Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn
|
|
- Hanna Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de tabte job i industrien, der ellers er relativt vellønnede. Selvom det er en generel europæisk tendens, er udviklingen mere udtalt i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os med. Det skaber et ulige arbejdsmarked, hvor middelklassejobbene forsvinder. TABEL 1: PCT.ANDEL AF JOB OPRETTET I LAVTLØNSBRANCHER, Italien Tyskland Tjekkiet Østrig Danmark Holland Frankrig Slovenien Ungarn Finland Sverige Norge Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis Der er stor forskel på hvilke job, de europæiske lande har skabt de sidste 20 år. Figur 1 viser, hvor stor en andel af de nye job, som er opstået mellem 1991 og 2010, som er oprettet i lavtlønsbrancher. I Danmark er 24 pct. af alle nye job skabt i lavtlønsbrancher. I europæisk sammenhæng er det en høj andel. De andre nordiske lande skaber langt færre job i lavtlønsbrancher, 8 pct. i Finland og Sverige og 6 pct. i Norge. (En branche har lav løn, hvis branchens gennemsnitsløn er på under 75 pct. af hele økonomiens gennemsnitsløn). Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Kaja Berg, Analysepraktikant E. kab@cevea.dk Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 Kun i Østrig, Tjekkiet og de to ekstremer Tyskland og Italien er jobskabelsen endnu mere koncentreret i lavtlønsbrancherne end i Danmark. I Tyskland er 50 pct. af alle nye job oprettet i lavtlønsbrancher, i Italien er det 57 pct. Omstilling fra industrisamfund til servicesamfund Alle landene har inden for de sidste tiår oplevet, at industrijob forsvinder, men forskellene i hvor meget lavtlønsbrancherne vokser, viser, at landene tackler denne fælles udvikling på meget forskellig måde. Udfordringen er at skabe job andre steder i økonomien, helst job som giver en levestandard, der kan måle sig med en industriarbejders. Danmark har formået at skabe mange godt betalte jobs i servicesektoren, men hver fjerde nye job er alligevel skabt i brancher med lav løn. For at forstå udviklingen herhjemme, er det nødvendigt at forklare ændringerne i de forskellige sektorer og hvilke brancher der er vokset for at erstatte de danske industrijobbene, som illustreret i figur 2. FIGUR 2: BRANCHER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, Antal beskæftigede Forklaring: Lønudvikling S10 Stigning eller fald i beskæftigelsen, Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis. Timeløn er inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og korrigeret for prisstigninger 2
3 Grafen viser timeløn i kr. og beskæftigelse for brancherne i den danske økonomi. Pilene viser udviklingen i beskæftigelsen fra 1991 til 2010, de stiplede linjer viser udviklingen i lønningerne i samme periode. De forsvundne industrijob er meget iøjnefaldende, da industrien i Danmark allerede er relativt lille i forhold til andre lande. Med en betydelig stigning er social- og omsorgssektoren nu større end industrien. Industrijob i Danmark er vellønnede, men lønningerne i industrien ligger kun lidt over gennemsnitslønnen (den grå linje på grafen). Det skyldes blandt andet at de danske gennemsnitslønninger er steget med 51 kr. siden 1991, og således har fulgt med industriens lønninger (Alle tal er korrigeret for inflation og opgjort i 2010-kr.). De nyoprettede job i Danmark kommer i altovervejende grad fra servicebrancher, og de kan inddeles i tre grupper. Som tabel 1 også viste, skabes der mange job i lavtlønsbrancher. En gennemsnitlig ansat i detailhandlen fik i 1991, 112 kr. i timen. I 2010 var lønnen steget til 160 kr., men det er stadig under 75 pct. af den danske gennemsnitsløn. Branchen har skabt job siden 1991 og udgør en stor del af den voksende lavtlønssektor. Den ringeste udvikling ser vi inden for hotel- og restaurationsbranchen, som er undersøgelsens klare taber. I denne sektor er gennemsnitslønnen på 127 kr. ikke steget siden 1991, men der er skabt nye job. Der er med andre ord en voksende lavtlønssektor, også i Danmark, der erstatter en del af de gamle, gode industrijob. Mange steder i servicesektoren er lønningerne dog generelt gode. Mange af de forsvundne industrijobs er erstattet af nye middelklassejob i servicesektoren. Ansatte indenfor omsorgsog socialarbejde, i sundhedssektoren eller i transport og lager er ikke lavtlønnede. Desuden har Danmark skabt mange højtlønnede jobs indenfor IT, tele og medier, inden for uddannelse, og inden for akademikerfagene jura, regnskab, arkitektur, teknisk analyse og ledelse. Der er også bevaret mange højtlønnede jobs på områder som offentlig administration, forsvar, engroshandel, el, gas, vand og renovation, samt minedrift. Som vi skal se, har Tyskland mistet mange af denne type job. De bedst lønnede jobs i Danmark er i finansverdenen, branchens lønstigning fra 263 til 394 kr. i timen siden 1991, er den suverænt største, også pct.vis. Selvom den finansielle sektor kun udgør 3 pct. af det danske arbejdsmarked, er dens høje lønniveau med til at trække løngennemsnittet op. Gennemsnitslønnen i Danmark er 5,8 kr. lavere, hvis man ikke regner finanssektoren med. Tysklands store lavtlønssektorer Situationen i Tyskland er meget anderledes, som vist i tabel 1, er det kun i Italien, at lavtlønssektorerne har vokset mere end i Tyskland. Figur 3 viser da også, at Tyskland har håndteret tabet af industriarbejdspladser exceptionelt dårligt. 3
4 FIGUR 3: BRANCHER PÅ DET TYSKE ARBEJDSMARKED, Forklaring: Lønudvikling S10 Antal beskæftigede Stigning eller fald i beskæftigelsen, Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis. Timeløn er inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og korrigeret for prisstigninger Industrien er også for Tyskland den mest iøjnefaldende sektor på grafen. Den udgør stadig en stor andel af det tyske arbejdsmarked, men har oplevet et dramatisk fald, 3 mio. job er forsvundet siden Forholdsmæssigt er der forsvundet mere industri i Tyskland: Det tyske tab svarer til 6,5 pct. af alle arbejdspladser, det danske til 4,9 pct. Desuden har industrien i Tyskland meget høje lønninger sammenlignet med resten af økonomien, og er en af de sektorer, der har oplevet den største lønstigning siden 1991, fra 184 til 231 kr. Gennemsnitslønnen for hele den tyske økonomi var 165 kr. i 2010, en stigning på bare 14 kr. siden
5 Der er ikke blevet skabt nye job i Tyskland på et lønniveau som kan matche de tabte industrijob, tværtimod. Det skyldes tre forhold: De grønne pile ligger næsten alle til venstre for den grå linje: De nye job bliver skabt i brancher med løn under gennemsnitslønnen. I nogle brancher er lønnen langt under gennemsnitslønnen, fx de 1,6 mio. nye jobs i hjælpeservices (rengøring, gartnere, sikkerhedsvagter, privat jobformidling og vikarer, guider og rejsebureauer), der kun får 107 kr. i timen i gennemsnit. I 2010 var lønnen i detailhandlen i Tyskland kun 123 kr. i timen, mod 160 kr. i Danmark. Endnu værre står det til i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er skabt 0,7 mio. nye jobs, men hvor lønnen på 72 kr. i timen, er uændret siden De brancher, som skaber jobs, har næsten ikke oplevet nogen lønstigning siden Også i brancher, som engang var vellønnede, står lønnen stille. Sundhed og jura, regnskab, arkitektur, teknisk analyse og ledelse får i dag løn under gennemsnittet, og uddannelsessektoren i dag er dårligere lønnet end industrien og har ikke haft lønfremgang. Udover industrien har de andre højtlønsbrancher også tabt jobs. Brancherne med højere løn end uddannelsessektoren har i alt mistet netto 0,47 mio. job. Højtlønsbrancherne skaber langt flere job i Danmark end i Tyskland. Kun uddannelsesjobs ser ud til at opstå i nævneværdig grad (og her er gennemsnitslønnen siden 1991 kun steget med knap 5 kr.). I dag er det altså stadig industrien, som er fundamentet under den tyske middelklasse. Langt de fleste velbetalte jobs er at finde her. Men det er en sektor, som har brug for færre og færre ansatte, formodentlig også fremover. De job der opstår, kan ikke tilbyde samme levestandard som industrijob. Den tyske middelklasse er med andre ord blevet stærkt udhulet. Oven i købet forsvinder der også jobs fra mange af den tyske økonomis andre højtlønssektorer, som offentlig administration, forsvar, engroshandel, el, gas, vand og renovation, samt minedrift. Servicejob kan være grundlaget for en ny middelklasse, men er det ikke altid Men det tyske forløb er ikke uundgåeligt, afindustrialisering behøver ikke betyde, at middelklassen forsvinder og bliver erstattet af en lavtlønssektor. Det viser sammenligningen af udviklingen i Danmark, Tyskland og de andre europæiske lande i figur 1. Et nærmere blik på udviklingen i lønningerne for de nye servicejobs, der er blevet skabt siden 1991 i hvert af de 11 lande ses i figur 4 herunder. De orange søjler viser hvor mange jobs der er skabt i servicesektoren med et givet lønniveau i hvert land, den sorte linje viser gennemsnitslønnen. FIGUR 4: LØNNINGERNE FOR DE NYOPRETTEDE SERVICEJOBS, SIDEN 1991 Kilde: Cevea på baggrund af OECD Structual Analysis 5
6 På figuren kan vi se, at landene inddeles i to grupper. For de fleste lande ligger de højeste orange søjler ligger tæt op ad den sorte linje. Landene skaber altså mange servicejob med lønninger tæt på gennemsnitslønnen, der opstår nye middelklassejob. Den anden gruppe lande e r Tyskland, Italien og til en vis grad Østrig, her ligger næsten alle de orange søjler til venstre for den sorte streg. De nye job, der opstår, er systematisk lavere lønnet end resten af økonomien. Gennemsnitslønnen for de nye jobs i Tyskland er 34 kr. mindre end lønnen i resten af økonomien, som i forvejen er lav. Halvdelen af alle nye tyske job er opstået i brancher, hvor lønniveauet er på under 75 pct. af gennemsnitslønnen. I Danmark er den dominerende tendens, at de nye job har løn omkring gennemsnitslønnen. Men der er også en lang hale af job med lavere løn, i langt højere grad end de fleste andre lande. Slovenien og Tjekkiet skaber mange job med løn højere end gennemsnittet, et tegn på, at landene bevæger sig mod en vestlig levestandard. Det er muligvis en lignende indhentningseffekt, som stadigvæk gør sig gældende for Finland, hvor lønniveauet stadig er forholdsvis lavt. Konklusion: Pas på uligheder i servicesektoren De voksende lavtlønssektorer er en fælles europæisk udfordring, men der er store forskelle på hvordan landene har taklet udviklingen. Sammenlignet med Tyskland har Danmark klaret afindustrialiseringen meget bedre. Det skyldes især de mange nye middelklassejob i servicesektoren. Det giver dog ikke grund til at sove i timen, da de fleste andre lande skaber færre job i lavtlønsbrancher. Specielt interessant er det, at Danmark kommer så meget dårligere ud end Sverige og Norge i tabel 1, faktisk skaber vi tre gange så mange job i lavtlønsbrancher. Her er den øgede polarisering i den danske servicesektor en central pointe. Modsat Tyskland skaber vi vellønnede servicejob, men ligesom Tyskland skaber vi også dårligt betalte servicejob, og i de samme brancher, detailhandlen og hotel og restauration. Det kræver at løn- og arbejdsvilkår bliver sat i fokus for at undgå den ulighed der ses i Tyskland. 6
Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3
Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereEuropa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3
Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...
Læs mereLønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige
Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de
Læs mereTendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger
1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er
Læs mere20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed
års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har
Læs mereFlere brancher fravælger dansk arbejdskraft
Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereFlere brancher fravælger dansk arbejdskraft
Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereHver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig
Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereTyske eksportlønninger er højere end danske
Tyske eksportlønninger er højere end danske Tyske lønninger er blandt verdens højeste, når det kommer til eksporterhvervene. Faktisk er lønnen i den tyske eksport 11 kr. højere i timen end i Danmark. De
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereSærligt ufaglærte mister dagpengene
Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt
Læs mere876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering
876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mere51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereLønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4
28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereHK s lønstatistik 2007
HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereTysklands arbejdsløshedstal er misvisende
Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget
Læs mereDanmark er et service- og videnssamfund
ANALYSE Danmark er et service- og videnssamfund Man taler ofte om erhvervslivets forskellige sektorer. Eksempelvis har Danmark historisk bevæget sig fra at være et landbrugsland til et industrisamfund
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereEnsartet lønudvikling for alle sektorer
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, Danmarks Statistik 3. juni 2019 Ensartet lønudvikling for alle sektorer Lønnen for statsansatte steg i 1. kvartal 2019 med 2,1 pct., hvilket er 1 pct.-point lavere end i
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereTiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor
Lønudviklingen 4. kvartal, Danmarks Statistik 4. marts 2019 Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor Lønnen for statsansatte steg i 4. kvartal med 3,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-point højere
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereLønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereMænd dominerer ledelse - både i antal og på løn
1 Mænd dominerer ledelse - både i antal og på løn Mandlige topledere tjener i gennemsnit 102.507 kr. om måneden, mens kvindelige tjener 84.108 kr. Det svarer til en forskel på 22 procent i mændenes favør.
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs merePraktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereMidlertidigt ansatte i Danmark
Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs mereStatus for dansk modeeksport
ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereReallønsfald for stort set alle
10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereStærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal
Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed
Læs mereHøj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa
Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereINDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN
INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere