NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK"

Transkript

1 DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Version 1.1.: Vedtaget af DAHANCA gruppen og DSHHO 19. marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ARBEJDSGRUPPE INTRODUKTION METODE ANATOMI, STADIEINDDELING, ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI ANATOMI ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI STADIEINDDELING UDREDNING KLINISK UNDERSØGELSE PRÆOPERATIV VURDERING MED FINNÅLSASPIRATION BILLEDDIAGNOSTIK ULTRALYD MR og CT F-FDG PET og PET/CT-scanning PATOLOGI HISTOLOGISK KLASSIFIKATION HISTOLOGISK MALIGNITETSGRADERING IMMUNHISTOKEMI ANBEFALINGER BEHANDLING VALG AF PRIMÆR BEHANDLING NERVUS FACIALIS HALSDISSEKTION STRÅLEBEHANDLING Teknik, dosis og fraktionering Targetdefinitioner Hypoksisk modifikation Kemo-strålebehandling Partikelterapi MEDICINSK BEHANDLING AF RECIDIVERENDE OG/ELLER METASTATISKE SPYTKIRTELTUMORER TARGETERET BEHANDLING AF SPYTKIRTELCANCER KONTROLFORLØB RECIDIVBEHANDLING REHABILITERING OG KIRURGISK EFTERBEHANDLING Facialisrekonstruktion, sekundær Frey s syndrom REFERENCER

3 FORORD DAHANCA-gruppen udarbejder nationale kliniske retningslinjer for patientforløb, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomsgrupper inden for hoved-halscancer. Formålet med retningslinjerne er at give evidensbaserede vejledninger til brug i de regionale multidisciplinære teams, som er involveret i håndtering af denne patientgruppe. Formålet med implementering af retningslinjer for spytkirtelcancer er at sikre ensartede retningslinjer i overensstemmelse med internationale rekommandationer. De til enhver tid senest opdaterede landsdækkende kliniske retningslinjer for spytkirtelcancer findes på Disse retningslinjer indgår i Sundhedsstyrelsens 'Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT', godkendt af Kræftstyregruppen december 2007 og revideret juni De samlede retningslinjer er baseret på DA- HANCA's Retningslinjer for udredning og behandling af patienter med hovedhalskræft, DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper). DAHANCA er godkendt af Sundhedsstyrelsen som en multidisciplinær cancergruppe, og dens arbejde støttes via Danske Regioners puljer til styrkelse af infrastrukturen for den kliniske kræftforskning i Danmark. Det aktuelle referenceprogram for spytkirtelcancer er udarbejdet i et multidisciplinært samarbejde mellem øre-næse-halskirurger, onkologer, patologer og radiologer. Udarbejdelsen er baseret på en gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur. Projektets opgave var at udarbejde et referenceprogram for udredning, behandling og efterkontrol af patienter med spytkirtelcancer. Referenceprogrammet har efterfølgende været i høring hos tilgrænsende videnskabelige selskaber og herefter godkendt af DAHANCA-gruppen og af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi. 3

4 ARBEJDSGRUPPE Navn Speciale Hospital Karin Lambertsen, overlæge Aalborg Sygehus, Otorhinolaryngologi Formand for arbejdsgruppen Århus Universitetshospital Jørgen Johansen Overlæge, ph.d. Onkologi Odense Universitetshospital Hanne Primdahl Århus Sygehus, Onkologi Afdelingslæge, ph.d. Århus Universitetshospital Marianne Hamilton Therkildsen Patologi Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Troels Bundgaard Århus Sygehus, Otorhinolaryngologi Overlæge, dr. med. Århus Universitet Irene Wessel Afdelingslæge, ph.d. Otorhinolaryngologi Rigshospitalet Helle Døssing Overlæge, ph.d. Otorhinolaryngologi Odense Universitetshospital Niels Gyldenkerne Konstitueret overlæge Onkologi Odense Universitetshospital Jesper G. Eriksen Århus Sygehus, Onkologi Afdelingslæge, ph.d. Århus Universitetshospital Birgitte Svolgaard Overlæge Radiologi Odense Universitetshospital Helle Hjorth Johannesen Overlæge Radiologi Herlev Sygehus Christian Maare Overlæge, ph.d. Onkologi Herlev Sygehus 4

5 1. INTRODUKTION Kræft i spytkirtler er en sjældent forekommende kræftform med ca. 50 nye tilfælde i Danmark pr. år [1], og på nordisk plan har incidensraterne været stabile gennem de sidste 30 år [2]. Spytkirtelkræft er en heterogen gruppe, både hvad angår anatomisk lokalisation og histologisk klassifikation. Spytkirtelkræft i hoved-halsområdet kan opstå i de store spytkirtler parotis, submandibularis og sublingualis og i de små spytkirtler i mundhule, næse-bihuler, svælg og strube [3,4]. Den hyppigste lokalisation af spytkirteltumorer er glandula parotis, men kun 7-15% af tumorer i parotis er maligne. 25% af tumorer i submandibularis og 50% eller mere af tumorer i glandula sublingualis samt de små spytkirtler er maligne. Der kendes ingen sikre risikofaktorer for spytkirtelkræft. Dog ses udifferentierede karcinomer hyppigere hos inuit end hos andre etniske grupper [5]. I en landsdækkende undersøgelse af spytkirtelcancer hos 260 patienter i Danmark behandlet i perioden var medianalderen 61 år med stort set ligelige kønsfordeling mellem mænd (53%) og kvinder (47%) [6], hvilket er i overensstemmelse med tidligere danske undersøgelser [3,4]. Tumorlokalisation i landsopgørelsen var: Parotis 62% Submandibularis 11% Sublingualis 4% Små spytkirtler 23% (hyppigst i ganen) Det hyppigste debutsymptom er en udfyldning eller tumor, ofte med et langvarigt, indolent forløb. I landsopgørelsen mediantid fra symptomdebut til diagnose 7 måneder. 40% havde lokal-avanceret sygdom (WHO st. III-IV) ved sygdomsdebut. Tabel 1. Histologisk fordeling af spytkirtelcancer i DK Hyppigst var adenoid cystisk karcinom (25%) ACC Mucoepidermoid Acinic cell Adeno NOS Other Cerc. ex pleomor. Polymorf low-grade SCC Undiff. Inv. ductal BCC Oncocytic 5

6 Der er i WHO s klassifikation fra 2005 beskrevet 24 forskellige histologiske former, med meget forskellig biologi. Prognosen er afhængig af histologisk type og malignitetsgrad. Den generelle prognose efter behandling af spytkirtelcancer er god. Danske og udenlandske undersøgelser har konsistent rapporteret 5-års og 10-års årsagsspecifikke overlevelsesrater på omkring henholdsvis 78% og 70% [7-9], hvilket er identisk med fundene i landsundersøgelsen på 78% (CI: 72-83). Specielt gælder det for adenoid cystisk karcinom, at prognosen er god på kort sigt, men karcinomets tendens til sene fjernrecidiver bringer sygdommen op i den højmaligne gruppe. Det er uvist, om lokalisationen af tumor er en selvstændig prognostisk faktor uafhængig af histologi og tumorstørrelse. Submandibulariskarcinomer har øjensynlig hyppigere lymfeknudemetastaser end parotiskancere, men tumorlokalisation er i sig selv ikke relateret til fjernmetastasering [8]. I landopgørelsen fandtes ingen signifikant forskel i prognosen for karcinomer i store eller små spytkirtler. Tabel 2. 5-års årsagsspecifik overlevelse. Denmark [6] (%) Wahlberg et al [7] (%) Mucoepidermoid ca Acinic cell cancer Adenoid cystisk ca Adenocarcinoma NOS Other 53-6

7 2. METODE Arbejdsprocessen har været forankret i den multidisciplinære cancergruppe DA- HANCA (Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe). Herfra er der nedsat en arbejdsgruppe som angivet ovenfor repræsenterende alle relevante specialer inden for diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med spytkirtelcancer og således, at alle hoved-halsonkologiske centre i de danske regioner har været repræsenteret. Retningslinjerne er evidensbaseret på baggrund af national og international videnskabelig litteratur. Ved identifikation og udvælgelsen af relevant litteratur har arbejdsgruppen foretaget litteratursøgning via databaser som Medline (http://www.pubmed.com) og Cochrane-databasen for systematiske oversigter (reviews) og suppleret med lærebøger og retningslinjer, der har været tilgængelig via internettet, universitetsbiblioteker samt kongres- og konferencepublikationer. Der har ikke været nogen tidsafgrænsning for søgning af den videnskabelige litteratur. De indhentede artikler samt andre publikationer har været distribueret arbejdsgruppen imellem på arbejdsmøder og via elektronisk kommunikation. Arbejdsgruppen har konstateret, at evidens-niveauet af publikationerne og det øvrige materiale har kunnet rubriceres efter international standard svarende til niveau III-IV (styrke C-D), og der er derfor ikke foretaget yderligere for at skelne mellem de to evidensniveauer i de aktuelle retningslinjer. Kilde: Pedersen T, Gluud CN, Gøtzsche PC, Matzen P, Wille-Jørgensen PA. Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskr. Læger 2001;163(27):

8 3. ANATOMI, STADIEINDDELING, ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI 3.1. ANATOMI Spytkirtlerne inddeles traditionelt i de store og små spytkirtler. De store spytkirtler inkluderer glandula parotis, glandula submandibularis og glandula sublingualis. De små spytkirtler, som er inkluderet i dette program, findes overalt i mucosa i øre-, næse-, halsområdet. Glandula parotis inddeles i en superficiel og profund del, adskilt af nervus facialis. Tumor fra den dybe del af glandula parotis kan præsentere sig som dumb-bell tumor i det parafaryngeale rum ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI Aldersgruppen er hovedsagelig ældre personer, og kønsfordelingen er næsten ligelig. Der kendes ikke risikofaktorer, bortset fra at spytkirteltumorer hyppigere er maligne hos grønlændere STADIEINDDELING Primær lokalisation: De store spytkirtler omfatter parotis, submandibularis og sublingualis. Tumorer, der opstår i de små spytkirtler, bliver inddelt i henhold til den anatomiske lokalisation, fx cavum oris eller bihuler. TNM klassifikation (UICC 2002) Primær tumor (T) TX Primær tumor kan ikke vurderes T0 Ingen målbar primær tumor T1 Tumor 2 cm eller mindre i største udstrækning uden ekstraparenkymatøs udbredning. T2 Tumor mere end 2 cm, men ikke større end 4 cm i største udstrækning uden ekstraparenkymatøs* udbredning T3 Tumor mere end 4 cm og/eller tumor med ekstraparenkymatøs* udbredning T4a Tumor invaderer hud, mandibel, øregang og/eller nervus facialis T4b Tumor invaderer basis cranii og/eller lamina pterygoidea og/eller omskeder a. carotis T4 kategorien er opdelt i T4a og T4b, hvor T4a er resektabel, mens T4b er en udbredning, der udelukker resektion med frie margener. * Ekstraparenkymatøs udbredning er klinisk eller makroskopisk tegn på invasion i bløddele. Mikroskopisk tegn alene betyder ikke ekstraparenkymatøs udbredning for klassifikationsmæssige formål. Regionale lymfeknudemetastaser (N) NX Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, 3 cm eller mindre i største udstrækning. 8

9 N2a N2b N2c N3 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude større end 3, men ikke større end 6 cm i største udstrækning Metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen større end 6 cm i største udstrækning Metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største udstrækning Metastase i en lymfeknude, mere end 6 cm i største udstrækning Fjernmetastaser (M) MX Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser Stadieinddeling I T1 N0 M0 II T2 N0 M0 T3 N0 M0 III T1 N1 M0 T2 N1 M0 T3 N1 M0 IVA T4a T4a T1 T2 T3 T4a N0 N1 N2 N2 N2 N2 M0 M0 M0 M0 M0 M0 T4b Enhver N M0 IVB Enhver T N3 M0 IVC Enhver T Enhver N M1 9

10 4. UDREDNING 4.1. KLINISK UNDERSØGELSE Spytkirteltumorer præsenterer sig hyppigst som en langsomt voksende, uøm tumor. Tumorer i spytkirtlerne er hyppigst benigne, men frekvensen af malignitet er ujævnt fordelt mellem spytkirtlerne, idet sandsynligheden for malignitet er omvendt proportional med spytkirtlens størrelse. Ved mistanke om spytkirteltumor skal der optages anamnese med særlig fokus på smerter, trismus, tidligere planocellulære hudtumorer i hoved/halsregionen og udføres en almindelig oto-rhino-laryngologisk undersøgelse. Klinikerens diagnostiske udfordring er at differentiere mellem intra- eller extraglandulære processer, inflammation og neoplasi, og ved sidstnævnte at skelne mellem benign og malign neoplasi. Ved den almindelige oto-rhino-laryngologiske undersøgelse er de store spytkirtler direkte tilgængelige for inspektion og palpation, mens de mindre spytkirtler er vanskeligere at afgrænse. Indikatorer for lokal invasion og regional spredning er udover anamnestiske oplysninger om smerter, dysæstesier, kliniske fund i form af trismus, affektion af hud/slimhinde, nedsat mobilitet af tumor, nervepåvirkning og lymfeknudemetastaser. Der findes aktuelt ingen specifikke blodprøver eller tumormarkører for spytkirtelcancer PRÆOPERATIV VURDERING MED FINNÅLSASPIRATION Finnålsaspiration (FNA) har i stigende grad vundet indpas som førstevalgs redskab til udredning af spytkirteltumorer. Metoden er billig, let tilgængelig, tolereres godt af patienterne og er kun i mindre grad invasiv [10,11]. Metoden er bedst i øvede hænder, det gælder såvel prøvetagningen som udstrygning af cellerne og tolkning af præparatet [12]. Generelt er der ved FNA ikke evaluerbart materiale i 5-16% af prøverne. Ved anvendelse af tynde nåle (23-25 gauge) til FNA er der ikke beskrevet tumorspredning via stikkanalen, og metoden anses derfor for meget sikker. Der er kasuistiske beskrivelser af såvel akut parotit, som infarkt og hæmoragi efter FNA, hvilket kan medføre diagnostiske problemer ved efterfølgende histologiske undersøgelser [13-15]. Evnen til at skelne en benign proces fra en malign ved FNA er i store undersøgelser fundet mellem 81-98%, med en gennemsnitlig sensitivitet på 83% og specificitet på 96%, mens evnen til at stille en korrekt endelig histologisk diagnose ved FNA fra spytkirtler dog kun er ca. 60% [16-20]. Det betyder, at det er mere sandsynligt, at et karcinom misklassificeres som en benign proces, end at et adenom misklassificeres som et karcinom. Dette får dog sjældent behandlingsmæssige konsekvenser, idet operativ fjernelse af tumor er førstevalgsbehandling af såvel benigne som maligne tumorer [21]. Det er vist, at når der foreligger en præoperativ malign diagnose ved FNA, medfører det forbedret kirurgisk behandling med større grad af frie resektionsrande [22], hvilket har vist sig at være en prognostisk faktor for både regional og især lokal kontrol [8,9]. Det er muligt at øge accuracy for diagnosen ved at kombinere ultralyd og FNA [23,24]. 10

11 4.3. BILLEDDIAGNOSTIK ULTRALYD Parotis og submandibularis er umiddelbart tilgængelige for UL, ligesom eventuelle lymfeknudemetastaser kan evalueres. Ultralyds anvendelighed er imidlertid begrænset af ansigtsskelettet, og dybe strukturer så som parafaryngealt beliggende parotistumorer eller spytkirteltumorer i ganen kan ikke visualiseres [25,26] MR og CT Billeddiagnostik af spytkirteltumorer har til formål at definere den intra- hhv. den ekstraglandulære udbredning af tumor, afsløre malignitetssuspekte karakteristika, at fremstille evt. lokal ekstension og invasion, lymfeknudemetastaser og spredning [27]. Både CT og MR er egnet til billeddiagnostik af spytkirteltumorer [28] forudsat, at patienten er i stand til at kooperere. Selvom MR kan fremstille flere snitplaner og derfor kan illustrere udbredningen af tumor bedre, og ikke er så følsom som CT for artefakter fra tandfyldninger, er MR mindre egnet til at forudse malignitet [29] og ikke bedre end ultralyd [30]. MR er bedre egnet end CT til at vurdere, om en submandibulær tumor er intraglandulær eller ekstraglandulær [31] og er langt bedre end palpation til at bestemme parotistumores relation til nervus facialis [32]. MR og CT er begge egnede til at lokalisere den retromandibulare vene med henblik på at differentiere imellem tumorer i superficielle hhv. dybe lobus, idet man bruger den laterale afgrænsning af den retromandibulære vene som en markør for nervus facialis, da nerven ikke altid er synlig på CT eller MR [33]. Litteraturen inden for billeddiagnostik af spytkirteltumorer er begrænset, og kun enkelte studier beskriver dynamisk og anden funktionel MR teknik i hoved-halscancer billeddiagnostik [34]. Initialt foretages røntgen af thorax mhp. udelukkelse af lungemetastaser eller CTscanning af thorax ved adenoid cystisk karcinom, salivary duct carcinom, high-grade mucoepidermoid karcinom og tumorer i gl. submandibularis pga. større risiko for lungemetastaser [35]. Mistanke om lokalrecidiv udredes formentlig bedst med MRscanning, da man i mange tilfælde vil kunne skelne imellem behandlingsfølger og recidivvæv. Ved senere mistanke om fjernmetastasering anbefales CT-scanning af thorax og øvre abdomen; der kan suppleres med PET-scanning F-FDG PET og PET/CT-scanning Generelt er litteraturen om den kliniske værdi af 18F-FDG PET og PET/CT sparsom og antallet af patienter i de enkelte studier er små. Nogle studier har vist at PET ikke kan differentiere imellem maligne og benigne parotislæsioner, idet Warthin s tumor og pleomorft adenom begge har øget FDGoptagelse uden signifikant forskel i forhold til karcinomer [36-38]. Dog har det vist sig, at man ved planlægning af behandling af high-grade spytkirtelcancer kan opnå mere akkurat diagnostisk information om lokal udvækst af tumor, lymfeknudemetastaser og fjernmetastasering, hvis man tilføjer 18F-FDG PETscanning til CT-scanningen [39-41]. 11

12 Det anbefales, at PET kombineres med CT eller MR for at øge muligheden for at opdage low-grade primære tumorer med lavt 18F-FDG optag i spytkirtlerne, fordi spytkirtlerne selv har et normalt fysiologisk optag af 18F-FDG [40]. Det er vist, at PET/CT er velegnet til diagnosticering af loko-regionalt recidiv og fjernmetastasering [40-42]. Konklusion MR-scanning af hoved/hals rekommanderes som modalitet til udredning af spytkirteltumorer m.h.t. lokalisation, udbredning, nerverelation og lymfeknudemetastaser. Multislice CT-scanning af hoved/hals er et godt alternativ, især hvis patienten har svært ved at ligge stille, eller hvis MR er kontraindiceret. Tandfyldningsartefakter kan dog være et stort problem. Derudover skal der initialt foretages røntgen af thorax mhp. udelukkelse af lungemetastaser eller CT-scanning af thorax ved adenoid cystisk carcinom, salivary duct carcinom, high-grade mucoepidermoid carcinom og tumorer i gl. submandibularis p.g.a. større risiko for lungemetastaser. Ved mistanke om lokalrecidiv anbefales MR-scanning - alternativt PET-CT. CT-scanning af thorax og øvre abdomen anbefales til udredning af fjernmetastasering; der kan suppleres med PET-scanning. 12

13 5. PATOLOGI 5.1. HISTOLOGISK KLASSIFIKATION Tumorerne klassificeres i henhold til den til enhver tid gældende WHO klassifikationen, som består af 40 enheder (16 benigne og 24 maligne tumorer) (WHO 2005) (tabel 1). Der er således en betragtelig diversitet både mht. tumortype, men også en udtalt diversitet inden for den enkelte tumor, hvilket vanskeliggør klassifikation [16,43-45]. Det er vanskeligt at få tilstrækkelig erfaring med disse tumorer. Derfor bør tumorerne revideres af patologer, som har erfaring i disse tumorer [16]. Tabel 1. WHO klassifikation af maligne epiteliale spytkirteltumorer. WHO histological classification of malignant tumours of the salivary glands Malignant epithelial tumours Acinic cell carcinoma 8550/3 Mucoepidermoid carcinoma 8430/3 Adenoid cystic carcinoma 8200/3 Polymorphous low-grade adenocarcinoma 8525/3 Epithelial-myoepithelial carcinoma 8562/3 Clear cell carcinoma, not otherwise specified 8310/3 Basal cell adenocarcinoma 8147/3 Sebaceous carcinoma 8410/3 Sebaceous lymphadenocarcinoma 8410/3 Cystadenocarcinoma 8440/3 Low-grade cribriform cystadenocarcinoma Mucinous adenocarcinoma 8480/3 Oncocytic carcinoma 8290/3 Salivary duct carcinoma 8500/3 Adenocarcinoma, not otherwise specified 8140/3 Myoepithelial carcinoma 8982/3 Carcinoma ex pleomorphic adenoma 8941/3 Carcinosarcoma 8980/3 Metastasizing pleomorphic adenoma 8940/1 Squamous cell carcinoma 8070/3 Small cell carcinoma 8041/3 Large cell carcinoma 8012/3 Lymphoepithelial carcinoma 8082/3 Sialoblastoma 8974/1 1 Morphology code of International Classification of Diseases for Oncology (ICD-0) and the Systematized Nomenclature of Medicine (http://snomed.org). Behaviour is coded /0 for benign tumours, /3 for malignant tumours and /1 for borderline or uncertain behaviour. 13

14 5.2. HISTOLOGISK MALIGNITETSGRADERING Histologisk malignitetsgradering har vist sig at udgøre en prognostisk faktor. Gennem årene har der været uenighed om hvilke tumorer, der skal graderes, såvel som hvilket graderingssystem, der skal anvendes [43,44]. Interobservatørvariation er ligeledes med til at svække malignitetsgradering som prognostisk faktor. 1. For nogle karcinomer er der kun én grad, i disse tilfælde bestemmer klassifikationen alene malignitetsgraden: Lavmaligne Acinic cell karcinom, polymorphous low-grade adenokarcinom og basal celle adenokarcinom, epitelialt-myoepitelialt karcinom, højt differentieret mucoepidermoidt karcinom, clear cell karcinom NOS (Not Otherwise Specified) Højmaligne Salivary duct karcinom, primært planocellulært karcinom, udifferentieret karcinom (lymfoepitelialt karcinom), storcellet karcinom, mucinøst adenokarcinom, onkocytært karcinom, karcinosarkom, småcellet karcinom, lavt differentieret mucoepidermoidt karcinom, myoepitelialt karcinom. 2. Gradering af adenokarcinom NOS og planocellulært karcinom baseres på simpel anaplasi gradering og klassificeres som højt (low grade), middelhøjt (intermediate grade) og lavt differentieret (high grade). 3. Gradering af adenoid cystisk karcinom baseres på andelen af tubulokribriforme og solide områder, dvs. Tubulokribriformt adenoid cystisk karcinom: </= 30% solide områder. Solidt ACC: >30 solide områder [46]. 4. Talrige måder har været anvendt til gradering af mucoepidermoide karcinomer [44]. De graderingskriterier, der anbefales nu, ses i tabel 2. Tumorerne inddeles i højt, middelhøjt og lavt differentierede karcinomer [43,44]. Tabel 2. Gradering af mucoepidermoidt karcinom og point værdi for hver grad [43]. Parameter Parameter point value Intracystic component < 20% +2 Neural invasion present +2 Necrosis present +3 Four or more mitosis per 10 HPF +3 Anaplasia +4 Grade Total point score Low grade 0-4 Intermediate grade 5-6 High grade 7 or more 14

15 5. Karcinom ex pleomorft adenom kan subklassificeres i henhold til karcinomtype. Herudover måles invasionsdybde af den maligne komponent i forhold til kapsel (ekstrakapsulær udbredning), og karcinomet inddeles i non invasivt (= carcinoma in situ); minimalt invasivt: </= 1,5 mm og invasivt: > 1,5mm [43]. De første to grupper har vanligvis en god prognose [43]. NB!, der er ikke enighed om målet for udbredning af tumor i ekstrakapsulært væv. 6. Myoepitelialt karcinom: Variabel prognose. Tabel 3 er et forsøg på at inddele spytkirtelkarcinomer i klinisk relevante prognostiske grupper, men dette må tages med et stort forbehold dels pgra. tumorernes sjældenhed dels fordi litteraturen inddeler spytkirtelkarcinomer på forskellig vis. Tabel 3. Acinic cell karcinom LAVMALIGNE Polymorphous low-grade adenokarcinom Basal celle adenokarcinom Epitelialt-myoepitelialt karcinom Højt og middelhøjt differentieret mucoepidermoidt karcinom Adenokarcinom NOS højt differentieret Non-invasivt og minimalt invasivt karcinom i pleomorft adenom Clear celle karcinom NOS (Not Otherwise Specified) Sialoblastom Adenoidt cystisk karcinom HØJMALIGNE Adenocarcinom NOS Middelhøjt og lavt differentieret Karcinom i pleomorft adenom, invasions dybde >1,5mm Lavt differentieret mucoepidermoidt karcinom Salivary duct karcinom Primært planocellulært karcinom Udifferentieret karcinom (lymphoeptelialt karcinom) Storcellet karcinom Mucinøst adenokarcinom Onkocytært karcinom Karcinosarkom Småcellet karcinom Myoepitelialt karcinom 15

16 5.3. IMMUNHISTOKEMI Har vist sig at være skuffende i forhold til tumorklassifikation, som således i høj grad baserer sig på det morfologiske udseende af tumor, evt. suppleret med enkelte specialfarvninger (PAS+/- diastase, alcian-blue, PTAH). C-kit (CD117), som tidligere blev påberåbt at være specifik for adenoidcystisk karcinom, udtrykkes også i andre tumorer [45,47]. Immunhistokemi kan være en hjælp i klassifikation af tumorer indeholdende myoepitelceller (fx actin, calponin, caldesmon, s-100 protein, GFA, p63). HER2/Neu og androgen receptor udtrykkes i salivary duct karcinom og kan muligt bruges i targeteret terapi. Ved tvivl om positivitet for HER2/neu foretages FISH undersøgelse mhp. genamplifikation. MIB1 (Ki67) til måling af proliferationsrate har vist sig at have prognostisk betydning [48,49]. MECT1-MAML2 fusionsonkogen deriveret fra translokation t(11;19)q21;p13) udtrykkes i nogle mucoepidermoide karcinomer og har muligt prognostisk betydning [50]. Kommercielle antistoffer ikke til stede. Resektionsrande Der foreligger mange publikationer omhandlende resektionsrande, men kun få har defineret et eksakt mål for en fri resektionsrand [8,51-54]. Resektionsrande defineres her som frie mikroskopisk: > 5 mm, ikke tilstrækkelige: 5 mm. Der kan dog være specielle forhold vedrørende definitionen på frie resektionsrande, når det gælder afstanden til n. facialis ved parotiskirurgi ANBEFALINGER Frysesnit Efter indførsel af FNA er antallet af frysesnit dalet. FNA og frysesnit kan anses som komplementære til hinanden. Indikationer for frysesnit ses nedenfor. Risikoen ved et frysesnit mhp. histologisk klassifikation er den falsk positive prøve. Frekvensen angives varierende i litteraturen op til 12,5% [55,56], frysesnit og FNA kan kombineres mhp en korrekt diagnose. Dette vanskeliggøres dog af det ringe antal tumorer og de mange forskellige histologiske undertyper. Indikationer for frysesnit Udbredning af sygdom Spredning omkring n. facialis Spredning til lymfeknuder Status ved resektionsrande Histologisk klassifikation Revision af tumorerne nationalt eller internationalt af patologer som har erfaring i disse tumorer. 16

17 Behandling af tumorresektat Sendes tørt til patologiafdelingen straks efter udtagelse. Der udtages til biobank efter gældende retningslinjer. Tumor fikserer til næste dag. Makroskopisk beskrivelse Resektat markeres på overfladen med tusch eller andet farvestof. Mål af resektat i 3 dimensioner. Tumors mål i 3 dimensioner (i alle fald mindst det største mål). Afstand fra tumor til nærmeste resektionsrand (konfirmeres mikroskopisk). Ved diskrepans mellem mikroskopisk og makroskopisk mål benyttes det mikroskopiske mål. Makroskopisk ekstraglandulær ekstension. Tumors natur: Solitær eller multifokal. Tumors udseende: Velafgrænset/dårligt afgrænset Kapselbeklædt/ikke kapselbeklædt Udseende af snitflade Beskrivelse af evt. udførselsgang. Hvis en større nerve er reseceret, bør denne være markeret af kirurgen. Tilstedeværelse/fravær af lymfeknuder i resektat. Udtagelse af vævsblokke Repræsentative snit fra tumor med relation til resektionsrande, 1 blok per 10 mm Snit fra lymfeknuder i glandel eller ekstraglandulært Blokke fra markerede nerveresektionsrande Blokke fra forandringer i øvrigt. Halsdissektionspræparater i forbindelse med spytkirtelkarcinomer behandles efter gældende retningslinjer. Mikroskopisk vurdering Histologisk klassifikation iht. gældende klassifikation Histologisk malignitetsgrad, hvis relevant Tilstedeværelse/fravær af nerveinvasion Tilstedeværelse/fravær af karinvasion Tilstedeværelse/fravær af kapsel Afstand til resektionsrande: Frie: Mikroskopisk > 5 mm, ikke-tilstrækkelige: </= 5 mm. 17

18 Ændringer i makroskopisk normalt spytkirtelvæv (Proliferations indeks ved hjælp af Ki67) Kodning Tumor og lokalisation samt evt. grad kodes i SNOMED Specialfarver Anvendes efter behov. PAS +/- diastase samt alcian-blue anbefales mhp påvisning af glycogen, neutrale og sure muciner PTAH til påvisning af onkocytter. Forlænget inkubationstid anbefales. Immunhistokemi og molekylær patologi Op til den enkelte undersøger. Konklusion/Resumé Maligne epiteliale spytkirteltumorer er patoanatomisk karakteriseret ved en udtalt heterogenecitet mht. klassifikation og malignitetsgradering. Tumorerne bør derfor undersøges på centrene af en erfaren spytkirtelpatolog. Histologisk klassificeres tumorerne hovedsagelig på HE snit idet immunhistokemi har begrænset værdi. Proliferationsraten har prognostisk betydning hvorfor us. med Ki67 anbefales. Frysesnit anbefales til vurdering af forhold ved resektionsrande, spredning til lymfeknuder og evt. n. facialis. Den makroskopiske vurdering og udtagelse af snit bør foregå standardiseret. Mikroskopisk beskrivelse skal indeholde tumortype og evt. malignitetsgrad, evt. kar - og nerveinvasion samt forhold ved resektionsrande. 18

19 6. BEHANDLING 6.1. VALG AF PRIMÆR BEHANDLING Kirurgi Kirurgi er den primære behandling af maligne spytkirteltumorer, og operationen bør foretages på et af de onkologiske hoved-halskirurgiske centre. Omfanget af den kirurgiske behandling er afhængig af tumorens lokalisation, histologiske type og tumorstadie, og radikal fjernelse af tumor og evt. rekonstruktion bør tilstræbes ved det primære indgreb. Glandula parotis Maligne tumorer i glandula parotis behandles oftest med total parotidektomi med bevarelse af nervus facialis hvis muligt. For at kunne foretage et adækvat kirurgisk indgreb er der flere faktorer, der skal tages hensyn til. Det er derfor vigtigt, at der foreligger en grundig præoperativ vurdering med relevant billeddiagnostik og cytologisk udredning samt en klinisk stadiebestemmelse. Lokalisationen af tumor bestemmer delvis omfanget af det kirurgiske indgreb. Total parotidektomi bør foretages ved tumorer lokaliseret i den dybe lap, ved højmaligne tumorer, hvor risikoen for intraglandulær adenopati er stor [52,57], samt hvor der er præoperativ facialisparese [58,59]. Superficiel parotidektomi bør kun foretages hos patienter med små mobile lavmaligne tumorer lokaliseret til den superficielle lap [60]. Glandula submandibularis Behandlingen af maligne tumorer i glandula submandibularis er baseret på tumorstørrelse og sygdomsstadie og histologiske type. Den estimerede risiko for N-sygdom, som er afhængig af T-site og den histologiske type, ligger mellem 33-60% [61]. Analogt med resektion af nervus facialis ved maligne parotistumorer bør der kun foretages resektion af de større nerver (ramus marginalis, nervus lingualis og nervus hypoglossus) ved makroskopisk tegn på indvækst i disse. De små spytkirtler Kirurgisk behandling af de maligne små spytkirteltumorer er ofte mere simpel. Ca. 45% af de maligne små spytkirteltumorer er lokaliseret i mundhulen og hyppigst i ganen [62]. Kirurgisk excision med resektionsmargen på 5 mm eller mere er ofte tilstrækkelig behandling. Ved store tumorer, hvor rekonstruktion er nødvendig, skal dette foretages i forbindelse med det primære indgreb. For de små spytkirtlers vedkommende er metastasering til regionale lymfeknuder sjældent, og der foreligger ingen litteratur vedr. holdninger til behandling af halsens lymfeknuder [63] NERVUS FACIALIS Ved kirurgisk resektion af maligne tumorer i parotis er beslutningen om resektion af nervus facialis et kontroversielt emne. Overvejelserne er dels relateret til radikaliteten af det operative indgreb, dels af hensyn til en eventuel nerverekonstruktion i forbindelse med det ablative indgreb. 19

20 Med hensyn til radikalitet angives i litteraturen [60,64] involvering af nervus facialis i op til 25% af maligne parotistumorer, og fundet angives som prognostisk faktor for lokalrecidiv og fjernmetastaser [65], om end der ikke findes valide data, der dokumenterer signifikant forskel i lokalrecidiv relateret til involvering af facialisnerven. Involvering af nerven kan ses ved alle histologiske typer af spytkirtelkarcinom, men er hyppigst ved adenoidcystisk karcinom og mucoepidermoidt karcinom [66,67]. De fleste maligne parotistumorer er - som de benigne - lokaliseret i den superficielle lap af spytkirtlen. Størstedelen af tumorer kan således fjernes makroskopisk radikalt uden at foretage resektion af nerven - eller i hvert tilfælde uden at resecere hovedstammen. Såvel National Comprehensive Cancer Network guidelines (www.nccn.org) som European Institute of Oncology (IEO) guidelines anbefaler en klinisk praksis, hvor man bevarer nervus facialis med mindre: 1) der er præoperativ facialisparese 2) der er makroskopisk præoperativ involvering af nerven, hvilket umuliggør en radikal frilægning af nerven. Såvel tilfælde henhørende under 1) og 2) som alle tilfælde med mikroskopisk nerveinvolvering indikerer postoperativ radioterapi. Når der foretages resektion af nerven, er de fleste forfattere [59,68,69] fortalere for en nerverekonstruktion i samme seance som den ablative kirurgi. Teknisk er det lettere at foretage nerve-grafting i forbindelse med tumorablationen, hvor nervegrenene er frilagt. I få tilfælde kan der foretages direkte end-to-end anastomose, men ofte foretages grafting med nervevæv. Nervus auricularis magnus, der ligger i operationsfeltet, er i de fleste tilfælde anvendelig hertil. Postoperativ radioterapi - der altid er indiceret ved involvering af nervus facialis - vil gøre en sekundær rekonstruktionsprocedure vanskelig. De fleste forfattere er enige om, at postoperativ radioterapi ikke influerer på resultatet af primær nerverekonstruktion, enkelte publikationer argumenterer dog for det modsatte synspunkt [70]. Det er vigtigt, at operatøren, der foretager det ablative indgreb, også mestrer den rekonstruktive nervetransplantationskirurgi, eller at indgrebet planlægges i et team, hvor såvel ablation som rekonstruktion beherskes. 20

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 16 Planlagt postirradiatorisk halsdissektion vs. salvage halsdissektion hos patienter med N2/N3 planocellulært hoved/hals karcinom behandlet med primær

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni 2009 1 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært

Læs mere

Efteruddannelseskursus 2014

Efteruddannelseskursus 2014 Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi s Efteruddannelseskursus 2014 Fredag d. 29/8 og lørdag d. 30/8 Hotel Koldingfjord, Kolding Sidste tilmeldingsfrist d. 1. juni 2014 Kære medlemmer!

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI 2010 DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) DANSKE MULTIDISCIPLINÆRE CANCER GRUPPER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1. DANSK

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer

Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer August 2007 Udarbejdet af Dansk Sarkom Gruppe v/anders Krarup-Hansen. Overlæge. phd., Formand for Dansk Sarkom Gruppe, Onkologisk afdeling. Herlev Hospital

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK Dansk Selskab

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark 1 DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark Lidt om DAHANCA The Danish Head and Neck Cancer Study Group (DAHANCA) blev etableret i september 1976 som er

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Sarkomer og aggressive benigne tumorer Referenceprogram udarbejdet under Dansk Sarkomgruppe (DSG)

Sarkomer og aggressive benigne tumorer Referenceprogram udarbejdet under Dansk Sarkomgruppe (DSG) Sarkomer og aggressive benigne tumorer Referenceprogram udarbejdet under Dansk Sarkomgruppe (DSG) Johnny Keller (red.) Revideret og godkendt ved DSG s årsmøde d. 10.1.2013 Indhold 1.0 introduktion 1.1

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer.

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. Udarbejdet af DAHANCA s recidivgruppe 2010 Baggrund

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Hvad er det? Hvordan? Hvorfor? Kultur 1 Hvad er det? En konference, hvor beslutninger i pakke forløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015 Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual Version 1, 20. maj 2015 Indhold Adgang til databasen... 3 Login... 5 Startbilleder efter login... 6 Oprettelse af patentforløb... 8 Generelt om

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/25 Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Karcinom i næse og bihuler

Karcinom i næse og bihuler Version 1.1: 26. marts 2009 (se revisionsoversigt under pkt. 1.4) Karcinom i næse og bihuler Nationale retningslinier for udredning, behandling og rehabilitering Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk

Læs mere

Behandling af orale planocellulære karcinomer

Behandling af orale planocellulære karcinomer 1. udgave 24. juni 2003 Behandling af orale planocellulære karcinomer Nationale retningslinier Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003 Tilgængelig i pdf format på www.dshho.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG)

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) DNOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

DMCG.dk Årsberetning 2014. Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Melanom Gruppe (DMG)

DMCG.dk Årsberetning 2014. Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Melanom Gruppe (DMG) DMCG.dk Årsberetning 2014 Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Melanom Gruppe (DMG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere