Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk"

Transkript

1 Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet. Planøkonomi: En økonomi med central fastlæggelse af priser og produktion, samt kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne. Blandingsøkonomi: En økonomi hvor der ved siden af den private sektor med markedsøkonomi er en betydelig offentlig sektor, der sætter rammerne for de private virksomheder. BNP: Den samlede nationale produktion fratrukket rå- og hjælpestoffer BNP vækst: Måles som den procentvise ændring i BNP forhold det forrige år. Højkonjunktur: årlig BNP-vækst over 2,5%-3% Stabil vækst: årlig BNP-vækst mellem 2%-2,5% Lavkonjunktur: årlig BNP-vækst under 2% Recession: negativ vækst (målt på to kvartaler i træk) Inflation: Generelle løn- og prisstigninger. Deflation: Generelle løn- og prisfald. Stagflation: Høj inflation samtidigt med at der er lavkonjunktur. Kommer af ordene stagnation og inflation. Løbende priser: Nominelle priser, absolutte priser, årets priser. Faste priser: Reelle priser, som er målt i købekraft, hvor inflation og deflation fratrækkes. Priser som indekstal: Procentvise ændringer i en talrække af f.eks. priser hvor udgangspunktet sættes til 100 (f.eks. med et basisår). Betalingsbalance: Balancen for hele Danmarks årlige driftsregnskab for samlede indtægter og udgifter i forhold til udlandet. Disse kaldes betalingsbalancens løbende poster. Betalingsbalancen = eksport - import + kapitaloverførsler Et underskud på betalingsbalancens løbende poster (driftsregnskab) vil modsvares af et overskud på kapitalposterne (kapitalregnskab), som betyder at landet optager udlandsgæld og modsat vil et overskud på betalingsbalancen betyde et underskud på kapitalposterne, som betyder at landet sparer op og kan eksporterer kapital til f.eks. lån til andre i udlandet eller tilbagebetaling af gæld. Betalingsbalancens løbende poster kapitalposterne vil altid være lig med 0.

2 Handelsbalance: Balancen mellem eksport og import af varer (ikke tjenester). Handelsbalancen = vareeksport vareimport Konkurrenceevne: Et lands eller en virksomheds evne til at konkurrere med andre lande på verdensmarkedet. Konkurrenceevnen udgøres overordnet af lønniveauet (Lav løn er godt for konkurrenceevnen), produktiviteten (Produktiviteten øges både gennem humankapital f.eks. ved uddannelse og forskning der øger arbejdskvaliteten og effektivisering af produktionen f.eks. ved brug af velegnet teknologi.) og valutakursen (Devaluering gør det billigere for andre lande at købe nationens varer og det forbedrer konkurrenceevnen.). Det økonomiske kredsløb: Består af husholdninger, virksomheder, staten, finansielle institutioner og udlandet. Penge der overføres fra en til en anden del i kredsløbet forsvinder ikke men vil cirkulere mod forskellige ydelser. Husholdningerne har f.eks. en indkomst ved løn for udført arbejde. Denne løn kan så sættes i banken, som kan låne pengene videre til virksomheder eller lønnen kan anvendes til forbrug hvilket skaber større efterspørgsel efter nye produkter som virksomhederne kan producere. Forsyningsbalancen: Forsyningsbalancen opstilles hvert år i nationalregnskabet og kan beskrives med ligningen: Y (indenlandsk efterspørgsel = BNP) = C (privatforbrug) + G (offentligt forbrug) + I (investeringer) + X (eksport) M (import) Ekspansiv økonomisk politik: Ved ekspansiv økonomisk politik øges aktiviteten i det økonomiske kredsløb hvilket hæver landets BNP. Dette vil typisk øge inflationen, men sænke arbejdsløsheden. Dette kan gøres ved ekspansiv finanspolitik, ekspansiv pengepolitik og ekspansiv valutapolitik. Kontraktiv økonomisk politik: Ved kontraktiv økonomisk politik dæmpes aktiviteten i det økonomiske kredsløb hvilket dæmper landets BNP. Dette vil typisk dæmpe inflationen, men hæve arbejdsløsheden. Dette kan gøres ved kontraktiv finanspolitik, kontraktiv pengepolitik og kontraktiv valutapolitik. Finanspolitik: Politik der regulerer forbruget, produktionen og vareomsætningen i samfundet ved at ændre de offentlige finanser. ved at sænke skatten eller øge de offentlige udgifter, hvilket. Modsat virker det kontraktivt ved at hæve skatten eller lave offentlige besparelser. Pengepolitik: Foretages af centralbanken (eller i andre lande regeringen), der regulerer pengemængden ved at sætte centralbankens rente op eller ned. Sættes renten ned virker det ekspansivt og sættes renten op virker det kontraktivt.

3 Valutapolitik: Den del af et lands politik der omfatter indgreb på valutamarkedet. Altså devaluering og revaluering af valutaen og nationalbankens brug af valutareserven til opkøb og salg af sin valuta. En devaluering virker ekspansivt og en revaluering virker kontraktivt. Indkomstpolitik: Politik, som ved statslig indblanding reducerer indkomststigninger og dermed inflationen. Handelspolitik: Et lands regulering af rammerne for sin udenrigshandel. Eksempelvis importbegrænsninger ved told eller handelsrestriktioner, subsidier f.eks. ved eksportstøtte eller modsat fjernelse af barriere for samhandel. Strukturpolitik: Økonomiske indgreb, der på langt sigt skal forbedre de grundliggende strukturer i samfundsøkonomien. Dette er den mest centrale økonomiske politik for en sund økonomisk udvikling, da fokus er at gøre det attraktivt at arbejde og uddanne sig, samt producere varer og ydelser i landet fremfor blot på kort sigt ændre efterspørgslen. Multiplikator: At en økonomisk påvirkning har større effekt på økonomien end det, der i første omgang investeres, forbruges eller nedskæres. Hvis staten eksempelvis øger investeringerne, vil det skabe arbejdspladser, som igen vil gøre at husholdningerne forbruger mere, hvilket sætter yderligere gang i økonomien, dertil vil den skat staten får ind igen være penge, som staten endnu engang kan anvende til at øge væksten yderligere. Accelerator: Viser at en ændring i efterspørgslen yderligere forstærkes gennem en ændring i investeringslysten. For at imødekomme en øget efterspørgsel på en krone, skal virksomheder ofte investere endnu flere kroner i f.eks. arbejdskraft, maskiner, bygninger og råstoffer. Dette sætter yderligere gang i væksten men skaber også konjunkturudsving ned igen fordi, at der i de følgende år ikke vil være samme behov for investering, når de allerede er foretaget. Automatisk stabilisator: Automatiske ændringer i finanspolitikken der uden nye beslutninger dæmper udsving i efterspørgslen. Eksempelvis dagpenge og kontanthjælp i tilfælde af øget arbejdsløshed eller modsat når flere får arbejde. Finanseffekten: Hvad finanslovens ændringer betyder for BNP renset for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Offentlig strukturel saldo: Statens balance mellem indtægter og udgifter renset for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Økonomer

4 Adam Smith ( ): Liberalist, der mener, at arbejdsdeling forbedrer produktiviteten gennem specialisering, hvilket sikrer velstand. Han går ind for privat ejendomsret og en fri markedsøkonomi, hvor udbud og efterspørgsel skal bestemme priserne. Her antages det, at aktørerne har fuld information, at de er rationelle, og at ingen selv kan styre priserne som ved et monopol eller ved få udbydere. International samhandel opfatter Smith som fordelagtigt, når et land har absolutte fordele, hvilket er, når man producerer en vare billigere eller bedre end andre. David Ricardo ( ): Med begrebet komparative fordele mener han, at lande altid vil have fordele ved international handel, fordi et land altid kan opnå komparative fordele på mindst ét marked. Selvom Danmark er bedst til at producere både korn, kød og vindmøller, vil det kunne betale sig at købe korn i Rusland for at frigøre flere kræfter til at producere vindmøller, fordi vi kan få endnu flere kilo korn for de ekstra vindmøller, vi kan producere, end hvis vi selv lavede kornet. Ligesom den dygtige advokat måske selv er bedst til at arkivere sagerne, men gevinsten ved at ansætte en sekretær, der gør det, frigør tid, der kan benyttes til at tjene flere penge ved flere kunder. Karl Marx ( ): Kapitalisterne som ejer produktionsmidlerne udbytter, gennem den frie markedsøkonomi, proletariatet, som er de, der kun har deres arbejdskraft at sælge. Da lønnen kun udgør en del af den værdi proletariatet producerer, tjener kapitalisterne en merværdi. Løsningen er en revolution, hvorefter et kommunistisk samfund med planøkonomi indføres, hvor Enhver yder efter evne og nyder efter behov, og der etableres fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. John Maynard Keynes ( ): Fortaler for en statslig regulering af økonomien for at dæmpe konjunktursving. Under en lavkonjunktur skal staten bekæmpe arbejdsløsheden og øge væksten i økonomien gennem ekspansiv finanspolitik (sænke skat/øge offentlige udgifter), pengepolitik (lav rente) og valutapolitik (devaluering). Dette øger aktiviteten i det økonomiske kredsløb og skal bekæmpe arbejdsløsheden, mens det øger inflationen som typisk er lav i en lavkonjunktur. Omvendt skal staten i en højkonjunktur dæmpe inflationen og væksten i økonomien ved at gennemføre kontraktiv finanspolitik (øge skat/offentlige besparelser), pengepolitik (høj rente), valutapolitik (revaluering) og indkomstpolitik (løntilbageholdenhed eller lønnedgang). Dette dæmper aktiviteten i det økonomiske kredsløb, hvilket skal modvirke inflation, som typisk er høj i en højkonjunktur, mens det skaber arbejdsløshed, som typisk er lav i en højkonjunktur. Staten bør spare op under højkonjunkturen for at få råd til ekspansiv politik under lavkonjunkturen. Dog kan staten godt acceptere at låne penge til den ekspansive politik for så senere at tilbagebetale gælden. Pga. multiplikatoren øger effekten af de lånte penge.

5 Milton Friedman ( ): Liberalist der grundlagde monetarismen. Han kritiserede Keynes for sit ønske om at regulere konjunkturer og for overdrevent fokus på arbejdsløshedsbekæmpelse. Friedman var bekymret for den høje inflation keynesianerne mente kunne være acceptabel i sammenhæng med at bekæmpe arbejdsløsheden som illustreret ved Phillipskurven. Dette var ifølge Friedman noget vrøvl, fordi lønmodtagernes forventninger ikke var statiske, men ville tilpasse sig ved, at lønmodtagerne stillede større krav til løn, for at deres købekraft ikke blev udvandet som følge af den høje inflation. I stedet ønskede Friedman at fokusere på en lav inflation, hvorefter man vil nå et niveau for en naturlig arbejdsløshed. Staterne bør stoppe med at føre konjunkturregulerende ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik, fordi det politisk tager tid at beslutte finanspolitikken, og grundlaget altid er statistik, der viser tidligere perioder, og efterfølgende tager det tid at udføre beslutningerne. Disse forhold gør det direkte skadeligt at styre konjunkturerne med finanspolitik, fordi konjunkturerne kan have ændret sig så meget, at ændringerne risikerer at forstærke konjunkturudsving frem for at dæmpe dem. Dertil er effekten af pengepolitikken forsinket, og derfor kan det ligeledes være direkte skadeligt at forsøge at regulere konjunkturerne med renten, fordi konjunkturerne kan have ændret sig så meget at renteændringerne risikerer at forstærke konjunkturudsving frem for at dæmpe dem. I forhold til Keynes optimistiske syn på effekten af multiplikatoren mener Friedman, at de gavnlige effekter af de offentlige investeringer modsvares af færre private investeringer. Desuden risikerer offentlig støtte til brancher, der ikke er profitable uden de offentlige penge, at holde liv i unyttige brancher, og det vil få dem til at investere yderligere i noget, der ikke er langtidsholdbart. Friedmans alternativ til en keynesiansk økonomi er i stedet at fokusere på en sund strukturpolitik ud fra liberalistiske principper med en tro på markedets evne til at rette op på økonomien, hvor staten skal fokusere på at få balance på de offentlige budgetter. Dertil skal centralbankerne være uafhængige af politikerne og holde pengemængden nede med en fast lav vækst, hvilket skal holde inflationen nede under eller omkring to procent. EU's økonomiske politik er i dag inspireret af Fridmans syn på lav inflation og forsøg på at begrænse staternes underskud. Skoler Keynesianere, Nykeynesianere Klassiskere, Monetarister Nyklassikere, ligevægtsøkonomer Tiltro til markedsmekanismen Lille tiltro Stor tiltro Pris- og løndannelse Stiv, langsom Fleksibel, hurtig Konjunktursvingningerne Indbyggede problemer ved skyldes markedsøkonomien Økonomiske chok overrasker aktørerne

6 Brug for aktiv økonomisk politik over for konjunkturudsving? Politisk basis Ja Ofte socialdemokratisk værdiopfattelse Nej Ofte borgerlig værdiopfattelse

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin

Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE. Kim Ursin Samfundet Omkring Os - 6.udg. BALANCE Kim Ursin Samfundet Omkring Os er udgivet af DaMat v/ Kim Ursin Bonderup Østergade 15, Bonderup 9690 Fjerritslev. E-mail: kim@damat.dk. Hjemmeside: www.damat.dk Fotos

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx International økonomi B

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik.

Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik. P2-projekt udarbejdet af Gruppe 503c, storgruppe 5C Ålborg universitet Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse Tirsdag d. 13. januar 2004 Designfigur Indledning Historisk overblik op til kartoffelkuren

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning.

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

2 DK+ spillet 33 2.1 Sådan bruges DK+ spilet 35 2.2 Funktioner i DK+ spillet 39

2 DK+ spillet 33 2.1 Sådan bruges DK+ spilet 35 2.2 Funktioner i DK+ spillet 39 DK+ spillet Version 15 Indhold side 1 Grundlæggende nationaløkonomi 5 1.1 Forord 7 1.2 Hovedbegreber i samfundsøkonomi 9 1.3 Kredsløbet 13 1.4 Økonomiske problemer 17 1.5 Økonomisk politik 21 1.6 DK+ spillet

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Økonomisk analyse. - 1. kvartal - 2013. d. 02.04.13. Resumé

Økonomisk analyse. - 1. kvartal - 2013. d. 02.04.13. Resumé - 2013 d. 02.04.13 Resumé Kontakt: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller-Larsson sml@exactinvest.dk +45 28 49 84 61 Information: www.exactinvest.dk Den samlede

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer:

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Konjunkturer, vækst og boligmarked

Konjunkturer, vækst og boligmarked Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr. 1105 side 1 / 13 Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave Indholdsfortegnelse KONJUNKTURER OG VÆKST...1 1984 - OPGANGSTID MED BALANCEPROBLEMER...4

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 25. marts 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig først vende mig mod det pengepolitiske. Det er et område, hvor året

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Roskilde Handelsskole HHX International Økonomi

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere