Mette letter trykket på en irriteret mave

Transkript

1 NYHEDS BREVET mıdtnyt Nr maj 2013 FORSKNING Mette letter trykket på en irriteret mave side 2 Anna Amalierne skubber til den sociale ansvarlighed side 4 Regionen rundt side 6 Mette letter trykket på en irriteret mave BAGSIDEN: International hyldest til Steen Roer side 11 Der er ikke tale om endnu en kur, og det drejer sig ikke om at slanke sig. Mette Borre, klinisk diætist, er med til at komme med et bud på, hvordan tilstanden irritabel tarm eller nervøs tarm kan begrænses. Kodeordet er lowfodmapdiet. REGIO fuld af tal og oplysninger side 11 Læs og se mere på side 2 Koncern Kommunikation

2 Mette letter trykket på en irriteret mave FORSKNING Mange kender til ubehaget med trykken i maven. For nogle af os er det tilstanden efter et måltid med alt for meget dejlig mad. Men for andre er det en fast tilstand, at det rumler, trykker og gør ondt i maven. Faktisk er det op mod 10 pct. af befolkningen, som oplever det ubehag. De berørte går til læge og bliver på forskellige måder undersøgt for alvorlige inflammatoriske tarmlidelser som Crohns eller Colitis Ulcerosa, som kræver hospitalsbehandling. Kendte tarmlidelser er også glutenog lactose-overfølsomhed, der kan betyde livslang diæt. Men er problemet bare irritabel tarm - der ikke er livstruende - er der ikke nogen klar lægelig diagnose endsige nogen behandling. Ofte er der en fornemmelse af, at visse fødevarer er værre end andre og at også stress og andre psykiske reaktioner kan spille ind. Ofte har vi anbefalet grove fibre, rigeligt med grøntsager, væske og motion. Men lige netop fibre har ikke kun været af det gode, fortæller Mette Borre, klinisk diætist på Aarhus Universitetshospitals mavetarmmedicinske afdeling V. Så langt som til hendes afdeling kommer de fleste patienter med irritabel tarm dog sjældent, men Mette Borre kender fra sit arbejde som diætist til mange, som henslæber et liv med meget ubehag i maven. 70 pct. afhjælpes Vi har ofte talt om problemet i faglige kredse, så da vi læste om et kursus i England med Susan Shephard, var vi fire danske diætister, som straks meldte os til, fortæller Mette Borre, der sidder med i bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Ernæring. I England var de danske diætister sammen med en masse engelske kolleger, som også gerne ville have mere kendskab til den stadig mere kendte australske diætist Susan Shephards særlige tanker. Det var en meget spændende og lærerig kursusrække på Kings College i London. Den gav behandlingsprincipper, som vi kan bruge. Videnskabelige undersøgelser viser, at hendes principper kan hjælpe omkring 70 pct. af patienterne. Det er meget, når vi tidligere ikke kunne komme med nogen råd, fastslår Mette Borre. Kursus, netværk og bog Susan Shephard begyndte at publicere sine principper i 2005 og er i dag blevet professor og forsker videre på sit område. Den arbejdsmæssige anerkendelse fortæller noget om den betydning, som irriterede tarme har. Hvis man regner på sygedage, er det også betydelige samfundsmæssige midler, der spares, når en stor gruppe menneskers daglige problemer lindres. De fem diætister blev voldsomt inspireret af mødet med Susan Shephard og af kurset, så de besluttede næsten straks, at de ville fortsætte og holde faglig kontakt. Og i næste omgang, at de ville bringe de gode råd og ideer videre til flere via en bog. Det er den, der her i april er udkommet på det lille forlag Muusmann. Det var en særlig oplevelse. Vi kommer fra forskellige hospitaler, men Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

3 Mette letter trykket på en irriteret mave FORSKNING havde fået en fælles interesse. Vi var dårligt kommet hjem, før vi gik i gang. Vi fik fordelt opgaverne imellem os og så et år efter, at vi først havde hørt om Susan Shephard ligger bogen klar, siger en smilende Mette Borre. Og bogen er blevet en succes. I løbet af kun 1½ måned er den solgt i eksemplarer, så et nyt oplag er på vej. Og hverken forlaget eller gruppen af skrivende diætister har noget imod at komme med en bog nummer to. Den skal så indeholde flere opskrifter, så de, der er ramt af en irriteret tarm, kan have endnu flere smagfulde opskrifter at vælge i mellem. Det er vigtigt for os, at maden er lækker og smagfuld. Det skal være en fornøjelse for en familie at gå til bords, selvom en af dem har tarmproblemet. Besværlige kulhydrater Navnet lowfodmap er en sammenstilling af det, som berørte patienter skal holde sig fra: Fermenterbare oligo-, di-, mono-sakarider og (and) polyoler. Disse stoffer findes i en række forskellige gængse fødevarer, som folk med maveproblemer skal holde sig fra i 4-8 uger. Efterfølgende kan de tarmfølsomme prøve sig frem og blive klar over, hvilke fødevarer det er, som giver problemer. Problemerne med kulhydraterne hos nogle mennesker er, at de ikke begynder at blive nedbrudt i mavesækken, men går videre og i stedet sætter forkerte processer i gang i tarmene så det syder og bobler og gør ondt. Det er grøntsager, frugter, krydderurter, bønner og meget mere, der kan sætte uvæsenet i gang. Men inden personer med smerter i tarmen prøver en lowfodmap diæt, er det vigtigt, at de ved en læge har fået sikkerhed for, at problemerne er irriteret tarm og ikke en langt mere alvorlig sygdom. Det er muligt, at diæten vil kunne lindre, men kurere en alvorlig sygdom kan den ikke, fastslår Mette Borre. Mange årsager Der kan være mange årsager til, at en persons mave og altså tarm er blevet overfølsom og irritabel. Det kan være store som mindre bakterieangreb, hård antibiotika, perioder med sygdomsangreb og det kan være stress. Det sidste er i hvert fald ikke godt, hvis tarmen er irritabel. Hvis man arbejder som bankmand eller som kassedame i Bilka, er det heller ikke lige til at lukke luft ud eller fem gange på en time at smutte på toilettet. Så der ligger også kultur i problemet. Men hvis en person er kommet over et angreb på tarmen ved eksempelvis at have fundet dødssynderne i madindtaget, så kan en naturligere og stærkere tarmflora over tid genopbygges. Bogen med det lange navn Irritabel tarm LOWFODMAPDIET giver ro i maven er skrevet af de kliniske diætister: Mette Borre, Stine Junge Albrechtsen, Lisbeth Jensen, Marianna Lundsteen Jacobsen og Cæcilie Gamsgaard Seidel. Den er på 256 sider, hvoraf størsteparten er opskrifter. Pris: 299,95 kr. Yderligere oplysninger ved Mette Borre: mette.borre@aarhus.rm.dk Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

4 Anna Amalierne skubber til den sociale ansvarlighed POLITIK I mandags var regionen og mangfoldighedsindsatsen medarrangør af et stort møde i Aarhus, hvor social ansvarlighed som udgangspunkt for en ny samfundsmæssig udvikling var til debat. Regionen var bl.a. skubbet i gang af kvindegruppen Anna Amalia, som inspirator for nye ideer og visioner. Gruppen blev oprindeligt samlet i 2007 med ønsket om at inspirere til mere og bredere udvikling. Et ønske, som også politikerne så spændende perspektiver i. Forbilledet er hertuginde Anna Amalia fra Weimar, som i 1700-tallet inviterede særligt kreative og nytænkende mennesker til te-selskaber, hvor man i fællesskab og med stor succes, udviklede nye ideer til udvikling og velstand. Mandagens møde havde som inspirator erhvervsnetværket Code of Care, som i Holstebro-området har sat fokus på at inkludere optage - ellers udstødte borgere i virksomhederne. Tilsvarende gælder det om at fastholde allerede ansatte og få flere til at trives bedre. (Se mere på Selvfølgelig kan vi Overskriften på ansvarlighedsmødet var To care or not og med en Shakespearesk sikkerhed og tro fortalte en af netværkets igangsættere om det mulige og det nødvendige i at tage medansvar. Både rent økonomisk i virksomhederne og på kommunalt plan. Det koster mange penge for samfundet at lade folk falde ud af arbejdsmarkedet. Og så er der selvfølgelig alle de menneskelige sejre frem for nederlag. Direktør Peter Nørgaard står i spidsen for en virksomhed, der på 13 år er gået fra 2 til 170 ansatte. Han fortalte med fotos af de mennesker, det handler om, om den ene mere overraskende personsejr efter den anden. Tilsvarende fortalte en malermester fra det vestlige Aarhus om sin selvfølgelige inddragelse af 7 udenforstående i sin 17 personer store virksomhed. Her var ansættelserne sket på tværs af etnisk kulturelle skel, psykisk lidelse med mere. Også her hang det sammen økonomisk og med stolte og glade medarbejdere med faglighed som centrum. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

5 Anna Amalierne skubber til den sociale ansvarlighed POLITIK Det gør vi også De knap 250 deltagere i ansvarlighedsmødet kom fra lokale virksomheder, organisationer, uddannelsessteder, kommuner og fra vores region. Ansvarlighed og mangfoldighed er ikke kun ord i regionen. Flere arbejdspladser har været nomineret og præmieret for deres arbejde. Sidste år fik vores region MIA-prisen for dette arbejde. På mødet i Aarhus var der udover pep-talk masser af ideer, som deltagerne kunne tage med sig hjem til deres arbejdspladser som leder, HR-folk eller bare som aktive medarbejdere. Professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet, satte care-bevægelsen ind i et større udviklingsperspektiv. Det vi kan se i disse år, er et paradigme-skift, hvor en ny og mere ansvarlig virkelighed kommer til syne. De kendte økonomiske og ressourcemæssige teorier står for fald og her får ansvarligheden så en vigtig plads. Regional udvikling med nye løsninger Tankerne på ansvarlighedsmødet hænger godt sammen med de tanker, som allerede rører sig i regionens vision for arbejdet frem til 2030: Den regionale udviklingsplan (se præsentation på link.rm.dk/zsscyt). Her er én af mange menneskelige visioner: Der er talenter i alle talenterne skal i spil. Regional Udvikling bakker op om udviklende initiativer og dermed også om det arbejde, som Anna Amalia -kvinderne her stod bag. Gruppen var kun tænkt samlet i 2007 for at puste liv i den nyetablerede region, men medlemmerne har holdt fast i deres gruppe og viljen til at ville udvikle vores område. Mødet mandag var det første af tre-fire arrangementer, som de genopståede Anna Amalia håber at sætte på skinner i løbet af sommeren og efteråret. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

6 Et lukket hospital fylder 100 Den 31. maj i 1913 åbnedes i Aarhus et nyt sygehus på markerne syd for byen. Det var byens nye epidemisygehus, der afløste et andet knap 40 år gammelt epidemisygehus, der også var blevet indhentet af byudviklingen. Byens borgere var ikke glade for at have en smittebombe liggende som nabo. Efter 12 års politisk tovtrækkeri stod hospitalet, Marselisborg Hospital, endelig klart. En budget på kr. var overskredet og blevet til en udgift på kr. Fordyrelsen skyldtes to ellers ikke planlagte overlægeboliger, idet man frygtede ikke at kunne tiltrække overlæger, når hospitalet nu lå så langt ude. Først var det sygdomme som skarlagensfeber og difteri, men senere kom ikke mindst kønssygdomme til. Man frygtede mest af alt kolera og pestlignende sygdomme. Alle patienter blev med hegn hold fra udenforstående borgere. De syndige med kønssygdomme var iklædt stribede (fange-)dragter. Nybyggeriet kom til efter en massiv overbelægning på byens andre hospitaler. Siden blev hospitalet ved Skanderborg Landevej inddraget stadig mere i byens andre hospitaler og blev endelig nedlagt som hospital i 2001, da dets afdelinger overgik til Aarhus Universitetshospital i Skejby. I dag rummer bygningerne forskning og rehabilitering under Marselisborgcentret, se: Læs mere om hospitalet udenfor byen på: n Digitalt overskuds plastik Samtidig med at flere og flere data gemmes elektronisk, ryger der mere og mere gammelt papir og arkivstof ud af reolerne. Earl Byron Walace, pedel ved Regionshuset Viborg, fandt i sidste uge en container fyldt med plastiklommer. Der var 50 kg med lommer. Inden man ryster på hovedet, når han at fortælle, at gange så mange er på vej. Lommerne bliver tomme, fordi der bliver ryddet op i arkiverne. Earl, der tog plastlommerne til sig synes, at genbrugsglade medarbejdere bør vide, at lommerne findes og er gratis: Vi behøver jo ikke købe nye, så længe der er et kæmpelager af gode brugte. n 5000 følger regionen på LinkedIn Regionen har øget sine aktiviteter på det sociale karrierenetværk LinkedIn. Det er verdens største professionelle netværk, hvor mere end 120 mio. brugere - heraf over en mio. danskere - udveksler informationer og idéer. For mange er LinkedIn den platform, der holder dem i forbindelse med nuværende og tidligere kolleger og dermed andre virksomheder, man kan have interesse for. Vi bruger LinkedIn til at beskrive og promovere vores arbejdsplads over for potentielle ansøgere. For eksempel gennem personalerelevante nyheder fra regionen eller udtalelser og små film med nuværende medarbejdere. Udvalgte jobannoncer fra regionen vil også være at finde på netværket, forklarer Mikkel Højbjerg fra arbejdsgruppen bag Region Midtjyllands LinkedIn-satsning. Indtil videre følger næsten 5000 mennesker regionens virksomhedssider på LinkedIn. Tallet må meget gerne vokse, for jo større netværket er, jo større er sandsynligheden for, at netop venner og professionelle kontakter får øje på Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads. Heldigvis går det lynende stærkt på de sociale medier. Alene i år har regionens virksomhedssider registreret næsten 3000 nye følgere. Næsten 3400 LinkedIn medlemmer har anført Region Midtjylland som deres arbejdsplads. Se hvordan man tilføjer Region Midtjylland til sin profil: link.rm.dk/zszzww Læs om regionens LinkedIn-side: n Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

7 NAVNE Pris for stråler tæt på kræften Jacob Lindegaard, overlæge, dr.med. ved Onkologisk Afdeling på har modtaget professor Carl Krebs Aarhus Universitetshospital, fødselsdagslegat. Lindegaard har specialiseret sig i strålebehandling af kræftpatienter og især den form for strålebehandling, der kaldes brachyterapi, hvor man anbringer en strålekilde meget tæt på eller i selve kræftsvulsten, så man med stor præcision kan give en høj stråledosis. Han får hæderslegatet for sin store indsats netop inden for udvikling af brachyterapien. Lindegaard er nyudnævnt til formand for den europæiske brachyterapi-organisation og er desuden en af hovedmændene bag opbygningen af en ny High Dose Enhed for brachyterapi. Prisen er opkaldt efter den aarhusianske læge Carl Krebs ( ), der var uddannet med i speciale røntgendiagnostik og strålebehandling. Han vandt international ros for sin kræftforskning. Pengene fra legatet stammer fra gaver til Krebs 70 års fødselsdag. n OPLEVELSER Maden gør en forskel Vi ved det godt i hvert fald de fleste af os at mad betyder meget for os. Men er man syg somatisk eller psykisk - kan maden være af endnu større betydning. Både at kroppen får den nødvendige kost og det rigtige brændstof til at blive rask. Men mad er ikke kun kalorier og vitaminer. Det er også udseendet og hele det positive i forbindelse med indtagelsen. Centralkøkkenet i Risskov, der leverer mad til patienter på AUH Skejby og Risskov, har stolte traditioner med at tilberede mad efter de bedste håndværkstraditioner. Køkkenet har løbende udviklet deres menuer, så de passer og tilfredsstiller deres kunder. For at gøre den mest mulig spændende bliver den fremstillet så tæt på spisetidspunktet som muligt. En af Centralkøkkenets kæpheste er at lade deres kunder opleve årets festdage og højtider med særlig lækker mad. Et tiltag, der skal lyse op i en måske trist hospitalsindlæggelse. For at gøre reklame for højtidsmaden og få patienterne til at glæde sig har køkkenet netop udgivet en flot og inspirerende madbog Maden gør en forskel Årets gang med mærkedage og traditioner. Den lille madbog er udleveret til de afdelinger, som køkkenet lever til. De har også har fået særlige posters og små postkort med opskrifter. Bogen er fyldt med højtids-opskrifter, lækre madbilleder og patientudsagn. - Vi vil gerne promovere den gode mad og få afdelingerne til at gøre mere for, at maden bliver et dagligt lyspunkt. God, sund mad giver et bedre liv, siger Ole Hoffmann, cheføkonoma for Centralkøkkenet. Sidste år i december fik køkkenet prisen Køkkenroser af Landbrug & Fødevarer og Kost & Ernæringsforbundet for sit arbejde med sund mad. n Personale udsættes for farlige kemikalier Sundhedspersonale, der omgås en række kemikalier i deres arbejde, får flere kromosomskader, viser ny undersøgelse, som Videncenter for Arbejdsmiljø omtaler. Bedøvelsesgasser, kemoterapi og formaldehyd er nogle af de kemikalier, der indgår i det daglige arbejde for blandt andet anæstesilæger og -sygeplejersker samt kræft- og patologilæger. Forskere påviser i en ny undersøgelse omtalt i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, at sundhedspersonale, der omgås disse kemikalier i deres arbejde, pådrager sig signifikant flere kromosomskader end deres kolleger andre steder på sygehusene. Kromosomskaderne kan give øget risiko for kræft. Undersøgelsen er gennemført på ni hospitaler i Slovakiet og kortlægger 247 anæstesilæger og -sygeplejersker, der arbejder med flygtige bedøvelsesgasser, 249 ansatte på kræftafdelinger, der giver kemoterapi, samt 105 laboranter og patologer, der undersøger vævsprøver og foretager obduktioner, hvor de blandt andet benytter sig af formaldehyd. Hos alle tre grupper opleves markant større kromosomskader sammenholdt med andet hospitalspersonale, særligt hos patologerne. Derfor anbefaler forskerne, at der sættes ind med en bedre forebyggende indsats. Læs mere på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside: n Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

8 Book en tolk i MidtEPJ Det er nu muligt at booke tolke i bookingsystemet i MidtEPJ. Når patienten bookes til en aftale i bookingsystemet, kan man i samme arbejdsgang booke en sprog- eller tegnsprogstolk. Funktionen er en del af MidtEPJ, men før den første booking kan finde sted, skal funktionen slås til i bookingsystemet. Dette gøres af hospitalernes bookingadministratorer. Når funktionen er slået til, kan det kliniske personale gennemføre tolkebestilling via MidtEPJ. Når alle tolke bookes gennem MidtEPJ, opnås følgende fordele Enkel bestillingsprocedure Enkel procedure for registrering af gennemført tolkning Ingen papirarbejdsgange Fuldstændig elektronisk dokumentation Den økonomiansvarlige modtager en mail med alle oplysninger om den gennemførte tolkning med henblik på krydscheck af faktura Overblik over afdelingens samlede antal tolkninger Overblik over hvilke tolkeformer der anvendes fremmødetolkning, videotolkning eller telefontolkning.n OPLEVELSER Fremmede øjne på patientsikkerhed Mens regionale medarbejdere for en to-ugers periode er udstationeret på hospitaler i udlandet, har vores region besøg af 13 kolleger, som ser og hører om, hvordan vi arbejder herhjemme i det midtjyske. Det sker alt sammen under HOPE-organisationen, som lader hospitalsfolk få inspiration og viden ved at se dagligdagen i andre lande. Årets tema for HOPE-udvekslingen er Patient Safety in Practice How to manage risk to patient safety and quality in European healthcare. Det ser kolleger fra Malta, Grækenland, Frankrig, Portugal, Spanien, Østrig, Schweiz, Tyskland, Holland, Finland, Storbritannien og Belgien i disse dage på rundt på regionens hospitaler. I går onsdag var gruppen på besøg i Regionshuset Viborg, hvor Kvalitet og Sundhedsdata var værter og kunne fremlægge vores metoder og mål. Repræsentanter fra afdelingen fortalte og viste, hvor langt vi er kommet. En hurtig rundspørge blandt gæsterne fortalte om meget stor interesse for den danske model, men slog også fast, at de ofte arbejder under helt andre forhold. Det udenlandske besøg fortsætter i den kommende uge. n OPLEVELSER Hvor bevæger den psykiatriske sygepleje sig hen? Mandag den 10. juni afholdes der årsmøde i Fagligt Selskab for Psykiatrisk Sygepleje. Mødet holdes på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Selskabet er en faglig forsamling under Dansk Sygeplejeråd og vil på årsmødet sætte fokus på personcentreret psykiatrisk sygepleje, patient empowerment og fremtidige megatrends på deres område. Udover en generalforsamlings faste punkter vil der på årsmødet blive kåret en årets psykiatriske sygeplejerske. Det er kollegerne som med begrundelse kan indstille en person til prisen. Syv personer er nomineret heraf en fra vores region. Det er Bente Pedersen fra Regionspsykiatrien i Silkeborg. Blandt gæsterne og talerne på årsmødet er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som efter at have været politisk hovedperson i dag på grund af personlige erfaringer slår et slagfor en bedre psykiatri. Der deltager 110 sygeplejersker i årsmødet. Læs mere på: n Nye sundhedsikoner til præsentationer og dokumenter Det er vigtigt at lave pæne og præsentable meddelelser, som i sig selv forbedrer kommunikationen. Derfor har Koncern Kommunikation udviklet en række ikoner, som kan illustrere regionens sundhedsvæsen. Der er således lavet ikoner for: Hospitaler, Nære sundhedstilbud/huse med sundhedsfunktioner (fx sundhedshuse, sundhedscentre mv.), Sundhedsfunktioner (fx akutklinikker og skadestuer), Det præhospitale beredskab (fx ambulancer, akutbiler) og for Særlige sundhedsordninger (fx særlige præhospitale ordninger). En oversigt over de mest brugte ikoner for sundhedsområdet kan findes på intranettet. Ikonerne kan bruges i fx powerpoint-præsentationer og tekstdokumenter. I guiden er ikonerne beskrevet og vist hvordan de kan bruges. Når du skal bruge et ikon, skal du klikke på det og kopiere det valgte ikon over i din præsentation eller dit dokument. Der er lavet en række kort med ikonerne placeret geografisk. Se mere på: Powerpoint-kortene kan findes på: n Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

9 ØKONOMI POLITIK Ingen røde tal i regionens regnskab for 2012 Så er Region Midtjyllands Årsrapport for 2012 gjort op. Målt i patienttilfredshed, ligger Region Midtjylland helt i top. Hospitaler og psykiatri høster anerkendelse og priser som Danmarks bedste hospitaler. Og ikke mindst: Det samlede driftsresultat er positivt. Men årsrapporten er meget mere end tal og kolonner. Når jeg helt frit kan plukke en god oplevelse, så er jeg stolt af, at Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for fjerde år i træk viser, at Region Midjyllands patienter er blandt de mest tilfredse i landet. Det er sådan, det skal være og det er flot gået af regionens medarbejdere, siger regionsrådsformand Bent Hansen. Det økonomiske resultat for 2012 viser, at regionen har en grundlæggende sund økonomi: Det samlede driftsresultat er positivt og inden for den økonomiske ramme er der anvendt 292 mio. kr. til mere langsigtet konsolidering, herunder er der indfriet leasinggæld og afsat ekstra midler til it-reinvesteringer. Alle hospitaler og psykiatrien fremviser overskud på driften og Region Midtjylland har overholdt sin andel af økonomiaftalen med regeringen. For et år siden, i juni 2012, vedtog Folketinget en temmelig stram budgetlov, som kræver, at regionerne bruger præcis de penge, der er sat af til de forskellige formål. Hverken mere eller mindre. Men med et samlet driftsbudget på sundhed (inkl. psykiatrien) på knap 21,2 mia. kroner jf. økonomiaftalen, så er det sin sag, at få regnskabet til at gå op på ører. Læs hele omtalen af årsrapporten: Se årsrapporten: n NAVNE Ny centerchef for Hoved-Neurocenter Kirsten Wisborg, dr.med., tiltræder den 1. august en stilling som centerchef for Hoved-Neurocentret ved Aarhus Universitetshospital. Her vil hun sammen med Eva Sejersdal Knudsen udgøre den samlede centerledelse. Kirsten Wisborg kommer fra en stilling som ledende overlæge ved børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. n OPLEVELSER Tankerne bag et psykiatrisk hospital En smuk forårsdag, den 14. april, blev 160 året for Aarhus Universitetshospital Risskov markeret af hospitalets museum, Ovartasi. Mange mennesker dukkede op og så sig om i de gamle rammer og mange fulgte en række foredrag om stedets historie, tanker om psykiatrisk behandling i midten af 1800-tallet og om den tids arkitekters tanker. Der er mange paralleller til de tanker, som tænkes i forbindelse med en overflytning af psykiatrien til somatikken på Det Nye Universitetshospital. Til de endnu flere, som ikke kunne være til stede, men som har interesse i psykiatrisk behandling, har den lille alternative tv-station ANTV lavet en række tv-programmer, som på skiftende tidspunkter vises på de østjyske lokalkanaler. Der er dog også mulighed for at se en del af disse udsendelser på nettet. Således blandt andet regionsrådsmedlem Flemming Knudsens velkomsttale, professor Per Vestergaards tale om manden bag hospitalet samt af arkitekt Peter Thule Kristensen, som har skrevet et stort, flot bogværk om Gottlieb Bindesbøll - manden der skabte rammerne for hospitalet i Risskov. Der er flere interessante ANTV-klip på Youtube. Se mere på: n Regionen i front på international itkonference To af regionens it-arkitekter har været til en international konference i USA om brugerstyring i it-systemer. Stolte var de, da en film om Region Midtjylland fyldte konferencens storskærm som eksemplet, der er langt fremme i sin brug af identity management i it-systemer. Vi er interessante, nogen har sagt i verdensklasse. Som jyder synes vi, det er lige lovligt højt at stikke hovederne op, men vi har faktisk noget at have det i, lyder det fra it-arkitekt Henrik Stilling, som sammen med kollegaen it-arkitekt Kristen Rasmussen var deltager ved en international it-konference i Salt Lake City. Konferencen blev på dag to åbnet med en film om, hvordan Region Midtjylland bruger NetIQ Identity Manager, som i daglig dansk tale hedder Brugerstamdatakataloget eller bare BSK. Ved hjælp af Region Midtjyllands brugerstamdatakatalog kan den enkelte medarbejders data flyde i alle it-systemer på tværs af organisation og funktioner. Læs nærmere om konferencen: n Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

10 Flot støtte fra Ladies Circle til Hammel Neurocenter Det sociale og upolitiske netværk Ladies Circle Danmark har holdt landsmøde i Skanderborg. Her blev det meddelt, at de 1500 medlemmer har holdt landsindsamling og ud fra en række ansøgninger har valgt Hammel Neurocenter Regionshospitalet Hammel som modtager af hele kr. Pengene skal her gå til anskaffelse af it-hjælpemidler i form af pcer, træningsprogrammer, ipads, iphones mv. til en målrettet neurorehabilitering, der matcher et moderne samfund. På billedet modtager Lis Kleinstrup (t.h.), ledende terapeut, den flotte check fra Lisette Jessen, formand for Ladies Circle i Brædstrup. n 3, 2, 1 start: Kick off-møde for telemedicinsk sårvurdering I morgen fredag afholdes i Silkeborg en konference om telemedicinsk sårvurdering. Formålet med mødet er få en god start på arbejdet med at implementere det nationale initiativ om telemedicinsk sårvurdering af diabetiske fodsår og venøse bensår her i regionen. Programmet kommer til at bestå af oplæg og workshops. Det skal give deltagerne inspiration, viden og praktisk erfaring om arbejdet med telemedicinsk sårvurdering. Deltagere er det sundhedsfaglige og administrative personale i kommuner og på hospitaler, ved praktiserende læger og klinikpersonale. Men blandt deltagerne er også ledere, direktører og politikere. Den telemedicinske sårvurdering er et område, hvor ny teknologi kan gøre livet lettere for ikke mindst patienterne, men også for de forskellige personalegrupper. Det forbedrede arbejde skal også vise sig i en bedre behandling. Se video om telemedicinsk sårvurdering: n Ny organisering af serviceopgaver på AUH Når Aarhus Universitetshospital frem mod 2019 samles under fælles tag, skal opgaverne på serviceområdet løses af tre forskellige jobfunktioner: - Driftsassistenter, som gør rent og løser andre praktiske opgaver med service og varetransport i afdelingerne. - Hospitalsassistenter, som forflytter og transporterer patienter, og som tager sig af transport af varer i afdelingerne. - Logistikassistenter, som transporterer varer og gods fra den centrale varemodtagelse og ud til afdelingerne. Området skal organiseres med en fælles ledelse, og med ledere placeret tæt på klinik og øvrige afdelinger på hospitalet. Det fremgår af en beslutning, som hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har truffet, og som bliver forelagt regionsrådet den 26. juni. I dag er serviceopgaverne på hospitalet opdelt på jobtyper som serviceassistent, servicemedarbejder, rengøringsassistent og portør. Nogle af funktionerne overlapper hinanden, og nogle medarbejdere refererer til ledelsen i en klinisk afdeling, andre til en central serviceafdeling. n Nyhedsbrevet Midtnyt Nr maj

11 RMU KURSER Sundhed, udvikling og etik hva gør vi? Få styr på, hvad du må! Medlemmerne af Regions-MEDudvalget, RMU, afholder den juni et døgnseminar i Skanderborg. Sammen med formandskaberne i regionens HMU er samt en arbejdsmiljørepræsentant fra hvert HMU er de på førstedagen indbudt til en temadrøftelser om sundheden i vores region. Debatten falder i tre dele: 1 Oplæg om undersøgelsen Hvordan har du det? ved programleder Finn Breinholdt. 2 Etiske aspekter omkring forskellige udviklingstendenser inden for sundhedsområdet ved Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. 3 Drøftelse af udkast til regionens Sundhedsplan På andendagen har RMU sin årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor der gøres en status på arbejdsmiljøområdet. Det sker med baggrund i den årlige arbejdsmiljøredegørelse. Det er udgangspunkt for RMU s tværgående strategiske fokusområder for det kommende år i Region Midtjylland. RMU skal desuden drøfte forslag til retningslinjer om anvendelse af teknologi med henblik på sporbarhed/lokalisering af medarbejdere, drøfte det reviderede forslag til principper og gode råd vedrørende samarbejde med frivillige og frivillige organisationer på regionens arbejdspladser samt og drøfte et udkast til regionens it-strategi. Næsten hver uge er der i medierne en sag om læk af personlige oplysninger fra offentlige databaser. Disse sager og regionens personales løbende behov for at kunne bruge indsamlede data betyder, at regionens jurister ofte bliver spurgt til reglerne for behandling af personfølsomme oplysninger. Med udgangspunkt i de regler der gælder for behandling af personfølsomme oplysninger og den informationssikkerhedspolitik, der gælder i Region Midtjylland, afholdes der to kurser om hvordan man behandler personfølsomme oplysninger på den rette måde. Kurset, som afholdes i Aarhus og Viborg den 24. september og den 8. oktober, skal give deltagerne en større viden om at overholde regler og retningslinjer herfor. Der gives endvidere en grundlæggende indsigt i de almindelige sagsbehandlingsregler der gælder i en offentlig forvaltning, faldgruber og tekniske muligheder. Undervisere er en it-sikkerhedskonsulent samt to jurister. Læs mere på: NYHEDS BREVET mıdtnyt er et nyhedsbrev for medarbejdere i Region Midtjylland Nyhedsbrevet Midtnyt udgives af Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Næste ordinære udgave af Midtnyt udkommer den 13. juni Kontakt Nyhedsbrevet Midtnyt på midtnyt@rm.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Thingholm, birgitte.thingholm@stab.rm.dk Redaktion: Jørn Gade, joern.gade@stab.rm.dk, tlf