Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer"

Transkript

1 Model for systematisk kompetenceudvikling - ergoterapeuters kompetencer Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital, 2015

2 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Brugerens perspektiv...5 Det professionelle perspektiv...7 Det organisatoriske perspektiv...9 Kompetence dimensioner...10 Social kompetence...11 Faglig kompetence...13 Læringskompetence...17 Organisatorisk kompetence...19 Referencer...20 Kompetenceprofiler...22 Medicinsk område...23 Intensivt område...41 Ortopædkirurgisk område...45 Neurologisk område...65 Pædiatrisk område

3 Forord Denne publikation er blevet til i forbindelse med implementering af Model for systematisk kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital. Først præsenteres Model for systematisk kompetenceudvikling. Modellen sætter fokus på at arbejde systematisk og strategisk med kompetencer og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og afdelinger. Den er baseret på følgende tre perspektiver: Brugerens perspektiv, det professionelle perspektiv og det organisatoriske perspektiv. Samtidig opstiller modellen rammer for medarbejderudviklingssamtalen, MUS. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen på Aarhus Universitetshospital er der udarbejdet en fælles beskrivelse af, hvilke kompetencer en ergoterapeut har på niveau 3. Desuden er der udarbejdet kompetenceprofiler fra alle de subspecialer, som ergoterapeuter arbejder med på hospitalet. Disse kompetenceprofiler skal bl.a. anvendes til at supplere den generelle beskrivelse for en ergoterapeut ved MUS. Vi gør opmærksom på, at alle beskrivelser er udarbejdet og anvendt i forbindelse med første afprøvning i implementeringsprocessen af Model for systematisk kompetenceudvikling. Publikationen indeholder første udgave af kompetencebeskrivelser på tværs af matrikler i Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen og disse vil fortsat være i en udviklingsproces. Vi håber at publikationen vil være til inspiration såvel internt i afdelingen som eksternt. 3

4 Baggrund I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen tager kompetenceudvikling udgangspunkt i Aarhus Universitetshospitals virksomhedsgrundlag Den største viden den bedste behandling Visionen er: Det er Aarhus Universitetshospitals vision at tilhøre eliten af universitetshospitaler. Vi vil være patientens og fagprofessionelles sikre valg. På Aarhus Universitetshospital defineres kompetence og kompetenceudvikling således: Kompetencer forstås som anvendelsen af de til opgaven krævede kvalifikationer i en bestemt sammenhæng. Kvalifikationer inkluderer viden, færdigheder og adfærd. Kompetence udøves, det vil sige, at det er noget man i praksis gør. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen har vi fokus på de kompetencer, der er væsentlige for at udføre aktuelle og fremtidige opgaver med den bedste faglige kvalitet. Vi arbejder ud fra Model for systematisk kompetenceudvikling [1]. Model for systematisk kompetenceudvikling er baseret på følgende tre perspektiver: Brugerens perspektiv, det professionelle perspektiv og det organisatoriske perspektiv. 4

5 Brugerens perspektiv Viden om brugerens krav, behov og forventninger er udgangspunkt for, at ergoterapeuter kan yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Brugerens perspektiv har betydning for, hvilke kompetencer der skal være til stede og hvilke kvalitetskrav, der skal opfyldes i afdelingen og hos den enkelte medarbejder. Hvem er vores brugere? Brugerne er primært patienter, der modtager ergoterapeutiske ydelser, men omfatter også pårørende og det sundhedsfaglige personale internt og eksternt. Herudover samarbejdende sygehuse, kommuner og primærsektor. Ved patientforløb forstås en patients forløb på hospitalet fra modtagelse af henvisning til behandlingsafslutning. Ergoterapeuter arbejder med patienter med forskellige diagnoser, eksempelvis indenfor infektionsmedicin, hjerte- og lungekirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, urinvejskirurgi, nyremedicin, karkirurgi, pædiatri. Ergoterapeuter arbejder med patienter i alle aldersgrupper på hospitalet. En voksende andel af brugerne opfatter ikke sig selv som patienter, men som sundhedsforbrugere, der forventer, at sundhedsvæsenet lever op til deres krav om den bedst tænkelige, individuelt tilpassede service. De ønsker value for money. Til gengæld er de også villige til at investere tid og kræfter i at optimere deres sundhedstilstand. Mange brugere opsøger viden om deres sundhedstilstand, symptomer og behandlingsmuligheder inden de kommer til os [2]. De ønsker sparring og ønsker at blive klædt på til at tage gode beslutninger. Lektor og politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitet redegør for, hvordan individualisering af samfundet, bl.a. bistået af New Public Management-filosofien, fremover kan gøre det vanskeligt at tilfredsstille den forbrugeristiske borger [3]. Den øgede markedsgørelse af offentlige ydelser kan betyde, at ressourcestærke brugere med deres selvfølelse indtager en position som kunder, der forhandler indenfor de givne rammer, hvilket kan være en udfordring for fællesskabet og medvirkende til ulighed i sundhed. Herudover kan vi forvente, at antallet af ældre over 65 år stiger, ligeledes antallet af patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Hvilke behov har vores brugere? Viden om brugeroplevelse og forståelse for brugerens situation er baggrund for hvilke kompetencer, der er påkrævet for at imødekomme deres behov og forventninger. Det endelige mål for afdelingen er et godt resultat for patienten. Det forudsætter, at brugernes behov og ønsker tilgodeses på relevant vis, og at brugerne vurderer resultatet som tilfredsstillende. På baggrund af litteratur uddrages faktorer for positiv brugeroplevelse: Fyldestgørende information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Kommunikation i alle faser af et patientforløb. Personalekontinuitet. Koordinering i overgange mellem sekundær- og primærsektor. 5

6 Kontinuitet i forløbet, herunder koordinationen af de enkelte aktiviteter. Respekt for patienten og dennes integritet. Interesse for patientens livssituation, lydhørhed, omsorg og tillid. Inddragelse i eget forløb og indflydelse på de kliniske beslutninger og behandlingsforløb. Kompetent, veltilrettelagt og effektiv behandling. Fagligt velovervejet plan. [4,5,6,7,8,9,10] Brugerens perspektiv i danske aviser Observationer fra en sygeseng Læge Ole Asbjørn skrev en kronik i Berlingske Tidende d. 5. januar Han efterspørger den tætte relation mellem fagperson og patient samt ro, nærvær og empati i forhold til det enkelte menneske. Refleksioner om læge-patient-forholdet. Man bør være læge for en patient, ikke kun for en sygdom Sådan lød opfordringen i en kronik i Information d. 27. juni 2013 fra Niels Hansen, speciallæge i børnepsykiatri. Jeg har brug for på en helt anden måde at være med i processen, at have en oplevelse af, at behandlerne er reelt optagne af mit ve og vel, ikke omklamrende, men empatiske og interesserede Venligt og professionelt sygehuspersonale Det er ikke så ofte, at der bliver skrevet om gode oplevelser i aviser og andre medier, men her er et eksempel på et læserbrev fra Jyllandsposten d Herluf Nydam Jensen fremhæver, at han fik god information fra læger og sygeplejersker og havde gode samtaler med sygehuspersonale. Han følte, at der blev taget vare om ham af et venligt sygehuspersonale, der kommunikerede i en varm og medfølende tone. Ved skift af sygeplejersker kom det nye personale og hilste på og Herluf Jensen bemærkede, at de havde læst, hvad der var gået forud. Patienter og pårørende er meget optaget af sundhedspersonalets sociale kompetencer herunder de kommunikative kompetencer: 6

7 Mange klager har deres udspring i mangelfuld kommunikation mellem patient og sundhedspersonale, uden at der nødvendigvis er grundlag for kritik af den sundhedsfaglige behandling [11]. Der er opmærksomhed på at udvikle kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og mennesker, som har brug for hjælp. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse 2014, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra patienter, viser, at patienter er meget tilfredse med mødet med sygehusvæsenet. Men især når det gælder kommunikation, sammenhæng og inddragelse er der rum for forbedring [10]. Udvikling af kommunikationen er nævnt i bekendtgørelse for de fleste sundhedsuddannelser og i ergoterapeuters og fysioterapeuters etiske retningslinjer. Fra politisk side og fra sundhedsvæsenets ledere er der ligeledes opmærksomhed på kommunikation og brugerinddragelse. Dette ses fx i Sundhedsloven og i Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Desuden i regeringens sundhedsudspil i 2013 med afsættelse af 20. millioner kr. i til en strategi for styrket inddragelse af patienter og pårørende [12,13]. Patienter er naturligvis også optaget af de professionelles tekniske og faglige kompetencer. Et studie peger på at patienter er mere optaget af lægers tekniske ekspertise end deres kommunikative evner [14]. Den sociale kompetence binder således de øvrige kompetencer sammen i det faglige arbejde med kerneopgaven. Det professionelle perspektiv På Aarhus Universitetshospital arbejder ergoterapeuter på sengeafdelinger, i ambulatorier, i egen afdeling og i forsknings- og udviklingsenheder. Sundhedsloven (2007) foreskriver, at sundhedsydelser og uddannelse af personale skal foregå på et højt fagligt niveau. Således stilles der eksplicitte krav om faglig udvikling for både den enkelte medarbejder og for professionerne. Der stilles krav til den enkelte ergoterapeut om så vidt muligt at arbejde evidensbaseret, med bedst mulig praksis og med dokumentation af den ergoterapeutiske indsats. Forskning, kvalitetsudvikling og implementering af ny viden er en del af dagligdagen for mange medarbejdere og en forpligtelse på et universitetshospital. Andre opgavetyper som vejledning af studerende, konsulentfunktioner, formidling og undervisning internt og eksternt er ofte forekommende og en nødvendig del af det daglige arbejde [15]. Patientindlæggelsestiden på de akutte sygehuse er forkortet betydeligt som følge af moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor. Dagkirurgi er stadig mere fremherskende og flere opgaver foregår ambulant. Som en del af opgaveflytningen tilknyttes ergoterapeuter i større grad de forskellige ambulatorier. Dette betyder, at hovedparten af patientforløbene består af ganske få patientkontakter, hvor ergoterapeuten skal foretage en hurtig udredning og vurdering samt en effektiv kommunikation såvel med patient og pårørende som med interne samarbejdspartnere og primærsektor [10]. Ergoterapeutens arbejdsopgaver bliver dermed mere konsultative og mindre behandlende. Samtidig er de patienter, der forbliver indlagte ofte meget syge med 7

8 komplekse sygdomsbilleder. Dette stiller krav om intensiv indsats og tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige samarbejde bygger på, at hver profession har en høj specialiseret viden at byde ind med og at relevante faggrupper medvirker på relevante tidspunkter. Ved det interdisciplinære samarbejde planlægges, prioriteres, revurderes og justeres indsatsen i fællesskab og teamet arbejder mod fælles beskrevne mål - i tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Ergoterapeuter arbejder med udredning, behandling og vejledning. Der ydes effektiv, veltilrettelagt, kompetent og omsorgsfuld behandling, og der foreligger en fagligt velovervejet plan. Der er opmærksomhed på forventninger fra brugerne om, at der både leveres ydelser af god kvalitet, og at ydelserne leveres på en måde, så brugerne oplever forståelse for deres forskellige ønsker og behov. Ergoterapeuter arbejder bl.a. med brugerinddragelse ved at indhente og anvende patienternes viden om deres sygdom og situation i planlægning og gennemførelse af forløb [15]. Ergoterapeuter udviser interesse for patienternes livssituation og inddrager pårørende i ønsket omfang. Det betyder, at der indenfor de givne rammer bliver behov for såvel differentierede indsatser som tilpasset kommunikation. Den professionelle rolle kan i den forbindelse ændre sig i retning af en form for forhandlingsrolle eller servicerolle. At arbejde serviceorienteret har betydning både i forhold den ydelse, der leveres, hvordan den leveres og hele den måde ergoterapeuten agerer på i forhold til det enkelte menneske. Ifølge den Danske Kvalitetsmodel skal sygehusene identificere borgere, som har et rehabiliteringsbehov [16] Ergoterapeuter forbereder og påbegynder rehabiliteringsindsatsen under indlæggelsen. Der bør så tidligt som muligt etableres kontakt til primærsektor med henblik på at sikre det bedst mulige koordinerede og sammenhængende forløb af høj kvalitet med hensyn til organisering, fagligt indhold, ressourceforbrug og patientens slutresultat. Elektronisk kommunikation skal understøtte overlevering af information og udbygges løbende. Ergoterapeuter må - som autoriserede sundhedsprofessionelle - diagnosticere indenfor eget funktionsområde, og dette betyder, at der er opstået og vil opstå nye arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver på tværs af professionerne [17]. Dette har ikke blot betydning i forhold til kompetenceudvikling, men kan også betyde behov for indkøb af moderne udstyr. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen forventes det desuden, at der i fremtiden vil være et stigende behov for akademiske kompetencer tæt knyttet til klinikken. Medarbejdere med kandidatuddannelser skal være med til at udvikle, forske og evidensbasere den kliniske Endelig skal IT-baserede potentialer, fx SMS påmindelser, monitorering af hjemmetræningsindsats, virtuel træning, YouTube instruktioner, videoer med øvelser, Apps m.m. udforskes. 8

9 Det organisatoriske perspektiv Det organisatoriske perspektiv tager udgangspunkt i det omgivende samfunds krav til hele organisationen om effektiv behandling, patientinddragelse, omkostningseffektivitet og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalen Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis i perioden Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Hvad betyder sundhedsaftalen for ergoterapeuten? Inddrage borgerens og pårørendes ønsker og mål Tænke patientforløb i helheder Bringe egen faglighed i spil i fællesskab med kolleger på tværs af sektorer [18]. Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen I april 2015 blev der præsenteret en fælles erklæring fra Danske Regioner, KL, patientforeninger og sundhedsfaglige organisationer: Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen. Medarbejdere, patienter og pårørende skal opleve, at der i regioner, i personaleorganisationer, praksisorganisationer og patientforeninger, i KL og andre vigtige aktører i sundhedsvæsenet er udstukket en tydelig kurs og en klar vision. De skal opleve, at sundhedsvæsenet ikke alene har fokus på effektivitet og aktivitet, men at der er et stærkt fælles ønske om at bruge sundhedsvæsenets ressourcer effektivt på at skabe den bedste behandling, pleje, rehabilitering og den bedste livskvalitet for den enkelte. Og medarbejderne skal opleve, at vi gør det ved at sikre gode og understøttende rammer, f.eks. ved at frigøre tid til kerneopgaven og ved at kombinere sundhedsvæsenets professionelle ekspertise med en systematisk inddragelse af borgernes viden, behov og ressourcer [19]. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Videnscenter for Brugerinddragelse indgår i et projektsamarbejde om at skabe Danmarks første brugerinddragende hospital. Det er veldokumenteret både i Danmark og udlandet, at inddragelse af patienter styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet. På Aarhus Universitetshospital, herunder i Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, arbejder man i øjeblikket med at udvikle tiltag, der sikrer patienterne større indflydelse på deres behandling. International forskning viser, at særligt to metoder til patientinddragelse er effektive. Det drejer sig om fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Målet med metoderne er, at patienternes viden bliver brugt, så de selv får indflydelse på valg af behandling og planlægning af deres forløb. Ud fra de erfaringer der skabes, vil der i projektets del 2 blive udviklet samlede pakker, som giver konkrete anvisninger til metoder og redskaber til brugerinddragelse, samt bud på implementeringsstrategier. Denne viden skal formidles i lettilgængelige former, som 9

10 rummer anvisning for praksis, som kan tilpasses til alle hospitaler i Danmark uanset beliggenhed og øvrige forudsætninger. Projektet løber over de næste 4 år. Kompetence dimensioner Model for systematisk kompetenceudvikling beskriver kompetencer ud fra følgende fire dimensioner: Social kompetence: Faglig kompetence: Læringskompetence: handler om alle de relationer, den ansatte indgår i, i forbindelse med arbejdet, såvel kolleger, patienter som pårørende. Værdierne dialog og ordentlighed er væsentlige i denne dimension. er forbundet med de fagligt relaterede opgaver, som ergoterapeuten er ansat til at udføre. Værdierne dygtighed og dristighed er væsentlige I denne dimension. handler om at tilegne sig nye kompetencer og skabe læring for andre. Værdien dialog er væsentlig i denne dimension. Organisatorisk kompetence: handler om at se sin egen rolle i en større sammenhæng og som en del af det samlede patientforløb. Værdierne dialog og ordentlighed er væsentlige i denne dimension. Med udgangspunkt i ovenstående fire kompetencedimensioner udarbejdes en kompetenceprofil i et samarbejde mellem leder og medarbejder i forbindelse med MUS samtale. Der findes fem kompetenceniveauer, hvor niveau 3 betegner en ansat, der tegner faget ved hjælp af sine mangfoldige kompetencer og udgør ca. 50 procent af afdelingens ansatte. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen har vi valgt at beskrive de fire kompetencedimensioner på niveau 3 for følgende faggrupper: ergoterapeut, fysioterapeut, sekretær, sosu-assistent/sygehjælper. Kompetenceudviklingsbeskrivelsen (niveau 3) suppleres af et eller flere kompetenceprofiler fra de forskellige ergoterapeutiske specialer, som ergoterapeuten varetager. Beskrivelsen kan evt. sammenholdes med retningsgivende dokumenter i e-dok eller Stillings- og funktionsbeskrivelser. Herudover kan den fælles beskrivelse af de fem kompetenceniveauer, gældende for alle faggrupper og alle basisstillinger, anvendes i vurdering af kompetenceniveau. Følgende beskrivelse tager udgangspunkt i en ergoterapeut på kompetenceniveau 3, som betegner en ergoterapeut, der tegner faget ved hjælp af sine mangfoldige kompetencer. På niveau 3 udfører ergoterapeuten selvstændigt relevante handlinger, og det foregår sikkert og rutineret. På niveau 3 vejleder ergoterapeuten kolleger og giver kvalificerede tilbagemeldinger [1] 10

11 Social kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard), december 2013 Revideret: April 2015 Revideres: april 2018 Social kompetence have viden om: Evne til at omgås andre og kommunikere Mundtlig og skriftlig kommunikation Aktiv lytning Anerkendelse og trivsel Feed back herunder, konstruktiv kritik Social kompetence (Niveau 3) Evne til at omgås andre og kommunikere Anvender en kommunikation, der afspejler lydhørhed, tolerance, kulturel rummelighed og accept Lytter og handler socialt hensigtsmæssigt i forhold til problemstillinger i dagligdagen Respekterer og anerkender forskelligheder Bidrager til god tone og humor Handler hjælpsomt og serviceorienteret. Deltager aktivt i at sikre et godt arbejdsmiljø Handler bevidst positivt og konstruktivt overfor kolleger og brugere Indgå i givende og konstruktive relationer med andre mennesker Anvender aktivt strategier til at integrere positiv feedback og konstruktiv kritik Håndterer konfliktløsning hensigtsmæssigt Udtrykker egne følelser med empati og situationsfornemmelse Samarbejde Bidrage til socialt fællesskab Tværfagligt samarbejde Samarbejde Handler aktivt for at forbedre egen og kollegers arbejdssituation, trivsel og udvikling Mestrer tværfagligt interprofessionelt samarbejde Indgå i team/udvalg Patientinvolvering Pårørende Samarbejde med leder Kender fælles mål og metoder i teamarbejdet og handler derefter Samarbejder med patienten som partner. Inddrager patienten i beslutninger i det omfang det er muligt Samarbejder konstruktivt og respektfuldt med pårørende Reagerer hensigtsmæssigt i forhold til de krav ledere og kolleger stiller Handler loyalt over for de trufne beslutninger 11

12 Social kompetence have viden om: Ansvar og ansvarlighed Ansvar for opgaver og udfordringer - både i relation til sig selv og fællesskabet Kollegial omsorg Omsorg Social kompetence (Niveau 3) Ansvar og ansvarlighed Handler ved at give og modtage positiv feedback og konstruktiv kritik til og fra kolleger og ledere Bidrager aktivt til at forbedre egen arbejdssituation, trivsel og udvikling Kollegial omsorg Handler opmærksomt i forhold til kolleger, lytter, viser respekt og tager sig tid til at være nærværende fagligt og personligt 12

13 Faglig kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: Helle Østergaard, december 2013 Revideret: april 2015 Revideres april 2018 Faglig kompetence have viden om: Anvende faglig viden Faglig viden - som er relevant i det/de specialer ergoterapeuten arbejder indenfor Viden om undersøgelses- og måleredskaber Viden om behandlingsmetoder og teknikker Viden om relevante vejlednings og rådgivningstiltag Formidling Anvender faglig viden Anvender den relevante og centrale viden indenfor arbejdsområdet Opfanger og reagerer på et atypisk symptombillede og melder tilbage til læge/teamet omkring patienten. Anvender evidens hvor det er muligt Anvender kvalitet og fornyelse i eget arbejde ved at følge udviklingen indenfor eget arbejdsområde Formidler den faglige viden Anvende ICF ICF Handle ud fagets etiske retningslinier Gældende fagetiske retningslinjer Anvender ICF Har forståelse for ICF anvendt som referenceramme og placerer information under ICF komponenter Anvender ICF i patientarbejde, i dokumentation og i tværfagligt samarbejde Handler ud fra fagets etiske retningslinjer Drager etisk kompetente beslutninger på baggrund af etiske dilemmaer Tydeligør etiske dilemmaer og drøfter dem i funktionsledergruppen eller i teamet 13

14 Faglig kompetence have viden om: Undersøge og vurdere funktionsevnen På basis af grundlæggende teoretisk viden om anatomi, fysiologi og patologi er ergoterapeuten kompetent til at undersøge og vurdere funktionsevnen, herunder ADL Undersøger og vurderer funktionsevnen Indhenter relevante data og information om den enkelte patients tilstand og igangværende medicinske/kirurgiske behandling Undersøger og vurderer patientens funktionsevne Anvender validerede tests og vurderer resultaterne Afdækker og beskriver i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende aktivitets- og deltagelsesbehov i hjem, skole/arbejdsplads og fritid Erhverver sig kendskab til muligheder og begrænsninger i patientens nærmiljø, livsstil, social og kulturelle baggrund i forhold til funktionsevne Vurderer selvstændigt og rutineret behandlings-/genoptræningsbehov i samarbejde med patient og pårørende Opstille mål for indsats På baggrund af viden og erfaring med lignende forløb samt patientens motivation er ergoterapeuten kompetent til at opstille individuelle dokumenterbare mål Opstiller mål for indsats Opstiller relevante og realistiske mål for behandlingseller vejledningsindsatsen i samarbejde med patient og eventuelt pårørende Anvender SMART kriterier ved opstilling af mål Planlægge og gennemføre behandlingsforløb På baggrund af undersøgelsesfund samt teoretisk viden om træningsprogression, vævsheling m.m. planlægges og gennemføres behandlingsforløb Planlægger og gennemfører behandlingsforløb Vurderer, hvor akut behandlingsindsatsen er, og prioriterer herudfra Vurderer det ergoterapeutiske behandlingsbehov vedr. bidiagnoser under indlæggelse Planlægger og gennemfører selvstændigt og systematisk et målrettet behandlingsforløb med tilhørende forebyggende initiativer, både individuelt og for hold Revurderer og justerer løbende indsatsen 14

15 Faglig kompetence have viden om: Anvender og opdaterer procedurer og kliniske retningslinjer inden for arbejdsområdet og holder sig opdateret om nyeste viden Kender kontraindikationer, risici og forholdsregler og kan anvende sin viden korrekt Anvender alt relevant udstyr/hjælpemidler i en behandling på en korrekt og sikker måde Kender og anvender ergonomiske principper i forbindelse med vejledning og behandling med fokus både på patientens og på egne arbejdsstillinger og bevægelser Samarbejder konstruktivt og respektfuldt med pårørende Anvender viden om patientens mestringsevne, alder, køn, værdier og livserfaring på en respektfuld måde Vurderer træningsbehovet efter udskrivelsen og har viden om patientens videre forløb i primær sektoren, dvs. muligheder og vilkår for efterbehandling/genoptræning og anden hjælp Bidrager til velkoordinerede behandlings- og udskrivningsforløb gennem mundtlig og skriftlig information om den ergoterapeutiske indsats og om opfølgningen på denne Vejleder patient og pårørende vedr. lejring og hjælpemidler som opfølgning på behandlingen efter udskrivelsen, og bidrager dermed til patientens tryghed ved udskrivelsen Rekvirerer og ansøger om hjælpemidler Dokumenterer eget arbejde i overensstemmelse med afdelingens procedurer og Midt EPJ Efterlever krav og bestemmelser vedr. tavshedspligt Rådgive og vejlede patienter/brugere På baggrund af viden om læring og pædagogik samt specifik faglig viden, rådgiver og vejleder ergoterapeuten brugeren Rådgiver og vejleder patienter/brugere Rådgiver og vejleder patienter med udgangspunkt i pjecer og andet informationsmateriale 15

16 Faglig kompetence have viden om: Rådgiver, vejleder og justerer afhængigt af den enkelte patients diagnose, funktionsevne samt patientens situation og den kontekst patienten lever sit liv i Foreviser og sikrer sig at patienten har forstået informationen og/eller lært fx ADL funktioner til anvendelsesniveau Ved mere end én enkelt rådgivnings- eller vejledningsseance opstilles mål Evaluere behandlings - og vejledningsforløb På baggrund af viden om og erfaring med lignende behandlingsforløb, faglig vurdering af resultat af indsats samt patientens udsagn evalueres de opstillede mål Evaluerer behandlings - og vejledningsforløb Evaluerer opfyldelsen af de opstillede mål i samarbejde med patient og pårørende Opstiller eventuelt nye mål eller justere mål Præsentere, formidle, undervise På baggrund af specifik faglig viden samt viden om hvorledes patienter/brugere lærer bedst, udarbejdes undervisningsmateriale På baggrund af den nyeste og bedste viden formidler ergoterapeuten sin viden til kolleger Sikre udvikling På baggrund af viden om at alle faglige vidensområder konstant udvikles, har ergoterapeuten blik for at opsøge nyeste viden på sit specifikke område Præsenterer, formidler, underviser Udarbejder skriftlig information, herunder vejledninger og pjecer Underviser og formidler det faglige indhold på rette niveau Underviser og formidler og involverer deltagerne hvor det er muligt Holder sig opdateret om ændringer i viden og procedurer inden for eget arbejdsområde og implementerer ændringerne i det daglige arbejde Sikrer udvikling Bidrager til udvikling og revision af kliniske retningslinjer og procedurebeskrivelser Bidrager til udviklingsprojekter Indgår i forskning med dataindsamling Bidrager til løsning af basisopgaver, så andre kolleger kan indgå i forsknings- og udviklingsarbejde 16

17 Læringskompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard), december 2013 Revideret: april 2015 Revideres april 2018 Læringskompetence Egen læring Egen indsats i forhold til egen og kollegaers kompetenceudvikling Kontinuerlig læring Motivation Andres læring Formidling af viden Faglige drøftelser Introduktion af nye medarbejdere Uddannelse af studerende Kollegaer Læringskompetence (Niveau 3) Egen læring Bidrager til kompetenceudvikling ved at udveksle og udvikle viden i forhold til eget fagområde Reflekterer over egne læringsbehov indenfor både, den sociale, faglige, læringsmæssige og organisatoriske dimension Opsøger ny viden for opdatering af egne kundskaber, samt nye praktiske handlemuligheder Udviser initiativ og mod til at reflektere over og drøfte etiske, faglige og ressourcemæssige problemstillinger og handle på det Andres læring Viser og italesætter god faglig praksis Tager initiativ til at gøre faglige problemstillinger og/eller patientsituationer til genstand for læring Indgår i introduktion og den daglige vejledning af nye kollegaer Tager selvstændigt initiativ til at vejlede såvel kollegaer som uddannelsessøgende i faglige vurderinger og relevante handlinger Identificerer mulige læringsbehov blandt kollegaer og drøfter med kollegaer og nærmeste leder, hvordan behovet kan tilgodeses Læringsmiljø Vejledning, sparring, mentoring, coaching Feedback Læringsmiljø Fører samtaler med udgangspunkt i den vejledtes ønsker og behov Tager initiativ til og giver feedback til kollegaer og studerende på en anerkendende, konkret og konstruktiv måde Bidrager til et godt læringsmiljø og indgår på en konstruktiv måde i kollegiale drøftelser af læringsmiljøet i enheden 17

18 Læringskompetence Læringskompetence (Niveau 3) Samarbejder fagligt, konstruktivt og etisk forsvarligt med kollegaer omkring uddannelsesopgaven 18

19 Organisatorisk kompetence Afdeling: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Målgruppe: Ergoterapeuter Udarbejdet af: HR/(Helle Østergaard) december 2013 Revideret: april 2015 Revideres: april 2018 Organisatorisk kompetence have viden om: Organisationens opbygning Organisationens struktur: Region Midt, Aarhus Universitetshospital, Center, Afdeling, Afsnit, MED-struktur, Arbejdsmiljø organisationen Informationsforpligtelse At arbejde i en politisk styret organisation, hvor man er afhængig af hinanden Strategi De formelle beslutningsfora Regionens, hospitalets og afdelingens vision, mission og strategi Kvalitetsstrategier: Den Danske Kvalitets Model e-dok, ArbejdsPladsVurdering, Trivsels undersøgelse og Leder Evaluering m.m. Personalepolitikker: overordnede og lokale Værdigrundlag Regionens og hospitalets værdi- grundlag og værdierne: Dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed Ressourcer Effektive og ressourcebevidste arbejdsgange Betydning af egen indsats i forhold til helheden Organisatorisk kompetence (Niveau 3) HVORDAN viser ergoterapeutens kompetencer sig i Organisationens opbygning Anvender sin viden om organisationens opbygning for at kunne henvende sig til relevante parter og dermed opnå korrekt sagsgang Holder sig aktivt informeret via hospitalets hjemmeside, intranet, personaleblad og egen arbejdsmail m.m. Arbejder ud fra bevidstheden om at egen arbejdsindsats spiller en rolle i en større sammenhæng og som en del af det samlede patientforløb Medvirker aktivt og loyalt til gennemførelse af beslutninger Strategi Holder sig opdateret om vision, mission og strategi og handler loyalt ud fra disse Efterlever kvalitetsstrategierne og anvender de til rådighed værende kvalitetsværktøjer Holder sig opdateret på alle relevante personalemæssige områder. Arbejder bevidst med værdierne i personalepolitikkerne Værdigrundlag Anvender værdierne dialog og ordentlighed, som er væsentlige normer for god adfærd i forhold til den organisatoriske kompetence Ressourcer Planlægger eget arbejde effektivt og ressourcebevidst med omtanke for de ressourcer, der er til rådighed Medvirker til organisering af opgaver og prioritering af ressourcer. Anvender viden om 19

20 arbejdsgange og samarbejdsrelationer for at sikre høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb Samarbejde Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt Rettidig inddragelse af relevante samarbejdspartnere At danne netværk og arbejde i teams Samarbejde Tænker patientforløb i helheder Understøtter og bidrager til det tværfaglige samarbejde via koordinering, information og fleksibilitet Opsøger og inddrager de rette samarbejdspartnere og konsulterer de rette fagpersoner Deltager i netværksdannelse på tværs af afsnit og fagområde Målet med Model for systematisk kompetenceudvikling er bl.a. at tydeliggøre, at udviklingen af de ansattes kompetencer tager udgangspunkt i brugernes behov samt organisationens og det omgivende samfunds krav. Desuden at sikre, at alle medarbejdere får tilbudt en MUS samtale og at handleplaner udarbejdes og dokumenteres. På baggrund af medarbejder udviklings samtaler (MUS) og kompetenceprofiler fra Model for systematisk kompetenceudvikling skabes et samlet overblik over henholdsvis Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingens samlede kompetencer og de enkelte gruppernes kompetencer. Her ud fra planlægges strategisk, hvor der er behov for at vedligeholde eller styrke den enkelte medarbejders kompetencer, den enkelte gruppes kompetencer og den samlede afdelings kompetencer. Overblikket kan også benyttes ved overvejelser i forbindelse med rekruttering eller planlægning af efteruddannelse. Referencer 1. Model for systematisk kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital. (2013) Aarhus Universitetshospital 2. Brugerens Sundhedsvæsen. (2007). Huset Mandag Morgen/Innovationsområdet i samarbejde med Patientforum, Danske Regioner og Oxford Health Alliance 3. Andersen, J. Clement, SL. Kristensen, NN. (2011). Kunder i politikken. På sporet af den forbrugeristiske medborger. Hovedland 4. Freil, M. & Knudsen, JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskr Læger 2004; 19: /19 20

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Lønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social

Lønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social Lønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social Version 5, oktober 2014 Psykiatri og Social HR Side 1 af 14 Forord: Visionen for arbejdet med denne model er, at både medarbejdere

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014 Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb 3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere