Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab"

Transkript

1 Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab Kommissorium: Forfattere: Kent Lodberg Christensen, Aarhus Universitetshospital Tine Willum Hansen, Steno Diabetes Center Niels Wiinberg, Frederiksberg Hospital Lia E. Bang, Rigshospitalet Dansk Hypertensionsselskab finder, at væsentlige ændringer i anbefalingerne for hypertensionsdiagnostik samt lempede behandlingsmål nødvendiggør en opdatering af vejledningen fra Uddybning: 1) Kviksølvsmanometeret udgår som diagnostisk redskab. Samtidig anbefales, at blodtryksmålinger, hvor man sidder overfor en sundhedsperson under målingen, kun anvendes til screening for hypertension. Ny evidens godtgør, at det er muligt hos størstedelen af patienterne at undgå den såkaldte White Coat Effect, hvis blodtryksmåling udføres fuldautomatisk i et roligt rum over 10 minutter. 2) En ny gennemgribende og omfattende rapport om diagnostik og behandling af hypertension er lige udgivet af de europæiske selskaber for hypertension og kardiologi i fællesskab (ESH og ESC). Denne indeholder radikalt ændrede anbefalinger på væsentlige punkter herunder opjustering af behandlingsgrænserne for højrisikogrupper (iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI) til 140/90 mmhg og for diabetespatienter til 140/85 mmhg (1) Forord / indhold: Vi har valgt at foretage en opdatering af 2006 rapporten med fokus på nyheder og ændringer. Den aktuelle opdatering kan læses selvstændigt, men erstatter ikke 2006 rapporten, som fortsat indeholder vigtig basisinformation om blodtryksdiagnostik (2). Nærværende opdatering indeholder tre afsnit: 1) En opdateret vejledning i døgn, hjemme og konsultationsblodtryksmåling med metodologiske opdateringer og nye behandlingsmål. 2) En opdatering omkring tekniske aspekter, bl.a. nyt om håndtering af patienter med atrieflimren og andre uregelmæssige hjerterytmer. 3) Lidt om blodtryksmåling i fremtiden og om den kliniske værdi af afledte parametre som variabilitet, dipping, centralt blodtryk m.m. 1

2 Del 1: Vejledninger for udførelse og fortolkning af døgn, hjemme og konsultationsblodtryk Døgnblodtryksmåling Procedure Døgnblodtryksmålingen bør udføres på en for personen typisk dag. Grundig mundtlig og skriftlig information fremmer kvaliteten af målingen. Med døgnblodtryksapparatet udføres i alt 4 målinger i konsultationen under samme omstændigheder, som når der foretages konventionel konsultationsmåling. Først 2 målinger for at tilvænne sig apparatet, herefter yderligere 2 målinger, hvis gennemsnit anvendes som konsultationsblodtrykket. Det anbefales, at patienten venter i konsultationen, indtil apparatet har gennemført den første automatiske blodtryksmåling, idet tekniske problemer ofte opstår kort efter påsætningen. Ved resistent hypertension bør overvåget medicinindtagelse overvejes. En døgnblodtryksmåling er sufficient, hvis den indeholder mindst 21 anvendelige målinger jævnt fordelt over døgnet, heraf mindst 7 om natten. Dette nødvendiggør, at der måles hvert min om dagen og hvert min om natten. Dag og nattid bør defineres individuelt og patienterne bør derfor rapportere, hvilke perioder, som skal regnes med til dagen hhv. natten. Tolkning Det skal sikres, at der er det nødvendige antal anvendelige målinger. Der beregnes gennemsnit for dagtiden, for nattiden og for hele måleperioden. Det gennemsnitlige dag blodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket (3). Ved lave blodtryksværdier (<130/80 mm Hg) er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og dagtidsgennemsnit (4). Behandlingsmål ved hypertension: Døgn Dag Nat < 130/80 mmhg < 135/85 mmhg (gennemsnit i vågen og oppegående periode) < 120/70 mmhg Ved diabetes tilstræbes et blodtryk i dagtiden < 135/80 mmhg med normale natværdier (< 120/70 mmhg). Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom. Hjemmeblodtryksmåling Den nye ESH/ESC vejledning anbefaler, at der måles mindst 3 dage med 6 målinger pr dag. Det anføres, at man kan anvende flere dage, men hverken arbejdsgruppen eller ESH/ESC finder holdepunkter for at anbefale måling i mere end 3 dage, idet målinger over flere dage ikke øger den prognostiske præcision (1). Procedure Personen skal være motiveret og instrueret grundigt. Der bør anvendes apparater med hukommelse for mindst 18 målinger. Der måles først to blodtryk i konsultationen. Herefter måles yderligere to blodtryk og gennemsnittet af måling 3 og 4 anvendes som konsultationsblodtrykket. Personen skal desuden udføre en superviseret måling for at sikre, at der måles korrekt. 2

3 Der måles tre gange morgen og aften i tre dage. Proceduren for måling af blodtrykket i hjemmet følger standardprotokollen for måling af konsultationsblodtrykket (se nedenfor). Målingerne bør udføres på for personen 3 typiske dage. Tolkning På Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside (www.dahs.dk) findes et skema, hvor blodtryksværdierne kan indtastes og gennemsnittet beregnes automatisk. Vurderingen af hjemmeblodtryk foretages ud fra et gennemsnit af 12 målinger for såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk (dag 2 og 3). Målingerne dag 1 medtages ikke i beregningen, da disse normalt ligger signifikant højere (5). Det gennemsnitlige hjemmeblodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket. Ved blodtryk < 130/80 mmhg er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og gennemsnitligt hjemmeblodtryk (6). Behandlingsmål ved hypertension (gennemsnit af 12 målinger) er < 135/85 mmhg. Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 135/80 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). Konsultationsblodtryksmåling Konsultationsblodtryk anvendes primært ved screening for hypertension. Til andre formål, herunder bekræftelse af mistanke om hypertension, bør hjemme eller døgnblodtryksmåling anvendes. Alternativt kan anvendes gentagne ukonfronterede (sundhedspersonale ikke tilstede under målingen) og blindede hvilemålinger med automatisk apparat, hvor personen sidder for sig selv i et roligt rum (7), hvorved whitecoat effekten reduceres væsentligt, og der opnås værdier sammenligneligt med daggennemsnittet ved døgnblodtryksmåling.. Procedure For at afsløre en armforskel måles ét blodtryk på den ene arm, to på den anden arm og herefter igen ét blodtryk på første arm. Der findes automatiske apparater, som kan måle samtidigt på begge arme, hvilket er en fordel. Armen med den højeste værdi (hvis gennemsnitlig forskel af de 2 målinger er større end 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk) anvendes til fremtidig blodtryksmåling. Personen må ikke have røget de sidste 30 minutter inden målingen og må ikke tale under målingen. Personen skal være placeret siddende i et roligt rum ved stuetemperatur i stol med ryglæn uden korslagte ben. Hos ældre og patienter med diabetes bør blodtrykket også måles i stående stilling efter 1, 3 og 5 minutter for at afsløre ortostatisk blodtryksfald (fald i systolisk tryk på 20 mmhg eller mere). Afslappet skulder med manchetten i hjertehøjde. Manchetten bør anbringes tætsiddende og glat på overarmen uden at give stase. Manchetten skal anbringes direkte på huden eller evt. med en tynd skjorte imellem. Den skal placeres således, at underkanten er et par cm fri af albuebøjningen. Måling Blodtrykket måles efter, at personen har været i ro i 5 minutter. Stetoskopets membran placeres udfor a. brachialis umiddelbart distalt for manchetten (ikke ind under manchetten). Manchetten inflateres hurtigt 3

4 (over nogle sekunder) til et tryk ca. 30 mmhg over det forventede systolisk tryk. Der anvendes udluftningshastighed på 2 mmhg/hjerteslag. Systolisk tryk registreres ved Korotkoff fase I, hvor lyden høres første gang. Det diastoliske tryk registreres ved Korotkoff fase V, hvor lyden forsvinder helt. I fald lyden ikke forsvinder aflæses ved Korotkoff fase IV, hvor lyden ændrer karakter. Hvis det er vanskeligt at høre Korotkoff lydene, kan man evt. inflatere manchetten med armen hævet, og sænke den før udluftningen. Ved arytmier f.eks. atrieflimren eller hyppige ekstrasystoler anvendes gennemsnittet af mindst fem målinger. Der måles mindst to blodtryk. Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes. Hvis blodtrykkene afviger mere end 5 mmhg fra hinanden foretages flere målinger. Tolkning Definition: Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Normalt blodtryk < 140 og < 90 Grad eller Grad eller Grad eller 110 Isoleret systolisk hypertension 140 og < 90 Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 140/85 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). 4

5 Del 2: Fejlkilder og tekniske aspekter Blodtryksvariation White coat fænomenet er velkendt og hyppigt, hvor blodtrykket stiger, når personen sidder overfor lægen eller sygeplejersken. Generelt er konsultationsblodtryk højere, når det måles af læger end af andet sundhedspersonale, hvorfor det generelt bør undgås ved diagnostiske målinger, at sundhedspersonale er til stede under målingen. Det er velkendt, at blodtrykket stiger mmhg umiddelbart efter cigaretrygning, men moderat rygning påvirker ikke døgnblodtrykket. Koffeins indflydelse på konsultationsblodtrykket er beskeden og genfindes ikke systematisk i alle undersøgelser. Reproducerbarhed Reproducerbarheden af enkeltmålinger er ringe og det er derfor nyttigt at foretage gentagne bestemmelser, eventuelt i form af døgn eller hjemmeblodtryksmåling for at sikre en pålidelig fastlæggelse af en persons blodtryksniveau. Såvel metodologisk betingede afvigelser fra måling til måling som den betydelig fysiologiske variation over tid har betydning (8 11). God reproducerbarhed er særligt vigtigt ved personer med grænsesignifikant forhøjede værdier. Enkeltmålinger (< 3) bør kun anvendes ved screening for hypertension. Apparatur Kviksølvmanometre må fra 10. april 2014 i EU ikke længere sælges til diagnostisk brug [12].. Moderne aneroidmanometre (typisk vægapparater på sygehuse) er nøjagtige indenfor ganske få mmhg, hvis de vedligeholdes regelmæssigt og er således helt på højde med kviksølvmanometre (13, 14). Ved hjemme eller døgnblodtryksmåling bør udelukkende anvendes automatiske apparater. Selvom nogle apparater (14, 15) holder deres målenøjagtighed i adskillige år, kan der dog med tiden ske en drift i manometrene, som kræver regelmæssig (årlig) kontrol overfor kviksølvmanometre eller andet kalibreringsudstyr. Der anvendes to principielt forskellige målemetoder: auskultation og oscillometri, hvor den første næsten ikke bruges til automatiske apparater. Målinger med disse apparater er normalt helt på højde med målinger foretaget med manometer og stetoskop forudsat, at apparatet er afprøvet og typegodkendt efter den internationale standard (16, 17). Man bør altid sikre sig, at apparatet er godkendt. Mange blodtryksapparater i handelen er uegnede til blodtryksmåling og højst misvisende. På det Britiske Hypertensionsselskabs hjemmeside (www.bhsoc.org) findes en opdateret liste over validerede konsultations, hjemme og døgnblodtryksapparater. Hos patienter med betydelige rytmeforstyrrelser (atrieflimren, hyppige ekstrasystoler o.l.) er det ikke altid muligt at måle pålideligt. Ved manuelle målinger anbefales det at bruge et gennemsnit af > 5 målinger (18). Ved automatiske målinger er det vist, at blodtryksvariabiliteten og det absolutte blodtryk ved atrieflimren ikke er forskellig før og efter, at patienterne er blevet DC konverteret (19). Der er kommet nyere apparater 5

6 på markedet, som er i stand til at detektere atrieflimren, hvorfor det også i den situation er muligt for patienten at sidde alene under målingerne (ukonfronterede målinger). (20, 21). Der findes i dag specielle apparater til døgnblodtryksmåling under atrieflimren. Apparater med manuel manchetopblæsning kan ikke anbefales til hjemmebrug, da trykket kan stige under inflatering af manchetten. Der findes enkelte godkendte håndsledsblodtryksapparater. Disse kan normalt ikke anbefales, da brugen heraf kræver, at de altid anvendes i hjertehøjde for at måle rigtigt. Et andet problem er, at de måler for lave blodtryk ved vasokonstriktion (kolde hænder). Der kan dog være situationer, hvor apparaterne kan anvendes f.eks. ved store overarme, og hvor manchetmåling på overarmen er forbundet med stort ubehag. Kvalitetssikring Alle anaeroide og elektroniske blodtryksmålere bør have deres kalibrering kontrolleret minimum årligt eller efter fald på gulvet. Dette bør gøres med elektronisk kalibreringsudstyr, som kan simulere en blodtryksmåling og kan tilkobles apparatet. Hvis apparatet ikke kan overholde angivne tolerancegrænser, skal det justeres. Hvis dette ikke er muligt, bør det kasseres. Manchet Normalt anbefales det at have tre størrelser manchetter, så man kan dække armstørrelser fra cm i omkreds. Anbefalet størrelse gummiballon til manuelle målinger, se tabel nedenfor. Manchetterne til de hel og halvautomatiske apparater er ofte forsynede med specielle manchetstørrelser. Fabrikanternes anvisninger bør i den situation følges, da det er med disse manchetter, apparaterne er godkendt (22). Armomkreds Gummiballon > 35 cm 15 x 43 cm ( stor ) cm 12 x 35 cm ( mellem eller normal ) cm 9 x 28 cm ( lille ) 6

7 Del 3: Forskning og fremtid Forhøjede konsultationsblodtryk bør altid suppleres med diagnostiske målinger med mindre, der foreligger hypertensive organforandringer (23). Der er 2 muligheder for supplerende blodtryksmåling: Døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmåling. Døgnblodtryksmåling er at foretrække, når det er tilgængeligt, især til initial diagnostik samt til verifikation af, at behandlingsmålet er nået. Døgnrytmen er karakteriseret ved, at natblodtrykket normalt er % lavere end dagblodtrykket. Omkring 30 % af patienter med kendt hypertension og 10 % af personer i den almindelige befolkning har dog ikke det forventede natlige blodtryksfald (non dippere). Hyppigheden af non dipping stiger med alderen samt ved forringet søvnkvalitet og søvnapnø. Ligeledes disponerer en række kliniske tilstande som nyresygdom, diabetes og andre lidelser med påvirket autonom kardiovaskulær regulation til at der ikke kommer natligt blodtryksfald. Der er solide holdepunkter for, at natblodtrykket er en stærkere risikomarkør end dagblodtrykket.(24) Derfor forventes det, at individualisering af den antihypertensive behandling i overensstemmelse med den enkelte patients døgnblodtryksprofil vil få større klinisk betydning i de kommende år. Såvel udenlandske som danske studier har vist, at aften/natdosering af antihypertensiv behandling giver lavere blodtryk set over hele døgnet. Ligeledes findes der argumenter for, at behandling ud fra natblodtrykket nedsætter risikoen for kardiovaskulære hændelser og død (25), omend disse resultater skal eftervises i yderligere studier. I løbet af de senere år er det klart dokumenteret, at såvel døgn (26) som hjemmeblodtryk (27) er konsultationsmålinger langt overlegne mht. prognostisk værdi. Således bidrager måling af blodtryk i konsultationen med yderst sparsom information om risiko, når døgnblodtrykket er kendt. Personer med white coat hypertension har en relativ lav kardiovaskulær risiko, som i metaanalyser ikke er forskellig fra normotensives risiko (26). Dette er ny information, idet man tidligere har ment, at white coat hypertension kunne være forbundet med øget risiko. Tilstanden medfører dog en øget risiko for senere at udvikle egentlig hypertension(28). Derfor skal disse personer følges f.eks. årligt, men ikke behandles. Døgnblodtryksmåling er nu dokumenteret cost effektivt(29), mens dette ikke vides sikkert for hjemmeblodtryksmåling(30). Muligheden for døgnblodtryksmåling har udvidet vores forståelse af sammenhængen mellem nye blodtryksparametre og risiko. Blodtryksvariabilitet, f.eks. variationerne fra måling til måling ved døgnblodtryksmonitorering (31) bidrager med yderligere information om risiko for kardiovaskulær sygdom og død. Jo større variation desto højere risiko af størst betydning er dog den gennemsnitlige blodtryksbelastning. Ligeledes har flere studier undersøgt betydningen af en kraftig stigning i blodtryk mellem søvn og opvågning (morning surge). Udtalt morgenblodtryksstigning er 7

8 forbundet med en øget risiko (32), men som for blodtryksvariabilitet er den ekstra risikoinformation moderat, det gennemsnitlige blodtryk er vigtigst. Forskelle i kliniske fordele og begrænsninger ved de 2 alternativer til måling af blodtryk i konsultationen. Døgnblodtryksmåling Hjemmeblodtryksmåling Prognostisk værdi Detekterer white coat hypertension Detekterer nat dag ændringer ++++ Detekterer morgenblodtryksstigning ++++ Detekterer blodtryksvariabilitet Langtidsbrug (evaluere terapi) Patient accept Patient involvering Karstivhed beregnet ud fra forholdet mellem de diastoliske og systoliske blodtryk målt over 24 timer (AASI) har været et fokus for forskning. Det ser dog desværre ud til, at dette index ikke bidrager med væsentlig information udover det, man opnår via præcis fastlæggelse af blodtryksniveauet. Betydningen af det centrale blodtryk i aorta er fokus for stor interesse. I flere år har det været muligt at måle det centrale blodtryk ved non invasive metoder i klinikken og nyligt er der desuden udviklet apparater, der kan estimere det centrale blodtryk over 24 timer under ambulante omstændigheder (33 35). Det er under afklaring om, det centrale blodtryk er bedre til at prædiktere kardiovaskulær risiko og død end det perifere blodtryk (36). I de kommende år vil metoderne til måling af central karstivhed formentlig yderligere forbedres og muligvis få en plads i den daglige klinik til risikostratificering(37). Forbedring af rapporteringen af hjemmeblodtryk er af væsentlig interesse, og nylige analyser konkluderer, at telemonitorering har en positiv effekt på såvel blodtrykskontrol som omkostninger og patienternes livskvalitet (38). Den overlegne prognostiske værdi af døgn og hjemmeblodtryk er veldokumenteret, men nu afventes resultaterne af kliniske studier, der afklarer om behandling efter niveauet af døgn eller hjemmeblodtryk også giver en mere effektiv reduktion i kardiovaskulær risiko end styring af blodtryksniveauet efter konsultationsmålinger. Bølgerne går højt i diskussionen. Nogle mener, at konsultationsblodtryksmåling fortsat bør have en plads i ventetiden på disse studier, selvom alle er enige om at enkeltmålinger af blodtryk konfronteret med en sundhedsperson ikke er nogen optimal metode til at vurdere blodtryksniveauet og til at vejlede gode kliniske beslutninger(1). 8

9 Litteratur INDLEDNING 1. Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Bohm W, et al ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J Hypertens 2013;31: Diagnostisk blodtryksmåling på døgnbasis, hjemme og i konsultationen. 17.pdf. DEL 1 3. Wiinberg N, Høegholm A, Christensen HR, Bang LE, Mikkelsen KL, Nielsen PE et al. 24 h ambulatory blood pressure in 352 normal Danish subjects, related to age and gender. Am J Hypertens 1995;8: Hansen KW, Poulsen PL, Ebbehøj E, Mogensen CE. What is hypertension in diabetes? Ambulatory blood pressure in 137 normotensive and normoalbuminuric Type 1 diabetic patients. Diab Med 2001;18: Stergiou GS, Skeva II, Zourbaki AS, Mountokalakis TD. Self monitoring of blood pressure at home:how many measurements are needed?. J Hypertens 1998;16: Verberk WJ, Kroon AA, Kessels AGH, de Leeuw PW. Home blood pressure measurement. JACC 2005;46: Myers MG, Godwin M, Dawes M, Kiss A, Tobe SW, Kaczorowski J: Conventional versus automated measurement of blood pressure in the office (CAMBO) trial. Fam Pract 2012;29: DEL 2 8. Sakuma, Imai Y, Nagai K, Watanabe N, Sakuma H, Minami N, Satoh H, Abe K.Reproducibility of home blood pressure measurements over a 1 year period. Am J Hypertens 1997;10: Mancia, Ulian L, Parati G, Trazzi S. Increase in blood pressure reproducibility by repeated semiautomatic blood pressure measurements in the clinic environment. J Hypertens 1994;12: Trazzi S, Mutti E, Frattola A, Imholz B, Parti G, Mancia G. Reproducibility of noninvasive and intraarterial blood pressure monitoring: implications for studies on antihypertensive treatment. J Hypertens 1991;9:

10 11. Mansoor GA, McCabe EJ, White WB. Long term reproducibility of ambulatory blood pressure. J Hypertens 1994;12: lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2012:253:0001:0004:en:pdf 13. Canzanello VJ, Jensen PL, Schwartz GL. Are aneroid sphygmomanometers accurate in hospital and clinic settings? Arch Int Med 2001;161: Graves JW, Tibor M, Murtagh B, Klein L, Sheps SG. The Accoson Greenlight 300, the first nonautomated mercury free blood pressure measurement device to pass the International Protocol for blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2004;1: Amoore JN, Dewar D, Gough K, Padfield PL. D Spacelabs ambulatory non invasive blood pressure recorders measure blood pressure consistently over several years use? Blood press Monit 2005;10: O Brien E, Pickering T, Asmarc R, Myers MG, Parati G, Staessen J et al.and with the statistical assistance of Neil Atkinsa and William Gerink, on behalf of the Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. International Protocol for validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2002;7: O'Brien E, Atkins N, Stergiou G, Karpettas N, Parati G, Asmar R, Imai Y, Wang J, Mengden T, Shennan A; Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. European Society of Hypertension International Protocol revision 2010 for the validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2010;15: Pickering TG, Hall JE, Appel LJ, Falkner BE, Graves J, Hill MN, Jones DW, Kurtz T, Sheps SG, Roccella EJ. Recommendations for Blood Pressure Measurement in Humans and Experimental Animals: Part 1: Blood Pressure Measurement in Humans. Circulation 2005;111; Olsen R, Amlie A, Omvik P. Twenty four hour ambulatory blood pressure monitoring in atrial fibrillation. Blood Press Monit 2002; 3: Jani B, Bulpitt CJ, Rajkumar C. Blood pressure measurement in patients with rate controlled atrial fibrillation using mercury sphygmomanometer and Omron HEM 750CP deice in the clinic setting. J Hum Hypertens 2006;20; Stergiou GS, Karpettas N, Protogerou A, Nasothimiou EG, Kyriakidis M. Diagnostic accuracy of a home blood pressure monitor to detect atrial fibrillation. J Hum Hypertens 2009;23: Bakx C, Oerlemans G, van den Hoogen H, van Weel C, Thien T. The influence of cuff size on blood pressure measurement.j Hum Hypertens 1997;11: DEL Bang LE, Bruun NE, Christensen KL, Ibsen H, Svendsen TL. Hypertensio arterialis behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab

11 24. Hansen TW, Li Y, Boggia J, Thijs L, Richart T, Staessen JA. Predictive role of the nighttime blood pressure. Hypertension 2011;57: Hermida RC, Ayala DE, Mojon A, Fernandez JR. Influence of circadian time of hypertension treatment on cardiovascular risk: results of the MAPEC study. Chronobiol Int 2010;27: Hansen TW, Kikuya M, Thijs L, Björklund Bodegård K, Kuznetsova T, Ohkubo T, et al. Prognostic superiority of daytime ambulatory over conventional blood pressure in four populatios : a meta analasis of 7030 individuals. J Hypertens 2007;25: Ward AM, Takahashi O, Stevens R, Heneghan C. Home measurement of blood pressure and cardiovascular disease: systematic review and meta analysis of prospective studies. J Hypertens 2012;30: Mancia G, Bombelli M, Facchetti R, Madotto F, Quarti Trevano F, Polo Friz H, et al. Long term risk of sustained hypertension in white coat or masked hypertension. Hypertension 2009;54: Lovibond K, Jowett S, Barton P, Caulfield M, Heneghan C, Hobbs FDR, et al. Cost eff ectiveness of options for the diagnosis of high blood pressure in primary care: a modelling study. Lancet 2011;378: Omboni S, Gazzolaa T, Carabellia G, Parati G. Clinical usefulness and cost effectiveness of home blood pressure telemonitoring:meta analysis of randomized controlled studies. J Hypertens 2013;31: Hansen TW, Thijs L, Li Y, Boggia J, Kikuya M, Björklund Bodegård K, et al. Prognostic value of reading toreading blood pressure variability over 24 hours in 8938 subjects from 11 populations. Hypertension 2010;55: Li Y, Thijs L, Hansen TW, Kikuya M, Boggia J, Richart T, et al. Prognostic value of the morning blood pressure surge in 5645 subjects from 8 populations. Hypertension 2010;55: Brett SE, Guilcher A, Clapp B, Chowienczyk P. Estimating central systolic blood pressure during oscillometric determination of blood pressure: proof of concept and validation by comparison with intraaortic pressure recording and arterial tonometry. Blood Press Monit. 2012;17: Cheng HM, Sung SH, Shih YT, Chuang SY, Yu WC, Chen CH. Measurement Accuracy of a Stand Alone Oscillometric Central Blood Pressure Monitor: A Validation Report for Microlife WatchBP Office Central. Am J Hypertens. 2013;26: Protogerou AD, Argyris A, Nasothimiou E, Vrachatis D, Papaioannou TG, Tzamouranis D, Blacher J, Safar ME, Sfikakis P, Stergiou GS. Feasibility and Reproducibility of Noninvasive 24 h Ambulatory Aortic Blood Pressure Monitoring With a Brachial Cuff Based Oscillometric Device Am J Hypertens. 2012;25:876 82, 36. Williams B, Lacy PS, Thom SM, Cruickshank K, Stanton A, Collier D, et al. Differential impact of blood pressure lowering drugs on central aortic pressure and clinical outcomes : principal results of the Conduit Artery Function Evaluation ( CAFE) study. Circulation 2006;113: Johansen NB, Hvidt K, Laugesen E, Boesby L, Lundby Christensen L, Bosselmann HS, et al. Karstivhed og åreforkalkning i teori og praksis

12 38. Verberk WJ, Kessels AG, Thien T. Telecare is a valuable tool for hypertension management, a systematic review and meta analysis. Blood Press Monit 2011;16: Bagsiden: Udvalgte centrale pointer Behandlingsmål 1) Ny universalgrænse for både diagnostik og behandling af alle med hypertension undtaget diabetikere er 140/90 mmhg. Dette svarer til 135/85 mmhg ved hjemme eller dagblodtrykket ved døgnblodtryks måling. 2) Ny behandlingsgrænse ved diabetes er 140/85 mmhg svarende til hjemme eller døgnblodtryksmåling i dagtid på 135/80 mmhg. Blodtryksmåling: 1) Der er ingen ændring i anbefalingerne for døgn eller hjemmeblodtryksmåling. Det er fortsat tilrådeligt at udføre hjemmeblodtryk som 3 målinger morgen og aften i 3 dage. Klinikblodtryksmålinger kan fortsat anvendes til screening, men bør erstattes af bedre diagnostik videre i forløbet for en person mistænkt eller behandlet for hypertension. Gentagne automatiske hvilemålinger, hvor personen sidder i roligt rum, er et brugbart alternativ. Tekniske aspekter: 1) Der findes nu egnet apparatur til automatisk måling af blodtryk ved atrieflimren og hyppig ekstrasystoli både til døgnblodtryksmålinger samt bordmodeller. Heller ikke i den situation er det således nødvendigt, at personen konfronteres med læge eller sygeplejerske under målingen. 2) Både kalibrering og ballonens tæthed bør checkes minimum årligt. Nye specielle parametre / fremtid: 1) På trods af natblodtrykkets store prognostiske værdi indgår det fortsat ikke som selvstændigt behandlingsmål kun som en delmængde, idet der generelt anbefales såvel dagtidsblodtryk < 135/85 mmhg samt døgnblodtryk < 130/80 mmhg. 2) Fuldautomatiske og blindede målinger i roligt rum udført over 10 minutter forbedrer kvaliteten af blodtryksmålinger i konsultationen. 3) White coat hypertension er ikke forbundet med forhøjet kardiovaskulær risiko. Personerne skal følges, fordi der er øget risiko for at udvikle hypertension. 4) Følgende nye parametre har yderst beskeden additiv prognostik værdi, når døgnblodtrykket kendes, hvorfor de ikke indgår i det kliniske arbejde: Blodtryksvariabilitet, morning surge, og AASI. Det rækker altså at beregne gennemsnitsblodtrykket for dagtid, nattid og for hele døgnet. 12

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen

Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs Würgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Dansk Hypertensionsselskab 2006 Diagnostisk

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Hypertension er der noget nyt?

Hypertension er der noget nyt? K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Færdighedstræning Kredsløb B7 medicin

Færdighedstræning Kredsløb B7 medicin . Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage BT-måling. Forberedelse til timen Læsning af

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Vejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema.

Vejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema. Vejledning i udfyldelse af hjemmeblodtryks-skema Version: 09-12-2016 Vejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema. En hjemmeblodtryks-serie er en dagbog over hvordan dit blodtryk varierer

Læs mere

Vejledende retningslinier for hjemmeblodtryksmåling. En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hypertensionsselskab

Vejledende retningslinier for hjemmeblodtryksmåling. En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hypertensionsselskab Nr. 8 1999 KLARINGSRAPPORT Vejledende retningslinier for hjemmeblodtryksmåling En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hypertensionsselskab ISSN: 1398 1560 Jesper Mehlsen Niels Wiinberg Lia Evi Bang Cand.act.

Læs mere

FORE-CARE FULDT AUTOMATISERET DIGITAL BLODTRYKSMÅLER SE-9400 BRUGSVEJLEDNING. Klinisk valideret og godkendt af BHS

FORE-CARE FULDT AUTOMATISERET DIGITAL BLODTRYKSMÅLER SE-9400 BRUGSVEJLEDNING. Klinisk valideret og godkendt af BHS FORE-CARE FULDT AUTOMATISERET DIGITAL BLODTRYKSMÅLER SE-9400 BRUGSVEJLEDNING Klinisk valideret og godkendt af BHS! Læs vejledningen grundigt 1 før apparatet tages i brug Indholdsfortegnelse: 1. Forholdsregler

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home S er verdens førende digitale blodtryksmåler til tidlig opdagelse af atrieflimmer

Læs mere

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning DA 1 WatchBP Office Target er lavet med indbyggede blodtryks-mål for at give nemme, nøjagtige og pålidelige blodtryksmålinger. Den følger

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Betjeningsvejledning. Intermedico ApSermedicO. Intermedico ApS Sundhed fremfor alt. Fuldautomatisk Digital Blodtryksmåler Model Nr.

Betjeningsvejledning. Intermedico ApSermedicO. Intermedico ApS Sundhed fremfor alt. Fuldautomatisk Digital Blodtryksmåler Model Nr. Intermedico ApSermedicO Sundhed fremfor alt!.. Intermedico ApS Sundhed fremfor alt Betjeningsvejledning Fuldautomatisk Digital Blodtryksmåler Model Nr.: HC60BM Intermedico ApS - Viadukt alle 16-2900 Hellerup

Læs mere

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage

Læs mere

Præcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning

Præcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning Præcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home A er verdens første digitale blodtryksmåleapparat, som nøje følger European Society of Hypertension (ESH)

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Vurdering af ambulant selvmåling af blodtryk i forbindelse med screening af blodtryk hos gravide.

Vurdering af ambulant selvmåling af blodtryk i forbindelse med screening af blodtryk hos gravide. Vurdering af ambulant selvmåling af blodtryk i forbindelse med screening af blodtryk hos gravide. PROTOKOL Ansøgere: Klinisk ansvarlig: Hovedvejleder: Stud. Med. Camilla Lindahl Overlæge, Ph.d. Puk Sandager

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Klædt på til. Blodtryksmåling

Klædt på til. Blodtryksmåling Klædt på til Blodtryksmåling Kort om blodtryksmåling som aktivitet Formålet, med at Hjerteforeningens lokalforeninger tilbyder vejledende blodtryksmålinger, er at øge danskernes kendskab til eget blodtryk.

Læs mere

Det nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic

Det nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic Det nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic > Højt blodtryk Avanseret teknologi for din velvære. Driftssikker kvalitet NAIS

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker A&D Blodtryksmåler type UA-767 PBT-Ci Dokument kontrol: Dokument navn: Teknisk vejledning TDC UA-767PBT-Ci

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Økonomisk overkommelig ABPM og helt guidelinebaseret. blodtryksmåling udenfor klinikken (Out Of Office). Brugsanvisning

Økonomisk overkommelig ABPM og helt guidelinebaseret. blodtryksmåling udenfor klinikken (Out Of Office). Brugsanvisning Økonomisk overkommelig ABPM og helt guidelinebaseret SBPM til præcis blodtryksmåling udenfor klinikken (Out Of Office). Brugsanvisning DA a DA Microlife WatchBP O3 (Out Of Office) er designet til at give

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009 AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap

Læs mere

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

FW1200 BRUGSANVISNING

FW1200 BRUGSANVISNING Blodtryksmåler Model: FW1200 BRUGSANVISNING BRUGSANVISNING 2 Mange tak fordi du valgte denne Fitzone blodtryksmåler. Læs venligst denne brugsanvisning grundig inden, at apparatet tages i brug. Skærmen

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab? Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

Ankel/arm-indeks og samtidig dobbelt arm-blodtrykfunktion til nøjagtig klinikblodtryksmåling.

Ankel/arm-indeks og samtidig dobbelt arm-blodtrykfunktion til nøjagtig klinikblodtryksmåling. Ankel/arm-indeks og samtidig dobbelt arm-blodtrykfunktion til nøjagtig klinikblodtryksmåling. Brugsanvisning DA 123 Indholdsfortegnelse Produktbeskrivelse Navne på dele og display... 126 127 Komponenter

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Kan bruges med 3 størrelser manchetter 1 Beskrivelse af apparatet Tolkning af symboler Luftstuds Indstillinger Ur Display Memory/ hukommelse Symboler

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. KIROPRAKTIK 2014 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117 WatchBP O3 Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer Brugsanvisning DA 117 117 DA Microlife WatchBP O3 AIB er designet til at give pålidelige og retvisende

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Det er dit liv. Pas på blodtrykket.

Det er dit liv. Pas på blodtrykket. Det er dit liv. Pas på blodtrykket. AUTOMATISK BLODTRYKSAPPARAT Brugsanvisning 0068 www.kendan.dk INTRODUKTION Brug af et automatisk blodtryksapparat giver mulighed for kontinuerligt at monitorere blodtryk,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

FW1303 BRUGSANVISNING

FW1303 BRUGSANVISNING Blodtryksmåler Lifezone Series Model: FW1303 BRUGSANVISNING BRUGSANVISNING Mange tak fordi du valgte denne Fitzone blodtryksmåler. Læs venligst denne brugsanvisning grundig inden, at apparatet tages i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme

Læs mere

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere