Forord. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen"

Transkript

1 Forord Jeg har skrevet disse noter hen over mit 12. semester i forbindelse embedseksamen i medicin og kirurgi. Noterne tager udgangspunkt i opdelingen i Basisbog i Medicin og Kirurgi og er herudover i høj grad suppleret med noter fra Medicinsk Kompendium på områder hvor basisbogen ikke har været dækkende eller utilstrækkelig. Herudover er der suppleret fra undervisningstimer og noter, lægehåndbogen.dk, wikipedia.org, diverse fagspecifikke sites (cardio.dk, dahs.dk, lungemedicin.dk, m.v.), diverse instrukser (specielt fra Region Midt), Kirurgisk Lommekompendium, FADLs kirurgi bøger, m.fl. Således skulle noterne efter min bedste overbevisning bredt dække pensum i Århus i disse fag. Jeg håber noterne kan bidrage til at skabe et overblik og måske lette embedseksamens læsebyrde. God læselyst! Morten Krogh Christiansen

2 Antimikrobiel behandling Den akutte patient Endokrinologiske sygdomme Ernæring og adipositas Gastroenterologiske sygdomme & Lever og galdevejssygdomme Generel onkologi Hjertesygdomme Hæmatologiske sygdomme Immunologi, Transplantation & Transfusion Infektionssygdomme Karsygdomme Lunge og thoraxsygdomme Mammasygdomme Neurologiske og neurokirurgiske sygdomme Nyresygdomme, hyper og hypotension Ortopædkirurgiske sygdomme Rheumatologiske sygdomme Urologiske sygdomme

3 Antimikrobiel behandling MK: Antimikrobiel behandling Se i øvrigt Region Midtjyllands Antibiotikainstruks. Antibiotika (antibakterielle midler) Baktericide (dræber) >< bakterostatiske (hæmmer) Antibiotikagrupper Penicilliner β-lactamer. Interfererer med cellevægsdannelsen. Baktericidt. G-penicillin og V-penicillin: o Virkning: Gram+-kokker der ikke producerer Β-lactamase samt visse anaerobe. Penicillinasestabile penicilliner (dicloxacillin): o Kun indiceret ved penicillinase-prod. stafylokokker. o I øvrigt 10 gange ringere effekt end G-penicillin. Penicilliner med udvidet spektrum (ampicillin, pivampicillin, amoxicillin): o Virkning: Som alm. penicilliner og tillige effekt på nogle gram- aerobe bakterier o Undergrupper: Piperacillin: Tillige God effekt mod pseudomonas Mecillinam: KUN effekt på gram- stave Udvidet spektrum nås ved penicillin + β-lactamase-hæmmer, ex.: o Amoxicillin + clavulansyre o Piperacillin + tazobactam Cephalosporiner β-lactam. Baktericidt. Virkning: Bredt spektrum, herunder mod penicillinaseprod. stafylokokker. Rammer bla. ikke listeria, enterokokker og pseudomonas. Hovedindikation: Alvorlige infektioner hvor penicillin ikke kan anvendes (inkl. penicillinallergi: <10% krydsreaktivitet). Carbapenemer β-lactam. Virkning over for næsten alle gram+ og gram-, både aerobe og anaerobe bakterier inkl pseudomonas. Undtagelser: Enterococcus faecium og MRSA. Sidste valgs-ab! Morten Krogh Christiansen 1

4 Antimikrobiel behandling MK: Aminoglykosider Ex gentamycin. Irreversibel binding til bakterielle ribosomer. Baktericidt. Virkning mod næsten alle aerobe gram- bakterier samt S.aureus. Bør altid anvendes i kombination med andre AB og aminoglykosid bør ikke være eneste AB i kombinationen som den sygdomsudløsende bakterie er følsom for. (ex penicillin og gentamycin til abdom. fokus bør suppleres med metronidazol) Dårlig virkning overfor gram+ kokker godt at kombinere med penicillin, hvor der også ses synergistisk effekt. Dårlig virkning i anaerobt miljø (abscesser, mave-tarm-fokus) Oto- og nefrotoksisk! Makrolider Ex erythromycin. Hæmmer proteinsyntese. Bakteriostatisk, kan være baktericidt. Virkning: Bredspektret mod gram+ og en del gram- bakterier. Hovedindikation: Penicillin-allergi ved streptokok/pneumokokker og i øvrigt ved atypiske pneumonier Fluoroquinoloner Ex. ofloxacin, moxifloxacin og ciprofloxacin. Hæmmer bakterie-dna-syntese Virkning: Bred! Moxifloxacin er mere mod gram+ bakterier mens ciprofloxacin er mest til grambakterier. Bør reserveres til alvorligere infektioner. Tiltagende resistensudvikling, bla. mod MRSA. Tetracykliner og tigecyklin Hæmmer bakterieribosomer og dermed proteinsyntese. Bakteriostatisk. Virkning: Bredspektret! Hovedanvendelse: chlamydia, borreelia, syfilis, acne. Bør begrænses pga. resistens. Tigecyklin: MRSA Andre antibiotika Metronidazol: Anaerobe bakterier Vancomycin: MRSA Linezolid: MRSA Sulfonamider: UVI (CAVE: Glu-6-fosfat-Dehydrogenase-mangel) Antimykotika Invasive svampeinfektioner: Primært candida og aspergillus Sensitivitet og specificitet i diagnostik er desværre sjældent god Inddeles i polyener, flucytosin, azoler og echinocandiner Morten Krogh Christiansen 2

5 Antimikrobiel behandling MK: Polyener Ex. amphotericin B og nystatin. Binder sig til ergosterol i svampenes cellemembran. Amphotericin B: o Mest bredspektrede antimykotikum o 1. Valg til mange invasive svampeinfektioner. Sammen med flucytosin er det førstevalg til behandling af kryptokokmeningit o Nefrotoksisk Flucytosin Nukleosidanalog. Altid i kombination med amphotericin B. Kryptokokmeningit, candidaoftalmit, endocardit. Azoler Hæmmer ergosterolsyntese. Typer: o o o o Ketokonazol: Bruges ikke længere Fluconazol: Relativt smalspektret. Primært til behandling af candida albicans på slimhinder og kryptokokker. Itrakonazol: Bredere. Inkl. aspergillus. Opkonc. I hud og negle godt til neglesvamp Voriconazol: 1. Valg mod aspergillus. Systemiske mykoser. Echinocandiner Caspofungin og anidulafungin. Hæmmer dannelsen af svampenes cellevæg Caspofungin kan bruges ved systemiske infektioner. Antivirale midler Principper: Hæmning af DNA/RNA-syntese via hæmning af virale polymeraser nukleotid/nukleosid-analoger. (Ex. aciclovir mod HSV, VZV) Revers transkriptase-hæmmere (ex. nevirapin mod HIV) DNA-intagration i humant DNA - Integrase-hæmmere (HIV) Hæmning af viral protein-dannelse (interferoner mod HBV og HCV) Der udvikles også resistens mod antivrale midler! 3-stofs terapi mod HIV synes effektivt. Morten Krogh Christiansen 3

6 Antimikrobiel behandling MK: Immunmodulerende behandling Vækstfaktorer G-CSF o Effektiv til forebyggelse af cytostatikainduceret febril neutropeni og ikke-cytostatikainduceret neutropeni. o Ikke effekt når først cytostatika-induceret febril neutropeni ER opstået! IL-2 og IL7 o Kan øge CD4+-tallet ved HIV. Effekt?? Interferoner o IFN-alfa: Anvendes ved HBV og HCV o IFN-gamma: af kronisk granulomatøs sygdom. o Imiquimod: Lokalbehandling af HPV-inducerede vorter. Øger cytokiner. Cytokinhæmmere Thalidomid: TNF-hæmmer. Sår hos HIV-pt. Glukocorticoider Svær pneumocystepneumoni Purulent meningit Evt. øvre luftvejsinfektion med EBV Infektionskomplikationer sfx. Hæmolytisk anæmi Morten Krogh Christiansen 4

7 Det er vigtigt at mindske forbruget af cephalosporiner (ex. ceftriaxon, cefuroxim) og kinoloner (ex. ciprofloxacin, moxifloxacin) mest muligt for at forbygge udbredelsen af ESBL (Extended Spectrum ß-lactamase) producerende enterobakterier, MRSA samt Clostridium difficile infektioner på danske sygehuse. Ved tvivlsspørgsmål omkring antibiotika behandling kan vagthavende infektionsmediciner eller mikrobiolog i regionen kontaktes. Manglende klinisk effekt af antibiotisk behandling (symptom bedring, fald i temp. og/eller fald i CRP) i løbet af timer bør foranledige fornyet klinisk vurdering, iværksættelse af yderligere udredning og formentlig ændring i antibiotika strategi. Der henvises i øvrigt til Region Midtjylland e-dok kliniske retningslinjer på hvor den seneste opdaterede version af Region Midt Antibiotika Guide vil være tilgængelig. Layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby PL0709GS Region Midt Antibiotika Guide (senest opdateret 1. august 2009) I udredning af indlagt patient med feber skal indgå Anamnese Klinisk undersøgelse Paraklinisk undersøgelser Ekspositioner, rejse-aktivitet, tidl. antibiotisk behandling forud for indlæggelse, symptomer mv. CNS, ØNH, lunge/hjerte, abdomen, glandler mv. Bloddyrkning, urinstix + dyrkning, rtg. af thorax, samt blodprøver (Hgb, trombocytter, L+D, CRP og evt. SR, lever- og nyretal) Afhængig af klinisk mistanke om fokus udføres: Lumbalpunktur, ekspektorat/trakealsugning (mikroskopi, D/R, evt. PCR), evt. LUT/PUT, UL af abdomen, gyn. undersøgelse, ØNH tilsyn mv. Region Midt Antibiotika Guide er udfærdiget og godkendt i samarbejde mellem regionens infektionsmedicinske og mikrobiologiske afdelinger.

8 Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne patienter Infektion Anbefalet initial behandling Alternativ Meningitis 1 Benzylpenicillin 5 MIE x 4 iv + Ceftriaxon 4 g x 1 iv Ceftriaxon 4 g x 1 iv (eller Meropenem 2 g x 3 iv) Endocarditis Se Respirationsveje KOL (akut) Amoxicillin/clavulansyre 500 mg/125 mg x 3 po Cefuroxim 1,5 g x 3 iv eller Clarithromycin 500 mg x 2 iv/po Pneumoni - Samfundserhvervet Benzylpenicillin 2 MIE x 4 iv Clarithromycin 500 mg x 2 iv - Aspiration Cefuroxim 1,5 g x 3 iv + Metronidazol 1 g x 1 iv/500 mg x 2 po Moxifloxacin 400 mg x 1 iv/po + Metronidazol 1 g x 1 iv/500 mg x 2 po - Atypisk Clarithromycin 500 mg x 2 iv Moxifloxacin 400 mg x 1 iv/po - svær CURB65>2point) 2 Moxifloxacin 400 mg x 1 iv Urinveje Cystitis Pivmecillinam 400 mg x 3 po Trimethoprim 200 mg x 2 po Pyelonephritis 4 Mecillinam 1 g x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Urosepsis 4 Piperacillin/tazobactam 4 g/5 mg x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Andre infektioner Erysipelas 5 Benzylpenicillin 2 MIE x 4 iv (evt. + dicloxacillin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv eller Clarithromycin 500 mg x 2 iv Gastroenteritis 6 Ingen antibiotika evt. Ciprofloxacin 500 mg x 2 po (5 dage) eller Azithromycin 500 mg x 1 po (3 dage) Ukendt fokus Sepsis 4,7 Piperacillin/tazobactam 4 g/5 mg x 3 iv (evt. + gentamicin) Ceftriaxon 2 g x 1 iv + Metronidazol 1 g x 1 iv (evt. + gentamicin) Septisk shock 8 Meropenem 2 g x 3 iv Ceftriaxon 2 g x 1 iv + Ciprofloxacin 400 mg x 2 iv +/- Metronidazol 1 g x 1 iv med peniciliner og cephalosporiner er kontraindiceret ved tidligere type 1 (IgE) medieret penicillin allergisk reaktion. 1. Dexamethason 10 mg x 4 iv skal gives senest på samme tidspunkt som iv antibiotika opstartes. 2. Beregning af CURB65 Score: Konfusion +/-; Carbamid >7mmol/L; Resp.frekvens >30/min; BT <90/60 mmhg; Alder >65 år (1 point hver). 3. Mistanke om pyelonephritis understøttes af tilstedeværelse af flankesmerter. Ved tvivl behandles som urosepsis. 4. Evt. supplerende initial behandling med gentamicin (5 mg/kg) som éngangs-dosis. 5. Ved mistanke om Staph. aureus blandingsinfektion og/eller almen påvirket patient suppleres med dicloxacillin (1 g x 4 iv). 6. Indikation for antibiotika: Høj feber, alder > 50år, iskæmisk hjerte-karsygdom, fremmed legeme, immunsuppression og/eller blod/slim i afføring. 7. Sepsis: Mistanke om eller dokumenteret infektion, samt SIRS (temp. >38 / <36 C; hjertefrekvens >90/min; resp. frekvens >20/min el. pco2 <4,3 kpa, leuk. >12 / <4x109/l). 8. Pt skal opfylde 1) SIRS kriterier + 2) have tegn til infektion, hvor fokus ikke er kendt + 3) have BT< 90 mmhg. Ved afklaret fokus vælges antibiotika i henhold til dette.

9 Den akutte patient Den akutte patient Akutte patienter vurderes og behandles efter ABCDE-princippet. Således er den endelige diagnose ikke vigtig i det akutte forløb og behandlingen tager udgangspunkt i symptomerne og observationerne. Definitionen på en svært syg patient er: Manifest eller truende A B eller C (evt. D) problem! A ( Airways, øvre luftveje) Vurderes objektivt ved Luftstrøm ved næse/mund Hoste Synligt/hørlig besværet vejrtrækning, stridor Giv ilt og sikre frie luftveje! OBS: GCS 8 + kan ikke forsvare sine luftveje: Dette er i sig selv et truende A-problem! Løsning: Intubation (En cuffed tube eller tracheostomi er eneste sikre luftveje!). Indtil intubation kan der bruges en tungeholder eller en nasal airway sidstnævnte kan også bruges ved A-problem med normal bevidsthed. B ( Breathing, nedre luftveje og luftskiftet) Vurderes objektivt ved Hurtig/langsom RF (følsomt mål!) Brug af accessoriske resp. muskler / indtrækninger / spil af alae nasi St.p. inkl. palpation og perkussion Saturation, A-gas, rtg. thorax Ilt + Maskeventilation: Se at thorax bevæges 10-15/min. Evt. NIV eller intubation og respiratorbehandling når det er muligt. I øvrigt afhængigt af causa. C ( Cirkulation, hjertet og kredsløbet inkl. blødningskontrol) Vurderes objektivt ved Central cirkulation o BT, puls, RF (RF er også et følsomt mål for cirkulationen!) o St.c., halsvenestase, deklive ødemer o EKG, ekkokardiografi Perifer cirkulation o Farver (cyanose), tør/klamtsvedende o Kapillærrespons o A-gas: Laktat Morten Krogh Christiansen 1

10 Den akutte patient Initielt: Venflons og væske (væske gives initielt inden causa kendes - selv ved kardiogent shock er der ingen skade sket ved at give et lille væskestød på ex. 500ml over de første 15-30min før man kender årsagen til C- problemet). Monitorer kontinuerligt EKG, Sat., BT og timediurese. Stil mod: MAP>70mmHg Hgb>4,5mM Sat>95% PaCO2: 4,5-6,0kPa Timediurese>1ml/kg/time Normal perifer temp. og cirkulation. Typer af shock: Definition: sbt<90mmhg MAP er bedre mål (<60mmHg ved shock). Hypovolæmisk: Væsketab (blod, gastroenterit) Kardiogent: Dyspnø, brystsmerter, halsvenestase Anafylaktisk: Urticaria, bronchospasme, ødemer m.v. Obstruktivt: Halsvenestase (kompression af hjerte/kar: tamponade, LE, trykkpneumothorax) Septisk: Evt. temp-abnormiteter Vasovagalt: Lav puls! D ( Disability, bevidsthedsniveau og neurologi) Vurderes objektivt ved GCS (senere kan suppleres med neurologisk us.). CT-cerebrum eller anden billeddiagnostik Ved GCS 8: Intubation! Ved forhøjet ICP: Intubation og hyperventilation (sv.t. pco 2 3,5-4,0kPa) indtil borehul kan etableres. Mannitol ved manglende effekt. Mistanke om nakkeskade: Stiv halskrave indtil afkræftelse. Mistanke om rygskade: Vending af patienten som træstamme over egen akse. Hyppige årsager til nedsat bevidsthedsniveau CNS: Apoplexi, blødning, kranietraume, epilepsi, hypoperfusion Hjerte: Shock Respiration: hypoxi, hypercapni (heriblandt KOL) Lever: Coma Endokrinologisk: Hypoglykæmi, ketoacidose, Addison krise Infektion: meningit, encephalit Toksisk: Alkohol, opioider, BZD, CO Morten Krogh Christiansen 2

11 Den akutte patient E ( Exposure, eksponering, øvrige organer og ekstremiteter) Vurderes objektivt ved Afklipning af tøj og vurdering af evt. traumer. Multitraumer Triage Hvis antallet af tilskadekomne < behandlingsresurser: Sværest tilskadekomne behandles først Hvis antallet af tilskadekomne > behandlingsresurser: Pt. med størst overlevelseschance prioriteres først. Primær gennemgang af en hårdt kvæstet (ABCDE) ATLS-konceptet. A: o Sikre frie luftveje, ilt 15L/min. o Stabilisere halscolumna med krave og evt. sandsække. o Transport på bræt og flytning en bloc. B: Som ovenfor. Inkl. Sat. C: BT, p. Shock er principielt altid blodtab (hypovol.)! D: Hurtig neurologisk status inkl. GCS + pupilforhold + bevægelser. E: Fuld afklædning og sikring mod hypothermi. Parakliniske undersøgelser Sat, kapnografi, rtg af col. cervikalis (sidebillede) Stet., sat, rtg thorax (AP), RF, blodgasser BT, p, diureser, ekg, FAST, rtg bækken (AP) CT-scanning: Ved ABC-stabile! Primær behandling af en hårdt kvæstet (ABCDE) A: frie luftveje, ilt (15L/min), evt. jet-insufflation / nødtrakeostomi. B: Ventilation C: Store i.v.-adgange, evt. i.o. Relevante bp. o Hovedtraumer: Væske til sbt>120mmhg o Andre traumer: Væske til sbt>90mmhg o Blodtransfusion ved anslået blodtab > 2L. o Afhjælpe evt. tamponade / trykpneumothorax D: CTcerebrum ved GCS<14. Intubation ved GCS<9. Prioritering: Livstruende tilstande i luftveje/lunger livstruende blødning CNS-perfusion skader på: Thorax abdomen kranie columna bækken/ekstremiteter Morten Krogh Christiansen 3

12 Den akutte patient Forgiftninger Oftest usikker anamnese. Meget forskellige symptomer og komplikationer afhængigt af forgiftningsmiddel. Vurder respiration, kredsløb, temp., bevidsthedsniveau, tonus og reflekser. Urinretention/GI-funktion (parasympaticus) Paraklinisk Alment mhp. symptomatisk behandling Primært: A-gas, ekg, BS. Herefter hgb elektrolytter, creatinin. Specifikt mhp. agens Serum: barbiturat, paracetamol, salicylat, Li, digoxin, teofyllin, jern, alkohol. Urin: psykofarmaka og misbrugsstoffer. ABCD! GI dekontaminering Aktivt kul på vide indikationer (I praksis gives altid 1 dosis). Evt. ventrikeltømning, tarmskyldning, emesis (ikke dokumenteret effekt). Fremskyndet gifftelimination Afhængig af agens Morten Krogh Christiansen 4

13 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Endokrinologiske sygdomme Hypofysesygdomme Figur 1: Adenohypofysens akser. Baynes & Dominiczak: Medical Biochemistry. Elsevier Akromegali = Benign GH-prod. tumor udgået fra adenohypofysen. Medfører forhøjet niveau af GH og IGF-1 med konstant hypermetabolisk tilstand og påvirket (proteinanabol) knogle-/muskelvækst. Prævalens: 7/ Klassisk triade: Hovedpine, svedtendens og knoglevækst. Derudover bemærkes væskeretention og forgrovede ansigtstræk. Komplikationer: hypertension, hypofyseinsufficiens, bitemporal hemianopsi, insulin-resistens/dm (25% på diagnosetidspunktet), organomegali, øget risiko for c. coli og polypper i colon. MR + øjenundersøgelse. Måling af IGF-1 (secerneres pulsatilt ligesom GH men har noget længere halveringstid). Alternativt: Seriel måling af GH (stift højt niveau modsat pulsatilt mønster med flere lave værdier hos raske). Evt. suppl. med oral glukosebelastning (ingen GH-supprimering). Beh: Primært kirurgisk resektion (40% ikke muligt). Akut ved synspåvirkning. Somatostatin-analoger/ pegvisomant (GH-antagonist) Prolaktinom og hyperprolaktinæmi Prolaktinom = Prolaktinproducerende adenom i hypofysen. 65% er mikroadenomer (<10mm) som oftest ses hos kvinder, ersten er makroadenomer som kan give tryk-gener. Hyperprolaktinæmi = tilstand med forhøjet P-prolaktin. Primære årsager: adenomer. Sek. årsager: andre hypofyseadenomer (blokkerer dopamin-flow fra hypothalamus og dermed hæmningen af prolaktin-prod. celler), primært myxødem (via TSH), behandling med østrogen/antidopaminergika (TCA, antipsykotika). Morten Krogh Christiansen 1

14 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Kvinder: Amenoré, infertilitet og galaktoré. Mænd: Impotens og hypogonadisme. Makroadenomer: bitemporal hemianopsi + sek. hypofyseinsufficiens. Langt tids amenoré osteoporose. Udeluk sek. hyperprolaktinæmi (TSH + medicinliste). Måling af P-prolaktin. MR + øjen-us. Altid primært medicinsk også ved chiasma-påvirkning. Dopamin-agonister (80% får hurtig effekt). Evt. kirurgi ved makroadenomer og svigt af medicinsk beh. Mb Cushing = Hypercortisolisme pga. ACTH-producerende hypofyseadenom. 2/mio/år. Hyppigst mikroadenomer. Symptomer og udredning: Se under Cushing syndrom. Beh.: Transsphenoidal adenomresektion. Ikke-hormon-producerende hypofysetumorer = Benign tumor i hypofysen uden klinisk betydende hypersekretion % af hypofyseadenomerne. Øjensymptomer oftest bitemp. hemianopsi. Hypofyseinsufficiens. MR. Øjen-us med perimetri. Kirurgisk dekompression ved symptomer kun absolut ved chiasmapåvirkning. Evt reoperation/stråleterapi ved resttumor. Hypofyseinsufficiens = Helt eller delvist bortfald af hypofysefunktionen. 30/mio/år. Oftest pga adenomer, sjældnere: craniopharyngeomer, meningeomer, c.mamma-metastaser, strålebeh., traume, sarkoidose, Sheehans syndrom (iskæmisk infarkt i hypofysen pga stor obstetrisk blødning). Symptomer: chiasma-affektion. Hypofyseinsufficiens (hormonerne bortfalder i følgende rækkefølge). GH-mangel: træthed, abdominal fedme, hyperlipidæmi, osteopeni, nedsat muskelmasse FSH/LH-mangel: Nedsat libido, svækkelse af sek. kønskarakteristika, osteopeni, amenoré. TSH-mangel: Se hypothyroidisme. ACTH-mangel: træthed, muskelsvækkelse, appetitløshed, vægttab, hypotension, hyponatriæmi, hypoglykæmi. Prolaktin: Hypoprolaktinæmi: Asymptomatisk. Hyperprolaktinæmi: Ses såfremt dopamin bortfalder (se ovenfor). Endokrine funktionstests (Ved GH-mangel: inducer hypoglykæmi med insulin GH burde stige. Ved ACTHmangel: Synacthen-test eller insulin-hypoglykæmi-test. TSH-mangel: T3 og T4 (TSH er mindre godt mål). FSH/LH-mangel: FSH og LH. Prolaktin-mangel: Prolaktin). MR. Øjen-us med perimetri. : Substitution med relevante hormoner (ACTH: hydrocortison, TSH: thyroxin, gonadotropiner: testosteron/præmenopausalt østrogen, GH) Morten Krogh Christiansen 2

15 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Diabetes insipidus = Vedvarende øget produktion af hypoosmolær urin (>3,5L/døgn, osmolalitet<300mosm/kg (normalt>800mosm/kg i en morgenurin)) Primær polydipsi (øget vandindtagelse. Oftest psykiatrisk sygdom, sjældnere hypothalær lidelse) Nefrogen (ADH-resistens) Central (ADH-mangel, pga tumor, traume,...) Man skelner mellem de 3 vha. tørsteprøve (her forbliver urinen hypoton ved central + nefrogen årsag) og herefter gives desmopressin (urinen forbliver fortsat hypoton ved nefrogen DI) Beh: Til central DI gives desmopressin (langtidsvirk. ADH-analog) Binyresygdomme Aldosteron dannes i z. glomerulosa, cortisol i z. fasciculata og reticularis. Transporteres i plasma bundet til CBG (corticosteroidbindende globulin) og albumin og virker på intracellulære receptorer. T½(cortisol)=80min. Cortisol findes i langt højere konc. end aldosteron og binder sig også til mineralocorticoid-receptoren. Imidlertid nedbrydes cortisol hurtigt herpå. Denne nedbrydning forhindres af bl.a. lakrids mineralocorticoideffekt. CRH / stress / glukose ACTH Cortisol + DHEA Angiotensin-II / K / ( ACTH) Aldosteron Sympatikus Adrenalin + noradrenalin Cortisols effekter: Insulinresistens, proteinnedbrydning, lipolyse, lymfopeni (redistribution), neutrocytose, ødem, leukocytmigration, fibrindeponering, fagocytose, hypertension. Humør-/CNSpåvirkning (depression, mani, psykose). Aldosteron: Na+-reabs, K+-udskillelse, H+-udskillelse Morten Krogh Christiansen 3

16 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Undersøgelsesmetoder (MK: ) Cortisol Cortisol o Spyt-Cortisol mlm. kl : Screening for Cushings syndrom o P-Cortisol: Ifm. Synacthen-test (ACTH-stim.test). Mistanke om akut binyrebarkinsufficiens. o U-Cortisol: (afhænger af diuresen). Screening for Cushing (ses dog også ved alkoholisme, somatisk sygdom, grav, ). Stimulationsprøver o Syntetisk ACTH-stimulationstest (Synacthen-test) Er P-Cortisol < 550nM efter 30min: Primær eller sekundær binyrebarkinsufficiens (den kan også være sekundær, idet man efter længere tid med lavt ACTH udvikler atrofi af binyrebarken og derfor ikke kan reagere adækvat på stimulationstesten). Er P-Cortisol > 550nM efter 30min: Rask eller akut udviklet sekundær binyrebarkinsufficiens o o Ved mistanke om sek. insuff.: insulin-hypoglykæmi-test. Insulin-hypoglykæmi-test Ved mistanke om sek. binyrebarkinsufficiens CRH-stimulationstest (efterfølgende måling af P-ACTH) Til Cushing-udredning kan basal ACTH normalt bare måles: ACTH Binyrebarktumor (cortisol-prod) Suppressionsprøver o Dexamethason (DXM)-suppressionstest Kort test o ACTH ACTH-prod tumor (hypofyse/carcinoid) Cortisol: Rask Cortisol: Cushings syndrom eller psykiatrisk sygdom, alkoholmisbrug, Lang test (mere sikker end kort test til ex udelukkelse af psyk sygdom. Dog kan stress også udløse manglende suppression) DXM-CRH-suppressionstest Er Cortisol både før+efter CRH-tilførsel taler det afgørende mod Cushing Aldosteron Aldosteron og renin o P-/U-aldosteron og P-renin. Mindre udsving end cortisol. Mineralocorticoid-suppressionstest o P-renin + manglende suppression af aldosteron-udskillelse øget endogen aldosteronproduktion Øget P-aldosteron i veneblod fra afficeret binyres vene. Cushings syndrom = Klinisk tilstand sfa. høje glukocorticoid-niveauer. 3-4/mio/år. Morten Krogh Christiansen 4

17 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Årsager ACTH-afhængig binyrebarkhyperplasi o Mb. Cushing = ACTH-producerende hypofyseadenom (65%) o Ektopiske ACTH-prod. tumorer, oftest carcinoid, sjældnere småcellet lungecancer (15%) ACTH-uafhængig binyrebarkhyperplasi o Adrenale tumorer (adenomer 15%, carcinomer 5%) o Primær bilat. binyrehyperplasi (1%) Vægtøgning, træthed, depression, ændret fedtfordeling (moonface, buffalo-hump, abdominalt), prox. muskelatrofi, hudatrofi, striae, acne, hirsutisme, oligo/amenore, impotens, psykoser. DM, hypertension, hypokaliæmi, osteoporose. Diagnostik Bekræftelse af cortisol. Dette vha. spot-cortisol eller U-cortisol (3-døgnsopsamling). Lavdosis-DXM-supressionstest (Cortisol måles før+efter) o cortisol Normal binyrebark ( cortisol sfa. depression, stress, nyreinsufficiens m.v.) o cortisol Cushings syndrom: ACTH-måling ACTH adrenale tumorer ACTH højt niveau ved de andre tumorer 1. Højdosis-DXM-supressionstest cortisol (reduktion >50%) hypofyseær tumor MR hypofyse. Makroadenomer ses og fjernes kirurgisk. Ses ingen adenomer bilat. kateterisation af sinus petrosus inf. med CRH-stimulation og ACTH-sampling mhp. halvsidig hypofysektomi cortisol ektopisk ACTH-produktion CT thorax/abdomen eller tumormarkør-scintigrafi. eller 2. CRH-stimulations-test ACTH hypofyseær tumor ACTH ektopisk tumor Differentialdiagnoser Kronisk alkoholmisbrug. Depressive lidelser. Hypofyseadenomer: Kirurgisk resektion. Strålebehandling eller bilat. adrenalektomi ved resttumor. CAVE: Adrenalektomi kan medføre excessiv vækst af hypofyseadenom (=Nelsons syndrom). Primære binyretumorer: Tumorfjernelse hvis muligt. Primær bilat. binyrehyperplasi: Receptor-blokade (ex. ketoconazol). Morten Krogh Christiansen 5

18 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Binyrebarkinsufficiens Primær = Mb Addison = insufficiens af binyrebarken. Prævalens: 60/mio Sekundær = skyldes manglende ACTH-produktion fra hypofysen, ex. pga. hypofyseadenom Årsager til primær: Autoimmun (hyppigst i DK), TB, AIDS, metastaser, Waterhouse-Friedrichsens syndrom (sepsistilstand med bilat. binyreblødning). Udvikles oftest langsomt og uspecifikke: Træthed (veloplagte i hvile men træthed ved mindste aktivitet), anorexi, vægttab (100%). Diaré (90%). Hypoglykæmi under stress. Ved primær insufficiens ses desuden hyperpigmentering pga. høje ACTH-niveauer (α-msh, 95%) samt hypotension og hyperkaliæmi pga manglende aldosteron. Addison krise Akut binyrebarkinsufficiens udløst af komplicerende sygdom. Kort forløb med opkastninger, hypotension, dehydratio, kollaps, hypertermi. Beh: i.v. cortisol og saltvand. Diagnostik Synacthentest (Cortisol-stigning: Ikke binyrebarkinsufficiens. Ingen cortisolstigning: Binyreinsufficiens (kan være primær/sekundær). I så fald suppleres med ACTH-måling ( ACTH: Primær. ACTH: Sekundær)). Højt TSH kan ses. Primær: Hydrocortison + flurokortison. Sekundær: Hydrocortison. Ekstra indtag ifm. sygdom. Primær hyperaldosteronisme = Forhøjet aldosteron trods lavt renin. Ses hos 1-2% med hypertension. Skyldes binyreadenom (Conns syndrom) eller binyrebarkhyperplasi. : Hypertension, hypokaliæmi, metabol. alkalose. Diff.diagnoser: Lakridsindtag, Cushing syndrom. Diagnose: Måling af aldosteron+renin. Måling af aldosteron i hvile og stående stilling (stigning i stående stilling tyder på hyperplasi modsat adenom). CT/MR. Beh: Adenom: aderenalektomi. Hyperplasi: Spironolakton/amilorid. Sekundær hyperaldosteronisme Langt hyppigere end primær. Skyldes øget renin (med RAAS-aktivering) hvilket ses pga: diuretika, hjerteinsufficiens, cirrose, parenchymatøs nyresygdom, nyrearteriestenose, renin-prod. tumor m.v. Fæokromocytom Sjælden chatecholamin-prod. tumor. Ses hos 0,3% med hypertension, hvoraf 90% er adrenale. Benigne (90%), maligne (10%). 10% associeret til aut.dom. sygdomme: NF-1, MEN-1+2, von-hippel-lindau m.v. Hypertension, hovedpine, hjertebanken, svedudbrud. Paraklinik: Døgnurin for adrenalin og noradrenalin. CT/MR (sens+spec 95%). Hvis pos: undersøg for RET-mutation. Beh: alfa (+evt beta) blokade + kirurgi. Morten Krogh Christiansen 6

19 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Tilfældigt påviste tumores i binyrene Udeluk malignitet. >4cm: Kirurgi anbefales. <4cm: Kontrol med CT/MR. Hirsutisme og virilisering Idiopatisk eller PCOS (Oligo-/amenore, hyperandrogenisme (behåring, virilisering), abdominal fedme, PCO). PCOS-behandling: Vægttab. P-piller. Evt metformin. Glukocorticoidbehandling (MK: s. 2107, tabel: 50.5) Relativ virkning af steroider Antiinflammatorisk virkning Mineralocorticoid virkning Cortisol (hydrocortison) 1 1 Prednisolon 4 0,8 Methyl-prednisolon (Medrol ) 6 0,5 Dexamethason 26 0 Fludrocortison (Florinef ) Diabetes Mellitus (DM) Insulin Dannes fra β-celler i pancreas Langerhanske øer. Proinsulin spaltes til C-peptid og insulin. Sekretion stimuleres af: glukose, FFA, arginin, leucin, glukaogon og inkretin-hormoner Inkretin-effekten: Insulin-sekretionen er ca. 2 gange så stor under oral glukosebelastning som under i.v. glukosebelastning. Dette som følge af sekretion af inkretiner (bl.a. GLP-1 og GIP) fra tarmen under fødestimulation. Insulin secerneres i 2 bølger (1. fase: 3-10min., 2. fase: indtil glukose er normal) Virkninger: Fald i P-glukose ( glukoneogenese, glykogenese, lipogenese, perifere vævs (musklers) glukoseoptag), proteinsyntese, lipolyse (ved fald i insulin ses ketonstofdannelse), Ved skelnen mellem T1DM og T2DM: GAD-Ab (Kan være høj ved T1DM) og C-peptid (ofte høj ved T2DM) Diagnose Diagnosen DM kan stilles på 2 måder: 1. Hyperglykæmi-symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab) + tilfældigt P-glukose 11,1mM 2. P(faste)-glukose 7,0mM Hos asymptomatiske bekræftes værdien ved gentagen test på en uafhængig dag. Hvis P(faste)-glukose = 6,1-7,0 mm OGTT. OGTT: (P-glukose målt 2 timer efter indtag af 75g glukose p.o.) DM = P-glukose 11,1mM ved OGTT IGT = Impaired Glucose-Tolerance: P(faste)-glukose < 7,0mM men P-glukose 7,8-11,0mM ved OGTT IFG = Impaired Fasting Glycemia: P(faste)-glukose: 6,1-7,0mM men P-glukose < 7,8mM ved OGTT Metabolisk syndrom = Central fedme samt flere af følgende: Hypertension, dyslipidæmi, hyperglykæmi, kardiovaskulær sygdom, (søvnapnø). Morten Krogh Christiansen 7

20 Endokrinologiske sygdomme BB: MK: Type 1 Diabetes Mellitus (T1DM) Ukendt ætiologi, både cellulær og humoral autoimmunitet er inddraget. Rammer 1% af alle. Genetisk disposition (3% risiko hvis mor og 6% hvis far med T1DM). Hos 80-90% kan på diagnosetidspunktet påvises insulin-/gad-/ia-2-ab. Debut oftest før 30 år. Inddeling Immunmedieret: Høj forekomst af autoantistoffer (GAD-Ab, IA-2-Ab, ) Idiopatisk: Lav forekomst af autoantistoffer (GAD-Ab, IA-2-Ab, ), men lavt C-peptid modsat T2DM Symptomer Specifikke: Vægttab, polyuri (+polydipsi), balanopostitis/vulvitis, akkomodationsbesvær. I øvrigt: Træthed, necrobiosis lipoidica (5%). Børn: dårlig trivsel, vækststagnation. Ved længere tids uerkendt sygdom og ofte udløst af en infektion ses ketoacidose (10%): abdominalsmerter, kvalme, opkast, bevidsthedssvækkelse, acetone-ånde. Diagnostik Jf. ovenfor. A-punktur ved ketonuri. I øvrigt ses: FFA, TG, glycerol, ketoner. Kontrol ved HbA1c (ingen plads i diagnostisk øjemed). Evt. C-peptid/GAD-antistoffer (mhp. skelnen mellem T1DM og T2DM). Forløb Flertallet udvikler sendiabetiske kompikationer: Mikroangiopati (retinopati, nefropati, neuropati) og makroangiopati (atherosklerose). 5-10års forkortet levetid. Non-farmakologisk behandling (se under T2DM) Insulin-behandling Hurtigt- og korttidsvirkende analoger Hurtigtvirkende humant insulin Intermediært virkende humant insulin Langsomtvirkende insulin Anslagstid Maximal virkning Virkningstid Administration 15 min ½-3 timer 2-5 timer s.c. på abdomen 30 min 2-3 timer 7-8 timer s.c. på abdomen 1-2 timer 3-12 timer timer s.c. på femora/glutealt 33-4 timer timer 24 timer s.c. på femora/glutealt Morten Krogh Christiansen 8

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet

Læs mere

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

BINYREBARK. Binyrerne

BINYREBARK. Binyrerne Binyrerne BINYREBARK Biosyntesen: Kolesterol kan optages fra blodbanens LDL eller syntetiseres de novo fra cetat. Kolesterol omdannes da til pregnenolon, som er et forstadie for alle steroidhormonerne

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010 14. Juni 2010 Navn: Studienummer: ksamen i ndokrinologi MedIS, U, 2. semester 14. Juni 2010 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi).

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Baggrund: Der har hos såvel yngre som ældre endokrinologer været et ønske om at selskabet tog initiativ til en national ensretning

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Steroidhormoner BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI. Behandling af Cushings syndrom

Steroidhormoner BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI. Behandling af Cushings syndrom BINYREBARKHORMONER / FARMAKOLOGI Glukokortikoider Steroidhormoner Mineralokortikoider (aldosteron) Androgener Torben Laursen, lektor, dr.med., ph.d., Speciallæge i klinisk farmakologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.

Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu

Læs mere

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Geriatri? Geras= gammel iatros =læge Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Lidt om geriatri... Geriatri er det lægelige speciale som beskæftiger sig med ældres

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi.

2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi. Dokumentegenskaber Gældende for Udkast 2013 ver.1 Udarbejdet af DHHKS 05.01.14 Opdateringsdato 05.01.16 Faglig ansvarlig Nøgleord 1. Titel Postoperativ hypocalcæmi Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Jesper Johannesen, Thomas Hertel,

Læs mere

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse) Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere