Forord. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen"

Transkript

1 Forord Jeg har skrevet disse noter hen over mit 12. semester i forbindelse embedseksamen i medicin og kirurgi. Noterne tager udgangspunkt i opdelingen i Basisbog i Medicin og Kirurgi og er herudover i høj grad suppleret med noter fra Medicinsk Kompendium på områder hvor basisbogen ikke har været dækkende eller utilstrækkelig. Herudover er der suppleret fra undervisningstimer og noter, lægehåndbogen.dk, wikipedia.org, diverse fagspecifikke sites (cardio.dk, dahs.dk, lungemedicin.dk, m.v.), diverse instrukser (specielt fra Region Midt), Kirurgisk Lommekompendium, FADLs kirurgi bøger, m.fl. Således skulle noterne efter min bedste overbevisning bredt dække pensum i Århus i disse fag. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen

2 Antimikrobiel behandling Den akutte patient Endokrinologiske sygdomme Ernæring og adipositas Gastroenterologiske sygdomme & Lever og galdevejssygdomme Generel onkologi Hjertesygdomme Hæmatologiske sygdomme Immunologi, Transplantation & Transfusion Infektionssygdomme Karsygdomme Lunge og thoraxsygdomme Mammasygdomme Neurologiske og neurokirurgiske sygdomme Nyresygdomme, hyper og hypotension Ortopædkirurgiske sygdomme Rheumatologiske sygdomme Urologiske sygdomme

3 Antimikrobiel behandling MK: Antimikrobiel behandling Se i øvrigt Region Midtjyllands Antibiotikainstruks. Antibiotika (antibakterielle midler) Baktericide (dræber) >< bakterostatiske (hæmmer) Antibiotikagrupper Penicilliner β-lactamer. Interfererer med cellevægsdannelsen. Baktericidt. G-penicillin og V-penicillin: o Virkning: Gram+-kokker der ikke producerer Β-lactamase samt visse anaerobe. Penicillinasestabile penicilliner (dicloxacillin): o Kun indiceret ved penicillinase-prod. stafylokokker. o I øvrigt 10 gange ringere effekt end G-penicillin. Penicilliner med udvidet spektrum (ampicillin, pivampicillin, amoxicillin): o Virkning: Som alm. penicilliner og tillige effekt på nogle gram- aerobe bakterier o Undergrupper: Piperacillin: Tillige God effekt mod pseudomonas Mecillinam: KUN effekt på gram- stave Udvidet spektrum nås ved penicillin + β-lactamase-hæmmer, ex.: o Amoxicillin + clavulansyre o Piperacillin + tazobactam Cephalosporiner β-lactam. Baktericidt. Virkning: Bredt spektrum, herunder mod penicillinaseprod. stafylokokker. Rammer bla. ikke listeria, enterokokker og pseudomonas. Hovedindikation: Alvorlige infektioner hvor penicillin ikke kan anvendes (inkl. penicillinallergi: <10% krydsreaktivitet). Carbapenemer β-lactam. Virkning over for næsten alle gram+ og gram-, både aerobe og anaerobe bakterier inkl pseudomonas. Undtagelser: Enterococcus faecium og MRSA. Sidste valgs-ab! Morten Krogh Christiansen 1

4 Antimikrobiel behandling MK: Aminoglykosider Ex gentamycin. Irreversibel binding til bakterielle ribosomer. Baktericidt. Virkning mod næsten alle aerobe gram- bakterier samt S.aureus. Bør altid anvendes i kombination med andre AB og aminoglykosid bør ikke være eneste AB i kombinationen som den sygdomsudløsende bakterie er følsom for. (ex penicillin og gentamycin til abdom. fokus bør suppleres med metronidazol) Dårlig virkning overfor gram+ kokker godt at kombinere med penicillin, hvor der også ses synergistisk effekt. Dårlig virkning i anaerobt miljø (abscesser, mave-tarm-fokus) Oto- og nefrotoksisk! Makrolider Ex erythromycin. Hæmmer proteinsyntese. Bakteriostatisk, kan være baktericidt. Virkning: Bredspektret mod gram+ og en del gram- bakterier. Hovedindikation: Penicillin-allergi ved streptokok/pneumokokker og i øvrigt ved atypiske pneumonier Fluoroquinoloner Ex. ofloxacin, moxifloxacin og ciprofloxacin. Hæmmer bakterie-dna-syntese Virkning: Bred! Moxifloxacin er mere mod gram+ bakterier mens ciprofloxacin er mest til grambakterier. Bør reserveres til alvorligere infektioner. Tiltagende resistensudvikling, bla. mod MRSA. Tetracykliner og tigecyklin Hæmmer bakterieribosomer og dermed proteinsyntese. Bakteriostatisk. Virkning: Bredspektret! Hovedanvendelse: chlamydia, borreelia, syfilis, acne. Bør begrænses pga. resistens. Tigecyklin: MRSA Andre antibiotika Metronidazol: Anaerobe bakterier Vancomycin: MRSA Linezolid: MRSA Sulfonamider: UVI (CAVE: Glu-6-fosfat-Dehydrogenase-mangel) Antimykotika Invasive svampeinfektioner: Primært candida og aspergillus Sensitivitet og specificitet i diagnostik er desværre sjældent god Inddeles i polyener, flucytosin, azoler og echinocandiner Morten Krogh Christiansen 2

5 Antimikrobiel behandling MK: Polyener Ex. amphotericin B og nystatin. Binder sig til ergosterol i svampenes cellemembran. Amphotericin B: o Mest bredspektrede antimykotikum o 1. Valg til mange invasive svampeinfektioner. Sammen med flucytosin er det førstevalg til behandling af kryptokokmeningit o Nefrotoksisk Flucytosin Nukleosidanalog. Altid i kombination med amphotericin B. Kryptokokmeningit, candidaoftalmit, endocardit. Azoler Hæmmer ergosterolsyntese. Typer: o o o o Ketokonazol: Bruges ikke længere Fluconazol: Relativt smalspektret. Primært til behandling af candida albicans på slimhinder og kryptokokker. Itrakonazol: Bredere. Inkl. aspergillus. Opkonc. I hud og negle godt til neglesvamp Voriconazol: 1. Valg mod aspergillus. Systemiske mykoser. Echinocandiner Caspofungin og anidulafungin. Hæmmer dannelsen af svampenes cellevæg Caspofungin kan bruges ved systemiske infektioner. Antivirale midler Principper: Hæmning af DNA/RNA-syntese via hæmning af virale polymeraser nukleotid/nukleosid-analoger. (Ex. aciclovir mod HSV, VZV) Revers transkriptase-hæmmere (ex. nevirapin mod HIV) DNA-intagration i humant DNA - Integrase-hæmmere (HIV) Hæmning af viral protein-dannelse (interferoner mod HBV og HCV) Der udvikles også resistens mod antivrale midler! 3-stofs terapi mod HIV synes effektivt. Morten Krogh Christiansen 3

6 Antimikrobiel behandling MK: Immunmodulerende behandling Vækstfaktorer G-CSF o Effektiv til forebyggelse af cytostatikainduceret febril neutropeni og ikke-cytostatikainduceret neutropeni. o Ikke effekt når først cytostatika-induceret febril neutropeni ER opstået! IL-2 og IL7 o Kan øge CD4+-tallet ved HIV. Effekt?? Interferoner o IFN-alfa: Anvendes ved HBV og HCV o IFN-gamma: af kronisk granulomatøs sygdom. o Imiquimod: Lokalbehandling af HPV-inducerede vorter. Øger cytokiner. Cytokinhæmmere Thalidomid: TNF-hæmmer. Sår hos HIV-pt. Glukocorticoider Svær pneumocystepneumoni Purulent meningit Evt. øvre luftvejsinfektion med EBV Infektionskomplikationer sfx. Hæmolytisk anæmi Morten Krogh Christiansen 4

7 Det er vigtigt at mindske forbruget af cephalosporiner (ex. ceftriaxon, cefuroxim) og kinoloner (ex. ciprofloxacin, moxifloxacin) mest muligt for at forbygge udbredelsen af ESBL (Extended Spectrum ß-lactamase) producerende enterobakterier, MRSA samt Clostridium difficile infektioner på danske sygehuse. Ved tvivlsspørgsmål omkring antibiotika behandling kan vagthavende infektionsmediciner eller mikrobiolog i regionen kontaktes. Manglende klinisk effekt af antibiotisk behandling (symptom bedring, fald i temp. og/eller fald i CRP) i løbet af timer bør foranledige fornyet klinisk vurdering, iværksættelse af yderligere udredning og formentlig ændring i antibiotika strategi. Der henvises i øvrigt til Region Midtjylland e-dok kliniske retningslinjer på hvor den seneste opdaterede version af Region Midt Antibiotika Guide vil være tilgængelig. Layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby PL0709GS Region Midt Antibiotika Guide (senest opdateret 1. august 2009) I udredning af indlagt patient med feber skal indgå Anamnese Klinisk undersøgelse Paraklinisk undersøgelser Ekspositioner, rejse-aktivitet, tidl. antibiotisk behandling forud for indlæggelse, symptomer mv. CNS, ØNH, lunge/hjerte, abdomen, glandler mv. Bloddyrkning, urinstix + dyrkning, rtg. af thorax, samt blodprøver (Hgb, trombocytter, L+D, CRP og evt. SR, lever- og nyretal) Afhængig af klinisk mistanke om fokus udføres: Lumbalpunktur, ekspektorat/trakealsugning (mikroskopi, D/R, evt. PCR), evt. LUT/PUT, UL af abdomen, gyn. undersøgelse, ØNH tilsyn mv. Region Midt Antibiotika Guide er udfærdiget og godkendt i samarbejde mellem regionens infektionsmedicinske og mikrobiologiske afdelinger.

8 Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne patienter Infektion Anbefalet initial behandling Alternativ Meningitis 1 Benzylpenicillin 5 MIE x 4 iv + Ceftriaxon 4 g x 1 iv Ceftriaxon 4 g x 1 iv (eller Meropenem 2 g x 3 iv) Endocarditis Se Respirationsveje KOL (akut) Amoxicillin/clavulansyre 500 mg/125 mg x 3 po Cefuroxim 1,5 g x 3 iv eller Clarithromycin 500 mg x 2 iv/po Pneumoni - Samfundserhvervet Benzylpenicillin 2 MIE x 4 iv Clarithromycin 500 mg x 2 iv - Aspiration Cefuroxim 1,5 g x 3 iv + Metronidazol 1 g x 1 iv/500 mg x 2 po Moxifloxacin 400 mg x 1 iv/po + Metronidazol 1 g x 1 iv/500 mg x 2 po - Atypisk Clarithromycin 500 mg x 2 iv Moxifloxacin 400 mg x 1 iv/po - svær CURB65>2point) 2 Moxifloxacin 400 mg x 1 iv Urinveje Cystitis Pivmecillinam 400 mg x 3 po Trimethoprim 200 mg x 2 po Pyelonephritis 4 Mecillinam 1 g x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Urosepsis 4 Piperacillin/tazobactam 4 g/5 mg x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Andre infektioner Erysipelas 5 Benzylpenicillin 2 MIE x 4 iv (evt. + dicloxacillin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv eller Clarithromycin 500 mg x 2 iv Gastroenteritis 6 Ingen antibiotika evt. Ciprofloxacin 500 mg x 2 po (5 dage) eller Azithromycin 500 mg x 1 po (3 dage) Ukendt fokus Sepsis 4,7 Piperacillin/tazobactam 4 g/5 mg x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv + Metronidazol 1 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Septisk shock 8 Meropenem 2 g x 3 iv Ceftriaxon 2 g x 1 iv + Ciprofloxacin 400 mg x 2 iv +/- Metronidazol 1 g x 1 iv med peniciliner og cephalosporiner er kontraindiceret ved tidligere type 1 (IgE) medieret penicillin allergisk reaktion. 1. Dexamethason 10 mg x 4 iv skal gives senest på samme tidspunkt som iv antibiotika opstartes. 2. Beregning af CURB65 Score: Konfusion +/-; Carbamid >7mmol/L; Resp.frekvens >30/min; BT <90/60 mmhg; Alder >65 år (1 point hver). 3. Mistanke om pyelonephritis understøttes af tilstedeværelse af flankesmerter. Ved tvivl behandles som urosepsis. 4. Evt. supplerende initial behandling med gentamicin (5 mg/kg) som éngangs-dosis. 5. Ved mistanke om Staph. aureus blandingsinfektion og/eller almen påvirket patient suppleres med dicloxacillin (1 g x 4 iv). 6. Indikation for antibiotika: Høj feber, alder > 50år, iskæmisk hjerte-karsygdom, fremmed legeme, immunsuppression og/eller blod/slim i afføring. 7. Sepsis: Mistanke om eller dokumenteret infektion, samt SIRS (temp. >38 / <36 C; hjertefrekvens >90/min; resp. frekvens >20/min el. pco2 <4,3 kpa, leuk. >12 / <4x109/l). 8. Pt skal opfylde 1) SIRS kriterier + 2) have tegn til infektion, hvor fokus ikke er kendt + 3) have BT< 90 mmhg. Ved afklaret fokus vælges antibiotika i henhold til dette.

9 Den akutte patient Den akutte patient Akutte patienter vurderes og behandles efter ABCDE-princippet. Således er den endelige diagnose ikke vigtig i det akutte forløb og behandlingen tager udgangspunkt i symptomerne og observationerne. Definitionen på en svært syg patient er: Manifest eller truende A B eller C (evt. D) problem! A ( Airways, øvre luftveje) Vurderes objektivt ved Luftstrøm ved næse/mund Hoste Synligt/hørlig besværet vejrtrækning, stridor Giv ilt og sikre frie luftveje! OBS: GCS 8 + kan ikke forsvare sine luftveje: Dette er i sig selv et truende A-problem! Løsning: Intubation (En cuffed tube eller tracheostomi er eneste sikre luftveje!). Indtil intubation kan der bruges en tungeholder eller en nasal airway sidstnævnte kan også bruges ved A-problem med normal bevidsthed. B ( Breathing, nedre luftveje og luftskiftet) Vurderes objektivt ved Hurtig/langsom RF (følsomt mål!) Brug af accessoriske resp. muskler / indtrækninger / spil af alae nasi St.p. inkl. palpation og perkussion Saturation, A-gas, rtg. thorax Ilt + Maskeventilation: Se at thorax bevæges 10-15/min. Evt. NIV eller intubation og respiratorbehandling når det er muligt. I øvrigt afhængigt af causa. C ( Cirkulation, hjertet og kredsløbet inkl. blødningskontrol) Vurderes objektivt ved Central cirkulation o BT, puls, RF (RF er også et følsomt mål for cirkulationen!) o St.c., halsvenestase, deklive ødemer o EKG, ekkokardiografi Perifer cirkulation o Farver (cyanose), tør/klamtsvedende o Kapillærrespons o A-gas: Laktat Morten Krogh Christiansen 1

10 Den akutte patient Initielt: Venflons og væske (væske gives initielt inden causa kendes - selv ved kardiogent shock er der ingen skade sket ved at give et lille væskestød på ex. 500ml over de første 15-30min før man kender årsagen til C- problemet). Monitorer kontinuerligt EKG, Sat., BT og timediurese. Stil mod: MAP>70mmHg Hgb>4,5mM Sat>95% PaCO2: 4,5-6,0kPa Timediurese>1ml/kg/time Normal perifer temp. og cirkulation. Typer af shock: Definition: sbt<90mmhg MAP er bedre mål (<60mmHg ved shock). Hypovolæmisk: Væsketab (blod, gastroenterit) Kardiogent: Dyspnø, brystsmerter, halsvenestase Anafylaktisk: Urticaria, bronchospasme, ødemer m.v. Obstruktivt: Halsvenestase (kompression af hjerte/kar: tamponade, LE, trykkpneumothorax) Septisk: Evt. temp-abnormiteter Vasovagalt: Lav puls! D ( Disability, bevidsthedsniveau og neurologi) Vurderes objektivt ved GCS (senere kan suppleres med neurologisk us.). CT-cerebrum eller anden billeddiagnostik Ved GCS 8: Intubation! Ved forhøjet ICP: Intubation og hyperventilation (sv.t. pco 2 3,5-4,0kPa) indtil borehul kan etableres. Mannitol ved manglende effekt. Mistanke om nakkeskade: Stiv halskrave indtil afkræftelse. Mistanke om rygskade: Vending af patienten som træstamme over egen akse. Hyppige årsager til nedsat bevidsthedsniveau CNS: Apoplexi, blødning, kranietraume, epilepsi, hypoperfusion Hjerte: Shock Respiration: hypoxi, hypercapni (heriblandt KOL) Lever: Coma Endokrinologisk: Hypoglykæmi, ketoacidose, Addison krise Infektion: meningit, encephalit Toksisk: Alkohol, opioider, BZD, CO Morten Krogh Christiansen 2

11 Den akutte patient E ( Exposure, eksponering, øvrige organer og ekstremiteter) Vurderes objektivt ved Afklipning af tøj og vurdering af evt. traumer. Multitraumer Triage Hvis antallet af tilskadekomne < behandlingsresurser: Sværest tilskadekomne behandles først Hvis antallet af tilskadekomne > behandlingsresurser: Pt. med størst overlevelseschance prioriteres først. Primær gennemgang af en hårdt kvæstet (ABCDE) ATLS-konceptet. A: o Sikre frie luftveje, ilt 15L/min. o Stabilisere halscolumna med krave og evt. sandsække. o Transport på bræt og flytning en bloc. B: Som ovenfor. Inkl. Sat. C: BT, p. Shock er principielt altid blodtab (hypovol.)! D: Hurtig neurologisk status inkl. GCS + pupilforhold + bevægelser. E: Fuld afklædning og sikring mod hypothermi. Parakliniske undersøgelser Sat, kapnografi, rtg af col. cervikalis (sidebillede) Stet., sat, rtg thorax (AP), RF, blodgasser BT, p, diureser, ekg, FAST, rtg bækken (AP) CT-scanning: Ved ABC-stabile! Primær behandling af en hårdt kvæstet (ABCDE) A: frie luftveje, ilt (15L/min), evt. jet-insufflation / nødtrakeostomi. B: Ventilation C: Store i.v.-adgange, evt. i.o. Relevante bp. o Hovedtraumer: Væske til sbt>120mmhg o Andre traumer: Væske til sbt>90mmhg o Blodtransfusion ved anslået blodtab > 2L. o Afhjælpe evt. tamponade / trykpneumothorax D: CTcerebrum ved GCS<14. Intubation ved GCS<9. Prioritering: Livstruende tilstande i luftveje/lunger livstruende blødning CNS-perfusion skader på: Thorax abdomen kranie columna bækken/ekstremiteter Morten Krogh Christiansen 3

12 Den akutte patient Forgiftninger Oftest usikker anamnese. Meget forskellige symptomer og komplikationer afhængigt af forgiftningsmiddel. Vurder respiration, kredsløb, temp., bevidsthedsniveau, tonus og reflekser. Urinretention/GI-funktion (parasympaticus) Paraklinisk Alment mhp. symptomatisk behandling Primært: A-gas, ekg, BS. Herefter hgb elektrolytter, creatinin. Specifikt mhp. agens Serum: barbiturat, paracetamol, salicylat, Li, digoxin, teofyllin, jern, alkohol. Urin: psykofarmaka og misbrugsstoffer. ABCD! GI dekontaminering Aktivt kul på vide indikationer (I praksis gives altid 1 dosis). Evt. ventrikeltømning, tarmskyldning, emesis (ikke dokumenteret effekt). Fremskyndet gifftelimination Afhængig af agens Morten Krogh Christiansen 4

13 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Endokrinologiske sygdomme Hypofysesygdomme Figur 1: Adenohypofysens akser. Baynes & Dominiczak: Medical Biochemistry. Elsevier Akromegali = Benign GH-prod. tumor udgået fra adenohypofysen. Medfører forhøjet niveau af GH og IGF-1 med konstant hypermetabolisk tilstand og påvirket (proteinanabol) knogle-/muskelvækst. Prævalens: 7/ Klassisk triade: Hovedpine, svedtendens og knoglevækst. Derudover bemærkes væskeretention og forgrovede ansigtstræk. Komplikationer: hypertension, hypofyseinsufficiens, bitemporal hemianopsi, insulin-resistens/dm (25% på diagnosetidspunktet), organomegali, øget risiko for c. coli og polypper i colon. MR + øjenundersøgelse. Måling af IGF-1 (secerneres pulsatilt ligesom GH men har noget længere halveringstid). Alternativt: Seriel måling af GH (stift højt niveau modsat pulsatilt mønster med flere lave værdier hos raske). Evt. suppl. med oral glukosebelastning (ingen GH-supprimering). Beh: Primært kirurgisk resektion (40% ikke muligt). Akut ved synspåvirkning. Somatostatin-analoger/ pegvisomant (GH-antagonist) Prolaktinom og hyperprolaktinæmi Prolaktinom = Prolaktinproducerende adenom i hypofysen. 65% er mikroadenomer (<10mm) som oftest ses hos kvinder, ersten er makroadenomer som kan give tryk-gener. Hyperprolaktinæmi = tilstand med forhøjet P-prolaktin. Primære årsager: adenomer. Sek. årsager: andre hypofyseadenomer (blokkerer dopamin-flow fra hypothalamus og dermed hæmningen af prolaktin-prod. celler), primært myxødem (via TSH), behandling med østrogen/antidopaminergika (TCA, antipsykotika). Morten Krogh Christiansen 1

14 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Kvinder: Amenoré, infertilitet og galaktoré. Mænd: Impotens og hypogonadisme. Makroadenomer: bitemporal hemianopsi + sek. hypofyseinsufficiens. Langt tids amenoré osteoporose. Udeluk sek. hyperprolaktinæmi (TSH + medicinliste). Måling af P-prolaktin. MR + øjen-us. Altid primært medicinsk også ved chiasma-påvirkning. Dopamin-agonister (80% får hurtig effekt). Evt. kirurgi ved makroadenomer og svigt af medicinsk beh. Mb Cushing = Hypercortisolisme pga. ACTH-producerende hypofyseadenom. 2/mio/år. Hyppigst mikroadenomer. Symptomer og udredning: Se under Cushing syndrom. Beh.: Transsphenoidal adenomresektion. Ikke-hormon-producerende hypofysetumorer = Benign tumor i hypofysen uden klinisk betydende hypersekretion % af hypofyseadenomerne. Øjensymptomer oftest bitemp. hemianopsi. Hypofyseinsufficiens. MR. Øjen-us med perimetri. Kirurgisk dekompression ved symptomer kun absolut ved chiasmapåvirkning. Evt reoperation/stråleterapi ved resttumor. Hypofyseinsufficiens = Helt eller delvist bortfald af hypofysefunktionen. 30/mio/år. Oftest pga adenomer, sjældnere: craniopharyngeomer, meningeomer, c.mamma-metastaser, strålebeh., traume, sarkoidose, Sheehans syndrom (iskæmisk infarkt i hypofysen pga stor obstetrisk blødning). Symptomer: chiasma-affektion. Hypofyseinsufficiens (hormonerne bortfalder i følgende rækkefølge). GH-mangel: træthed, abdominal fedme, hyperlipidæmi, osteopeni, nedsat muskelmasse FSH/LH-mangel: Nedsat libido, svækkelse af sek. kønskarakteristika, osteopeni, amenoré. TSH-mangel: Se hypothyroidisme. ACTH-mangel: træthed, muskelsvækkelse, appetitløshed, vægttab, hypotension, hyponatriæmi, hypoglykæmi. Prolaktin: Hypoprolaktinæmi: Asymptomatisk. Hyperprolaktinæmi: Ses såfremt dopamin bortfalder (se ovenfor). Endokrine funktionstests (Ved GH-mangel: inducer hypoglykæmi med insulin GH burde stige. Ved ACTHmangel: Synacthen-test eller insulin-hypoglykæmi-test. TSH-mangel: T3 og T4 (TSH er mindre godt mål). FSH/LH-mangel: FSH og LH. Prolaktin-mangel: Prolaktin). MR. Øjen-us med perimetri. : Substitution med relevante hormoner (ACTH: hydrocortison, TSH: thyroxin, gonadotropiner: testosteron/præmenopausalt østrogen, GH) Morten Krogh Christiansen 2

15 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Diabetes insipidus = Vedvarende øget produktion af hypoosmolær urin (>3,5L/døgn, osmolalitet<300mosm/kg (normalt>800mosm/kg i en morgenurin)) Primær polydipsi (øget vandindtagelse. Oftest psykiatrisk sygdom, sjældnere hypothalær lidelse) Nefrogen (ADH-resistens) Central (ADH-mangel, pga tumor, traume,...) Man skelner mellem de 3 vha. tørsteprøve (her forbliver urinen hypoton ved central + nefrogen årsag) og herefter gives desmopressin (urinen forbliver fortsat hypoton ved nefrogen DI) Beh: Til central DI gives desmopressin (langtidsvirk. ADH-analog) Binyresygdomme Aldosteron dannes i z. glomerulosa, cortisol i z. fasciculata og reticularis. Transporteres i plasma bundet til CBG (corticosteroidbindende globulin) og albumin og virker på intracellulære receptorer. T½(cortisol)=80min. Cortisol findes i langt højere konc. end aldosteron og binder sig også til mineralocorticoid-receptoren. Imidlertid nedbrydes cortisol hurtigt herpå. Denne nedbrydning forhindres af bl.a. lakrids mineralocorticoideffekt. CRH / stress / glukose ACTH Cortisol + DHEA Angiotensin-II / K / ( ACTH) Aldosteron Sympatikus Adrenalin + noradrenalin Cortisols effekter: Insulinresistens, proteinnedbrydning, lipolyse, lymfopeni (redistribution), neutrocytose, ødem, leukocytmigration, fibrindeponering, fagocytose, hypertension. Humør-/CNSpåvirkning (depression, mani, psykose). Aldosteron: Na+-reabs, K+-udskillelse, H+-udskillelse Morten Krogh Christiansen 3

16 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Undersøgelsesmetoder (MK: ) Cortisol Cortisol o Spyt-Cortisol mlm. kl : Screening for Cushings syndrom o P-Cortisol: Ifm. Synacthen-test (ACTH-stim.test). Mistanke om akut binyrebarkinsufficiens. o U-Cortisol: (afhænger af diuresen). Screening for Cushing (ses dog også ved alkoholisme, somatisk sygdom, grav, ). Stimulationsprøver o Syntetisk ACTH-stimulationstest (Synacthen-test) Er P-Cortisol < 550nM efter 30min: Primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens (den kan også være sekundær, idet man efter længere tid med lavt ACTH udvikler atrofi af binyrebarken og derfor ikke kan reagere adækvat på stimulationstesten). Er P-Cortisol > 550nM efter 30min: Rask eller akut udviklet sekundær binyrebarkinsufficiens o o Ved mistanke om sek. insuff.: insulin-hypoglykæmi-test. Insulin-hypoglykæmi-test Ved mistanke om sek. binyrebarkinsufficiens CRH-stimulationstest (efterfølgende måling af P-ACTH) Til Cushing-udredning kan basal ACTH normalt bare måles: ACTH Binyrebarktumor (cortisol-prod) Suppressionsprøver o Dexamethason (DXM)-suppressionstest Kort test o ACTH ACTH-prod tumor (hypofyse/carcinoid) Cortisol: Rask Cortisol: Cushings syndrom eller psykiatrisk sygdom, alkoholmisbrug, Lang test (mere sikker end kort test til ex udelukkelse af psyk sygdom. Dog kan stress også udløse manglende suppression) DXM-CRH-suppressionstest Er Cortisol både før+efter CRH-tilførsel taler det afgørende mod Cushing Aldosteron Aldosteron og renin o P-/U-aldosteron og P-renin. Mindre udsving end cortisol. Mineralocorticoid-suppressionstest o P-renin + manglende suppression af aldosteron-udskillelse øget endogen aldosteronproduktion Øget P-aldosteron i veneblod fra afficeret binyres vene. Cushings syndrom = Klinisk tilstand sfa. høje glukocorticoid-niveauer. 3-4/mio/år. Morten Krogh Christiansen 4

17 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Årsager ACTH-afhængig binyrebarkhyperplasi o Mb. Cushing = ACTH-producerende hypofyseadenom (65%) o Ektopiske ACTH-prod. tumorer, oftest carcinoid, sjældnere småcellet lungecancer (15%) ACTH-uafhængig binyrebarkhyperplasi o Adrenale tumorer (adenomer 15%, carcinomer 5%) o Primær bilat. binyrehyperplasi (1%) Vægtøgning, træthed, depression, ændret fedtfordeling (moonface, buffalo-hump, abdominalt), prox. muskelatrofi, hudatrofi, striae, acne, hirsutisme, oligo/amenore, impotens, psykoser. DM, hypertension, hypokaliæmi, osteoporose. Diagnostik Bekræftelse af cortisol. Dette vha. spot-cortisol eller U-cortisol (3-døgnsopsamling). Lavdosis-DXM-supressionstest (Cortisol måles før+efter) o cortisol Normal binyrebark ( cortisol sfa. depression, stress, nyreinsufficiens m.v.) o cortisol Cushings syndrom: ACTH-måling ACTH adrenale tumorer ACTH højt niveau ved de andre tumorer 1. Højdosis-DXM-supressionstest cortisol (reduktion >50%) hypofyseær tumor MR hypofyse. Makroadenomer ses og fjernes kirurgisk. Ses ingen adenomer bilat. kateterisation af sinus petrosus inf. med CRH-stimulation og ACTH-sampling mhp. halvsidig hypofysektomi cortisol ektopisk ACTH-produktion CT thorax/abdomen eller tumormarkør-scintigrafi. eller 2. CRH-stimulations-test ACTH hypofyseær tumor ACTH ektopisk tumor Differentialdiagnoser Kronisk alkoholmisbrug. Depressive lidelser. Hypofyseadenomer: Kirurgisk resektion. Strålebehandling eller bilat. adrenalektomi ved resttumor. CAVE: Adrenalektomi kan medføre excessiv vækst af hypofyseadenom (=Nelsons syndrom). Primære binyretumorer: Tumorfjernelse hvis muligt. Primær bilat. binyrehyperplasi: Receptor-blokade (ex. ketoconazol). Morten Krogh Christiansen 5

18 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Binyrebarkinsufficiens Primær = Mb Addison = insufficiens af binyrebarken. Prævalens: 60/mio Sekundær = skyldes manglende ACTH-produktion fra hypofysen, ex. pga. hypofyseadenom Årsager til primær: Autoimmun (hyppigst i DK), TB, AIDS, metastaser, Waterhouse-Friedrichsens syndrom (sepsistilstand med bilat. binyreblødning). Udvikles oftest langsomt og uspecifikke: Træthed (veloplagte i hvile men træthed ved mindste aktivitet), anorexi, vægttab (100%). Diaré (90%). Hypoglykæmi under stress. Ved primær insufficiens ses desuden hyperpigmentering pga. høje ACTH-niveauer (α-msh, 95%) samt hypotension og hyperkaliæmi pga manglende aldosteron. Addison krise Akut binyrebarkinsufficiens udløst af komplicerende sygdom. Kort forløb med opkastninger, hypotension, dehydratio, kollaps, hypertermi. Beh: i.v. cortisol og saltvand. Diagnostik Synacthentest (Cortisol-stigning: Ikke binyrebarkinsufficiens. Ingen cortisolstigning: Binyreinsufficiens (kan være primær/sekundær). I så fald suppleres med ACTH-måling ( ACTH: Primær. ACTH: Sekundær)). Højt TSH kan ses. Primær: Hydrocortison + flurokortison. Sekundær: Hydrocortison. Ekstra indtag ifm. sygdom. Primær hyperaldosteronisme = Forhøjet aldosteron trods lavt renin. Ses hos 1-2% med hypertension. Skyldes binyreadenom (Conns syndrom) eller binyrebarkhyperplasi. : Hypertension, hypokaliæmi, metabol. alkalose. Diff.diagnoser: Lakridsindtag, Cushing syndrom. Diagnose: Måling af aldosteron+renin. Måling af aldosteron i hvile og stående stilling (stigning i stående stilling tyder på hyperplasi modsat adenom). CT/MR. Beh: Adenom: aderenalektomi. Hyperplasi: Spironolakton/amilorid. Sekundær hyperaldosteronisme Langt hyppigere end primær. Skyldes øget renin (med RAAS-aktivering) hvilket ses pga: diuretika, hjerteinsufficiens, cirrose, parenchymatøs nyresygdom, nyrearteriestenose, renin-prod. tumor m.v. Fæokromocytom Sjælden chatecholamin-prod. tumor. Ses hos 0,3% med hypertension, hvoraf 90% er adrenale. Benigne (90%), maligne (10%). 10% associeret til aut.dom. sygdomme: NF-1, MEN-1+2, von-hippel-lindau m.v. Hypertension, hovedpine, hjertebanken, svedudbrud. Paraklinik: Døgnurin for adrenalin og noradrenalin. CT/MR (sens+spec 95%). Hvis pos: undersøg for RET-mutation. Beh: alfa (+evt beta) blokade + kirurgi. Morten Krogh Christiansen 6

19 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Tilfældigt påviste tumores i binyrene Udeluk malignitet. >4cm: Kirurgi anbefales. <4cm: Kontrol med CT/MR. Hirsutisme og virilisering Idiopatisk eller PCOS (Oligo-/amenore, hyperandrogenisme (behåring, virilisering), abdominal fedme, PCO). PCOS-behandling: Vægttab. P-piller. Evt metformin. Glukocorticoidbehandling (MK: s. 2107, tabel: 50.5) Relativ virkning af steroider Antiinflammatorisk virkning Mineralocorticoid virkning Cortisol (hydrocortison) 1 1 Prednisolon 4 0,8 Methyl-prednisolon (Medrol ) 6 0,5 Dexamethason 26 0 Fludrocortison (Florinef ) Diabetes Mellitus (DM) Insulin Dannes fra β-celler i pancreas Langerhanske øer. Proinsulin spaltes til C-peptid og insulin. Sekretion stimuleres af: glukose, FFA, arginin, leucin, glukaogon og inkretin-hormoner Inkretin-effekten: Insulin-sekretionen er ca. 2 gange så stor under oral glukosebelastning som under i.v. glukosebelastning. Dette som følge af sekretion af inkretiner (bl.a. GLP-1 og GIP) fra tarmen under fødestimulation. Insulin secerneres i 2 bølger (1. fase: 3-10min., 2. fase: indtil glukose er normal) Virkninger: Fald i P-glukose ( glukoneogenese, glykogenese, lipogenese, perifere vævs (musklers) glukoseoptag), proteinsyntese, lipolyse (ved fald i insulin ses ketonstofdannelse), Ved skelnen mellem T1DM og T2DM: GAD-Ab (Kan være høj ved T1DM) og C-peptid (ofte høj ved T2DM) Diagnose Diagnosen DM kan stilles på 2 måder: 1. Hyperglykæmi-symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab) + tilfældigt P-glukose 11,1mM 2. P(faste)-glukose 7,0mM Hos asymptomatiske bekræftes værdien ved gentagen test på en uafhængig dag. Hvis P(faste)-glukose = 6,1-7,0 mm OGTT. OGTT: (P-glukose målt 2 timer efter indtag af 75g glukose p.o.) DM = P-glukose 11,1mM ved OGTT IGT = Impaired Glucose-Tolerance: P(faste)-glukose < 7,0mM men P-glukose 7,8-11,0mM ved OGTT IFG = Impaired Fasting Glycemia: P(faste)-glukose: 6,1-7,0mM men P-glukose < 7,8mM ved OGTT Metabolisk syndrom = Central fedme samt flere af følgende: Hypertension, dyslipidæmi, hyperglykæmi, kardiovaskulær sygdom, (søvnapnø). Morten Krogh Christiansen 7

20 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Type 1 Diabetes Mellitus (T1DM) Ukendt ætiologi, både cellulær og humoral autoimmunitet er inddraget. Rammer 1% af alle. Genetisk disposition (3% risiko hvis mor og 6% hvis far med T1DM). Hos 80-90% kan på diagnosetidspunktet påvises insulin-/gad-/ia-2-ab. Debut oftest før 30 år. Inddeling Immunmedieret: Høj forekomst af autoantistoffer (GAD-Ab, IA-2-Ab, ) Idiopatisk: Lav forekomst af autoantistoffer (GAD-Ab, IA-2-Ab, ), men lavt C-peptid modsat T2DM Symptomer Specifikke: Vægttab, polyuri (+polydipsi), balanopostitis/vulvitis, akkomodationsbesvær. I øvrigt: Træthed, necrobiosis lipoidica (5%). Børn: dårlig trivsel, vækststagnation. Ved længere tids uerkendt sygdom og ofte udløst af en infektion ses ketoacidose (10%): abdominalsmerter, kvalme, opkast, bevidsthedssvækkelse, acetone-ånde. Diagnostik Jf. ovenfor. A-punktur ved ketonuri. I øvrigt ses: FFA, TG, glycerol, ketoner. Kontrol ved HbA1c (ingen plads i diagnostisk øjemed). Evt. C-peptid/GAD-antistoffer (mhp. skelnen mellem T1DM og T2DM). Forløb Flertallet udvikler sendiabetiske kompikationer: Mikroangiopati (retinopati, nefropati, neuropati) og makroangiopati (atherosklerose). 5-10års forkortet levetid. Non-farmakologisk behandling (se under T2DM) Insulin-behandling Hurtigt- og korttidsvirkende analoger Hurtigtvirkende humant insulin Intermediært virkende humant insulin Langsomtvirkende insulin Anslagstid Maximal virkning Virkningstid Administration 15 min ½-3 timer 2-5 timer s.c. på abdomen 30 min 2-3 timer 7-8 timer s.c. på abdomen 1-2 timer 3-12 timer timer s.c. på femora/glutealt 33-4 timer timer 24 timer s.c. på femora/glutealt Morten Krogh Christiansen 8

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Diabetes Mellitus Indholdsfortegnelse Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Endokrinologi læren om sygdomme i de kirtler, som afgiver deres produkt til blodet (endon

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kompendium om thyroidea og graviditet

Kompendium om thyroidea og graviditet Kompendium om thyroidea og graviditet Kompendiet er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Thyreoidea Selskab (DTS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). Forfattere:

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

NOTER I DIABETES MELLITUS

NOTER I DIABETES MELLITUS KØBENHAVNS UNIVERSITET Diabetes Mellitus Af Asma Bashir, stud med Efterår 2010 WWW. A S M A B A S H I R. C O M Indholdsfortegnelse Diabetes mellitus Hvad er insulin? Type 1 diabetes Type 2 diabetes Diabetogene

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center Nordjysk Praksisdag - Sexologi Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Disposition: Præsentation Rejsningsbesvær For tidlig udløsning Dyspareuni Sexafhængighed Kommunikation Spørgsmål 11% af

Læs mere

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08 1) I forlængelse af temaet Antimikrobiel kemoterapi vil jeg i denne time gennemgå karakteristika for en række væsentlige antibiotikagrupper: - β-laktam antibiotika (penicilliner og cefalosporiner) - makrolider

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere