Caseformulering i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caseformulering i praksis"

Transkript

1 ARTIKEL 2 AF ANEGEN TRILLINGSGAARD, ANNA WEJDEMANN, ELLEN STENDERUP OG BIRGIT ALSINGER Caseformulering i praksis I den anden af to artikler formidles forfatternes erfaringer med caseformulering og denne metodes potentielle rolle i udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser At udarbejde en caseformulering kan sammenlignes med en filtreringsproces, hvor man på baggrund af forskellige informationer søger at identificere de mest afgørende for forståelsen af de aktuelle vanskeligheder. En sådan filtrering af data kan kun lade sig gøre, hvis man arbejder ud fra en teoretisk model. For os har det været vigtigt at arbejde på basis af en model baseret på forskningsunderstøttet viden om børn og unges psykiske forstyrrelser. I caseformuleringsskemaet (figur 6 i foregående artikel) informerer klinikeren om forskningsbaseret viden om prædisponerende, udløsende, vedligeholdende og beskyttende faktorer i forhold til psykopatologi generelt hos børn og unge. Bogen indeholder tilsvarende skemaer for andre psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Den righoldige tekst giver uddybende information i forhold til hvert af disse grundskemaer. Denne bog har været uundværlig i vores udviklingsprojekt, som Alan Carr har været konsulent på. Udarbejdelsen af caseformulering At arbejde med caseformulering kan være en meget hjælpsom proces for såvel psykologen som familien. Man tager udgangspunkt i familiens, den unges og eventuelt skolens beskrivelse af vanskelighederne med spørgsmål om, hvad (der er problemet eller problemerne), og hvilke (der skal fokuseres på). Derefter spørges til prædisponerende faktorer/sårbarhedsfakto- rer. Desuden spørges til forhold, som under opvæksten har fremmet udviklingen af de aktuelle vanskeligheder eller direkte udløst vanskelighederne og ført til, at familien netop nu søger hjælp. Der spørges til aktuelle forhold i hjem, skole eller behandlingssystem, som enten bidrager til at vedligeholde vanskelighederne eller forhindre dem i at blive værre. Vi mener, at kortlægningen af vedligeholdende og beskyttende faktorer er særlig vigtigt i forhold til at udarbejde en behandlingsplan. Modellen/skemaet for den psykiske forstyrrelse, man arbejder med, kan illustrere disse forskellige typer af informationer og kan vejlede informationsindsamlingen i den forstand, at man kan lade sig informere af skemaets henvisninger til faktorer, hvis indvirkning på problemstillingen, der er forskningsmæssig dokumentation for. Derved sikres, at psykologen i sin undersøgelse er bevidst om og tjekker disse forholds indvirkning. Det understøtter, at psykologen arbejder på basis af sit fags viden og ikke på basis af tilfældigheder, vanetænkning eller personlige idiosynkrasier. Der er mange måder at indhente informationer på. Først og fremmest samtale med barn og forældre og andre nøglepersoner, men også spørgeskemaer, psykologiske test, somatisk/ neurologisk undersøgelse samt oplysninger fra hospital og skole bidrager til kortlægningen, dvs. alle de typer af oplysninger, der sædvanligvis indgår i en klinisk udredning af børn og unge. Arbejdsprocessen med at udfærdige caseformuleringen viser sig ofte overraskende kompliceret. Man kan overvinde uoverskueligheden ved at blive meget systematisk i gennemgangen. Vi lavede en A3-kopi af modellen/ skemaet for den kliniske problemstilling, vi arbejdede med, og noterede inden for hver rubrik/hvert punkt direkte i skemaet. Når man har noteret de vigtigst forhold vedrørende prædisponerende, udløsende/fremmende samt vedligeholdende og beskyttende faktorer, kan man nedfælde disse i en kort sammenfatning eller kæde dem sammen i en miniteori om barnets psykiske forstyrrelser. Hvis man udarbejder caseformuleringen sammen med forældre eller barn, er det en stor fordel at have skemastrukturen enten på en tavle eller fotokopien på bordet mellem sig og familien og notere direkte. Det kan anbefales, at man udarbejder sine første caseformuleringer på basis af journalnotater, til man føler sig mere sikker i arbejdsmåden I det følgende gives tre eksempler fra vores metodeudviklingsprojekt på forskellig anvendelse af caseformulering i klinisk praksis. A) Udredning af sag med komorbiditet Tilegnelsen af caseformuleringsmetoden viste sig hurtigt at blive et skoleeksempel i learning by doing. Vi måtte videreudvikle og tilpasse metoden til vores arbejdsvilkår og patientgrupper. 28 PSYKOLOG NYT Nr

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Her præsenteres en sag kendetegnet ved høj kompleksitet. Georg, en ung mand på 15 år, opfyldte kriterierne for Aspergers Syndrom. Han var skolevægrende, havde ekstremt forskudt døgnrytme og depressive symptomer med årstidssvingninger. Han var tidligere udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man havde overvejet Aspergers Syndrom, men konkluderede, at han led af depression, og at familien havde en uhensigtsmæssig dynamik og kommunikationsstil, som bidrog til problematikken. Forståelsen af Georgs vanskeligheder som bestemt af familiemæssige problemer var stadig aktiv i dele af det professionelle netværk, da han blev genhenvist. Det blev besluttet at udarbejde en caseformulering, efter at Georg var færdigudredt, men inden udredningsresultaterne var endeligt samlet og formidlet for at skærpe behandlingsfokus, samt komme ud over den diagnostiske tænkning i en mere dynamisk retning. Den diagnostiske afklaring var nødvendig for behandlingsplanen, men ikke tilstrækkelig til at identificere de individuelle udviklingsmæssige og psykopatologiske mønstre hos netop Georg, ej heller var den tilstrækkelig til at danne en dynamisk mini-teori om Georgs vanskeligheder, som kunne udstikke temaer til behandlingsplanen. Caseformuleringen blev dannet på grundlag af gamle og nye journaloplysninger; dvs. oplysninger fra dagpleje, skole og socialforvaltning, samtaler med Georg og hans forældre, samt psykologisk undersøgelse. Aktuelle problemer: Skolevægring, isolation fra jævnaldrende og i hjemmet, forskudt døgnrytme, depressive træk og forpinthed. Mange tiltag forsøgt uden ønsket effekt. Fremskyndende faktorer (har skubbet til den depressive udvikling): Der sker en ændring omkring klasse, hvor Georg finder fagene mere kedelige. Tab af to venskaber med et par års mellemrum. Georg havde været længe om at varme op i begge venskaber, men de blev begge meget betydningsfulde for ham, og han forstod ikke årsagen til deres afslutning. Prædisponerende faktorer: Individuelle: Familiær disposition til depression og reserverthed. Passivt temperament (reserveret og selektiv i kontakten). Ujævn kognitiv profil med nedsat overblik og evne til at danne mening og sammenhæng.. Svært ved at danne og fastholde relationer. Kontekstuelle: Ideologisk betinget anti-autoritær forældrestil. Mor periodevis deprimeret Nr PSYKOLOG NYT 29

3 (medicinsk behandling). Far socialt reserveret. De store søskende var alle sene til at komme i gang med deres sociale liv, hvilket har gjort, at alle har tænkt, at Georg bare ligner de andre. Vedligeholdende faktorer: Individuelle: Forskudt døgnrytme, passivitet, manglende selvrefleksion, ujævn kognitiv profil, ingen tiltro til egen mulighed for at påvirke sit liv, negativ leveregel: Hvis jeg venter længe nok, kommer der en ændring, mangelfulde og umodne problemløsningsstrategier (undgåelse, flugt, vægring), lav muskeltonus, mangler fysisk styrke. Kontekstuelle: Behandlersystemets fokus på familiemæssige forhold som årsag til problemerne, manglende relevant forældrevejledning, udelukkende forstået Georg som velbegavet kognitive deficits ikke erkendt, forældrene har set ham som mere moden end jævnaldrende, netværket har tænkt, at han bare lignede sine ældre søskende og var længe om at komme i gang med det sociale, forældre og system magtesløse og opgivende. Beskyttende faktorer: Individuelle: Somatisk rask, gode intellektuelle ressourcer i forhold til logisk rationelle opgaver, venlig, høflig og omgængeligt gemyt, vil gerne diskutere emner som fx politik, science fiction og rollespil, har finurlig humor, som han gerne vil dele med andre, interesseret i at spille rollespil. Kontekstuelle: God omsorg og kontakt i opvæksten, god relation til ældre brødre der gerne vil ham, accepterende positiv tilgang til Georg fra forældrene, forældrene indvilliger i udredning og ønsker øget forståelse af Georg. Det krævede tilvænningstid at lære at tænke i de vertikale (udviklingsmæssige) og horisontale (kontekstuelle) akser i grundskemaet, dertil nogle drøftelser i gruppen af det forhold, at den samme faktor kan optræde i flere af rubrikkerne. Men udbyttet var klart: De dynamiske aspekter af psykopatologien blev tydeligere og det blev klart hvordan prædisponerende og konktekstuelle faktorer havde interageret og forstærket Georgs Asperger-karakteristika og sekundært hans depressive træk. Miniteori: Georg har en medfødt udviklingsforstyrrelse (Aspergers Syndrom) og depressive tendenser, som interagerer med et flerstrenget vedligeholdende system af intra-psykiske og miljømæssige faktorer. Aspergers Syndrom indebærer pr. definition kognitive deficits, der hindrede Georg i at udvikle fleksible og anvendelige problemløsningsstrategier. Det var formentlig også på grund af disse, han oplevede fagene blev mere kedelige i skolen, hvor der blev stillet større krav til egenstyring og abstraktion. Ligeledes på grund af grundlidelsen forstod han aldrig rigtigt årsagen til de to brudte venskaber. Forældrenes antiautoritære opdragelsesstil var uheldig set i lyset af Georgs behov for struktur og ydre styring. En vis forståelig resignation havde indfundet sig hos både Georg, forældrene og systemet. Forældrene, men særligt Georg, havde ringe tiltro til, at de kunne gøre noget og en det-kommer-nok -tænkning, som viste sig at være en uhensigtsmæssig strategi med undgåelse, venten, isolation og passivitet som følge. Dette tilsammen med omgivelsernes manglende forståelse af hans grundproblematik var hindrende for, at Georg og hans omgivelser kunne arbejde med depressionen, skolegangen, kontakten til jævnaldrende, den omvendte døgnrytme, faglig indlæring og fritidsaktiviteter. Behandlingens alliancepartnere er Georgs gode begavelse i forhold til logisk rationelle arbejdsopgaver, et venligt og omgængeligt gemyt, ønske om social kontakt, en anerkendende og rumlig familie og en familie, der ønskede at hjælpe og engagere sig i Georg Arbejdsprocessen med caseformulering er hypotesegenererende, som gør det muligt at lave en kvalificeret behandlingsplan, der retter sig mod de vedligeholdende og beskyttende faktorer. Det vil være oplagt at give familien psykoedukation i forhold til grundproblematikken (Aspergers Syndrom). Han skal have mere struktur og støtte i hverdagen. Man bør udfordre uhensigtsmæssige leveregler, som holder han passiv og fremme afprøvende strategier. Man bør ikke forvente emotionel forståelse, men trække på Georgs rationelle evner. Endvidere må man trække på hans få interesser, som bringer ham i kontakt med andre. Tilbyde medicinsk behandling mod depression. Caseformuleringen har tilført arbejdet med familien fokus, struktur og understøttet en fastholdelse af den erkendelse de har fået. Vi kom ud over enten/eller -problematikken og kun- 30 PSYKOLOG NYT Nr

4 ne komme med tydeligere udmeldinger til netværket om årsag(er) til vanskelighederne og fremtidigt fokus. Metoden har adskilt og ekspliciteret, hvad der var udløsende, og hvad der var vedligeholdende. I denne sag vil det sige, at forståelsen af årsagssammenhænge blev korrigeret og fokus på grundproblematikken blev etableret. Formulering af en miniteori skærper faglighed og bevidsthed om, på hvilken måde udveksling mellem behandler, patient og andre kan foregå. Det giver øget bevidsthed om, at samme faktorer kan være både prædisponerende, vedligeholdende og beskyttende og danner derfor et godt grundlag for at arbejde med familier, der skal i gang med at forstå og ændre samspillet. B) Behandlingsforløb med forældre I forbindelse med dagindlæggelse af 9 år gammel pige introduceres caseformulering i forældrearbejdet som en metode til at opsummere viden og fremme forældrenes forståelse af vedligeholdende og beskyttende faktorer. Arbejdet med caseformuleringen kommer til at danne basis for fælles forståelse af pigens vanskeligheder og bliver en aktiv del af forældrebehandlingen Pigen er normaltbegavet og diagnosticeret med svær ADHD og adfærdsforstyrrelse. Hun er ekstremt impulsiv og har en lav frustrationstærskel samt viser en svingende kontakt, indlevelse og forståelse af andre. Hun fremtræder med konstant uro, emotionelt svingende, egocentrisk og med let vakt verbal aggression. I hjemmet har der været store problemer, dels fordi hun ødelægger og gemmer ting, dels på grund af verbale overfald på familiemedlemmer. I skolen har hendes svingende og uforudsigelige aggressive adfærd været et problem både i undervisningen og i det sociale liv. Ramme: Forældrene har ønsket at få hjælp til barnet via dagindlæggelse. De har tillid til behandlingen og er indstillet på et behandlingsforløb baseret på caseformulering. Der aftales samtaler hver uge, de første gange ca. 1½ times varighed og herefter ca. 1 time. Forløbet har i dette tilfælde varet 5 måneder, hvorefter samtalerne bliver ad hoc og med fokus på at overføre den fælles forståelse (især vedrørende vedligeholdende og beskyttende faktorer). I samarbejde med forældrene noteres i caseformuleringsskemaet på whiteboard under hver samtale. Terapeuten støtter samarbejdsformen ved at være bevidst om rummets indretning og forældrenes placering i forhold til whiteboard samt ved at sidde sammen med forældrene og forholde sig undersøgende til formuleringen efterhånden som den tager form. Det psykoterapeutiske arbejde med afsæt i caseformuleringen: Man kan vælge, hvis der er behov, i tekst at dokumentere og fastholde den caseformulering, som skabes sammen med forældrene. Dette kan have en vigtig funktion i forhold til formidling til fx kolleger og bevilgende instanser eller en nødvendig funktion i forhold til journalføring og begrundelse af fokus og metodevalg i terapien. Man må dog være opmærksom på, at arbejdet med caseformulering i et terapeutisk forløb er en dynamisk proces, hvor forældrenes emotionelle og erkendelsesmæssige udbytte og udvikling er det centrale. Det er vores erfaring, at den skematiske oversigt/grundmodellen, hvor der løbende tilføjes eller ændres stikord, er mere fleksibel og bevarer åbenheden til at skabe nye sammenhænge og forståelsesmuligheder både under og efter samtalen. Når formålet primært er udredning og formidling, kan caseformuleringen sammen med forældrene være den professionelles mulighed for at lave en velunderbygget ekspertudtalelse om barnets og familiens situation efter et antal aftalte samtaler. Når formålet primært er terapeutisk, dvs. at skabe ny erkendelse, nye handlemuligheder og udvikling for barnet, kan man i stedet bruge modellen som en ramme for erfaringsopsamling i behandlingen, hvor der kan indføres ændringer og tilføjelser. Hensigten er at skabe overblik og klarhed over forældrenes mange erfaringer med barnet på et fagligt relevant grundlag, hvorefter forældrene har mulighed for at forstå problemstillingen og på et mere kvalificeret grundlag finde nye handlemuligheder. Således har vi erfaret, at man ved at validere forældrenes vigtige rolle i barnets liv, kan motivere dem til at tage udfordringen op med barnets vanskeligheder. Der arbejdes med systematisering af forældrenes erfaringer i et klientnært sprog, hvor det er forældrenes narrativ, der er central. Man kan indbygge endnu et psykoedukativt element, hvis man tilstræber, at de anvendte nøgleord eller metaforer både er meningsfulde for forældrene og relevante i forhold til den psykologiske viden, der er inden for området (i dette tilfælde omkring ADHD, adfærdsforstyrrelse og social-kognitive vanskeligheder). Hvad får forældrene ud af det? Udarbejdelse af caseformulering giver overblik over problemerne, udviklingsforløbet og den aktuelle situation. Det fastholder fokus, når der anvendes tavle til at systematisere og opsummere information, og det tydeliggør det komplekse samspil af udviklingsfaktorer. Det støtter også hukommelsen og etablerer en kronologi i det ofte lange og krisebetonede forløb, der har været med barnet. Endvidere øger det gennemsigtigheden for forældre, idet terapeuten deler med dem, hvilke informationer der er vigtige, og giver eksempler på, hvad det bliver brugt til. I den aktuelle case oplyser forældrene, at de er begyndt at opleve pigens adfærd som mere konsistent og forudsigelig. De kommer også i færre kampe og konflikter med hende, fordi de bedre forstår, hvori hendes handicap og sårbarheder består, og i hvilken sammenhænge de opstår. De har opnået bedre forståelse af deres betyd- Nr PSYKOLOG NYT 31

5 ning for hendes uhensigtsmæssige reaktioner. At bruge caseformulering som omdrejningspunkt for den psykoedukative og psykoterapeutiske proces er særligt velegnet i arbejdet med forældre, der selv har svært ved at få overblik og struktur i deres oplevelser samt svært ved at få trukket læring ud af erfaringerne, idet både terapeut og forældre støttes i at fastholde fokus i samtalen og den fælles undersøgelse. C) Behandlingsforløb med ung kvinde En ung kvinde har vedvarende spiseforstyrrelse trods langvarigt behandlingsforløb. På beslutningstidspunktet har hun afsluttet et gruppeforløb. Hun havde da tabt sig til anorektisk vægt med daglige bulimiske symptomer og restriktiv spisning. Hun var plaget af tvangstanker, men angav på trods af dette, motivation for forandring. Hun var kommet godt i gang med en uddannelse og havde opnået begyndende faglig identitet. Samtidig var hun stærkt frustreret over, at hendes ændring i behandlingsmotivation ikke betød bedring af hendes symptomer. Dette blev udgangspunktet for at tilbyde et nyt individuelt psykoterapeutisk forløb. Caseformuleringsmetoden blev præsenteret for hende med den hensigt at undersøge, hvilke faktorer i hendes liv der havde vedligeholdt problemerne, samt om den aktuelle forværring havde sammenhæng med tidligere erfaringer. Det var forhåbningen, at dette kunne bibringe hende en mere integreret forståelse af sine problemer og desuden danne grundlag for formulering af nye mål for den fortsatte psykoterapi, målrettet en bedring. Processen med caseformuleringen: Oplysninger blev indhentet ved anvendelse af A3-kopi af grundskema og noteret direkte i skemaet under to indledende samtaler. Ved efterfølgende samtale blev notaterne gennemgået, og en begyndende systematisering tog form. Herefter fælles refleksion, hvor den unge kvinde og behandler formulerede en miniteori, samt tale om, hvordan caseformuleringen kunne få indflydelse på det videre behandlingsarbejde, fx i form af afprøvning af opståede hypoteser undervejs. Aktuelt problem: Vægttabet samt tvangstanker. Prædisponerende faktorer: Individuelle: Ængstelighed som barn, stærk afhængighed af mor og angst for at miste hende. Har altid haft det lidt vanskeligt i sociale sammenhænge, legede meget alene og havde kun få kammerater. Har altid været plaget af lavt selvværd og perfektionisme. Kontekstuelle: Omtaler egen mors forhold til mad og vægt, faderens høje forventninger til hende, hvad angik præstation. Mangel på mulighed for at rumme og udtrykke følelser i hjemmet, særligt vrede følelser. Forældres problematiske ægteskab. Jalousi på fars forhold til lillebror. De fremskyndende faktorer er forældrenes skilsmisse, da patienten var teenager. Moderen fandt en ny mand og flyttede, patienten blev boende hos faderen, som reagerer voldsomt på skilsmissen. Af medfølelse for faderen og angst for, at han skulle bryde sammen, påtog hun sig det fulde ansvar for husførelsen. Hun følte sig overladt til sig selv i forhold til at håndtere egne svære følelser i forbindelse med skilsmissen. I samme periode oplevede hun at blive mobbet i skolen. Hun havde en lille vægtøgning på efterskole og begyndte at spise restriktivt samt kontrollere vægten med opkastninger efter kommentarer fra faderen på denne vægtøgning. Vedligeholdende faktorer: Individuelle: De aktuelle spiseproblemer vedligeholdes først og fremmest ved hyppige og intense negative tanker om sig selv udløst af grundlæggende lavt selvværd og angst for at fejle/vælge forkert. Patients lave selvværd sørger således for, at situationer hele tiden bliver tolket negativt. Spiseproblemerne medfører, at hendes sociale liv begrænses, hvilket bidrager til et selvværd, der i forvejen er lavt. Forholdet til begge forældre er låst uafsluttet og ubearbejdet med vrede følelser fra omkring skilsmissen og tanker om at være blevet snydt for de sidste år af sin barndom og tvunget ind i en voksen ansvarlighed for tidligt. Hun formulerer spiseforstyrrelsen som forsøg på egenomsorg, men også som aggressiv kommunikation mod forældrene og endelig som en måde at forsøge at håndtere modstridende, tilbagevendende uacceptable vrede følelser. Spiseforstyrrelsen udgjorde længe et værn mod omgivelsernes krav og forventninger, en slags trøst for de hyppige og intense forkerte tanker samt naturligvis angsten for vægtstigningen. Kontekstuelle: På den baggrund fremtræder behandlingen, som hun har modtaget gennem år, som en del af det vedligeholdende system, hvor hun på et intellektuelt plan har haft mulighed for at beskæftigede sig med de svære følelser, men samtidig undgået den direkte konfrontation med forældrene, ligesom hun undgik at udfordre den behagesyge, konfliktsky del af sig selv, der var bange for at fylde noget, og for at begå fejl. Beskyttende faktorer i patientens liv har været de trygger rammer frem til skilsmissen, et godt forhold til bedsteforældre samt en god skolegang frem til 7. klasse. Herudover det, at hun nu er i gang med en uddannelse, er i gang med at opnå faglig identitet og for første gang ønsker at blive rask. Caseformuleringen gav inspiration til ændring i behandlingsfokus, således af arbejdet med normalisering af vægt og spisemønster blev integreret i en mere sammenhængende forståelse af de faktorer i patientens liv, der holdt problemerne i gang. Det blev yderligere præciseret, hvilke faktorer der kunne udløse den spiseforstyrrede adfærd, hvilket gav anledning til målrettet at arbejde kognitivt med registrering af negative automatiske tanker (hyppighed, intensitet, hvornår de 32 PSYKOLOG NYT Nr

6 Litteratur Carr, A. (2006) Handbook of Clinical Child and Adolescent Psychology. London. Routledge. blev efterfulgt af overspisning etc.). Dette muliggjorde en tanke- og følelsesmæssige nuancering af, hvordan det komplekse netværk af negative tanker, som spillede sammen med den følelsesmæssige og fysiologiske tilstand. Det blev herefter meningsfuldt at samarbejde omkring copingstrategier i form af at rumme og udholde negative tanker uden at handle på dem, udsætte overspisninger samt afledning og minimering af udløsende situationer. Efter gennemgang af modellen blev det tydeligt, hvordan patienten kom i kontakt med svære følelser opstået i forbindelse med skilsmissen, hvordan hun koblede dem til tidligere erfaringer om, hvordan følelser blev håndteret i familien. Hun fik ny forståelse for, hvordan angsten for at anerkende de underliggende følelser samt hendes uudviklede kompetencer på dette område holdt det negative selvbillede og hermed symptomerne i gang, og hun gik i gang med forskellige udfordringer i form af eksperimenter med at udtrykke følelser. Patienten blev i stand til at mærke, hvordan spiseforstyrrelsen gav hende mulighed for at trække sig og undgå angsten for at blive for synlig. Det blev tydeligere for hende, hvordan den manglende afslutning på barndommen eller næringen som patienten forsøgte at give sig selv via overspisningerne måske i fremtiden ville kunne håndteres mere hensigtsmæssigt. Hun blev via arbejdet med caseformuleringen og den efterfølgende behandling i stand til at reducere antallet af overspisninger og opkastninger med %, normalisere spisningen og arbejde med begyndende vægtøgning. På det psykologiske plan har patienten taget initiativ til at tale med forældrene om sine følelser i forbindelse med skilsmissen. Hun synes at være gået i gang med den proces det er at afslutte barndommen og adskille sig fra forældrene og på langt sigt overflødiggøre spiseforstyrrelsen. Ligeledes øver hun sig i at acceptere at hun er en person, der kan lave fejl uden at det skal udløse overspisninger eller betyde, at hun er et dårligt menneske. Afsluttende bemærkninger De muligheder og fordele vi ser i anvendelsen af caseformulering i udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser, kan summeres som følger. Caseformuleringen: sammenfatter den viden, man har på et givet tidspunkt om et barn eller ung med psykiske, adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige vanskeligheder. forklarer barnets vanskeligheder på måder, som er meningsfulde både videnskabeligt og i forhold til barnet, den unge og familien. er den på et givet tidspunkt bedst mulige teori om en given case, som forklarer hvorfor det præsenterede problem udvikles, hvorfor det varer ved (vedligeholdende faktorer) og hvilke beskyttende faktorer der enten forhindrer det i at blive værre eller bidrager til at løse det. hjælper til at identificere hovedområder for ændring så en individuel behandlingsplan kan formuleres, som ikke blot retter sig mod symptomerne men i lige så høj grad de vedligeholdende og beskyttende faktorer. giver et godt fælles grundlag for psykoedukation med barnet, den unge og familien kan fungere som styringsredskab i den psykoterapeutiske proces. udgør en teori, der står åben for verifikation gennem hypotesetestning og som på baggrund af nye informationer/erfaringer kan modificeres. kan indgå i såvel udrednings- som behandlingsforløb. Anegen Trillingsgaard, Anna Wejdemann, Ellen Stenderup og Birgit Alsinger er kliniske børne- og ungdomspsykologer, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions Center, Aarhus Universitetshospital Nr PSYKOLOG NYT 33

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark.

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Flerfamilieterapi Center for Spiseforstyrrelser www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Side 3...Hvorfor FlerFamilieTerapi? Side 4...Behandlingsprogrammet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016.

Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016. Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

E-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning

E-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning Leveregler og Tankefejl E-bog af Tanja Rahm Copyright: Center For Sexologisk Rådgivning Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Personlig udvikling og indsigt... 4 Dysfunktionelle leveregler... 5 Accept-levereglen...

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Depression hos unge Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Bjarke M. Jensen, Læringskomagniet Indhold Kort om diagnosen Baggrund og årsager Oplæg til pædagogisk tilgang Støtte til unge med depression

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Depression. Depressionens negative spiral

Depression. Depressionens negative spiral Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere