tema: NY PÅ HOSPITALET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tema: NY PÅ HOSPITALET"

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital personaleblad tema: NY PÅ HOSPITALET Mary giver lettere adgang til australske kræfterfaringer 4 Digital indkaldelse af patienter på vej 12 Gang i byggeriet 14

2 Redaktion: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen (ansvarshavende redaktør) Claus Sixtus, specialeansvarlig sygeplejerske, Børneafdeling A Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/ AC-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling Lene Hardt Sanchez Toscano, speciallæge i almen medicin, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Charlotte Thaarup, fællestillidsrepræsentant Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D journalist Anne-Mette Siem kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard journalist Anne Westh fotograf Tonny Foghmar fotograf Michael Harder grafiker Anne Birgitte Andersen grafiker Gitte Skovgård, mediegrafikerelev Louise Langberg Layout og foto: Kommunikation Forsidefoto: Tonny Foghmar Pulsen udkommer 8 gange årligt i et oplag på Indlæg til Pulsen skrives i word og mailes til Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene. Spørgsmål om bladet kan stilles til Kommunikation. Kontaktperson: Anne-Mette Siem, , Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 20. februar Næste nummer udkommer omkring 16. marts Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Det første indtryk varer ved Hvem husker ikke sin første arbejdsdag? Havde de forberedt, at du skulle komme? Blev du taget godt imod? Var der en god plan for din introduktion? Var de interesseret i, hvad du kunne bidrage med?w Derfor prioriterer vi som hospitalsledelse den fælles introduktion af nye medarbejdere meget højt. Det er her, vi sammen med HMU kan give de nye medarbejdere en fornemmelse af Aarhus Universitetshospital, og vores værdier og de mål, vi i fællesskab stræber efter at opnå. Vi møder måned efter måned et helt auditorium fyldt med nye medarbejdere, som er nysgerrige på den organisation, de nu skal være en del af, og som brænder for at komme ud og gøre en forskel. Forventningen til den nye medarbejder er ofte præget af modstridende forventninger. Vi vil dels have, at hun hurtigst muligt får lært, hvordan vi gør her, så hun kan tage sin tørn og hurtigst muligt begynde at tage vagter. Hun skal helst ramme gulvet i afdelingen i løb. Dels vil vi have, at hun tilfører noget nyt til udviklingen af afdelingen. Til samtalen har vi måske ligefrem spurgt til, hvad hun kan og vil bidrage med i afdelingen. Derfor skal vi have plads og rum til, at den nye medarbejder stiller spørgsmål til den måde, vi gør tingene på, og at hun bringer viden, nye ideer og dumme spørgsmål med sig. Hvis alle vi erfarne kollegaer gør en indsats for, at den nye føler sig velkommen, så kommer det flerfold igen. Små ting som hjælp til at komme på it-systemerne eller et insider-tip om parkering kan være det, der gør forskellen første dag. Og hvis du samtidig viser, at du ved, hvem hun er, og at du betragter hende som en del af holdet, så kan det være, at ansættelsesperioden bliver længere, og at hun får modet og lysten til at være med til noget stort sammen med os andre. Venlig hilsen Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll Cheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

3 indhold tema: NY PÅ HOSPITALET...side 6-10 Hvordan præsenterer Aarhus Universitetshospital sig over for de nyansatte? digital De nyes forventninger Tre nyansattes forventninger til AUH side 9 Mary åbner døre for bedre kræft behandling Rejs til Australien og bliv klogere, opfordrer kræftlæge side 4 Aarhus Universitets hospital anvender digital indkaldelse af patienter Patienten modtager information i e-boksen side 12 DNU: Byggeprojektet er gået i gang... Byggemodningen er gået i gang side 14 Presse Fagfolk Hvem ved hvad? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser samler viden på hjemmebanen side 18 Min puls side 20 Forskere Patienter/ pårørende

4 Tekst Anne -Mette Siem Foto Michael Harder Mary åbner døre Kronprinsessens navngivning af et kræftcenter i Australien markerer begyndelsen på et samarbejde med australierne, der er førende inden for kræftområdet. Læger fra Aarhus Universitetshospital har været med til at bane vejen for samarbejdet, der nu giver deres kolleger mulighed for at trække på de australske erfaringer. for bedre kræft Overlæge Frede Donskov fra Onkologisk Afdeling D har smilet ekstra meget siden 21. november. Her var han inviteret som officiel gæst, da kronprinsesse Mary navngav og lagde navn til Crown Princess Mary Cancer Centre Westmead i Sydney, New South Wales i Australien. New South Wales har nogle af de bedste overlevelsesresultater på kræftområdet, og med navngivningen følger et formaliseret samarbejde mellem australierne og Danmark. Det glæder den danske onkolog, der selv har arbejdet et år på centret og har oplevet, hvordan man her takler opsporing og behandling af kræftpatienter. Han mener, at vi har meget at lære af australierne. Andet mindset De har en helt anden indstilling mindset, hvor kræft bliver betragtet som en akut sygdom, fortæller Frede Donskov. De sætter behandlingen i gang uden unødvendig ventetid og er gode til fokuseret multidisciplinær behandling. Men mindsettet skinner igennem hele vejen rundt. Australierne er dygtige til forebyggelse og tidlig opsporing. Det er det, der skal til, hvis man skal vinde kampen mod kræft, siger han. For eksempel er solarier forbudt for personer under 18 år i New South Wales, i modsætning til Danmark, og der er stor opmærksomhed på at anvende solcreme og skolebørn skal bære solbeskyttende hat. Det er jo tankevækkende, at forekomsten af modermærkekræft for kvinder er større i mørke Danmark end i New South Wales, siger Frede Donskov. Oplevet det på egen krop Selv oplevede han mindsettet på egen krop, da han i rykkede familien til Australien i et år, mens han tog en del af sin speciallægeuddannelse på Kræftcentret i Westmead. Han blev begejstret for både arbejdsmetoder og resultater, og skrev vel hjemme igen om sine iagttagelser i Ugeskrift for Læger. Artiklen fik megen medieomtale, blandt andet fordi de australske overlevelsesresultater taler for sig selv. Der blev sat fokus fra officiel side på kræftindsatsen i New South Wales og tre danske delegationer med sundhedsministeren, sundhedsstyrelsen, regionerne og andre centrale aktører på kræftområdet drog af sted for at se nærmere på sagen. Samarbejdet med australierne bliver nu formaliseret, for med kronprinsessens navngivning følger et udvekslingsprogram, så personale, der arbejder med kræft, får lettere mulighed for at komme til Australien. 4 Aarhus Universitetshospital Pulsen

5 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas behandling Overlæge Fred Donskov hilser på kronprinsesse Mary ved navngivningen af Crown Princess Mary Cancer Centre Westmead Foto Hanne Juul, All Over Press Udveklingsprogram hjælper på vej Konkret har Dansk Selskab for Klinisk Onkologi indstiftet en fond, hvor man kan søge midler til dokumenterede udgifter under opholdet for eksempel sundhedsforsikringer, billetter og skolepenge. Men det er oplagt, at også andre faggrupper end læger tager af sted via programmet, mener Frede Donskov. Han og overlæge Marianne Nordsmark, der var i Australien i , står for at formidle udvekslingen, der er blevet lettere med programmet. Der er blevet etableret en relation og danske ansøgere kommer foran til job på centret. Det er billig efteruddannelse, for man får jo løn under sit ophold. Så det koster kun flybilletten og opholdet, siger Frede Donskov. Erfaringsudvekslingen går begge veje, for også australierne kan lære noget af at komme til Danmark. Derfor er de første læger og sygeplejerske på vej hertil i februar fra New South Wales. Spil for FC Barcelona Forskellig spilforståelse. Sådan forklarer Frede Donskov forskellen mellem den danske og den australske kræftbehandling. Der er forskel på at spille i Serie 3 og for Barcelona, og forskellen er især spilforståelsen, eller ens mindset. Men det er utroligt svært at formidle, hvordan en anden organisation fungerer. For at få den fulde forståelse for det, må man tage af sted og opleve det på egen krop og gennem egen erfaring, opfordrer han. Internationalisering nødvendig For at Danmark kan få det nødvendige internationale niveau på kræftområdet er internationalisering af videreuddannelsen nødvendig, mener Frede Donskov. Det har andre specialer som kardiologien for længst indset og formaliseret, mens det kun sker sporadisk indenfor onkologien. Det er ikke længere nok at være videreuddannet i Viborg og Aalborg. Kræftudfordringerne er så massiv, at der skal mere til, siger Frede Donskov, og glæder sig over de døre, kronprinsessen har været med til at åbne i den henseende. Australierne møder de samme udfordringer som os. Men de har nogle løsninger i form af arbejdsmetoder og principper, som vi får adgang til kvit og frit gennem programmet. Det er noget af en gave fra Mary! Aarhus Universitetshospital Pulsen

6 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar 01_40pt indledning tema: NY PÅ HOSPITALET brød Velkommen til 120 Pulsen har lyttet med ved introduktionen af Aarhus Universitetshospital som arbejdsplads Man kan som nyansat være gammel af alder og anciennitet. Men man er under alle omstændigheder novice på sin nye arbejdsplads. Og det tager tid at nå fra novice til specialist som er forventningen til hovedparten af personalet på et universitetshospital. De store forventninger og ambitiøse mål er gennemgående i den introduktion, som alle nyansatte præsenteres for uanset, hvor og med hvad de skal arbejde på Aarhus Universitetshospital. Men der bliver også fortalt om værdier og givet hjælpsomme råd og praktiske fif. 120 nye medarbejdere sad på tilhørerpladserne ved introduktionen på den første arbejdsdag i januar Hospitalsdirektør Gert Sørensen bød velkommen og skitserede de overordnede rammer for universitetshospitalet, der betjener 1,2 mio. indbyggere. Aarhus Universitetshospital udgør ca. halvdelen af det somatiske hospitalstilbud i Region Midtjylland, men med regionshospitalerne som uundværlige samarbejdspartnere. Uden hospitalerne i Randers og Horsens til at tage fra i den almindelige sygehusbehandling ville vi ikke have mulighed for at koncentrere os om den venlige konkurrence med Rigshospitalet på det højt specialiserede område, sagde direktøren. Vil tilhøre eliten Chefsygeplejerske Vibeke Krøll uddybede hospitalets ambitioner. Det er AUH s vision at tilhøre eliten af universitetshospitaler. Vi skal være patienternes og de fag-professionelles sikre valg, sagde Vibeke Krøll og tilføjede, at hun gerne ville have tilhørerne til at tage i hvert fald én ting med fra introduktion: Patienternes behov kommer altid først. Chefsygeplejersken fremhævede endvidere, at det skal kendetegne hele hospitalets kultur, at her hilser vi på hinanden og på patienter og pårørende, som vi træffer. Cheflæge Claus Thomsen rundede hospitalsledelsens program af med at pointere universitetshospitalets tre ligeværdige kernefunktioner: at behandle patienter, forske og uddanne. Cheflægen fortalte bl.a. om kriterierne for de højt specialiserede hospitalsfunktioner, som Aarhus Universitetshospital har rigtig mange af. Han gav konkrete eksempler på enestående forskning, udvikling og netværkssamarbejde, som har resulteret i bedre behandling af patienter i ind- og udland. Og han fremhævede kernefunktionen som uddannelsesinstitution: Vi uddanner omkring 3300 studerende årligt fordelt på 22 uddannelser, og vi sætter en ære i at uddanne godt, sagde Claus Thomsen til januar måneds nyansatte. Medarbejderperspektivet De to næstformænd i Hoved-MED-Udvalget, Charlotte Thaarup og Leon Sørensen fortalte om mulighederne for at få indflydelse som medarbejder og demonstrerede, hvordan man kan hente mange praktiske informationer af personalepolitisk karakter på hospitalets intranet, AUH-intra. Det er også her, man kan finde mere information om de sociale aktiviteter som fx kunstforeningerne, motionscentre og ikke mindst revyen og DHL-stafetten, der begge fik en varm anbefaling med. Tillidsrepræsentanterne gav det råd, at man sætter sig godt ind i sin lønseddel én gang for alle. Herefter tog arbejdsmiljøkonsulent Lone Kaiser over i auditoriet med orientering om organisering, og hvordan man kan få hjælp i forbindelse med fysiske- og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Mange, mange informationer Resten af dagen blev de nyansatte ret så intensivt udsat for en række relevante og også noget informationsmættede oplæg om forskellige retningslinjer, forordninger og 6 Aarhus Universitetshospital Pulsen

7 01_40pt Fakta om personaleintroduktionen indledning Aarhus Universitetshospital modtager godt og vel 100 nye medarbejdere om måneden. Alle nyansatte inviteres til den fælles obligatoriske introduktion til arbejdspladsen Aarhus Universitetshospital Introduktionen foregår en gang om måneden med et fast program over to dage. Første dag der som regel også er første dag på arbejdspladsen for den nyansatte er fælles for alle personalegrupper. Anden dag indeholder et tværfagligt program for læger, plejepersonale, terapeuter, radiografer, bio-analytikere, jordemødre og andet klinisk personale med patientkontakt. Den fælles introduktion skal følges op af individuelle introduktionsprogrammer lokalt i afdelingerne brød nye kolleger Læs mere på AUH-intra - Personale -Introduktion - nyansættelse andre forhold, der er en del af vilkåret på en arbejdsplads som vores. Der var hygiejnesygeplejerske Ulla Kehlet, hvis vigtige budskab var, at håndhygiejne, håndhygiejne og håndhygiejne stadig er det bedste værn mod smitte. Der var kvalitetschef, Nete Ramlau-Hansen, som underholdende, men også med alvor i tonen fortalte om kvalitetsovervågning, patientsikkerhed og patienttilfredshed, og som kraftigt opfordrede til, at man gik hjem i afdelingerne og lyttede til patien- terne, læste tilfredshedsundersøgelserne og konstant arbejde med mulige forbedringer. Der var orientering om regionens it-standarder og om hospitalets egen afdeling, Sundheds-IT, der bl.a. hjælper med at indføre MidtEPJ, og som også tilbyder sin hjælp i forbindelse med projekter i afdelingerne. Der var beredskabschefen, som meget kontant og forståeligt forklarede, hvorfor det ikke er en god idé at varme klude i en mikrobølgeovn eller placere sprit på flugtveje, og som demonstrerede brugen af brandtæppe og slukningsredskaber. Og så var der en grundig gennemgang af sammenhængen mellem korrekt registrering af de enkelte ydelser til patienterne og hospitalets økonomi. Første dag sluttede med en super professionel instruktion i genoplivning ved anæstesioverlæge Niels Christian Melsen. Introduktionen rummer mange timer med passiv lytten i det store auditorium i Skejby. Derfor var chefsygeplejerske Vibeke Krølls pause-gymnastik efter hospitalsledelsens fortællinger et populært indslag. Aarhus Universitetshospital Pulsen

8 Tekst Eva Bundegaard Foto Tonny Foghmar NY PÅ HOSPITALET indledning brød Energi i det faglige Mest energi og liv i debatten var der på personaleintroduktionens anden dag. Programmet var tværfagligt det meste af dagen, men kun for det personale, som har kontakten med patienterne. Måske det faglige perspektiv i indlæggene var årsagen til, at tilhørerne virkede mere fremme på sæderne og spørgelystne den dag. I hvert fald fik oversygeplejerske Pia Stie-Svendsen adskillige spørgsmål og kommentarer til sin fortælling om den fælles modtagelse af den akutte patient, triage, Toks, Isbar, akutjournal m.m., som kunne engagere tilhørerne. Også overlæge Lone Frandsen Møllers specialist-vinkel på smertebehandling gav spørgelyst. Formiddagens program for det kliniske personale rummede endvidere et eksempel på, hvordan man kan arbejde med det gode patientforløb i tværfaglige team. Her blev alle tilhørerne selv testet af klinisk sygeplejespecialist Annesofie Jensen, der udleverede et spørgeskema om pneumoni. Heldigvis gennemgik hun også svarene og fik pointeret vigtigheden af at se på helheden i patientens sygdomsbillede. Hjælp til forskere Efter frokost hørte de nye medarbejdere om nogle personlige motiver til at forske, og så tog forskningsbibliotekar Edith Clausen over med en forsmag på de populære kurser i litteratursøgning m.v. som hun afholder. Man skal ikke bruge tid på noget, man ikke bliver klogere af. Det skal man lade systemerne om at klare, sagde Edith Clausen og demonstrerede herefter med lyn internetsøgninger og ved at jonglere rundt i databaser, hvordan man nemmest får systemerne til at hjælpe med at finde frem til netop de informationer, man har brug for. Hun sluttede med en kraftig opfordring til at benytte sig af forskningsbibliotekarernes specialisthjælp, som er et fast tilbud til de mange ansatte med interesse for forskning og udvikling. Et råd med hjem Hvad betyder det for os som medarbejdere, at Aarhus Universitetshospital har så ambitiøs en vision som Den største viden den bedste behandling, spurgte uddannelseskonsulent Rikke Mousten og svarede selv: Det betyder bl.a., at vi skal indstille os på livslang kompetenceudvikling, og at vi alle forpligter os til hele tiden at lære nyt. Rikke Mousten kom med et råd til plejepersonale, radiografer, jordemødre og fysioog ergoterapeuter, som sidst på dagen var samlet til en orientering om mulighederne for kompetenceudvikling. Uden kolleger kommer man ikke op ad trappen fra novice til specialist, så dialogen i dagligdagen er et vigtigt redskab på vejen til at blive specialist, pointerede hun. Informationen om læring og videreuddannelse var eneste programpunkt, hvor tværfagligheden ikke helt kunne gennemføres. Lægerne hørte om den lægelige videreuddannelse, som uddannelseskoordinerende overlæge Lene Mortensen gav en grundig indføring i, mens de øvrige deltagere fik praktisk instruktion i genoplivning. Bagefter byttede man, så de læger, der ikke inden for dette seneste år havde taget kursus i genoplivning, nu kunne få denne obligatoriske undervisning. Og hermed sluttede den fælles introduktion til Danmarks bedste hospital. Tommelfingeren op...eller ned Pulsen fangende på introduktionens anden dag to yngre læger og en sygeplejerske, som indvilligede i komme med en hurtig og umiddelbar kommentar til indlæggene i løbet af dagen. Det er dejligt med to samlede introduktionsdage, hvor man kommer op i helikopterhøjde. Introduktionen til den lægelige videreuddannelse er relevant. Det var spændende at høre om og drøfte den akutte indsats, og om smertebehandling. Oplægget om den lægelige videreuddannelse var relevant. Godt at vide, at der findes eksperthjælp som forskningsbibliotekarens. Flere oplæg kunne godt have været kortere - blot som appetitvækkere. Der var ikke altid så meget at tage med hjem til umiddelbar brug for en nyansat. Der måtte gerne være en rød tråd mellem oplæggene første dag. 8 Aarhus Universitetshospital Pulsen

9 Tekst Xime Tekst lam Kaspar corempe Reggelsen rnatusc Foto iminvellum Tonny Foghmar quas 01_40pt De nyes forventninger indledning Mens auditoriet var forbeholdt oplæg fra de forskellige institutioner på Aarhus Universitetshospital, var der mere frie rammer på markedspladsen. Ideen, der dækker over diverse stande, der er placeret udenfor auditoriet, som de nyansatte kan besøge, mens de drikker en kop kaffe i pausen. Denne mandag i januar havde hospitalspræsterne en stand, det samme havde HR-Afdelingen ligesom Dansk Center for Organdonation og Bloddonorerne også var der, og så kiggede de nye ellers forbi og spurgte til stort og småt. Pulsen fik en kort snak med tre nyansatte, som fortalte om deres forventninger til deres nye arbejdsplads: brød Kirsten Thomsen, klinisk vejleder, sygeplejerske, Plastikkirurgisk Afdeling Z: Jeg har store forventninger til min nye arbejdsplads. Det er jo Danmarks bedste hospital, og jeg håber også, at det er Danmarks bedste arbejdsplads. Jeg glæder mig meget til at prøve noget nyt og blive udfordret, og jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt. De første dage på jobbet har i hvert fald ikke skuffet. Hanne Kjeldsen, bioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling: : Jeg forventer at se noget nyt. Nye ansigter, nye vægge, en ny, god arbejdsplads. Jeg glæder mig til at få noget luft under vingerne, og jeg glæder mig til at få ny inspiration. Jeg har store forventninger, og jeg synes samtidig, at AUH har gode visioner, som jeg også ser frem til at arbejde under. Jesper Vantone, anæstesisygeplejerske, Samsø Syge- og Sundhedshus Jeg har haft mange positive forventninger, og de er allerede blevet ind friet, siden jeg begyndte 1. november Der er nogle spændende muligheder på Samsø, og jeg kan arbejde med det, som jeg godt kan lide, hvilket jeg ser meget frem til. Der virker til at være stor nærhed og sammenhold, og det passer mig godt. Aarhus Universitetshospital Pulsen

10 Tekst Kasper Reggelsen Foto Michael Harder NY PÅ HOSPITALET indledning Tilbage på Nørrebrogade Kirsten Thomsen er nyansat på Aarhus Universitetshospital, og hun glæder sig over afdelingens introduktion. Men hun er træt, når hun kommer hjem. brød Det er hårdt at starte på en ny arbejdsplads. Det gælder også for Kirsten Thomsen, selvom hun har stor erfaring fra mange forskellige hospitaler i Danmark og har haft mange første arbejdsdage. Man er virkelig træt, når man kommer hjem, og det føles virkelig som om, at man har knoklet igennem. Men det har man jo faktisk ikke, da man ofte nøjes med at kigge over skuldre og suge til sig i starten, fortæller Kirsten Thomsen og uddyber med et smil: Men det kan altså også være hårdt nok. Intro-dage Kirsten Thomsen er nyansat klinisk vejleder på Plastikkirurgisk Afdeling Z på Nørrebrogade, og hun havde sin første regulære arbejdsdag på afdelingen den 9. januar, efter et par dages introduktion til Aarhus Universitetshospital og EPJ. Og siden har hun ellers forsøgt at følge med, lære nyt og blive fortrolig med stedet. Der har været en rigtig god introduktion til afdelingen. Jeg har gået sammen med andre og set, hvordan man gør tingene, og jeg har fået lavet nogle praktiske opgaver. Det er altid lettere at lære det, når man får det i hænderne, og det har jeg forsøgt, forklarer Kirsten Thomsen. Nyt job, nyt felt Kirsten Thomsen har primært arbejdet med geriatri, og det er således første gang, at 10 Aarhus Universitetshospital Pulsen hun skal arbejde på et kirurgisk afsnit. Men det er en udfordring, hun ser meget frem til: Det er et nyt felt, men det er altid sjovt at lære noget nyt. Folk er gode til at lære fra sig, og jeg synes, at jeg er kommet godt i gang, selvom der er ting, som først kommer hen ad vejen, uddyber Kirsten, der kommer fra en stilling i Kolding Tilbage til Nørrebrogade Hun er oprindeligt uddannet på Kommunehospitalet i Aarhus i 1990, men har ellers arbejdet i Nordsjælland og i Region Syddanmark, inden hun altså er vendt tilbage til det sted, hvor det begyndte. Og stedet ligner sig selv, sådan da, selvom der har været sammenlægning og navneforandring: Der er kommet flere bygninger, men vinduerne er de samme, som da jeg var her sidst. Det ligner stadig det hospital, jeg blev uddannet på. Men jeg har ikke helt overblik over hele hospitalet ovenpå sammenlægningen, indrømmer Kirsten Thomsen og smiler. Kirsten Thomsen er nyansat klinisk vejleder på Plastikkirurgisk Afdelig Z

11 mere Medicinsk Visitation flytter til Skadestuen Akkreditering af hele AUH på vej Alt ser ud til, at hele Aarhus Universitetshospital meget snart kan kalde sig akkrediteret. Det tidligere Skejby blev akkrediteret uden bemærkninger sidste år, mens det tidligere Århus Sygehus i første gang fik bemærkninger på 9 ud af de 104 standarder, hospitalet skal leve op til. 19. januar blev hospitalet derfor genbesøgt af to surveyorere, der havde fokus på de områder, der i første omgang havde fået bemærkninger. Og de fandt så mange forbedringer, at de efter besøget indstillede hospitalet til akkreditering. Det endelige resultat kommer fra akkrediteringsnævntet om få uger. Tirsdag d. 7. februar flytter Medicinsk Visitation (MVA) fra bygning 2 i Nørrebrogade til Skadestue-området i det tidligere Sengeafsnit E12. Formålet med flytningen er at samle modtagelsen af hovedparten af de akutte patienter ét sted i Nørrebrogade og derved undgå, at en del akutte og ofte dårlige medicinske patienter skal transporteres næsten en halv kilometer fra den ene ende af Nørrebrogade til den anden. Godt halvdelen af de akutte medicinske patienter indlægges i MVA via Skadestuen. Transporten i elevator og gennem tunnel udgør en risiko for akutte patienter, der kan blive dårligere undervejs. Ikke helt sjældent sker det endda, at en patient må transporteres tilbage til intensiv diagnostik og behandling. Foruden den klare fordel for patienterne giver modtagelse af de fleste akutte patienter ét sted på hospitalet mulighed for at skabe en lille øvebane for de ændringer, der sker med udflytningen til Det Nye Universitetshospital. Her er det meningen, at flest mulige af de kliniske enheder, der modtager akutte patienter, skal bo og arbejde tæt sammen. Nu kan kirurger, medicinere og diagnostisk personale gøre sig nogle erfaringer forud for den detaljerede planlægning af de fysiske rammer i Det Nye Universitetshospital. Senere skal også lægevagten placeres tæt på det akutte beredskab i bygning 7. Lægevagten flytter til efteråret. midt EPJ ruller og ruller maj og Grundlovsdag bliver til én fridag for mange Hovedparten af hospitalets ansatte vil fra i år og fremover få en hel fridag d. 1. maj. Til gengæld bliver Grundlovsdag regnet som en almindelig arbejdsdag, når den falder uden for weekenden. Aftalen omfatter personale med overenskomst hos Sundhedskartellet, FOA- Fag og Arbejde og HK-Kommunal (det vil bl.a. sige lægesekretærer). Den nye ordning er blevet til i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for 2011 mellem Danske Regioner og de nævnte organisationer, der dengang blev enige om, at de to tidligere halve fridage skal lægges sammen til en hel. Herefter kunne man lokalt i regionerne beslutte, på hvilke af de to mærkedage, fridagen skal falde. Region Midtjylland er nu blevet enige med Den Regionale Organisationspræsentation (DRO) om, at man her i regionen holder fri 1. maj hvis man altså hører til de nævnte faggrupper. For de øvrige ansatte, som fx håndværkere, socialrådgivere, kontorpersonale udenfor HK-kommunal m. fl. gælder de aftaler, der ind til videre er fastlagt i de forskellige overenskomster. Læs mere på HR-Afdeling ens side på AUH-intra. Snart er hele Aarhus Universitetshospital gået over til den fællesregionale, elektroniske patientjournal MidtEPJ. Det sidste store rul sker 19. marts, hvor alle afdelinger i Skejby kommer på. Læs mere om udrulningen af MidtEPJ på AUH-intra. Aarhus Universitetshospital Pulsen

12 Illustration Anne Birgitte Andersen PRINT digit Aarhus Universitets hospital anvender digital indkaldelse af patienter Patienter får ikke altid nok udbytte af skriftlig information Af projektleder Mette Kürstein, Ledelses sekretariatet Den 2. november 2011 klokken 2.03 modtog den første patient en indkaldelse til CTscanning i Billeddiagnostisk Afdeling i sin digitale postkasse. Fra 2. november til 22. december 2011 er 52 ud af 288 patienter indkaldt digitalt til CT-scanning. Det svarer til 18%. I december 2011 har borg ere markeret at ville modtage digital post fra alle offentlige myndigheder. De udgør 17,4 % af befolkningen over 18 år. Regionernes Sundheds-it Organisation har opstillet pejlemærker for digitalisering af sundhedsvæsenet. Ét pejlemærke lyder: Alle regioner vil sende relevante indkaldelsesbreve og øvrige breve til patientens digitale dokumentboks Resultatet af projektet viser, at Aarhus Universitetshospital er godt på vej til at opfylde Danske Regioners visioner for digital post. Denne artikel fortæller, hvad digital indkaldelse er og, hvad det betyder for sekretærerne i Billeddiagnostisk Afdeling, som har pilottestet digital indkaldelse. 12 Aarhus Universitetshospital Pulsen I efteråret 2010 tog det tidligere Aarhus Universitetshospital, Skejby initiativ til et projekt om patientinformation. Baggrunden for projektet var, at den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2009 (LUP) og daglig klinisk praksis tydede på, at patienter ikke altid fik nok udbytte af den skriftlige information, som de modtog. Vi ved at alle patienter får skriftlig information før og under indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Det overraskede os, at ikke alle patienter i LUP 2009 angav at have fået den. Denne undren var baggrund for projektet. Patienterne syntes godt om den skriftlige information, som de oplevede at de fik. I projektet har vi anvendt MTV-perspektiverne: teknologi, organisation, økonomi og patient, som inspiration og struktur. Se boks 1 og 2. I løbet af 2012 vil digital indkaldelse blive implementeret på hele Aarhus Universitetshospital. Digital indkaldelse og fjernprint En virtuel printer er installeret på sekretærens pc. Den virtuelle printer er software, som håndterer at sende indkaldelsen til patientens digitale postkasse eller fjernprint. Når indkaldelse og patientinformation er sendt til den virtuelle printer, registrerer funktionen ved hjælp af cpr-nummer om patienten i e-boks eller borger.dk har markeret, at ville modtage digitale meddelelser fra offentlige myndigheder. Hvis ja, får patienten indkaldelsen mv. i sin digitale postkasse. Samtidig sendes en sms om, at der er mail i e-boksen. Det kan lade sig gøre, hvis mobilnummeret er oplyst på henvisningen. Patienten får om digital post, hvis han har oplyst sin mailadresse og sat flueben ved, at han ønsker mail. Ønsker patienten ikke digital post fra offentlige myndigheder, printes indkaldelsesbrev mv, kuverteres og sendes som papir post. Printningen sker på en printfabrik. Softwareløsningen hedder fjernprint. Den sikrer, at alle patienter modtager indkaldelsen enten digitalt eller som papir. Indkaldelsesbrevet m.m. er identisk, men i forskellig fysisk form. Sådan indkalder sekretæren digitalt Sekretæren vælger den virtuelle printer, før hun begynder at booke patienten. Hun booker patienten og patientdata overføres til indkaldelsesbrevet, som hun vælger. Hun føjer et informationsark om sygehusvalg til elektronisk og klikker derefter på printknappen. Patientinformation om CT-scanning er et selvstændigt dokument, men knyttet til indkaldelsesbrevet.

13 Fr Kn u Ha 80 udris nsen 00 ga Aa de rh 18 us C tal Før digital indkaldelse: papir og rød tusch I projektet ønsker vi at opnå meningsfulde og effektive arbejdsgange, når patienter indkaldes. Derfor er der blevet udført analyse af arbejdsgangen før og efter digital indkaldelse. Ved tre tværfaglige workshops blev arbejdsgangen analyseret fra henvisningen modtages til indkaldelsen sendes. Arbejdsgangsanalysen før digital indkaldelse viser, at der er mange trin i den samlede arbejdsgang, når en patient skal indkaldes. Før digital indkaldelse printede sekretæren indkaldelsesbrevet, hentede det ved printeren og kontrollerede, at det var brevet til den valgte patient. Med en rød tusch satte hun krydser i felter f.eks. hvilken blodprøve, der skulle tages, så svaret kunne være klar til CT-scanningen. En pjece om CT-scanning og informationsark om sygehusvalg blev lagt ved. Alt blev samlet i kuvert og lagt i postbakken. Efter digital indkaldelse: mere forberedelse, men færre aflysninger Indkaldelsesbrevet med afkrydsninger kunne forvirre patienterne. Sekretærerne oplevede, at nogle patienter ringede, fordi de var i tvivl. En del af arbejdsgangen var, at sekretærerne foretog kontrol og rekvirering af blodprøvesvar inden undersøgelsesdatoen, og kunne på den måde fange, hvis en patient ikke havde fået foretaget blodprøve. Hvis det var tilfældet, ringede sekretæren patienten op, så han kunne få taget en blodprøve. En anden problemstilling var, at manglende oplysning på henvisningen om, at en patient havde sukkersyge, kunne betyde, at patienten måtte aflyses. Sukkersygepatienter skal forberedes på særlig måde. Forvirring om indkaldelsesbrevet blev bekræftet, da vi tidligt i projektet gennemførte en telefoninterviewundersøgelse af 155 indkaldte patienter. De blev spurgt om, hvordan de vurderede patientinformationen, som de havde modtaget, og hvad de ville synes om at blive indkaldt digitalt. Indkaldelsesbrevet blev ændret til flere udgaver, som matcher den enkelte patienttype. Et diagram er redskab for sekretærerne til at vælge det korrekte brev til den enkelte patient. Den nye arbejdsgang giver en meningsfuld forberedelse og virker derfor mere effektiv og struktureret. Digital indkaldelse giver fordele for sekretærerne Sekretærerne er begejstrede for den lettere og enklere arbejdsgang, som fjernprintmodellen giver. Det er let at lære systemet og vænne sig til at bruge det. Det er ikke blevet registreret, når patienter er blevet aflyst, fordi de ikke var parate, før og efter at digital indkaldelse er indført. Det er et skøn, når sekretærerne oplever at færre patienter møder forgæves eller ringer pga. tvivl, fordi indkaldelsesbrevet nu er målrettet den enkelte patient. En sekretær bemærkede, at der nok sker færre fejl nu, hvor de ikke skal sætte krydserne, da de allerede er sat ved at vælge det specifikke brev. I projektet tolker vi begge dele som godt for arbejdsmiljøet. Arbejdsgangen giver mere mening og større tilfredshed ved at løse opgaven, bl.a. fordi færre patienter møder forgæves. Tværfaglige workshops kan synliggøre arbejdsopgaver og fremme forståelsen for hinandens arbejde. Det er sandsynligt, at der ved workshops vil dukke forhold op, som det er en fordel og måske nødvendigt at ændre, før digital indkaldelse kan begyndes, f.eks indkaldelsesbrevet. Over tid kan arbejdsgange blive til en vane, som man ikke kan forklare og begrunde, og som måske ikke længere giver mening. Workshops kan fremme forståelsen for at indføre digital indkaldelse og gøre implementeringen lettere. Hypoteser - Boks 1 Mængden af informationsmateriale, der sendes til patienterne er alt for stor. Det kan være svært for patienterne at overskue, hvilket betyder, at den væsentligste information drukner i den mindre væsentlige information. Informationerne er ikke tilstrækkeligt målrettet den enkelte patient. For at sikre, at vi lever op til lovkrav, giver vi dobbeltinformation. Hospitalets ressourcer i bred forstand kan anvendes mere hensigtsmæssigt. Disse hypoteser indgik i pilotprojektet, som er initieret af Aarhus Universitetshospital, og udført i samarbejde med Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Formål Boks 2: Projektets formål var at skabe et beslutningsgrundlag for, hvordan vi bedre i fremtiden kan informere og kommunikere med patienter, når de bliver indkaldt til undersøgelse og behandling. Målet med projektet at sikre, at patienterne modtager skriftlig information før planlagt indlæggelse eller ambulatoriebesøg. Målet er, at patienterne føler sig velinformerede, er tilfredse og møder op. opnå meningsfulde og effektive arbejds gange, som sikrer en optimal udnyttelse af afdelingernes ressourceforbrug i forbindelse med udsendelsen af informationsmateriale og indkaldelse. bevare eller forbedre patienternes høje tilfredshed med kvaliteten af den skriftlige information. Aarhus Universitetshospital Pulsen

14 Tekst Anne Westh Foto Tonny Foghmar DNU: Nu bygger vi.. 14 Aarhus Universitetshospital Pulsen

15 Trods halvandet års evindelige økonomiske tovtrækkerier med Mini steriet for Sundhed og Forebyggelse, holder byggeriet for Det Nye Universitetshospital (DNU) stadig tidsplanen. De første håndværkere er nu gået i... gang. Det stormede og regnede ubarmhjertigt, da entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S umiddelbart efter nytår tog hul på den byggeplan, der i 2018/19 skal resultere i, at hele Aarhus Universitetshospital er samlet i Skejby. Med begge ben plantet i den meget mudrede jord gik specialarbejdere fra M.J. Eriksson A/S i gang med at sætte et lyssignal og færdselstavler op på den trafikerede Herredsvej i Skejby. Og det var blot første skridt i en længerevarende byggemodning af det område, som Det Nye Universitetshos pital skal bygges på. I første omgang skal km³ jord flyttes fra byggegrunden. Og alene det kommer til at betyde så meget tung trafik på Herredsvej, at det er nødvendigt midlertidigt at omlægge lyssignaler og lave en ekstra vognbane. Halvandet års tovtrækkeri Men før de tunge maskiner fra M.J. Eriksson A/S kunne komme i jorden, skulle adskillige forhindringer ryddes af vejen. Først lige før jul blev Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Region Midtjylland enige om betingelserne for at få udbetalt de 6,35 mia. kroner, som staten bevilgede til Det Nye Universitetshospital for halvandet år siden. Staten er bekymret for, om der kommer en økonomisk skandale ligesom ved byggeriet af DR-byen, hvor der skete store budgetoverskridelser. Derfor vil man være meget, meget sikker på, at budgetterne i DNU-projektet kan holde, før pengene bliver udbetalt, siger Frank Skriver Mikkelsen, der er projektdirektør i Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital (DNU). For at øge den økonomiske sikkerhed er reserverne i projektet nu øget til 717 mio. kroner, det samlede areal for hospitalet er reduceret, og dele af projektet er flyttet over på en optionsliste, hvor de vil blive bygget, hvis prisniveauet på licitationsresultaterne tillader det. Kontrollen har taget overhånd For Frank Skriver Mikkelsen er der ingen tvivl om, at kontrollen med budgetterne har taget overhånd. DNU-projektet har seks kontrollanter, der skal holde øje med dem: Forvaltningen og Regionsrådet i Region Midtjylland, DNU s eget revisionsfirma, Det Tredje Øje på byggeprocessen (i øjeblikket Niras-konsulenterne), det fjerde øje på byggeprocessen (Cowi), Ministeriet for Sund- Projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen fra Det Nye Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Pulsen

16 Tekst Anne Westh Grafik/illustration Anne Birgitte Andersen hed og Forebyggelse samt Rigsrevisionen. Kontrolforanstaltningerne er blevet en industri i sig selv. De stiller krav og bruger vores tid. Vi bruger mange ressourcer på at svare på spørgsmål og holde møder med kontrollanterne. Men sideløbende med den omfattende kontrol har Projektafdelingen for DNU rent faktisk formået at udvikle projektet. Der har været nedsat et hav af brugergrupper med Vil du høre mere om DNU-projektet? Projektafdelingen kommer gerne ud og fortæller på af delingerne og i forskellige mødefora Kontakt Projektafdelingen på tlf.: ca. 500 ansatte involveret, som har været med til at forme fremtidens hospital. På trods af de mange kontrolinstanser har vi ikke mistet tid i forhold til den samlede tidsplan, hvor de sidste afdelinger skal flytte ud i 2018/19. Og det er vi faktisk ret stolte af håndværkere skal i gang Frank Skriver Mikkelsen tror dog ikke, at alle økonomiske forhindringer nu er ryddet af vejen. Ministeriet vil blive ved med at stille spørgsmål og lave en månedlig kontrol af vores økonomi. Samtidig vil der helt sikkert også komme udfordringer i byggeprocessen. Det kan ikke undgås i en byggeopgave af den størrelse, som kommer til at beskæftige håndværkere på én gang. Men alt andet lige er en byggeopgave sjovere end økonomi. Samtidig går projektet nu ind i en fase, hvor der både er noget at se på og tale om. Og det mener Frank Skriver Mikkelsen vil gøre projektet mere nærværende for de ansatte. Når først kranerne kan ses, så bliver byggeprojektet mere konkret. Samtidig vil vi i løbet af 2012 oprette et informationscenter på byggeområdet, hvor det vil blive muligt at komme ud og høre om projektet. Vi planlægger også at holde åbent hus to gange om året, hvor man kan komme ud på byggepladsen. Fra projekt til byggeri Lige nu er omkring 100 medarbejdere i Projektafdelingen og Rådgivergruppen i gang med at planlægge byggeprocessen i detaljer. De første km² af byggeriet blev udbudt i licitation i januar. Og Projektafdelingen er så småt ved at ændre sig fra en ren projektafdeling til en byggeafdeling. Samtidig er vi begyndt at arbejde med, hvordan Aarhus Universitetshospital som organisation kan gøre sig klar til at flytte ud i DNU. For eksempel, hvordan afdelingerne kan ændre arbejdsgange, så vi er klar til det endnu mere tværfaglige samarbejde, som bliver en vigtig del af DNU. Kommende aktiviteter i DNU-byggeriet Frem til sommeren 2012 Januar-august 2012 Midten af januar slutningen af maj 2012 Marts 2012 Byggemodning i form af jordarbejde omkring Herredsvej Etablering af regnvandsbassiner og spildevandsledninger Etablering af byggepladsveje og parkering Udbud af N1 ( m 2 behandlings- og sengebygninger i 4-8 etager) 28. marts 18. april 2012 Omlægning af Herredsvej; midlertidig vej Nord 24. april maj 2012 Omlægning af Herredsvej; midlertidig vej Vest Maj 2012 Udbud af Vareforsyning Byg ( m 2 logistiktracé - d.v.s. transportvej for intern forsyning på DNU) 25. juni 17. juli 2012 Etablering af byggepladsveje, 2. del. Juni 2012 Udbud af S1 ( m 2 laboratoriebygning i 3 etager) 16 Aarhus Universitetshospital Pulsen

17 mere indledning Brug intranettet til at fortælle dine gode historier Husk, at du har mulighed for at fortælle om tiltag, begivenheder og gode historier i din afdeling på intranettet. Nyhedsredaktionen modtager meget gerne tips om historier i nyhedspostkassen Eneste krav er, at din nyhed skal være af almen eller bred interesse for andre på hospitalet eller være med til at fremme kendskabet om din del af Aarhus Universitetshospital. Læs mere om dine muligheder og de forskellige nyhedskanaler på intranettet. Du kan finde et link til mere information på forsiden under nyhederne. Sådan annoncerer du efter forsøgspersoner Alle annoncer fra Region Midtjylland skal gå gennem bureauet Promedia. Det gælder bl.a. forskernes annoncering efter forsøgspersoner. Ved at benytte bureauet, som Koncern Kommunikation har indgået aftale med for 2012, sikrer man sig at få de aftalte rabatter, som er op til 50 procent i nogle medier. Desuden sikrer man sig, at annoncerne får det korrekte design og logo. Grafisk Service i Region Midtjylland arbejder på et nyt design til informationsannoncerne, så det bliver lettere og mere tidssvarende. Informationsannoncer er betegnelse for fx annoncer om forsøg, kurser, licitationer, udbud m.v. Se her, hvordan informationsannoncer indrykkes: informationsannoncer Sprog- Pulsen Pulsen introducerer hermed hospitalets eget lille sproghjørne Sprog-Pulsen. Her vil vi for eksempel tage hospitalets brug af forkortelser under en kærlig/kritisk lup, og vi vil se på brugen af bindestreger og store og små bogstaver i navne. Hvis du har sproglige finurligheder fra vores fælles arbejdsplads, som du ønsker behandlet i Sprog-Pulsen, kan du maile til Anne Mette Siem, Kommunikation: Læs mere om dansk sprogbrug her: Centret eller Centeret? Er det muligt at stave centernavnet med e altså centeret? Det spørgsmål dukkede op, da centernavnene var oppe at vende i Og det kan sådan set godt lade sig gøre ifølge Dansk Sprognævn. Det er nemlig muligt at bruge begge stavemåder centeret og centret med eller uden e. Men Sprognævnet anbefaler stavemåden uden e, fordi det er den mere moderne version. Hospitalsledelsen har derfor besluttet, at centrene på Aarhus Universitetshospital også skal være moderne i navnesammenhæng. Hvis du ikke lige kan huske det, så hedder hospitalets seks centre nu: Abdominalcentret Akutcentret Hjertecentret Hoved-Neuro-Centret Kræft og Inflammationscentret Servicecentret Aarhus Universitetshospital Pulsen

18 Hvem ved hvad? Når forskere og behandlere ønsker at formidle sundhedsfaglig viden, er der både udfordringer og faldgruber. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital har med stor succes forsøgt at tænke nyt og er nu i gang med et projekt, hvor målet er, at viden skal være let tilgængelig for alle. Af speciallæge Lene Toscano, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Forskeren har den nyeste viden. Overlægen har erfaringen. Sygeplejersken kender patienten. Den praktiserende læge kender familien. Og patienten ved, hvordan det føles at være syg. Alle vil som regel hinanden det bedste, men ofte er der stor afstand imellem forskeren, behandleren, patienten og verden omkring. Forskeren forsker, og patienten er syg. Og en masse vigtig viden finder aldrig vej fra den ene til den anden. Forskellige interesser Anja Svejgaard Pors er cand.mag. i informationsvidenskab. Hun har arbejdet som kommunikationsrådgiver på Rigshospitalet og er i gang med at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om patientkommunikation og -information ved Center for Health Management på Copenhagen Business School. Hun mener, at der er mange udfordringer i at formidle sundhedsfaglig viden. En af de største udfordringer er de forskellige faglige interesser. Den ene læge mener noget, som den anden læge er uenig i. Sygeplejersken mener, at fokus skal være på sygeplejen. Informationsmedarbejderen har sin faglighed, og forskeren bliver lidt fornærmet, når nogen forsøger at beskrive ti års forskningsresultater i en pjece på 8 sider. Det, der ofte sker, er, at man i processen simpelthen glemmer patientens perspektiv, siger Anja Svejgaard Pors. Det medfører, at meget viden enten ikke bliver formidlet, eller det formidles på en måde, så det ikke når helt ud til modtageren. Uforståelige forskere På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kender man godt de udfordringer der er, når kompliceret viden skal gøres forståelig. Det er altid vanskeligt at gøre forskning alment tilgængeligt, fortæller overlæge og professor Per Fink. Vi forskere har jo sådan en tendens til at gå rundt i vores forskningsmiljøer. Vi synes selv, at vi taler meget normalt. Men der kan nemt ske det, at vi bevæger os lidt væk fra den verden, som patienterne og almindelige mennesker lever i. Og når vi så forsøger at forklare noget, så bliver det simpelthen uforståeligt. Per Fink mener, at der i forhold til funktionelle lidelser er en særlig udfordring. Den generelle viden om funktionelle lidelser er ikke ret stor. Derudover kæmper vi med nogle misforståelser og fordomme. Mange af vores patienter føler sig stigmatiserede og har oplevet, at de ikke er blevet taget alvorligt. Her har vi en stor opgave med at gå ud og forklare, at vi faktisk ved en masse om de her tilstande. Per Fink mener, at den viden og erfaring, som forskningsklinikken har, vil kunne være til gavn ikke kun for patienter og behandlere. Også sagsbehandlere, journalister og politikere vil kunne have glæde af at få mere viden om funktionelle lidelser. Formidlingsprojekt TrygFonden bevilgede sidste år 2 mio. kr. til formidling af viden om funktionelle lidelser. En del af disse midler er gået til udvikling af en ny og omfattende hjemmeside, der skal fungere som platform for viden om funktionelle lidelser. Tanken bag er, at der skal være ét sted, hvor både forskeren, fysioterapeuten, patienten og alle andre kan gå hen og finde viden. Det er jo en unik situation, at vi på den måde kan lægge al vores viden ud og bruge vores egne ord. Jeg oplever jævnligt, at for eksempel journalister ikke helt forstår det fagspecifikke stof, og så bliver tingene formuleret upræcist eller direkte forkert, siger Per Fink. Selvom der er forskellige muligheder for at bevæge sig rundt på hjemmesiden, afhængig af om man for eksempel er læge, forsker eller patient, så er Per Fink overbevist om, at nogle patienter også vil gå ind og læse, hvad 18 Aarhus Universitetshospital Pulsen

19 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Presse Patienter Pårørende Fysioterapeuter Praktiserende læger Politikere forskerne har fundet frem til. Og omvendt vil mange læger læse, hvordan informationerne til patienterne er blevet formuleret. Lægerne kan godt være lidt usikre omkring, hvordan de kan forklare patienterne om de her komplicerede lidelser. Så kan lægerne klikke sig ind og se, hvordan vi formulerer det. Positive tilbagemeldinger Sekretærerne Malene Skjøth og Maiken Back informerer flere gange dagligt patienter og praktiserende læger om den nye hjemmeside. Det er ikke fordi vi har fået mindre at lave, efter at hjemmesiden er kommet, siger Maiken Back, Der er stadig mange, der ringer. Men det er dejligt, at vi nu kan henvise alle til det samme sted. Per Fink fortæller, at han har fået overraskende mange positive tilbagemeldinger, Både tidligere patienter og især rigtig mange praktiserende læger har henvendt sig og givet udtryk for begejstring, fortæller han. Jeg tror, vi har ramt noget, som virkelig manglede. Hvis du vil vide mere om funktionelle lidelser, hjemmesiden og formidlingsstrategien, kan du finde det her: Kiropraktorer Borgere Sagsbehandlere Forskere Psykologer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er både en del af Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Der er derfor et krav om, at der findes en hjemmeside begge steder. Den udfordring er løst ved, at den nye hjemmeside er lavet i universitetets skabelon. På Universitetshospitalets hjemmeside kan man finde en kort beskrivelse af forskningsklinikken samt et link til På den måde bliver alle krav opfyldt, og forskningsklinikken kan nøjes med at opdatere den store mængde information ét sted. Aarhus Universitetshospital Pulsen

20 min Kristina Lund Søgaard sender stafetten videre til Røntgenafdelingen på Tage-Hansens Gade med spørgsmålet Hvordan sikrer I patientforløbene i den korte kontakt I har med patienterne? Min puls er en stafet mellem medarbejderne. Vi har stillet to spørgsmål på forhånd. Det sidste stiller den, der sender stafetten videre. Denne gang har vi talt med sygeplejerske Kristina Lund Søgaard fra Medicinsk Visitationsafsnit på Tage- Hansens Gade. Foto Tonny Foghmar Hvad giver dig puls i dit arbejde? Jeg får puls af det varierende tempo der er, når man arbejder i et modtagende afsnit. Man ved aldrig, hvad man møder ind til, og der er udskiftning i patienterne hele tiden. Vi modtager i gennemsnit 19 patienter i døgnet, og har 18 fysiske pladser, så vi skal skifte ud ofte. Der er ikke to dage der ligner hinanden. Det er det der gør det spændende. Mine kolleger giver mig også puls. Vi er mange, der har været ansat her i adskillige år. Det viser jo at man kan lide at være her. Så her er gode og kompetente samarbejdspartnere og en god stemning også når der er travlt. Hvordan ser Aarhus Universitetshospital ud fra din pind? Vi er blevet en meget stor enhed. De beslutninger, der bliver taget, virker ikke altid lige gennemtænkte. Meget af det, der er blevet besluttet om os, virker mindre gennemtænkt og rodet. Vi har siddet i et vakuum siden fusionen 1. april. Vi startede under den fungerende kardiologiske afdelingsledelse, men har hele tiden vidst, at vi skulle ind under Medicinsk Endokrinologisk Afdeling fra 1. januar. Det er lang tid at vente. Vi kunne godt have tænkt os, at det var sket noget før. Hvor ser I udfordringerne i samarbejdet mellem jer og de indlæggende og modtagende afdelinger? De største udfordringer for os er selve kommunikationen og håndtering af pladsproblemer. Det kommunikative består i, at vi har mange forskellige samarbejdspartnere, der har hver deres billede af, hvad vi skal. Det kan være svært at imødekomme, når der er pres på. Udfordringen er også at sikre et godt patientforløb hele vejen igennem, når vi får meldt en patients ankomst. Det er altafgørende for hvor lang tid det tager med udredning og undersøgelser, og vi skal finde ud af om patienten skal være indlagt eller ambulant. Det er vigtigt, at de kommer det rette sted hen fra begyndelsen. Illustration Ken Kragsfeldt

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Sommeren står for døren, men inden da er det på sin plads med en lille opdatering på EPJ-fronten.

Sommeren står for døren, men inden da er det på sin plads med en lille opdatering på EPJ-fronten. Nr. 7 juli 2011 Nyhedsbrev om MidtEPJ i psykiatrien Så er vi i gang Sommeren står for døren, men inden da er det på sin plads med en lille opdatering på EPJ-fronten. I dette nummer af EPJ-nyhedsbrevet

Læs mere

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013

På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 På Tværs Nr. 3 > 17. januar 2013 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Sundhedshuset Helsingør er åbnet E-mailkultur Forskningens nytårskur Kompetencekort

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole.

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole. Personalia Navn: Charlotte Hansen Gabel Email: charlottegabel@gmail.com tlf: 51902492 Hjemskole: Århus sygeplejeskole Hold: 071A Udvekslingsland: England, Leeds Værtsinstitution: University of Leeds Klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør Nr. 37 27. oktober 2014 INDHOLD: Tomas Joen Jakobsen konstitueret som vicedirektør To mio. kr. til motionstilbud til overvægtige børn Er du klar til Windows 7? Ny og forbedret kursusportal Ansættelsesstop

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Kvindeafdelingen Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Det kommunikerende hospital - i forandring

Det kommunikerende hospital - i forandring Det kommunikerende hospital - i forandring HOTEL NYBORG STRAND DEN 26. 27. AUGUST 2008 Kommunikationsafdelingen bør spille en væsentlig rolle, når hospitalsplanen sætter skub i både store og små forandringsprocesser:

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Resultater af enquete vedr. Innovation

Resultater af enquete vedr. Innovation Resultater af enquete vedr. Innovation 22 marts 15 april 2010 Hvordan? Vi udsendte en mail til alle 25.000 medarbejdere på hospitaler og i psykiatrien Der var over 2.500 kontakter til adressen Der indkom

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Strategien Fokus og Forenkling for Nordsjællands Hospital tager form

Strategien Fokus og Forenkling for Nordsjællands Hospital tager form Nr. 38 3. november 2014 INDHOLD: Strategien Fokus og Forenkling tager form Fokus og Forenkling på programmet hos VMU Lederkonference og lederpris Plan for området ved Nyt Hospital Nordsjælland Lisbeth

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Første nyhedsbrev - fra Center for Kompetenceudvikling

Første nyhedsbrev - fra Center for Kompetenceudvikling nyhedsbrev Psykologer specialiserer sig i psykiatri side 2 Undervisere med Brugererfaringer - en ressource i undervisningen side 3-4 Sporskifte hvad vil du med din karriere side 4 På tværs af kræften side

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere