NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK"

Transkript

1 DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe (DAHANCA) Version 1.1.: Vedtaget af DAHANCA gruppen og DSHHO 19. marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ARBEJDSGRUPPE INTRODUKTION METODE ANATOMI, STADIEINDDELING, ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI ANATOMI ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI STADIEINDDELING UDREDNING KLINISK UNDERSØGELSE PRÆOPERATIV VURDERING MED FINNÅLSASPIRATION BILLEDDIAGNOSTIK ULTRALYD MR og CT F-FDG PET og PET/CT-scanning PATOLOGI HISTOLOGISK KLASSIFIKATION HISTOLOGISK MALIGNITETSGRADERING IMMUNHISTOKEMI ANBEFALINGER BEHANDLING VALG AF PRIMÆR BEHANDLING NERVUS FACIALIS HALSDISSEKTION STRÅLEBEHANDLING Teknik, dosis og fraktionering Targetdefinitioner Hypoksisk modifikation Kemo-strålebehandling Partikelterapi MEDICINSK BEHANDLING AF RECIDIVERENDE OG/ELLER METASTATISKE SPYTKIRTELTUMORER TARGETERET BEHANDLING AF SPYTKIRTELCANCER KONTROLFORLØB RECIDIVBEHANDLING REHABILITERING OG KIRURGISK EFTERBEHANDLING Facialisrekonstruktion, sekundær Frey s syndrom REFERENCER

3 FORORD DAHANCA-gruppen udarbejder nationale kliniske retningslinjer for patientforløb, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomsgrupper inden for hoved-halscancer. Formålet med retningslinjerne er at give evidensbaserede vejledninger til brug i de regionale multidisciplinære teams, som er involveret i håndtering af denne patientgruppe. Formålet med implementering af retningslinjer for spytkirtelcancer er at sikre ensartede retningslinjer i overensstemmelse med internationale rekommandationer. De til enhver tid senest opdaterede landsdækkende kliniske retningslinjer for spytkirtelcancer findes på Disse retningslinjer indgår i Sundhedsstyrelsens 'Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT', godkendt af Kræftstyregruppen december 2007 og revideret juni De samlede retningslinjer er baseret på DA- HANCA's Retningslinjer for udredning og behandling af patienter med hovedhalskræft, DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper). DAHANCA er godkendt af Sundhedsstyrelsen som en multidisciplinær cancergruppe, og dens arbejde støttes via Danske Regioners puljer til styrkelse af infrastrukturen for den kliniske kræftforskning i Danmark. Det aktuelle referenceprogram for spytkirtelcancer er udarbejdet i et multidisciplinært samarbejde mellem øre-næse-halskirurger, onkologer, patologer og radiologer. Udarbejdelsen er baseret på en gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur. Projektets opgave var at udarbejde et referenceprogram for udredning, behandling og efterkontrol af patienter med spytkirtelcancer. Referenceprogrammet har efterfølgende været i høring hos tilgrænsende videnskabelige selskaber og herefter godkendt af DAHANCA-gruppen og af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi. 3

4 ARBEJDSGRUPPE Navn Speciale Hospital Karin Lambertsen, overlæge Aalborg Sygehus, Otorhinolaryngologi Formand for arbejdsgruppen Århus Universitetshospital Jørgen Johansen Overlæge, ph.d. Onkologi Odense Universitetshospital Hanne Primdahl Århus Sygehus, Onkologi Afdelingslæge, ph.d. Århus Universitetshospital Marianne Hamilton Therkildsen Patologi Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Troels Bundgaard Århus Sygehus, Otorhinolaryngologi Overlæge, dr. med. Århus Universitet Irene Wessel Afdelingslæge, ph.d. Otorhinolaryngologi Rigshospitalet Helle Døssing Overlæge, ph.d. Otorhinolaryngologi Odense Universitetshospital Niels Gyldenkerne Konstitueret overlæge Onkologi Odense Universitetshospital Jesper G. Eriksen Århus Sygehus, Onkologi Afdelingslæge, ph.d. Århus Universitetshospital Birgitte Svolgaard Overlæge Radiologi Odense Universitetshospital Helle Hjorth Johannesen Overlæge Radiologi Herlev Sygehus Christian Maare Overlæge, ph.d. Onkologi Herlev Sygehus 4

5 1. INTRODUKTION Kræft i spytkirtler er en sjældent forekommende kræftform med ca. 50 nye tilfælde i Danmark pr. år [1], og på nordisk plan har incidensraterne været stabile gennem de sidste 30 år [2]. Spytkirtelkræft er en heterogen gruppe, både hvad angår anatomisk lokalisation og histologisk klassifikation. Spytkirtelkræft i hoved-halsområdet kan opstå i de store spytkirtler parotis, submandibularis og sublingualis og i de små spytkirtler i mundhule, næse-bihuler, svælg og strube [3,4]. Den hyppigste lokalisation af spytkirteltumorer er glandula parotis, men kun 7-15% af tumorer i parotis er maligne. 25% af tumorer i submandibularis og 50% eller mere af tumorer i glandula sublingualis samt de små spytkirtler er maligne. Der kendes ingen sikre risikofaktorer for spytkirtelkræft. Dog ses udifferentierede karcinomer hyppigere hos inuit end hos andre etniske grupper [5]. I en landsdækkende undersøgelse af spytkirtelcancer hos 260 patienter i Danmark behandlet i perioden var medianalderen 61 år med stort set ligelige kønsfordeling mellem mænd (53%) og kvinder (47%) [6], hvilket er i overensstemmelse med tidligere danske undersøgelser [3,4]. Tumorlokalisation i landsopgørelsen var: Parotis 62% Submandibularis 11% Sublingualis 4% Små spytkirtler 23% (hyppigst i ganen) Det hyppigste debutsymptom er en udfyldning eller tumor, ofte med et langvarigt, indolent forløb. I landsopgørelsen mediantid fra symptomdebut til diagnose 7 måneder. 40% havde lokal-avanceret sygdom (WHO st. III-IV) ved sygdomsdebut. Tabel 1. Histologisk fordeling af spytkirtelcancer i DK Hyppigst var adenoid cystisk karcinom (25%) ACC Mucoepidermoid Acinic cell Adeno NOS Other Cerc. ex pleomor. Polymorf low-grade SCC Undiff. Inv. ductal BCC Oncocytic 5

6 Der er i WHO s klassifikation fra 2005 beskrevet 24 forskellige histologiske former, med meget forskellig biologi. Prognosen er afhængig af histologisk type og malignitetsgrad. Den generelle prognose efter behandling af spytkirtelcancer er god. Danske og udenlandske undersøgelser har konsistent rapporteret 5-års og 10-års årsagsspecifikke overlevelsesrater på omkring henholdsvis 78% og 70% [7-9], hvilket er identisk med fundene i landsundersøgelsen på 78% (CI: 72-83). Specielt gælder det for adenoid cystisk karcinom, at prognosen er god på kort sigt, men karcinomets tendens til sene fjernrecidiver bringer sygdommen op i den højmaligne gruppe. Det er uvist, om lokalisationen af tumor er en selvstændig prognostisk faktor uafhængig af histologi og tumorstørrelse. Submandibulariskarcinomer har øjensynlig hyppigere lymfeknudemetastaser end parotiskancere, men tumorlokalisation er i sig selv ikke relateret til fjernmetastasering [8]. I landopgørelsen fandtes ingen signifikant forskel i prognosen for karcinomer i store eller små spytkirtler. Tabel 2. 5-års årsagsspecifik overlevelse. Denmark [6] (%) Wahlberg et al [7] (%) Mucoepidermoid ca Acinic cell cancer Adenoid cystisk ca Adenocarcinoma NOS Other 53-6

7 2. METODE Arbejdsprocessen har været forankret i den multidisciplinære cancergruppe DA- HANCA (Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe). Herfra er der nedsat en arbejdsgruppe som angivet ovenfor repræsenterende alle relevante specialer inden for diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med spytkirtelcancer og således, at alle hoved-halsonkologiske centre i de danske regioner har været repræsenteret. Retningslinjerne er evidensbaseret på baggrund af national og international videnskabelig litteratur. Ved identifikation og udvælgelsen af relevant litteratur har arbejdsgruppen foretaget litteratursøgning via databaser som Medline (http://www.pubmed.com) og Cochrane-databasen for systematiske oversigter (reviews) og suppleret med lærebøger og retningslinjer, der har været tilgængelig via internettet, universitetsbiblioteker samt kongres- og konferencepublikationer. Der har ikke været nogen tidsafgrænsning for søgning af den videnskabelige litteratur. De indhentede artikler samt andre publikationer har været distribueret arbejdsgruppen imellem på arbejdsmøder og via elektronisk kommunikation. Arbejdsgruppen har konstateret, at evidens-niveauet af publikationerne og det øvrige materiale har kunnet rubriceres efter international standard svarende til niveau III-IV (styrke C-D), og der er derfor ikke foretaget yderligere for at skelne mellem de to evidensniveauer i de aktuelle retningslinjer. Kilde: Pedersen T, Gluud CN, Gøtzsche PC, Matzen P, Wille-Jørgensen PA. Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskr. Læger 2001;163(27):

8 3. ANATOMI, STADIEINDDELING, ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI 3.1. ANATOMI Spytkirtlerne inddeles traditionelt i de store og små spytkirtler. De store spytkirtler inkluderer glandula parotis, glandula submandibularis og glandula sublingualis. De små spytkirtler, som er inkluderet i dette program, findes overalt i mucosa i øre-, næse-, halsområdet. Glandula parotis inddeles i en superficiel og profund del, adskilt af nervus facialis. Tumor fra den dybe del af glandula parotis kan præsentere sig som dumb-bell tumor i det parafaryngeale rum ÆTIOLOGI OG EPIDEMIOLOGI Aldersgruppen er hovedsagelig ældre personer, og kønsfordelingen er næsten ligelig. Der kendes ikke risikofaktorer, bortset fra at spytkirteltumorer hyppigere er maligne hos grønlændere STADIEINDDELING Primær lokalisation: De store spytkirtler omfatter parotis, submandibularis og sublingualis. Tumorer, der opstår i de små spytkirtler, bliver inddelt i henhold til den anatomiske lokalisation, fx cavum oris eller bihuler. TNM klassifikation (UICC 2002) Primær tumor (T) TX Primær tumor kan ikke vurderes T0 Ingen målbar primær tumor T1 Tumor 2 cm eller mindre i største udstrækning uden ekstraparenkymatøs udbredning. T2 Tumor mere end 2 cm, men ikke større end 4 cm i største udstrækning uden ekstraparenkymatøs* udbredning T3 Tumor mere end 4 cm og/eller tumor med ekstraparenkymatøs* udbredning T4a Tumor invaderer hud, mandibel, øregang og/eller nervus facialis T4b Tumor invaderer basis cranii og/eller lamina pterygoidea og/eller omskeder a. carotis T4 kategorien er opdelt i T4a og T4b, hvor T4a er resektabel, mens T4b er en udbredning, der udelukker resektion med frie margener. * Ekstraparenkymatøs udbredning er klinisk eller makroskopisk tegn på invasion i bløddele. Mikroskopisk tegn alene betyder ikke ekstraparenkymatøs udbredning for klassifikationsmæssige formål. Regionale lymfeknudemetastaser (N) NX Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude, 3 cm eller mindre i største udstrækning. 8

9 N2a N2b N2c N3 Metastase i en enkelt ipsilateral lymfeknude større end 3, men ikke større end 6 cm i største udstrækning Metastase i multiple ipsilaterale lymfeknuder, ingen større end 6 cm i største udstrækning Metastase i bilaterale eller kontralaterale lymfeknuder, ingen mere end 6 cm i største udstrækning Metastase i en lymfeknude, mere end 6 cm i største udstrækning Fjernmetastaser (M) MX Fjernmetastaser kan ikke vurderes M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser Stadieinddeling I T1 N0 M0 II T2 N0 M0 T3 N0 M0 III T1 N1 M0 T2 N1 M0 T3 N1 M0 IVA T4a T4a T1 T2 T3 T4a N0 N1 N2 N2 N2 N2 M0 M0 M0 M0 M0 M0 T4b Enhver N M0 IVB Enhver T N3 M0 IVC Enhver T Enhver N M1 9

10 4. UDREDNING 4.1. KLINISK UNDERSØGELSE Spytkirteltumorer præsenterer sig hyppigst som en langsomt voksende, uøm tumor. Tumorer i spytkirtlerne er hyppigst benigne, men frekvensen af malignitet er ujævnt fordelt mellem spytkirtlerne, idet sandsynligheden for malignitet er omvendt proportional med spytkirtlens størrelse. Ved mistanke om spytkirteltumor skal der optages anamnese med særlig fokus på smerter, trismus, tidligere planocellulære hudtumorer i hoved/halsregionen og udføres en almindelig oto-rhino-laryngologisk undersøgelse. Klinikerens diagnostiske udfordring er at differentiere mellem intra- eller extraglandulære processer, inflammation og neoplasi, og ved sidstnævnte at skelne mellem benign og malign neoplasi. Ved den almindelige oto-rhino-laryngologiske undersøgelse er de store spytkirtler direkte tilgængelige for inspektion og palpation, mens de mindre spytkirtler er vanskeligere at afgrænse. Indikatorer for lokal invasion og regional spredning er udover anamnestiske oplysninger om smerter, dysæstesier, kliniske fund i form af trismus, affektion af hud/slimhinde, nedsat mobilitet af tumor, nervepåvirkning og lymfeknudemetastaser. Der findes aktuelt ingen specifikke blodprøver eller tumormarkører for spytkirtelcancer PRÆOPERATIV VURDERING MED FINNÅLSASPIRATION Finnålsaspiration (FNA) har i stigende grad vundet indpas som førstevalgs redskab til udredning af spytkirteltumorer. Metoden er billig, let tilgængelig, tolereres godt af patienterne og er kun i mindre grad invasiv [10,11]. Metoden er bedst i øvede hænder, det gælder såvel prøvetagningen som udstrygning af cellerne og tolkning af præparatet [12]. Generelt er der ved FNA ikke evaluerbart materiale i 5-16% af prøverne. Ved anvendelse af tynde nåle (23-25 gauge) til FNA er der ikke beskrevet tumorspredning via stikkanalen, og metoden anses derfor for meget sikker. Der er kasuistiske beskrivelser af såvel akut parotit, som infarkt og hæmoragi efter FNA, hvilket kan medføre diagnostiske problemer ved efterfølgende histologiske undersøgelser [13-15]. Evnen til at skelne en benign proces fra en malign ved FNA er i store undersøgelser fundet mellem 81-98%, med en gennemsnitlig sensitivitet på 83% og specificitet på 96%, mens evnen til at stille en korrekt endelig histologisk diagnose ved FNA fra spytkirtler dog kun er ca. 60% [16-20]. Det betyder, at det er mere sandsynligt, at et karcinom misklassificeres som en benign proces, end at et adenom misklassificeres som et karcinom. Dette får dog sjældent behandlingsmæssige konsekvenser, idet operativ fjernelse af tumor er førstevalgsbehandling af såvel benigne som maligne tumorer [21]. Det er vist, at når der foreligger en præoperativ malign diagnose ved FNA, medfører det forbedret kirurgisk behandling med større grad af frie resektionsrande [22], hvilket har vist sig at være en prognostisk faktor for både regional og især lokal kontrol [8,9]. Det er muligt at øge accuracy for diagnosen ved at kombinere ultralyd og FNA [23,24]. 10

11 4.3. BILLEDDIAGNOSTIK ULTRALYD Parotis og submandibularis er umiddelbart tilgængelige for UL, ligesom eventuelle lymfeknudemetastaser kan evalueres. Ultralyds anvendelighed er imidlertid begrænset af ansigtsskelettet, og dybe strukturer så som parafaryngealt beliggende parotistumorer eller spytkirteltumorer i ganen kan ikke visualiseres [25,26] MR og CT Billeddiagnostik af spytkirteltumorer har til formål at definere den intra- hhv. den ekstraglandulære udbredning af tumor, afsløre malignitetssuspekte karakteristika, at fremstille evt. lokal ekstension og invasion, lymfeknudemetastaser og spredning [27]. Både CT og MR er egnet til billeddiagnostik af spytkirteltumorer [28] forudsat, at patienten er i stand til at kooperere. Selvom MR kan fremstille flere snitplaner og derfor kan illustrere udbredningen af tumor bedre, og ikke er så følsom som CT for artefakter fra tandfyldninger, er MR mindre egnet til at forudse malignitet [29] og ikke bedre end ultralyd [30]. MR er bedre egnet end CT til at vurdere, om en submandibulær tumor er intraglandulær eller ekstraglandulær [31] og er langt bedre end palpation til at bestemme parotistumores relation til nervus facialis [32]. MR og CT er begge egnede til at lokalisere den retromandibulare vene med henblik på at differentiere imellem tumorer i superficielle hhv. dybe lobus, idet man bruger den laterale afgrænsning af den retromandibulære vene som en markør for nervus facialis, da nerven ikke altid er synlig på CT eller MR [33]. Litteraturen inden for billeddiagnostik af spytkirteltumorer er begrænset, og kun enkelte studier beskriver dynamisk og anden funktionel MR teknik i hoved-halscancer billeddiagnostik [34]. Initialt foretages røntgen af thorax mhp. udelukkelse af lungemetastaser eller CTscanning af thorax ved adenoid cystisk karcinom, salivary duct carcinom, high-grade mucoepidermoid karcinom og tumorer i gl. submandibularis pga. større risiko for lungemetastaser [35]. Mistanke om lokalrecidiv udredes formentlig bedst med MRscanning, da man i mange tilfælde vil kunne skelne imellem behandlingsfølger og recidivvæv. Ved senere mistanke om fjernmetastasering anbefales CT-scanning af thorax og øvre abdomen; der kan suppleres med PET-scanning F-FDG PET og PET/CT-scanning Generelt er litteraturen om den kliniske værdi af 18F-FDG PET og PET/CT sparsom og antallet af patienter i de enkelte studier er små. Nogle studier har vist at PET ikke kan differentiere imellem maligne og benigne parotislæsioner, idet Warthin s tumor og pleomorft adenom begge har øget FDGoptagelse uden signifikant forskel i forhold til karcinomer [36-38]. Dog har det vist sig, at man ved planlægning af behandling af high-grade spytkirtelcancer kan opnå mere akkurat diagnostisk information om lokal udvækst af tumor, lymfeknudemetastaser og fjernmetastasering, hvis man tilføjer 18F-FDG PETscanning til CT-scanningen [39-41]. 11

12 Det anbefales, at PET kombineres med CT eller MR for at øge muligheden for at opdage low-grade primære tumorer med lavt 18F-FDG optag i spytkirtlerne, fordi spytkirtlerne selv har et normalt fysiologisk optag af 18F-FDG [40]. Det er vist, at PET/CT er velegnet til diagnosticering af loko-regionalt recidiv og fjernmetastasering [40-42]. Konklusion MR-scanning af hoved/hals rekommanderes som modalitet til udredning af spytkirteltumorer m.h.t. lokalisation, udbredning, nerverelation og lymfeknudemetastaser. Multislice CT-scanning af hoved/hals er et godt alternativ, især hvis patienten har svært ved at ligge stille, eller hvis MR er kontraindiceret. Tandfyldningsartefakter kan dog være et stort problem. Derudover skal der initialt foretages røntgen af thorax mhp. udelukkelse af lungemetastaser eller CT-scanning af thorax ved adenoid cystisk carcinom, salivary duct carcinom, high-grade mucoepidermoid carcinom og tumorer i gl. submandibularis p.g.a. større risiko for lungemetastaser. Ved mistanke om lokalrecidiv anbefales MR-scanning - alternativt PET-CT. CT-scanning af thorax og øvre abdomen anbefales til udredning af fjernmetastasering; der kan suppleres med PET-scanning. 12

13 5. PATOLOGI 5.1. HISTOLOGISK KLASSIFIKATION Tumorerne klassificeres i henhold til den til enhver tid gældende WHO klassifikationen, som består af 40 enheder (16 benigne og 24 maligne tumorer) (WHO 2005) (tabel 1). Der er således en betragtelig diversitet både mht. tumortype, men også en udtalt diversitet inden for den enkelte tumor, hvilket vanskeliggør klassifikation [16,43-45]. Det er vanskeligt at få tilstrækkelig erfaring med disse tumorer. Derfor bør tumorerne revideres af patologer, som har erfaring i disse tumorer [16]. Tabel 1. WHO klassifikation af maligne epiteliale spytkirteltumorer. WHO histological classification of malignant tumours of the salivary glands Malignant epithelial tumours Acinic cell carcinoma 8550/3 Mucoepidermoid carcinoma 8430/3 Adenoid cystic carcinoma 8200/3 Polymorphous low-grade adenocarcinoma 8525/3 Epithelial-myoepithelial carcinoma 8562/3 Clear cell carcinoma, not otherwise specified 8310/3 Basal cell adenocarcinoma 8147/3 Sebaceous carcinoma 8410/3 Sebaceous lymphadenocarcinoma 8410/3 Cystadenocarcinoma 8440/3 Low-grade cribriform cystadenocarcinoma Mucinous adenocarcinoma 8480/3 Oncocytic carcinoma 8290/3 Salivary duct carcinoma 8500/3 Adenocarcinoma, not otherwise specified 8140/3 Myoepithelial carcinoma 8982/3 Carcinoma ex pleomorphic adenoma 8941/3 Carcinosarcoma 8980/3 Metastasizing pleomorphic adenoma 8940/1 Squamous cell carcinoma 8070/3 Small cell carcinoma 8041/3 Large cell carcinoma 8012/3 Lymphoepithelial carcinoma 8082/3 Sialoblastoma 8974/1 1 Morphology code of International Classification of Diseases for Oncology (ICD-0) and the Systematized Nomenclature of Medicine (http://snomed.org). Behaviour is coded /0 for benign tumours, /3 for malignant tumours and /1 for borderline or uncertain behaviour. 13

14 5.2. HISTOLOGISK MALIGNITETSGRADERING Histologisk malignitetsgradering har vist sig at udgøre en prognostisk faktor. Gennem årene har der været uenighed om hvilke tumorer, der skal graderes, såvel som hvilket graderingssystem, der skal anvendes [43,44]. Interobservatørvariation er ligeledes med til at svække malignitetsgradering som prognostisk faktor. 1. For nogle karcinomer er der kun én grad, i disse tilfælde bestemmer klassifikationen alene malignitetsgraden: Lavmaligne Acinic cell karcinom, polymorphous low-grade adenokarcinom og basal celle adenokarcinom, epitelialt-myoepitelialt karcinom, højt differentieret mucoepidermoidt karcinom, clear cell karcinom NOS (Not Otherwise Specified) Højmaligne Salivary duct karcinom, primært planocellulært karcinom, udifferentieret karcinom (lymfoepitelialt karcinom), storcellet karcinom, mucinøst adenokarcinom, onkocytært karcinom, karcinosarkom, småcellet karcinom, lavt differentieret mucoepidermoidt karcinom, myoepitelialt karcinom. 2. Gradering af adenokarcinom NOS og planocellulært karcinom baseres på simpel anaplasi gradering og klassificeres som højt (low grade), middelhøjt (intermediate grade) og lavt differentieret (high grade). 3. Gradering af adenoid cystisk karcinom baseres på andelen af tubulokribriforme og solide områder, dvs. Tubulokribriformt adenoid cystisk karcinom: </= 30% solide områder. Solidt ACC: >30 solide områder [46]. 4. Talrige måder har været anvendt til gradering af mucoepidermoide karcinomer [44]. De graderingskriterier, der anbefales nu, ses i tabel 2. Tumorerne inddeles i højt, middelhøjt og lavt differentierede karcinomer [43,44]. Tabel 2. Gradering af mucoepidermoidt karcinom og point værdi for hver grad [43]. Parameter Parameter point value Intracystic component < 20% +2 Neural invasion present +2 Necrosis present +3 Four or more mitosis per 10 HPF +3 Anaplasia +4 Grade Total point score Low grade 0-4 Intermediate grade 5-6 High grade 7 or more 14

15 5. Karcinom ex pleomorft adenom kan subklassificeres i henhold til karcinomtype. Herudover måles invasionsdybde af den maligne komponent i forhold til kapsel (ekstrakapsulær udbredning), og karcinomet inddeles i non invasivt (= carcinoma in situ); minimalt invasivt: </= 1,5 mm og invasivt: > 1,5mm [43]. De første to grupper har vanligvis en god prognose [43]. NB!, der er ikke enighed om målet for udbredning af tumor i ekstrakapsulært væv. 6. Myoepitelialt karcinom: Variabel prognose. Tabel 3 er et forsøg på at inddele spytkirtelkarcinomer i klinisk relevante prognostiske grupper, men dette må tages med et stort forbehold dels pgra. tumorernes sjældenhed dels fordi litteraturen inddeler spytkirtelkarcinomer på forskellig vis. Tabel 3. Acinic cell karcinom LAVMALIGNE Polymorphous low-grade adenokarcinom Basal celle adenokarcinom Epitelialt-myoepitelialt karcinom Højt og middelhøjt differentieret mucoepidermoidt karcinom Adenokarcinom NOS højt differentieret Non-invasivt og minimalt invasivt karcinom i pleomorft adenom Clear celle karcinom NOS (Not Otherwise Specified) Sialoblastom Adenoidt cystisk karcinom HØJMALIGNE Adenocarcinom NOS Middelhøjt og lavt differentieret Karcinom i pleomorft adenom, invasions dybde >1,5mm Lavt differentieret mucoepidermoidt karcinom Salivary duct karcinom Primært planocellulært karcinom Udifferentieret karcinom (lymphoeptelialt karcinom) Storcellet karcinom Mucinøst adenokarcinom Onkocytært karcinom Karcinosarkom Småcellet karcinom Myoepitelialt karcinom 15

16 5.3. IMMUNHISTOKEMI Har vist sig at være skuffende i forhold til tumorklassifikation, som således i høj grad baserer sig på det morfologiske udseende af tumor, evt. suppleret med enkelte specialfarvninger (PAS+/- diastase, alcian-blue, PTAH). C-kit (CD117), som tidligere blev påberåbt at være specifik for adenoidcystisk karcinom, udtrykkes også i andre tumorer [45,47]. Immunhistokemi kan være en hjælp i klassifikation af tumorer indeholdende myoepitelceller (fx actin, calponin, caldesmon, s-100 protein, GFA, p63). HER2/Neu og androgen receptor udtrykkes i salivary duct karcinom og kan muligt bruges i targeteret terapi. Ved tvivl om positivitet for HER2/neu foretages FISH undersøgelse mhp. genamplifikation. MIB1 (Ki67) til måling af proliferationsrate har vist sig at have prognostisk betydning [48,49]. MECT1-MAML2 fusionsonkogen deriveret fra translokation t(11;19)q21;p13) udtrykkes i nogle mucoepidermoide karcinomer og har muligt prognostisk betydning [50]. Kommercielle antistoffer ikke til stede. Resektionsrande Der foreligger mange publikationer omhandlende resektionsrande, men kun få har defineret et eksakt mål for en fri resektionsrand [8,51-54]. Resektionsrande defineres her som frie mikroskopisk: > 5 mm, ikke tilstrækkelige: 5 mm. Der kan dog være specielle forhold vedrørende definitionen på frie resektionsrande, når det gælder afstanden til n. facialis ved parotiskirurgi ANBEFALINGER Frysesnit Efter indførsel af FNA er antallet af frysesnit dalet. FNA og frysesnit kan anses som komplementære til hinanden. Indikationer for frysesnit ses nedenfor. Risikoen ved et frysesnit mhp. histologisk klassifikation er den falsk positive prøve. Frekvensen angives varierende i litteraturen op til 12,5% [55,56], frysesnit og FNA kan kombineres mhp en korrekt diagnose. Dette vanskeliggøres dog af det ringe antal tumorer og de mange forskellige histologiske undertyper. Indikationer for frysesnit Udbredning af sygdom Spredning omkring n. facialis Spredning til lymfeknuder Status ved resektionsrande Histologisk klassifikation Revision af tumorerne nationalt eller internationalt af patologer som har erfaring i disse tumorer. 16

17 Behandling af tumorresektat Sendes tørt til patologiafdelingen straks efter udtagelse. Der udtages til biobank efter gældende retningslinjer. Tumor fikserer til næste dag. Makroskopisk beskrivelse Resektat markeres på overfladen med tusch eller andet farvestof. Mål af resektat i 3 dimensioner. Tumors mål i 3 dimensioner (i alle fald mindst det største mål). Afstand fra tumor til nærmeste resektionsrand (konfirmeres mikroskopisk). Ved diskrepans mellem mikroskopisk og makroskopisk mål benyttes det mikroskopiske mål. Makroskopisk ekstraglandulær ekstension. Tumors natur: Solitær eller multifokal. Tumors udseende: Velafgrænset/dårligt afgrænset Kapselbeklædt/ikke kapselbeklædt Udseende af snitflade Beskrivelse af evt. udførselsgang. Hvis en større nerve er reseceret, bør denne være markeret af kirurgen. Tilstedeværelse/fravær af lymfeknuder i resektat. Udtagelse af vævsblokke Repræsentative snit fra tumor med relation til resektionsrande, 1 blok per 10 mm Snit fra lymfeknuder i glandel eller ekstraglandulært Blokke fra markerede nerveresektionsrande Blokke fra forandringer i øvrigt. Halsdissektionspræparater i forbindelse med spytkirtelkarcinomer behandles efter gældende retningslinjer. Mikroskopisk vurdering Histologisk klassifikation iht. gældende klassifikation Histologisk malignitetsgrad, hvis relevant Tilstedeværelse/fravær af nerveinvasion Tilstedeværelse/fravær af karinvasion Tilstedeværelse/fravær af kapsel Afstand til resektionsrande: Frie: Mikroskopisk > 5 mm, ikke-tilstrækkelige: </= 5 mm. 17

18 Ændringer i makroskopisk normalt spytkirtelvæv (Proliferations indeks ved hjælp af Ki67) Kodning Tumor og lokalisation samt evt. grad kodes i SNOMED Specialfarver Anvendes efter behov. PAS +/- diastase samt alcian-blue anbefales mhp påvisning af glycogen, neutrale og sure muciner PTAH til påvisning af onkocytter. Forlænget inkubationstid anbefales. Immunhistokemi og molekylær patologi Op til den enkelte undersøger. Konklusion/Resumé Maligne epiteliale spytkirteltumorer er patoanatomisk karakteriseret ved en udtalt heterogenecitet mht. klassifikation og malignitetsgradering. Tumorerne bør derfor undersøges på centrene af en erfaren spytkirtelpatolog. Histologisk klassificeres tumorerne hovedsagelig på HE snit idet immunhistokemi har begrænset værdi. Proliferationsraten har prognostisk betydning hvorfor us. med Ki67 anbefales. Frysesnit anbefales til vurdering af forhold ved resektionsrande, spredning til lymfeknuder og evt. n. facialis. Den makroskopiske vurdering og udtagelse af snit bør foregå standardiseret. Mikroskopisk beskrivelse skal indeholde tumortype og evt. malignitetsgrad, evt. kar - og nerveinvasion samt forhold ved resektionsrande. 18

19 6. BEHANDLING 6.1. VALG AF PRIMÆR BEHANDLING Kirurgi Kirurgi er den primære behandling af maligne spytkirteltumorer, og operationen bør foretages på et af de onkologiske hoved-halskirurgiske centre. Omfanget af den kirurgiske behandling er afhængig af tumorens lokalisation, histologiske type og tumorstadie, og radikal fjernelse af tumor og evt. rekonstruktion bør tilstræbes ved det primære indgreb. Glandula parotis Maligne tumorer i glandula parotis behandles oftest med total parotidektomi med bevarelse af nervus facialis hvis muligt. For at kunne foretage et adækvat kirurgisk indgreb er der flere faktorer, der skal tages hensyn til. Det er derfor vigtigt, at der foreligger en grundig præoperativ vurdering med relevant billeddiagnostik og cytologisk udredning samt en klinisk stadiebestemmelse. Lokalisationen af tumor bestemmer delvis omfanget af det kirurgiske indgreb. Total parotidektomi bør foretages ved tumorer lokaliseret i den dybe lap, ved højmaligne tumorer, hvor risikoen for intraglandulær adenopati er stor [52,57], samt hvor der er præoperativ facialisparese [58,59]. Superficiel parotidektomi bør kun foretages hos patienter med små mobile lavmaligne tumorer lokaliseret til den superficielle lap [60]. Glandula submandibularis Behandlingen af maligne tumorer i glandula submandibularis er baseret på tumorstørrelse og sygdomsstadie og histologiske type. Den estimerede risiko for N-sygdom, som er afhængig af T-site og den histologiske type, ligger mellem 33-60% [61]. Analogt med resektion af nervus facialis ved maligne parotistumorer bør der kun foretages resektion af de større nerver (ramus marginalis, nervus lingualis og nervus hypoglossus) ved makroskopisk tegn på indvækst i disse. De små spytkirtler Kirurgisk behandling af de maligne små spytkirteltumorer er ofte mere simpel. Ca. 45% af de maligne små spytkirteltumorer er lokaliseret i mundhulen og hyppigst i ganen [62]. Kirurgisk excision med resektionsmargen på 5 mm eller mere er ofte tilstrækkelig behandling. Ved store tumorer, hvor rekonstruktion er nødvendig, skal dette foretages i forbindelse med det primære indgreb. For de små spytkirtlers vedkommende er metastasering til regionale lymfeknuder sjældent, og der foreligger ingen litteratur vedr. holdninger til behandling af halsens lymfeknuder [63] NERVUS FACIALIS Ved kirurgisk resektion af maligne tumorer i parotis er beslutningen om resektion af nervus facialis et kontroversielt emne. Overvejelserne er dels relateret til radikaliteten af det operative indgreb, dels af hensyn til en eventuel nerverekonstruktion i forbindelse med det ablative indgreb. 19

20 Med hensyn til radikalitet angives i litteraturen [60,64] involvering af nervus facialis i op til 25% af maligne parotistumorer, og fundet angives som prognostisk faktor for lokalrecidiv og fjernmetastaser [65], om end der ikke findes valide data, der dokumenterer signifikant forskel i lokalrecidiv relateret til involvering af facialisnerven. Involvering af nerven kan ses ved alle histologiske typer af spytkirtelkarcinom, men er hyppigst ved adenoidcystisk karcinom og mucoepidermoidt karcinom [66,67]. De fleste maligne parotistumorer er - som de benigne - lokaliseret i den superficielle lap af spytkirtlen. Størstedelen af tumorer kan således fjernes makroskopisk radikalt uden at foretage resektion af nerven - eller i hvert tilfælde uden at resecere hovedstammen. Såvel National Comprehensive Cancer Network guidelines (www.nccn.org) som European Institute of Oncology (IEO) guidelines anbefaler en klinisk praksis, hvor man bevarer nervus facialis med mindre: 1) der er præoperativ facialisparese 2) der er makroskopisk præoperativ involvering af nerven, hvilket umuliggør en radikal frilægning af nerven. Såvel tilfælde henhørende under 1) og 2) som alle tilfælde med mikroskopisk nerveinvolvering indikerer postoperativ radioterapi. Når der foretages resektion af nerven, er de fleste forfattere [59,68,69] fortalere for en nerverekonstruktion i samme seance som den ablative kirurgi. Teknisk er det lettere at foretage nerve-grafting i forbindelse med tumorablationen, hvor nervegrenene er frilagt. I få tilfælde kan der foretages direkte end-to-end anastomose, men ofte foretages grafting med nervevæv. Nervus auricularis magnus, der ligger i operationsfeltet, er i de fleste tilfælde anvendelig hertil. Postoperativ radioterapi - der altid er indiceret ved involvering af nervus facialis - vil gøre en sekundær rekonstruktionsprocedure vanskelig. De fleste forfattere er enige om, at postoperativ radioterapi ikke influerer på resultatet af primær nerverekonstruktion, enkelte publikationer argumenterer dog for det modsatte synspunkt [70]. Det er vigtigt, at operatøren, der foretager det ablative indgreb, også mestrer den rekonstruktive nervetransplantationskirurgi, eller at indgrebet planlægges i et team, hvor såvel ablation som rekonstruktion beherskes. 20

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion.. DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Nationale retningslinjer vedrørende Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Udredning, behandling og efterkontrol Udarbejdet af udvalg nedsat af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi og

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Pakkeforløb for hoved- og halskræft

Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- halskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007

Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT 2008 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007 Godkendt af Kræftstyregruppen, december 2007 Det faglige grundlag

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen

Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen 3. udgave Version 8. marts 2016 Behandling af planocellulært karcinom i mundhulen Nationale retningslinjer DAHANCA og Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi 2003, 2016 Tilgængelig i pdf format på www.dahanca.dk

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaTeCaData Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2013-2014 1.januar 2013-31.december 2014 Version 3 Marts 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere