Praktikpladsområdet 2013

Transkript

1 Praktikpladsområdet 2013 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

2 Praktikpladsområdet 2013 Årsstatistik Forfatter: Laura Girotti og Zuzanna Tilewska Styrelsen for IT og Læring, august 2014

3 Indhold Forord Resumé af udvalgte resultater Udviklingen i nøgletal De seneste tendenser på praktikpladsområdet Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden Erhvervsuddannelsernes indgange De faglige udvalg Aftaletyper Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Skolepraktik Søgekøen Uddannelser uden praktik Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale Bilag 1: Anvendte metoder Månedsstatistikken Årsstatistikken Datakilder Bilag 2: Nøglebegreber Bilag 3: Supplerende tabeller Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 3

4

5 Forord Årsstatistikken beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet i Statistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelses-princippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i nogle opgørelser mellem SOSU og PAU, der omfatter socialog sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og Uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler. I årsstatistikken omfatter begrebet praktikpladssøgende elever, der ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, dvs. elever, der er praktikpladssøgende og ikke er i gang med skolepraktik. Det er en ændring i forhold til årsstatistikkerne fra før 2012, hvor praktikpladssøgende omfattede alle, der var registreret som praktikpladssøgende, herunder elever, der var i gang med at færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik. Desuden skal det bemærkes, at karensperioden blev afskaffet fra januar Dermed fik eleverne mulighed for at starte direkte i skolepraktik, hvor de tidligere skulle søge praktikplads i to måneder inden optag i skolepraktik. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Tendenser på praktikpladsområdet i perioden beskrives i kapitel 2 med udgangspunkt i de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Kapitlet beskriver også hvor stor en andel af eleverne, der har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden start på en uddannelsesaftale. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 5

6 Forord De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. 6 Styrelsen for It og Læring, 2014

7 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet 1 Resumé af udvalgte resultater Denne årsstatistik beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. I dette resumé opsummeres alene udvalgte resultater. De seneste tendenser på praktikpladsområdet er følgende: Ved udgangen af 2013 var elever i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Af dem var hovedparten (72.121) i gang med en uddannelsesaftale, mens var i skolepraktik. Antallet af elever, der var i gang med et hovedforløb steg 4 procent fra 2010 til 2012, men faldt knap 2 procent i 2013 i forhold til året før, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Elever i gang med et hovedforløb på EUD, ultimo Igangværende elever i skolepraktik Igangværende elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Iganværende aftaler I 2013 blev der indgået uddannelsesaftaler blev indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på 9 procent i forhold til I løbet af 2013 blev elever optaget i skolepraktik. Det er 26 procent flere end året før. Der var 9 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik i Skolepraktik blev hyppigst benyttet inden for indgangene Bil, fly og andre transportmidler samt Medieproduktion. Flest gennemfører deres erhvervsuddannelse i en virksomhed. 89 procent af de , der fuldførte i 2013, var ikke i skolepraktik under deres uddannelse, men udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed. 2 procent var i skolepraktik Styrelsen for It og Læring,

8 1 Resumé af udvalgte resultater under hele forløbet, mens 9 procent gennemførte uddannelsen ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler elever var praktikpladssøgende 1 ved udgangen af 2013, hvilket er et fald på 8 procent i forhold til året før. 17 procent af de elever, der var praktikpladssøgende i juni 2013, havde fået en uddannelsesaftale efter seks måneder, mens 15 procent var kommet i skolepraktik. 12 procent var stadig søgende og 55 procent var trådt ud af søgekøen. 57 procent af eleverne fulgte uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det var Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (21 procent) samt Bygge og anlæg (13 procent). Hovedparten af alle uddannelsesaftaler var ordinære aftaler i 2013, men inden for indgangen Bygge og anlæg var hver tredje aftale en kort uddannelsesaftale. Den gennemsnitslige varighed af en ordinær uddannelsesaftale var 27 måneder mod 11 måneder for en kort aftale. Udviklingen i perioden viser: Fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede aftaler afløst af fald i 2008 og Derefter steg antallet af indgåede aftaler igen i både 2010 og 2012, men i 2013 vendte tendensen og antallet af indgåede aftaler faldt i forhold til året før. Antallet af igangværende aftaler har i perioden fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: I overgangen fra grund- til hovedforløb fortsætter færrest elever indenfor merkantil med en uddannelsesaftale. 53 procent af dem, der afsluttede dette grundforløb, havde ikke en uddannelsesaftale efter seks måneder. Over en tredjedel af de elever, som indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2012, havde fuldført en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse forinden. På finansuddannelsen havde hovedparten (81 procent) af eleverne gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På kontor- og handelsuddannelser med specialer samt redderuddannelsen var det tilfældet for omkring halvdelen. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside: Her er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og herkomst. 1 Social- og sundhedsuddannelsen indgår ikke i opgørelsen, da der ikke registreres praktikpladssøgende på uddannelsen. 8 Styrelsen for It og Læring, 2014

9 2 Udviklingen i nøgletal Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden bliver beskrevet i det følgende på baggrund af de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. Elever i gang med et hovedforløb er elever med uddannelsesaftaler, elever på uddannelser uden virksomhedspraktik og elever i skolepraktik. Elever i gang med hovedforløb og praktikpladssøgende er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. 2 Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i nogle af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU, og der registreres ikke praktikpladssøgende på disse to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem SOSU og PAU og de øvrige uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet Elever i hovedforløb Ultimo 2013 var elever i gang med et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Det er et fald på to procent i forhold til 2012, hvor elever var i gang med et hovedforløb, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand), ultimo året Antal Antal Antal Antal Elever med uddannelsesaftale Elever i EUD uden virksomhedspraktik Elever i skolepraktik Elever i gang med hovedforløb Ved flere korte aftaler tælles alene den første aftale for én elev på én uddannelse. Det samme princip anvendes for kombinationsaftaler. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 9

10 2 Udviklingen i nøgletal elever var i gang med en uddannelse, der gennemføres uden virksomhedspraktik ved udgangen af Det er et fald på to procent i forhold til året før. Antallet af elever i skolepraktik steg med 26 procent fra 2012 til Ultimo 2013 var elever i skolepraktik, mens det var tilfældet for elever i Ved udgangen af 2013 var elever i gang med en uddannelsesaftale, hvilket er et fald på tre procent i forhold til året før. Af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2013, var omkring hver femte svarende til elever i gang med en uddannelse på SOSU eller PAU. Det er på niveau med året før. På de øvrige erhvervsuddannelser ses et fald på 5 procent i samme periode. Der var elever på erhvervsuddannelser ekskl. SOSU og PAU i 2013, mod i 2012, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Igangværende uddannelsesaftaler på SOSU og PAU samt øvrige erhvervsuddanne ser, antal ultimo Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU og PAU Tilgang af elever til erhvervsuddannelserne I 2013 blev der indgået nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder blev indgået på SOSU og PAU, mens blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på 9 procent i forhold til 2012, hvor uddannelsesaftaler blev indgået, jf. tabel elever blev optaget i skolepraktik i løbet af Det er 26 procent flere end året før, hvor kom i skolepraktik. Karensperioden blev afskaffet 1. januar 2013, hvilket betød at eleverne kunne starte direkte i skolepraktik efter endt grundforløb. Tidligere skulle eleverne søge praktikplads i to måneder før skolepraktikken kunne påbegyndes elever blev optaget i uddannelser, der gennemføres uden virksomhedspraktik. 10 Styrelsen for It og Læring, 2014

11 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet Tabel 2.2 Indgåede uddannelsesaftaler, tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik, ultimo året Antal Antal Antal Antal Indgåede uddannelsesaftaler heraf SOSU og PAU heraf uddannelser ekskl. SOSU og PAU Elever optaget i EUD uden virksomhedspraktik Elever optaget i skolepraktik Praktikpladssøgende elever var praktikpladssøgende ved udgangen af 2013 (4. kvartal 2013). Det er et fald på 8 procent i forhold til året før, jf. figur 2.2. Efter tre år med stigning i alle kvartaler er udviklingen vendt. Både i 1. og 4. kvartal 2013 ses et fald i antallet af praktikpladssøgende i forhold til året før, men i 2. kvartal, hvor der i alle fire år er flest praktikpladssøgende, ses en stigning på 5 procent i 2013 i forhold til året før. Figur 2.2 Praktikpladssøgende, antal ultimo kvartalerne kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Note: 1. januar 2013 blev karensperioden afskaffet. Dermed fik eleverne mulighed for at starte direkte i skolepraktik, hvor de tidligere skulle søge praktikplads i to måneder inden optag i skolepraktik. Styrelsen for It og Læring,

12 2 Udviklingen i nøgletal Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden I perioden var 2003 det år, hvor der blev indgået færrest uddannelsesaftaler (54.849), jf. figur 2.3 og tabel 1, bilag 3. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har effekt på bestanden af igangværende aftaler, der typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Som en konsekvens af det lave antal indgåede uddannelsesaftaler i 2003, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i Figur 2.3 Indgåede aftaler, praktikpladssøgende, igangværende elever i skolepraktik og uddannelsesaftaler. Alle uddannelser og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, Igangværende aftaler, i alt Igangværende aftaler, ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler, i alt Indgåede aftaler, ekskl. SOSU og PAU Praktikpladssøgende Note: Tallene bag figuren kan ses i bilagstabel 1. Fra 2003 til 2007 var udviklingen på praktikpladsområdet positiv. Antallet af indgåede og igangværende aftaler voksede, mens antallet af praktikpladssøgende faldt. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler steg med 37 procent fra knap aftaler i 2003 til knap i Tilsvarende steg antallet af elever, der var i gang med en erhvervsuddannelse med 20 procent, fra i 2003 til lidt over i Herefter vendte den positive udvikling. Fra faldt antallet af indgåede aftaler med 27 procent, og i 2009 var antallet af indgåede uddannelsesaftaler på niveau med 12 Styrelsen for It og Læring, 2014

13 2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden , dvs. omkring indgåede aftaler. Tendensen var dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent, men fladede herefter ud. Fra 2012 til 2013 ses igen en nedadgående tendens, med et fald i antal indgåede aftaler på 13 procent. Antallet af igangværende aftaler steg med 21 procent fra knap aftaler ultimo 2003 til over ultimo 2007, men faldt herefter med henholdsvis 11 procent i 2009 og 3 procent i I 2011 var antallet af igangværende aftaler på niveau med 2010 (57.000), hvorefter der ses en stigning på 3 procent i 2012 til aftaler. I 2013 er antallet af igangværende aftaler (56.500) lige under niveauet for perioden Den positive udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden havde en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Praktikpladssøgende og elever i skolepraktik, Igangværende elever i skolepraktik Praktikpladssøgende elever var i gang med skolepraktik i Frem til 2007 faldt antallet med 79 procent, til elever i Samtidig mere end halveres antallet af praktikpladssøgende til det laveste niveau i perioden var praktikpladssøgende i 2007 mod i En del af faldet i antallet af søgende skyldes, at eleverne fra 2005 skal bekræfte, at de er søgende hver tredje måned. Før dette tidspunkt skulle det bekræftes hver 6. måned. Praktikpladssøgende steg med knap 120 procent fra 2007 til Antallet af igangværende elever i skolepraktik var konstant fra 2007 til 2008, men steg med 120 procent fra Niveauet for igangværende elever i skolepraktik var nogenlunde konstant de to efterfølgende år for derfor at stige med omkring 25 procent både fra 2011 til 2012 og igen fra 2012 til For de praktikpladssøgende knækkede kurven et år tidligere end for de igangværende elever i skolepraktik. Fra 2010 til 2012 ses en stigning i praktik- Styrelsen for It og Læring,

14 2 Udviklingen i nøgletal pladssøgende på knap 40 procent, men i 2013 vender udviklingen. Med et fald på 8 procent fra 2012 til 2013 falder antallet af praktikpladssøgende for første gang siden Erhvervsuddannelsernes indgange Der er 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne. 57 procent af de elever, der var i aftale ultimo 2013, gik på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (21 procent) og Bygge og anlæg (13 procent), jf. figur 2.5. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it tegnede sig hver for 6-8 procent af eleverne i aftale. Figur 2.5 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange, procent 3% 7% Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg 23% 13% 1% Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil 7% 6% 2% Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil 7% 8% Produktion og udvikling Strøm, styring og it 21% 1% Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Kønsfordeling på indgangene I 2013 var der stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og It, Bygge og anlæg, Transport og logistik samt Produktion og udvikling var omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det var omkring 90 procent af eleverne kvinder på indgangene Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2014

15 2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange Figur 2.6 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange og køn, procent Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Transport og logistik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur Medieproduktion Bygnings- og brugerservice Mad til mennesker Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst 9 procent af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2013 var af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne var af anden herkomst end dansk. Hver femte elev inden for denne indgang var af udenlandsk herkomst. Inden for indgangen Bygnings- og brugerservice var 12 procent af udenlandsk herkomst, jf. figur 2.7. Styrelsen for It og Læring,

16 2 Udviklingen i nøgletal Figur 2.7 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2013 var 9 elever i gang med en uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik, mens 13 elever var i aftale, når én var i skolepraktik i 2012, jf. tabel 2.3. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2013 var ni elever eller derunder i uddannelsesaftale, for hver elev i skolepraktik på Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling og Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU), hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangen Bygnings- og brugerservice blev skolepraktik benyttet langt sjældnere. I 2013 var 18 elever i uddannelsesaftaler for hver elev i skolepraktik, mens niveauet i 2012 var markant højere, med 83 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. 16 Styrelsen for It og Læring, 2014

17 2.4 De faglige udvalg Tabel 2.3 Forholdet mellem igangværende aftaler og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, Igangværende elever i skolepraktik Igangværende aftaler Forholdet ml. igangv. aftaler og skp Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) Transport og logistik I alt, uddannelser ekskl. SOSU og PAU I alt De faglige udvalg De faglige udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De fastlægger mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens indhold og har ansvaret for, at de danske erhvervsuddannelser lever op til erhvervslivets og samfundets behov. Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen (PAU og SOSU) dækker 22 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne 3, mens Metalindustriens uddannelsesudvalg repræsenterer omkring 14 procent. For hvert faglige udvalg viser figur 2.8 andelen af elever, som ved udgangen af 2013 var i gang med en uddannelsesaftale, i skolepraktik eller var praktikpladssøgende. 3 Kun en meget lille andel af eleverne var i skolepraktik og ingen var praktikpladssøgende på uddannelser under SOSU og PAU. Årsagen til det er, at der ikke registreres praktikpladssøgende på SOSU og PAU, og at de to uddannelser ikke udbydes med skolepraktik. Styrelsen for It og Læring,

18 2 Udviklingen i nøgletal Figur 2.8 Andel i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2013 fordelt på fagligt udvalg Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Tandteknikerfaget Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Igangv. aftaler Igangv. elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 18 Styrelsen for It og Læring, 2014

19 2.4 De faglige udvalg Over 20 procent af eleverne var i skolepraktik på uddannelser under De faglige udvalg for Beklædning, Tandtekniker og Urmager. Fællesudvalget for landbrugsuddannelser, Træfagenes Byggeuddannelse og Murer-, Stenhugger og Stukkatørfaget repræsenterer uddannelser, hvor omkring halvdelen af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale ved udgangen af 2013, var mellem 15 og 19 år, jf. figur 2.9. Styrelsen for It og Læring,

20 2 Udviklingen i nøgletal Figur 2.9 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på faglige udvalg og alder, procent Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år år år 30+ Note: Figuren omfatter ikke Tandteknikerfagets Faglige Udvalg, grundet manglende aldersoplysninger. 20 Styrelsen for It og Læring, 2014

21 2.5 Aftaletyper 46 procent af eleverne på uddannelser under Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen var 30 år eller derover, mens det var tilfældet for mere end 50 procent på uddannelser under de faglige udvalg for Serviceassistent, Ejendomsservice, Hospitalsteknisk assistentuddannelse og Industriens Fællesudvalg. 2.5 Aftaletyper Hovedparten af de aftaler, der blev indgået på erhvervsuddannelserne ekskl. SOSU og PAU i perioden 2003 til 2013 var ordinære uddannelsesaftaler, jf. tabel 2.4. I perioden fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2012 var et fald på 20 procent. Fra 2012 til 2013 faldt antallet yderligere med 18 procent. Tabel 2.4 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU/PAU Alle uddannelser Antal Ændring i pct. Antal Antal Ordinære aftaler Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skolepraktik Ordinære kombinationsaftaler Flexkombiaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, men disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i hhv og Styrelsen for It og Læring,

22 2 Udviklingen i nøgletal Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, procent 2013 Indgang Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter praktik Restaftale efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Bil, fly og andre transportmidler 46% 0% 9% 22% 14% 9% 100% Bygge og anlæg 40% 0% 14% 11% 31% 3% 100% Bygnings- og brugerservice 97% 0% 1% 1% 0% 0% 100% 945 Dyr, planter og natur 53% 0% 24% 4% 17% 2% 100% Krop og stil 33% 0% 13% 12% 9% 34% 100% 776 Mad til mennesker 56% 0% 14% 6% 1% 22% 100% Medieproduktion 50% 0% 11% 22% 7% 10% 100% 434 Merkantil 88% 0% 2% 4% 0% 6% 100% Produktion og udvikling 71% 0% 5% 10% 7% 6% 100% Strøm, styring og it 57% 1% 10% 10% 20% 1% 100% Sundhed, omsorg og pædagogik 96% 0% 3% 0% 1% 0% 100% Transport og logistik 85% 0% 2% 7% 0% 6% 100% I alt, procent 75% 0% 7% 5% 7% 5% 100% I alt, antal Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på indgangene Bygge og anlæg, Strøm, styring og it samt Dyr, planter og natur (landbrugsuddannelsen). Inden for Bygge og anlæg var knap hver tredje aftale kort i 2013, mens det var omkring hver femte inden for de to øvrige indgange. Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 34 og 22 procent var af denne type i 2013, jf. tabel 2.5. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.3), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny me- 22 Styrelsen for It og Læring, 2014

23 2.5 Aftaletyper sterlære. Eksempelvis er knap en tredjedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler i Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (22 procent). I 2013 var 15 elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale 4, mens det var 17 elever i 2011, jf. figur Figur 2.10 Forholdet mellem igangværende ordinære og korte uddannelsesaftaler fordelt på indgange, Der er forskel på, hvor stor en andel af de enkelte indganges praktikaktivitet korte uddannelsesaftaler udgør. Korte aftaler anvendes hyppigt inden for Dyr, planter og natur samt Bygge- og anlæg, mens disse sjældent anvendes på Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik. I 2013 var fire elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale inden for 4 Indgåede aftaler i en periode, typisk kalenderår, omfatter alle ordinære aftaler indgået i perioden, men kun det første aftaleforløb, når der er tale om korte aftaler. Styrelsen for It og Læring,

24 2 Udviklingen i nøgletal indgangen Dyr, planter og natur. I både 2011 og 2012 var to elever på denne indgang i ordinær aftale for hver elev i kort aftale. På Bygge og anlæg var forholdet mellem ordinære og korte uddannelsesaftaler én til tre i 2013 mod én til fem i Figur 2.11 viser de uddannelser, hvor andelen af korte uddannelsesaftaler var størst. Fordelingen af aftaletyper på samtlige uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. Omkring hver fjerde elev var ved udgangen af 2012 i en kort aftale på Dyrepasser, Træfagenes byggeuddannelse og Snedkeruddannelsen, mens det samme var tilfældet for hver femte elev på Murer og Landbrugsuddannelsen. Figur 2.11 Igangværende aftaler fordelt på aftaletyper på uddannelser med størst andel af korte aftaler, procent, ultimo % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 5% 5% 3% 4% 7% 3% 6% 6% 9% 6% 18% 10% 12% 14% 14% 32% 11% 56% 50% 49% 54% 69% 49% 51% 28% 26% 26% 20% 18% 17% 13% Korte uddannelsesaftaler Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter aftale Restaftale efter SKP Ny mesterlæreaftaler Note: Figuren omfatter ikke uddannelser med få elever. Andelen af aftaler på alle uddannelser kan ses i tabel 2, bilag Varighed af uddannelsesaftaler Gennemsnitslig varighed af indgåede ordinære uddannelsesaftaler faldt med tre måneder fra 2008 til 2010, men har siden 2010 ligget på omkring 27 måneder i gennemsnit, jf. tabel Styrelsen for It og Læring, 2014

25 2.5 Aftaletyper Fra har den gennemsnitslige varighed af korte aftaler været 13 måneder, men faldt herefter til 12 måneder i 2012 og 11 måneder i Gennemsnitslig varighed af indgåede mesterlæreaftaler er faldet med seks måneder fra 38 i 2008 til 32 i Tabel 2.6 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler, Ordinær Restaftale efter aftale Restaftale efter skolepraktik Kort aftale Mesterlære Kombinationsaftale Note: Gennemsnitslig varighed er beregnet ud fra oprindelig slutdato. Opgørelsen af varigheden af korte aftaler er alene baseret på den første aftale, såfremt en elev har flere korte aftaler. Der er stor forskel på gennemsnitslig varighed af indgåede aftaler på de forskellige indgange. I 2013 var varigheden af en ordinær aftale 38 måneder på Medieproduktion mod 15 måneder på Bygnings- og brugerservice, jf. tabel 2.7. Styrelsen for It og Læring,

26 2 Udviklingen i nøgletal Tabel 2.7 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2013 Indgang Ordinære aftaler Restaftaler efter aftale Restaftaler efter skolepraktik Korte aftaler Mesterlære Kombinationsaftaler Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Gennemsnit alle aftaler På Bygnings- og brugerservice varede en kort aftale i gennemsnit 5 måneder, mod 15 måneder på Dyr, planter og natur. 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Omkring tre ud af fem uddannelsesaftaler bliver indgået i den private sektor. Fra 2011 til 2012 steg antallet af uddannelsesaftaler indgået mellem elever og private virksomheder med aftaler, men faldt herefter med aftaler i Hovedparten af de uddannelsesaftaler, der indgås i den offentlige sektor bliver indgået i kommunerne. I 2013 blev der indgået færre aftaler i kommunerne end i 2010, jf. tabel Styrelsen for It og Læring, 2014

27 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Tabel 2.8 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommune Region Stat Offentlig sektor i alt Privat sektor i alt Uoplyst I alt Andelen af aftaler indgået i enten den private- eller offentlige sektor varierer en del mellem de forskellige indgange. Inden for indgangene Sundhed, omsorg og pædagogik samt Bygnings- og brugerservice blev hovedparten af alle aftaler indgået i den offentlige sektor i 2013, mens stort set alle aftaler på uddannelserne under Bygge- og anlæg samt Krop- og stil blev indgået i den private sektor, jf. figur Figur 2.12 Andel af indgåede aftaler i privat og offentlig sektor fordelt på indgange, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig sektor Privat sektor Knap to tredjedele af de uddannelsesaftaler, der blev indgået i den private sektor i 2013 var ordinære uddannelsesaftaler, mens dette var tilfældet for stort set alle aftaler i den offentlige sektor, jf. tabel 2.9. Styrelsen for It og Læring,

28 2 Udviklingen i nøgletal Tabel 2.9 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor og aftaletype, procent, 2013 Aftaletype Offentlig sektor Privat sektor Ordinære uddannelsesaftaler 95,6% 62,2% Ordinære kombinationsaftaler 0,0% 0,2% Restaftale efter aftale 2,7% 10,3% Restaftale efter skolepraktik 1,1% 8,1% Korte uddannelsesaftaler 0,4% 11,0% Ny mesterlæreaftaler 0,3% 8,3% Hovedtotal 100,0% 100,0% Kilde: Styrelsen for It og Læring. Note: Tabellen omfatter ikke elever med uoplyst sektor. Mere end 70 procent af de elever, som boede i kommunerne Billund, Lemvig og Vejle indgik en uddannelsesaftale indenfor den private sektor, mod 55 procent eller derunder af eleverne med bopæl i kommunerne omkring København samt Bornholm, Guldborgsund og Lolland, jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2014

29 2.7 Skolepraktik Figur 2.13 Andel af indgåede uddannelsesaftaler i den private sektor fordelt på elevens bopælskommune, ultimo 2013 procent 2.7 Skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der enten ikke kan finde en praktikplads efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres i skolepraktik 5. Den 1. september 2013 åbnede 50 praktikcentre i hele landet. Praktik- 5 Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. Styrelsen for It og Læring,

30 2 Udviklingen i nøgletal centrene er for de elever, der ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere praktikforløb hos en arbejdsgiver med henblik på at indgå en ordinær uddannelsesaftale. Andelen af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel Er der mange elever på en indgang vil det ofte også afspejle sig i antallet af elever i skolepraktik. Forholdet mellem igangværende aftaler og aktiviteten i skolepraktik fordelt på indgange kan ses i tabel 2.3. Tabel 2.10 Elever optaget i skolepraktik , fordelt på indgange, pct. Indgang Bil, fly og andre transportmidler 8% 5% 13% 10% 12% 15% 12% Bygge og anlæg 21% 31% 34% 30% 30% 27% 25% Bygnings- og brugerservice 0% 0% 0% 1% 1% 0% 1% Dyr, planter og natur 5% 13% 5% 5% 6% 6% 5% Krop og stil 0% 0% 4% 4% 3% 2% 2% Mad til mennesker 8% 6% 5% 6% 7% 8% 10% Medieproduktion 4% 6% 3% 5% 4% 3% 4% Merkantil 16% 16% 14% 14% 16% 16% 18% Produktion og udvikling 12% 12% 12% 13% 10% 9% 10% Strøm, styring og it 22% 4% 3% 9% 8% 9% 8% Sundhed, omsorg og pædagogik 2% 6% 2% 2% 1% 2% 2% Transport og logistik 3% 2% 4% 4% 3% 3% 3% I alt, procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I alt, antal I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 var optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (25-34 procent) fulgt af Merkantil (14-18 procent) Varighed af skolepraktik En ud af fire elever, der startede i skolepraktik i perioden , var i skolepraktik i under tre måneder. En tilsvarende andel var i skolepraktik over et år i den samme periode jf. figur Styrelsen for It og Læring, 2014

31 2.7 Skolepraktik De seneste tre år, har varigheden af skolepraktik været stort set konstant. 6 Figur 2.14 Varighed af skolepraktik med start i 2011, 2012 og 2013, procent Afsluttet skolepraktik I gang med skolepraktik Note: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet, er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato, som er indtastet i EASY. Dette påvirker særligt de længstvarende skolepraktikforløb i 2013, hvor eleverne fortsat er i gang med skolepraktik på udtrækstidspunktet. Da der ikke foreligger en faktisk afslutningsdato på udtrækstidspunktet, er afslutningsdatoen beregnet ud fra den forventede slutdato Få er i skolepraktik under hele uddannelsen Langt de fleste elever gennemfører deres uddannelse i en virksomhed elever fuldførte en erhvervsuddannelse i Heraf gennemførte 89 procent (26.194) udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed, 2 procent (561) var i skolepraktik under hele uddannelsesforløbet, mens 9 procent (2.593) fik deres uddannelse ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler dvs. delaftaler eller restaftale efter skolepraktik, jf. figur At varigheden af de lange forløb på over 1 år, er lidt længere i 2013 i forhold til tidligere år, skal tages med forbehold, da hovedparten af eleverne stadig var i gang med deres skolepraktik på opgørelsestidspunktet. For elever der stadig er i gang mede deres skolepraktik er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato. Får en elev efterfølgende fx en restaftale efter skolepraktik vil den faktiske slutdato ligge før den forventede slutdato, og varigheden af skolepraktikken vil således blive kortere. Styrelsen for It og Læring,

32 2 Udviklingen i nøgletal Figur 2.15 Fuldførte elever fordelt efter om erhvervsuddannelsen er gennemført i aftale i virksomhed, skolepraktik eller kombination, , procent fuldførte % 9% 2% % fuldførte 7% 2% % fuldførte 5% 1% % fuldførte 5% 1% Aftale Kombination skolepraktik og aftale Skolepraktik De seneste to år er andelen af elever, der har været i berøring med skolepraktik under deres uddannelsesforløb steget. 6 procent af de, som fuldførte i 2010, havde været i skolepraktik mod 11 procent i For en overvejende del blev skolepraktikken kombineret med en aftale i en virksomhed Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der var adgangsbegrænsning på 12 af de uddannelser, der blev udbudt med skolepraktik i Kvoterne på disse uddannelser blev fastsat som en procentdel, beregnet for hver skole, af antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 7 Tabel 2.11 viser udmeldte kvoter for perioden Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. 32 Styrelsen for It og Læring, 2014

33 2.7 Skolepraktik Tabel 2.11 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Kontoruddannelse med specialer Mekaniker Snedkeruddannelsen Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse I alt Note: Dyrepasser har 0-kvote. Note 1 : Heraf 745 på personvognsmekaniker og 18 på lastvognsmekaniker. Note 2 : Kvoten omfatter personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tabel 2.12 viser optag inden for kvoten og den samlede tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning. I 2013 blev lidt over to tredjedele af kvotepladserne udnyttet. På Data- og kommunikations uddannelsen, Elektriker, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen og Teknisk designer blev kvoterne næsten udnyttet fuldt ud i Tabel 2.12 Elever optaget i skolepraktik inden for kvoten og elever optaget i alt på adgangsbegrænsede uddannelser, 2013 Optaget inden for kvoten Tilgang til skolepraktik i alt Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 9 9 Kontoruddannelse med specialer Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Snedkeruddannelsen Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse Optag i alt Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 og udtræk fra EASY-P juni Styrelsen for It og Læring,

34 2 Udviklingen i nøgletal Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Elever, der afslutter trin 1 i skolepraktik har mulighed for at fortsætte trin 2 og eventuelle efterfølgende trin i skolepraktik. 8 Elever, der i kalenderårene 2012 og 2013 afsluttede trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af I 2012 og 2013 afsluttede elever trin 1 i skolepraktik. Heraf blev 70 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens 3 procent indgik en uddannelsesaftale på trin procent stoppede efter trin 1, jf. tabel For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale var billedet anderledes. I perioden blev elever udlært på trin 1. Af disse indgik 13 procent efterfølgende en uddannelsesaftale på trin 2 og en procent blev optaget i skolepraktik. 86 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. Tabel 2.13 Overgang til trin 2 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale, Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i alt Procent Procent Procent Procent Antal I alt, procent I alt, antal Note: Der er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse. Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. Overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale er opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni Elever der uforskyldt har mistet uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 9 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale 8 1. januar 2013 blev den midlertidige ordning om at elever kunne starte i trin to i skolepraktik gjort permanent. 9 Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk Styrelsen for It og Læring, 2014

35 2.7 Skolepraktik inden for en uddannelse, der ikke blev udbudt med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2013 mistede elever en uddannelsesaftale uforskyldt, mod 988 året før. Hovedparten af dem (1.054) gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, jf. tabel Tabel 2.14 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar til 31. december 2012 og ) 2013 Elever med mistet aftale på uddannelser uden skolepraktik 4 1 Elever med mistet aftale på uddannelser med skolepraktik Mistede aftaler på ukendte uddannelser 7 10 Elever med uforskyldt mistet aftale Note 1) : 2012 er opgjort på baggrund af data trukket medio april/maj 2013 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2012 til 30. juni Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgangen af 2013 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede ultimo Tabel 2.15 Status ved udgangen af 2013 for elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb er optaget i skolepraktik som næste forløb ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik Antal mistede aftaler ukendt uddannelse Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni Styrelsen for It og Læring,