Patienten som partner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten som partner"

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital personaleblad Patienten som partner Patienter skal i fremtiden være mere involveret og aktive i deres egne behandlinger. Pulsen sætter fokus på patienten som partner Læs mere side 6-11 TEMA 4 AUH har fået ny beredskabsplan 14 Lars Nydam har 34 opfindelser undervejs 18 Fælles Akut Afdeling hvad skal det gøre godt for?

2 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Udvikling er målet med akkreditering Redaktion: Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/ac-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard journalist Kasper D. Borch journalist Anne Westh fotograf Tonny Foghmar fotograf Michael Harder fotografelev Kristian Bang grafiker Anne Birgitte Andersen grafiker Gitte Skovgård mediegrafikerelev Signe Harley N. Jensen journalist Line Dalgaard Jensen Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen Layout og foto: Kommunikation Forsidefoto: Tonny Foghmar Pulsen udkommer 4 gange årligt i et oplag på Indlæg til Pulsen skrives i Word og mailes til Indlæg må højest være anslag inklusiv mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene. Spørgsmål om bladet: Kommunikation, Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 30. maj Næste nummer udkommer i slutningen af juni Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. I skrivende stund venter vi på, at IKAS tager stilling til vores akkrediteringsstatus. Og mens vi venter, vil vi gerne sige tak til alle for indsatsen op til og under dette survey. Akkreditering handler om, i hvor høj grad, der er overensstemmelse mellem på den ene side kompetencer, arbejdsgange, retningslinjer, de opstillede kvalitetsmål og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel og så den praksis, vi har. Men i akkreditering vurderes vi mest på, hvordan vi når resultaterne, og mindre på selve resultaterne. I uge 9 havde vi besøg af et surveyor-team fra IKAS, som gik organisationen igennem for at fortælle os, hvor vi kan blive bedre. Når det var muligt benyttede vi i hospitalsledelsen lejligheden til at tage med surveyorne ud på hospitalet. Vi har mødt mange af jer, og vi er utroligt stolte over, hvad vi har set. Vi har eksempelvis set fantastisk flotte forløb for kræftpatienter, hvor de faglige kompetencer naturligvis er afgørende, og hvor forløbskoordinatorernes trækken i trådene og overblik har en vigtig rolle. Og vi har oplevet, at når patienterne blev spurgt, så bekræftede de, at de faktisk fik den hjælp, de havde brug for. Surveyorne er nu taget hjem for at skrive en rapport, som bliver IKAS grundlag for træffe den endelige afgørelse om Aarhus Universitetshospitals akkrediteringsstatus. Det er klart, at vi kan blive bedre, og det har surveyornes besøg da også vist. Men husk, at denne uge har udvikling som mål. Når vi får at vide, hvor vi kan gøre det bedre, så er det bare en ny udfordring. Akkreditering er hverken en eksamen eller en dom. Derfor vil vi benytte lejligheden til at sige tusind tak til jer alle ikke kun for jeres indsats i survey-ugen men for den forskel, I gør hver dag for patienterne, for den faglige kvalitet, der er vores kerne, og for det bidrag, I giver til, at Aarhus Universitetshospital er Danmarks bedste hospital. Venlig hilsen Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll Cheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

3 TEMA Patienten kan selv Læs om, hvorfor patienterne skal involveres mere på AUH i fremtiden side 6 Patientens behov styrer kontakten side 8 Kontakt med hospitalet fra sofaen side 10 Omgivelserne inddrager patienterne side 11 indhold Beredskab AUH har fået en ny beredskabsplan side 4 Jeg kan ikke lade være jeg brænder for det Lars Nydam er serviceassistent og opfinder side 12 Hvordan får du hjælp til din opfindelse? side 13 Pia er en klovn Pulsen fulgte kloven Petunia en tilfældig arbejdsdag side 14 Akutte patienter skal modtages et sted Interview med Ole Mølgaard side 18 Sig undskyld til patienterne side 22 Mere Puls side 23 Min Puls Bo Iversen, overradiograf, bagsiden undskyld

4 Tekst Xime Line Dalgaard lam corempe Jensen rnatusc Foto Michael Foto iminvellum Harder quas Fugleinfluenza og bombetrus ler kom bare an. Hvis en stor ulykke, forsyningssvigt eller en tredje farlig hændelse sker, kan de mindste fejltrin få fatale konsekvenser. Derfor er AUHs beredskabsplaner blevet endevendt og en ny fælles og forbedret version er klar. eredsk Et gasudslip har ramt Aarhus. Byen er på den anden ende, tusindvis af mennesker er berørte og hundreder på vej til hospitalet. Hvad gør vi? Hvordan skal vi hjælpe? Og hvad med de patienter, som allerede er her? Eksemplet er tænkt, men du kan lige så godt begynde at finde svaret. Situationen er nemlig en beredskabshændelse det vil sige en situation, som ikke kan klares med daglig drift - og vil dermed aktivere beredskabet, som er beskrevet i AUHs nye beredskabsplan. Den gælder fra 15. marts Planen er gennemtænkt fra top til tå, så alt er beredt på det værst tænkelige. Den er ens for alle matrikler, tager højde for hændelser både på og uden for hospitalet og har en enkel struktur. Simpel og sikker. Et levn fra før fusionen Den tidligere plan var også brugbar i et nødstilfælde, men tiden var inde til en ny: Levn fra før fusionen spøgte, så en beredskabshændelse på en matrikel ikke altid var en beredskabshændelse på en anden. Skejby fokuserede på brand, bombetrusler og andet, som evakuerer hospitalet, mens det tidligere Århus Sygehus primært tog højde for storulykker uden for hospitalet. Indholdet var godt, men gennem årene er antallet af bilag, papirer og handleplaner vokset uden en fælles opbygning. At finde rundt i beredskabsuniverset kræver sin mand, hvilket ikke dur, hvis uheldet sker. Der skal handles hurtigt, og til dét er den nye plan bedst. Spørg din leder om lokale planer Dokumenterne er dog fortsat mange. Især hvis man medregner de lokale beredskabsplaner, som hver afdeling også har lavet om. Deres indhold kan godt fortsat være det samme, men nu er de lokale planer bygget op på samme måde, som den overordnede plan. Det er vigtigt, at du orienterer dig i den, så du kender din rolle også selvom vi forhåbentlig aldrig får brug for planen. Er du i tvivl, så spørg din nærmeste leder, som kender til jeres lokale plan, samt ændringer. For selvom beredskabsplanen nu er færdig, så bliver den evalueret. Bare for en sikkerheds skyld. Den Ny Beredskabsplan gælder fra 15. marts 2014 på alle matrikler. består af en fælles plan for hele hospitalet. Den er inddelt i tre delplaner; (1) krisestyrings organisation, (2) indsatsplaner/ instrukser/funktionskort/lister og (3) bilag mv. Dertil kommer hver afdelings lokale beredskabsplan. udgår fra AUHs beredskabsorganisation: Sanne Fisker, Sofie Helleberg, Jørgen Johannsen og Michael Baden Sørensen. kan du læse mere om på AUH-Intra under Hjertestop Beredskab Brand 4 Aarhus Universitetshospital Pulsen

5 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Her er fire eksempler nogle er virkelige, nogle er øvelser: ab Hvad er en beredskabshændelse? En beredskabshændelse er en situation, der ikke kan håndteres med de tilstedeværende ressourcer og vanlige procedurer. Den nye plan skelner mellem fire typer bered skabs hændelser. De to første er situationer uden for hospitalet, mens de to sidste sker på hospitalet. Storulykke/crowding: Stor ulykke med mange tilskadekomne/flere samtidige ulykker, som giver mange patienter til hospitalet. CBRN: Hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare midler, samt smitsomme sygdomme, hvor de involverede skal på hospitalet. Forsyningssvigt: Problemer med strøm, el og vand på hospitalet. Brand, trusler og evakuering: Hvis hospitalet brænder, rammes af bombetrussel m.m. Storulykke: Brand på kollegium 5. december 2011 opstår der brand på et kollegium i Gellerup. Branden er så voldsom, at hospitalet kontaktes, og beredskabsplanen sættes i gang, da man forventer op mod 60 er røgforgiftet. Mange patienter på en gang kræver en ekstra indsats, som skadestuen ikke kan håndtere alene. Beredskabet bliver dog afblæst, da antallet af tilskadekomne nedskaleres. CBRN: Mystisk syge hotelgæster 13. april 2011 får hospitalet en melding om 25 hotelgæster, der er meget syge bl.a. med blodig diarré. De er til et vandpolostævne med deltagelse fra Indien med 1000 personer heraf 250 deltagere. Beredskabet bliver igangsat, da der skal skaffes ekstra isolations- og intensivpladser og organiseres, hvordan de smittede patienter skal modtages. Der var tale om en øvelse. Forsyningssvigt: Forurenet vand på hospitalet 21. august 2010 kontakter embedslægen sygehuset på Nørrebrogade. Meldingen er, at vandet på hele matriklen undtagen højhuset er forurenet. Situationen er farlig, da vandet kan forgifte patienterne. Derfor bliver beredskabet aktiveret, og på få timer sikres rent drikkevand til alle afdelinger ved hjælp af tankvogne og vanddunke. Der var drikkeforbud til 25. august. Brand, trusler og evakuering: Svovllugt på OVA 29. november 2013 breder sig en lugt af svovl på Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit OVA. Da Teknisk Afdeling ikke kan få lugten væk, og personalet får det dårligt, bliver beredskabet aktiveret. Politi og brandvæsen ankommer, og afsnittet bliver til et skadested og evakueres. Der var tale om en øvelse med udgangspunkt i en episode på Bornholms Hospital. Aarhus Universitetshospital Pulsen

6 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Tonny Foghmar Patienten kan selv Patienterne skal ikke bare behandles. De skal være med, deltage i beslutninger, behandling vi skal involvere dem! Sådan lyder den ideologi, som har gjort indtog på Aarhus Universitetshospital, og som vi i dette nummer af Pulsen zoomer ind på: Hvordan arbejder vi med patientinvolvering? Hvad skal det gøre godt for? Og hvad siger patienterne overhovedet til det? En ung mand er blevet opereret for betændelse i sine tarme. Han har det fint og er sendt hjem, men erfaring viser, at han nok kommer igen. Dehydreret og syg. Men i stedet for at vente på, at han skal genindlægges, skal han selv på banen. Han skal selv holde øje med sin væskebalance, monitorere i hjemmet og forebygge fra sofaen. Sådan lyder det initiativ, som Kirurgisk Afdeling P er i færd med at udvikle et af mange tiltag med patientinvolvering. Ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger deltager lige nu i Projekt Patientinvolvering, og senest har Trygfonden bevilliget 4,9 millioner kroner til et patientinddragelsesprojekt, som hospitalet er med i. Vi skal have patienterne på banen, siger Lisbeth Kallestrup, centerchef i Abdominalcentret og ansvarlig for patientinvolvering på AUH: Patienterne skal være med til at træffe beslutninger om, hvilken behandling de skal have, og de skal deltage aktivt, når den skal udføres. Jo mere patienten er med, desto bedre resultat Og dét er der bestemt en god grund til, forklarer Lisbeth Kallestrup: Først og fremmest så vil patienterne gerne selv. De er kritiske borgere, som kan meget, og som er vant til at blande sig, så selvfølgelig skal de have indflydelse, når de er syge. Dernæst så er patientinvolvering vejen til den bedste behandling. Internationale studier viser nemlig, at det øger livskvalitet, patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Når vi involverer patienten, sikrer vi, at behandlingen passer præcis ham og hans hverdag. Samtidig beholder patienten kontrol over sin krop, sin sundhed, sin autonomi og sit liv, hvilket alt sammen fører til et godt patientforløb. Dermed også et patientforløb, som giver nye muligheder på hospitalet Er der penge at spare? For når nogle patienter pludselig kan klare meget selv, så behøver de ikke blive indlagt. De behøver mindre hjælp, og dermed sparer hospitalet penge. Eller hvad? I nogle tilfælde kan vi forhåbentlig frigive ressourcer, og vi får mulighed for 6 Aarhus Universitetshospital Pulsen

7 at opprioritere svage patientgrupper, siger Lisbeth Kallestrup, men tilføjer straks: Vi lader selvfølgelig ingen patienter i stikken. Som alt andet skal patientinvolvering ske ud fra en vurdering af hver enkelt patient, og på den måde bliver sundhedspersonalet aldrig overflødigt. Vi skal hjælpe patienten. Og vi skal huske, at nogle gange kan hjælpen også være, at vi bestemmer for patienten. Det er fremtiden I første omgang er patient involvering på AUH også mere en investering end en besparelse. Hospitalet og res ten af Danmark er godt med, ligesom USA og Canada, og vi skal fortsætte de gode takter. At få patientinvolvering til at være en del af hverdagen kræver, at vi finder tiden til det, at vi får det gjort, og at det bliver en vane. Det kan være svært i praksis, siger Lisbeth Kallestrup. Heldigvis er hun fortrøstningsfuld, og hun glæder sig til at flere initiativer ser dagens lys. Kirurgisk Afdeling P tester allerede deres ideer til patientinvolvering. Det samme gør resten af Projekt Patientinvolvering, som forventes afsluttet i foråret. Patientinvolvering en kort forklaring Patientinvolvering er et omdebatteret begreb, da der hersker stor uenighed om, hvad det egentlig er. På AUH gælder følgende: Patientinvolvering er at engagere patienten og pårørende i at deltage i både beslutning om og udførsel af behandlingen. Vi arbejder ud fra principperne Fælles Beslutningstagning og Brugerstyret Behandling. Fælles Beslutningstagning: Lægen og patienten beslutter sammen, hvilken behandling, der skal gives. Fx psoriasispatienten, som i dialog med lægen finder frem til, hvilken creme der bedst passer til ham. Brugerstyret Behandling: Patienten deltager aktivt i sin behandling. Fx diabetespatienten, som selv måler stofskifte, doserer insulin osv. Du kan læse mere på AUH-Intra under patient >patientinvolvering, samt i e-dok. Projekt Patientinvolvering I alt ti arbejdsgrupper fra forskellige afdelinger arbejder i 2013 og 2014 med patientinvolvering. De tester og udvikler tilbud med hjælp fra HR-Afdelingen. Her er et par eksempler: Vejledning af kræftpatienter: Når en patient skal have kemobehandling, er der mange ting at tage højde for. Med udgangspunkt i patienten vil Onkologisk Afdeling D arbejde med individuel tilpasset vejledning, og metoder til at involvere patienten ikke blot informere. Træn hjemme med SMS: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen vil gerne have patienterne til at træne derhjemme. De håber at kunne fremme hjemmetræningen ved at hjælpe patienten med at sætte mål, som passer til ham, samt støtte via SMS. Forældre behandler dehydrerede børn: Når små børn får maveinfektioner/dehydreres skal forældrene på banen. Derfor udarbejder Børneafdeling A materialer til forældrene om deres rolle og opgaver, så de kan behandle barnet i eget hjem. Aarhus Universitetshospital Pulsen

8 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar TEMA indledning Patientens behov styrer kontakten til ambulatoriet Spørgeskema, opringninger og fleksible tider i ambulatoriet har erstattet faste kontroller i epilepsiambulatoriet. AmbuFlex hedder ordningen, hvor Region Midtjylland er pioner. Nu er det patienten, der sætter dagsordenen med sine svar og kommentarer i spørgeskemaet. Vi skal som sundhedspersonale ikke tolke på, hvor problemerne ligger. Så enkelt forklarer sygeplejerske Birgitte Hanner en af de væsentlige fordele, hun ser ved AmbuFlex en ny form for ambulant kontakt med hospitalet, som gennem snart to år har været et tilbud til hovedparten af Neurologisk Afdelings epilepsi-patienter. Birgitte Hanner er en af de tre erfarne sygeplejersker, som er fast knyttet til Ambuflex. Sygeplejerskerne har tre faste dage om ugen med konsultationer, men mange kontakter med patienterne foregår nu via spørgeskema og telefon. Hver dag tjekker de, om der er kommet svar på udsendte spørgeskemaer, som de skal følge op på enten med en opringning eller med en aftale om et besøg hos sygeplejerske eller læge. Nem visitation Spørgeskemaet, der er omdrejningspunktet for AmbuFlex, er udviklet af VestKronik på Regionshospitalet Herning. Det er også her, man samler og bearbejder data fra patienternes besvarelser, som herefter hurtigt bliver videresendt elektronisk til ambulatorierne. Patienternes svar bliver brugt til at sortere og visitere, og giver i højere grad patienterne indflydelse på, hvornår de skal til kontrol. Ideen er, at patienten selv er med til at vurdere behovet for kontakt. Systemet er dejligt overskueligt. Jeg kan ved hjælp af farvekoderne rød, gul og grøn se, hvordan jeg skal handle, siger Birgitte Hanner og uddyber: Grøn betyder, at patienten ikke beder om opfølgende kontakt, og patientens svar giver heller ikke anledning til at vi skal tage kontakt. Er farven gul, betyder det, at vi skal vurdere, om patienten skal ringes op. Enten på baggrund af et svar eller fordi, patienten selv beder om det. Målet er at nå Sygeplejerske Birgitte Hanner har et godt overblik over status på en patient, når hun henter spørgeskemaerne ind i EPJ, hvor hun både kan se patientens svar og øvrige data i den elektroniske journal. 8 Aarhus Universitetshospital Pulsen

9 kontakten indenfor en uge. Er farven rød, har patienten et behov, som vi skal handle på med det samme. Plads til de svære spørgsmål Der er nogle gennemgående spørgsmål i skemaet og desuden plads til at tilføje spørgsmål, der er relevante for specifikke patientgrupper. Nogle af spørgsmålene hører til i den meget personlige kategori, som Birgitte Hanner udtrykker det. Til de personlige, svære emner hører blandt andet, om patienterne oplever manglende lyst til sex, eller om de har depressive tanker herunder måske tanker om selvmord. Birgitte Hanner oplever, at en del patienter i første omgang kan finde det svært at se, at de spørgsmål har relevans i forbindelse med deres epilepsi og behandling. Patienterne tænker ofte ikke selv over, at der kan være sammenhæng mellem deres sygdom og andre problemer, som opstår. Det kan også være kognitive problemer som koncentrationsbesvær eller følelsen af let at blive aggressiv alt sammen noget, vi kan spørge ind til ved hjælp af spøgeskemaet, forklarer Birgitte Hanner. På den måde bliver det mere håndterbart for både patient og hospitalspersonale at komme ind på problemerne, mener hun. Tre fjerdele med AmbuFlex har været i drift siden marts 2012 på Neurologisk Afdeling F i Aarhus, og blev hurtigt efter taget i brug på de to øvrige epilepsiambulatorier i Region Midtjylland. Modellen benyttes bl.a. også til patienter med søvnforstyrrelser og patienter med nyresvigt, fortæller overlæge Niels Henrik Hjøllund, VestKronik. Han står bag udviklingen af AmbuFlex og de tilknyttede forskningsprojekter. I alt er fire diagnosegrupper i pilotfase og syv på venteliste. Neurologisk Afdeling F har vurderet, at omkring tre fjerdedele af afdelingens epilepsipatienter kan have glæde af den fleksible ambulatorieordning. Enkelte siger desuden nej tak til tilbudet og får i stedet faste indkaldelser til besøg i ambulatoriet. Der var ved en opgørelse i slutningen af 2013 sendt knap 4000 spørgeskemaer ud til epilepsipatienter i hele regionen. Svarprocenten var 91,4 procent. Godt halvdelen af patienterne bad selv om en opfølgende kontakt med hospitalet eller hospitalet skønnede, at der var behov for at kontakte patienten. De øvrige patienter tilkendegav, at der ikke var brug for kontakt i denne omgang. VestKronik Vestkronik er en fælles betegnelse for en række parallelle projekter ved Hospitalsenheden Vest. Her indsamler man patientrapporterede oplysninger til brug for udvikling og forskning. Formålet med AmbuFlex At skabe fleksible ambulante forløb for kroniske patienter At give mulighed for konsultation ved behov At udnytte ressourcerne bedst og bruge dem, hvor behovet er størst At gøre patienten til en aktiv medspiller i sin behandling At indsamle data til kvalitetsudvikling og forskning Aarhus Universitetshospital Pulsen

10 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar TEMA Kontakt med hospitalet fra sofaen Linda Skyttehave er glad for at kunne sidde hjemme og i ro og mag tænke over sine svar på spørgsmålene fra epilepsiambulatoriet. Hovedparten af epilepsipatienterne i Neurologisk Afdeling F får nu tilbudt en fleksibel ambulatorie-ordning. Linda Skyttehave er af patienterne, og hun er begejstret. Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først. Linda Skyttehave var 21 år, da hun i 1997 uden forvarsel fik et epilepsi-lignende anfald, mens hun kørte bil med en veninde som passager. Heldigvis var farten lav og uheldet ikke fatalt hverken for hende eller hendes passager. Men et år senere var en mistanke bekræftet. Den unge kvinde skulle indrette sit liv efter den kroniske sygdom: epilepsi. I starten var der mange hospitalsbesøg, men nu holder medicin mig stabil. Derfor har de faste kontroller på det seneste mest foregået sådan her: Hej, hvordan går det? - Tak, godt. Fint. Så på gensyn næste gang, fortæller Linda Skyttehave. To gange har hun været ude af den medicinske behandling. Den ene gang fordi Linda Skyttehave og hendes mand planlagde deres første barn en datter der nu er 11 år. En søn kom til fem år senere, men da nåede hun ikke at stoppe den medicinske behandling, før hun var blevet gravid. Det gav heldigvis ingen problemer. I det hele taget har Linda Skyttehave det godt og mærker i det daglige ikke meget til sin sygdom. Men jeg har indset, at jeg skal være i behandling resten af livet, konstaterer hun. Voldsomme spørgsmål Da Linda Skyttehave ikke mærker bivirkning er ved medicinen, bliver hun kun mindet om sin sygdom, når hun skal til kontrol i epilepsi-ambulatoriet. Derfor blev hun meget overrasket, da hun først på året modtog en tyk kuvert fra Neurologisk Afdeling med et langt spørgeskema. 10 Aarhus Universitetshospital Pulsen

11 Pyh. Det er mange sider, tænkte jeg først. Hvorfor skal jeg svare på alle de spørgsmål? Nogle af spørgsmålene var også lidt voldsomme: For eksempel, om jeg havde været trist eller ligefrem havde tænkt på at gøre en ende på livet. Men jeg opdagende, at jeg hurtigt kunne svare nej til en hel del. Så det tog faktisk ikke lang tid at komme igennem. Og det var rart at sidde hjemme i sofaen og have mulighed for at overveje spørgsmål, som der sædvanligvis ikke er tid til at komme ind på ved en kontrol. Genial ordning Linda Skyttehave benyttede muligheden for at bestille en opringning fra en sygeplejerske. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det skete. Det var trygt. Jeg fik uddybet nogle spørgsmål og fandt blandt andet ud af, at spørgeskemaet også gælder i forhold til at vurdere, om jeg må køre bil. Nu har Linda Skyttehave sagt nej tak til de faste konsultationer. I stedet vil hun fremover benytte sig af AmbuFlex, som ordningen med spørgeskema, telefonopringninger og konsultationer efter behov, hedder. Det er simpelthen en genial ordning for mig, fastslår Linda Skyttehave med et stort smil. Valg mellem digital eller papir Patienterne kan vælge mellem at besvare spørgeskemaet elektronisk eller sende en papirudgave, der så skannes ind hos Vestkronik. Ifølge overlæge Niels Hjøllund, VestKronik, er der kun en maginal ekstra udgift forbundet med at aflæse papirbesvarelserne elektronisk. Til gengæld får man de patienter med, som ikke bryder sig om at svare via internettet. Omgivelserne inddrager patienterne I efteråret var sygeplejerskerne Anne Beck og Gunvor Thyssen på studieophold på et hospital i Manchester, England. Til dagligt arbejder de begge på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V og i Manchester forventede de at skulle se, hvor gode det engelske personale var til at inddrage patienterne. Men de blev skuffet. Eller måske rettere glædeligt overrasket. Vi opdagede, at de egentlig ikke arbejdede så meget anderledes end os, fortæller Gunvor Thyssen, og fortsætter: Men vi så til vores overraskelse, at der var noget at hente i den måde, som de havde indrettet sig på, og de redskaber der var til rådighed for patienterne og personalet. Patienterne havde et vaskerum, hvor de kunne vaske deres eget tøj, der var et køkken hvor de kunne lave mad, kaffe, te osv. Og de patienter som var i stand til det, skulle selv klare deres medicinering. De havde et skab med kodelås på, hvor alt patientens medicin lå i. Patienterne fik koden og stod så selv for at tage den korrekte dosis medicin, hvis de var i stand til det. Ellers hjalp personalet. På den måde følte patienterne sig mere i kontrol og trygge ved at tage medicin. Også når de skulle hjem, siger Anne Beck. Alle patienter på afdelingen havde desuden to tavler ved deres seng. Den ene af tavlerne kunne patienterne bruge til hvad de havde lyst til. Det kunne for eksempel være billeder af familien eller datoer for fremtidige undersøgelser. Afdelingen i England har ikke via forskning undersøgt, hvad deres måde at bruge omgivelserne på konkret betyder for patienterne. Gunvor Thyssen og Anne Beck har ved hjælp af kvalitative patientinterviews undersøgt patienternes oplevelse af omgivelserne i relation til patientinddragelse. Omgivelserne medfører, at patienterne føler sig mere uafhængige, ansvarlige, normale, trygge, har højere selvtillid og, at de har mere kontrol med deres situation. En ting som Anne Beck og Gunvor Thyssen nu arbejder på at indføre på deres afdeling er en notesbog. Patienterne i Manchester havde en notesbog hvor de skrev noter, planer og spørgsmål ned. Det fungerede rigtig godt. De pårørende og patienterne kunne på den måde nemt følge med i behandling og udredning og kunne derved nemmere blive inddraget i stuegangen. Det var meget simpelt, men det fungerede, siger Anne Beck. Selvom en notesbog er en relativ lille og enkelt ting, er det vigtigt med grundig information til personale før implementering på Afdeling V, konstaterer Gunvor Thyssen. Det er lettere at ændre omgivelserne i stedet for at ændre en kultur, men det tager også tid at lære at benytte sig af nye omgivelser. Aarhus Universitetshospital Pulsen

12 Tekst Kasper D. Borch Foto Michael Harder Jeg kan ikke lade være jeg brænder for det Lars Nydam er ikke helt som alle andre. Han er en opfinder. P.t. har han 34 opfindelser undervejs. Nogle er stadig meget langt fra produktion, mens der er lavet prototyper af andre. En af de opfindelser som er på prototypestadiet er en traumegavl som kan deles på midten og dropstativer som er sammenklappelige ved transport, men stadig brugbare. Idéen opstod pga. nogle farlige situationer, der var tæt på at koste patienter livet. Opfindelsen mindsker ifølge Lars Nydam de farlige situationer betydeligt og vil potentielt kunne betyde væsentlig hurtigere behandling af patienter i livstruende situationer. Jeg har arbejdet med det her i tre år og brugt min fritid, ferie og afspadsering på det. Jeg brænder virkelig for det, siger Lars Nydam, som arbejder som serviceassistent på Neurokirurgisk Afdeling NK. Rygterne om Lars Nydams evner som innovatør og opfinder spreder sig. Han bliver nu jævnligt kontaktet af andre som også har gode idéer, og som gerne vil have hans hjælp. Også kolleger, der ønsker Lars hjælp til at forbedre dagligdags processer kommer jævnligt forbi. Men jeg må i stigende grad sige nej til at hjælpe, da det er fritid, jeg skal bruge på det. Og det er svært. Hvis jeg kunne blive frikøbt, så ville det jo hjælpe en del på det. Lars Nydam oplever også, at hans titel har givet og giver nogle udfordringer. Som jeg ser det, er man ikke vant til at der kommer opfindelser fra min del af organisationen. AUH og regionen er mere gearet til, at det kommer fra sygeplejersker, jordemødre, læger og lignende. Jeg har en baggrund med bl.a. to HTX-uddannelser, og jeg har i en årrække været selvstændig håndværker, så jeg er vant til at kigge rationelt/kritisk på tingene og finde løsninger og smartere måder at gøre tingene på. Men fordi jeg er på det trin på stigen, jeg er, så kan det være svært at trænge igennem hos nogle, siger han og understreger, at han nu får god opbakning fra afdelingsledelsen. Især professor Jens Chr. Sørensen har hele vejen været en stor faglig og psykologisk støtte for Lars. Om gavlen ender i masseproduktion er endnu ikke sikkert, foreløbig forhandles der om at få produceret 8 gavle og få dem testet på afdelingen. 12 Aarhus Universitetshospital Pulsen

13 01_40pt Hvad er din idé? indledning Du har en fremragende idé. Men er idéen din egen? Og har du også styr på, hvordan du får den ud over rampen, sat i produktion, markedsført og solgt? 3 gode råd Beskriv din idé og skitser den det nytter ikke bare at tale om den, en tegning på en serviet er ikke nok Test den/udfordr den Afdæk behovet hvem er det, som savner din idé? Bing! Den berømte tegneseriepære lyser, en idé er født, og lige om lidt begynder pengene at vælte ind på kontoen. Det lyder dejlig let, men sådan er verden ikke helt skruet sammen. Det er noget mere besværligt ude i virkeligheden. For at gøre besværet mindre og idéerne endnu bedre, kan du som ansat på Aarhus Universitetshospital og i Region Midtjylland få hjælp til at få en idé flyttet fra idéstadiet og til et færdigt, salgbart produkt. Men før vi skal til at tælle millionerne, skal vi spole lidt tilbage for at få starten med. Den første barriere kan sagtens være at få andre til at forstå idéen. Sådan helt grundlæggende at kunne forklare, hvad idéen i det hele taget går ud på. Hvis man er brød højt specialiseret inden for et område, kan det være svært at formidle idéen kort og kontant. Og det er vigtigt at kunne, når man skal sælge idéen og komme videre fra startstadiet, siger Klaus Veng, projektleder hos MedTech Innovation Center (MTIC), der hjælper AUHs personale med at udvikle deres idéer til reelle produkter Regionen ejer faktisk din idé En ting som ofte overrasker er, at du har pligt til at indberette en idé til en opfindelse, hvis den er udtænkt i forbindelse med dit arbejde. Herefter skal Region Midtjylland beslutte om de vil overtage rettighederne til din opfindelse. Det kan være svært at forstå, men det er faktisk lovbestemt. Det kunne godt stå tydeligere, medgiver Allan Tambo Christiansen, AUH Innovation. Mange har følelsen af at idéen bliver taget fra dem, men i stedet skal man se det som, at man faktisk får rigtig god hjælp. Der er ofte lang vej fra idé til produkt, og inden for det medicotekniske område er der så mange forskellige regler og faldgruber, at det er rigtigt svært at have kompetencer eller nok viden selv. Det kan f.eks. være spørgsmål om patentrettigheder, ophavsret og mange andre ting. Og det er endda inden vi er nået til produktion, markedsføring og salg, siger Klaus Veng. Plads til flere idéer Selv om der kommer mange gode idéer frem, er der altid plads til endnu flere. For nogle kan det være svært at skaffe det rum, der giver tid til at udvikle idéer, for andre er det en del af erhvervet, konstaterer Klaus Veng, der understreger, at de gode idéer kan komme fra alle faggrupper. Men en god idé er ikke nok, du skal også have energien til det. Der er ikke nogen let vej, man skal være engageret og lægge masser af energi og tid i det, siger Allan Tambo Christiansen, og kommer med et sidste godt råd, hvis man har en god idé. Tag fat i din nærmeste leder, prøv idéen af på ham/hende og så tag fat i AUH Innovationsteamet. Hvor kan du få hjælp? AUH Innovation: Hvis du er i tvivl, hvor du skal bevæge dig hen, så kan Allan Tambo Christiansen hjælpe dig på vej Technology Transfer Office: Kontakt dem især vedr. rettighedsforhold. De hører til på Aarhus Universitet men servicerer også Region Midtjyllands hospitaler MedTech Innovation Center (MTIC): Kontakt dem især omkring forretningsudvikling. En selvejende fond etableret med bevilling fra Vækstforum i Region Midtjylland og EU s strukturfonde Midtlab: Understøtter med metoder, viden og inspiration. Hører under Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Pulsen

14 Tekst Xime Tonny lam Foghmar corempe Foto rnatusc Tonny Foto Foghmar iminvellum quas 01_40pt indledning P IA ER EN KLOVN Pia Cisko var oprindeligt hun sygeplejerske på Børneafdeling A4 i Skejby. I 2004 tog hun springet og startede på hospitalsklovneuddannelsen. Mest som et supplement til sygeplejen, men efter få år stoppede hun helt som sygeplejer ske, og i dag er klovneriet en fuldtidsbeskæftigelse. Petunia har været en fast del af Kirurgisk Børneafsnit på Nørrebrogade hver onsdag formiddag i de seneste syv år. Vi klovne betragter os som en del af afdelingen. Jeg har stor respekt for personalet og det de gør, men jeg bliver selv i rollen som klovn. 14 Aarhus Universitetshospital Pulsen

15 09:00 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Pia er ved at gøre sig klar til skiftet mellem Pia og klovnen Petunia. Klovnefiguren, som har fulgt hende gennem de sidste 10 år. 09:50 De to klovne starter med gennemgang af dagens patienter. De bliver sat grundigt ind i, hvilke børn der er indlagt, og hvordan humøret er i dag. Der er allerede krav fra flere af børnene om et besøg, samt en bestilling fra Kirurgisk Ambulatorium. 10:05 09:40 Petunia og Zippo er på vej til dagens vagt. Zippo er i gang med uddannelsen til klovn, og for at forbedre sin klovnefigur er han i dag på job med Petunia. De har aldrig før været klovne sammen, men det viser sig hurtigt, at kemien passer perfekt. Cathrine Maria, 1 år. Petunia nærmer sig forsigtig hendes stue. Cathrine Marie er døv, og er indlagt et par dage for at få lagt et cochlear implantat, for på sigt at kunne lære at høre. Ved hjælp af overdreven mimik krydret med noget der kunne være en fransk børnesang, samt forsigtige bevægelser med hænderne har Petunia nu fået den lille piges fulde opmærksomhed. Gråd er erstattet af klukkende latter og stemningen er nærmest magisk. Aarhus Universitetshospital Pulsen

16 Fakta om starten på hospitalsklovnene: I 2000 blev foreningen Humor og Helbred stiftet af overlæge Ole Helmig fra det daværende Århus Sygehus, sammen med skuespiller og socialpædagog Birgit Bang Mogensen. I dag er der over 20 hospitalsklovne fordelt over landets hospitaler, og der er stadig brug for flere. 10:45 Læs mere på Lauge er en genert dreng på 3 år, som er indlagt i tre dage med en byld i maven og lungebetændelse. Der går lidt tid, før han overgiver sig til de to fjollede gæster, men det hele ender med, at han glemmer alt omkring sig. 10:20 Pippaluk, som i øvrigt betyder snefnug, 4 år, er indlagt i et par dage med en byld på halsen, og har lige fået en velfortjent is. 16 Aarhus Universitetshospital Pulsen

17 11:10 På briksen ligger Josefine på 6 år. Hun er iført et sæt håndværkerhøreværn med musik, som hendes far har taget med fra jobbet som murer. Både mor og far ler højt, mens personalet er i gang med at skære gipsen på Josefines ben op. Gipsningen er et led i behandlingen for klumpfod. Høreværnet skal beskytte hende mod støjen fra saven og dæmpe frygten. Men nu er klovnene her og alt andet er ligegyldigt. Inden Josefine når at opdage det, har hun fået gipsen af for derefter at få monteret en ny gips. 12:00 Adam, 8 år, er dagens sidste patient. Han er blevet opereret for en tumor på låret. Petunia finder sæbeboblerne frem og lader Adam puste dem ud over stuen. I takt med, at boblerne suser gennem luften, lyser hans ansigt op i et stort smil. 12:15 Dagens klovnevagt er slut. Pia har pakket Petunia ned i kufferten, og er på vej videre til møde med de andre i gruppen omkring hospitalsklovneuddannelsen. Aarhus Universitetshospital Pulsen

18 Tekst Xime Line Dalgaard lam corempe Jensen rnatusc Foto Foto Tonny iminvellum Foghmar quas Én akutmodtagelse hvad skal det dog gøre godt for? Aarhus Universitetshospitals akutte patienter skal modtages ét sted: Fælles Akut Afdeling. Men før den overhovedet er på plads, ulmer det i krogene. Er det virkelig det bedste for patienterne? Kan man rekruttere speciallæger hertil? Er det spild af ressourcer? Vi har sat Fælles Akut Afdelings ledende overlæge Ole Mølgaard stævne. På Ole Mølgaards opslagstavle hænger en tegning. Ved første øjekast ligner det tilfældige kruseduller af læger, ambulancer og patienter, men der er mere på spil. Tegningen viser fremtidens organisering af AUHs Akutafdeling. Region Midtjylland satte akutplanen i gang i 2007, og i Aarhus forventes alt fuldført, når akutafdelingen flytter til de nye bygninger i 2016 alligevel er der allerede nu skabt røre, senest i en ny rapport fra analyseinstituttet KORA, som for nylig kom frem i Dagens Medicin. Jeg forstår skepsissen. Vi står over for en stor kulturændring, hvor vi ser på akutområdet med nye øjne. Det er spændende, men svært, siger Ole Mølgaard, der som ledende overlæge på Fælles Akut Afdeling står i spidsen for omorganiseringen. Kort fortalt skal akutområdet tilføjes ekstra ressourcer, så de akutte patientforløb får et kvalitetsløft. Såkaldte akutlæger, samt speciallæger fra øvrige afdelinger skal være en del af teamet, der møder patienterne, og afdelingen skal have 74 sengestuer. Det bliver en enkel struktur med kun en dør 18 Aarhus Universitetshospital Pulsen

19 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Men er det så det mest effektive at opprioritere akutområdet? Spilder vi ikke ressourcer, når speciallæger skal til at være en del af akutholdet? Skal neurokirurgen til at kigge på øjenbetændelse og brækkede ben? En misforståelse kalder Ole Mølgaard denne anke. At flytte speciallæger til akutområdet er ikke ressourcespild, for de skal primært beskæftige sig med, hvad de er bedst til nemlig deres specialer. Neurokirurgen skal fx være klar ved en alvorlig trafikulykke. Når det så er sagt, så skal en læge ikke glemme sin bredde. Læger bliver mere og mere eksperter, men vi kan meget mere. Så hvis du har vagten, og den sygeste patient egentlig fejler noget uden for dit ekspertområde, så kan og skal du hjælpe ham. Denne bredde sikres også, af de såkaldte akutlæger, som skal være i akutmodtagelsen. Akutlægen er en speciallæge, som efterfølgende har taget en efteruddannelse i akutmedicin. Hvem gider være akutlæge? Hvordan Ole Mølgaard vil få speciallægerne til frivilligt at skifte afdeling, og samtidig skaffe akutlæger er en helt anden sag. At rekruttere læger til akutafdelinger er nemlig et ofte udskældt punkt. Der er ikke mange med interesse for akut, for i dag er det ikke så prestigefyldt. Indtil videre har jeg tre akutlæger, og inden årets udløb skal jeg have ti. Det er bestemt en udfordring, men det skal nok lykkes. Jeg har jo en stor ungdomsklub, siger Ole Mølgaard og hentyder til de mange unge medicinstuderende, som fatter kolossal interesse for akutområdet. Det er i udvikling, og de unge venter bare på, at der sker noget. Bl.a. er der oprettet et Center for Akutforskning, og politikerne diskuterer muligheden for et kommende akutspeciale. Alt sammen bidrag, som skal give Ole Mølgaard vind i sejlene. modsat i dag, hvor akutte patienter fordeles på hospitalet, og hvor uddannelsessøgende læger ofte står alene med et stort ansvar. Akut stjæler Det lyder jo godt, alligevel titter kritik frem. Når akutområdet opruster, sker det på bekostning af andre afdelinger. Speciallæger og senge skal komme fra AUHs medicinske og kirurgiske afdelinger, og kritikken lyder, at det går ud over arbejdet i disse afdelinger og dermed deres patienter: Vi stjæler! Hvis du ser isoleret på det, så virker det sådan. Men tanken er ikke, at det skal gå udover andre. Tværtimod. Vi kan befri afdelingerne for nogle patienter; typisk dem i korttidsforløb eller komplicerede patienter, der ikke umiddelbart kan placeres i et speciale. Andre kan vi behandle så langt, at de efterfølgende blot skal i ambulantbehandling, og hvis de skal indlægges på en anden afdeling, er de specialeafklarede og har en behandlingsplan før de flyttes, forklarer Ole Mølgaard. Han påpeger, at han da ville ønske, at ændringerne kunne ske uden at berøre andre afdelinger, men nu har hospitalet ikke uanede ressourcer. Vi skal effektivisere, og i den proces sker der forandringer. Specialister er også generalister En rodet rejse Indtil da skal vi være tålmodige. Selvom argumenterne er gode, så medgiver Ole Mølgaard, at det ikke nødvendigvis virker overbevisende lige nu. Alting er under udvikling. Hvilke speciallæger, der skal arbejde hvor, er langt fra på plads, og oplæringen i nye IT-systemer m.m. er kun lige begyndt. Alt er først klar, når vi flytter til Skejby. Der er en strategi, men lige nu er vi i en proces, hvor vi øver os i de eksisterende lokaler, og her er det ikke altid nemt for alle at finde logikken. Men sådan må det være. En stor ændring kræver tid, og den tid skal vi tage os, siger Ole Mølgaard. Indimellem skal man derfor tage en dyb indånding og se det store perspektiv. Selv kigger overlægen på sin tegning på opslagstavlen og tænker: Vi er på en rejse hen til den nye adresse. Og den rejse tager vi sammen! Fortsættes næste side > Aarhus Universitetshospital Pulsen

20 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Fakta om Fælles Akut Afdeling I fremtiden skal de akutte patienter kun modtages ét sted. Det er en markant ændring af, hvordan tingene fungerer i dag. Pulsen har samlet en række fakta omkring den kommende afdeling, visionen, baggrunden og hvad konsekvenserne bliver. Visionen Én indgang for alle akutte patienter Bedre rammer for at vurdere, prioritere, stabilisere og diagnosticere den akutte patient Akutlæger med i front Inddragelse af alle specialer Op mod 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra akutafdelingen Akutafdelingen skal være driver på akutområdet Tidsplanen Maj 2010: Ledende overlæge Ole Mølgaard og oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen ansættes som afdelingsledelse for Fælles Akut Afdeling. Januar 2012: Flytning af Medicinsk Visitationsafsnit til Skadestueområdet. April 2012: Akutafdelingen i drift September 2012: Integration med lægevagt. September 2012: Lægevagten flytter ind. Maj 2014: Hospitalsvisitation. Juni 2014: Akutafdelingen overtager senge fra Kirurgisk Visitationsafsnit og Ortopædkirurgisk Visitationsafsnit. Oktober 2014: Medicinsk Visitationsafsnit, THG bliver en del af akutafdelingen : Trinvis opbygning af akutafdelingen. August 2016: Indflytning "Under Fælles Tag" i Skejby. På Sundhedsstyrelsens anbefaling Al modtagelse af akutte patienter i sygehusregi skal ske gennem fælles akutmodtagelse efter visitation fra almen praksis eller via 112-opkald. Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen, juni 2007 Vi samler ressourcer og kompetencer til modtagelse og behandling af akutte patienter Med det formål at fremtidssikre kvaliteten i modtagel sen af den akutte patient etableres der fælles akut modtagelser. Akutplanen for Region Midtjylland, oktober 2007 Før 20 Aarhus Universitetshospital Pulsen

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Uddannelse i Akutmedicin for læger

Uddannelse i Akutmedicin for læger Uddannelse i Akutmedicin for læger Generel beskrivelse Uddannelse i akutmedicin for læger skal bl.a. understøtte udvikling af faglighed, kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere