Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region"

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 18. januar 2013, fra kl til efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Hans Nicolaisen, Niels Erik Kjærgaard, Lasse Jacobsen, Per Mathiasen, Lone Lyrskov, Morten Møller for Kenth Halfdan Ferning, Henning Hansen, Niels Aalund, Peter Pedersen for Niels Højberg, Birgit Fogh Rasmussen, Jann Hansen, Henning Haahr for Lisbeth Binderup, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Bo Johansen, Claus Damgaard, Anders J. Jørgensen, Nich Bendtsen, Jesper Thyrring Møller 1. Godkendelse af dagsorden --- Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 26. oktober 2012 samt fra seminar 2012 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 26. oktober 2012 Bilag 2. Referat fra seminar Referaterne blev begge godkendt. 3. Kollektiv trafik v. Lars Møller Orientering om status vedrørende rejsekort. Koordinationsgruppen, har arbejdet med de områder, der på møde14. marts 2012 blev tilkendegivet et ønske om at få nærmere undersøgt. Koordinationsgruppen har blandt andet haft møder med Rejsekort A/S, og der er nu udarbejdet en revideret business case. Den reviderede business case er vedlagt i bilag, og forventes efterfølgende behandlet på kontaktudvalgsmødet den 18. februar Bilag 3. business case for rejsekort, Midttrafik 20. december 2012 Bilag 4. Kommissorium for koordinationsgruppen, april Direktør Jens Erik Sørensen præsenterede den reviderede business case, som Midttrafik har udarbejdet efter anmodning af KKR Midtjylland 21. marts /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Midttrafik har efter forhandling med Rejsekortet A/S opnået en reduktion i udgifterne til rejsekortet. Det betyder en reduktion i udgifterne til tilslutning for kommunerne. Midttrafik har efter dialog med kommunerne vurderet hvilke busruter det vil være rentabelt at etablere rejsekortudstyr i. På de busruter, hvor Midttrafik ikke etablerer rejsekortudstyr, kan kommunerne vælge selv at finansiere udstyr til busserne. En sådan light-løsning forventes at beløbe sig til kr. pr. bus. Midttrafik har i business casen indarbejdet en øgning i indtægtsgrundlaget i de store bykommuner på 1% og i Aarhus på 2%, hvor letbanen vurderes at kunne øge indtægtsgrundlaget. Det blev aftalt, at Midttrafik inden mødet i Kontaktudvalget skal beskrive, hvordan de har udarbejdet indtægtsnøglen. Det blev desuden aftalt, at Midttrafik udarbejder et faktaark over økonomiske konsekvenser for hver af de 19 midtjyske kommuner. Herunder hvilke ruter, der er og ikke er omfattet af rejsekortordningen, samt hvilke udgifter og indtægter, der er forbundet hermed. Det blev aftalt, at der på mødet i Kontaktudvalget 18. februar 2013 lægges op til, at en eventuel tilslutning til Rejsekortet sendes til endelig behandling i kommunerne med mulighed for justeringer. Det blev aftalt at den videre proces tilrettelægges således, at bestyrelsen for Midttrafik, kan afholde et bestyrelsesmøde i begyndelsen af maj 2013, hvor der på baggrund af kommunernes indstillinger træffes endelig beslutning om tilslutning til Rejsekortet. Endelig blev det aftalt, at formanden for Midttrafiks bestyrelse inviteres til mødet i Kontaktudvalget 18. februar Fælles regionalt infrastrukturarbejde v. Niels Erik Kjærgaard Status på arbejdet med det fælles infrastrukturarbejde. Den endelige udgave af det fælles infrastrukturindspil er udsendt til kommunerne med henblik på eventuel politisk behandling i kommunerne forud for behandling i KKR Midtjylland 28. januar 2013 og den endelige godkendelse i Kontaktudvalget 18. februar Bilag 5. Indspil til Infrastruktur, endelig udgave, januar 2013 Link til Region Midtjyllands side om infrastruktur --- Niels Erik Kjærgaard orienterede om, at indspillet til fremtidig infrastrukturinvesteringer i den midtjyske region er offentliggjort 10. januar Det betyder, at præsentationen på mødet i Kontaktudvalget 18. februar 2013 vil have karakter af en formel godkendelse. Det blev aftalt, at indspillet fremsendes til Transportminister Henrik Dam Kristensen efter behandlingen på møde i KKR Midtjylland 28. januar /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 5. Sundhedsområdet v. Niels Aalund Orientering om godkendte projektansøgninger i regi af den tværsektorielle Task Force for Nære Sundhedstilbud og Sundhedsinnovation. --- Niels Aalund orienterede om, hvilke projekter, der er godkendt til at modtage tilskud. Listen over godkendte projekter er vedlagt referatet. 6. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt 6.1. Det nære sundhedsvæsen Orientering om status på den opfølgning på det nære sundhedsvæsen som KKR Midtjylland 6. november 2012 besluttede at gennemføre. KOSU har udarbejdet fire konkrete målsætninger for opfølgningen i kommunerne. KOSU har 14. januar 2013 drøftet målsætningerne som er beskrevet i notatet, der er vedlagt som bilag. Bilag 6. Opfølgning på det nære sundhedsvæsen-kosu 2. januar Jesper Kaas Schmidt orienterede om de fire målsætninger som udgør de fælles indsatser i den midtjyske region, som en del af det nære sundhedsvæsen. I forhold til det udsendte bilag, har KOSU valgt at lade 4. målsætning: Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet erstattes med en ny 4. målsætning: Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien. Under alle fire målsætninger vil der fokuseres på forbedret ledelsesinformation Sundheds- og beskæftigelsesområdet Orientering om status fra arbejdet vedrørende sammenhæng mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om arbejdet vedrørende sammenhængen mellem sundheds- og beskæftigelsesområderne. Der arbejdes videre med snitfladerne mellem områderne. 7. Grøn Vækst v. Jann Hansen Orientering om status på uddelingen af de 46,2 mio. EU kr. der er tildelt den midtjyske region under Grøn Vækst ordningen. Herudover orientering om den nye ansøgningsrunde for natur og miljø projekter i kommunerne, hvor der planlægges ansøgningsfrist 22. marts Natur og miljøprojekter i kommunerne kan opnå 55% EU tilskud. Link til Region Midtjyllands hjemmeside, hvor man kan læse mere om puljen. --- Inger Nehm orienterede om, at der er 1,85 mio. kr. til en ny ansøgningsrunde for Natur- og miljøprojekter. Ansøgningsfristen er 22. marts Der ligger fortsat ansøgninger svarende til et EU-beløb på knap 17,2 mio. kr. liggende til sagsbehandling i NaturErhvervstyrelsen indsendt fra det midtjyske program. Link til nyhed om ny ansøgningsrunde med frist 22. marts 2013 for natur og miljøprojekter /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 8. Uddannelsesområdet v. Lasse Jacobsen Præsentation af analyse vedr. udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannelsesområdet, som KKR Midtjylland 21. marts 2012 besluttede skulle udarbejdes. En repræsentant fra COWI, der har udarbejdet analysen, orienterer de overordnede resultater af analysen. Link til analysen vedrørende Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland, januar 2013 Der eftersendes link til pixi-udgave af analysen 15. januar Lasse Jacobsen introducerede kort processen for udarbejdelsen af analysen. Projektleder Helle Engelund, COWI præsenterede resultaterne fra undersøgelsen med fokus på pædagog- og SOSU-området. Det blev præciseret, at der er tale om tekniske fremskrivninger og ikke prognoser. Undersøgelsen viser, at der bliver overskud af arbejdskraft inden for alle uddannelser bortset fra jordmødre og radiografer, jf. tabel 2.1, side 19 i rapporten. Resultaterne af undersøgelsen blev drøftet. Nogle gav udtryk for, at det er nødvendigt at agere på analysen, mens andre mente, at historien viser, at efterspørgslen løbende ændrer sig. Dilemmaet omkring den faldende efterspørgsel efter velfærdsuddannede og hensynet til at sikre de unge en uddannelse blev drøftet. Herunder blev det drøftet, hvordan kommunerne kan være med til at påvirke de unge til at vælge uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Der var enighed om, at kommunerne pt. har for lidt viden om, hvilke uddannelser, der fremadrettet vil opleve flaskehalse. Det blev på den baggrund foreslået at inddrage Beskæftigelsesregion Midt i en undersøgelse af uddannelsesområdet med henblik på at identificere de områder, hvor der vil være gode jobmuligheder fremadrettet. Det blev påpeget, at kommunerne kun har direkte indflydelse på dimensioneringen af pædagog og PAU-uddannelserne i 2014 og SOSU uddannelserne fa Derfor blev det foreslået at indlede en dialog med blandt andet VIA om optaget på velfærdsuddannelserne. 9. Nyt fra regionen v. Bo Johansen --- På grund af afbud fra Bo Johansen var der ingen bemærkninger til punktet. 10. Eventuelt --- Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 11. Opfølgning på første del af mødet 12. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Tilsynsreform Orientering om drøftelse i DASSOS forretningsudvalg 14. januar 2013 med repræsentanter fra Silkeborg Kommune vedrørende etableringen af den regionale tilsynsenhed i Silkeborg Kommune. Herunder drøftelse af hvordan forløbet i 2013 kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, samt hvordan dialog, samarbejde og koordinering mellem parterne bedst sikres i processen. Endvidere drøftes hvordan de mest hensigtsmæssige snitflader mellem de opgaver Silkeborg Kommune tager sig af og de opgaver øvrige kommuner tager sig af sikres. --- Henning Hansen orienterede om, den drøftelse DASSOS havde med repræsentanterne fra Silkeborg Kommune på mødet i DASSOS 14. januar Silkeborg Kommune er meget fokuseret på at sikre kvalitet i tilsynet, udvikling af kvalitet i tilbuddene samt sikre en god dialog med kommunerne. Det blev foreslået, at der i modellen indarbejdes et årligt bilateralt møde med kommunerne. Der blev anmodet om, at der sættes fokus på familieplejeområdet. Jann Hansen informerede om, at Silkeborg Kommune sammen med de andre fire tilsynskommuner er inviteret til et møde i KL 25. januar Børnehus Orientering om drøftelse i DASSOS forretningsudvalg 14. januar 2013 med direktør Erik Kaastrup-Hansen, Aarhus Kommune vedrørende Aarhus Kommunes overvejelser omkring etableringen af Børnehuset i Aarhus Kommune. --- Henning Hansen orienterede om, at DASSOS 18. januar 2013 modtog et brev fra Aarhus Kommune, hvori der tilkendegiver at de er indstillet på at optage sig opgaven, hvis KKR beder dem om det. 13. Væksthus Midtjylland v. Per Mathiasen Orientering om udkast til ny model for en sammenhængende erhvervsservice, herunder orientering om den fortsatte proces. Bilag 7. Udkast til ny model for en sammenhængende erhvervsservice Bilag 8. foreløbig afrapportering fra workshops oktober Per Mathiasen redegjorde kort for udkast til en ny model for en sammenhængende erhvervsservice Per Mathiasen oplyste, at kriterievægtningen har været indgående drøftet med henblik på at sikre, at de virksomheder med det største potentiale, er dem der får adgang til midler /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Derfor arbejdes der nu med en model med tre niveauer A, B, C, hvor A er de virksomheder med størst vækstpotentiale. Denne opdeling skal medføre et mere kvalificeret og nuanceret system, hvor Væksthus Midtjylland skal foretage vurdering og træffe beslutning vedr. virksomheder på B og C niveau, mens der nedsættes et eksternt panel, der skal vurdere om virksomheder har potentiale til A niveauet. Det eksterne panel er endnu ikke udpeget. Målgruppen bliver alle typer af virksomheder. Man går fra et system, hvor alle får lige meget til et system hvor der gradueres mellem virksomhederne alt efter deres vækstpotentiale. Per Mathiasen orienterede om den videre proces. Sagen behandles på møde i KKR Midtjylland 28. januar 2013 og herefter kontakter Væksthuset de 19 kommuner med henblik på et besøg, hvor modellen skal yderligere drøftes. Efter kommunerunden planlægges modellen behandlet på møde i kd-net 15. marts Direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland orienterede om, at der som led i implementeringen af den nye model skal udvikles et kursus i regi af MEA, der skal forberede erhvervsserviceaktørerne på den nye model og brugen af scorecardet. Derudover planlægges der et antal tilvalgskurser, der kan vælges afhængig af behov. Uddannelserne skal være med til at sikre større ensartethed i vurderingerne og beslutningerne omkring hvilke virksomheder, der skal modtage tilskud. 14. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Førtidspension- og fleksjob reformen Orientering fra arbejdsgruppen vedrørende førtidspension og fleksjob, herunder forhandlingerne med Region Midtjylland om sundhedskoordinatorfunktionen og de kliniske ydelser. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om arbejdet vedrørende udmøntning af den nye førtidspension og fleksjob reform. Loven er vedtaget og Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer at have en bekendtgørelse færdig sidst i januar Det forventes, at prisfastsættelserne sker nationalt, hvorimod den faglige udmøntning, herunder kvalitet og sagsbehandling kan ske regionalt. Jobcenterchefrepræsentanterne har fået til opgave at undersøge det konkrete behov i den enkelte kommune KOSU Orientering fra møde i KOSU 14. januar Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 15. Økonomi v. Jan Kallestrup Orientering om foreløbigt regnskab 2012 samt godkendelse af Budget 2013 for de fælles KKR aktiviteter med henblik på indstilling til KKR Midtjylland. Endvidere orientering om regnskab 2012 for det administrative arbejde. Bilag 9. Foreløbigt regnskab for 2012 samt budget for 2013 for de fælles KKR aktiviteter Bilag 10. Regnskab 2012 for kd-net sekretariatet --- Regnskab 2012 samt Budget 2013 for de fælles KKR aktiviteter blev godkendt. 16. Regionale møder v. Jan Kallestrup Møde i KKR Midtjylland 6. november 2012 Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 6. november Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 6. november Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i KKR Midtjylland 28. januar 2013 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 28. januar Bilag 11. Oversigt over punkter til dagsordenen til KKR møde 28. januar Jan Kallestrup pointerede at punktet vedrørende økonomien for de fælles KKR aktiviteter mangler. Eva Glæsner følger op herpå Møde i Kontaktudvalget 18. februar 2013 Orientering om de foreløbige punkter til møde i Kontaktudvalget 18. februar Der var ingen bemærkninger til punktet. 17. Mødekalender v. Jan Kallestrup Godkendelse af opdateret mødekalender for Bilag 12. Opdateret mødekalender for Jan Kallestrup gjorde opmærksom på, at der er fastsat et opstartsmøde for kd-net arbejdet i næste valgperiode 7. februar Derudover gjorde han opmærksom på at mødet 31. maj 2013 er udvidet til kl /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 18. Studietur 2013 v. Jan Kallestrup Drøftelse af forslag til studietur for kd-net. --- Det blev aftalt, at forslag kan meddeles Inger Nehm Der blev opfordret til, at der tages hensyn til KomDir s arrangementskalender i planlægningen. 19. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 15. marts Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 8. marts Der var ingen bemærkninger til punktet. 20. Eventuelt --- Jan Kallestrup bad kommunerne meddele ham, hvem der deltager ved Danmarks Indsamling 2013 i Fængslet i Horsens 8. februar /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: 8

9 Det midtjyske Vækstunivers Strategi MARTS 2013

10 INDHOLD: 1. INDLEDNING S VÆKSTMODELLEN IMIDT S Styrende principper S Vækstpotentialeniveauer S Vækstværktøjer S Vejledning S Medfinansiering S OPFØLGNING S. 22 BILAG 1: RATIONALET BAG DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL BILAG 2: UDDRAG AF HOVEDKONKLUSIONER I EVALUERING AF DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL BILAG 3: EKSISTERENDE TILBUD IFT. VÆKSTPOTENTIALENIVEAUER 1

11 Dette notat beskriver de overordnede elementer i/principper for den regionale erhvervsserviceindsats i region Midtjylland i perioden Strategien er blevet til i en proces hen over 2012 og primo 2013 og tager sit udgangspunkt i et mål om at gøre den samlede erhvervsserviceindsats i region Midtjylland endnu mere målrettet og effektfuld. I processen har en lang række parter været involveret (repræsentanter for KKR Midtjylland, Vækstforum for Region Midtjylland, erhvervsorganisationer, målgruppen og erhvervsservicesystemet). Det fælles udgangspunkt har været de resultater og erfaringer, der er indvundet, siden den aktuelle udformning af erhvervsservicesystemet og dets tilbud blev fastlagt i 2007 og ønsket om at kunne matche ydelserne i erhvervsservicesystemet yderligere med såvel målgruppens behov som erhvervspolitiske prioriteringer. I regi af KKR Midtjylland har kommunerne tidligere identificeret centrale kriterier for erhvervsserviceindsatsen 1, og Vækstforum for Region Midtjylland har som led i udmøntningen af regionale erhvervsudviklingsstrategier 2 taget initiativ til en række regionale udviklingsprogrammer, som i vid udstrækning er blevet udmøntet via erhvervsservicesystemet. Endelig er der erfaringer med gennemførelse af en række fælles erhvervspolitiske tiltag (eks. fokuseret erhvervsservice overfor nye/unge virksomheder). En opsamling af de mest centrale iagttagelser, som udgør rationalet bag den midtjyske erhvervsservicemodel findes i bilag 1. Endvidere har IRIS Group i 2012 evalueret modellen og dens hovedelementer 3, og et sammendrag af evalueringens hovedkonklusioner findes i bilag 2. Den midtjyske vækstmodel indeholder følgende hovedelementer: Styrende principper Vækstpotentialeniveauer Vækstværktøjer Vejledning Medfinansiering Styrende principper er de overordnede rammer for den samlede midtjyske indsats. Dvs. de principper (værdier), som prioriteres fra opdragsgivernes side (kommuner ift. vejledningen og vækstforum ift. de regionale programmer). 1 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i region Midtjylland. IRIS Group, juni Fornyelse og vækst i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi Region Midtjylland, 2007 & En globalt konkurrencedygtig region. Erhvervsudviklingsstrategi Region Midtjylland, november Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling. IRIS Group, september

12 Vækstpotentialeniveauer er et udtryk for omfanget af iværksætterens / virksomhedens vækstpotentiale og skal medvirke til, at den enkelte iværksætter/virksomhed oplever optimal sammenhæng mellem behov og ydelser og balance mellem anvendelsen af økonomi og tid i erhvervsservicesystemet og erhvervspolitiske prioriteringer og mål. Vækstværktøjer er i denne sammenhæng primært defineret ved: Vækstplanen Træningsforløb Vækstplanen er et dynamisk papir, som introduceres så tidligt i udviklingsforløbet som muligt og bliver et dynamisk værktøj. Formålet er at gøre vækstforløbet gensidigt forpligtende og sætte ambitiøse og realistiske mål. Træningsforløb er lokale camps/kollektive forløb, som afholdes med hyppig frekvens fem seks steder i regionen (hvor det giver mening, og hvor der lokalt er interesse og belæg for at afholde camps). Formålet er at give flest mulige typer virksomheder (ift. eks. alder, vækstpotentiale, størrelse mv.) adgang til målrettede udviklingsforløb, hvor målet er at afklare/bevidstgøre og løfte vækstpotentialet. Vejledning er det helt centrale grundlag for afdækning, aktivering og løft af virksomhedernes vækstpotentiale. Her anvendes Væksthjulet som det fælles værktøj i hele det midtjyske erhvervsservicesystem. Det er målet yderligere at opkvalificere og sammentænke vejledningsydelserne på tværs af erhvervsservicesystemet med udgangspunkt i en fælles forståelse og referenceramme for vækst. Medfinansiering er allokeringen af økonomiske midler fra de regionale programmer til tilførslen af viden til virksomhederne ift. forbedring af vækstpotentiale. Det er målet at anlægge en investeringstilgang, hvor medfinansieringen frigives i trancher i takt med virksomhedens øgning af vækstpotentialet. Ovennævnte hovedelementer udgør vækstmodellen Imidt, som overfor iværksætteren/virksomheden skal fremstå som en helhed med en række sammenhængende attraktive tilbud, der befordrer virksomhedens videre udvikling og vækst. Vækstmodellen kan illustreres som et hus, hvor de styrende principper udgør fundamentet og de overordnede rammer (værdier) for indsatsen. Mens de fire søjler, som skal bære/befordre væksten, er vækstpotentialet, vækstværktøjerne, vejledningen og medfinansieringen: 3

13 Vækstværktøjer Vækstpotentiale Vejledning Medfinansiering Vækstmodellen Imidt Vækst Styrende principper Vækstmodellen tager højde for, at vækst skabes på baggrund af en dynamisk proces, hvor virksomhedens forudsætninger og motivation kontinuerligt forandrer sig og at to virksomheder ikke er ens. Ved at bringe elementerne i vækstmodellen i spil i en bevidst proces, er det målet at styrke virksomhedens eget vækstberedskab bedst muligt - og på virksomhedens egne præmisser. 4

14 Vækstkriterierne afklares og understøttes i en cirkulær proces Investering Træning Vejledning Vækstplan Hvis vækstambitionen og potentialet fordrer det, kan processen gentages. Elementerne kan bringes i spil separat og i sammenhæng: Idealtypisk procesforløb "Investering" - frigives i takt med realisering af milepæle i vækstplanen Endelig vurdering af vækstpot. niveau Vækstambition Vejledning/- screening i lokal erhvervsservice Idealtypisk sagsforløb Træning - videre arbejde med vækstplan Vejledning i Væksthus Midtjylland Første vurdering af vækstpot.- niveau - indledende arb. med vækstplan 5

15 Som nævnt er foregående figur et udtryk for et idealtypisk forløb. Vigtigst er det, at virksomheden får hjælp til at afklare og realisere sin vækstambition i et samlet forløb, som giver mest udbytte for virksomheden og bringer midlerne i erhvervsservicesystemet optimalt i spil. Derfor kan man forestille sig flere veje til målet; vejledning 4 vil altid være udgangspunktet og det faste holdepunkt i processen, men de øvrige midler (vækstplan, træning og medfinansiering) kan aktivereres successivt: Eksempel på procesforløb Træning -> milepæl Træning -> milepæl -> milepæl Vejledning Vækstplan "Mikroinvestering" Vejledning "Investering" Vejledning "Investering" Vejledning I ovennævnte eksempel følger de forskellige midler/muligheder i vækstmodellen ikke idealforløbet, men der er løbende tilført medfinansiering ( investeret ) til ekstern videntilførsel til løft af vækstpotentialet; på den måde vil det være muligt at bringe det mix af vejledning, træning og videntilførsel (eks. privat rådgivning) i spil, som matcher virksomhedens behov bedst og giver mest værdi. 3.1 Styrende principper. De styrende principper er: Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed Der skal være et vækstpartnerskab med virksomheden Indsatsen skal være strategisk og sammenhængende Indsatsen er en investering i virksomhedens vækst Virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet 4 Det præcise samspil mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice i vejledningen afklares kommunevis og i overensstemmelse med den enkelte kommunes prioritering samt kriterierne for vejledningsaktiviteterne (afsnit 3.4). 6

16 Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed betyder, at rationalet bag den offentlige indsats er at skabe vækst og medvirke til at identificere og fremme potentialer, som kan skaleres såvel lokalt som internationalt. Det vil sige, at indsatsen på den ene side skal være målrettet og vil ofte resultere i et længerevarende partnerskab med virksomheden, og på den anden side skal agere på et veldefineret grundlag og i et konstruktivt samspil med de private og offentlige aktører, som bliver involveret i realiseringen af vækstpotentialer. Indsatsen er metodebaseret potentialeafklaring, og aldrig potentialerealisering som håndteres af private og/eller offentlige aktører på et fagspecifikt grundlag. Der skal være et vækstpartnerskab med virksomheden betyder, at der skal være en gensidighed i de vækstforløb, som involverer indsatsen. På den ene side skal virksomheden virkeligt ville vækst og udvise den fornødne ansvarsfuldhed ift. selv at investere og allokere den opmærksomhed, der skal til. Dette kan eks. ske ved at sætte ambitiøse, og realistiske, milepæle for vækstambitionerne, som danner rammerne om den fælles indsats for at skabe vækst og udvikling i virksomheden. På den anden side skal erhvervsservicen være tilstrækkelig kompetent til at matche virksomhedens behov. Dvs. at indsatsen skal være kendetegnet ved høj kvalitet og opdaterede kompetencer. Det er vigtigt, at indsatsen er respekteret i virksomhederne. Indsatsen skal være strategisk og sammenhængende vil sige, at den skal gøre en mærkbar forskel ved sin involvering i virksomhedens vækstforløb; der skal være tale om additionalitet, hvor indsatsen medvirker til at påvirke/styrke virksomhedens strategiske tilgang, adfærd og vækstberedskab. Det betyder, at mulighederne i indsatsen skal være kendt i virksomhederne og bør involveres så tidligt som muligt i potentielle vækstforløb. Vækstforløbene vil i praksis ofte involvere en række forskellige aktører, og her er det vigtigt, at virksomheden oplever indsatsen som sammenhængende og så sømløs som mulig. Det er uinteressant for virksomheden, hvilket administrativt bagland den enkelte aktør har. Indsatsen er en investering i virksomhedens vækst understreger, at der er tale om et forpligtende vækstpartnerskab med virksomheden. Hvor et tilskud i sin natur adresserer alle, som kan opfylde formelle kriterier, indeholder investeringen eksklusivitet og høj grad af målrettethed og fælles forpligtelse/ansvar ( vi tror så meget på netop din vækstambition, at vi gerne vil investere i den ). Investeringen skal foretages i tilførsel af viden til realisering af vækstambitioner, og investeringen frigives i takt med (trancher), at vækstpotentialet realiseres (milepæle). Virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet er udtryk for en erkendelse af, at vækstambitioner altid kan blive højere, uden at blive urealistiske. En parallel til sportens verden kan drages i den sammenhæng; fordi man har nået rigtigt gode resultater, stopper man ikke med at træne, tværtimod øges træningshyppigheden og intensiteten. På samme måde skal virksomheden gennem hele livet arbejde med sit vækstpotentiale og fastholde ambitionen om at løfte det. Samtidig er dette en erkendelse af, at vækstpotentiale kun i meget sjældne tilfælde er medfødt i en sådan grad, at det uden målrettet træning kan indfris i fuldt perspektiv. Indsatsen har en meget vigtig opgave i at spotte væksttalent og repræsentere et tilbud om kompetent træning heraf. 7

17 3.2 Vækstpotentialeniveauer. Der arbejdes med tre vækstpotentialeniveauer. Følgende centrale kriterier skal indgå i fastlæggelsen af vækstpotentialet hos den enkelte virksomhed. Vækstambitionen Skalérbarhed Organisatorisk kapacitet Markedspotentiale/strategi for internationalisering Strategi/mulighed for finansiering af vækst Anvendelse af/perspektiver ift. ny teknologi Potentiale som rollemodel Vækstambitionen er først og fremmest et udtryk for iværksætterens/virksomhedslederens mindset. Der skal være en erklæret vilje til udvikling og vækst (dvs. til at øge værditilvækst og afsætning/eksport) dvs. en på samme tid ambitiøs og realistisk tilgang til virksomhedens udvikling, som ikke blot adresserer status quo. Det vil i praksis sige en eksplicit formulering af mål for virksomhedens vækst og udvikling. Vækstambitionen er ikke statistisk og kan udvikles over tid. Skalérbarhed vil sige, at virksomheden skal have som ambition at udvikle et produkt eller et koncept, som kan danne grundlag for vækst på et sundt økonomisk grundlag (stærk business case). Virksomheden skal være indstillet på, at opfyldelsen af en ambitiøs og realistisk vækstplan er et helt centralt kriterium. Organisatorisk kapacitet er kompetenceniveauet i virksomhedens ledelse/medarbejderstab samt i det strategiske netværk, som virksomheden benytter sig af i realiseringen af vækstambitionen. Ved kompetencer forstås ikke nødvendigvis formelle kvalifikationer, men sandsynliggørelse af at virksomheden råder over de fornødne kompetencer til at indfri en vækstorienteret strategi. Ved strategiske netværk forstås de sammenhænge, som virksomheden indgår i, og som benyttes i den strategiske udvikling. Her tænkes på anvendelsen af bestyrelse, advisory boards, rådgivere, videninstitutioner, ansvarlig kapital, etc. Markedspotentiale/strategi for internationalisering betyder, at virksomhedens produkter eller ydelser skal have en stor potentiel markedsværdi. Et element i den sammenhæng er fokus på produkternes/ydelsernes markedspotentiale i en international sammenhæng der bør være et realistisk grundlag for at etablere/- forøge eksport og/eller internationale relationer i øvrigt. Strategi/mulighed for finansiering af vækst vil sige, at det skal være realistisk at kunne rejse den fornødne finansiering/kapital til realisering af vækstambitionen/-strategien. Aktuelt er det vanskeligt at opnå finansiering/kapital ad traditionelle veje, men der bør kunne dokumenteres realistiske overvejelser om 8

18 omfanget af finansierings-/kapitalbehov samt strategier for, hvorledes virksomheden, evt. som led i brugen af erhvervsservicesystemet, kan rejse de fornødne midler Anvendelse af/perspektiver ift. ny teknologi er et udtryk for, at det tillægges høj prioritet, at virksomheden har en evne og vilje til at anvende ny teknologi i realiseringen af vækstambitionen. Ved ny teknologi forstås både fysiske aktiver (maskiner, udstyr, etc.) og immaterielle aktiver (fx software); dvs. at kriteriet adresserer såvel fremstillings- som servicevirksomheder. Sigtet er, at virksomheden kontinuerligt skal have fokus på at drage nytte af den teknologiske udvikling. Potentiale som rollemodel er et udtryk for, at det tillægges stor betydning, at der etableres og udvikles rollemodeller, som i mere bred forstand kan understøtte indsatsen for at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling. Konkret vil det sige, at de virksomheder, som erhvervsserviceindsatsen involverer sig i (med vejledning og evt. medfinansiering/investering), skal indeholde potentialet til at være gode lokale/regionale rollemodeller. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være åbenhed om, hvem der har benyttet sig af tilbuddene i indsatsen, men at der skal være tale om tilgange til virksomhedsudvikling, som andre virksomheder kan spejle sig i/blive inspireret af. Tilstedeværelsen af ovennævnte kriterier er udslagsgivende ift. hvilket vækstpotentialeniveau, virksomheden indplaceres på. Vækstpotentialeniveauerne kan fremstilles som en trompet, som er bred i bunden (med et stort indtag) og spids i toppen, hvor kravene er høje. Der er åbenhed om elementerne i modellen, og hvert niveau/- element brandes positivt. Det vurderes, at ca. 10% af virksomhederne i målgruppen kan kvalificere sig til det højeste vækstpotentialeniveau (A). Adgang til mulighederne i det højeste vækstpotentialeniveau sker bl. a. via et vækstpanel, bestående af eksterne relevante videnpersoner/aktører. Virksomhederne indplaceres i modellen ift. deres aktuelle niveau; det vil således ikke sige, at alle virksomheder starter i bunden. Ift. de to øvrige vækstpotentialeniveauer, vurderes fordelingen at være 20-30% på vækstpotentialeniveau B og 60-70% på vækstpotentialeniveau C. Vækstpotentialet bliver fastlagt via Vækstplanen. Vækstplanen udfyldes af virksomheden, med adgang til sparring fra en vækstkonsulent. Vækstplanen vil være dynamisk og indeholde milepæle, svarende til de vækstpotentialeniveauer virksomheden kan nå. Den samlede vækstvurdering sker via et scorecard, som vurderer virksomheden ift. ovennævnte prioriterede vækstkriterier. I vægtningen af de syv vækstkriterier indgår vækstambitionen med 40%, mens de øvrige seks vækstkriterier hver indgår med 10%. Når en virksomhed har opnået en score på min. 70% for et vækstpotentialeniveau, opfylder den kriterierne for det pågældende niveau. 9

19 Vækstpotentialeniveau / kriterier A B C Vækstambitionen Vækstforventning på kort sigt (>2 år) på min. 10% per år i omsætning, beskæftigelse og eksport Vækstforventning på mellemlang sigt (>5 år) på 10% per år i omsætning, beskæftigelse og eksport Vækstforventning på lang sigt (5 år<) på 10% per år i omsætning, beskæftigelse og eksport Skalérbarhed Gennemarbejdet business plan og ambitiøs vækstplan med realistisk forventning om værditilvækst på min. 10% per år Eksplicit formuleret strategi foreligger med afklarede målsætninger ift. vækst i værditilvækst Afklaring af strategi og vækstplan i proces Organisatorisk kapacitet Kompetent ledelse (ift. uddannelse, brancheerfaring mv.), prof. bestyrelse og systematisk interaktion med eksterne videnkilder Kompetent ledelse (ift. uddannelse, brancheerfaring mv.), prof. bestyrelse samt interaktion med eksterne videnkilder i proces Engageret ledelse og anvendelse af bestyrelse/advisory board samt eksterne videnkilder i proces Markedspotentiale/strategi for internationalisering Internationalt markedspotentiale er konstateret/testet (eksportandel på min. 25% 5 ) Overvejende afsætning ud af regionen, begyndende eksporterfaringer og ambition om eksportvækst Afklarede afsætningskanaler og ambition om eksport Strategi/mulighed finansiering af vækst for Har eller er i færd med at implementere rejst finansiering/ansvarlig kapital Har solid basisøkonomi og overblik over finansierings-/kapitalbehov og realistisk mulighed for fremskaffelse OK basisøkonomi (positiv egenkapital og indtjening) Anvendelse af perspektiver ift. ny teknologi Anvender den senest tilgængelige teknologi Har overblik over den seneste teknologi og plan for anvendelsen heraf Er åben over for anvendelse af ny teknologi Potentiale som rollemodel Oplagt best practice Potentiale som best practice - 5 Eksportandelskriteriet gælder ikke for unge virksomheder under tre år. 10

20 3.3 Vækstværktøjer. Centrale mål for vækstværktøjerne er deres evne til at: Afdække vækstambitioner Aktivere vækstambitioner Identificere og bevidstgøre potentiale for skalérbarhed og internationalisering Skabe basis for træning og udvikling af vækstpotentiale Afdække vækstambitioner er udtryk for en erkendelse af, at vækstambitionen uden sammenligning er det vigtigste vækstråstof. Uden en ambitiøs - og samtidig realistisk - vækstambition forbliver vækstpotentialet uforløst. Der er brug for en målrettet tilgang til at afdække den enkelte iværksætters eller virksomheds vækstambition og kunne omsætte den i en fremadrettet vækstplan med mål (kvalitative og kvantitative), milepæle osv. Konsulenterne i både den lokale og specialiserede erhvervsservice skal i de indledende samtaler på kvalificeret vis kunne stille spørgsmål, der kan danne grundlag for at definere en vækstambition, der er realistisk i lyset af idéens karakter, markedet, ressourcer, økonomi, mv. Der kan være behov for at formulere en vækstambition på både kort, mellemlang og længere sigt. Aktivere vækstambitioner er udtryk for, at mange vækstambitioner fordrer sparring med en ekstern uvildig part - samt adgang til systematiske værktøjer - for at kunne omsættes til realiteter. Væksthjulet videreudvikles som analyse-/dialogværktøj, så det i endnu højere grad tager højde for den enkelte iværksætters/- virksomheds individuelle mål/strategi og kan være afsættet til en skræddersyet løsning. Samtidig skal Vækstplanen introduceres så tidligt i et vækst- og strategiforløb som muligt og via milepæle (formuleret af iværksætteren/virksomheden selv via sparring med erhvervsservicekonsulenten) kunne sætte rammer for, hvorledes vækstambitionen kan løftes og realiseres over tid. Identificere og bevidstgøre potentiale for skalérbarhed og internationalisering handler om, at virksomhedernes idé og vækstambitioner erfaringsmæssigt ofte ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for, at produkter/ydelser skal være skalérbare for at kunne afsættes på et internationalt marked. Nøglen til at kunne realisere vækst vil således i mange tilfælde have en tæt sammenhæng til produkternes/ydelsernes skalerbarhed (f. eks. ift. tilførsel af kapital). Derfor bør vejledningen tidligt fokusere på skalérbarhed og øget afsætning/internationalisering, hvilket bl.a. kan ske via målrettet anvendelse af Væksthjulet og ved at formulere milepæle herfor i Vækstplanen. Skabe basis for træning og udvikling af vækstpotentiale betyder, at vækstpotentialet langt fra er færdigudviklet, når en virksomhed etableres. Vækstpotentialet skal udfordres og trænes gennem hele virksomhedens liv. Undersøgelser viser, at serieiværksættere, som etablerer virksomhed flere gange, har markant forøget sandsynlighed for succes. Derfor er det vigtigt, at der etableres let adgang til nye typer af træningsforløb, hvor iværksætteren/virksomhedslederen kan få skabt struktur over eget vækstpotentiale og lære, hvorledes vækstpotentialet udvikles via tests og feedback fra omgivelserne (eks. andre virksomheder og 11

21 eksterne videnkilder som rådgivere m. fl.) og markedet. Deltagelsen i træningsforløb (camps) skal være en indarbejdet del af virksomhedernes vækstforløb, og deltagelsen bør være forbundet med en vis status. Således vil træningsforløbene være emnebaserede ift. virksomhedernes behov, og rekrutteringen vil tage højde for, at deltagernes vækstpotentialeniveau modsvarer hinanden på den enkelte camp. På den måde øges sandsynligheden for, at deltagelsen kan styrke virksomhedernes motivation for at deltage i kollektive vækstfremmende initiativer. Skabe helhed i erhvervsserviceydelserne vil sige, at det prioriteres højt, at vækstværktøjerne kan implementeres overfor iværksættere og virksomheder, så de fremstår som en helhed og sammenhængende ydelse. Det er uinteressant for iværksætteren/virksomheden hvilket administrativt bagland, det enkelte tilbud har. Vækstværktøjerne skal derfor kunne implementeres i et konstruktivt samspil mellem alle aktører i det samlede erhvervsservicesystem iht. principperne om no wrong door. Der kan med fordel arbejdes med Key Account Managers som faste kontaktpersoner i erhvervsservicesystemet gennem hele vækstprocessen. Vækstplanen Vækstplanen udbygges med: Vækstpartnerskabsaftale Milepæle Vækstpartnerskabsaftalen udfyldes i de tilfælde, hvor virksomheden ønsker at opnå assistance fra den offentlige erhvervsserviceindsats; dvs. den beskriver indholdet i og betingelserne for det partnerskab, som virksomhed og erhvervsserviceindsats indgår. For virksomhedens vedkommende betyder det, at Vækstpartnerskabsaftalen konkretiserer, hvilke effektmål virksomhedens vækstambitionen forventer at kunne indfri og vil således være virksomhedens vækstbidrag i form af: Øget omsætning Øget eksport Øget beskæftigelse Øget værditilvækst For erhvervsservicesystemets vedkommende betyder det, at Vækstpartnerskabsaftalen konkretiserer hvilke ydelser og hvilken investering (medfinansiering), der kan leveres til at realisere den pågældende virksomheds vækstambition. Der er tale om et forpligtende vækstpartnerskab, hvor der på en og samme tid skal være tale om ambitiøse og realistiske mål. Milepæle beskriver de konditioner, der skal opfyldes, for at virksomheden kan dokumentere at have løftet sit vækstpotentiale. Som nævnt arbejdes der med tre vækstpotentialeniveauer foreløbigt benævnt A, B og C. A repræsenterer det højeste vækstpotentiale og C det laveste vækstpotentiale. Dvs. at en virksomhed kan arbejde med op til 12

22 to overordnede milepæle i sin vækstplan, naturligvis afhængig af hvilket vækstpotentialeniveau virksomheden befinder sig på 6 : Klare milepæle for vækstpotentialet Milepæl Milepæl I ovenstående figur er det illustreret, hvorledes der er en overordnet milepæl mellem C- og B-niveau og mellem B- og A-niveau. Milepælene er vigtige af flere årsager. For det første bidrager de til at holde virksomheden på vækstsporet. For det andet er de med til at konkretisere målene i vækstpartnerskabet. Og for det tredje er de adgangen til flere og bedre tilbud fra erhvervsservicesystemet, herunder medfinansiering. Rationalet bag tilbuddene i erhvervsservicesystemet (vejledning, træning og medfinansiering) er netop, at de skal sættes ind og tilføje additionelle gevinster ift. at løfte virksomhederne til et højere vækstpotentiale-niveau (og på A-niveauet bidrage til at realisere betydelige vækstbidrag i form af øget omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvækst). Træningsforløb Alle virksomheder uanset alder, størrelse og geografi skal have adgang til at deltage i træningsforløb med det mål at afklare og aktivere vækstpotentiale. Derfor skal der være let adgang til træningsforløbene, hvilket betyder, at de skal afholdes: 6 Derudover kan en række mere specifikke del-milepæle defineres. 13

23 Med hyppig frekvens, formentlig hver anden - tredje måned Inden for overskuelig afstand, formentlig fem seks steder i regionen, plus de skal være tilgængelige i elektronisk form. Et centralt succeskriterium for træningsforløb vil endvidere være, at deltagerne får adgang til netværksrelationer, som kan bidrage til både at udfordre og sikre vækstengagementet. Derfor er det af stor betydning, at deltagerne på de enkelte træningsforløb indbyrdes er i vækstmæssig øjenhøjde. I praksis vil det sige, at for at opnå optimal udbytte af træningsforløb skal deltagernes vækstambition være i niveau. Dvs. at rekrutteringen/selekteringen til træningsforløbene bør ske, så det sikres, at en virksomhed på C- niveau deltager i træningsforløb sammen med andre virksomheder på C-niveau osv. Endvidere vurderes det vigtigt, at unge virksomheder deltager sammen med andre unge virksomheder og tilsvarende, at etablerede virksomheder deltager sammen med andre etablerede virksomheder 7. Deltagerantallet i træningsforløbene vil være i niveauet 8 10 pr. hold, således at der er optimale betingelser for konstruktive netværksrelationer deltagerne imellem, under og efterfølgende træningsforløbene. Formen på træningsforløbene vil være en vekselvirkning mellem plenumbaserede seancer med eksterne indlæg (fra ressourcepersoner, rådgivere m. fl.) og arbejde med egen virksomhed med afsæt i Vækstplanen. Endvidere vil der kontinuerligt være adgang til sparring med erhvervsservicekonsulenter før, under og efter træningsforløb. Forløbene vil blive ledet af en ekstern rekrutteret tovholder, som vil være gennemgående figur i alle træningsforløb i region Midtjylland, bistået af erhvervsservicesystemet i praktiske spørgsmål. Konkret vil hvert træningsforløb som udgangspunkt bestå af to moduler og to labs: 1. Et indledende basismodul af en dags varighed. Formålet er at introducere deltagerne til en række centrale grundlæggende forhold ift. virksomhedsudvikling/-vækst. Indholdsmæssigt er Væksthjulet og dets fire hovedelementer afsættet, og den enkelte virksomhed får lejlighed til at definere og formidle egen vækstambition (eks. omsætning, eksport og ansatte om 3 4 år) samt identifikation af virksomhedens forudsætninger for vækstambitionens indfrielse. Endvidere vil der indgå introduktion til værktøjer og metoder ift. skalerbare forretningsmodeller, systematisk arbejde med egne hypoteser og tests samt ikke mindst best practices (hvordan har andre virksomheder skabt vækst?). Resultatet er et struktureret overblik over egen vækstambition samt et overordnet begrebsapparat til aktivering af vækstpotentiale i egen virksomhed dvs. centrale elementer til virksomhedens vækstplan. Målgruppen for dette modul er alle virksomheder, uanset vækstpotentialeniveau. 7 Øvrige potentielle selektionskriterier som eks. branche vurderes som hovedregel mindre væsentlige. 14

24 Vækstpotentiale 2. Et lab af nogle timers varighed som opfølgning på modul 1. Formålet er, at den enkelte virksomhed får lejlighed til at arbejde med egne antagelser og eksperimenter med adgang til sparring fra tovholder, erhvervsservicesystemet og evt. videnleverandør (eks. privat rådgiver). Resultatet er, at den enkelte virksomhed får en mere tydelig referenceramme for egen vækstambition at arbejde videre med, ligesom der skabes en struktureret platform for at arbejde videre med virksomheden ift. erhvervsservicesystemets muligheder og tilbud. 3. Et udvidet modul af to dages varighed (internat). Formålet er at tage deltagerne skridtet videre og skabe grundlag for læringsprocesser ift. struktureret anvendelse af såvel interne som eksterne ressourcer i virksomhedens vækstberedskab. Indholdet er en videre udfoldelse af Vækstplanen, hvor der læres - og ikke mindst afprøves - værktøjer til anvendelse af 1)Eksterne videnkilder (eks. rådgivere, videninstitutioner og erhvervsservicesystemet), 2) Interne organisatoriske ressourcer (eks. ledelse, bestyrelse, advisory boards) og eksterne netværksrelationer (med andre vækstorienterede virksomheder) samt 3) Målrettede interaktioner med markeder og finansieringskilder. Fokus er identifikation og arbejde med skalerbare forretningsmodeler, risikoelementer mv. samt videre målretning af vækstplanen samt ikke mindst træning i formidling af vækstplanen (overfor et panel). Resultatet er et forbedret grundlag i virksomheden ift. udviklingen af vækstambition og vækstberedskab. Målgruppen for dette modul er virksomheder, der har deltaget i modul 1, og som vurderes at være på vækstpotentialeniveau A + B. 4. Et lab af nogle timers varighed som opfølgning på modul 2. Formålet er bistå virksomheden i at fastholde og aktivere egen forretningsmodel samt give adgang til sparring fra tovholder, erhvervsservicesystemet pg evt. videnleverandør (eks. privat rådgiver). Resultatet er en vækstplan med commitment fra både virksomhedens ledelse og erhvervsservice, med klare milepæle for realisering af vækstpotentialet samt tilførsel af eksterne ressourcer. Træningsmodel Lab: Arbejde med vækstplan og milepæle + sparring og overblik over eksterne ressourcemuligheder Modul 2: Udbyg din vækstplan Lab: Arbejde med egne antagelser, eksperimenter og test + sparring Modul 1: Definer dine vækstambitioner Væksttræning 15

25 3.4 Vejledning Centrale kriterier for vejledningsydelsen er: Alle virksomheder skal have kendskab til muligheder/tilbud i erhvervsservicesystemet Kommunikationen af ydelserne skal samles i to hovedtilbud: Vejledning og medfinansiering til vækst Key Account Manager-funktioner skal indarbejdes som virksomhedernes gennemgående faste kontaktpersoner gennem hele vækstforløbet Der skal foretage en struktureret kompetenceudvikling af konsulenterne i erhvervsservicesystemet Der skal defineres standarder for vejledningsydelserne på de respektive vækstpotentialeniveauer Alle virksomheder skal have kendskab til muligheder/tilbud i erhvervsservicesystemet er udtryk for, at den første forudsætning for, at virksomhederne kan tage stilling til anvendeligheden af mulighederne/tilbuddene ift. egen situation, er, at der er et kendskab til dem. Derfor er det afgørende vigtigt, at alle virksomheder som udgangspunkt opnår kendskab til muligheder/tilbud eks. via henvendelse til alle nye CVRnumre fra den lokale erhvervsservice og faste procedurer for information til virksomhederne. Lokalt kan der fastlægges mere specifikke rammer for, hvilke virksomhedstyper som bør have særlig målrettet orientering. Endelig er det vigtigt, at der foretages systematisk opfølgning på alle vejledningsforløb med vækstperspektiver. Kommunikationen af ydelserne skal samles i to hovedtilbud: Vejledning og medfinansiering til vækst betyder, at det prioriteres højt, at risikoen for misforståelser/forvirring ift. de forskellige tilbud formindskes til et absolut minimum. Virksomhederne har alene behov for at vide, at der er to attraktive tilbud om hhv. vejledning og medfinansiering til vækst 8. Dette vurderes endvidere at højne mulighederne for fokus på vækstpotentialet hos alle parter i processen, frem for eks. målretning af retorik mv. i forhold til en udvalgt støtteordning. Key Account Manager-funktioner skal indarbejdes som virksomhedernes gennemgående faste kontaktpersoner gennem hele vækstforløbet er en erkendelse af fordelen ved at have en fast sparringspartner gennem hele processen. Key Account Manageren er ikke nødvendigvis fagpersonen, som kan vejlede om alle relevante aspekter, men er den gennemgående dialogpartner, som både kender virksomheder og har overblikket over, hvilke ressourcepersoner fra det øvrige erhvervsservicesystem og rådgiversektoren, der bør involveres. Key Account Manageren vælges ud fra ønsket om bedste mand på opgaven (det vil 8 Dertil kommer en række øvrige tilbud i regi af den lokale erhvervsservice. 16

26 indledningsvist sige, hvem der har det bedste kendskab til virksomheden) og kan være fra såvel den lokale som den specialiserede erhvervsservice. Der skal foretage en struktureret kompetenceudvikling af konsulenterne i erhvervsservicesystemet har sammenhæng med, at vejledningsydelsen forventes at blive endnu mere central i virksomhedernes vækstproces. Dermed vil kravet til kompetencerne hos erhvervsservicekonsulenterne tilsvarende stige, og der skal være en systematisk og vedblivende kompetenceudvikling af erhvervsservicekonsulenterne. Rammerne herfor er naturligt Midtjysk Erhvervsudvikling Akademi (MEA), som udover den løbende kompetenceudvikling også vil introducere grundforløb, som vil have alle erhvervsservicekonsulenter som målgruppe. Forløbene bør i nogle tilfælde og afhængig af vækstpotentialeniveau afsluttes med eksamen. Der skal defineres standarder for vejledningsydelserne på de respektive vækstpotentialenivauer betyder, at erhvervsserviceydelserne skal kunne matche virksomhedernes behov. For at kunne give kvalificeret sparring ift. perspektiverne i et højt vækstpotentiale kræves andre kompetencer end ift. vejledning af en virksomhed med mindre højt vækstpotentiale. Derfor bør der udvikles standarder for god erhvervsservice på de respektive vækstpotentialeniveauer, således at såvel målgruppen som samarbejdspartnerne har fuld indblik i, hvilke krav der gælder ift. kompetencer og ydelser i erhvervsservicesystemet. Et udviklingsforløb i en virksomhed, med udvalgte hovedopgaver fordelt på erhvervsservice og videnleverandører, kan idealtypisk illustreres på følgende vis: Videnleverandører Rådgivning/- videntilførsel Erhvervsservice Information Potentialeafklaring Vejledning Henvisning Evt. proces- ledelse/- bistand Opfølgning Erhvervsservicehovedopgaverne er information, potentialeafklaring/vejledning, procesledelse og opfølgning, og iflg. operationalisering af den midtjyske vækstmodel vil disse tre hovedopgaver blive påvirket på følgende vis: Informationen til såvel nye som etablerede virksomheder intensiveres. Alle nye CVR-numre kontaktes af den lokale erhvervsservice med basal information om hvilke overordnede tilbud (vejledning og medfinansiering), der kan fås i erhvervsservicesystemet. På tilsvarende vis aftales en standard for, hvilke terminer der lokalt skal gælde for informering af øvrige virksomheder i kommunen (eks. kontakt min. en gang årligt). Der kan formuleres lokale kriterier for, hvilke virksomhedstyper (eks. brancher), som der evt. ønskes særlig opmærksomhed omkring ift. informationen. 17

27 Potentialeafklaring/vejledningen vil blive videre udviklet via bl. a. adgang til kompetenceudvikling. Aktuelt findes der en bred vifte af kompetenceudviklingstilbud i regi af Midtjysk ErhvervsUdviklingsakademi (MEA), som udgør et godt udgangspunkt. Denne palette udvides med følgende kompetenceudviklingstilbud, som henvender sig til erhvervsservicesystemets konsulenter: Et grundmodul, som vil være obligatorisk for alle erhvervsservicekonsulenter. Grundmodulet er af en dags varighed, og formålet er at give en generel indføring i erhvervsservicesystemets raison d etre, opbygning og mål. Indholdet vil være gennemgang af erhvervsservicesystemet og dets ydelser, herunder rammerne herfor (grænsen mellem erhvervsservice og privat rådgivning) samt introduktion til og overblik over de væsentligste værktøjer og aktører. Resultatet bliver ajourførte kompetencer og bedre betingelser for skabelse af en fælles faglig platform i erhvervsservicesystemet. Tilvalgsmoduler, som bygger videre på grundmodulet og er målrettet vejledning af virksomheder på de respektive vækstpotentialeniveauer. Tilvalgsmodulerne vil typisk være af en dags varighed og kan enten følge målgruppens inddeling i vækstpotentialeniveauer eller være sektorspecifikke. Formålet er at give mulighed for lokalt og regionalt at målrette kompetencerne i erhvervsservicesystemet mod lokale/regionale behov. Indholdet vil således være særskilte moduler for vejledning af virksomheder på A-, B- og C-niveau og/eller sektorspecifikke moduler (eks. inden for turisme, fremstillingsvirksomhed, energi og miljø, it mv.). Hvert tilvalgsmodul vil indholdsmæssigt afspejle de mest centrale vækstbarrierer/-områder i virksomheden og vil som udgangspunkt følge Væksthjulets struktur. Resultatet bliver målrettede kompetencer ift. at kunne vejlede virksomhederne i øjenhøjde mhp. 1) At kunne anvise de mest oplagte videnleverandører og/eller tilbud samt 2) At kunne være en værdifuld sparringspartner ift. kontinuerligt at udfordre vækstambitionen. 18

28 Kompetenceudvikling: Grundmodul + tilvalgsmoduler ift. vækstpotentialeniveau (og eksempler på sektorspecifikke tilvalgsmoduler) Den enkelte erhvervsserviceoperatør beslutter i samråd med sit bagland hvilke tilvalgsmoduler, der vil være hensigtsmæssige at følge. Gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter vil årligt blive dokumenteret via et overblik, som sendes fra MEA s sekretariat til de organisationer, der har haft medarbejdere på kompetenceudvikling i årets løb. Endelig vil potentialeafklaringen/vejledningen blive udbygget med etableringen af Key Account Managerfunktioner, hvor formålet er at give virksomhederne let adgang til erhvervsservicesystemets tilbud mv. via en fast kontaktperson/dialogpartner i erhvervsservicesystemet. Lokalt kan der formuleres kriterier for, hvilke virksomhedstyper som bør have en Key Account Manager i den stedlige lokale erhvervsservice, mens virksomheder på vækstpotentialeniveau A vil få en Key Account Manager hos Væksthus Midtjylland. Sidstnævnte udelukker ikke, at der endvidere kan være adgang til en lokal Key Account Manager, hvis det prioriteres i den enkelte kommune. Procesledelse kan forekomme, og denne disciplin vil indgå i ovennævnte kompetenceudviklingsaktiviteter. Særligt vil kompetenceudvikling/træning i kollektive væksttiltag blive prioriteret, hvilket hænger sammen med erhvervsservicesystemets øgede involvering i udviklingstiltag med deltagelse af en flerhed af virksomheder (eks. træningsforløb/camps). 19

29 Opfølgning, ikke mindst på igangsatte vækstforløb, skal ske systematisk. Derfor formuleres der en standard for, hvorledes målrettet opfølgning bør finde sted (eks. inden for to måneder efter et afsluttet vækstforløb). 3.5 Medfinansiering Medfinansieringen gives på baggrund af: Vækstambitionen/-potentialet Medfinansieringens additionalitet ift. vækstpotentialets realisering Vækstforløbets karakter Tilførsel af viden til vækst $ Vækstambitionen/-potentialet er som tidligere nævnt det helt centrale kriterium også ift. hvilket omfang der kan investeres i en virksomheds vækst. Dette baseres på en erkendelse af, at det mest drivende i en udvikling altid vil være personen (ambitionen og viljen) bag initiativet og sandsynligheden for, at investeringen giver effekt. Medfinansieringen gives fortrinsvis til virksomheder på et højt vækstpotentialeniveau. Det betyder ikke, at virksomheder med lavt vækstpotentiale ikke kan opnå medfinansiering, tværtimod er det et mål, at flest mulige virksomheder opnår medfinansiering, så mulighederne for en målrettet vækstproces bliver optimale. Men der vil være en sammenhæng mellem vækstpotentialet og omfanget af medfinansiering, således at højt vækstpotentiale giver mulighed for den største investering i forventningen om stor værditilvækst og betydelige afsætnings-/eksportmæssige perspektiver. Medfinansieringens additionalitet ift. vækstpotentialets realisering er et udtryk for, at medfinansieringen skal have afgørende betydning ift. realisering af vækstperspektiverne. Det skal sandsynliggøres, at medfinansieringen og det strategiske udviklingsfelt, som der investeres i, har afgørende betydning for vækstperspektiverne. Der kan tilføres medfinansiering flere gange til samme virksomhed/vækstproces, eftersom vækstpotentialet forbedres. Medfinansieringen frigives således i trancher i takt med, at milepæle i vækstplanen nås, på den måde vil der kontinuerligt være en tæt sammenhæng med realiserede væksteffekter og tilførsel af medfinansiering fra de regionale programmer. Vækstforløbets karakter vil sige, at udover at være ambitiøst og realistisk, skal der være strukturerede rammer omkring det planlagte vækstforløb. Konkret vil det sige, at virksomheden skal kunne dokumentere at være i besiddelse af det fornødne vækstberedskab i form af såvel interne kompetencer som eksterne netværksrelationer. Dette kan bl. a. opnås ved at deltage i træningsforløb (camps), men det er ikke en forudsætning for opnåelse af medfinansiering; man skal blot kunne dokumentere, at vækstberedskabet er på et tilstrækkeligt niveau. Samtidig skal der foreligge en vækstplan med klare milepæle for udvikling af vækstperspektiverne. Tilførsel af viden til vækst er fokusområdet for medfinansieringen. Dvs. tilførsel af fagspecifik viden til det udviklingsområde, som i overensstemmelse med vækstplanen forventes at give vækst. Den fagspecifikke 20

30 viden kan leveres fra både private aktører som specialiserede rådgivere og offentlige enheder som videncentre, universiteter mv. Tildelingen af medfinansiering vil foregå via bevillingsudvalg i Væksthus Midtjylland. Bevilling af medfinansiering vil være betinget af, at virksomheden kan dokumentere overblik over egen vækstambition inden for de kriterier, som anvendes på træningsforløb samt i Vækstplanen. Endvidere vil bevilling til A- niveauet ske via et vækstpanel med ekstern repræsentation (eks. fra målgruppen, DI og Dansk Erhverv). Konkret vil følgende medfinansiering 9 (vejledende ca. beløb): max. kunne opnås på de enkelte vækstpotentialeniveauer Vækstpotentialeniveau / medfinansiering A B C Max. beløb < 3 år Kr Max. beløb 3 år < Kr (svarende til Startpakke + 3 x stor Vækstpakke+ Kapitalcoach) (svarende til 3 x stor Vækstpakke + eks. CleanTEKmidt) Kr (svarende til Startpakke + stor Vækstpakke+ Kapitalcoach) Kr (svarende til stor Vækstpakke + eks. CleanTEKmidt) Kr (svarende til Startpakke eller Vækstpakke) Kr (svarende til ½ lille Vækstpakke) Hvert vækstpotentialeniveau vurderes isoleret; dvs. at såfremt en ung virksomhed indplaceres på A-niveau, kan den opnå medfinansiering på op til ca. kr (på en gang eller successivt) til tilførsel af viden til vækstforløb, og en etableret virksomhed (over tre år) på A-niveau kan max opnå ca. kr (på en gang eller successivt). Hvis en virksomhed under tre år følges fra C-niveau til A-niveau, vil den i alt max. kunne opnå en samlet medfinansiering i niveauet kr En virksomhed over tre år vil i alt max. kunne opnå en samlet medfinansiering i niveauet kr og følges en ung virksomhed fra C-niveau til A-niveau som etableret virksomhed (over tre år), vil den i alt max. kunne opnå en samlet medfinansiering i niveauet kr Alle investeringer skal egenfinansieres med min. 50% i kontanter 11. En oversigt over sammenhængen mellem vækstpotentialeniveauerne og indplaceringen af eksisterende tilbud i erhvervsservicesystemet fremgår af bilag 3. 9 Dertil kan komme medfinansiering til deltagelse i kollektive vækstforløb. 10 Der kan max bevilges én Startpakke i forløbet. 11 På nær enkelte tilbud til unge virksomheder, fødevarevirksomheder samt indledende netværkssamarbejder. 21

31 Der arbejdes ikke med karens; en virksomhed kan opnå ny medfinansiering, når den har nået en milepæl og hævet sit vækstpotentiale til et højere niveau. 4. OPFØLGNING Den løbende opfølgning vil ske via halvårlige statusser over fremdriften ift. de hovedtilbud vejledte iværksættere/virksomheder samt medfinansierede vækstforløb til hhv. KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland. Evaluering af vækstmodellen foretages ultimo

32 BILAG 1: RATIONALET BAG DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICE- MODEL Det midtjyske erhvervsservicetilbud består af to hovedelementer: Vejledning Regionale programmer med adgang til medfinansiering Vejledning er et gratis tilbud til iværksættere og virksomheder om information, sparring, problemafklaring, motivering til vækst/udvikling og henvisning til specialiseret rådgivning. Vejledningen finansieres af kommunerne i region Midtjylland og består af lokal erhvervsservice, fokuseret erhvervsservice og specialiseret erhvervsservice (Væksthus Midtjylland). Vejledningen må ikke være konkurrenceforvridende. Regionale programmer med adgang til medfinansiering er tilbud til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder, fortrinsvis omkring adgang til viden ifm. realisering af vækstforløb (eks. specialiseret rådgivning). Det primære middel er overblik over/adgang til videnkilder samt medfinansiering (tilskud) til erhvervelse af viden (eks. specialiseret rådgivning). Indhold og sigte i de regionale programmer fastlægges af Vækstforum for Region Midtjylland og finansieres af Region Midtjylland, EU samt deltagerbetaling. Såvel den lokale som den specialiserede erhvervsservice henviser efter vejledning (potentialeafklaring) til relevante videnleverandører, oftest private rådgivere. Disse tilvejebringer den fagspecifikke viden til at realisere vækstpotentialer, som er identificeret/konkretiseret inden for rammerne af erhvervsservicen. Sammenhængen mellem vejledningen/erhvervsservicen og den (private) videnleverandør skal være så sammenhængende og sømløs som mulig. Screening (lokal erhvervsservice) Specialiseret diagnosticering (Væksthus Midtjylland) Potentialerealisering (rådgivere + kapitalformidlere) Vækstidentifikation og -realisering 23

Det midtjyske Vækstunivers. Strategi 2013-14

Det midtjyske Vækstunivers. Strategi 2013-14 Det midtjyske Vækstunivers Strategi 2013-14 MARTS 2013 INDHOLD: 1. INDLEDNING S. 2 2. VÆKSTMODELLEN IMIDT S. 2 3.1 Styrende principper S. 6 3.2 Vækstpotentialeniveauer S. 8 3.3 Vækstværktøjer S. 11 3.4

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. januar 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 med efterfølgende frokost Mødelokale B, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere:

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. oktober 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 efterfulgt af frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud:

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 4: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL.

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 4: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL. DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 4: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL.COM 51612841 FORMÅL Forløbet skal klæde konsulenter på til at kunne håndtere/facilitere

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Power Push og Lån en Leder

Power Push og Lån en Leder Power Push og Lån en Leder Projekt Lån en Leder Mange virksomheder oplever et tidspunkt, hvor et tilskud af lederkompetencer er afgørende for deres videre vækst og udvikling. Med Lån er Leder kan virksomheden

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med NAVNET HOLDER, HVAD DET LOVER... 75% new-biz kundeopkald blev til møder Besøgstallet for relevante besøgende på hjemmeside steg med 278% Nyhedsbrevstilmeldingerne steg med 213% 4 potentielle kunder i pipelinen

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Deltagere Morten Kerrn-Jespersen, Marianne Karstensen, Søren Eriksen, Rasmus Jensen, Karen Vejby, Katja Salomon Johansen, Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv

Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv Udbud: To-delt redskab til content marketing og værdikædesamarbejde i regi af Midtjysk Turismes socialfondsprojekt Det professionelle turisterhverv Baggrund Midtjysk Turisme har siden 2009 gennem en vedvarende

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere