Redegørelse for seminarudgravning 2006 ved Sydvestsjællandsmuseum

Transkript

1 Redegørelse for seminarudgravning 2006 ved Sydvestsjællandsmuseum Deltagere: Morten Waage Jørgensen, Lars Kjær, Anders Nielsen, Pernille Oddershede, Louise Stenbakken og Trine Thyrrestrup. Til denne skrivelse har der oprindeligt hørt flere fotografier, der er taget af Trine Thyrrestrup. Alle fotografierne kan ses på hjemmesiden, thyr2.info-side.dk, der er redigeret af Trine Thyrrestrup. Hovgård og Kærup Middelalder Voldsted ved Tystrup: Hovgård Jernalder boplads ved Benløse: Kærup

2 Hovgård Formodentlig har Hovgård været et senmiddelalderligt voldsted. Lokaliteten ligger i nærheden af landsbyen Vinstrup, og det er placeret med en sø mod den ene side, hvilket er typisk for et middelalderligt voldsted, fordi søen har ydet en naturlig beskyttelse til voldstedets ene side. Modsat søen var landskabet et kuperet og meget bakket moræne landskab. Sydvestsjællands Museum har sammen med studerende fra Kbh. s Universitet foretaget en prøvegravning, som foregik mellem den 12/6-06 og den 23/6-06. Formålet med prøvegravningen af Hovgård var at finde og indmåle voldstedet og de bebyggelser, der var kendt fra stedet samt at søge en datering af voldstedet. Tidligere havde der været gravet på lokaliteten. I slutningen af tallet og i begyndelsen af 1900-tallet havde arkæologer fra Nationalmuseet fortaget mindre udgravninger og registreringer af en voldgrav og et fundament til et tårn på 7 x 7 meter. Disse anlæg var dog ikke blevet geografisk registreret. Formålet med denne prøvegravning var således at indmåle voldgraven og fundamentets geografiske placering. Desuden nærede Sydvestsjællands Museum et håb om at finde dels en middelalderlig vej og dels en mulig bebyggelse. Her ses kampen mod mudder og vand! Fremgangsmåde Den daglige leder af prøvegravningen, Henrik Høier, valgte at fortage ni grøfter på i forvejen udvalgte steder, eftersom placeringen af voldgraven, bebyggelse og den middelalderlige vej ikke

3 var blevet registreret ved de tidligere udgravninger. Gravningen af grøfter blev fortaget med en lille gravemaskine med en skovlbredde på 180 cm. Grøfterne skulle fladetegnes i et koordinatsystem i skala 1:100. Fladetegning består for det første i at skrive et såkaldt hoved ( sagsnummer, dato, skala, initialer og nordpil) på et ark; for det andet i at udlægge et målebånd i grøftens længde, hvorefter der måles ud fra målebåndet med en tommestok til udvalgte og relevante objekter, der på den måde registreres til senere analyse i MapInfo. Voldgraven blev gravet på tværs tre steder. En del af formålet med prøvegravningen var at forsøge en datering af voldstedet. Derfor søgte Henrik efter egetræsplanker, der kunne anvendes til denne datering. Formålet var i alle tre grøfter det samme. Tværsnittene gennem voldgraven blev gravet så dybt at voldgravens bund samtidigt kunne registreres og indtegnes i pofiltegning. En profiltegning består ligesom en fladetegning af to dele. Som den først del skrives et hoved på et ark. Hertil skal der bemærkes, at profiltegning på Sydvestsjællands Museum foregår i skala 1:20 og ikke som fladetegning i skala 1:100. Anden del består i flere ting. Først hænges en snor i vater mellem to punkter ved hjælp af en libelle. Herefter placeres et målebånd mellem samme punker. Fra målebåndet måles alt af relevans fx jordlag, knogler, keramik ect ved hjælp af en tommestok, og målene registres på arket. Når jordlag registreres så skal jordtyper beskrives. Endelige tages der fotografier til museets arkiv. Der bliver taget tre slags fotografier, digital, dias og sort/hvid. Desuden eksperimeter Sydvestsjællands Museum med digitale fotografier til bearbejdning i MapInfo I tre søgegrøfter fandt vi anlæg, der krævede en udvidelse af grøften. Udvidelsen skulle også fladetegnes. For at gøre tegningen så præcis som muligt anvendes pythagoras ligning til at udvide målesystemet. Resultat af prøvegravning Formålet med prøvegravningen udgravningen af Hovgård var at finde og indmåle voldstedet og de bebyggelser, der var kendt fra stedet, samt at søge en datering af voldstedet. Vi fandt hjørnet af en bebyggelse, der svarede nogenlunde til beskrivelsen af tårnet på 7 x 7 meter, og dets geografiske placering blev endelig registret. I voldgraven fandt vi ikke egetræ, der ville have kunnet været anvendt til en datering af voldstedet. Vi fandt heller ikke den middelalderlige vej, der skulle have ført fra voldstedet.

4 Kærup Kærup består af resterne af en germansk jernalder boplads. Der har været fortaget prøvegravning, og den egentlige udgravning er nu påbegyndt med udgravningen af felt nord. Felt nord er blevet muldafrømmet ved hjælp af en gravemaskine. Seminarudgravningen fandt sted på felt nord mellem den 26/6 06 og den 7/7 06. I prøvegrøfterne blev der fundet spor efter stolpehuller, og desuden blev der fundet en lille nål af bronze. Fremgangsmåde Efter fund af mange stolpehuller bestod arbejdet hovedsagelig i at snitte disse samt at indtegne disse. Snittet blev fortaget først med en spade og efterfølgende renset af og stolpehullet riset ind med en graveske. Snittet for det meste blev lagt, således at stolpehullets vestside blev gravet væk, således undgår man en hurtig udtørring af jorden. Tegningen af stolpehuller forgår som andre tegninger. Der skrives altså først et hoved på et ark. Ligesom en profiltegning bliver stolpehuller tegnet i skala 1:20. En tegning af et stolpehul kaldes en detailtegning. Stolpehullets diameter og dybde bliver registret og tegnet. Desuden bliver jordtyperne beskrevet. På felt nord er der også blevet fundet gruber af forskellig art fx kogegruber og affaldsgruber. For at fladetegne feltet blev der anvendt Pythagoras ligning til at udlægge et målesystem. Med fladetegningen bliver feltet opmålt horisontalt. En vertikal opmåling blev også fortaget, og denne foregik ved hjælp af et nivelleringsapparat. Nivellementerne blev registreret på fladetegningen. Der blev også taget jordprøver og trækulsprøver af stolpehuller fra husene.

5 Resultat af udgravningen Vi har fundet stolpesæt til omkring 10 huse. Her skal det sige, at husene ikke har været anvendt samtidigt, men snarere er der tale om huse i flere faser. I en affaldsgrube gjorde vi ved gravning en del fund. Fundene bestod af knogler fra dyr samt keramik. Knoglerne var ødelagte og nogle af dem var brændt. Keramikken bestod af stykker af bunde, sider og randskår. Keramikken var meget porøs og skulle tages forsigtigt op. Morten Waage Jørgensen, Lars Kjær, Anders Nielsen, Pernille Oddershede, Louise Stenbakken og Trine Thyrrestrup