Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)"

Transkript

1 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group

2 Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation... 5 Symptomer, forløb og prognose... 7 Attenuated FAP (AFAP)... 7 Diagnose... 8 Behandling... 9 Kontrol...13 Profylaktisk undersøgelse af risikopersoner...14 Registrering...16 Klinisk genetisk rådgivning...17 Patientforening...18 Overlæge, dr. med. Steffen Bülow Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group

3 Sygdommen Definition Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en arvelig sygdom forårsaget af en defekt i apc-genet på kromosom 5, som er karakteriseret ved udvikling af fra 100 til flere tusinde kolorektale polypper af typen adenomer, samt adskillige ekstrakoloniske manifestationer. Uden behandling udvikles kolorektalt adenokarcinom hos alle patienter. Hyppighed Incidensraten er 1,3 per million indbyggere eller ca. 1:7 000 fødsler per år, hvilket svarer til, at FAP nydiagnosticeres hos 5-10 danskere årligt. Kolorektal cancer på baggrund af FAP udgør nu kun 0,1 % af alle tilfælde af kolorektal cancer. Der var ved udgangen af 2008 registreret 191 familier med i alt 586 polyposepatienter her i landet, hvoraf 288 er i live. Arvelighed Sygdommen er autosomal dominant arvelig, således at et barn af en patient med polypose vil have 50 % risiko for at arve sygdommen. I de fleste familier nedarves sygdommen fra generation til generation, men omkring hver femte tilfælde opstår ved nymutation. Børn af formodede mutanter har samme risiko for at arve sygdommen som børn af patienter, i hvis familie der er mange polyposetilfælde. Penetransen er ca. 95 %, men i praksis springer sygdommen aldrig en generation over. Sygdomsgenet er lokaliseret til kromosom nr. 5 (q21-q22). I de fleste polyposefamilier med flere afficerede medlemmer er det lykkedes at identificere den specifikke mutation ved DNA analyse, og i disse familier kan risikopersoner tilbydes undersøgelse af, om de er genbærere. Kolorektale adenomer Adenomerne kan udvikles i den tidlige barnealder, men opstår hyppigst i års alderen. De opstår sjældent efter 40 års alderen, men er dog i enkelte tilfælde set opstå op mod det 60. år. Uden behandling udvikles der hos alle polyposepatienter et eller flere karcinomer år efter adenomernes opståen. Antallet af adenomer varierer fra godt hundrede til med et gennemsnit omkring 1000, og alle afficerede har adenomer i rectum. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 3

4 Ekstrakoloniske manifestationer Desmoider er den alvorligste ekstrakoloniske manifestation. Desmoider er fibromatøse tumorer, som opstår i fascie, muskler eller aponeuroser og ses hos op mod 10 % af polyposepatienter. De kan udvikles i bugvæggen, intra- eller retroperitonealt, eller på ekstremiteterne. Desmoider kan blive meget store og viser en udtalt tendens til lokalt invasiv vækst, men de er principielt benigne og metastaserer aldrig. De ses hyppigst i abdominale cikatricer og i tyndtarmskrøset, og sidstnævnte kan forårsage obstruktion af tyndtarmen eller ureteres. Ventrikelpolypper I ventriklen ses tre typer polypper: Fundic gland polyposis udvikles hos halvdelen af patienterne. Ved gastroskopi ses op til flere hundrede få mm store kuplede sessile polypper i fundus og corpus ventriculi. Biopsi viser cystisk dilaterede fundusglandler uden dysplasi, og da disse polypper ikke er neoplastiske er kontrol unødvendig. Solitære hyperplastiske polypper kræver heller ikke kontrol, medens kontrolgastroskopi er indiceret efter fund af adenomer, som er præmaligne. Der er dog kun forekommet ét tilfælde af ventrikelcancer blandt danske polyposepatienter. Duodenale polypper Næsten alle polyposepatienter har eller udvikler adenomer i duodenums andet og øverste del af tredje stykke. Typisk ses fra få op til omkring 50 sessile, hvidlige, landkortagtige polypper, især lokaliseret til slimhindefolderne. Nogle få har ikke endoskopisk synlige polypper, men biopsi viser ofte mikroadenomer. Polypperne varierer i størrelse fra få mm til flere cm og der er oftest tale om tubulære adenomer. Dysplasigraden varierer fra let over moderat til svær dysplasi i sjældne tilfælde. Duodenale adenomer indebærer en vis risiko for udvikling til karcinom, som er stigende med dysplasigraden. Med tiden øges både størrelsen og dysplasigraden. Det anbefales derfor, at polyposepatienter fra 25 års alderen får foretaget gastroskopi (med både ligeudkiggende og sidekiggende endoskop) med eftersyn af duodenum til og med 3. stykke. Hvis der findes polypper tages der multiple biopsier, og såfremt der ikke er synlige polypper tages der multiple randombiopsier fra slimhindefolderne i 2. stykke. Ved anvendelse af en kombination af endoskopiske og histologiske variable Spigelman klassifikation (se overfor) kan duodenal adenomatose inddeles i 4 stadier med stigende risiko for malign udvikling, og klassifikationen danner grundlag for et kontrolprogram. 4 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

5 Spigelman klassifikation Værdi Score Antal polypper Størrelse af polypper i mm Histologisk type Dysplasigrad Samlet score: Spigelman stadium Ingen polypper polypper polypper 2 > 20 polypper 3 Ingen polypper mm mm 2 > 10 mm 3 Ingen adenomer 0 Tubulære adenomer 1 Tubulo-villøse adenomer 2 Villøse adenomer 3 Ingen dysplasi 0 Let dysplasi 1 Moderat dysplasi 2 Svær dysplasi 3 xx Score 0 : Stadium 0 Score 1-4 : Stadium I Score 5-6 : Stadium II Score 7-8 : Stadium III Score 9- : Stadium IV Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 5

6 Tyndtarmspolypper Adenomer ses af og til, oftest i ileum. På grund af den sjældne forekomst er der generelt ikke indikation for profylaktisk undersøgelse af tyndtarmen, men ved uforklarlig anæmi anbefales kapselenteroskopi. I terminale ileum ses hyppigt benign multifokal lymfoid hyperplasi, som kan ligne slimhindepolypper. Epidermoidcyster Polyposepatienter kan udvikle multiple subkutane epidermoidcyster, især i ansigtet, hårbunden eller på ekstremiteterne. Cysterne minder klinisk om ateromer og er helt benigne. Påvisning af multiple epidermoidcyster hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Osteomer Klinisk påviselige osteomer kan udvikles i ansigtsskelettet eller de lange rørknogler. Osteomerne er i sig selv uden betydning og bliver ikke maligne, men påvisning hos en risikoperson er et tegn på fremtidig polyposeudvikling. Tandanomalier Overtallige tænder og odontomer ses hyppigt ved FAP. CHRPE (Congenital Hypertrophy of the Retinal Pigment Epithelium) Langt de fleste polyposepatienter har medfødte hyperpigmenterede områder i retina, som kan påvises ved oftalmoskopi. Andre sjældne cancertyper Papillifert thyreoideakarcinom ses hos ca. 1 % af især kvindelige polyposepatienter. Prognosen er særdeles god, hvorfor der ikke er indikation for profylaktisk undersøgelse af thyreoidea. Hepatoblastom ses hyppigere i polyposefamilier end i baggrundsbefolkningen, og forekommer især i den tidlige barnealder. 6 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

7 Symptomer, forløb og prognose Polypose giver oftest ingen symptomer. Blødning, slimafgang per anum, diaré og lette abdominalsmerter ses dog - og særlig hyppigt, når en cancer er udviklet. Det spontane og ubehandlede forløb ved FAP kan opdeles i 4 stadier: Det prækliniske stadium, adenomstadiet (bestående af en latent og en manifest del), og karcinomstadiet. Den gennemsnitlige alder er 17 år for udvikling af adenomer, 34 år for det første tarmsymptom, 35 år for diagnose af FAP, 40 år for diagnose af kolorektal cancer og 44 år for død af kolorektal cancer. Prognosen (over all 10-year survival) i Danmark er aktuelt 94 % efter operation af asymptomatiske patienter fundet ved profylaktisk undersøgelse. Overlevelsen adskiller sig dermed ikke fra baggrundsbefolkningen, hvilket skyldes, at hyppigheden af kolorektal cancer blandt opsøgte asymptomatiske kun er 3 %. Hos patienter, som har fået stillet diagnosen FAP på grund af symptomer ses derimod kolorektal cancer hos 67 % med en deraf følgende dårligere prognose. Forskellen i overlevelse demonstrerer effekten af den opsøgende undersøgelse og behandling. Attenuated FAP (AFAP) AFAP (dvs en afsvækket form) kan forekomme hos enkelte medlemmer i familier med klassisk FAP, men ses også som gennemgående træk i nogle få familier. Sammenlignet med klassisk FAP opstår de kolorektale adenomer senere, antallet er mindre, og adenomerne er ligeligt fordelt i colon-rectum. Risikoen for kolorektal cancer er også mindre, og cancer udvikles i en højere alder end ved klassisk FAP. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 7

8 Diagnose Colon og rectum Diagnosen polypose stilles ved sigmoideoskopi med fleksibelt skop. Der er hos asymptomatiske risikopersoner ikke indikation for koloskopi, idet adenomerne næsten altid udvikles først i rectum. Findes der polypper fjernes flere af disse til histologisk undersøgelse for at sikre, at det drejer sig om adenomer, idet mulige differentialdiagnoser er juvenil polypose, Peutz-Jeghers syndrom eller pseudopolypose ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Når adenomdiagnosen er sikret foretages der koloskopi med polypektomi. På basis af polyppernes antal, stør- relse og dysplasigrad kan der herefter foretages en samlet vurdering af sygdommens aktuelle sværhedsgrad med henblik på planlægning af behandlingsmetode og -tidspunkt. Desmoid Ved klinisk mistanke om desmoid (udfyldning i bugvæggen, intraabdominalt eller i periferien) verificeres diagnosen ved perkutan biopsi vejledt af ultralyd- eller CT skanning. Sidstnævnte anvendes til bedømmelse af udbredning og relation til naboorganer, medens MR skanning er den bedst egnede metode til at bedømme graden af vækst. 8 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

9 Behandling Kirurgisk behandling i form af kolektomi er den eneste behandling, som effektivt kan hindre fremtidig cancerudvikling. Kemoterapi og strålebehandling har ingen kurativ effekt. Klassisk FAP Voksne bør opereres snarest efter at diagnosen er stillet. Børn opereres sædvanligvis i års alderen og i den alder overstås operationen let. Der er ikke grund til at operere tidligere, med mindre der er generende tarmsymptomer, idet risikoen for cancerudvikling først begynder at stige omkring det 18. år. Det præcise tidspunkt for operation af børn vælges i samråd mellem patienten, forældrene og kirurgen ud fra bl.a. hensyn til skolegang, uddannelse og andre personlige forhold. Der er ikke grund til inden kolektomi at forsøge at oprense rectum for adenomer, da man ofte efter kolektomi ser langvarig spontan remission af disse. AFAP Behandlingsmetoden og tidspunktet afhænger af adenomantallet. Som hovedregel anbefales kolektomi, men i udvalgte tilfælde med et begrænset antal adenomer kan gentagne koloskopier med fjernelse af alle polypper komme på tale. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 9

10 Operationsmetoder Kolektomi med ileorektal anastomose (IRA) indebærer, at godt 12 cm af rectum efterlades og anastomoseres til terminale ileum. I forbindelse med anlæggelse af anastomosen tilstræbes det at excidere adenomer i de øverste cm af rectum for at undgå adenomvækst i selve anastomosen. Ved laparoskopisk operation kan der foretages præoperativ endoskopisk spotmarkering af delingsniveauet samt fjernelse af de nærmeste polypper. Den postoperative mortalitet i Danmark har siden tresserne været 0 og komplikationsfrekvensen er lav, især hos unge patienter. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er næsten 0. Umiddelbart efter operationen vil patienten have hyppig tynd afføring, men allerede efter få måneder har patienten grødet afføring 2-3 gange dagligt. Evt. behandles symptomatisk med loperamid (Imodium, Travello, Propiden ) og/eller Husk med kalk. Efter operationen skal patienten kontrolleres livslangt med regelmæssig sigmoideoskopi inkl. fjernelse af nye polypper > 5 mm, medens der ikke er indikation for at fjerne alle synlige små polypper pga. risikoen for udbredt ardannelse og deraf følgende afføringsproblemer. Uden kontrol vil næsten alle IRA patienter udvikle rectumcancer, men trods kontrol er der en kumuleret risiko for cancerudvikling på 32 % efter 40 år. En rectumcancer efter IRA vil dog forudsat regelmæssig endoskopi næsten altid blive diagnosticeret i et tidligt stadium og prognosen er derfor god. Proktokolektomi med ileoanal j-pouch (JP) indebærer fjernelse af både colon og rectum med bevarelse af den anale sfinkter. De nederste ca. 30 cm af terminale ileum omdannes til et J-formet reservoir (J-pouch), som anastomoseres til anus. Ved denne metode reduceres risikoen for fremtidig polypdannelse i rectum meget betydeligt, men ikke totalt. Ulempen ved metoden er, at operationen næsten altid må udføres i to seancer, idet der ved 10 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

11 konstruktion af pouchen anlægges en midlertidig ileostomi for at nedsætte risikoen for infektiøse komplikationer. Ileostomien nedlægges ved en fornyet operation 3 måneder senere. Det endelige funktionelle resultat opnås gradvist efter 6-12 måneder og indebærer bevarelse af fuld kontinens og i gennemsnit 4-5 daglige afføringer uden imperiøsitet hos mere end 90 %. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er < 1 %. Total proktokolektomi med fjernelse af sfinkterapparatet og permanent ileostomi anvendes nutildags kun ved anal sfinkterinsufficiens og hos de få patienter, som allerede har udviklet en lavtsiddende rectumcancer. Risikoen for peroperativ nervelæsion med deraf følgende seksuel dysfunktion eller vandladningsgener er noget større end ved JP. Valg af operationsmetode bør ske i samråd med og efter grundig information af patienten (patientinformationsbrochure) på basis af patientens alder, endoskopiske og histologiske fund, familieanamnesen (herunder antallet af kolorektale adenomer hos de nærmeste afficerede familiemedlemmer) og lokalisationen af patientens mutation i apc-genet. Hos kvinder er fertiliteten efter JP (men ikke IRA) let nedsat, men dog i langt mindre grad end ved ulcerøs kolit. Fertilitetsproblemet bør drøftes med patienten, og i nogle tilfælde kan IRA vælges som en midtertidig løsning, indtil en konvertering til JP når patienten har fået sine ønskede børn. De generelle retningslinier er: IRA: Patienter under ca. 25 år med højst ca. 20 rektale adenomer < 5 mm og en familieanamnese forenelig med en fredelig fænotype, herunder AFAP. JP: Patienter, som ikke opfylder kriterierne for IRA, samt alle med mutation i codon Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 11

12 Behandling af ekstrakoloniske manifestationer Desmoider i bugvæggen og i periferien kan excideres med relativt lav recidivhyppighed. Elektiv kirurgisk fjernelse af intra- eller retroperitoneale desmoider er oftest teknisk umulig på grund af diffus vækst omkring større centrale kar og frarådes derfor generelt, idet alvorlige per- og postoperative komplikationer er hyppige og recidivtendensen meget høj. I tilfælde af tyndtarmsileus anbefales det at undlade forsøg på resektion af desmoidet og i stedet anlægge en eller flere tyndtarms-bypass. Ureterkompression kan nødvendiggøre oplæggelse af J-J kateter. Elektiv medicinsk behandling af store intra- eller retroperitoneale desmoider kan forsøges med en kombination af sulindac (Clinoril ) 200 mg x 2 (aktuelt ikke på markedet i Danmark, men kan skaffes gennem Merck) og Tamoxifen 20 mg x 1, som i mange tilfælde har effekt. Ved manglende virkning kan man hos patienter med et stort og voksende desmoid, som afklemmer tyndtarmen og evt. ureteres, overveje egentlig cancerkemoterapi. Ventrikeladenomer bør forsøges fjernet endoskopisk (varm slynge eller argon beaming). Duodenale adenomer behandles i udvalgte tilfælde endoskopisk med argon beaming, men i de fleste tilfælde er kontrol alene tilstrækkelig (se overfor). Ved Spigelman grad IV eller blot svær dysplasi kan behandling med celecoxib forsøges, forudsat at endoskopisk ultralydscanning ikke giver mistanke om invasiv vækst, men som alternativ bør kirurgisk behandling drøftes med patienten. Behandlingen består i pancreasbevarende duodenektomi, dvs. en modificeret Whipples operation, som udføres på Rigshospitalet, afd. C. Duodenalt karcinom behandles med pancreatico-duodenektomi a. m. Whipple. Osteomer Radiologisk påviste få mm store osteomer i ansigtsskelettet kræver ingen behandling, medens store klinisk påviselige osteomer kan fjernes kirurgisk, såfremt de giver funktionelle eller kosmetiske problemer. Epidermoidcyster kan excideres. 12 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

13 Kontrol Gastroduodenale adenomer Ventrikeladenomer bør fjernes og kontrolleres med gastroskopi med 1-2 års mellemrum afhængig af størrelse og dysplasigrad. Duodenale adenomer Intervallet mellem kontrolgastroskopier med biopsier afhænger af Spigelman stadiet: Stadium 0: 5 år. Stadium I-II: 3 år. Stadium III: 1-2 år. Behandling med celecoxib (Onsenal ) 400 mg x 2 kan overvejes. Stadium IV: Endoskopisk ultralydsskanning for at udelukke invasiv vækst, og herefter behandling med Onsenal 400 mg x 2. Hvis der ved ny gastroskopi med biopsier efter 3 måneder findes uændrede forhold bør patienten tilbydes profylaktisk kirurgisk behandling. Samme program anbefales ved svær dysplasi alene. Desmoid Kontrol af vækst anbefales med 3-6 måneders mellemrum ved klinisk undersøgelse og CT skanning, evt. suppleret med MR skanning. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Efter IRA Omkring 3 måneder efter operationen foretages den første sigmoideoskopi efter udrensning med klyx 240 ml umiddelbart inden undersøgelsen. Der påvises ofte en spontan regression af adenomerne, der kan vare flere år. Det anbefales kun at fjerne polypper > ca. 5 mm ved elkoagulation eller argon beaming. De største polypper sendes til histologisk undersøgelse. Herefter anbefales regelmæssig og livslang endoskopisk kontrol med intervaller fra 3 til højst 12 måneder, afhængig af antal, størrelse og dysplasigrad. Som tidligere nævnt bør man ikke tilstræbe en totalt polypfri rectum, da multiple koagulationer på langt sigt giver risiko for funktionelle problemer på grund af tiltagende ardannelse, samt vanskeligheder ved evt. reoperation med konvertering til JP. Ved tiltagende rektal polypose kan forsøges behandling med Onsenal 400 mg x 2. Udvikles der svær dysplasi bør snarlig rectumfjernelse og konvertering til JP overvejes. Fertiliteten er ikke nedsat efter IRA, og graviditet og fødsel forløber normalt. 13

14 Efter JP På grund af risikoen for adenomdannelse i pouchen og i den pouch-anale anastomose anbefales livslang kontrol én gang årligt med fleksibelt endoskop og rektaleksploration. Udrensning sker med klyx 240 ml givet umiddelbart inden undersøgelsen. Ved tiltagende polypose i pouchen kan overvejes behandling med Onsenal 400 mg x 2. Efter JP er fertiliteten nedsat, formentlig på grund af adhærencedannelse. Som hovedregel tilrådes fødsel ved sectio for at undgå risikoen for sfinkterruptur og deraf følgende inkontinens. Profylaktisk undersøgelse af risikopersoner Når polypose er konstateret bør patienten og hans/hendes søskende, børn > 10 år samt forældrene (risikopersonerne) tilbydes genetisk rådgivning og DNA analyse. 1. Familier med kendt apc-mutation Risikopersonen henvises til klinisk genetisk rådgivning på et af de regionale kliniske genetiske centre (Odense Sygehus, Århus Universitetshospital, Vejle Sygehus, samt i Østdanmark i Polyposeregistret på Hvidovre Hospital). I forbindelse med den første samtale tilbydes DNA analyse som med 100 % sikkerhed kan afklare, om den pågældende er genbærer eller ej, og der tages evt. blodprøve. Når svaret foreligger informeres risikopersonen af den kliniske genetiker om resultatet og konsekvenserne i forbindelse med en fornyet samtale. Ikke-genbærere kontrolleres ikke yderligere med endoskopi, medens genbærere henvises til en af de fire kirurgiske afdelinger (Hvidovre, Odense, Århus og Ålborg) 14 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

15 som varetager behandling af FAP mhp sigmoideoskopi én gang årligt indtil adenomudvikling. Ved AFAP påbegyndes sigmoideoskopi i 12 års alderen. I 15 års alderen udføres koloskopi, som fra 20 års alderen bør udføres én gang årligt og livslangt, eller til kolektomi. Den kombinerede klinisk genetiske rådgivning og DNA analyse kræver kaution til den regionale klinisk genetiske afdeling. Kautionen søges af den praktiserende læge eller den lokale kirurgiske afdeling. Når kautionsbevillingen foreligger, fremsendes den sammen med en henvisning til den regionale klinisk genetiske afdeling (se adresseliste på side 17). 2. Familier uden kendt mutation Risikopersoner følges med sigmoideoskopi hvert andet år fra omkring 10 års alderen. Ved den første undersøgelse foretages blot eftersyn af de nederste ca. 10 cm for at vænne barnet til undersøgelsen. Profylaktisk regelmæssig sigmoideoskopi tilrådes derefter udført hvert andet år til det 40. år og herefter med 3-5 års mellemrum til det 60. år, hvorefter risikoen for adenomudvikling er så ringe, at kontrollen kan ophøre. Undersøgelsen foretages ambulant efter udrensning med 240 ml klyx to timer før skopien. Undersøgelsen kan foretages i kirurgisk speciallægepraksis eller på en kolorektalkirurgisk afdeling. Polyposeregistret udbeder sig resultatet (kopi af journalkontinuation) tilsendt per fax på: Der er ikke grund til primært at foretage koloskopi, da adenomerne næsten altid udvikles først i rectum - koloskopi udføres derfor først, når der er udviklet adenomer over rectumniveau. Da sygdommen som nævnt aldrig springer en generation over, er der kun grund til at undersøge børn af en patient med polypose, og ikke børnebørn. Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 15

16 Registrering Polyposeregistret på Hvidovre Hospital blev oprettet i 1971 og ledes af overlæge, dr. med. Steffen Bülow. Helle Højen er registrets sekretær. Registret omfatter oplysninger om alle danske polyposepatienter og disses familiemedlemmer. Formålet med registret er: at koordinere den forebyggende undersøgelse og behandling af medlemmer af polyposefamilier, således at alle der kan have arvet sygdommen bliver undersøgt og opereret i tide. at tilbyde information og rådgivning om sygdommen til polyposepatienter, deres familiemedlemmer og til læger. at fungere som basis for forskning i sygdommen. Registret deltager i internationalt samarbejde gennem medlemskab i International Society of Gastrointestinal Hereditary Tumours (InSiGHT). Polyposeregistret henvender sig ikke uopfordret direkte til polyposepatienter eller familiemedlemmer, kun via egen læge eller lægerne på den behandlende afdeling. Oplysningerne i registret anvendes udelukkende til ovennævnte formål og oplysninger om enkeltpersoner videregives ikke til andre end lægelige instanser uden tilladelse fra patienten selv. Registret er godkendt af Videnskabsetisk Komité og af Datatilsynet. Registret udbeder sig venligst løbende oplysninger fra egen læge eller den behandlende kirurg om ny udvikling (fx operation) hos patienterne, således at registret kan holdes løbende opdateret. En patientinformationsbrochure er udarbejdet i samarbejde mellem Polyposeregistret og Kræftens Bekæmpelse. Brochuren kan rekvireres i Polyposeregistret, og den kan også læses på Kræftens Bekæmpelses website Polyposepatienter, familiemedlemmer og læger er velkomne til at henvende sig om polyposespørgsmål til: Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk sektion, afsnit 435 Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre Tlf Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

17 Klinisk genetisk rådgivning Henvisning til klinisk genetisk rådgivning afhænger af patientens bopæl: Region Midtjylland Århus Universitetshospital og Århus Sygehus Klinisk Genetisk afdeling Nørrebrogade 44, bygning Århus C. Tlf.: Fax: Region Syddanmark Sygehus Lillebælt Vejle Klinisk Genetisk afdeling Kabbeltoft Vejle Tlf.: Fax: Region Syddanmark Klinisk Genetisk afdeling Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C. Tlf.: Øst for Storebælt Polyposeregistret Gastroenheden, Kirurgisk Sektion Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 17

18 Patientforening Interessegruppen FAP er oprettet under stomiforeningen COPA med støtte af Kræftens Bekæmpelse. Formålet er at skabe et forum, hvor fælles problemer og spørgsmål om polypose kan drøftes. Henvendelse til gruppen kan ske til: Susanne Jakobsen, Elsdyrvej 15, 6000 Kolding, Oplysninger findes også hos Kræftens Bekæmpelse på 18 Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

19 Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group 19

20 Hvidovre Hospital Kettegårds Allé Hvidovre Udarbejdet af: Steffen Bülow afs. 435 HVH Layout: Zofia Kruszona, UUA-046 Tryk: Kopiafd. HVH 11/2009 CF

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Anlæggelse af J-Pouch

Anlæggelse af J-Pouch Anlæggelse af J-Pouch Århus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P260 Tlf. +45 7846 7537 Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C www.afdp.auh.dk J-pouch anlæggelse og forløb Formålet med denne patientinformation

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Kræft i tyktarm og endetarm

Kræft i tyktarm og endetarm Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm og endetarm Diagnostik og screening Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 DCCG, 2011 Grafisk produktion:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk

Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende. Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033. www.vhl-danmark.dk Udgivet af: Foreningen for VHL Patienter og Pårørende Fiskervejen 10 4000 Roskilde Tlf.: 4675 7033 www.vhl-danmark.dk Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Om kromosomer og gener... 7 Hvilke symptomer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis ulcerosa, Crohns Sygdom og andre relaterede tarmsygdomme Det lægelige Råd Overlæge dr. med., Pia Munkholm Overlæge dr. med., Jan Fallingborg

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Informationshæfte Colitis ulcerosa

Informationshæfte Colitis ulcerosa Informationshæfte Colitis ulcerosa Indholdsfortegnelse Forord...3 Colitis ulcerosa...4 Hvad er colitis ulcerosa?...4 Hvad er colon og dens funktion?...5 Ændres colons funktion ved colitis ulcerosa?...5

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere