Fysiske forandringer og Gellerup-analyse

Transkript

1 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. juli 2014 Fysiske forandringer og Gellerup-analyse Der blev i 2013 udarbejdet kommissorium for Gellerupanalyse (godkendt i Direktørgruppen 5. juni 2013). Sagen blev drøftet i Den Politiske Styregruppe 21/ hvor den ikke blev færdigbehandlet, da Brabrand Boligforening ønskede at overveje sagen nærmere. Af forskellige årsager er den endnu ikke igangsat. Den foreslås nu igangsat. Den Politiske Styregruppe har på møde 5/ ønsket fokus på den sociale indsats i sammenhæng med de forestående fysiske forandringer. Styregruppen godkendte endvidere en ny programramme og organisering for Helhedsplanen. Programrammen sætter gevinst- og effektrealisering i fokus, herunder et øget fokus på, at sikre en tæt sammenhæng og synergi mellem de fysiske forandringer og sociale indsatser. Idet der er en forventning om, at Gellerup-analysen først kan føre til større ændringer på lidt længere sigt anbefales, at det løbende vurderes i samarbejde med magistratsafdelingerne og Brabrand Boligforening hvilke initiativer der kan igangsættes på kortere sigt for at understøtte de fysiske forandringer. I vedlagte er de to opgaver (Gellerup-analysen og det videre arbejde med effektmål på den sociale dimension) indarbejdet i samme projekt og benævnes blot Gellerupanalysen. Udover disse to opgaver er der også igangsat en analyse af udsatte boligområder (Direktørgruppen, Indstillingens titel side 1 af 9

2 december 2013). Det kører som et selvstændigt projekt, men vil blive koordineret med dette arbejde. Arbejdet i dette projekt vil blive inddelt i to faser. Det anbefales at vedlagte drøftes og tiltrædes. Jacob Bundsgaard Borgmester / Niels Højberg Stadsdirektør Bilag: Gellerup-analyse Projektinitiering PID Budget og Planlægning Tlf.: E-post: budget@ba.aarhus.dk Lix: 44 Sagsbehandler: Jakob Haarup Jørgensen Tlf.: E-post: jhj@aarhus.dk Indstillingens titel side 2 af 9

3 Gellerup-analysen - Projektinitiering PID 1. Projektdefinition Helhedsplanen bygger på udenlandske erfaringer, som viser, at strukturelle fysiske forandringer, der ændrer bebyggelsens arkitektoniske logik, i samspil med sociale indsatser medfører sociale effekter såvel for den enkelte beboer som for boligområdet. Der mangler viden om hvad der sikre disse effekter. En fokus på det er vigtigt for at helhedsplanens mål kan realiseres. Gellerup-analysen skal afdække om der i forhold til realisering af effektmål - er mulighed for bedre sammenhængskraft og synergi af indsatsen i relation til beskæftigelse, børn og unge, tryghed, det sociale område, sport/fritid samt sundhed mv. i Gellerup. Samarbejde med boligforening og politi skal også belyses. Fokus er på sammenhæng mellem de indsatser kommunen laver og samskabelse således at der søges sikret en mere koordineret indsats og dermed bedre samlet udbytte og effekt af indsatsen, med afsæt i de ressourcer, der er i området. Der skal generelt fokus på brugen af data, da det pt. Ikke er muligt at krydse variablene i BoSoc data, og det derfor er vanskeligt at lave indsatsevaluering på gruppe/individniveau, hvormed der ikke kan tages højde for flyttemønstre mv. Det er afgørende for analysen at der etableres mulighed for at krydse data, og at det derfor er en prioriteret opgave i analysen af få tilvejebragt de nødvendige forudsætninger snarest muligt. Der vil i sammenhæng med det blive arbejdet med en videre udfoldning af de vedtagne effektmål til mere kortsigtede og operationelle delmål. Der vil blive arbejdet med en årsags-effekt nedbrydning af Helhedsplanen - fra sluteffekter over understøttende effekter således at det arbejde og de indsatser, der igangsættes, kan relateres til det bidrag, det skaber for Indstillingens titel side 3 af 9

4 effektrealiseringen. Herunder vil der blive arbejdet med de ønskede/ sandsynlige fremtidsbilleder og milepæle (gevinstkort, blueprint/fremtidsbilleder, milepæle mv.). Gellerup-analysen inkluderer dette arbejde i forhold til den sociale dimension, mens et lignende arbejde foregår sideløbende for de fysiske forandringer i samarbejde med Brabrand Boligforening Baggrund og formål Baggrunden er en beslutning som er udtrykt i kommissorium af 5. juni 2013 og fulgt op på møde i Den Politiske Styregruppe 5/ Analysen tager afsæt i, at der skal sikres synergi og sammenhængskraft imellem de fysiske forandringer og de sociale indsatser, således at det tilsammen kan bidrage til realisering af effektmålene. Der skal afdækkes potentialer, udfordringer og snitflader som grundlag for vurdering af behovene. I fase 2 skal der udpeges centrale indsatsområder, hvor der med fordel kan sættes ind med en særlig indsats Mål og resultater Der gennemføres en overordnet kortlægning af indsatser, laves vurdering af effektmål og flyttemønstre på baggrund af datakrydsning, der gennemføres foreløbig dialog med aktører og mulig synergi mellem fysisk forandring og sociale indsats afdækkes (fase 1). Herpå gennemføres en dyberegående afdækning af relationel koordinering med udvalgte aktører i området som grundlag for at vurdere behov for forandringer (fase 2). Der inddrages eksterne konsulent i fase Teoretisk grundlag og metode Analysen skal bygge videre på den nyeste viden om virkning på sit felt. Odense og København har fået lavet analyse af indsatser i udsatte boligområder ligesom der løbende laves internationale studier. Robert Putnam har argumenteret for at effektmål skal ses i nær sammenhæng med flyttemønstre, og at det handler om at skabe et nyt vi. Det er relationer mellem mennesker der skaber forandringer i menneskers liv og her er børn og unge helt centrale. Der skal arbejdes for at flere (borgere, foreninger, virksomheder, politikere m.fl.) tager medansvar og tænker på områdets unge som our Indstillingens titel side 4 af 9

5 kids. Det skal anerkendes, at der er behov for at skabe netværk før integration ( bonding before bridging ) og at formålet med en aktivitet (ex fodbold) ikke først og fremmest er integration. Det tager ifølge Putnam generationer at integrere mennesker med en anden kultur og baggrund. Der skal etableres overblik over de borgere, som er i målgruppen, og hvilken indsats, der foregår. Hovedfokus er ikke kun en bedre koordinering, men hvem vi vil hjælpe og måden hvorpå vi understøtter ovenstående kulturændring og dermed får mest muligt effekt for borgerne. Afsættet er, at alle borgere har ressourcer og flest muligt at disse ressourcer skal bidrage positivt. Rammesætning for ovenstående er også medborgerskab, partnerskaber og samskabelse og der skal eksempler på hvordan dette foregår og nye ideer til videre udvikling og konkretisering. Kortlægningen af egen indsats vil blive relativt overordnet og trække på eksisterende viden og beskrivelser, Målet er ikke at vurdere de enkelte indsatser, men at skabe bedre grundlag for en fremadrettet fælles fokus. Det vil kunne højne prioritering og beredskab i forhold til kommende puljeansøgninger, omorganiseringer mv. Der skal også fokus på de positive indsatser og aktiviteter som findes under den formelle organisering, og de mange positive indikatorer der er for effekt af indsatserne. Fokus vil være på indsamling af erfaringer og vurderinger fra interessenter, aktører og borgere i området. Der skal samtidig tages højde for de ændringer som er undervejs. Her kan nævnes analyse og indstilling vedrørende Hotspot-indsatsen samt forslag fra en række partier om at styrke børn og unges fritids og foreningsliv i udsatte bydele samt analyse og forlig om FU området i Aarhus. Forventede effekter af reformer på beskæftigelsesområdet kan ligeledes inddrages Sammenhæng med andre projekter/initiativer Analysen skal ses i sammenhæng med Helhedsplan Gellerup (fysiske forandringer) Indstillingens titel side 5 af 9

6 Partnerskabsaftale med ministerium for By, Bolig og landdistrikter Boligsocial helhedsplan Gellerup (Landsbyggefonden) Analyse af Hotspot (på vej til Byrådet) Analyse af udsatte bydele (data fra BoSoc) igangsat Der skal sikres koordination og synergi imellem de forskellige analyser og initiativer. Samtidig med at der sættes fokus på synergi mellem de sociale indsatser laves en beskrivelse af indsatsen i Gellerup med hovedfokus på synergien mellem de fysiske forandringer og de sociale indsatser. 2. Analysens leverancer 2.1. Analysen i fase 1 Afdækning/ analyse af, hvad der eksisterer af initiativer og arbejdsgrundlag i dag i området. Skal have fokus på sammenhængskraft og synergi mellem indsatserne indenfor kernedriften (børn og unge, social, beskæftigelse, sport/fritid osv.) For at kunne arbejde med fokus på mål, er det væsentligt at målene er operationelle, realistiske og opnåelige. Der kan derfor være behov for en yderligere oversættelse af de opstillede effektmål, således at aktørerne ikke oplever, at det trods en ihærdig og faglig kvalificeret indsats alligevel går den forkerte vej med målopfyldelsen. Her skal der eksempelvis tages højde for den samfundsøkonomiske udvikling, flyttemønstre mv. på den korte bane. Afsættet vil være at se på hvilke effekter det er der ønskes opnået, hvilke aktører der arbejder omkring det og hvilke rolle de hver især spiller som en del af den samlede ydelse, der skal sikre effekten. Det søges belyst hvordan godt og mindre godt samarbejde giver sig udslag i effekterne. 2.2 Analysens fase 2 I fase 2 vil fokus være på, hvor det er at indsatserne måske med fordel kan justeres, suppleres og koordineres bedre. Det kunne eksempelvis være at sikre et bedre samspil i indsatsen for de 0-6 årige mellem Indstillingens titel side 6 af 9

7 Socialforvaltningen og Børn & Unge. Det kunne også være en styrket indsats for de 18+ årige. Synergi mellem fysiske forandringer og øvrige indsatser vil også blive vurderet. Som eksempel kan det undersøges om iværksætteri kan understøttes af beskæftigelsesindsatsen og de fysiske forandringer langs den kommende bygade. Kan der sættes ind for at tiltrække iværksættere til området eksempelvis til etablering af etniske restauranter, så man anerkender mangfoldigheden samtidig med at man har skarpt fokus på at trække imod normaliteten (folk forsøger sig selv) og skabe en selvforstærkende dynamik i området. Det er vigtig ikke at undervurdere betydningen og dynamikken i de nationale netværk der eksisterer i en række undergrupper. Den ressource kan være vigtig for at understøtte ovenstående initiativer. Der kan ligeledes indtænkes nogle af de dynamikker, som er grundlag i democracity tankegangen. Der skal særlig opmærksomhed på den relationelle koordinering. Har alle aktører en fælles forståelse af mål og midler? Målet med dette er at opnå et bedre grundlag for at anvise muligheder for at styrke kernedriften udnytte synergierne bedre Der skal med analysen sættes fokus på den bedste viden og det bedste bud på hvad der virker og her er sigtet at bygge ovenpå andre analyser og andres erfaringer. Odense og København har fået lavet analyse af deres indsatser og der er løbende afdækning af effekter af forskellige indsatser i eget regi og i andre kommuner. Som eksempel er der en bred anerkendelse af vigtigheden af betydende voksne når unge med udfordringer skal hjælpes. Her har mentorprogrammer vist sig at have positive effekter. Det er dyre indsatser fordi der typisk er tale om en 24/7 indsats, men de virker ifølge mange vurderinger. Indstillingens titel side 7 af 9

8 3. Organisering Projektet forankres i Direktørgruppen. Projektejerskab er i Borgmesterens Afdeling. Styregruppe er Styregruppen for udsatte boligområder. Der kan herudover blive behov for ad hoc møder med udvalgte interessenter. Arbejdsgruppen udpeges af styregruppen. Projektledelse bemandes i Borgmesterens Afdeling. 4. Tidsplan og ressourcer Opgave Tidsfrist Fase 1 Kortlægge indsats, vurdere flyttemønstre, effektmål m.v. Igangsætning af analyse (Magistraten) Overordnet kortlægning af indsatser (sammenskrivning) Synergi, fysisk og social indsats (blueprint/fremtidsbillede) Vurdering af effektmål, flyttemønstre, krydsning af data Dialog (egen og antropologisk ) med aktører i området Workshops + bud på operationelle mål sektorvis (oplæg) Grundlag for ekstern bidrag (materiale+opdrag) Afrapportering inkl. behandling i Styregruppe Direktørgruppe + Magistraten Status til Den Politiske Styregruppe møde august medio sept. medio sept. ultimo sept. ultimo sept ultimo sept. primo oktober medio oktober ultimo oktober november Fase 2 Vurdere behov Afdækning af relationel koordinering jan 2015 Temadrøftelse om indsatsområder i direktørgruppe Sammenskrivning Afrapportering inkl. behandling i Styregruppe februar februar marts Direktørgruppe + Magistraten april 2015 Den Politiske Styregruppe maj 2015 Ressourcer Arbejdsgruppen skal forvente at være behjælpelige med input til beskrivelse af nuværende indsats, deltagelse i operationalisering af mål, udarbejdelse af opdrag til eksterne mv. i perioden frem til medio oktober. Projektledere forventes i gennemsnit at bruge 5-10 timer/uge i hele projektperioden. Ekstern konsulent påregnes inddraget i fase 2 indenfor en ramme på kr. Indstillingens titel side 8 af 9

9 Indstillingens titel side 9 af 9