Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab
|
|
- Frederikke Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab Kommissorium: Forfattere: Kent Lodberg Christensen, Aarhus Universitetshospital Tine Willum Hansen, Steno Diabetes Center Niels Wiinberg, Frederiksberg Hospital Lia E. Bang, Rigshospitalet Dansk Hypertensionsselskab finder, at væsentlige ændringer i anbefalingerne for hypertensionsdiagnostik samt lempede behandlingsmål nødvendiggør en opdatering af vejledningen fra Uddybning: 1) Kviksølvsmanometeret udgår som diagnostisk redskab. Samtidig anbefales, at blodtryksmålinger, hvor man sidder overfor en sundhedsperson under målingen, kun anvendes til screening for hypertension. Ny evidens godtgør, at det er muligt hos størstedelen af patienterne at undgå den såkaldte White Coat Effect, hvis blodtryksmåling udføres fuldautomatisk i et roligt rum over 10 minutter. 2) En ny gennemgribende og omfattende rapport om diagnostik og behandling af hypertension er lige udgivet af de europæiske selskaber for hypertension og kardiologi i fællesskab (ESH og ESC). Denne indeholder radikalt ændrede anbefalinger på væsentlige punkter herunder opjustering af behandlingsgrænserne for højrisikogrupper (iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI) til 140/90 mmhg og for diabetespatienter til 140/85 mmhg (1) Forord / indhold: Vi har valgt at foretage en opdatering af 2006 rapporten med fokus på nyheder og ændringer. Den aktuelle opdatering kan læses selvstændigt, men erstatter ikke 2006 rapporten, som fortsat indeholder vigtig basisinformation om blodtryksdiagnostik (2). Nærværende opdatering indeholder tre afsnit: 1) En opdateret vejledning i døgn, hjemme og konsultationsblodtryksmåling med metodologiske opdateringer og nye behandlingsmål. 2) En opdatering omkring tekniske aspekter, bl.a. nyt om håndtering af patienter med atrieflimren og andre uregelmæssige hjerterytmer. 3) Lidt om blodtryksmåling i fremtiden og om den kliniske værdi af afledte parametre som variabilitet, dipping, centralt blodtryk m.m. 1
2 Del 1: Vejledninger for udførelse og fortolkning af døgn, hjemme og konsultationsblodtryk Døgnblodtryksmåling Procedure Døgnblodtryksmålingen bør udføres på en for personen typisk dag. Grundig mundtlig og skriftlig information fremmer kvaliteten af målingen. Med døgnblodtryksapparatet udføres i alt 4 målinger i konsultationen under samme omstændigheder, som når der foretages konventionel konsultationsmåling. Først 2 målinger for at tilvænne sig apparatet, herefter yderligere 2 målinger, hvis gennemsnit anvendes som konsultationsblodtrykket. Det anbefales, at patienten venter i konsultationen, indtil apparatet har gennemført den første automatiske blodtryksmåling, idet tekniske problemer ofte opstår kort efter påsætningen. Ved resistent hypertension bør overvåget medicinindtagelse overvejes. En døgnblodtryksmåling er sufficient, hvis den indeholder mindst 21 anvendelige målinger jævnt fordelt over døgnet, heraf mindst 7 om natten. Dette nødvendiggør, at der måles hvert min om dagen og hvert min om natten. Dag og nattid bør defineres individuelt og patienterne bør derfor rapportere, hvilke perioder, som skal regnes med til dagen hhv. natten. Tolkning Det skal sikres, at der er det nødvendige antal anvendelige målinger. Der beregnes gennemsnit for dagtiden, for nattiden og for hele måleperioden. Det gennemsnitlige dag blodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket (3). Ved lave blodtryksværdier (<130/80 mm Hg) er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og dagtidsgennemsnit (4). Behandlingsmål ved hypertension: Døgn Dag Nat < 130/80 mmhg < 135/85 mmhg (gennemsnit i vågen og oppegående periode) < 120/70 mmhg Ved diabetes tilstræbes et blodtryk i dagtiden < 135/80 mmhg med normale natværdier (< 120/70 mmhg). Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom. Hjemmeblodtryksmåling Den nye ESH/ESC vejledning anbefaler, at der måles mindst 3 dage med 6 målinger pr dag. Det anføres, at man kan anvende flere dage, men hverken arbejdsgruppen eller ESH/ESC finder holdepunkter for at anbefale måling i mere end 3 dage, idet målinger over flere dage ikke øger den prognostiske præcision (1). Procedure Personen skal være motiveret og instrueret grundigt. Der bør anvendes apparater med hukommelse for mindst 18 målinger. Der måles først to blodtryk i konsultationen. Herefter måles yderligere to blodtryk og gennemsnittet af måling 3 og 4 anvendes som konsultationsblodtrykket. Personen skal desuden udføre en superviseret måling for at sikre, at der måles korrekt. 2
3 Der måles tre gange morgen og aften i tre dage. Proceduren for måling af blodtrykket i hjemmet følger standardprotokollen for måling af konsultationsblodtrykket (se nedenfor). Målingerne bør udføres på for personen 3 typiske dage. Tolkning På Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside ( findes et skema, hvor blodtryksværdierne kan indtastes og gennemsnittet beregnes automatisk. Vurderingen af hjemmeblodtryk foretages ud fra et gennemsnit af 12 målinger for såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk (dag 2 og 3). Målingerne dag 1 medtages ikke i beregningen, da disse normalt ligger signifikant højere (5). Det gennemsnitlige hjemmeblodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket. Ved blodtryk < 130/80 mmhg er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og gennemsnitligt hjemmeblodtryk (6). Behandlingsmål ved hypertension (gennemsnit af 12 målinger) er < 135/85 mmhg. Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 135/80 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). Konsultationsblodtryksmåling Konsultationsblodtryk anvendes primært ved screening for hypertension. Til andre formål, herunder bekræftelse af mistanke om hypertension, bør hjemme eller døgnblodtryksmåling anvendes. Alternativt kan anvendes gentagne ukonfronterede (sundhedspersonale ikke tilstede under målingen) og blindede hvilemålinger med automatisk apparat, hvor personen sidder for sig selv i et roligt rum (7), hvorved whitecoat effekten reduceres væsentligt, og der opnås værdier sammenligneligt med daggennemsnittet ved døgnblodtryksmåling.. Procedure For at afsløre en armforskel måles ét blodtryk på den ene arm, to på den anden arm og herefter igen ét blodtryk på første arm. Der findes automatiske apparater, som kan måle samtidigt på begge arme, hvilket er en fordel. Armen med den højeste værdi (hvis gennemsnitlig forskel af de 2 målinger er større end 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk) anvendes til fremtidig blodtryksmåling. Personen må ikke have røget de sidste 30 minutter inden målingen og må ikke tale under målingen. Personen skal være placeret siddende i et roligt rum ved stuetemperatur i stol med ryglæn uden korslagte ben. Hos ældre og patienter med diabetes bør blodtrykket også måles i stående stilling efter 1, 3 og 5 minutter for at afsløre ortostatisk blodtryksfald (fald i systolisk tryk på 20 mmhg eller mere). Afslappet skulder med manchetten i hjertehøjde. Manchetten bør anbringes tætsiddende og glat på overarmen uden at give stase. Manchetten skal anbringes direkte på huden eller evt. med en tynd skjorte imellem. Den skal placeres således, at underkanten er et par cm fri af albuebøjningen. Måling Blodtrykket måles efter, at personen har været i ro i 5 minutter. Stetoskopets membran placeres udfor a. brachialis umiddelbart distalt for manchetten (ikke ind under manchetten). Manchetten inflateres hurtigt 3
4 (over nogle sekunder) til et tryk ca. 30 mmhg over det forventede systolisk tryk. Der anvendes udluftningshastighed på 2 mmhg/hjerteslag. Systolisk tryk registreres ved Korotkoff fase I, hvor lyden høres første gang. Det diastoliske tryk registreres ved Korotkoff fase V, hvor lyden forsvinder helt. I fald lyden ikke forsvinder aflæses ved Korotkoff fase IV, hvor lyden ændrer karakter. Hvis det er vanskeligt at høre Korotkoff lydene, kan man evt. inflatere manchetten med armen hævet, og sænke den før udluftningen. Ved arytmier f.eks. atrieflimren eller hyppige ekstrasystoler anvendes gennemsnittet af mindst fem målinger. Der måles mindst to blodtryk. Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes. Hvis blodtrykkene afviger mere end 5 mmhg fra hinanden foretages flere målinger. Tolkning Definition: Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Normalt blodtryk < 140 og < 90 Grad eller Grad eller Grad eller 110 Isoleret systolisk hypertension 140 og < 90 Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 140/85 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). 4
5 Del 2: Fejlkilder og tekniske aspekter Blodtryksvariation White coat fænomenet er velkendt og hyppigt, hvor blodtrykket stiger, når personen sidder overfor lægen eller sygeplejersken. Generelt er konsultationsblodtryk højere, når det måles af læger end af andet sundhedspersonale, hvorfor det generelt bør undgås ved diagnostiske målinger, at sundhedspersonale er til stede under målingen. Det er velkendt, at blodtrykket stiger mmhg umiddelbart efter cigaretrygning, men moderat rygning påvirker ikke døgnblodtrykket. Koffeins indflydelse på konsultationsblodtrykket er beskeden og genfindes ikke systematisk i alle undersøgelser. Reproducerbarhed Reproducerbarheden af enkeltmålinger er ringe og det er derfor nyttigt at foretage gentagne bestemmelser, eventuelt i form af døgn eller hjemmeblodtryksmåling for at sikre en pålidelig fastlæggelse af en persons blodtryksniveau. Såvel metodologisk betingede afvigelser fra måling til måling som den betydelig fysiologiske variation over tid har betydning (8 11). God reproducerbarhed er særligt vigtigt ved personer med grænsesignifikant forhøjede værdier. Enkeltmålinger (< 3) bør kun anvendes ved screening for hypertension. Apparatur Kviksølvmanometre må fra 10. april 2014 i EU ikke længere sælges til diagnostisk brug [12].. Moderne aneroidmanometre (typisk vægapparater på sygehuse) er nøjagtige indenfor ganske få mmhg, hvis de vedligeholdes regelmæssigt og er således helt på højde med kviksølvmanometre (13, 14). Ved hjemme eller døgnblodtryksmåling bør udelukkende anvendes automatiske apparater. Selvom nogle apparater (14, 15) holder deres målenøjagtighed i adskillige år, kan der dog med tiden ske en drift i manometrene, som kræver regelmæssig (årlig) kontrol overfor kviksølvmanometre eller andet kalibreringsudstyr. Der anvendes to principielt forskellige målemetoder: auskultation og oscillometri, hvor den første næsten ikke bruges til automatiske apparater. Målinger med disse apparater er normalt helt på højde med målinger foretaget med manometer og stetoskop forudsat, at apparatet er afprøvet og typegodkendt efter den internationale standard (16, 17). Man bør altid sikre sig, at apparatet er godkendt. Mange blodtryksapparater i handelen er uegnede til blodtryksmåling og højst misvisende. På det Britiske Hypertensionsselskabs hjemmeside ( findes en opdateret liste over validerede konsultations, hjemme og døgnblodtryksapparater. Hos patienter med betydelige rytmeforstyrrelser (atrieflimren, hyppige ekstrasystoler o.l.) er det ikke altid muligt at måle pålideligt. Ved manuelle målinger anbefales det at bruge et gennemsnit af > 5 målinger (18). Ved automatiske målinger er det vist, at blodtryksvariabiliteten og det absolutte blodtryk ved atrieflimren ikke er forskellig før og efter, at patienterne er blevet DC konverteret (19). Der er kommet nyere apparater 5
6 på markedet, som er i stand til at detektere atrieflimren, hvorfor det også i den situation er muligt for patienten at sidde alene under målingerne (ukonfronterede målinger). (20, 21). Der findes i dag specielle apparater til døgnblodtryksmåling under atrieflimren. Apparater med manuel manchetopblæsning kan ikke anbefales til hjemmebrug, da trykket kan stige under inflatering af manchetten. Der findes enkelte godkendte håndsledsblodtryksapparater. Disse kan normalt ikke anbefales, da brugen heraf kræver, at de altid anvendes i hjertehøjde for at måle rigtigt. Et andet problem er, at de måler for lave blodtryk ved vasokonstriktion (kolde hænder). Der kan dog være situationer, hvor apparaterne kan anvendes f.eks. ved store overarme, og hvor manchetmåling på overarmen er forbundet med stort ubehag. Kvalitetssikring Alle anaeroide og elektroniske blodtryksmålere bør have deres kalibrering kontrolleret minimum årligt eller efter fald på gulvet. Dette bør gøres med elektronisk kalibreringsudstyr, som kan simulere en blodtryksmåling og kan tilkobles apparatet. Hvis apparatet ikke kan overholde angivne tolerancegrænser, skal det justeres. Hvis dette ikke er muligt, bør det kasseres. Manchet Normalt anbefales det at have tre størrelser manchetter, så man kan dække armstørrelser fra cm i omkreds. Anbefalet størrelse gummiballon til manuelle målinger, se tabel nedenfor. Manchetterne til de hel og halvautomatiske apparater er ofte forsynede med specielle manchetstørrelser. Fabrikanternes anvisninger bør i den situation følges, da det er med disse manchetter, apparaterne er godkendt (22). Armomkreds Gummiballon > 35 cm 15 x 43 cm ( stor ) cm 12 x 35 cm ( mellem eller normal ) cm 9 x 28 cm ( lille ) 6
7 Del 3: Forskning og fremtid Forhøjede konsultationsblodtryk bør altid suppleres med diagnostiske målinger med mindre, der foreligger hypertensive organforandringer (23). Der er 2 muligheder for supplerende blodtryksmåling: Døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmåling. Døgnblodtryksmåling er at foretrække, når det er tilgængeligt, især til initial diagnostik samt til verifikation af, at behandlingsmålet er nået. Døgnrytmen er karakteriseret ved, at natblodtrykket normalt er % lavere end dagblodtrykket. Omkring 30 % af patienter med kendt hypertension og 10 % af personer i den almindelige befolkning har dog ikke det forventede natlige blodtryksfald (non dippere). Hyppigheden af non dipping stiger med alderen samt ved forringet søvnkvalitet og søvnapnø. Ligeledes disponerer en række kliniske tilstande som nyresygdom, diabetes og andre lidelser med påvirket autonom kardiovaskulær regulation til at der ikke kommer natligt blodtryksfald. Der er solide holdepunkter for, at natblodtrykket er en stærkere risikomarkør end dagblodtrykket.(24) Derfor forventes det, at individualisering af den antihypertensive behandling i overensstemmelse med den enkelte patients døgnblodtryksprofil vil få større klinisk betydning i de kommende år. Såvel udenlandske som danske studier har vist, at aften/natdosering af antihypertensiv behandling giver lavere blodtryk set over hele døgnet. Ligeledes findes der argumenter for, at behandling ud fra natblodtrykket nedsætter risikoen for kardiovaskulære hændelser og død (25), omend disse resultater skal eftervises i yderligere studier. I løbet af de senere år er det klart dokumenteret, at såvel døgn (26) som hjemmeblodtryk (27) er konsultationsmålinger langt overlegne mht. prognostisk værdi. Således bidrager måling af blodtryk i konsultationen med yderst sparsom information om risiko, når døgnblodtrykket er kendt. Personer med white coat hypertension har en relativ lav kardiovaskulær risiko, som i metaanalyser ikke er forskellig fra normotensives risiko (26). Dette er ny information, idet man tidligere har ment, at white coat hypertension kunne være forbundet med øget risiko. Tilstanden medfører dog en øget risiko for senere at udvikle egentlig hypertension(28). Derfor skal disse personer følges f.eks. årligt, men ikke behandles. Døgnblodtryksmåling er nu dokumenteret cost effektivt(29), mens dette ikke vides sikkert for hjemmeblodtryksmåling(30). Muligheden for døgnblodtryksmåling har udvidet vores forståelse af sammenhængen mellem nye blodtryksparametre og risiko. Blodtryksvariabilitet, f.eks. variationerne fra måling til måling ved døgnblodtryksmonitorering (31) bidrager med yderligere information om risiko for kardiovaskulær sygdom og død. Jo større variation desto højere risiko af størst betydning er dog den gennemsnitlige blodtryksbelastning. Ligeledes har flere studier undersøgt betydningen af en kraftig stigning i blodtryk mellem søvn og opvågning (morning surge). Udtalt morgenblodtryksstigning er 7
8 forbundet med en øget risiko (32), men som for blodtryksvariabilitet er den ekstra risikoinformation moderat, det gennemsnitlige blodtryk er vigtigst. Forskelle i kliniske fordele og begrænsninger ved de 2 alternativer til måling af blodtryk i konsultationen. Døgnblodtryksmåling Hjemmeblodtryksmåling Prognostisk værdi Detekterer white coat hypertension Detekterer nat dag ændringer ++++ Detekterer morgenblodtryksstigning ++++ Detekterer blodtryksvariabilitet Langtidsbrug (evaluere terapi) Patient accept Patient involvering Karstivhed beregnet ud fra forholdet mellem de diastoliske og systoliske blodtryk målt over 24 timer (AASI) har været et fokus for forskning. Det ser dog desværre ud til, at dette index ikke bidrager med væsentlig information udover det, man opnår via præcis fastlæggelse af blodtryksniveauet. Betydningen af det centrale blodtryk i aorta er fokus for stor interesse. I flere år har det været muligt at måle det centrale blodtryk ved non invasive metoder i klinikken og nyligt er der desuden udviklet apparater, der kan estimere det centrale blodtryk over 24 timer under ambulante omstændigheder (33 35). Det er under afklaring om, det centrale blodtryk er bedre til at prædiktere kardiovaskulær risiko og død end det perifere blodtryk (36). I de kommende år vil metoderne til måling af central karstivhed formentlig yderligere forbedres og muligvis få en plads i den daglige klinik til risikostratificering(37). Forbedring af rapporteringen af hjemmeblodtryk er af væsentlig interesse, og nylige analyser konkluderer, at telemonitorering har en positiv effekt på såvel blodtrykskontrol som omkostninger og patienternes livskvalitet (38). Den overlegne prognostiske værdi af døgn og hjemmeblodtryk er veldokumenteret, men nu afventes resultaterne af kliniske studier, der afklarer om behandling efter niveauet af døgn eller hjemmeblodtryk også giver en mere effektiv reduktion i kardiovaskulær risiko end styring af blodtryksniveauet efter konsultationsmålinger. Bølgerne går højt i diskussionen. Nogle mener, at konsultationsblodtryksmåling fortsat bør have en plads i ventetiden på disse studier, selvom alle er enige om at enkeltmålinger af blodtryk konfronteret med en sundhedsperson ikke er nogen optimal metode til at vurdere blodtryksniveauet og til at vejlede gode kliniske beslutninger(1). 8
9 Litteratur INDLEDNING 1. Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Bohm W, et al ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J Hypertens 2013;31: Diagnostisk blodtryksmåling på døgnbasis, hjemme og i konsultationen pdf. DEL 1 3. Wiinberg N, Høegholm A, Christensen HR, Bang LE, Mikkelsen KL, Nielsen PE et al. 24 h ambulatory blood pressure in 352 normal Danish subjects, related to age and gender. Am J Hypertens 1995;8: Hansen KW, Poulsen PL, Ebbehøj E, Mogensen CE. What is hypertension in diabetes? Ambulatory blood pressure in 137 normotensive and normoalbuminuric Type 1 diabetic patients. Diab Med 2001;18: Stergiou GS, Skeva II, Zourbaki AS, Mountokalakis TD. Self monitoring of blood pressure at home:how many measurements are needed?. J Hypertens 1998;16: Verberk WJ, Kroon AA, Kessels AGH, de Leeuw PW. Home blood pressure measurement. JACC 2005;46: Myers MG, Godwin M, Dawes M, Kiss A, Tobe SW, Kaczorowski J: Conventional versus automated measurement of blood pressure in the office (CAMBO) trial. Fam Pract 2012;29: DEL 2 8. Sakuma, Imai Y, Nagai K, Watanabe N, Sakuma H, Minami N, Satoh H, Abe K.Reproducibility of home blood pressure measurements over a 1 year period. Am J Hypertens 1997;10: Mancia, Ulian L, Parati G, Trazzi S. Increase in blood pressure reproducibility by repeated semiautomatic blood pressure measurements in the clinic environment. J Hypertens 1994;12: Trazzi S, Mutti E, Frattola A, Imholz B, Parti G, Mancia G. Reproducibility of noninvasive and intraarterial blood pressure monitoring: implications for studies on antihypertensive treatment. J Hypertens 1991;9:
10 11. Mansoor GA, McCabe EJ, White WB. Long term reproducibility of ambulatory blood pressure. J Hypertens 1994;12: lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2012:253:0001:0004:en:pdf 13. Canzanello VJ, Jensen PL, Schwartz GL. Are aneroid sphygmomanometers accurate in hospital and clinic settings? Arch Int Med 2001;161: Graves JW, Tibor M, Murtagh B, Klein L, Sheps SG. The Accoson Greenlight 300, the first nonautomated mercury free blood pressure measurement device to pass the International Protocol for blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2004;1: Amoore JN, Dewar D, Gough K, Padfield PL. D Spacelabs ambulatory non invasive blood pressure recorders measure blood pressure consistently over several years use? Blood press Monit 2005;10: O Brien E, Pickering T, Asmarc R, Myers MG, Parati G, Staessen J et al.and with the statistical assistance of Neil Atkinsa and William Gerink, on behalf of the Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. International Protocol for validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2002;7: O'Brien E, Atkins N, Stergiou G, Karpettas N, Parati G, Asmar R, Imai Y, Wang J, Mengden T, Shennan A; Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. European Society of Hypertension International Protocol revision 2010 for the validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2010;15: Pickering TG, Hall JE, Appel LJ, Falkner BE, Graves J, Hill MN, Jones DW, Kurtz T, Sheps SG, Roccella EJ. Recommendations for Blood Pressure Measurement in Humans and Experimental Animals: Part 1: Blood Pressure Measurement in Humans. Circulation 2005;111; Olsen R, Amlie A, Omvik P. Twenty four hour ambulatory blood pressure monitoring in atrial fibrillation. Blood Press Monit 2002; 3: Jani B, Bulpitt CJ, Rajkumar C. Blood pressure measurement in patients with rate controlled atrial fibrillation using mercury sphygmomanometer and Omron HEM 750CP deice in the clinic setting. J Hum Hypertens 2006;20; Stergiou GS, Karpettas N, Protogerou A, Nasothimiou EG, Kyriakidis M. Diagnostic accuracy of a home blood pressure monitor to detect atrial fibrillation. J Hum Hypertens 2009;23: Bakx C, Oerlemans G, van den Hoogen H, van Weel C, Thien T. The influence of cuff size on blood pressure measurement.j Hum Hypertens 1997;11: DEL Bang LE, Bruun NE, Christensen KL, Ibsen H, Svendsen TL. Hypertensio arterialis behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
11 24. Hansen TW, Li Y, Boggia J, Thijs L, Richart T, Staessen JA. Predictive role of the nighttime blood pressure. Hypertension 2011;57: Hermida RC, Ayala DE, Mojon A, Fernandez JR. Influence of circadian time of hypertension treatment on cardiovascular risk: results of the MAPEC study. Chronobiol Int 2010;27: Hansen TW, Kikuya M, Thijs L, Björklund Bodegård K, Kuznetsova T, Ohkubo T, et al. Prognostic superiority of daytime ambulatory over conventional blood pressure in four populatios : a meta analasis of 7030 individuals. J Hypertens 2007;25: Ward AM, Takahashi O, Stevens R, Heneghan C. Home measurement of blood pressure and cardiovascular disease: systematic review and meta analysis of prospective studies. J Hypertens 2012;30: Mancia G, Bombelli M, Facchetti R, Madotto F, Quarti Trevano F, Polo Friz H, et al. Long term risk of sustained hypertension in white coat or masked hypertension. Hypertension 2009;54: Lovibond K, Jowett S, Barton P, Caulfield M, Heneghan C, Hobbs FDR, et al. Cost eff ectiveness of options for the diagnosis of high blood pressure in primary care: a modelling study. Lancet 2011;378: Omboni S, Gazzolaa T, Carabellia G, Parati G. Clinical usefulness and cost effectiveness of home blood pressure telemonitoring:meta analysis of randomized controlled studies. J Hypertens 2013;31: Hansen TW, Thijs L, Li Y, Boggia J, Kikuya M, Björklund Bodegård K, et al. Prognostic value of reading toreading blood pressure variability over 24 hours in 8938 subjects from 11 populations. Hypertension 2010;55: Li Y, Thijs L, Hansen TW, Kikuya M, Boggia J, Richart T, et al. Prognostic value of the morning blood pressure surge in 5645 subjects from 8 populations. Hypertension 2010;55: Brett SE, Guilcher A, Clapp B, Chowienczyk P. Estimating central systolic blood pressure during oscillometric determination of blood pressure: proof of concept and validation by comparison with intraaortic pressure recording and arterial tonometry. Blood Press Monit. 2012;17: Cheng HM, Sung SH, Shih YT, Chuang SY, Yu WC, Chen CH. Measurement Accuracy of a Stand Alone Oscillometric Central Blood Pressure Monitor: A Validation Report for Microlife WatchBP Office Central. Am J Hypertens. 2013;26: Protogerou AD, Argyris A, Nasothimiou E, Vrachatis D, Papaioannou TG, Tzamouranis D, Blacher J, Safar ME, Sfikakis P, Stergiou GS. Feasibility and Reproducibility of Noninvasive 24 h Ambulatory Aortic Blood Pressure Monitoring With a Brachial Cuff Based Oscillometric Device Am J Hypertens. 2012;25:876 82, 36. Williams B, Lacy PS, Thom SM, Cruickshank K, Stanton A, Collier D, et al. Differential impact of blood pressure lowering drugs on central aortic pressure and clinical outcomes : principal results of the Conduit Artery Function Evaluation ( CAFE) study. Circulation 2006;113: Johansen NB, Hvidt K, Laugesen E, Boesby L, Lundby Christensen L, Bosselmann HS, et al. Karstivhed og åreforkalkning i teori og praksis
12 38. Verberk WJ, Kessels AG, Thien T. Telecare is a valuable tool for hypertension management, a systematic review and meta analysis. Blood Press Monit 2011;16: Bagsiden: Udvalgte centrale pointer Behandlingsmål 1) Ny universalgrænse for både diagnostik og behandling af alle med hypertension undtaget diabetikere er 140/90 mmhg. Dette svarer til 135/85 mmhg ved hjemme eller dagblodtrykket ved døgnblodtryks måling. 2) Ny behandlingsgrænse ved diabetes er 140/85 mmhg svarende til hjemme eller døgnblodtryksmåling i dagtid på 135/80 mmhg. Blodtryksmåling: 1) Der er ingen ændring i anbefalingerne for døgn eller hjemmeblodtryksmåling. Det er fortsat tilrådeligt at udføre hjemmeblodtryk som 3 målinger morgen og aften i 3 dage. Klinikblodtryksmålinger kan fortsat anvendes til screening, men bør erstattes af bedre diagnostik videre i forløbet for en person mistænkt eller behandlet for hypertension. Gentagne automatiske hvilemålinger, hvor personen sidder i roligt rum, er et brugbart alternativ. Tekniske aspekter: 1) Der findes nu egnet apparatur til automatisk måling af blodtryk ved atrieflimren og hyppig ekstrasystoli både til døgnblodtryksmålinger samt bordmodeller. Heller ikke i den situation er det således nødvendigt, at personen konfronteres med læge eller sygeplejerske under målingen. 2) Både kalibrering og ballonens tæthed bør checkes minimum årligt. Nye specielle parametre / fremtid: 1) På trods af natblodtrykkets store prognostiske værdi indgår det fortsat ikke som selvstændigt behandlingsmål kun som en delmængde, idet der generelt anbefales såvel dagtidsblodtryk < 135/85 mmhg samt døgnblodtryk < 130/80 mmhg. 2) Fuldautomatiske og blindede målinger i roligt rum udført over 10 minutter forbedrer kvaliteten af blodtryksmålinger i konsultationen. 3) White coat hypertension er ikke forbundet med forhøjet kardiovaskulær risiko. Personerne skal følges, fordi der er øget risiko for at udvikle hypertension. 4) Følgende nye parametre har yderst beskeden additiv prognostik værdi, når døgnblodtrykket kendes, hvorfor de ikke indgår i det kliniske arbejde: Blodtryksvariabilitet, morning surge, og AASI. Det rækker altså at beregne gennemsnitsblodtrykket for dagtid, nattid og for hele døgnet. 12
Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning
70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri
Læs mereHjemmeblodtryksmåling i almen praksis
Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske
Læs mereDiagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen
Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs Würgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Dansk Hypertensionsselskab 2006 Diagnostisk
Læs mereTelemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
Læs mereSammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering
page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereBlodtryksmåling i almen praksis
Blodtryksmåling i almen praksis En gennemgang af validitet og metoder til monitorering og diagnosticering af hypertension. På baggrund af et litteraturstudie vurdere sensitiviteten og specificiteten af
Læs mereVejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema.
Vejledning i udfyldelse af hjemmeblodtryks-skema Version: 09-12-2016 Vejledning i måling af hjemmeblodtryk og udfyldelse af skema. En hjemmeblodtryks-serie er en dagbog over hvordan dit blodtryk varierer
Læs mereVejledende retningslinier for hjemmeblodtryksmåling. En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hypertensionsselskab
Nr. 8 1999 KLARINGSRAPPORT Vejledende retningslinier for hjemmeblodtryksmåling En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Hypertensionsselskab ISSN: 1398 1560 Jesper Mehlsen Niels Wiinberg Lia Evi Bang Cand.act.
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereFærdighedstræning Kredsløb B7 medicin
. Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage BT-måling. Forberedelse til timen Læsning af
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereFORE-CARE FULDT AUTOMATISERET DIGITAL BLODTRYKSMÅLER SE-9400 BRUGSVEJLEDNING. Klinisk valideret og godkendt af BHS
FORE-CARE FULDT AUTOMATISERET DIGITAL BLODTRYKSMÅLER SE-9400 BRUGSVEJLEDNING Klinisk valideret og godkendt af BHS! Læs vejledningen grundigt 1 før apparatet tages i brug Indholdsfortegnelse: 1. Forholdsregler
Læs mereKontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning
Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning DA 1 WatchBP Office Target er lavet med indbyggede blodtryks-mål for at give nemme, nøjagtige og pålidelige blodtryksmålinger. Den følger
Læs mereWatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning
WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home S er verdens førende digitale blodtryksmåler til tidlig opdagelse af atrieflimmer
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereBlodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)
Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereDet nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic
Det nye navn for 120/80? KENDER DU DIT BLODTRYK? Vores kompetance for din velvære DIAGNOSTIC blodtryksmålere fra Panasonic > Højt blodtryk Avanseret teknologi for din velvære. Driftssikker kvalitet NAIS
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereManual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne
Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs merePræcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning
Præcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home A er verdens første digitale blodtryksmåleapparat, som nøje følger European Society of Hypertension (ESH)
Læs mereKlædt på til. Blodtryksmåling
Klædt på til Blodtryksmåling Kort om blodtryksmåling som aktivitet Formålet, med at Hjerteforeningens lokalforeninger tilbyder vejledende blodtryksmålinger, er at øge danskernes kendskab til eget blodtryk.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereBetjeningsvejledning. Intermedico ApSermedicO. Intermedico ApS Sundhed fremfor alt. Fuldautomatisk Digital Blodtryksmåler Model Nr.
Intermedico ApSermedicO Sundhed fremfor alt!.. Intermedico ApS Sundhed fremfor alt Betjeningsvejledning Fuldautomatisk Digital Blodtryksmåler Model Nr.: HC60BM Intermedico ApS - Viadukt alle 16-2900 Hellerup
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereVurdering af ambulant selvmåling af blodtryk i forbindelse med screening af blodtryk hos gravide.
Vurdering af ambulant selvmåling af blodtryk i forbindelse med screening af blodtryk hos gravide. PROTOKOL Ansøgere: Klinisk ansvarlig: Hovedvejleder: Stud. Med. Camilla Lindahl Overlæge, Ph.d. Puk Sandager
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereInstallation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker
Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker A&D Blodtryksmåler type UA-767 PBT-Ci Dokument kontrol: Dokument navn: Teknisk vejledning TDC UA-767PBT-Ci
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs merePræcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP. Brugsanvisning
Præcise blodtryksmålinger i hjemmet med WatchBP home A. Brugsanvisning DA Microlife WatchBP Home A er verdens første digitale blodtryksmåleapparat, som nøje følger European Society of Hypertension (ESH)
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereVejledning til dig med forhøjet blodtryk
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap
Læs mereVejledning til dig med forhøjet blodtryk
Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereImplementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation
Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereHjemme-blodtryk-skema Version:
Indhold - Skema - Beregning og opsummering - Beregningsmetoder, noter - Returnerede data til lægesystemet - Validering af patientens indtastning - Alarmgrænser - WebReq links - Udskrifter - Referencer
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereInfrarød Screening. med Total Vision anatomi software
Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereFÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling
FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereØkonomisk overkommelig ABPM og helt guidelinebaseret. blodtryksmåling udenfor klinikken (Out Of Office). Brugsanvisning
Økonomisk overkommelig ABPM og helt guidelinebaseret SBPM til præcis blodtryksmåling udenfor klinikken (Out Of Office). Brugsanvisning DA a DA Microlife WatchBP O3 (Out Of Office) er designet til at give
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereMEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog
MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereMotion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk
Læs mereFW1200 BRUGSANVISNING
Blodtryksmåler Model: FW1200 BRUGSANVISNING BRUGSANVISNING 2 Mange tak fordi du valgte denne Fitzone blodtryksmåler. Læs venligst denne brugsanvisning grundig inden, at apparatet tages i brug. Skærmen
Læs mereAUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009
AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:
Læs mereKateterbaseret nyredenervering til behandling af behandlingsresistent. en systematisk litteraturgennemgang
Kateterbaseret nyredenervering til behandling af behandlingsresistent hypertension en systematisk litteraturgennemgang 2017 Kateterbaseret nyredenervering til behandling af behandlingsresistent hypertension
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereOPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet
OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: Arterial Hypertension (Management of) HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til ESC Guidelines: Arterial Hypertension (Management of) HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Kent Lodberg Christensen (KLC), Michael Hecht Olsen (MHO), Lia E Bang (LB)
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mereAnkel/arm-indeks og samtidig dobbelt arm-blodtrykfunktion til nøjagtig klinikblodtryksmåling.
Ankel/arm-indeks og samtidig dobbelt arm-blodtrykfunktion til nøjagtig klinikblodtryksmåling. Brugsanvisning DA 123 Indholdsfortegnelse Produktbeskrivelse Navne på dele og display... 126 127 Komponenter
Læs mereVerdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks
Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Nøjagtig og objektiv diagnosticering af perifer arteriesygdom Fra sekundær til primær sundhedspleje ved hjælp af teknologi. Stifterne
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereHvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mere