Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer"

Transkript

1 Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital, 2015

2 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Brugerens perspektiv...5 Det professionelle perspektiv...7 Det organisatoriske perspektiv...9 Kompetence dimensioner...10 Social kompetence...11 Faglig kompetence...13 Læringskompetence...17 Organisatorisk kompetence...19 Referencer...20 Kompetenceprofiler...22 Medicinsk område...23 Intensivt område...41 Ortopædkirurgisk område...45 Neurologisk område...65 Pædiatrisk område

3 Forord Denne publikation er blevet til i forbindelse med implementering af Model for systematisk kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital. Først præsenteres Model for systematisk kompetenceudvikling. Modellen sætter fokus på at arbejde systematisk og strategisk med kompetencer og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og afdelinger. Den er baseret på følgende tre perspektiver: Brugerens perspektiv, det professionelle perspektiv og det organisatoriske perspektiv. Samtidig opstiller modellen rammer for medarbejderudviklingssamtalen, MUS. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen på Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet en fælles beskrivelse af, hvilke kompetencer en ergoterapeut har på niveau 3. Desuden er der udarbejdet kompetenceprofiler fra alle de subspecialer, som ergoterapeuter arbejder med på hospitalet. Disse kompetenceprofiler skal bl.a. anvendes til at supplere den generelle beskrivelse for en ergoterapeut ved MUS. Vi gør opmærksom på, at alle beskrivelser er udarbejdet og anvendt i forbindelse med første afprøvning i implementeringsprocessen af Model for systematisk kompetenceudvikling. Publikationen indeholder første udgave af kompetencebeskrivelser på tværs af matrikler i Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen og disse vil fortsat være i en udviklingsproces. Vi håber at publikationen vil være til inspiration såvel internt i afdelingen som eksternt. 3

4 Baggrund I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen tager kompetenceudvikling udgangspunkt i Aarhus Universitetshospitals virksomhedsgrundlag Den største viden den bedste behandling Visionen er: Det er Aarhus Universitetshospitals vision at tilhøre eliten af universitetshospitaler. Vi vil være patientens og fagprofessionelles sikre valg. På Aarhus Universitetshospital defineres kompetence og kompetenceudvikling således: Kompetencer forstås som anvendelsen af de til opgaven krævede kvalifikationer i en bestemt sammenhæng. Kvalifikationer inkluderer viden, færdigheder og adfærd. Kompetence udøves, det vil sige, at det er noget man i praksis gør. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen har vi fokus på de kompetencer, der er væsentlige for at udføre aktuelle og fremtidige opgaver med den bedste faglige kvalitet. Vi arbejder ud fra Model for systematisk kompetenceudvikling [1]. Model for systematisk kompetenceudvikling er baseret på følgende tre perspektiver: Brugerens perspektiv, det professionelle perspektiv og det organisatoriske perspektiv. 4

5 Brugerens perspektiv Viden om brugerens krav, behov og forventninger er udgangspunkt for, at ergoterapeuter kan yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Brugerens perspektiv har betydning for, hvilke kompetencer der skal være til stede og hvilke kvalitetskrav, der skal opfyldes i afdelingen og hos den enkelte medarbejder. Hvem er vores brugere? Brugerne er primært patienter, der modtager ergoterapeutiske ydelser, men omfatter også pårørende og det sundhedsfaglige personale internt og eksternt. Herudover samarbejdende sygehuse, kommuner og primærsektor. Ved patientforløb forstås en patients forløb på hospitalet fra modtagelse af henvisning til behandlingsafslutning. Ergoterapeuter arbejder med patienter med forskellige diagnoser, eksempelvis indenfor infektionsmedicin, hjerte- og lungekirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, urinvejskirurgi, nyremedicin, karkirurgi, pædiatri. Ergoterapeuter arbejder med patienter i alle aldersgrupper på hospitalet. En voksende andel af brugerne opfatter ikke sig selv som patienter, men som sundhedsforbrugere, der forventer, at sundhedsvæsenet lever op til deres krav om den bedst tænkelige, individuelt tilpassede service. De ønsker value for money. Til gengæld er de også villige til at investere tid og kræfter i at optimere deres sundhedstilstand. Mange brugere opsøger viden om deres sundhedstilstand, symptomer og behandlingsmuligheder inden de kommer til os [2]. De ønsker sparring og ønsker at blive klædt på til at tage gode beslutninger. Lektor og politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitet redegør for, hvordan individualisering af samfundet, bl.a. bistået af New Public Management-filosofien, fremover kan gøre det vanskeligt at tilfredsstille den forbrugeristiske borger [3]. Den øgede markedsgørelse af offentlige ydelser kan betyde, at ressourcestærke brugere med deres selvfølelse indtager en position som kunder, der forhandler indenfor de givne rammer, hvilket kan være en udfordring for fællesskabet og medvirkende til ulighed i sundhed. Herudover kan vi forvente, at antallet af ældre over 65 år stiger, ligeledes antallet af patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Hvilke behov har vores brugere? Viden om brugeroplevelse og forståelse for brugerens situation er baggrund for hvilke kompetencer, der er påkrævet for at imødekomme deres behov og forventninger. Det endelige mål for afdelingen er et godt resultat for patienten. Det forudsætter, at brugernes behov og ønsker tilgodeses på relevant vis, og at brugerne vurderer resultatet som tilfredsstillende. På baggrund af litteratur uddrages faktorer for positiv brugeroplevelse: Fyldestgørende information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Kommunikation i alle faser af et patientforløb. Personalekontinuitet. Koordinering i overgange mellem sekundær- og primærsektor. 5

6 Kontinuitet i forløbet, herunder koordinationen af de enkelte aktiviteter. Respekt for patienten og dennes integritet. Interesse for patientens livssituation, lydhørhed, omsorg og tillid. Inddragelse i eget forløb og indflydelse på de kliniske beslutninger og behandlingsforløb. Kompetent, veltilrettelagt og effektiv behandling. Fagligt velovervejet plan. [4,5,6,7,8,9,10] Brugerens perspektiv i danske aviser Observationer fra en sygeseng Læge Ole Asbjørn skrev en kronik i Berlingske Tidende d. 5. januar Han efterspørger den tætte relation mellem fagperson og patient samt ro, nærvær og empati i forhold til det enkelte menneske. Refleksioner om læge-patient-forholdet. Man bør være læge for en patient, ikke kun for en sygdom Sådan lød opfordringen i en kronik i Information d. 27. juni 2013 fra Niels Hansen, speciallæge i børnepsykiatri. Jeg har brug for på en helt anden måde at være med i processen, at have en oplevelse af, at behandlerne er reelt optagne af mit ve og vel, ikke omklamrende, men empatiske og interesserede Venligt og professionelt sygehuspersonale Det er ikke så ofte, at der bliver skrevet om gode oplevelser i aviser og andre medier, men her er et eksempel på et læserbrev fra Jyllandsposten d Herluf Nydam Jensen fremhæver, at han fik god information fra læger og sygeplejersker og havde gode samtaler med sygehuspersonale. Han følte, at der blev taget vare om ham af et venligt sygehuspersonale, der kommunikerede i en varm og medfølende tone. Ved skift af sygeplejersker kom det nye personale og hilste på og Herluf Jensen bemærkede, at de havde læst, hvad der var gået forud. Patienter og pårørende er meget optaget af sundhedspersonalets sociale kompetencer herunder de kommunikative kompetencer: 6

7 Mange klager har deres udspring i mangelfuld kommunikation mellem patient og sundhedspersonale, uden at der nødvendigvis er grundlag for kritik af den sundhedsfaglige behandling [11]. Der er opmærksomhed på at udvikle kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og mennesker, som har brug for hjælp. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse 2014, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra patienter, viser, at patienter er meget tilfredse med mødet med sygehusvæsenet. Men især når det gælder kommunikation, sammenhæng og inddragelse er der rum for forbedring [10]. Udvikling af kommunikationen er nævnt i bekendtgørelse for de fleste sundhedsuddannelser og i ergoterapeuters og fysioterapeuters etiske retningslinjer. Fra politisk side og fra sundhedsvæsenets ledere er der ligeledes opmærksomhed på kommunikation og brugerinddragelse. Dette ses fx i Sundhedsloven og i Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Desuden i regeringens sundhedsudspil i 2013 med afsættelse af 20. millioner kr. i til en strategi for styrket inddragelse af patienter og pårørende [12,13]. Patienter er naturligvis også optaget af de professionelles tekniske og faglige kompetencer. Et studie peger på at patienter er mere optaget af lægers tekniske ekspertise end deres kommunikative evner [14]. Den sociale kompetence binder således de øvrige kompetencer sammen i det faglige arbejde med kerneopgaven. Det professionelle perspektiv På Aarhus Universitetshospital arbejder ergoterapeuter på sengeafdelinger, i ambulatorier, i egen afdeling og i forsknings- og udviklingsenheder. Sundhedsloven (2007) foreskriver, at sundhedsydelser og uddannelse af personale skal foregå på et højt fagligt niveau. Således stilles der eksplicitte krav om faglig udvikling for både den enkelte medarbejder og for professionerne. Der stilles krav til den enkelte ergoterapeut om så vidt muligt at arbejde evidensbaseret, med bedst mulig praksis og med dokumentation af den ergoterapeutiske indsats. Forskning, kvalitetsudvikling og implementering af ny viden er en del af dagligdagen for mange medarbejdere og en forpligtelse på et universitetshospital. Andre opgavetyper som vejledning af studerende, konsulentfunktioner, formidling og undervisning internt og eksternt er ofte forekommende og en nødvendig del af det daglige arbejde [15]. Patientindlæggelsestiden på de akutte sygehuse er forkortet betydeligt som følge af moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor. Dagkirurgi er stadig mere fremherskende og flere opgaver foregår ambulant. Som en del af opgaveflytningen tilknyttes ergoterapeuter i større grad de forskellige ambulatorier. Dette betyder, at hovedparten af patientforløbene består af ganske få patientkontakter, hvor ergoterapeuten skal foretage en hurtig udredning og vurdering samt en effektiv kommunikation såvel med patient og pårørende som med interne samarbejdspartnere og primærsektor [10]. Ergoterapeutens arbejdsopgaver bliver dermed mere konsultative og mindre behandlende. Samtidig er de patienter, der forbliver indlagte ofte meget syge med 7

8 komplekse sygdomsbilleder. Dette stiller krav om intensiv indsats og tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige samarbejde bygger på, at hver profession har en høj specialiseret viden at byde ind med og at relevante faggrupper medvirker på relevante tidspunkter. Ved det interdisciplinære samarbejde planlægges, prioriteres, revurderes og justeres indsatsen i fællesskab og teamet arbejder mod fælles beskrevne mål - i tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Ergoterapeuter arbejder med udredning, behandling og vejledning. Der ydes effektiv, veltilrettelagt, kompetent og omsorgsfuld behandling, og der foreligger en fagligt velovervejet plan. Der er opmærksomhed på forventninger fra brugerne om, at der både leveres ydelser af god kvalitet, og at ydelserne leveres på en måde, så brugerne oplever forståelse for deres forskellige ønsker og behov. Ergoterapeuter arbejder bl.a. med brugerinddragelse ved at indhente og anvende patienternes viden om deres sygdom og situation i planlægning og gennemførelse af forløb [15]. Ergoterapeuter udviser interesse for patienternes livssituation og inddrager pårørende i ønsket omfang. Det betyder, at der indenfor de givne rammer bliver behov for såvel differentierede indsatser som tilpasset kommunikation. Den professionelle rolle kan i den forbindelse ændre sig i retning af en form for forhandlingsrolle eller servicerolle. At arbejde serviceorienteret har betydning både i forhold den ydelse, der leveres, hvordan den leveres og hele den måde ergoterapeuten agerer på i forhold til det enkelte menneske. Ifølge den Danske Kvalitetsmodel skal sygehusene identificere borgere, som har et rehabiliteringsbehov [16] Ergoterapeuter forbereder og påbegynder rehabiliteringsindsatsen under indlæggelsen. Der bør så tidligt som muligt etableres kontakt til primærsektor med henblik på at sikre det bedst mulige koordinerede og sammenhængende forløb af høj kvalitet med hensyn til organisering, fagligt indhold, ressourceforbrug og patientens slutresultat. Elektronisk kommunikation skal understøtte overlevering af information og udbygges løbende. Ergoterapeuter må - som autoriserede sundhedsprofessionelle - diagnosticere indenfor eget funktionsområde, og dette betyder, at der er opstået og vil opstå nye arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver på tværs af professionerne [17]. Dette har ikke blot betydning i forhold til kompetenceudvikling, men kan også betyde behov for indkøb af moderne udstyr. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen forventes det desuden, at der i fremtiden vil være et stigende behov for akademiske kompetencer tæt knyttet til klinikken. Medarbejdere med kandidatuddannelser skal være med til at udvikle, forske og evidensbasere den kliniske Endelig skal IT-baserede potentialer, fx SMS påmindelser, monitorering af hjemmetræningsindsats, virtuel træning, YouTube instruktioner, videoer med øvelser, Apps m.m. udforskes. 8

9 Det organisatoriske perspektiv Det organisatoriske perspektiv tager udgangspunkt i det omgivende samfunds krav til hele organisationen om effektiv behandling, patientinddragelse, omkostningseffektivitet og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalen Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis i perioden Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Hvad betyder sundhedsaftalen for ergoterapeuten? Inddrage borgerens og pårørendes ønsker og mål Tænke patientforløb i helheder Bringe egen faglighed i spil i fællesskab med kolleger på tværs af sektorer [18]. Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen I april 2015 blev der præsenteret en fælles erklæring fra Danske Regioner, KL, patientforeninger og sundhedsfaglige organisationer: Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen. Medarbejdere, patienter og pårørende skal opleve, at der i regioner, i personaleorganisationer, praksisorganisationer og patientforeninger, i KL og andre vigtige aktører i sundhedsvæsenet er udstukket en tydelig kurs og en klar vision. De skal opleve, at sundhedsvæsenet ikke alene har fokus på effektivitet og aktivitet, men at der er et stærkt fælles ønske om at bruge sundhedsvæsenets ressourcer effektivt på at skabe den bedste behandling, pleje, rehabilitering og den bedste livskvalitet for den enkelte. Og medarbejderne skal opleve, at vi gør det ved at sikre gode og understøttende rammer, f.eks. ved at frigøre tid til kerneopgaven og ved at kombinere sundhedsvæsenets professionelle ekspertise med en systematisk inddragelse af borgernes viden, behov og ressourcer [19]. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Videnscenter for Brugerinddragelse indgår i et projektsamarbejde om at skabe Danmarks første brugerinddragende hospital. Det er veldokumenteret både i Danmark og udlandet, at inddragelse af patienter styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet. På Aarhus Universitetshospital, herunder i Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, arbejder man i øjeblikket med at udvikle tiltag, der sikrer patienterne større indflydelse på deres behandling. International forskning viser, at særligt to metoder til patientinddragelse er effektive. Det drejer sig om fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Målet med metoderne er, at patienternes viden bliver brugt, så de selv får indflydelse på valg af behandling og planlægning af deres forløb. Ud fra de erfaringer der skabes, vil der i projektets del 2 blive udviklet samlede pakker, som giver konkrete anvisninger til metoder og redskaber til brugerinddragelse, samt bud på implementeringsstrategier. Denne viden skal formidles i lettilgængelige former, som 9

10 rummer anvisning for praksis, som kan tilpasses til alle hospitaler i Danmark uanset beliggenhed og øvrige forudsætninger. Projektet løber over de næste 4 år. Kompetence dimensioner Model for systematisk kompetenceudvikling beskriver kompetencer ud fra følgende fire dimensioner: Social kompetence: Faglig kompetence: Læringskompetence: handler om alle de relationer, den ansatte indgår i, i forbindelse med arbejdet, såvel kolleger, patienter som pårørende. Værdierne dialog og ordentlighed er væsentlige i denne dimension. er forbundet med de fagligt relaterede opgaver, som ergoterapeuten er ansat til at udføre. Værdierne dygtighed og dristighed er væsentlige I denne dimension. handler om at tilegne sig nye kompetencer og skabe læring for andre. Værdien dialog er væsentlig i denne dimension. Organisatorisk kompetence: handler om at se sin egen rolle i en større sammenhæng og som en del af det samlede patientforløb. Værdierne dialog og ordentlighed er væsentlige i denne dimension. Med udgangspunkt i ovenstående fire kompetencedimensioner udarbejdes en kompetenceprofil i et samarbejde mellem leder og medarbejder i forbindelse med MUS samtale. Der findes fem kompetenceniveauer, hvor niveau 3 betegner en ansat, der tegner faget ved hjælp af sine mangfoldige kompetencer og udgør ca. 50 procent af afdelingens ansatte. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen har vi valgt at beskrive de fire kompetencedimensioner på niveau 3 for følgende faggrupper: ergoterapeut, fysioterapeut, sekretær, sosu-assistent/sygehjælper. Kompetenceudviklingsbeskrivelsen (niveau 3) suppleres af et eller flere kompetenceprofiler fra de forskellige ergoterapeutiske specialer, som ergoterapeuten varetager. Beskrivelsen kan evt. sammenholdes med retningsgivende dokumenter i e-dok eller Stillings- og funktionsbeskrivelser. Herudover kan den fælles beskrivelse af de fem kompetenceniveauer, gældende for alle faggrupper og alle basisstillinger, anvendes i vurdering af kompetenceniveau. Følgende beskrivelse tager udgangspunkt i en ergoterapeut på kompetenceniveau 3, som betegner en ergoterapeut, der tegner faget ved hjælp af sine mangfoldige kompetencer. På niveau 3 udfører ergoterapeuten selvstændigt relevante handlinger, og det foregår sikkert og rutineret. På niveau 3 vejleder ergoterapeuten kolleger og giver kvalificerede tilbagemeldinger [1] 10

11 Social kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard), december 2013 Revideret: April 2015 Revideres: april 2018 Social kompetence have viden om: Evne til at omgås andre og kommunikere Mundtlig og skriftlig kommunikation Aktiv lytning Anerkendelse og trivsel Feed back herunder, konstruktiv kritik Social kompetence (Niveau 3) Evne til at omgås andre og kommunikere Anvender en kommunikation, der afspejler lydhørhed, tolerance, kulturel rummelighed og accept Lytter og handler socialt hensigtsmæssigt i forhold til problemstillinger i dagligdagen Respekterer og anerkender forskelligheder Bidrager til god tone og humor Handler hjælpsomt og serviceorienteret. Deltager aktivt i at sikre et godt arbejdsmiljø Handler bevidst positivt og konstruktivt overfor kolleger og brugere Indgå i givende og konstruktive relationer med andre mennesker Anvender aktivt strategier til at integrere positiv feedback og konstruktiv kritik Håndterer konfliktløsning hensigtsmæssigt Udtrykker egne følelser med empati og situationsfornemmelse Samarbejde Bidrage til socialt fællesskab Tværfagligt samarbejde Samarbejde Handler aktivt for at forbedre egen og kollegers arbejdssituation, trivsel og udvikling Mestrer tværfagligt interprofessionelt samarbejde Indgå i team/udvalg Patientinvolvering Pårørende Samarbejde med leder Kender fælles mål og metoder i teamarbejdet og handler derefter Samarbejder med patienten som partner. Inddrager patienten i beslutninger i det omfang det er muligt Samarbejder konstruktivt og respektfuldt med pårørende Reagerer hensigtsmæssigt i forhold til de krav ledere og kolleger stiller Handler loyalt over for de trufne beslutninger 11

12 Social kompetence have viden om: Ansvar og ansvarlighed Ansvar for opgaver og udfordringer - både i relation til sig selv og fællesskabet Kollegial omsorg Omsorg Social kompetence (Niveau 3) Ansvar og ansvarlighed Handler ved at give og modtage positiv feedback og konstruktiv kritik til og fra kolleger og ledere Bidrager aktivt til at forbedre egen arbejdssituation, trivsel og udvikling Kollegial omsorg Handler opmærksomt i forhold til kolleger, lytter, viser respekt og tager sig tid til at være nærværende fagligt og personligt 12

13 Faglig kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: Helle Østergaard, december 2013 Revideret: april 2015 Revideres april 2018 Faglig kompetence have viden om: Anvende faglig viden Faglig viden - som er relevant i det/de specialer ergoterapeuten arbejder indenfor Viden om undersøgelses- og måleredskaber Viden om behandlingsmetoder og teknikker Viden om relevante vejlednings og rådgivningstiltag Formidling Anvender faglig viden Anvender den relevante og centrale viden indenfor arbejdsområdet Opfanger og reagerer på et atypisk symptombillede og melder tilbage til læge/teamet omkring patienten. Anvender evidens hvor det er muligt Anvender kvalitet og fornyelse i eget arbejde ved at følge udviklingen indenfor eget arbejdsområde Formidler den faglige viden Anvende ICF ICF Handle ud fagets etiske retningslinier Gældende fagetiske retningslinjer Anvender ICF Har forståelse for ICF anvendt som referenceramme og placerer information under ICF komponenter Anvender ICF i patientarbejde, i dokumentation og i tværfagligt samarbejde Handler ud fra fagets etiske retningslinjer Drager etisk kompetente beslutninger på baggrund af etiske dilemmaer Tydeligør etiske dilemmaer og drøfter dem i funktionsledergruppen eller i teamet 13

14 Faglig kompetence have viden om: Undersøge og vurdere funktionsevnen På basis af grundlæggende teoretisk viden om anatomi, fysiologi og patologi er ergoterapeuten kompetent til at undersøge og vurdere funktionsevnen, herunder ADL Undersøger og vurderer funktionsevnen Indhenter relevante data og information om den enkelte patients tilstand og igangværende medicinske/kirurgiske behandling Undersøger og vurderer patientens funktionsevne Anvender validerede tests og vurderer resultaterne Afdækker og beskriver i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende aktivitets- og deltagelsesbehov i hjem, skole/arbejdsplads og fritid Erhverver sig kendskab til muligheder og begrænsninger i patientens nærmiljø, livsstil, social og kulturelle baggrund i forhold til funktionsevne Vurderer selvstændigt og rutineret behandlings-/genoptræningsbehov i samarbejde med patient og pårørende Opstille mål for indsats På baggrund af viden og erfaring med lignende forløb samt patientens motivation er ergoterapeuten kompetent til at opstille individuelle dokumenterbare mål Opstiller mål for indsats Opstiller relevante og realistiske mål for behandlingseller vejledningsindsatsen i samarbejde med patient og eventuelt pårørende Anvender SMART kriterier ved opstilling af mål Planlægge og gennemføre behandlingsforløb På baggrund af undersøgelsesfund samt teoretisk viden om træningsprogression, vævsheling m.m. planlægges og gennemføres behandlingsforløb Planlægger og gennemfører behandlingsforløb Vurderer, hvor akut behandlingsindsatsen er, og prioriterer herudfra Vurderer det ergoterapeutiske behandlingsbehov vedr. bidiagnoser under indlæggelse Planlægger og gennemfører selvstændigt og systematisk et målrettet behandlingsforløb med tilhørende forebyggende initiativer, både individuelt og for hold Revurderer og justerer løbende indsatsen 14

15 Faglig kompetence have viden om: Anvender og opdaterer procedurer og kliniske retningslinjer inden for arbejdsområdet og holder sig opdateret om nyeste viden Kender kontraindikationer, risici og forholdsregler og kan anvende sin viden korrekt Anvender alt relevant udstyr/hjælpemidler i en behandling på en korrekt og sikker måde Kender og anvender ergonomiske principper i forbindelse med vejledning og behandling med fokus både på patientens og på egne arbejdsstillinger og bevægelser Samarbejder konstruktivt og respektfuldt med pårørende Anvender viden om patientens mestringsevne, alder, køn, værdier og livserfaring på en respektfuld måde Vurderer træningsbehovet efter udskrivelsen og har viden om patientens videre forløb i primær sektoren, dvs. muligheder og vilkår for efterbehandling/genoptræning og anden hjælp Bidrager til velkoordinerede behandlings- og udskrivningsforløb gennem mundtlig og skriftlig information om den ergoterapeutiske indsats og om opfølgningen på denne Vejleder patient og pårørende vedr. lejring og hjælpemidler som opfølgning på behandlingen efter udskrivelsen, og bidrager dermed til patientens tryghed ved udskrivelsen Rekvirerer og ansøger om hjælpemidler Dokumenterer eget arbejde i overensstemmelse med afdelingens procedurer og Midt EPJ Efterlever krav og bestemmelser vedr. tavshedspligt Rådgive og vejlede patienter/brugere På baggrund af viden om læring og pædagogik samt specifik faglig viden, rådgiver og vejleder ergoterapeuten brugeren Rådgiver og vejleder patienter/brugere Rådgiver og vejleder patienter med udgangspunkt i pjecer og andet informationsmateriale 15

16 Faglig kompetence have viden om: Rådgiver, vejleder og justerer afhængigt af den enkelte patients diagnose, funktionsevne samt patientens situation og den kontekst patienten lever sit liv i Foreviser og sikrer sig at patienten har forstået informationen og/eller lært fx ADL funktioner til anvendelsesniveau Ved mere end én enkelt rådgivnings- eller vejledningsseance opstilles mål Evaluere behandlings - og vejledningsforløb På baggrund af viden om og erfaring med lignende behandlingsforløb, faglig vurdering af resultat af indsats samt patientens udsagn evalueres de opstillede mål Evaluerer behandlings - og vejledningsforløb Evaluerer opfyldelsen af de opstillede mål i samarbejde med patient og pårørende Opstiller eventuelt nye mål eller justere mål Præsentere, formidle, undervise På baggrund af specifik faglig viden samt viden om hvorledes patienter/brugere lærer bedst, udarbejdes undervisningsmateriale På baggrund af den nyeste og bedste viden formidler ergoterapeuten sin viden til kolleger Sikre udvikling På baggrund af viden om at alle faglige vidensområder konstant udvikles, har ergoterapeuten blik for at opsøge nyeste viden på sit specifikke område Præsenterer, formidler, underviser Udarbejder skriftlig information, herunder vejledninger og pjecer Underviser og formidler det faglige indhold på rette niveau Underviser og formidler og involverer deltagerne hvor det er muligt Holder sig opdateret om ændringer i viden og procedurer inden for eget arbejdsområde og implementerer ændringerne i det daglige arbejde Sikrer udvikling Bidrager til udvikling og revision af kliniske retningslinjer og procedurebeskrivelser Bidrager til udviklingsprojekter Indgår i forskning med dataindsamling Bidrager til løsning af basisopgaver, så andre kolleger kan indgå i forsknings- og udviklingsarbejde 16

17 Læringskompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard), december 2013 Revideret: april 2015 Revideres april 2018 Læringskompetence Egen læring Egen indsats i forhold til egen og kollegaers kompetenceudvikling Kontinuerlig læring Motivation Andres læring Formidling af viden Faglige drøftelser Introduktion af nye medarbejdere Uddannelse af studerende Kollegaer Læringskompetence (Niveau 3) Egen læring Bidrager til kompetenceudvikling ved at udveksle og udvikle viden i forhold til eget fagområde Reflekterer over egne læringsbehov indenfor både, den sociale, faglige, læringsmæssige og organisatoriske dimension Opsøger ny viden for opdatering af egne kundskaber, samt nye praktiske handlemuligheder Udviser initiativ og mod til at reflektere over og drøfte etiske, faglige og ressourcemæssige problemstillinger og handle på det Andres læring Viser og italesætter god faglig praksis Tager initiativ til at gøre faglige problemstillinger og/eller patientsituationer til genstand for læring Indgår i introduktion og den daglige vejledning af nye kollegaer Tager selvstændigt initiativ til at vejlede såvel kollegaer som uddannelsessøgende i faglige vurderinger og relevante handlinger Identificerer mulige læringsbehov blandt kollegaer og drøfter med kollegaer og nærmeste leder, hvordan behovet kan tilgodeses Læringsmiljø Vejledning, sparring, mentoring, coaching Feedback Læringsmiljø Fører samtaler med udgangspunkt i den vejledtes ønsker og behov Tager initiativ til og giver feedback til kollegaer og studerende på en anerkendende, konkret og konstruktiv måde Bidrager til et godt læringsmiljø og indgår på en konstruktiv måde i kollegiale drøftelser af læringsmiljøet i enheden 17

18 Læringskompetence Læringskompetence (Niveau 3) Samarbejder fagligt, konstruktivt og etisk forsvarligt med kollegaer omkring uddannelsesopgaven 18

19 Organisatorisk kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard) december 2013 Revideret: april 2015 Revideres: april 2018 Organisatorisk kompetence have viden om: Organisationens opbygning Organisationens struktur: Region Midt, Aarhus Universitetshospital, Center, Afdeling, Afsnit, MED-struktur, Arbejdsmiljø organisationen Informationsforpligtelse At arbejde i en politisk styret organisation, hvor man er afhængig af hinanden Strategi De formelle beslutningsfora Regionens, hospitalets og afdelingens vision, mission og strategi Kvalitetsstrategier: Den Danske Kvalitets Model e-dok, ArbejdsPladsVurdering, Trivsels undersøgelse og Leder Evaluering m.m. Personalepolitikker: overordnede og lokale Værdigrundlag Regionens og hospitalets værdi- grundlag og værdierne: Dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed Ressourcer Effektive og ressourcebevidste arbejdsgange Betydning af egen indsats i forhold til helheden Organisatorisk kompetence (Niveau 3) HVORDAN viser ergoterapeutens kompetencer sig i Organisationens opbygning Anvender sin viden om organisationens opbygning for at kunne henvende sig til relevante parter og dermed opnå korrekt sagsgang Holder sig aktivt informeret via hospitalets hjemmeside, intranet, personaleblad og egen arbejdsmail m.m. Arbejder ud fra bevidstheden om at egen arbejdsindsats spiller en rolle i en større sammenhæng og som en del af det samlede patientforløb Medvirker aktivt og loyalt til gennemførelse af beslutninger Strategi Holder sig opdateret om vision, mission og strategi og handler loyalt ud fra disse Efterlever kvalitetsstrategierne og anvender de til rådighed værende kvalitetsværktøjer Holder sig opdateret på alle relevante personalemæssige områder. Arbejder bevidst med værdierne i personalepolitikkerne Værdigrundlag Anvender værdierne dialog og ordentlighed, som er væsentlige normer for god adfærd i forhold til den organisatoriske kompetence Ressourcer Planlægger eget arbejde effektivt og ressourcebevidst med omtanke for de ressourcer, der er til rådighed Medvirker til organisering af opgaver og prioritering af ressourcer. Anvender viden om 19

20 arbejdsgange og samarbejdsrelationer for at sikre høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb Samarbejde Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt Rettidig inddragelse af relevante samarbejdspartnere At danne netværk og arbejde i teams Samarbejde Tænker patientforløb i helheder Understøtter og bidrager til det tværfaglige samarbejde via koordinering, information og fleksibilitet Opsøger og inddrager de rette samarbejdspartnere og konsulterer de rette fagpersoner Deltager i netværksdannelse på tværs af afsnit og fagområde Målet med Model for systematisk kompetenceudvikling er bl.a. at tydeliggøre, at udviklingen af de ansattes kompetencer tager udgangspunkt i brugernes behov samt organisationens og det omgivende samfunds krav. Desuden at sikre, at alle medarbejdere får tilbudt en MUS samtale og at handleplaner udarbejdes og dokumenteres. På baggrund af medarbejder udviklings samtaler (MUS) og kompetenceprofiler fra Model for systematisk kompetenceudvikling skabes et samlet overblik over henholdsvis Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingens samlede kompetencer og de enkelte gruppernes kompetencer. Her ud fra planlægges strategisk, hvor der er behov for at vedligeholde eller styrke den enkelte medarbejders kompetencer, den enkelte gruppes kompetencer og den samlede afdelings kompetencer. Overblikket kan også benyttes ved overvejelser i forbindelse med rekruttering eller planlægning af efteruddannelse. Referencer 1. Model for systematisk kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital. (2013) Aarhus Universitetshospital 2. Brugerens Sundhedsvæsen. (2007). Huset Mandag Morgen/Innovationsområdet i samarbejde med Patientforum, Danske Regioner og Oxford Health Alliance 3. Andersen, J. Clement, SL. Kristensen, NN. (2011). Kunder i politikken. På sporet af den forbrugeristiske medborger. Hovedland 4. Freil, M. & Knudsen, JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskr Læger 2004; 19: /19 20

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere