Caseformulering i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caseformulering i praksis"

Transkript

1 ARTIKEL 2 AF ANEGEN TRILLINGSGAARD, ANNA WEJDEMANN, ELLEN STENDERUP OG BIRGIT ALSINGER Caseformulering i praksis I den anden af to artikler formidles forfatternes erfaringer med caseformulering og denne metodes potentielle rolle i udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser At udarbejde en caseformulering kan sammenlignes med en filtreringsproces, hvor man på baggrund af forskellige informationer søger at identificere de mest afgørende for forståelsen af de aktuelle vanskeligheder. En sådan filtrering af data kan kun lade sig gøre, hvis man arbejder ud fra en teoretisk model. For os har det været vigtigt at arbejde på basis af en model baseret på forskningsunderstøttet viden om børn og unges psykiske forstyrrelser. I caseformuleringsskemaet (figur 6 i foregående artikel) informerer klinikeren om forskningsbaseret viden om prædisponerende, udløsende, vedligeholdende og beskyttende faktorer i forhold til psykopatologi generelt hos børn og unge. Bogen indeholder tilsvarende skemaer for andre psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Den righoldige tekst giver uddybende information i forhold til hvert af disse grundskemaer. Denne bog har været uundværlig i vores udviklingsprojekt, som Alan Carr har været konsulent på. Udarbejdelsen af caseformulering At arbejde med caseformulering kan være en meget hjælpsom proces for såvel psykologen som familien. Man tager udgangspunkt i familiens, den unges og eventuelt skolens beskrivelse af vanskelighederne med spørgsmål om, hvad (der er problemet eller problemerne), og hvilke (der skal fokuseres på). Derefter spørges til prædisponerende faktorer/sårbarhedsfakto- rer. Desuden spørges til forhold, som under opvæksten har fremmet udviklingen af de aktuelle vanskeligheder eller direkte udløst vanskelighederne og ført til, at familien netop nu søger hjælp. Der spørges til aktuelle forhold i hjem, skole eller behandlingssystem, som enten bidrager til at vedligeholde vanskelighederne eller forhindre dem i at blive værre. Vi mener, at kortlægningen af vedligeholdende og beskyttende faktorer er særlig vigtigt i forhold til at udarbejde en behandlingsplan. Modellen/skemaet for den psykiske forstyrrelse, man arbejder med, kan illustrere disse forskellige typer af informationer og kan vejlede informationsindsamlingen i den forstand, at man kan lade sig informere af skemaets henvisninger til faktorer, hvis indvirkning på problemstillingen, der er forskningsmæssig dokumentation for. Derved sikres, at psykologen i sin undersøgelse er bevidst om og tjekker disse forholds indvirkning. Det understøtter, at psykologen arbejder på basis af sit fags viden og ikke på basis af tilfældigheder, vanetænkning eller personlige idiosynkrasier. Der er mange måder at indhente informationer på. Først og fremmest samtale med barn og forældre og andre nøglepersoner, men også spørgeskemaer, psykologiske test, somatisk/ neurologisk undersøgelse samt oplysninger fra hospital og skole bidrager til kortlægningen, dvs. alle de typer af oplysninger, der sædvanligvis indgår i en klinisk udredning af børn og unge. Arbejdsprocessen med at udfærdige caseformuleringen viser sig ofte overraskende kompliceret. Man kan overvinde uoverskueligheden ved at blive meget systematisk i gennemgangen. Vi lavede en A3-kopi af modellen/ skemaet for den kliniske problemstilling, vi arbejdede med, og noterede inden for hver rubrik/hvert punkt direkte i skemaet. Når man har noteret de vigtigst forhold vedrørende prædisponerende, udløsende/fremmende samt vedligeholdende og beskyttende faktorer, kan man nedfælde disse i en kort sammenfatning eller kæde dem sammen i en miniteori om barnets psykiske forstyrrelser. Hvis man udarbejder caseformuleringen sammen med forældre eller barn, er det en stor fordel at have skemastrukturen enten på en tavle eller fotokopien på bordet mellem sig og familien og notere direkte. Det kan anbefales, at man udarbejder sine første caseformuleringer på basis af journalnotater, til man føler sig mere sikker i arbejdsmåden I det følgende gives tre eksempler fra vores metodeudviklingsprojekt på forskellig anvendelse af caseformulering i klinisk praksis. A) Udredning af sag med komorbiditet Tilegnelsen af caseformuleringsmetoden viste sig hurtigt at blive et skoleeksempel i learning by doing. Vi måtte videreudvikle og tilpasse metoden til vores arbejdsvilkår og patientgrupper. 28 PSYKOLOG NYT Nr

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Her præsenteres en sag kendetegnet ved høj kompleksitet. Georg, en ung mand på 15 år, opfyldte kriterierne for Aspergers Syndrom. Han var skolevægrende, havde ekstremt forskudt døgnrytme og depressive symptomer med årstidssvingninger. Han var tidligere udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man havde overvejet Aspergers Syndrom, men konkluderede, at han led af depression, og at familien havde en uhensigtsmæssig dynamik og kommunikationsstil, som bidrog til problematikken. Forståelsen af Georgs vanskeligheder som bestemt af familiemæssige problemer var stadig aktiv i dele af det professionelle netværk, da han blev genhenvist. Det blev besluttet at udarbejde en caseformulering, efter at Georg var færdigudredt, men inden udredningsresultaterne var endeligt samlet og formidlet for at skærpe behandlingsfokus, samt komme ud over den diagnostiske tænkning i en mere dynamisk retning. Den diagnostiske afklaring var nødvendig for behandlingsplanen, men ikke tilstrækkelig til at identificere de individuelle udviklingsmæssige og psykopatologiske mønstre hos netop Georg, ej heller var den tilstrækkelig til at danne en dynamisk mini-teori om Georgs vanskeligheder, som kunne udstikke temaer til behandlingsplanen. Caseformuleringen blev dannet på grundlag af gamle og nye journaloplysninger; dvs. oplysninger fra dagpleje, skole og socialforvaltning, samtaler med Georg og hans forældre, samt psykologisk undersøgelse. Aktuelle problemer: Skolevægring, isolation fra jævnaldrende og i hjemmet, forskudt døgnrytme, depressive træk og forpinthed. Mange tiltag forsøgt uden ønsket effekt. Fremskyndende faktorer (har skubbet til den depressive udvikling): Der sker en ændring omkring klasse, hvor Georg finder fagene mere kedelige. Tab af to venskaber med et par års mellemrum. Georg havde været længe om at varme op i begge venskaber, men de blev begge meget betydningsfulde for ham, og han forstod ikke årsagen til deres afslutning. Prædisponerende faktorer: Individuelle: Familiær disposition til depression og reserverthed. Passivt temperament (reserveret og selektiv i kontakten). Ujævn kognitiv profil med nedsat overblik og evne til at danne mening og sammenhæng.. Svært ved at danne og fastholde relationer. Kontekstuelle: Ideologisk betinget anti-autoritær forældrestil. Mor periodevis deprimeret Nr PSYKOLOG NYT 29

3 (medicinsk behandling). Far socialt reserveret. De store søskende var alle sene til at komme i gang med deres sociale liv, hvilket har gjort, at alle har tænkt, at Georg bare ligner de andre. Vedligeholdende faktorer: Individuelle: Forskudt døgnrytme, passivitet, manglende selvrefleksion, ujævn kognitiv profil, ingen tiltro til egen mulighed for at påvirke sit liv, negativ leveregel: Hvis jeg venter længe nok, kommer der en ændring, mangelfulde og umodne problemløsningsstrategier (undgåelse, flugt, vægring), lav muskeltonus, mangler fysisk styrke. Kontekstuelle: Behandlersystemets fokus på familiemæssige forhold som årsag til problemerne, manglende relevant forældrevejledning, udelukkende forstået Georg som velbegavet kognitive deficits ikke erkendt, forældrene har set ham som mere moden end jævnaldrende, netværket har tænkt, at han bare lignede sine ældre søskende og var længe om at komme i gang med det sociale, forældre og system magtesløse og opgivende. Beskyttende faktorer: Individuelle: Somatisk rask, gode intellektuelle ressourcer i forhold til logisk rationelle opgaver, venlig, høflig og omgængeligt gemyt, vil gerne diskutere emner som fx politik, science fiction og rollespil, har finurlig humor, som han gerne vil dele med andre, interesseret i at spille rollespil. Kontekstuelle: God omsorg og kontakt i opvæksten, god relation til ældre brødre der gerne vil ham, accepterende positiv tilgang til Georg fra forældrene, forældrene indvilliger i udredning og ønsker øget forståelse af Georg. Det krævede tilvænningstid at lære at tænke i de vertikale (udviklingsmæssige) og horisontale (kontekstuelle) akser i grundskemaet, dertil nogle drøftelser i gruppen af det forhold, at den samme faktor kan optræde i flere af rubrikkerne. Men udbyttet var klart: De dynamiske aspekter af psykopatologien blev tydeligere og det blev klart hvordan prædisponerende og konktekstuelle faktorer havde interageret og forstærket Georgs Asperger-karakteristika og sekundært hans depressive træk. Miniteori: Georg har en medfødt udviklingsforstyrrelse (Aspergers Syndrom) og depressive tendenser, som interagerer med et flerstrenget vedligeholdende system af intra-psykiske og miljømæssige faktorer. Aspergers Syndrom indebærer pr. definition kognitive deficits, der hindrede Georg i at udvikle fleksible og anvendelige problemløsningsstrategier. Det var formentlig også på grund af disse, han oplevede fagene blev mere kedelige i skolen, hvor der blev stillet større krav til egenstyring og abstraktion. Ligeledes på grund af grundlidelsen forstod han aldrig rigtigt årsagen til de to brudte venskaber. Forældrenes antiautoritære opdragelsesstil var uheldig set i lyset af Georgs behov for struktur og ydre styring. En vis forståelig resignation havde indfundet sig hos både Georg, forældrene og systemet. Forældrene, men særligt Georg, havde ringe tiltro til, at de kunne gøre noget og en det-kommer-nok -tænkning, som viste sig at være en uhensigtsmæssig strategi med undgåelse, venten, isolation og passivitet som følge. Dette tilsammen med omgivelsernes manglende forståelse af hans grundproblematik var hindrende for, at Georg og hans omgivelser kunne arbejde med depressionen, skolegangen, kontakten til jævnaldrende, den omvendte døgnrytme, faglig indlæring og fritidsaktiviteter. Behandlingens alliancepartnere er Georgs gode begavelse i forhold til logisk rationelle arbejdsopgaver, et venligt og omgængeligt gemyt, ønske om social kontakt, en anerkendende og rumlig familie og en familie, der ønskede at hjælpe og engagere sig i Georg Arbejdsprocessen med caseformulering er hypotesegenererende, som gør det muligt at lave en kvalificeret behandlingsplan, der retter sig mod de vedligeholdende og beskyttende faktorer. Det vil være oplagt at give familien psykoedukation i forhold til grundproblematikken (Aspergers Syndrom). Han skal have mere struktur og støtte i hverdagen. Man bør udfordre uhensigtsmæssige leveregler, som holder han passiv og fremme afprøvende strategier. Man bør ikke forvente emotionel forståelse, men trække på Georgs rationelle evner. Endvidere må man trække på hans få interesser, som bringer ham i kontakt med andre. Tilbyde medicinsk behandling mod depression. Caseformuleringen har tilført arbejdet med familien fokus, struktur og understøttet en fastholdelse af den erkendelse de har fået. Vi kom ud over enten/eller -problematikken og kun- 30 PSYKOLOG NYT Nr

4 ne komme med tydeligere udmeldinger til netværket om årsag(er) til vanskelighederne og fremtidigt fokus. Metoden har adskilt og ekspliciteret, hvad der var udløsende, og hvad der var vedligeholdende. I denne sag vil det sige, at forståelsen af årsagssammenhænge blev korrigeret og fokus på grundproblematikken blev etableret. Formulering af en miniteori skærper faglighed og bevidsthed om, på hvilken måde udveksling mellem behandler, patient og andre kan foregå. Det giver øget bevidsthed om, at samme faktorer kan være både prædisponerende, vedligeholdende og beskyttende og danner derfor et godt grundlag for at arbejde med familier, der skal i gang med at forstå og ændre samspillet. B) Behandlingsforløb med forældre I forbindelse med dagindlæggelse af 9 år gammel pige introduceres caseformulering i forældrearbejdet som en metode til at opsummere viden og fremme forældrenes forståelse af vedligeholdende og beskyttende faktorer. Arbejdet med caseformuleringen kommer til at danne basis for fælles forståelse af pigens vanskeligheder og bliver en aktiv del af forældrebehandlingen Pigen er normaltbegavet og diagnosticeret med svær ADHD og adfærdsforstyrrelse. Hun er ekstremt impulsiv og har en lav frustrationstærskel samt viser en svingende kontakt, indlevelse og forståelse af andre. Hun fremtræder med konstant uro, emotionelt svingende, egocentrisk og med let vakt verbal aggression. I hjemmet har der været store problemer, dels fordi hun ødelægger og gemmer ting, dels på grund af verbale overfald på familiemedlemmer. I skolen har hendes svingende og uforudsigelige aggressive adfærd været et problem både i undervisningen og i det sociale liv. Ramme: Forældrene har ønsket at få hjælp til barnet via dagindlæggelse. De har tillid til behandlingen og er indstillet på et behandlingsforløb baseret på caseformulering. Der aftales samtaler hver uge, de første gange ca. 1½ times varighed og herefter ca. 1 time. Forløbet har i dette tilfælde varet 5 måneder, hvorefter samtalerne bliver ad hoc og med fokus på at overføre den fælles forståelse (især vedrørende vedligeholdende og beskyttende faktorer). I samarbejde med forældrene noteres i caseformuleringsskemaet på whiteboard under hver samtale. Terapeuten støtter samarbejdsformen ved at være bevidst om rummets indretning og forældrenes placering i forhold til whiteboard samt ved at sidde sammen med forældrene og forholde sig undersøgende til formuleringen efterhånden som den tager form. Det psykoterapeutiske arbejde med afsæt i caseformuleringen: Man kan vælge, hvis der er behov, i tekst at dokumentere og fastholde den caseformulering, som skabes sammen med forældrene. Dette kan have en vigtig funktion i forhold til formidling til fx kolleger og bevilgende instanser eller en nødvendig funktion i forhold til journalføring og begrundelse af fokus og metodevalg i terapien. Man må dog være opmærksom på, at arbejdet med caseformulering i et terapeutisk forløb er en dynamisk proces, hvor forældrenes emotionelle og erkendelsesmæssige udbytte og udvikling er det centrale. Det er vores erfaring, at den skematiske oversigt/grundmodellen, hvor der løbende tilføjes eller ændres stikord, er mere fleksibel og bevarer åbenheden til at skabe nye sammenhænge og forståelsesmuligheder både under og efter samtalen. Når formålet primært er udredning og formidling, kan caseformuleringen sammen med forældrene være den professionelles mulighed for at lave en velunderbygget ekspertudtalelse om barnets og familiens situation efter et antal aftalte samtaler. Når formålet primært er terapeutisk, dvs. at skabe ny erkendelse, nye handlemuligheder og udvikling for barnet, kan man i stedet bruge modellen som en ramme for erfaringsopsamling i behandlingen, hvor der kan indføres ændringer og tilføjelser. Hensigten er at skabe overblik og klarhed over forældrenes mange erfaringer med barnet på et fagligt relevant grundlag, hvorefter forældrene har mulighed for at forstå problemstillingen og på et mere kvalificeret grundlag finde nye handlemuligheder. Således har vi erfaret, at man ved at validere forældrenes vigtige rolle i barnets liv, kan motivere dem til at tage udfordringen op med barnets vanskeligheder. Der arbejdes med systematisering af forældrenes erfaringer i et klientnært sprog, hvor det er forældrenes narrativ, der er central. Man kan indbygge endnu et psykoedukativt element, hvis man tilstræber, at de anvendte nøgleord eller metaforer både er meningsfulde for forældrene og relevante i forhold til den psykologiske viden, der er inden for området (i dette tilfælde omkring ADHD, adfærdsforstyrrelse og social-kognitive vanskeligheder). Hvad får forældrene ud af det? Udarbejdelse af caseformulering giver overblik over problemerne, udviklingsforløbet og den aktuelle situation. Det fastholder fokus, når der anvendes tavle til at systematisere og opsummere information, og det tydeliggør det komplekse samspil af udviklingsfaktorer. Det støtter også hukommelsen og etablerer en kronologi i det ofte lange og krisebetonede forløb, der har været med barnet. Endvidere øger det gennemsigtigheden for forældre, idet terapeuten deler med dem, hvilke informationer der er vigtige, og giver eksempler på, hvad det bliver brugt til. I den aktuelle case oplyser forældrene, at de er begyndt at opleve pigens adfærd som mere konsistent og forudsigelig. De kommer også i færre kampe og konflikter med hende, fordi de bedre forstår, hvori hendes handicap og sårbarheder består, og i hvilken sammenhænge de opstår. De har opnået bedre forståelse af deres betyd- Nr PSYKOLOG NYT 31

5 ning for hendes uhensigtsmæssige reaktioner. At bruge caseformulering som omdrejningspunkt for den psykoedukative og psykoterapeutiske proces er særligt velegnet i arbejdet med forældre, der selv har svært ved at få overblik og struktur i deres oplevelser samt svært ved at få trukket læring ud af erfaringerne, idet både terapeut og forældre støttes i at fastholde fokus i samtalen og den fælles undersøgelse. C) Behandlingsforløb med ung kvinde En ung kvinde har vedvarende spiseforstyrrelse trods langvarigt behandlingsforløb. På beslutningstidspunktet har hun afsluttet et gruppeforløb. Hun havde da tabt sig til anorektisk vægt med daglige bulimiske symptomer og restriktiv spisning. Hun var plaget af tvangstanker, men angav på trods af dette, motivation for forandring. Hun var kommet godt i gang med en uddannelse og havde opnået begyndende faglig identitet. Samtidig var hun stærkt frustreret over, at hendes ændring i behandlingsmotivation ikke betød bedring af hendes symptomer. Dette blev udgangspunktet for at tilbyde et nyt individuelt psykoterapeutisk forløb. Caseformuleringsmetoden blev præsenteret for hende med den hensigt at undersøge, hvilke faktorer i hendes liv der havde vedligeholdt problemerne, samt om den aktuelle forværring havde sammenhæng med tidligere erfaringer. Det var forhåbningen, at dette kunne bibringe hende en mere integreret forståelse af sine problemer og desuden danne grundlag for formulering af nye mål for den fortsatte psykoterapi, målrettet en bedring. Processen med caseformuleringen: Oplysninger blev indhentet ved anvendelse af A3-kopi af grundskema og noteret direkte i skemaet under to indledende samtaler. Ved efterfølgende samtale blev notaterne gennemgået, og en begyndende systematisering tog form. Herefter fælles refleksion, hvor den unge kvinde og behandler formulerede en miniteori, samt tale om, hvordan caseformuleringen kunne få indflydelse på det videre behandlingsarbejde, fx i form af afprøvning af opståede hypoteser undervejs. Aktuelt problem: Vægttabet samt tvangstanker. Prædisponerende faktorer: Individuelle: Ængstelighed som barn, stærk afhængighed af mor og angst for at miste hende. Har altid haft det lidt vanskeligt i sociale sammenhænge, legede meget alene og havde kun få kammerater. Har altid været plaget af lavt selvværd og perfektionisme. Kontekstuelle: Omtaler egen mors forhold til mad og vægt, faderens høje forventninger til hende, hvad angik præstation. Mangel på mulighed for at rumme og udtrykke følelser i hjemmet, særligt vrede følelser. Forældres problematiske ægteskab. Jalousi på fars forhold til lillebror. De fremskyndende faktorer er forældrenes skilsmisse, da patienten var teenager. Moderen fandt en ny mand og flyttede, patienten blev boende hos faderen, som reagerer voldsomt på skilsmissen. Af medfølelse for faderen og angst for, at han skulle bryde sammen, påtog hun sig det fulde ansvar for husførelsen. Hun følte sig overladt til sig selv i forhold til at håndtere egne svære følelser i forbindelse med skilsmissen. I samme periode oplevede hun at blive mobbet i skolen. Hun havde en lille vægtøgning på efterskole og begyndte at spise restriktivt samt kontrollere vægten med opkastninger efter kommentarer fra faderen på denne vægtøgning. Vedligeholdende faktorer: Individuelle: De aktuelle spiseproblemer vedligeholdes først og fremmest ved hyppige og intense negative tanker om sig selv udløst af grundlæggende lavt selvværd og angst for at fejle/vælge forkert. Patients lave selvværd sørger således for, at situationer hele tiden bliver tolket negativt. Spiseproblemerne medfører, at hendes sociale liv begrænses, hvilket bidrager til et selvværd, der i forvejen er lavt. Forholdet til begge forældre er låst uafsluttet og ubearbejdet med vrede følelser fra omkring skilsmissen og tanker om at være blevet snydt for de sidste år af sin barndom og tvunget ind i en voksen ansvarlighed for tidligt. Hun formulerer spiseforstyrrelsen som forsøg på egenomsorg, men også som aggressiv kommunikation mod forældrene og endelig som en måde at forsøge at håndtere modstridende, tilbagevendende uacceptable vrede følelser. Spiseforstyrrelsen udgjorde længe et værn mod omgivelsernes krav og forventninger, en slags trøst for de hyppige og intense forkerte tanker samt naturligvis angsten for vægtstigningen. Kontekstuelle: På den baggrund fremtræder behandlingen, som hun har modtaget gennem år, som en del af det vedligeholdende system, hvor hun på et intellektuelt plan har haft mulighed for at beskæftigede sig med de svære følelser, men samtidig undgået den direkte konfrontation med forældrene, ligesom hun undgik at udfordre den behagesyge, konfliktsky del af sig selv, der var bange for at fylde noget, og for at begå fejl. Beskyttende faktorer i patientens liv har været de trygger rammer frem til skilsmissen, et godt forhold til bedsteforældre samt en god skolegang frem til 7. klasse. Herudover det, at hun nu er i gang med en uddannelse, er i gang med at opnå faglig identitet og for første gang ønsker at blive rask. Caseformuleringen gav inspiration til ændring i behandlingsfokus, således af arbejdet med normalisering af vægt og spisemønster blev integreret i en mere sammenhængende forståelse af de faktorer i patientens liv, der holdt problemerne i gang. Det blev yderligere præciseret, hvilke faktorer der kunne udløse den spiseforstyrrede adfærd, hvilket gav anledning til målrettet at arbejde kognitivt med registrering af negative automatiske tanker (hyppighed, intensitet, hvornår de 32 PSYKOLOG NYT Nr

6 Litteratur Carr, A. (2006) Handbook of Clinical Child and Adolescent Psychology. London. Routledge. blev efterfulgt af overspisning etc.). Dette muliggjorde en tanke- og følelsesmæssige nuancering af, hvordan det komplekse netværk af negative tanker, som spillede sammen med den følelsesmæssige og fysiologiske tilstand. Det blev herefter meningsfuldt at samarbejde omkring copingstrategier i form af at rumme og udholde negative tanker uden at handle på dem, udsætte overspisninger samt afledning og minimering af udløsende situationer. Efter gennemgang af modellen blev det tydeligt, hvordan patienten kom i kontakt med svære følelser opstået i forbindelse med skilsmissen, hvordan hun koblede dem til tidligere erfaringer om, hvordan følelser blev håndteret i familien. Hun fik ny forståelse for, hvordan angsten for at anerkende de underliggende følelser samt hendes uudviklede kompetencer på dette område holdt det negative selvbillede og hermed symptomerne i gang, og hun gik i gang med forskellige udfordringer i form af eksperimenter med at udtrykke følelser. Patienten blev i stand til at mærke, hvordan spiseforstyrrelsen gav hende mulighed for at trække sig og undgå angsten for at blive for synlig. Det blev tydeligere for hende, hvordan den manglende afslutning på barndommen eller næringen som patienten forsøgte at give sig selv via overspisningerne måske i fremtiden ville kunne håndteres mere hensigtsmæssigt. Hun blev via arbejdet med caseformuleringen og den efterfølgende behandling i stand til at reducere antallet af overspisninger og opkastninger med %, normalisere spisningen og arbejde med begyndende vægtøgning. På det psykologiske plan har patienten taget initiativ til at tale med forældrene om sine følelser i forbindelse med skilsmissen. Hun synes at være gået i gang med den proces det er at afslutte barndommen og adskille sig fra forældrene og på langt sigt overflødiggøre spiseforstyrrelsen. Ligeledes øver hun sig i at acceptere at hun er en person, der kan lave fejl uden at det skal udløse overspisninger eller betyde, at hun er et dårligt menneske. Afsluttende bemærkninger De muligheder og fordele vi ser i anvendelsen af caseformulering i udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser, kan summeres som følger. Caseformuleringen: sammenfatter den viden, man har på et givet tidspunkt om et barn eller ung med psykiske, adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige vanskeligheder. forklarer barnets vanskeligheder på måder, som er meningsfulde både videnskabeligt og i forhold til barnet, den unge og familien. er den på et givet tidspunkt bedst mulige teori om en given case, som forklarer hvorfor det præsenterede problem udvikles, hvorfor det varer ved (vedligeholdende faktorer) og hvilke beskyttende faktorer der enten forhindrer det i at blive værre eller bidrager til at løse det. hjælper til at identificere hovedområder for ændring så en individuel behandlingsplan kan formuleres, som ikke blot retter sig mod symptomerne men i lige så høj grad de vedligeholdende og beskyttende faktorer. giver et godt fælles grundlag for psykoedukation med barnet, den unge og familien kan fungere som styringsredskab i den psykoterapeutiske proces. udgør en teori, der står åben for verifikation gennem hypotesetestning og som på baggrund af nye informationer/erfaringer kan modificeres. kan indgå i såvel udrednings- som behandlingsforløb. Anegen Trillingsgaard, Anna Wejdemann, Ellen Stenderup og Birgit Alsinger er kliniske børne- og ungdomspsykologer, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions Center, Aarhus Universitetshospital Nr PSYKOLOG NYT 33

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere