Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab"

Transkript

1 Hypertensionsdiagnostik 2013 opdatering fra Dansk Hypertensionsselskab Kommissorium: Forfattere: Kent Lodberg Christensen, Aarhus Universitetshospital Tine Willum Hansen, Steno Diabetes Center Niels Wiinberg, Frederiksberg Hospital Lia E. Bang, Rigshospitalet Dansk Hypertensionsselskab finder, at væsentlige ændringer i anbefalingerne for hypertensionsdiagnostik samt lempede behandlingsmål nødvendiggør en opdatering af vejledningen fra Uddybning: 1) Kviksølvsmanometeret udgår som diagnostisk redskab. Samtidig anbefales, at blodtryksmålinger, hvor man sidder overfor en sundhedsperson under målingen, kun anvendes til screening for hypertension. Ny evidens godtgør, at det er muligt hos størstedelen af patienterne at undgå den såkaldte White Coat Effect, hvis blodtryksmåling udføres fuldautomatisk i et roligt rum over 10 minutter. 2) En ny gennemgribende og omfattende rapport om diagnostik og behandling af hypertension er lige udgivet af de europæiske selskaber for hypertension og kardiologi i fællesskab (ESH og ESC). Denne indeholder radikalt ændrede anbefalinger på væsentlige punkter herunder opjustering af behandlingsgrænserne for højrisikogrupper (iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI) til 140/90 mmhg og for diabetespatienter til 140/85 mmhg (1) Forord / indhold: Vi har valgt at foretage en opdatering af 2006 rapporten med fokus på nyheder og ændringer. Den aktuelle opdatering kan læses selvstændigt, men erstatter ikke 2006 rapporten, som fortsat indeholder vigtig basisinformation om blodtryksdiagnostik (2). Nærværende opdatering indeholder tre afsnit: 1) En opdateret vejledning i døgn, hjemme og konsultationsblodtryksmåling med metodologiske opdateringer og nye behandlingsmål. 2) En opdatering omkring tekniske aspekter, bl.a. nyt om håndtering af patienter med atrieflimren og andre uregelmæssige hjerterytmer. 3) Lidt om blodtryksmåling i fremtiden og om den kliniske værdi af afledte parametre som variabilitet, dipping, centralt blodtryk m.m. 1

2 Del 1: Vejledninger for udførelse og fortolkning af døgn, hjemme og konsultationsblodtryk Døgnblodtryksmåling Procedure Døgnblodtryksmålingen bør udføres på en for personen typisk dag. Grundig mundtlig og skriftlig information fremmer kvaliteten af målingen. Med døgnblodtryksapparatet udføres i alt 4 målinger i konsultationen under samme omstændigheder, som når der foretages konventionel konsultationsmåling. Først 2 målinger for at tilvænne sig apparatet, herefter yderligere 2 målinger, hvis gennemsnit anvendes som konsultationsblodtrykket. Det anbefales, at patienten venter i konsultationen, indtil apparatet har gennemført den første automatiske blodtryksmåling, idet tekniske problemer ofte opstår kort efter påsætningen. Ved resistent hypertension bør overvåget medicinindtagelse overvejes. En døgnblodtryksmåling er sufficient, hvis den indeholder mindst 21 anvendelige målinger jævnt fordelt over døgnet, heraf mindst 7 om natten. Dette nødvendiggør, at der måles hvert min om dagen og hvert min om natten. Dag og nattid bør defineres individuelt og patienterne bør derfor rapportere, hvilke perioder, som skal regnes med til dagen hhv. natten. Tolkning Det skal sikres, at der er det nødvendige antal anvendelige målinger. Der beregnes gennemsnit for dagtiden, for nattiden og for hele måleperioden. Det gennemsnitlige dag blodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket (3). Ved lave blodtryksværdier (<130/80 mm Hg) er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og dagtidsgennemsnit (4). Behandlingsmål ved hypertension: Døgn Dag Nat < 130/80 mmhg < 135/85 mmhg (gennemsnit i vågen og oppegående periode) < 120/70 mmhg Ved diabetes tilstræbes et blodtryk i dagtiden < 135/80 mmhg med normale natværdier (< 120/70 mmhg). Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom. Hjemmeblodtryksmåling Den nye ESH/ESC vejledning anbefaler, at der måles mindst 3 dage med 6 målinger pr dag. Det anføres, at man kan anvende flere dage, men hverken arbejdsgruppen eller ESH/ESC finder holdepunkter for at anbefale måling i mere end 3 dage, idet målinger over flere dage ikke øger den prognostiske præcision (1). Procedure Personen skal være motiveret og instrueret grundigt. Der bør anvendes apparater med hukommelse for mindst 18 målinger. Der måles først to blodtryk i konsultationen. Herefter måles yderligere to blodtryk og gennemsnittet af måling 3 og 4 anvendes som konsultationsblodtrykket. Personen skal desuden udføre en superviseret måling for at sikre, at der måles korrekt. 2

3 Der måles tre gange morgen og aften i tre dage. Proceduren for måling af blodtrykket i hjemmet følger standardprotokollen for måling af konsultationsblodtrykket (se nedenfor). Målingerne bør udføres på for personen 3 typiske dage. Tolkning På Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside (www.dahs.dk) findes et skema, hvor blodtryksværdierne kan indtastes og gennemsnittet beregnes automatisk. Vurderingen af hjemmeblodtryk foretages ud fra et gennemsnit af 12 målinger for såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk (dag 2 og 3). Målingerne dag 1 medtages ikke i beregningen, da disse normalt ligger signifikant højere (5). Det gennemsnitlige hjemmeblodtryk er 5/5 mmhg lavere end konsultationsblodtrykket. Ved blodtryk < 130/80 mmhg er der dog ikke forskel på konsultationsblodtryk og gennemsnitligt hjemmeblodtryk (6). Behandlingsmål ved hypertension (gennemsnit af 12 målinger) er < 135/85 mmhg. Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 135/80 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). Konsultationsblodtryksmåling Konsultationsblodtryk anvendes primært ved screening for hypertension. Til andre formål, herunder bekræftelse af mistanke om hypertension, bør hjemme eller døgnblodtryksmåling anvendes. Alternativt kan anvendes gentagne ukonfronterede (sundhedspersonale ikke tilstede under målingen) og blindede hvilemålinger med automatisk apparat, hvor personen sidder for sig selv i et roligt rum (7), hvorved whitecoat effekten reduceres væsentligt, og der opnås værdier sammenligneligt med daggennemsnittet ved døgnblodtryksmåling.. Procedure For at afsløre en armforskel måles ét blodtryk på den ene arm, to på den anden arm og herefter igen ét blodtryk på første arm. Der findes automatiske apparater, som kan måle samtidigt på begge arme, hvilket er en fordel. Armen med den højeste værdi (hvis gennemsnitlig forskel af de 2 målinger er større end 20 mmhg systolisk eller 10 mmhg diastolisk) anvendes til fremtidig blodtryksmåling. Personen må ikke have røget de sidste 30 minutter inden målingen og må ikke tale under målingen. Personen skal være placeret siddende i et roligt rum ved stuetemperatur i stol med ryglæn uden korslagte ben. Hos ældre og patienter med diabetes bør blodtrykket også måles i stående stilling efter 1, 3 og 5 minutter for at afsløre ortostatisk blodtryksfald (fald i systolisk tryk på 20 mmhg eller mere). Afslappet skulder med manchetten i hjertehøjde. Manchetten bør anbringes tætsiddende og glat på overarmen uden at give stase. Manchetten skal anbringes direkte på huden eller evt. med en tynd skjorte imellem. Den skal placeres således, at underkanten er et par cm fri af albuebøjningen. Måling Blodtrykket måles efter, at personen har været i ro i 5 minutter. Stetoskopets membran placeres udfor a. brachialis umiddelbart distalt for manchetten (ikke ind under manchetten). Manchetten inflateres hurtigt 3

4 (over nogle sekunder) til et tryk ca. 30 mmhg over det forventede systolisk tryk. Der anvendes udluftningshastighed på 2 mmhg/hjerteslag. Systolisk tryk registreres ved Korotkoff fase I, hvor lyden høres første gang. Det diastoliske tryk registreres ved Korotkoff fase V, hvor lyden forsvinder helt. I fald lyden ikke forsvinder aflæses ved Korotkoff fase IV, hvor lyden ændrer karakter. Hvis det er vanskeligt at høre Korotkoff lydene, kan man evt. inflatere manchetten med armen hævet, og sænke den før udluftningen. Ved arytmier f.eks. atrieflimren eller hyppige ekstrasystoler anvendes gennemsnittet af mindst fem målinger. Der måles mindst to blodtryk. Gennemsnittet af de to sidste målinger anvendes. Hvis blodtrykkene afviger mere end 5 mmhg fra hinanden foretages flere målinger. Tolkning Definition: Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Normalt blodtryk < 140 og < 90 Grad eller Grad eller Grad eller 110 Isoleret systolisk hypertension 140 og < 90 Ved diabetes tilstræbes et blodtryk < 140/85 mmhg. Der anbefales ikke længere særlige grænser for patienter med iskæmisk hjertesygdom og apopleksi / TCI samt perifer arteriel sygdom (1). 4

5 Del 2: Fejlkilder og tekniske aspekter Blodtryksvariation White coat fænomenet er velkendt og hyppigt, hvor blodtrykket stiger, når personen sidder overfor lægen eller sygeplejersken. Generelt er konsultationsblodtryk højere, når det måles af læger end af andet sundhedspersonale, hvorfor det generelt bør undgås ved diagnostiske målinger, at sundhedspersonale er til stede under målingen. Det er velkendt, at blodtrykket stiger mmhg umiddelbart efter cigaretrygning, men moderat rygning påvirker ikke døgnblodtrykket. Koffeins indflydelse på konsultationsblodtrykket er beskeden og genfindes ikke systematisk i alle undersøgelser. Reproducerbarhed Reproducerbarheden af enkeltmålinger er ringe og det er derfor nyttigt at foretage gentagne bestemmelser, eventuelt i form af døgn eller hjemmeblodtryksmåling for at sikre en pålidelig fastlæggelse af en persons blodtryksniveau. Såvel metodologisk betingede afvigelser fra måling til måling som den betydelig fysiologiske variation over tid har betydning (8 11). God reproducerbarhed er særligt vigtigt ved personer med grænsesignifikant forhøjede værdier. Enkeltmålinger (< 3) bør kun anvendes ved screening for hypertension. Apparatur Kviksølvmanometre må fra 10. april 2014 i EU ikke længere sælges til diagnostisk brug [12].. Moderne aneroidmanometre (typisk vægapparater på sygehuse) er nøjagtige indenfor ganske få mmhg, hvis de vedligeholdes regelmæssigt og er således helt på højde med kviksølvmanometre (13, 14). Ved hjemme eller døgnblodtryksmåling bør udelukkende anvendes automatiske apparater. Selvom nogle apparater (14, 15) holder deres målenøjagtighed i adskillige år, kan der dog med tiden ske en drift i manometrene, som kræver regelmæssig (årlig) kontrol overfor kviksølvmanometre eller andet kalibreringsudstyr. Der anvendes to principielt forskellige målemetoder: auskultation og oscillometri, hvor den første næsten ikke bruges til automatiske apparater. Målinger med disse apparater er normalt helt på højde med målinger foretaget med manometer og stetoskop forudsat, at apparatet er afprøvet og typegodkendt efter den internationale standard (16, 17). Man bør altid sikre sig, at apparatet er godkendt. Mange blodtryksapparater i handelen er uegnede til blodtryksmåling og højst misvisende. På det Britiske Hypertensionsselskabs hjemmeside (www.bhsoc.org) findes en opdateret liste over validerede konsultations, hjemme og døgnblodtryksapparater. Hos patienter med betydelige rytmeforstyrrelser (atrieflimren, hyppige ekstrasystoler o.l.) er det ikke altid muligt at måle pålideligt. Ved manuelle målinger anbefales det at bruge et gennemsnit af > 5 målinger (18). Ved automatiske målinger er det vist, at blodtryksvariabiliteten og det absolutte blodtryk ved atrieflimren ikke er forskellig før og efter, at patienterne er blevet DC konverteret (19). Der er kommet nyere apparater 5

6 på markedet, som er i stand til at detektere atrieflimren, hvorfor det også i den situation er muligt for patienten at sidde alene under målingerne (ukonfronterede målinger). (20, 21). Der findes i dag specielle apparater til døgnblodtryksmåling under atrieflimren. Apparater med manuel manchetopblæsning kan ikke anbefales til hjemmebrug, da trykket kan stige under inflatering af manchetten. Der findes enkelte godkendte håndsledsblodtryksapparater. Disse kan normalt ikke anbefales, da brugen heraf kræver, at de altid anvendes i hjertehøjde for at måle rigtigt. Et andet problem er, at de måler for lave blodtryk ved vasokonstriktion (kolde hænder). Der kan dog være situationer, hvor apparaterne kan anvendes f.eks. ved store overarme, og hvor manchetmåling på overarmen er forbundet med stort ubehag. Kvalitetssikring Alle anaeroide og elektroniske blodtryksmålere bør have deres kalibrering kontrolleret minimum årligt eller efter fald på gulvet. Dette bør gøres med elektronisk kalibreringsudstyr, som kan simulere en blodtryksmåling og kan tilkobles apparatet. Hvis apparatet ikke kan overholde angivne tolerancegrænser, skal det justeres. Hvis dette ikke er muligt, bør det kasseres. Manchet Normalt anbefales det at have tre størrelser manchetter, så man kan dække armstørrelser fra cm i omkreds. Anbefalet størrelse gummiballon til manuelle målinger, se tabel nedenfor. Manchetterne til de hel og halvautomatiske apparater er ofte forsynede med specielle manchetstørrelser. Fabrikanternes anvisninger bør i den situation følges, da det er med disse manchetter, apparaterne er godkendt (22). Armomkreds Gummiballon > 35 cm 15 x 43 cm ( stor ) cm 12 x 35 cm ( mellem eller normal ) cm 9 x 28 cm ( lille ) 6

7 Del 3: Forskning og fremtid Forhøjede konsultationsblodtryk bør altid suppleres med diagnostiske målinger med mindre, der foreligger hypertensive organforandringer (23). Der er 2 muligheder for supplerende blodtryksmåling: Døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmåling. Døgnblodtryksmåling er at foretrække, når det er tilgængeligt, især til initial diagnostik samt til verifikation af, at behandlingsmålet er nået. Døgnrytmen er karakteriseret ved, at natblodtrykket normalt er % lavere end dagblodtrykket. Omkring 30 % af patienter med kendt hypertension og 10 % af personer i den almindelige befolkning har dog ikke det forventede natlige blodtryksfald (non dippere). Hyppigheden af non dipping stiger med alderen samt ved forringet søvnkvalitet og søvnapnø. Ligeledes disponerer en række kliniske tilstande som nyresygdom, diabetes og andre lidelser med påvirket autonom kardiovaskulær regulation til at der ikke kommer natligt blodtryksfald. Der er solide holdepunkter for, at natblodtrykket er en stærkere risikomarkør end dagblodtrykket.(24) Derfor forventes det, at individualisering af den antihypertensive behandling i overensstemmelse med den enkelte patients døgnblodtryksprofil vil få større klinisk betydning i de kommende år. Såvel udenlandske som danske studier har vist, at aften/natdosering af antihypertensiv behandling giver lavere blodtryk set over hele døgnet. Ligeledes findes der argumenter for, at behandling ud fra natblodtrykket nedsætter risikoen for kardiovaskulære hændelser og død (25), omend disse resultater skal eftervises i yderligere studier. I løbet af de senere år er det klart dokumenteret, at såvel døgn (26) som hjemmeblodtryk (27) er konsultationsmålinger langt overlegne mht. prognostisk værdi. Således bidrager måling af blodtryk i konsultationen med yderst sparsom information om risiko, når døgnblodtrykket er kendt. Personer med white coat hypertension har en relativ lav kardiovaskulær risiko, som i metaanalyser ikke er forskellig fra normotensives risiko (26). Dette er ny information, idet man tidligere har ment, at white coat hypertension kunne være forbundet med øget risiko. Tilstanden medfører dog en øget risiko for senere at udvikle egentlig hypertension(28). Derfor skal disse personer følges f.eks. årligt, men ikke behandles. Døgnblodtryksmåling er nu dokumenteret cost effektivt(29), mens dette ikke vides sikkert for hjemmeblodtryksmåling(30). Muligheden for døgnblodtryksmåling har udvidet vores forståelse af sammenhængen mellem nye blodtryksparametre og risiko. Blodtryksvariabilitet, f.eks. variationerne fra måling til måling ved døgnblodtryksmonitorering (31) bidrager med yderligere information om risiko for kardiovaskulær sygdom og død. Jo større variation desto højere risiko af størst betydning er dog den gennemsnitlige blodtryksbelastning. Ligeledes har flere studier undersøgt betydningen af en kraftig stigning i blodtryk mellem søvn og opvågning (morning surge). Udtalt morgenblodtryksstigning er 7

8 forbundet med en øget risiko (32), men som for blodtryksvariabilitet er den ekstra risikoinformation moderat, det gennemsnitlige blodtryk er vigtigst. Forskelle i kliniske fordele og begrænsninger ved de 2 alternativer til måling af blodtryk i konsultationen. Døgnblodtryksmåling Hjemmeblodtryksmåling Prognostisk værdi Detekterer white coat hypertension Detekterer nat dag ændringer ++++ Detekterer morgenblodtryksstigning ++++ Detekterer blodtryksvariabilitet Langtidsbrug (evaluere terapi) Patient accept Patient involvering Karstivhed beregnet ud fra forholdet mellem de diastoliske og systoliske blodtryk målt over 24 timer (AASI) har været et fokus for forskning. Det ser dog desværre ud til, at dette index ikke bidrager med væsentlig information udover det, man opnår via præcis fastlæggelse af blodtryksniveauet. Betydningen af det centrale blodtryk i aorta er fokus for stor interesse. I flere år har det været muligt at måle det centrale blodtryk ved non invasive metoder i klinikken og nyligt er der desuden udviklet apparater, der kan estimere det centrale blodtryk over 24 timer under ambulante omstændigheder (33 35). Det er under afklaring om, det centrale blodtryk er bedre til at prædiktere kardiovaskulær risiko og død end det perifere blodtryk (36). I de kommende år vil metoderne til måling af central karstivhed formentlig yderligere forbedres og muligvis få en plads i den daglige klinik til risikostratificering(37). Forbedring af rapporteringen af hjemmeblodtryk er af væsentlig interesse, og nylige analyser konkluderer, at telemonitorering har en positiv effekt på såvel blodtrykskontrol som omkostninger og patienternes livskvalitet (38). Den overlegne prognostiske værdi af døgn og hjemmeblodtryk er veldokumenteret, men nu afventes resultaterne af kliniske studier, der afklarer om behandling efter niveauet af døgn eller hjemmeblodtryk også giver en mere effektiv reduktion i kardiovaskulær risiko end styring af blodtryksniveauet efter konsultationsmålinger. Bølgerne går højt i diskussionen. Nogle mener, at konsultationsblodtryksmåling fortsat bør have en plads i ventetiden på disse studier, selvom alle er enige om at enkeltmålinger af blodtryk konfronteret med en sundhedsperson ikke er nogen optimal metode til at vurdere blodtryksniveauet og til at vejlede gode kliniske beslutninger(1). 8

9 Litteratur INDLEDNING 1. Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redon J, Zanchetti A, Bohm W, et al ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: The Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J Hypertens 2013;31: Diagnostisk blodtryksmåling på døgnbasis, hjemme og i konsultationen. 17.pdf. DEL 1 3. Wiinberg N, Høegholm A, Christensen HR, Bang LE, Mikkelsen KL, Nielsen PE et al. 24 h ambulatory blood pressure in 352 normal Danish subjects, related to age and gender. Am J Hypertens 1995;8: Hansen KW, Poulsen PL, Ebbehøj E, Mogensen CE. What is hypertension in diabetes? Ambulatory blood pressure in 137 normotensive and normoalbuminuric Type 1 diabetic patients. Diab Med 2001;18: Stergiou GS, Skeva II, Zourbaki AS, Mountokalakis TD. Self monitoring of blood pressure at home:how many measurements are needed?. J Hypertens 1998;16: Verberk WJ, Kroon AA, Kessels AGH, de Leeuw PW. Home blood pressure measurement. JACC 2005;46: Myers MG, Godwin M, Dawes M, Kiss A, Tobe SW, Kaczorowski J: Conventional versus automated measurement of blood pressure in the office (CAMBO) trial. Fam Pract 2012;29: DEL 2 8. Sakuma, Imai Y, Nagai K, Watanabe N, Sakuma H, Minami N, Satoh H, Abe K.Reproducibility of home blood pressure measurements over a 1 year period. Am J Hypertens 1997;10: Mancia, Ulian L, Parati G, Trazzi S. Increase in blood pressure reproducibility by repeated semiautomatic blood pressure measurements in the clinic environment. J Hypertens 1994;12: Trazzi S, Mutti E, Frattola A, Imholz B, Parti G, Mancia G. Reproducibility of noninvasive and intraarterial blood pressure monitoring: implications for studies on antihypertensive treatment. J Hypertens 1991;9:

10 11. Mansoor GA, McCabe EJ, White WB. Long term reproducibility of ambulatory blood pressure. J Hypertens 1994;12: lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2012:253:0001:0004:en:pdf 13. Canzanello VJ, Jensen PL, Schwartz GL. Are aneroid sphygmomanometers accurate in hospital and clinic settings? Arch Int Med 2001;161: Graves JW, Tibor M, Murtagh B, Klein L, Sheps SG. The Accoson Greenlight 300, the first nonautomated mercury free blood pressure measurement device to pass the International Protocol for blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2004;1: Amoore JN, Dewar D, Gough K, Padfield PL. D Spacelabs ambulatory non invasive blood pressure recorders measure blood pressure consistently over several years use? Blood press Monit 2005;10: O Brien E, Pickering T, Asmarc R, Myers MG, Parati G, Staessen J et al.and with the statistical assistance of Neil Atkinsa and William Gerink, on behalf of the Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. International Protocol for validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2002;7: O'Brien E, Atkins N, Stergiou G, Karpettas N, Parati G, Asmar R, Imai Y, Wang J, Mengden T, Shennan A; Working Group on Blood Pressure Monitoring of the European Society of Hypertension. European Society of Hypertension International Protocol revision 2010 for the validation of blood pressure measuring devices in adults. Blood Press Monit 2010;15: Pickering TG, Hall JE, Appel LJ, Falkner BE, Graves J, Hill MN, Jones DW, Kurtz T, Sheps SG, Roccella EJ. Recommendations for Blood Pressure Measurement in Humans and Experimental Animals: Part 1: Blood Pressure Measurement in Humans. Circulation 2005;111; Olsen R, Amlie A, Omvik P. Twenty four hour ambulatory blood pressure monitoring in atrial fibrillation. Blood Press Monit 2002; 3: Jani B, Bulpitt CJ, Rajkumar C. Blood pressure measurement in patients with rate controlled atrial fibrillation using mercury sphygmomanometer and Omron HEM 750CP deice in the clinic setting. J Hum Hypertens 2006;20; Stergiou GS, Karpettas N, Protogerou A, Nasothimiou EG, Kyriakidis M. Diagnostic accuracy of a home blood pressure monitor to detect atrial fibrillation. J Hum Hypertens 2009;23: Bakx C, Oerlemans G, van den Hoogen H, van Weel C, Thien T. The influence of cuff size on blood pressure measurement.j Hum Hypertens 1997;11: DEL Bang LE, Bruun NE, Christensen KL, Ibsen H, Svendsen TL. Hypertensio arterialis behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab

11 24. Hansen TW, Li Y, Boggia J, Thijs L, Richart T, Staessen JA. Predictive role of the nighttime blood pressure. Hypertension 2011;57: Hermida RC, Ayala DE, Mojon A, Fernandez JR. Influence of circadian time of hypertension treatment on cardiovascular risk: results of the MAPEC study. Chronobiol Int 2010;27: Hansen TW, Kikuya M, Thijs L, Björklund Bodegård K, Kuznetsova T, Ohkubo T, et al. Prognostic superiority of daytime ambulatory over conventional blood pressure in four populatios : a meta analasis of 7030 individuals. J Hypertens 2007;25: Ward AM, Takahashi O, Stevens R, Heneghan C. Home measurement of blood pressure and cardiovascular disease: systematic review and meta analysis of prospective studies. J Hypertens 2012;30: Mancia G, Bombelli M, Facchetti R, Madotto F, Quarti Trevano F, Polo Friz H, et al. Long term risk of sustained hypertension in white coat or masked hypertension. Hypertension 2009;54: Lovibond K, Jowett S, Barton P, Caulfield M, Heneghan C, Hobbs FDR, et al. Cost eff ectiveness of options for the diagnosis of high blood pressure in primary care: a modelling study. Lancet 2011;378: Omboni S, Gazzolaa T, Carabellia G, Parati G. Clinical usefulness and cost effectiveness of home blood pressure telemonitoring:meta analysis of randomized controlled studies. J Hypertens 2013;31: Hansen TW, Thijs L, Li Y, Boggia J, Kikuya M, Björklund Bodegård K, et al. Prognostic value of reading toreading blood pressure variability over 24 hours in 8938 subjects from 11 populations. Hypertension 2010;55: Li Y, Thijs L, Hansen TW, Kikuya M, Boggia J, Richart T, et al. Prognostic value of the morning blood pressure surge in 5645 subjects from 8 populations. Hypertension 2010;55: Brett SE, Guilcher A, Clapp B, Chowienczyk P. Estimating central systolic blood pressure during oscillometric determination of blood pressure: proof of concept and validation by comparison with intraaortic pressure recording and arterial tonometry. Blood Press Monit. 2012;17: Cheng HM, Sung SH, Shih YT, Chuang SY, Yu WC, Chen CH. Measurement Accuracy of a Stand Alone Oscillometric Central Blood Pressure Monitor: A Validation Report for Microlife WatchBP Office Central. Am J Hypertens. 2013;26: Protogerou AD, Argyris A, Nasothimiou E, Vrachatis D, Papaioannou TG, Tzamouranis D, Blacher J, Safar ME, Sfikakis P, Stergiou GS. Feasibility and Reproducibility of Noninvasive 24 h Ambulatory Aortic Blood Pressure Monitoring With a Brachial Cuff Based Oscillometric Device Am J Hypertens. 2012;25:876 82, 36. Williams B, Lacy PS, Thom SM, Cruickshank K, Stanton A, Collier D, et al. Differential impact of blood pressure lowering drugs on central aortic pressure and clinical outcomes : principal results of the Conduit Artery Function Evaluation ( CAFE) study. Circulation 2006;113: Johansen NB, Hvidt K, Laugesen E, Boesby L, Lundby Christensen L, Bosselmann HS, et al. Karstivhed og åreforkalkning i teori og praksis

12 38. Verberk WJ, Kessels AG, Thien T. Telecare is a valuable tool for hypertension management, a systematic review and meta analysis. Blood Press Monit 2011;16: Bagsiden: Udvalgte centrale pointer Behandlingsmål 1) Ny universalgrænse for både diagnostik og behandling af alle med hypertension undtaget diabetikere er 140/90 mmhg. Dette svarer til 135/85 mmhg ved hjemme eller dagblodtrykket ved døgnblodtryks måling. 2) Ny behandlingsgrænse ved diabetes er 140/85 mmhg svarende til hjemme eller døgnblodtryksmåling i dagtid på 135/80 mmhg. Blodtryksmåling: 1) Der er ingen ændring i anbefalingerne for døgn eller hjemmeblodtryksmåling. Det er fortsat tilrådeligt at udføre hjemmeblodtryk som 3 målinger morgen og aften i 3 dage. Klinikblodtryksmålinger kan fortsat anvendes til screening, men bør erstattes af bedre diagnostik videre i forløbet for en person mistænkt eller behandlet for hypertension. Gentagne automatiske hvilemålinger, hvor personen sidder i roligt rum, er et brugbart alternativ. Tekniske aspekter: 1) Der findes nu egnet apparatur til automatisk måling af blodtryk ved atrieflimren og hyppig ekstrasystoli både til døgnblodtryksmålinger samt bordmodeller. Heller ikke i den situation er det således nødvendigt, at personen konfronteres med læge eller sygeplejerske under målingen. 2) Både kalibrering og ballonens tæthed bør checkes minimum årligt. Nye specielle parametre / fremtid: 1) På trods af natblodtrykkets store prognostiske værdi indgår det fortsat ikke som selvstændigt behandlingsmål kun som en delmængde, idet der generelt anbefales såvel dagtidsblodtryk < 135/85 mmhg samt døgnblodtryk < 130/80 mmhg. 2) Fuldautomatiske og blindede målinger i roligt rum udført over 10 minutter forbedrer kvaliteten af blodtryksmålinger i konsultationen. 3) White coat hypertension er ikke forbundet med forhøjet kardiovaskulær risiko. Personerne skal følges, fordi der er øget risiko for at udvikle hypertension. 4) Følgende nye parametre har yderst beskeden additiv prognostik værdi, når døgnblodtrykket kendes, hvorfor de ikke indgår i det kliniske arbejde: Blodtryksvariabilitet, morning surge, og AASI. Det rækker altså at beregne gennemsnitsblodtrykket for dagtid, nattid og for hele døgnet. 12

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen

Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen Lia E. Bang, Kent Lodberg Christensen, Klavs Würgler Hansen, Karin Skov & Niels Wiinberg Dansk Hypertensionsselskab 2006 Diagnostisk

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning

WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning WatchBP Home S gør screening for atrieflimmer og for højt blodtryk enkelt og nemt. Brugsanvisning DA 1 Microlife WatchBP Home S er verdens førende digitale blodtryksmåler til tidlig opdagelse af atrieflimmer

Læs mere

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning

Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning Kontor-blodtryksmåler med indbyggede blodtryks-mål. Brugsanvisning DA 1 WatchBP Office Target er lavet med indbyggede blodtryks-mål for at give nemme, nøjagtige og pålidelige blodtryksmålinger. Den følger

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Installation, konfigurering og fejlfinding af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker A&D Blodtryksmåler type UA-767 PBT-Ci Dokument kontrol: Dokument navn: Teknisk vejledning TDC UA-767PBT-Ci

Læs mere

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning

Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Digitalt blodtryksapparat UA-852 Betjeningsvejledning Kan bruges med 3 størrelser manchetter 1 Beskrivelse af apparatet Tolkning af symboler Luftstuds Indstillinger Ur Display Memory/ hukommelse Symboler

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117

WatchBP O3. Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer. Brugsanvisning DA 117 WatchBP O3 Professionel blodtryksmåler til 24-timers ambulant måling med registrering af atrieflimmer Brugsanvisning DA 117 117 DA Microlife WatchBP O3 AIB er designet til at give pålidelige og retvisende

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999 Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Telekardiologi Erfaringer og udfordringer Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Pervasive Healthcare Telemedicin hvor er vi? Teknologien er udviklet Integreret telefoni Television

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler Garantibevis Tak fordi du har valgt et ORON produkt. Dette produkt er konstrueret af højkvalitets materialer, og er fabrikeret med omhu. Det er designet til at tilfredsstille dig, forudsat at det benyttes

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

705IT 705IT. Brugervejledning. Mediq Danmark varenr. 60-55-035. Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor

705IT 705IT. Brugervejledning. Mediq Danmark varenr. 60-55-035. Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor 705IT Brugervejledning Mediq Danmark varenr. 60-55-035 Fuldautomatisk blodtryksmåler med monitor Indholdsfortegnelse Kære kunde Vigtige informationer for at opnå en meningsfyldt blodtryksmåling...3 Fordelene

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

1/25. Manual Seagull S-105B blodtryksapparat

1/25. Manual Seagull S-105B blodtryksapparat 1/25 Manual Seagull S-105B blodtryksapparat Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Sikkerheds Information...5 Klassificering...6 Enkelte dele... 7 Manchet og tilslutning...8 Batteri...8 Indstillinger...9

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler

Digital fuldautomatisk blodtryksmåler Brugervejledning Digital fuldautomatisk blodtryksmåler M6 Varenummer 60-55-045 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Vigtige sikkerhedsinformationer...4 1. Beskrivelse af apparatet...5 2. Hvordan sikres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?!

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor

Kvik guide Bærbar, trådløs EKG-monitor Læs venligst hele manualen før ibrugtagning, og det er selvsagt vigtigt at instruktionerne følges meget nøje. Modellen kan også leveres med løse pads, med hvilke det er muligt at foretage kontinuerlige

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 2 april 2015 29. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk LÆS INDE I BLADET Borgere med kronisk

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Behandlingsresistent hypertension

Behandlingsresistent hypertension Behandlingsresistent hypertension Dansk Hypertensionsselskab 2008 Niels Holmark Andersen, Kent Lodberg Christensen, Ole Norling Mathiassen & Hans Ibsen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Formål At

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis

Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis Kan praktiserende læger måle ankelblodtryk med tilstrækkelig præcision? Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

RV Lead Integrity Alert

RV Lead Integrity Alert Opdatering til programmeringssoftware model 9995 Tillæg til lægens håndbog 0123 2008 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: CareAlert, Concerto, Consulta, Maximo, Medtronic, Medtronic CareAlert,

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere