun en dør 18 Aarhus Universitetshospital Pulsen

19 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Men er det så det mest effektive at opprioritere akutområdet? Spilder vi ikke ressourcer, når speciallæger skal til at være en del af akutholdet? Skal neurokirurgen til at kigge på øjenbetændelse og brækkede ben? En misforståelse kalder Ole Mølgaard denne anke. At flytte speciallæger til akutområdet er ikke ressourcespild, for de skal primært beskæftige sig med, hvad de er bedst til nemlig deres specialer. Neurokirurgen skal fx være klar ved en alvorlig trafikulykke. Når det så er sagt, så skal en læge ikke glemme sin bredde. Læger bliver mere og mere eksperter, men vi kan meget mere. Så hvis du har vagten, og den sygeste patient egentlig fejler noget uden for dit ekspertområde, så kan og skal du hjælpe ham. Denne bredde sikres også, af de såkaldte akutlæger, som skal være i akutmodtagelsen. Akutlægen er en speciallæge, som efterfølgende har taget en efteruddannelse i akutmedicin. Hvem gider være akutlæge? Hvordan Ole Mølgaard vil få speciallægerne til frivilligt at skifte afdeling, og samtidig skaffe akutlæger er en helt anden sag. At rekruttere læger til akutafdelinger er nemlig et ofte udskældt punkt. Der er ikke mange med interesse for akut, for i dag er det ikke så prestigefyldt. Indtil videre har jeg tre akutlæger, og inden årets udløb skal jeg have ti. Det er bestemt en udfordring, men det skal nok lykkes. Jeg har jo en stor ungdomsklub, siger Ole Mølgaard og hentyder til de mange unge medicinstuderende, som fatter kolossal interesse for akutområdet. Det er i udvikling, og de unge venter bare på, at der sker noget. Bl.a. er der oprettet et Center for Akutforskning, og politikerne diskuterer muligheden for et kommende akutspeciale. Alt sammen bidrag, som skal give Ole Mølgaard vind i sejlene. modsat i dag, hvor akutte patienter fordeles på hospitalet, og hvor uddannelsessøgende læger ofte står alene med et stort ansvar. Akut stjæler Det lyder jo godt, alligevel titter kritik frem. Når akutområdet opruster, sker det på bekostning af andre afdelinger. Speciallæger og senge skal komme fra AUHs medicinske og kirurgiske afdelinger, og kritikken lyder, at det går ud over arbejdet i disse afdelinger og dermed deres patienter: Vi stjæler! Hvis du ser isoleret på det, så virker det sådan. Men tanken er ikke, at det skal gå udover andre. Tværtimod. Vi kan befri afdelingerne for nogle patienter; typisk dem i korttidsforløb eller komplicerede patienter, der ikke umiddelbart kan placeres i et speciale. Andre kan vi behandle så langt, at de efterfølgende blot skal i ambulantbehandling, og hvis de skal indlægges på en anden afdeling, er de specialeafklarede og har en behandlingsplan før de flyttes, forklarer Ole Mølgaard. Han påpeger, at han da ville ønske, at ændringerne kunne ske uden at berøre andre afdelinger, men nu har hospitalet ikke uanede ressourcer. Vi skal effektivisere, og i den proces sker der forandringer. Specialister er også generalister En rodet rejse Indtil da skal vi være tålmodige. Selvom argumenterne er gode, så medgiver Ole Mølgaard, at det ikke nødvendigvis virker overbevisende lige nu. Alting er under udvikling. Hvilke speciallæger, der skal arbejde hvor, er langt fra på plads, og oplæringen i nye IT-systemer m.m. er kun lige begyndt. Alt er først klar, når vi flytter til Skejby. Der er en strategi, men lige nu er vi i en proces, hvor vi øver os i de eksisterende lokaler, og her er det ikke altid nemt for alle at finde logikken. Men sådan må det være. En stor ændring kræver tid, og den tid skal vi tage os, siger Ole Mølgaard. Indimellem skal man derfor tage en dyb indånding og se det store perspektiv. Selv kigger overlægen på sin tegning på opslagstavlen og tænker: Vi er på en rejse hen til den nye adresse. Og den rejse tager vi sammen! Fortsættes næste side > Aarhus Universitetshospital Pulsen

20 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Fakta om Fælles Akut Afdeling I fremtiden skal de akutte patienter kun modtages ét sted. Det er en markant ændring af, hvordan tingene fungerer i dag. Pulsen har samlet en række fakta omkring den kommende afdeling, visionen, baggrunden og hvad konsekvenserne bliver. Visionen Én indgang for alle akutte patienter Bedre rammer for at vurdere, prioritere, stabilisere og diagnosticere den akutte patient Akutlæger med i front Inddragelse af alle specialer Op mod 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra akutafdelingen Akutafdelingen skal være driver på akutområdet Tidsplanen Maj 2010: Ledende overlæge Ole Mølgaard og oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen ansættes som afdelingsledelse for Fælles Akut Afdeling. Januar 2012: Flytning af Medicinsk Visitationsafsnit til Skadestueområdet. April 2012: Akutafdelingen i drift September 2012: Integration med lægevagt. September 2012: Lægevagten flytter ind. Maj 2014: Hospitalsvisitation. Juni 2014: Akutafdelingen overtager senge fra Kirurgisk Visitationsafsnit og Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit. Oktober 2014: Medicinsk Visitationsafsnit, THG bliver en del af akutafdelingen : Trinvis opbygning af akutafdelingen. August 2016: Indflytning "Under Fælles Tag" i Skejby. På Sundhedsstyrelsens anbefaling Al modtagelse af akutte patienter i sygehusregi skal ske gennem fælles akutmodtagelse efter visitation fra almen praksis eller via 112-opkald. Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen, juni 2007 Vi samler ressourcer og kompetencer til modtagelse og behandling af akutte patienter Med det formål at fremtidssikre kvaliteten i modtagel sen af den akutte patient etableres der fælles akut modtagelser. Akutplanen for Region Midtjylland, oktober 2007 Før 20 Aarhus Universitetshospital Pulsen

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Akut konference DR - 24. maj 2011 Ledende overlæge Ove Gaardboe Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen Ekspertudvalget om målene i akutafdelingen

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på. Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014

Læs mere

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test.

Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Bilag 8. Skema til afdelingerne før test for face validity Skemaer for afdelingsindikatorer (testversion 1) Før test. Ud fra gennemførte interview med ansatte og patienter har der tegnet sig nogle strukturelle

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 42 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 32% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Pædiatrisk Overafd. B Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Mammaklinikken Regionshospitalet Randers

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Mammaklinikken Regionshospitalet Randers REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mammaklinikken Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 for

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge. Sekretariatet Sekretariat for formand og koncerndirektion POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Sagsbeh..: LJ/SEK Dato: 14. juni

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mave- Tarm- og Leversygdomme Ambulatorium Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den med opfølgning den Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Herning Den 01.10.12 med opfølgning den 20.02.13 Side3 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet som resultat af

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Akut Kardiologi Hvordan?

Akut Kardiologi Hvordan? Akut Kardiologi Hvordan? Klinikermøde 13. december 2016 www.regionmidtjylland.dk Vision for de akutte patientforløb Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere