Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse 1.0 Baggrund Idræt og bevægelse kan styrke børns læring, trivsel og sundhed hvis det gennemføres på et højt fagligt og didaktisk niveau. En åben folkeskole med mere og bedre idræt og bevægelse integreret i skoledagen stiller nye organisatoriske, ledelsesmæssige, faglige og didaktiske krav til ledere, lærere og pædagoger i folkeskolen. Skolereformen lægger op til, at hver enkelt skoles leder, lærere og pædagoger skal finde konstruktive svar på de didaktiske, organisatoriske og praktiske spørgsmål, som melder sig i forbindelse med de ambitiøse mål for mere bevægelse. Det gælder: Hvordan kan skolen sikre, at alle elever har 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af skoledagen? Hvor meget og hvilken type idræt og bevægelse skal der være i den understøttende undervisning? Hvordan kan bevægelse bidrage til variation og bedre læring i den fagopdelte undervisning? Hvordan kan man skabe en rød tråd i idrætsfaget fra skolestart til eksamen i 9. klasse? Hvordan kan alle lærere og pædagoger bidrage til mere idræt og bevægelse i skolen? Hvordan kan kvaliteten i idrætsfaget højnes? Hvordan kan kommune, skole og forening arbejde med at udvikle den åbne skole? Det er spørgsmål, som projektet søger at give svar på og som de fire samarbejdspartnere i projektet, DIF, DGI, VIA UC og Dansk Skoleidræt, hver især og sammen har unikke forudsætninger for at bidrage til løsningen af. 1.1 Projektets partnerskab Parterne repræsenterer centrale aktører i arbejdet med at få reformen til at lykkes: DIF og DGI har som landets to store nationale idrætsorganisationer arbejdet for, at den kommende generation bliver en generation aktiv, hvor idræt og bevægelse er en naturlig og daglig integreret del af et aktivt liv. Her har kommuner, skoler og pædagogiske faggrupper været naturlige samarbejdspartnere i arbejdet med at få skolebørn til at dyrke mere idræt og bevægelse. Dansk Skoleidræt har udviklet skræddersyede koncepter til anvendelse i folkeskolen og har stor indsigt i idrætslærernes vilkår og muligheder og VIA UC har i en årrække udbudt formel uddannelse til idrætslærere og bevægelsesagenter og gennemført kompetenceudviklingsforløb og forandringsprocesser i kommuner og institutioner. Af eksempler på de konkrete projekter, der danner grundlag for projektets endelige udformning kan nævnes: 1

2 Profilskoleforløb: DGI og Dansk Skoleidræt har gennem udviklingsforløb på skolerne sat fokus på idræt, leg og bevægelse. Idræts-institutioner: DIF og VIA har gennemført mere end 150 kompetenceudviklingsforløb for institutionernes ansatte. DGI har certificeret mere end 150 idrætsinstitutioner. Kroppen i skolen: DGI, DIF og Dansk Skoleidræt har udviklet undervisningsmaterialer og afholdt kurser og inspirationsdage for idrætslærere. Skolesport: Dansk Skoleidræt, DIF og TrygFonden har i samarbejde med kommunerne skabt særlige tilbud for idrætsusikre børn i skolen. 45 minutters bevægelse i skolen: VIA har i samarbejde med en række skoler i Aarhus og Viborg skabt innovative løsninger til implementeringen af 45 minutters motion og bevægelse om dagen i folkeskolen. Sæt Skolen i Bevægelse: Dansk Skoleidræt har siden 2008 arbejdet med bevægelse i den fagopdelte undervisning i forbindelse med projektet, der bl.a. tilbyder kurser og konkrete undervisningsforslag. Den åbne skole: VIA UC har i samarbejde med skole, SFO og det lokale foreningsliv i Holstebro og Aarhus Kommune udviklet en model for, hvordan skoler og foreninger kan samarbejde. Idrætter i skolen: En række af DIF s specialforbund har udviklet kurser, forløb og tilbud til lærere og elever. Udviklingen af det Kommunale kompetenceløft i idræt og bevægelse bygger på de unikke erfaringer, hver af de fire parter gennem en årrække har opbygget i arbejdet med skoler, institutioner og foreninger og med ledere, lærere, pædagoger og foreningsfrivillige og sikrer således, at hver enkelt kommune og skole med afsæt i det overordnede forløb får en løsning, der er skræddersyet deres behov og virkelighed. 2.0 Formål Formålet med DIF, DGI, VIA UC og Dansk Skoleidræts projekt er at gennemføre fem kommunale kompetenceløft i idræt og bevægelse, hvor man gennem fælles processer, formel kompetenceudvikling, efteruddannelse samt praksisnære forløb med ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i skolen. Derved understøttes folkeskolereformens mål om øget læring, sundhed og trivsel gennem mere og bedre idræt og bevægelse samt udvikling af den åbne skole. På sigt er det formålet, at projektet skal udbredes til mindst 40 kommuner og derved sikre, at kommuner og skoler landet over tager fuldt ejerskab til kravene om mere idræt og bevægelse, samt at der er høj kvalitet i de idræts- og bevægelsesaktiviteter, som børnene møder i skolen. Med høj kvalitet menes, at det er meningsgivende aktiviteter, at aktiviteterne tilpasses og udvikles i forhold til målgruppen, og at der en hensigtsmæssig intensitet i aktiviteterne. 2

3 3.0 Mål Det konkrete mål er at gennemføre projektet i Frederikssund, Herning, Ringkøbing-Skjern, Aalborg samt Slagelse Kommune på i alt 43 skoler med 212 ledere, lærere og pædagoger og 791 undervisere i idræt. Nedenfor angives delmålene for projektet. Mål for kommunalt forløb At skoleledere og kommunal forvaltning fra fem kommuner og 43 skoler har gennemgået en kommunalt forankret proces, hvor de har udviklet kommunens og skolernes egen model(ler) for, hvordan de ønsker at arbejde med idræt og bevægelse som strategi for elevernes læring, trivsel og sundhed og med den åbne skole. Mål for skoleledelsesproces At skoleledelsen i form af 212 ledere på 43 skoler har gennemgået en lokalt forankret proces med fokus på ledelsesudvikling og lederrollen i forhold til at kunne understøtte lærere og pædagoger i at udfolde og anvende deres nye viden i arbejdet med at opfylde intentionerne vedrørende idræt og bevægelse i skolereformen. Herudover at sikre, at skoleledelsen påtager sig ansvaret for væsentlige beslutninger i projektet. Mål for kompetenceudvikling At 34 lærere har opnået undervisningskompetence i idrætsfaget. At lærere og pædagoger har idræts- og bevægelsesfaglig viden og didaktiske kompetencer til at arbejde med idræt og bevægelse i den understøttende undervisning og i den fagopdelte undervisning og har fået viden og kompetencer til at udvikle den åbne skole. At 791 lærere har fået viden og kompetencer til at højne kvaliteten og sammenhængen i idrætsfaget, jf. fælles mål og med afsæt i Aldersrelateret Træningskoncept og konkrete idrætter. At mindst 10 foreninger har været involveret i samarbejde om den åbne skole Udover konkrete mål for de kommunale kompetenceløft har projektet tillige opstillet mål for formidling og videndeling. Mål for formidling og videndeling At opnå omtale af projektet i mindst 50 artikler i projektperioden At afholde to konferencer, der formidler erfaringer og resultater fra projektet. Samlet deltagerantal mindst 500 personer fra kommuner, skoler og andre organisationer. 3

4 4.0 Målgrupper Målgruppen for projektets indsats er i sidste instans eleverne, som skal opleve en mere varieret skoledag, bedre læring, 45 minutters daglig idræt og bevægelse af høj kvalitet og en åben skole. For at opnå denne ambitiøse målsætning kræves en bred involvering af følgende interessenter: Den kommunale forvaltning Som har det lovmæssige ansvar for samarbejdet mellem kommune, skole og forening. Skoleledelsen Som skal etablere et aktivt læringsmiljø, hvor medarbejderne kan omsætte viden til kunnen og udvikle nye praksisser. Skoleledelsen skal også skabe rammerne for en skoledag, hvor målsætningerne kan virkeliggøres. Lærere og pædagoger Som er aktørerne i forreste led, der skal omsætte faglighed, didaktiske overvejelser og mål til meningsgivende og udviklende undervisning og aktiviteter. Foreningerne Som skal kunne fungere som aktører i skolens arena og understøtte kravene om aktiviteter og forløb, der skaber læring og udvikling. 5.0 Projektets aktiviteter 5.1 Kommunen som omdrejningspunkt Projektet sigter mod at skabe et længerevarende praksisnært kompetenceudviklingsforløb, som tager afsæt i skolen, lærerne og pædagogernes virkelighed med at skabe det bedst mulige læringsmiljø for eleverne og sikre 45 minutters daglig fysisk aktivitet til gavn for læring, trivsel og sundhed. For at skabe det bedste grundlag for lokal forankring og sikre, at kompetenceløftet sker ind i en understøttende organisatorisk ramme er det afgørende, at projektet udvikles og gennemføres med den kommunale skoleforvaltning som medspiller. Projektet har samtidig sigtet mod at indgå samarbejder med kommuner, som har forskellig forvaltningspraksis, forskellige typer af skoler og forskellige måder at drive og udvikle skoleområdet på for på den måde at få det bredest mulige afsæt for en senere national udbredelse. 5.2 Det kommunale kompetenceløft af ledere, lærere og pædagoger Det samlede kommunale kompetenceløft har tre indsatsområder; et kommunalt forløb, et skoleledelsesforløb og et kompetenceudviklingsforløb, som hver især understøtter formålet om bedre læring, mere fysisk aktivitet og udvikling af den åbne skole. Kompetenceudviklingsforløbet er kernen i projektet og understøttes af dels det kommunale forløb, dels af skoleledelsesforløbet for at sikre forankring og varige forbedringer på såvel skole som kommunalt niveau. Det kommunale forløb og i særlig grad skoleledelsesforløbet skal understøtte opbygningen af et bedre lokalt læringsmiljø, hvor medarbejdernes nye viden og kunnen qua både ledere og kollegers involvering nemmere omsættes til ny praksis i den enkeltes arbejdsmiljø dvs. transferværdien højnes. 4

5 Den samlede model fremgår af figuren nedenfor, og indholdet i de enkelte indsatsområder og spor beskrives på de følgende sider. 5

6 Kommunalt forløb Det kommunale forløb starter projektet i kommunalt regi og fungerer som rammen for projektet på kommunalt niveau. Forløbet består af en række møder mellem projektet, den kommunale forvaltning og skoleledelserne med henblik på at designe en kommunemodel, herunder koordinering af fælles forløb på tværs af skoler. Det kommunale forløb indeholder desuden et opstartsmøde med relevante foreninger, som kan deltage i kompetenceudviklingsforløbet omkring den åbne skole. Forløbet sikrer endvidere, at kommunen med afsæt i skoleprocesserne får formuleret en eller flere modeller for, hvordan man kan arbejde med den åbne skole i kommunen, og at der etableres tætte netværk mellem ledelserne på de deltagende skoler. Skoleledelsesforløb Skoleledelsesforløbet består af fire workshops, som afvikles med én før opstart af kompetenceudviklingsforløbet, to undervejs og en som afsluttende. Formålet er at sikre en høj transfer fra medarbejdernes kompetenceudviklingsforløb samt at udvikle den enkelte skoles model for, hvordan den vil arbejde med idræt og bevægelse som strategi for elevernes læring, trivsel og sundhed og med den åbne skole. Deltagere er skoleledelserne (skolederne og pædagogiske ledere) samt enkelte centrale repræsentanter for det pædagogiske personale, som således kan understøtte både den daglige og den organisatoriske praksis, der skal sikre transfer fra kompetenceudviklingsforløbet. Kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløbet er som nævnt hovedessensen i projektet og består af tre spor: Undervisningsfag For at sikre undervisningsfagskompetence i idræt hos lærerne i de kommuner/skoler projektet udrulles i, afvikles et spor med Idræt som undervisningsfag. Her vil alle kompetencevurderede lærere, som ikke har et fuldt linje-/undervisningsfag i idræt, få den opkvalificering, de mangler. Sporet vil spille ind til det fælles spor Bevægelse i skoledagen således, at al praksis vil ske i synergi med, hvad der ellers sker af bevægelses-optimerende tiltag på skolen. Sporet dækker over en formel uddannelse til undervisningsfag i idræt tilbudt på kommunalt plan. Målgruppen er lærere (og i nogle tilfælde pædagoger, afhængigt af deres faglige udgangspunkt), der underviser i idræt uden at have en linjefagsuddannelse og som på baggrund af kompetencevurdering skal opkvalificeres. Sporet varetages af VIA UC efter de gældende regler og i samarbejde med der regionale UC ere. 6

7 Bevægelse i skoledagen Bevægelse i skoledagen er centralt for skolereformen. Her tænkes bevægelse ind i både det enkelte fag, i den understøttende undervisning, i skolens forskellige faciliteter og arenaer samt hvordan elementer udenfor skolens umiddelbare rammer kan spille sammen med de initiativer og den hverdag, som børnene oplever i skoletiden. Denne del er det praksisnære og ligger tæt på slutbrugerniveau ude hos eleverne og har højt fokus på hele skolen, dens personale og det omkringliggende samfund. Her skal skolens pædagogiske medarbejdere tilegne sig baggrundsviden, praksiserfaring, et fælles sprog og en fælles forståelse omkring arbejdet med idræt og bevægelse. Kendetegnene for indholdet på sporet om bevægelse i skoledagen er: At alt undervisningen foregår i en vekslen mellem teori og praksis At undervisningen foregår på den enkelte skole og i visse tilfælde med eleverne tilstede At deltagerne udvikler kompetencer til at bruge idræt og bevægelse knyttet til den faglige undervisning samt i forskellige dele af skoledagen At der undervises i teorier, handlinger og aktioner, de enkelte deltagere kan arbejde ud fra i egen underviserpraksis Sporet er opdelt i tre temaer, som tilrettelægges i samarbejde med skolens ledere og personale. Tema 1: Bevægelse og idræt i den understøttende undervisning Formålet er at deltagerne tilegner sig viden, praksiserfaring, fælles sprog og forståelse af bevægelse og idræt. Det er centralt: At sikre viden og praksiserfaring om brede bevægelsesmuligheder og idrætsaktiviteter i de lokale fysiske rammer på skolen At sikre kompetencer og færdigheder til at anvende bevægelse og idræt som pædagogisk metode fx legeskabelonen omkring sociale, emotionelle, motoriske, kognitive og fysiske elementer At skabe viden om, hvordan man sikrer høj kvalitet i de fysiske aktiviteter. Tema 2: Bevægelse ind i alle fag Formålet er at lærerne udvikler didaktiske kompetencer til at inddrage bevægelse som læringsfremmende metode og middel i fag-fagene. Det er centralt: At sikre viden om og færdigheder til at arbejde med kropsforankret læring At sikre viden og erfaring med organisationsrammer og didaktiske justeringsværktøjer i forhold til at integrere bevægelse i alle fag 7

8 At arbejde med bevægelseskvalitet og hensigtsmæssig intensitet i aktiviteterne i den fagopdelte undervisning At udvikle kompetencer til at arbejde struktureret med at kombinere og integrere bevægelse i fagundervisningen Tema 3: Den åbne skole Formålet er at tilbyde et forløb, som gør både lærere, pædagoger og foreningsfrivillige i stand til at samarbejde om den åbne skole med særlig fokus på idrætsfaget og en aktiv understøttende undervisning. Det er centralt: At igangsætte meningsgivende samarbejder mellem skole og forening At sikre viden og kompetencer hos foreningens udvalgte trænere At sikre fælles forventningsafstemning og planlægning som et fundamentalt redskab for at lykkes i samarbejdet At udvikle fælles sprog og begrebsforståelse mellem skole og forening Idrætsfaget Formålet er at give alle lærere og pædagoger kompetencer til fagligt og praktisk at højne kvaliteten og sammenhængen i idrætsfaget ud fra de nye fællesmål for idræt, så faget sikrer børnenes læring og fysiske og kropslige udvikling. Sporet giver idrætsfaglig viden, didaktiske kompetencer og introducerer værktøjer og metoder til at øge kvaliteten i idrætsfaget. Det omfatter fire temaer, der udbydes på tværs af kommunens skoler eller på den enkelte skole afhængigt af antal undervisere. Tema 1: Krop, træning og alsidig idrætsudøvelse Formålet er med udgangspunkt i aldersrelateret træningskoncept at give lærerne et teoretisk afsæt for at arbejde med børnenes fysiske og kropslige udvikling. Temaet vil sætte fokus på børns fysiologi og motoriske udvikling, opvarmning og grundtræning, sundhed, niveaudifferentiering til den enkelte elev. Tema 2: Idrætskultur og relationer Formålet er, at lærerne tilegner sig viden om de nyeste idrætskulturelle tendenser samt disses betydning for identitet, socialt samspil og foreningslivet. Temaet vil sætte fokus på idrætsfællesskaber, foreningslivet, fairplay, forskellige idrætskulturer, sociale kontekster, samarbejde og disses betydning for elevens udvikling af identitet. Tema 3: Planlægning og sammenhæng Formålet er at give lærerne kompetencer og værktøjer til at skabe en rød tråd gennem idrætsfaget, arbejde med time-, forløbs- og årsplanlægning, idræt som prøvefag samt faglige og fællesmål. 8

9 Tema 4: Discipliner og idrætter Formålet er, med afsæt i en konkret idræt, at omsætte teori til praksis. Der er tale om et praksismodul, der rummer et 7-ugers forløb med en udvalgt idrætsdisciplin. Det udbydes i egentlige idrætstimer. Indholdet dækker over introduktion til den valgte idrætsdisciplin, praksiseksempler på en god idrætstime med skolens elever, værktøjer til at planlægge og gennemføre forløb i undervisningen og metoder til strukturering af idrætstimen med blik for de nye fællesmål. 5.3 Formidling af erfaringerne Skolereformen er og vil i årene fremover fortsat tiltrække sig stor opmærksomhed og interesse for, hvordan man løser de mange nye målsætninger og krav, herunder det der knytter sig til øget læring, trivsel og sundhed gennem mere og bedre idræt og bevægelse. Med projektet ønsker parterne udover de konkrete mål i de involverede kommuner og skoler også at bidrage konstruktivt til erfaringsudvekslingen. Derfor vil en mindre del af projektet fokusere på at formidle de erfaringer, som samarbejdspartnerne, kommunerne og skolerne gør sig undervejs dels ved løbende at generere lokal, regional og landsdækkende medieomtale men også ved at stille op til konferencer, dialogmøder, seminarer mv. samt ved selv at være vært for to konferencer (hhv. Øst- og Vestdanmark), hvor erfaringerne fra projektet og de involverede kommuner og skoler formidles. 6.0 Organisering For den overordnede organisering henvises til organisationsdiagrammet i bilag 1, som beskriver organiseringen af det samlede projekt. DIF fungerer som den projektansvarlige virksomhed og projektlederen tilknyttes derfor formelt DIF og arbejder for det fælles projekt. Hver kommune har tilknyttet en projektkonsulent, som har ansvaret for dialog, koordinering, implementering og tilrettelæggelse af forløbet på såvel kommunalt som skoleplan. Kommunen forpligter sig til at udpege en kommunal ressourceperson, som inddrages i den overordnede planlægning og som fungerer som bindeleddet til forvaltning, skoleledere og foreninger. Administrationen af udgifterne til projektkonsulenter og undervisere på de kommunale kompetenceløft foretages af VIA UC, som har det fornødne administrative set-up til at håndtere opgaven. 7.0 Tidsplan En samlet tidsplan for projekt fremgår af den uploadede fil i den elektroniske ansøgning. 8.0 Budget Hovedposterne for budgettet fremgår af de indtastede økonomioplysninger, hvor vi har valgt at synliggøre budgetudgifterne pr. kommune. Nedenfor fremgår principperne for budgetlægningen. 9

10 Timepris for undervisning, inkl. forberedelse og feriepenge kr. 780 Timepris for vikardækning (DLF s takst) kr. 251 Gennemsnitspris for indsatserne i det kommunale kompetenceløft: 1. Kommunalt forløb kr Skoleledelsesforløb kr Kompetenceudviklingsforløb pr projektskole kr Kommunal egenfinansiering pr projektskole kr Projektkonsulent pr. skole (25 timer á 520 kr) kr Begrebet projektskole dækker over, at kommunerne har skoler af vidt forskellige størrelse og med vidt forskelligt elev- og lærertal. Kommunen og skolerne kan derfor vælge at koble to eller flere skoler sammen som projektskoler, som således regnes som én i forhold til kompetenceudviklingsforløb og egenfinansiering. Udgifterne til udvikling af de 13 moduler i kompetenceudviklingsforløbene anslås til kr. pr. modul, dvs. i alt kr. hvoraf samarbejdsparterne afholder kr. Konferencerne afvikles som selvfinansierende. Omkostningerne til evalueringsværktøjer samt ressourcer til PR for projektet dækkes internt i DIF. 9.0 Perspektivering Folkeskolereformen er en fantastisk mulighed for alle landets skoler til at sætte fornyet fokus på at udvikle elevernes læring, trivsel og sundhed. Samarbejdsparternes dialog med kommuner ud over de fem, der er med i projektet, vidner om at der både er behov, interesse og lyst til at være en del af en ambitiøs indsats, som kan være med til at løfte folkeskolen. Med partnerskabet omkring det Kommunale kompetenceløft i idræt og bevægelse får A.P. Møller Fonden en unik mulighed for gennem kompetenceudvikling at understøtte en central del af reformens sigte og inden for en kortere årrække udrulle projektet til en stor del af landets kommuner. 10