Analyse af Idrætsfaciliteter i Frederikssund Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Idrætsfaciliteter i Frederikssund Kommune"

Transkript

1 Analyse af Idrætsfaciliteter i Frederikssund Kommune Del 3 Analyse af behov for og ønsker til idrætsfaciliteterne Bjarne Ibsen & Jens Høyer-Kruse Februar 2008 Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 79

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Facilitetsdækningen Faciliteterne i antal Faciliteterne i forholdstal Fordeling af faciliteter i kommunen Spørgeskemaundersøgelsen Hvem er interessenterne? Transporttid Interessenternes idræt Dækning af interessenternes behov Faciliteternes standard og kvalitet Interessenternes forslag og ønsker Halkapaciteten i Slangerup Svømmehaller Multi-haller og lokale anlæg Nye banetyper til fodbold Idéer og forslag Sammenfatning af analysen Børns og voksnes idrætsdeltagelse og konsekvenserne deraf for idrætsfaciliteterne Stærk stigning i deltagelsen i idræt eller motion Voksende tilslutning til idræt under andre organiseringsformer Stærk vækst i idrætsdeltagelsen blandt midaldrende og ældre Lige mange mænd og kvinder dyrker idræt Store ændringer i tilslutningen til forskellige idrætsgrene Gerne idræt i en forening Sundhed, glæde og fællesskab er de væsentligste motiver Afstand til facilitet har stor betydning for deltagelsen Høj og stabil deltagelse i idræt blandt børn Forskelle på idrætsdeltagelsen mellem kommuner De ældste børn bruger mest tid på Idræt Idræt i forskellige arenaer Kun små ændringer i børnenes foretrukne idrætsgrene Opsamling Befolkningsprognose for Frederikssund Kommune Bilagstabeller Litteraturhenvisninger

3 1. Indledning Denne analyse indgår som en del af en større analyse, som skal beskrive og undersøge idrætsfaciliteter i Frederikssund Kommune. Formålet med den samlede analyse er at kvalificere beslutningsgrundlaget i Kommunen for en udbygning, udvikling og organisering af faciliteter, lokaler og rum til idræt og motion, der kan fremme kommunens overordnede idrætspolitiske principper og mål. Denne del af analysen belyser fremtidige behov for idrætsfaciliteter i den nye storkommune 5 såvel generelt som for specifikke grupper som f.eks. elite og bredde; børn, unge, voksne og ældre; mænd og kvinder; handicappede; særlige grupper mv. Inden analysen af spørgeskemaundersøgelsen vil dækningen og den geografiske fordeling af idrætsfaciliteter i Frederikssund kommune blive gennemgået for at skabe et overblik over de faciliteter, som analysen tager udgangspunkt i. Afslutningsvis præsenteres en opsamling af den nuværende viden om befolkningens idrætsdeltagel- se og hvordan det indvirker på kravene til fremtidige idrætsfaciliteter 6. Dertil kommer en kort analyse af befolkningsprognosen for Frederikssund kommune og evt. konsekvenserne heraf for idrætsdeltagelsen i forskellige aldersgrupper. Analysen tager udgangspunkt i en interessentundersøgelse af kommunens idrætsfaciliteter udsendt til idrætsforeninger, skoler, børne- og ungdomsinstitutioner samt andre interessenter med spørgsmål om behov og ønsker til nye og bedre faciliteter og lokaler. 5 Den nye storkommune fremkom efter kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris gik sammen til Frederikssund Kommune. 6 Denne del er skrevet af Bjarne Ibsen og dækker bl.a. over en række relevante undersøgelser, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund har gennemført de seneste år. 81

4 2. Facilitetsdækningen Lokale- og Anlægsfondens har en facilitetsdatabase på sin hjemmeside, der giver et interaktivt og komplet overblik over antallet af idræ ts- og kulturfaciliteter i Danmark. Databasen kan bruge s til at sammenligne faciliteterne i landets kommuner og se, hvor mange idrætshaller, gymnastiksale, svømmehaller, boldbaner og klubhus, der er i en bestemt kommune 7. Det er således både muligt at opgøre en kommunes idrætsfaciliteter i antal og antallet af faciliteter i forhold til kommunens ind- b yggerantal. I forbindelse med denne undersøgelse er det dermed relevant at se på antallet af for- skellige facilitetstyper i Frederikssund kommune og sammenligne med lignende nabokommuner og landsgennemsnittet. 2.1 Faciliteterne i antal Frederikssund kommune har sin egen opgørelse af dens idrætsfaciliteter, som tager udgangs punkt i Lokale- og Anlægsfondens database (jf. Tabel 1). Omtrent to tredjedele af faciliteterne i opgørelsen er offentlige mens resten er private 8, og som kommunen i nogle tilfælde har mulighed for at leje sig ind i. Derudover har spørgeskemaundersøgelsens formål netop været at afdække interessenternes fremti- sammenholdes med dækningen af faciliteter og i forhold til facilitetsdækningen indenfor samme fa- cilitetskategorier i resten af dige behov og ønsker i forhold til idrætsfaciliteter. Interessenternes specifikke ønsker skal således landet. T allene i Tabel 1 er inden for de forskellige facilitetstyper inddelt i forhold til større lse og funktio- nalitet. Denne inddeling stammer fra Lokale- og Anlægsfondens database, og Frederikssu nd kom- munes egen opgørelse har ikke samme detaljeringsgrad, men omfatter til gengæld idrætsfaciliteter, som databasen ikke har medtaget 9. Eftersom tallene i databasen ikke har været opdateret siden 2005, kan der for visse facilitetstyper i Tabel 1 være enkelte mindre unøjagtigheder, men de vurde- res ikke til at kunne påvirke det overordnede billede af facilitetsdækningen. 7 Tallene er blevet indberettet af kommunerne i begyndelsen af I forbindelse med kommunalreformen, kan der være visse uregelmæssigheder i databasen, indtil kommunerne har indberettet nye tal. 8 Dette omfatter også selvejende organisationer, som råder over idrætsfaciliteter, f.eks. Slangerup Idræts- og Kulturcenter. 9 Det drejer sig bl.a. om faciliteter til bueskydning, billard, roning/kajak, faldskærmsudspring og svæveflyvning. 82

5 Tabel 1. Opgørelse over idrætsfaciliteter i Frederikssund kommune. Kilde: Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase (senest opdateret d. 14. januar 2005) og Frederikssund kommunes egen opgørelse (Kultur- og Fritidssekretariatet 31. oktober 2007). Offentlige Private Total Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Idrætshal over 800 m Idrætslokaler og gymnastiksale 300 m2-799 m Idrætslokaler og gymnastiksale under 300 m Svømmehaller Svømmehaller min. 25 m bassin Andre svømmefaciliteter (friluftsbade, badelande, svømmehaller u. 25m) Atletikanlæg Atletikstadion m. 400m bane og min 2 spring og 3 kast Mindre atletikanlæg Boldbaner Fodboldbaner (11 mands) Andre udendørs boldbaner Øvrige idrætsfaciliteter Squashbaner Motionscentre/Styrketræningscentre Bowlinganlæg Skydeanlæg Golfanlæg Ridebaneanlæg Petanque og bocciabaner Klatrebaner Motorsportsanlæg Tennisbaner Idrætslegepladser og bandebaner Rulleskøjteløjper/baner + speedskaterbaner Skaterbaner/anlæg Strandsportsanlæg Lystbådehavne Bueskydning Billard Roning/kajak Faldskærmsspring Svæveflyvning Klublokaler til idrætsforeninger Ud fra denne facilitetsopgørelse fremgår det, at Frederikssund kommune har et stort og bredt udvalg af faciliteter, der kan benyttes af en lang række forskellige idrætsgrene både i forbindelse med daglig træning og til konkurrence. 83

6 2.2 Faciliteterne i forholdstal Den aktuelle facilitetsdækning kan også anskueliggøres ved at sammenligne Frederikssund kommune med andre lignende kommuner og med landsgennemsnittet. Sammenligningen foregår ved at se kret bliver dette forhold angivet som et forholdstal, dvs. at i en kommune med indbyggere og 14 tennisbaner er de 1832 borgere om at deles om én tennisbane. Via Lokale- og Anlægsfondens på, hvor mange indbyggere der er pr. facilitet i den pågældende kommune og i landet generelt. Kon- facilitetsdatabase er det ved hjælp af disse forholdstal således muligt at sammenligne forskellige kommuners facilitetsdækning i forhold til deres indbyggertal 10. Til sammenligningen er valgt tre nabokommuner: Halsnæs, Egedal og Lejre. Derudover inddrages landsgennemsnittet i sammenligningen. Desuden er der kun valgt de mest udbredte og almindelige faciliteter ud til sammenligningen, såsom haller, gymnastiksale, svømmehaller, atletikanlæg, boldbaner, samt en række af øvrige idrætsfaciliteter (jf. Tabel 2). Tabel 2. Forholdstal for idrætsfaciliteter i Frederikssund kommune sammenlignet med nabokommuner og landsgennemsnit. Kilde: Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase. Frederikssund Halsnæs Egedal Lejre Danmark Seneste opdatering Indbyggertal Forh.tal Forh.tal Forh.tal Forh.tal Forh.tal Haller, idrætslokaler og gymn.-sale Idrætshal over 800 m Idrætslokaler/gymn.-sale m Idrætslokaler/gymn.-sale u. 300 m Svømmehaller Svømmehaller min. 25 m bassin Andre svømmefaciliteter u. 25 m Atletikanlæg Atletikstadion m. 400m bane og min 2 spring og 3 kast Mindre atletikanlæg Boldbaner Fodboldbaner (11 mands) Andre udendørs boldbaner Øvrige idrætsfaciliteter Squashbaner Motionscentre/Styrketræningscentre Skydeanlæg Motorsportsanlæg Tennisbaner Klublokaler til idrætsforeninger I beregningen af forholdstal er medtaget både offentlige og private faciliteter. 84

7 Af tabellen fremgår det, at Frederikssund kommune har en dårligere facilitetsdækning i forhold til landsgennemsnittet, når det drejer sig om idrætshaller (over 800 m 2 ), atletikanlæg, mindre udendørs boldbaner, squashbaner, tennisbaner og klublokaler til idrætsforeninger. Til gengæld har Kommunen en bedre facilitetsdækning i forhold til landsgennemsnittet, når det dre- motions- og styrketræningscentre, skydeanlæg og jer sig om idrætslokaler og gymnastiksale (under 300 m 2 ), svømmehaller 11, 11-mands fodboldbaner, motorsportsanlæg. I forhold til de omkringliggende kommuner er billedet en anelse mere broget. Frederikssund kommune har langt færre mellemstore idrætslokaler og gymnastiksale ( m2) end Halsnæs, Egedal og Lejre, men har til gengæld flere små idrætslokaler og gymnastiksale (under 300 m2). I forhold til de andre tre kommuner har Frederikssund den klart bedste dækning, når det drejer sig om svømmehaller og motorsportsanlæg, mens dækningen af f.eks. mindre boldbaner, grusbaner og kunststofbaner er dårligst. 11 Under facilitetstypen svømmehaller indgår også 3 små varmtvandsbassiner, som primært benyttes til f.eks. babysvømning, pensionister, handicappede og lign. 85

8 3. Fordeling af faciliteter i kommunen Kortlægningen af Kommunens idrætsfaciliteter skete i del 2 af den samlede analyse, hvilket bl.a. blev illustreret grafisk i to oversigtskort (jf. Figur 1). 12 Figur 1. Kort over fordelingen af alle idrætsfaciliteter i Frederikssund kommune. Kortene i Figur 1 viser, hvordan de fleste faciliteter klumper sig sammen i de fire største byer og i de største af landsbyerne i kommunen. De mest facilitetsfattige områder i kommunen er den vest- er landdistrikter, der beboelsesmæssigt domine- lige og nordlige del af Hornsherred. Disse områder res af mindre samlinger af bebyggelser samt store sommerhusområder. I den nordlige del af Horns- et stort skovområde sig desuden fra Jægerspris og helt op til herred strækker Kulhuse. Årsagen til at netop disse områder er tyndt besatte med idrætsfaciliteter hænger sandsynligvis sammen med, at de største beboelseskoncentrationer er sommerhusområder, og at der derfor ikke er et konstant brugerkreds til stede hele året rundt til at benytte evt. idrætsfaciliteter. Denne betragtkun brugbar ud fra en traditionel opfattelse af organiseringen og tilgængeligheden ning er dog af 12 Kortene kan ses i fuld størrelse i Del 2 Kortlægning af eksisterende faciliteter. 86

9 idrætsfaciliteter, da en vekslende befolkning i et sommerhusområde måske nærmere lægger op til en højere grad af uorganiserede idrætsformer 13. Et andet område, der ligeledes er tyndt besat med idrætsfaciliteter, er den sydøstlige del af Horns- mellem Skuldelev og Sønderby, hvor der kun forefindes et par fodbold- og herred petanquebaner. På den østlige side af fjorden er koncentrationen af faciliteter meget høj, fortrinsvist pga. antallet af faciliteter i byerne Frederikssund og Slangerup. Ikke desto mindre er der også her et område omkring Store Rørbæk og Lille Rørbæk, som facilitetsmæssigt kan betegnes som tyndt. I forhold til faciliteternes placering i kommunen, i forhold til hinanden og deres omgivelser er der forskellige modeller, der gør sig gældende: Tilknytning til skole. Denne model tager udgangspunkt i de mange idrætshaller, gymnastiksale og boldbaner, der ligger i tilknytning til kommunens skoler. Faciliteterne bliver naturligvis benyttet af skolerne selv til idrætsaktiviteter i skoletiden eller af børne- og ungdomsinstitutioner efter skoletid, men bliver i høj grad også benyttet af det lokale foreningsliv. En række af idrætsforeningerne har endda klubfaciliteter og redskabsrum i sammenhæng med skolen. Eksempler på denne model se bl.a. på Græse Bakkeby Skole, Sogneskolen, Møllegårdskolen og Åbjergskolen. Idrætspark eller -center. I denne model er en række forskellige facilitetstyper samlet ved siden af hinanden eller under samme tag. Ofte vil faciliteterne også blive brugt til ikke-idrætslige aktiviteter såsom fester, koncerter, konferencer og andre lign. arrangementer. Denne model ses f.eks. i Slangerup Idræts- og Kulturcenter samt i og omkring Frederikssund Hallerne på Kalvøen i Frederikssund by. Lokalsamfundets facilitet. Her er der tale om én eller et mindre antal faciliteter, der er placeret i en landsby eller ude i landdistriktet. Ofte vil det være en facilitet, der er skabt med lokalt engagement og frivillig arbejdskraft og som i visse tilfælde også fungerer som forsamlingshus og mødested for lokale ikke-idrætslige foreninger. I Frederikssund kommune ses denne model f.eks. i Græse gl. skole og forsamlingshus og Ferslev Idrætsplads. 13 F.eks. motionsløb, fitness og styrketræning, cykling, rulleskøjteløb og lign. 87

10 Den funktionelle lokalitet. Visse idrætsformer er af en særlig karakter, hvilket i en blanding af funktionelle krav til faciliteten og hensynet til omgivelserne har betydning for faciliteternes placering og beskaffenhed. Dette gør sig f.eks. gældende med skydeanlæg, der af sikkerhedshensyn ofte er henlagt i landdistriktet med lang afstand til naboer. Men det gælder også faciliteter til f.eks. roning og sejlsport, som er afhængige af adgang til vand i form af søer, fjorde eller hav. Foruden en række ridebaneanlæg er der i Kommunen således flere eksempler på mindre idrætsfaciliteter, der opfylder en bestemt funktionalitet: strandsportsanlæg til beachvolley, lystbådehavne til sejlsport, motorsportsanlæg til speedway og en svæveflyplads til svæveflyvning. 88

11 arbejdet på internettet som 4. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober Rent praktisk blev spørgeskemaet udet e-survey (Relationwise) og udsendt via , hvor respondenterne skulle udfylde spørgeskemaet på en hjemmeside. Af i alt 214 respondenter udfyldte og færdiggjorde 173 skemaet, hvilket giver en svarprocent på 80,8 %. Det samlede datamateriale er gengivet summarisk i bilagstabellerne i kapitel Spørgeskemaet blev sendt ud til interessenter til kommunens idrætsanlæg og haller, dvs. idrætsforeninger 15, skoler samt børne- og ungdomsinstitutioner, der på den ene eller anden måde benytter faciliteterne. Derudover blev der på kommunens hjemmeside og i pressemeddelelser og aviser optil ovennævnte kunne deltage i undersøgelsen. I virkelighe- fordret til, at borgere uden tilknytning den benyttes anlæggene også til andre formål end aktiv idrætsudøvelse så som koncerter, fester og andre kulturelle arrangementer samt til elitesportskonkurrencer og -stævner, der overværes af tilskuere, som ikke nødvendigvis er idrætsaktive i anlæggene. Analysens sigte er dog primært på idrættens vilkår og fremtidige behov og det er således kun et afgrænset udsnit af den samlede brugerkreds synspunkter og ønsker, der belyses i denne undersøgelse. 4.1 Hvem er interessenterne? Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 116 mænd (67 %) og 57 kvinder (33 %). Aldersmæssigt er der en overvægt af aldersgrupperne år og år (jf. Tabel 3). Tabel 3. Interessenternes aldersmæssige fordeling. Antal Procent Under 16 år år år år år og derover Der er dog ikke medtaget respondenternes individuelle kommentarer fra skemaet. 15 Idrætsforeningerne i kommunen blev kontaktet direkte og opfordret til minimum at finde en formand, en instruktør og et menigt foreningsmedlem, som ville deltage i undersøgelsen. Mange foreninger udviste stor opbakning til undersøgelsen og fik mange af deres medlemmer og instruktører til at deltage. 89

12 Den store repræsentation af de to aldersgrupper blandt interessenterne skal ses i lyset af, at størstedelen af spørgeskemaerne er blevet besvaret af formænd, bestyrelsesmedlemmer og instruktører fra idrætsforeningerne i kommunen, og hvor man kan forvente at finde netop disse aldersgrupper. Fordelingen af interessenternes funktion domineres således af foreningsrepræsentanter, dvs. for- bestyrelsesmedlemmer, instruktører og menige medlemmer. Dernæst kommer kategorien mænd, Andet, som bl.a. omfatter skole- og institutionsledere, forældre og brugere med flere kasketter, dvs. folk som f.eks. både er forældre, involveret i foreningslivet og ansat i skole eller institutioner. Endelig er det værd at bemærke, at idrætsudøvere uden foreningstilknytning også er repræsenteret i undersøgelsen (jf. Figur 2). Figur 2. Interessenternes funktion. Hvilken funktion har du? Andet Idrætsudøver uden foreningstilknytning Skolelærer Pædagog / Klubmedarbejder Menigt foreningsmedlem Instruktør / Træner Formand eller bestyrelsesmedlem i forening Procent Den geografiske fordeling af interessenterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen kommer fra byerne Frederikssund (31,4 %), Slangerup (28,5 %) og Jægerspris (10,5 %). Derudover kommer en del af brugerne fra andre steder, som f.eks. København, Brønshøj, Roskilde, Ølstykke, Holbæk og Frederiksværk, til Frederikssund kommune for at dyrke deres idræt. Resten af brugerne 90

13 fordeler sig på byerne Skibby (8,7 %), Dalby (3,5 %), Græse Bakkeby (1,7 %) og en række mindre landsbyer (jf. Figur 3). Geografisk kan det være svært at skelne nogle af de mindre landsbyer fra de store byer, som de ligger i umiddelbar nærhed af. Det gælder f.eks. for landsbyerne Neder Dråby og Over Dråby, der reelt er vokset sammen med Jægerspris samt Græse Bakkeby, der er blevet opslugt af Frederikssund by 16. Figur 3. Interessenternes geografiske fordeling. Hvilken by eller lokalområde bor du i? Sønderby Andet Store Rørbæk Slangerup Skuldelev Skibby Over Dråby Landerslev Kyndby Huse Kulhuse Jørlunde Græse Bakkeby Gerlev Dalby Jægerspris Frederikssund Procent 4.2 Transporttid Frederikssund kommune dækker over et stort geografisk område, hvilket bl.a. skyldes, at kommu- er sammenlagt af fire gamle kommuner: Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby. nen Desuden er den indbyrdes afstand mellem kommunens ender forlænget, idet Roskilde Fjord deler kommunen vertikalt i to dele. Eneste forbindelse mellem disse to dele er Kronprins Frederiks bro, der forbinder Frederikssund by med Hornsherred. 16 Se evt. oversigtskortene i Del 2 Kortlægning af eksisterende faciliteter. 91

14 På trods af denne geografiske udfordring bor langt de fleste interessenter relativt tæt på den idrætstil faciliteten, mens 21 % bruger mellem 11 og 19 minutter. Kun 6 % anvender facilitet, hvor de dyrker deres aktiviteter. 70 % anvender således højst 10 minutter på at komme hjemmefra og hen normalt en halv time eller mere på transport (jf. Tabel 4). Den sidste kategori dækker primært over den gruppe interessenter, som kommer fra andre kommuner. Der er ikke den store forskel på faciliteternes geografiske placering i kommunen og interessenternes transporttid. Der er dog lidt flere med længere transporttid blandt brugerne af faciliteter i Frederikssund, Slangerup og Jægerspris, der således synes at dække et noget større opland end de faciliteter, der ligger i landsbyerne. Tabel 4. Interessenternes transporttid fra hjemmet til den idrætsfacilitet de primært benytter. Antal Procent Op til 10 min min min min. eller mere 10 6 Det skal dog nævnes, at undersøgelsen af interessenternes transporttid ikke skelner mellem brugen af forskellige transportmidler såsom cykel, bil, busser og lignende. De menige brugere af faciliteten fylder kun en fjerdedel af den samlede mængde respondenter i spørgeskemaundersøgelsen (menige foreningsmedlemmer og idrætsudøvere uden foreningstilknytning). Hos denne gruppe har 66 % højst 10 minutters transport til idrætsfaciliteten, mens 27 % har mellem 11 og 19 minutter. 92

15 4.3 Interessenternes idræt Interessenter blev også bedt om at svare på, hvilken idræt de er med til at organisere eller selv dyrker (jf. Tabel 5) 17. Tabel 5. Hvilken idræt interessenterne er med til at organisere eller dyrker selv. Antal Procent Fodbold Badminton Fitness/træning i motionscenter Håndbold Gymnastik (spring/rytme) Løb/jogging Tennis Svømning 16 9 Skydning 13 8 Skoleidrætsaktiviteter 13 8 Cykelsport 12 7 Aerobic 11 6 Golf 10 6 Skisport 10 6 Andet 11 6 Tabel 5 viser fordelingen af interessenternes idræt, hvor kun de (procentvis) største idrætsaktiviteter er taget med. Af tabellen fremgår det, at en tredjedel af spørgeskemaundersøgelsens deltagere dyrker eller på andre måder er involveret i fodbold. Dernæst kommer badminton med knap en fjerdedel af deltagerne, hvorefter de andre idrætsaktiviteter følger med noget mindre andele. I denne sammenhæng bør det dog fremhæves, at det har været muligt for interessenterne at markere flere svarmuligheder i dette spørgsmål, hvorfor der må konstateres en stor grad af dobbeltregistreringer må- især indenfor de store idrætter, som fodbold, badminton, gymnastik, svømning, løb/jogging ske samt fitness/styrketræning. Kategorien Andet dækker bl.a. over en række mindre idrætsgrene såsom spinning, ethjulet cykling, linedance, kickboxing, tai chi, skateboard og windsurfing. 17 Interessenterne har her haft mulighed for at markere flere idrætter. Se bilagstabel 5 for det fulde datamateriale. 93

16 5. Dækning af interessenternes behov Spørgeskemaundersøgelsens primære formål var bl.a. at afdække interessenternes egen opfattelse af facilitetsdækningen i Kommunen. I den forbindelse blev interessenterne præsenteret for nogle udsagn, som de skulle angive, om de var enige eller uenige i. Udsagnene handlede overordnet om faci- liteternes tilgængelighed og beliggenhed, indretning og anvendelighed samt om faciliteternes perso- nale, halkultur og mulighed for brugerindflydelse. Spørgeskemaundersøgelsen gav desuden interessenterne mulighed for at uddybe deres svar til udsagnene og komme med kommentarer. De følgende figurer viser interessenternes svar i forhold til en række udvalgte udsagn 18. Figur 3. Interessenternes svar på udsagn om faciliteternes beliggenhed og tilgængelighed. Der er ikke behov for flere idrætsfaciliteter i kommunen. Der er behov for idrætsfaciliteter, hvor brugerne kan komme, når det bedst passer dem fra tidlig morgen til sen aften. Eliteidrætten lægger beslag på de bedste faciliteter og træningstider Procent Meget uenig Uenig Ved ikke Enig Meget enig Udsagnet Der er ikke behov for flere idrætsfaciliteter i kommunen. (jf. Figur 3) er interessenterne meget uenige i og giver også udtryk for dette i nogle af deres uddybende kommentarer: Når jeg ser, hvor mange der bruger Slangerup Idræts- og kulturcenter ville det være naturligt med en udvidelse, en hal mere. Det er de bedste skattekroner man kan give ud, da det rammer en stor og bred del af lokalsamfundet, lige i Slangerup er det udover sport et socialt samlingspunkt. Der er virkelig run på også fra andet end lige sport. 18 Ikke alle udsagn fra figurerne bliver behandlet dybdegående i den tilhørende tekst. 94

17 Der er faktisk initiativer i gang der arbejder for en udvidelse af Slangerup Idræts- og Kulturcenter med en idrætshal i fuld størrelse. Da idrætscenteret er selvejende, har man dog på nuværende tids- haft problemer med at rejse den fornødne kapital. punkt En længe ønsket svømmehal i Jægerspris området (Hornsherred) vil være at foretrække. Ifølge Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase er Frederikssund kommune mere end særdeles godt udstyret, når det kommer til svømmehaller i forhold til både omkringliggende kommuner og landsgennemsnittet. Størstedelen af svømmehallerne befinder sig dog på den ene side af Roskilde Fjord og de tte er sikkert baggrunden for den ønskede svømmehal i Jægerspris. Afstanden fra Jæ- til svømmehallen i Frederikssund by er dog ikke større end 5-6 km., og fra resten af Horns- gerspris herred er der ligeledes gode transportmuligheder mod Frederikssund. Derfor vil det muligvis være mere rationelt at udbygge svømmefaciliteterne i Frederikssund frem for at anlægge en ny svømme- Alternativt kunne en svømmefacilitet anlægges i et samarbejde mellem flere hal i Hornsherred. kommuner 19. Kæmpe behov for en kunststofbane til fodbold i Frederikssund til videreudvikling af talentmassen også om vinteren, hvor arbejdet ellers næsten står stille. I fodbold er sæsonen ofte lang, og det er naturligvis ikke rart (eller for den sags skyld sundt! ) at spille på en frossen grønsvær om vinteren. Løsningen kan være en kunststofbane, der giver mulig- en eller to kunststofbaner, som de hed for at spille udendørs året rundt. Kunststof har også den egenskab i forhold til almindelig græs, at boldene og pasningerne altid opfører sig som forventet, spillet bliver mere flydende og kombinationerne bliver lynhurtige og snævre. Til gengæld får man brandsår på knæene i stedet for græs og jord, når man laver en glidende tackling, og bolden kommer aldrig til at tage en knold og derved få en målmand eller spiller til at kikse. Anlæggelse af kunststofbaner er en kostelig affære for ikke at tale om vedligeholdelsen af disse. En mulig løsning kunne således være et konsortium af de største fodboldklubber i kommunen, som går sammen om at anlægge kan deles om. Der er ingen tennishal, så vi kan kun spille tennis om sommeren. Tennis er ligesom fodbold afhængig af vejret men en decideret tennishal vil, pga. det specielle underlag, have begrænset anvendelse for andre brugere end netop tennisspillere. En tennishal kunne 19 Denne mulighed diskuteres yderligere i et senere afsnit. 95

18 dog tænkes sammen med et antal squashbaner for også at efterkomme den store efterspørgsel, der er efter baner til denne idrætsgren. I forhold til om Eliteidrætten lægger beslag på de bedste faciliteter og træningstider (jf. Figur 3) er der blandede holdninger og kommentarer til: Fordelingen Det syntes jeg også er i orden, eftersom de har brug for de bedste steder til at dyrke deres sport. Dette medfører, at de ikke skifter klub/kommune. Der burde også tages hensyn til bredden og ikke kun eliten. Har bevirket at vi som forening aldrig kunne få tid i Frederikssund-hallen. Fodbold kunne være en eliteidræt. Der er blot ikke ret meget plads/tid til fodbold for borgere i Frederikssund. Fodboldtrænere i Frederikssund idrætsklub, tilsyneladende uanset niveau, er underlagt træning på små gymnastiksale på skoler. Der er selvsagt ikke plads til børn, hvorfor en hel del holder op med at komme til træning om vinteren. Frederikssund-hallen har tilsyneladende ikke plads til fodboldtræning (kun 3 og måske 4 gange i løbet af vinteren), fordi fodbold siges at være en sommersport. Andre idrætsgrene får plads til ugentlig træning både om vinteren i Frederikssund-hal- frustrerende at være fodboldtræner len og om sommer udenfor. Det kan være meget om vinteren i Frederikssund. Træningstider for børn og unge bør ikke ligge efter kl om aftenen, de skal trods alt hjem og lave lektier og være skolefrisk næste dag. af faciliteter og træningstider mellem bredde- og eliteidræt giver ofte anledning til uoverensstemmelser mellem forskellige foreninger samt mellem foreninger og kommune. Forenin- gerne bestemmer selv, hvilke aktiviteter de vil lave - og om det skal være bredde- eller eliteidræt (eller begge dele!). Kommunen har en forpligtelse overfor kommunens borgere, der vil dyrke idræt og skal således forsøge at skabe rammer for dette bl.a. gennem fordeling af faciliteter og træningstider. Denne fordeling kan afvejes ud fra forskellige principper, der enten er fastlagt af folkeoplysningsloven eller aftalt i kommunens Kultur- og Fritidsudvalg. 96

19 Figur 4. Interessenternes svar på udsagn om faciliteternes beliggenhed og tilgængelighed. Der er behov for idrætsfaciliteter tæt på store boligområder, som børn og unge kan bruge til selvorganiseret leg og idræt (fx. idrætslegepladser). Det er bedre at lukke mindre faciliteter i landområderne og satse på større og mere alsidige faciliteter i kommunens fire største byer. Idrætsfaciliteterne er placeret dårligt i forhold til brugernes hjem eller arbejde/skole Meget uenig Uenig Ved ikke Enig Meget enig I forhold til det sidstnævnte er det relevant at se på placeringen af idrætsfaciliteter i forhold til inter- arbejde og skole (jf. Figur 4). Her svarer interessenterne, at de fleste faciliteter er essenternes hjem, placeret fornuftigt: Hallen ligger et stykke væk fra alle skoler, men den ligger til gengæld godt, så der er masser af løbe-muligheder. Nu har Frederikssund et meget stort opland fra begge sider af Roskilde Fjord, og vi kan jo ikke alle have vores idrætsfacilitet i "baghaven". Lav et område, hvor alt er samlet, f.eks. Kalvøen. En samling af alle faciliteter i en form for Idrætspark er en model, som uden tvivl giver visse stor- driftsfordele foruden at skabe et idrætsmiljø, hvor der altid er udøvere i gang, og hvor man måske kan skabe aktiviteter på tværs af forskellige idrætsgrene 20. En koncentration af forskellige idrætsfaciliteter kan dog også have konsekvenser for udbuddet af faciliteter i udkanten af kommunen samt for tilgængeligheden for de yngste idrætsudøvere: Mange børn og unge skal selv transportere sig til fritidsaktiviteter, derfor er det vigtigt, at faciliteterne ligger i gå/cykelafstand til hjemmet. 20 Der er en lang række andre fordele ved denne model, som bliver behandlet i den sidste del af den samlede analyse. 97

20 Dette lægger op til næste udsagn, om Det er bedre at lukke mindre faciliteter i landområderne og satse på større og mere alsidige faciliteter i kommunens fire største byer (jf. Figur 4). Dette er de fleste interessenter uenige i, omend kommentarerne afslører blandede holdninger: Jeg kunne frygte, at mindre klubber ville få ringe indflydelse i større faciliteter, hvor meget store klubber ville lægge beslag på størsteparten af faciliteterne. Bestemt ikke, det vil øge afstanden for børn og uge, samt andre borgere. Det vil helt sikkert være et tilbageslag for befolkningens sundhed, da sport og motion vil blive fravalgt. Det gælder bestemt også ældre borgere. Der bør satses på større alsidige faciliteter, som giver liv og aktivitet, men det må ik- af mindre faciliteter i ke være på bekostning landområderne. Alle skal have mulighed for at kunne dyrke idræt i lokalområderne, så mindre børn selv kan komme til og fra, uden de skal køres af deres forældre/busser. Helt enig - dog er det vigtigt at fastholde et min. af facilitetsmulighed til de yngste årgange. Ellers kommer de nemlig aldrig i gang. Dertil dyrkes der også oldboys/girls hold, og det er ofte dem, der er igangsættere for de yngste. Men når børnene når 10 års alderen, er det fint, de søger mod de store klubber (Frederikssund, Slangerup, Jægerspris, Skibby). I det hele taget virker nærheden til idrætsfaciliteterne at spille en stor rolle for især børnefamilier og ældre. Dette gør sig primært gældende i forhold til børn og unges (og ældres!) begrænsede transportmuligheder, hvis faciliteterne ligger for langt væk. Men næsten ligeså vigtigt er det for de små lokalsamfund at have lokaler og faciliteter, der fungerer som samlingspunkter, og hvor det lokale fællesskab kan dyrkes. Figur 5. Interessenternes svar på udsagn om faciliteternes anvendelighed. Der mangler faciliteter til nye idræts- og træningsformer. Idrætsfaciliteterne passer til de forskellige idrætsaktiviteters krav og behov. Det er ikke nødvendigt med opholdsrum/klublokaler i forbindelse med idrætsfaciliteterne Meget uenig Uenig Ved ikke Enig Meget enig 98

21 Svarene til udsagnet Der mangler faciliteter til nye idræts- og træningsformer. (jf. Figur 5) viser, at interessenterne for en stor dels vedkommende ikke ved nok til at svare fyldestgørende. Mange af dem der mener, at der mangler faciliteter til nye idræts- og træningsformer, tager udgangspunkt i tildelingen af træningstider og -faciliteter: Jeg kender ikke behovet, men hvis der ingen lokaler er, kommer der ikke nye idrætter til. Denne komm entar lægger op til en diskussion om, hvorvidt det er facilitetens tilstedeværelse, der skaber idrætsaktiviteten eller om det er idrættens behov, der ligger til grund for nye faciliteter. Noget kunne tyde på det sidste 21 : Vi er en ny klub (linedance) med over 300 medl. - skabt på kun 3 år - men vi kan ikke få lokaler i kommunen - men må ud og leje! Det er mit indtryk, at nye klubber ofte har svært ved at få haltider i den bedste tid, og må tage til takke med enten meget tidlige tider eller meget sene. Lokale til f. eks. kampsport, hvor måtter o.l. kan blive liggende. Og en overdækket fodboldbane, så der kan spilles fodbold ude hele året. Den sidste kommentar handler om faciliteters manglende funktionalitet i forhold til bestemte idræts- grenes krav. Her bliver der bl.a. efterspurgt lokaler til kampsport, hvor måtter og andre redskaber kan blive liggende mellem forskellige træninger. Dette forudsætter dog, at lokalerne ikke anvendes af andre brugere end kampsport, hvilket således kræver, at kommunen afsætter en gymnastiksal eller lignende idrætslokale udelukkende til kampsport. Det er imidlertid de færreste steder, hvor dette kan lade sig gøre, idet størstedelen af idrætsfaciliteterne i Frederikssund kommune benyttes af forskellige idrætsgrene, der ikke kan anvende de samme redskaber. De frivillige foreninger karakteriseres ved, at aktiviteterne foregår i en social kontekst, klubmiljøet. En af de faktorer, der har størst betydning for udviklingen af idrætsforeningen som en sammenhængende helhed det vil sige fællesskab både før, under og efter træningen er adgangen til et samlingssted i form af klubhus eller klublokale. Til udsagnet Det er ikke nødvendigt med opholdsrum /klublokaler i forbindelse med idrætsfaciliteterne (jf. Figur 5) er interessenterne næsten enstemmigt enige om, at det er afgørende, at faciliteterne også rummer et socialt element: 21 Selvom den første mulighed også forekommer mange steder, hvor faciliteter pludselig åbner op for nye idrætsformer. 99

22 Klublokaler er med til at knytte medlemmerne tættere til klubben og kan anvendes til aktiviteter for f.eks. sponsorer. Det har stor betydning for den sociale kontakt medlemmerne imellem, at der er et mødested/ værested i nærheden. Pladsen skal bare udnyttes ordentligt. Et opholdsrum skal kunne forvandles til et rum, hvor man kan spille fodbold, eller håndbold, etc. Det er rart at kunne samles udenfor træningslokalet, men det behøver ikke være et rum for den enkelte idrætsgren. Mange af de foreninger, der i dag benytter de offentlige idrætsfaciliteter, har ikke adgang til klublokaler. Det gælder især de foreninger, der tildeles træningstider på skolerne. Hvis foreningerne skal kunne modta ge og fastholde flere børn og unge, bør der udvises opmærksomhed på vilkårene for udfoldelsen af foreningernes sociale fællesskab. I spørgeskemaet blev der også spurgt ind til udsatte gruppers mulighed for idræt med udsagnet Der tages for mange hensyn til svage grupper, som f.eks. ældre og handicappede i fordelingen af facili- mange hensyn til de svage teter.. Hovedparten af interessenterne mener ikke, at der bliver taget for grupper: De skal også medregnes, men børn og unge er også vigtige. På ingen måde, det burde være mere udbredt, så de svage grupper også havde mulighed for at komme ud og dyrke sport med ligesindede. Der skal være plads til alle. Måske skal det fordeles over tiderne om dagen. 100

23 6. Faciliteternes standard og kvalitet Udover spørgsmål om idrætsfaciliteternes beliggenhed, tilgængelighed, anvendelighed og funktio- nalitet blev interessenterne også spurgt ind til deres holdninger i forhold til faciliteternes tilstand og kvalitet. Ét af udsagnene går på, at Mange brugere undlader at bruge idrætsfaciliteternes omklædnings- og baderum (jf. Figur 6), hvilket interessenterne har delte meninger om: Hvis faciliteterne er i orden, bliver de benyttet. Jeg bor tæt på og behøver ikke at benytte disse. Mange børn skal tvinges i bad, da vandet er enten for koldt el. meget varmt. Jeg har aldrig gået i bad oppe i hallen, da jeg ikke finder dem særligt gode pga. manglende rengøring og vedligeholdelse. Den sidste ko mmentar lægger således op til udsagnet om, at Rengøringen og vedligeholdelsen af idrætsfaciliteterne er altid i orden (jf. Figur 6). Figur 6. Interessenternes svar på udsagn om faciliteternes tilstand. Mange brugere undlader at bruge idrætsfaciliteternes omklædnings- og baderum. Idrætsfaciliteternes udstyr, redskaber og træningsmaskiner er nedslidte og trænger til at blive udskiftet. Rengøringen og vedligeholdelsen af idrætsfaciliteterne er altid i orden Meget uenig Uenig Ved ikke Enig Meget enig Størstedelen af interessenterne er utilfredse med rengøringen og vedligeholdelsen af kommunens idrætsfaciliteter, og hvor nogle af kommentarerne går på meget specifikke steder: Baderum er i meget dårlig stand de fleste steder. Frederikssund hallen er i meget dårlig stand. 101

24 Både svømmehal og haller er nedslidte. Specielt mangler en ny svømmehal med bedre plads til publikum og forældre m.m. Et kæmpe problem i Jægerspris hallen, hvor rengøringen er MEGET dårlig. Der er ingen tvivl om, at manglede vedligeholdelse er et stort problem. Ved halfester forstår jeg ikke, at Frederikssund hallen kan afholde store koncerter med tusind mennesker direkte på det normale gulv. Når der afholdes koncerter i Møllegårdhallen, rulles der tæpper ud for at beskytte gulvet. I kontrast til de kommunale idrætsfaciliteter er der Slangerup Idræts- og Kulturcenter, som er selv- Bestemt ikke i orden på Sogneskolen - møgbeskidt. Det er under al kritik og meget of- te direkte farligt at dyrke sport i hallen pga. møgbeskidt gulv. ejende og derfor også selv står for rengøring og vedligeholdelse. Flere af interessenterne fremhæver netop rengørings- og vedligeholdelsesstandarden her: Rengøring og vedligeholdelsen er altid i orden i Slangerup Idræts- og kulturcenter. D et skal dog hurtigt indskydes, at billedet af kommunen som værende dårlig til rengøring og vedligeholdelse ikke er entydig, idet brugere af flere kommunale faciliteter er tilfredse med forholdene, hvilket også fremgår af Figur 6. Figur 7. Interessenternes svar på udsagn om faciliteternes tilstand. Akti viteterne bliver hæmmet af, at der foregår andet i idrætsfaciliteterne som f.eks. koncerter, private fester osv. Der er mulighed for stor indflydelse på fordeling af faciliteter og træningstider. Det er ikke vigtigt, at der er personale i hallen eller på idrætsanlægget Meget uenig Uenig Ved ikke Enig Meget enig Udover at rumme idrætsaktiviteter foregår der en masse andre aktiviteter i faciliteterne, såsom fester, koncerter, møder, konferencer og lign. Interessenterne mener dog ikke, at dette hæmmer fore- ningernes idrætsaktiviteter betydeligt (jf. Figur 7), hvilket følgende kommentarer viser: 102

25 Måske ikke lige private fester er så smart, men koncerterne er med til at skabe indtægt, som bruges bl.a. til ungdomstilbud/aktiviteter i foreningerne. Det er et problem nogle gange om lørdagen i Frederikssund hallerne. Det hænder men vil være uundgåeligt, da vi ikke alle kan have egne faciliteter at træ- ne i. I forhold til Frederikssund Hallerne er der dog tegn på, at det tiltagende antal af store arrangementer (især møder og konferencer) begynder at lægge så meget beslag på hal-faciliteterne, at det går ud over den ugentlige træning for visse idrætsgrene. Denne problematik bør kommunen være opmærk- som på, idet den er ansvarlig for tildelingen af træningstider og udlejning til de omtalte arrangementer. Endelig er interessenterne meget enige om, at det er vigtigt at der forefindes personale, dvs. halinspektører, pedeller og lignende i idrætshallerne og på anlæggene (jf. Figur 7): Altid godt med opsyn - det skaber tryghed. Hvor børn og unge færdes, skal der være voksne. Det er rart, hvis man møder en halinspektør en gang imellem. Der skal være nogen. Udover det praktiske, har det også en præventiv virkning. Intet opsyn betyder, at tingene holder ½ så længe. Hvis al pleje og pasning af anlæg blev overladt til frivillige, blev der ikke megen tid til udøvelse. Kommentarerne handler først og fremmest om at udøverne foretrækker, at der er personale der står til rådighed for udøvere og holder opsyn med faciliteten. Tilstedeværelse af (voksent!) personale i villige idrætsforeninger i ligeså høj grad er medansvarlige for skabelsen af gode idrætsmiljøer i forbindelse med faciliteterne og idrætsaktiviteterne spiller en stor rolle for børns og unges idræts- deltagelse og er med til at skabe et trygt og positivt hal-miljø. Der er dog ingen tvivl om, at de frikommunens faciliteter. Et godt idrætsmiljø er også kendetegnet ved, at det både lægger op til organiseret såvel som uorganiseret idræt og bevægelse. Dette gælder eksempelvis de udendørs boldba- ner, der ofte bruges af børn og unge til selvorganiseret spil og leg i fritiden. Derfor er det afgørende, at idrætsfaciliteterne, så vidt det er muligt, også er tilgængelige udenfor normale åbningstider. 103

26 7. Interessenternes forslag og ønsker I spørgeskemaet blev interessenterne afslutningsvis bedt om at komme med forslag og ønsker til den fremtidige organisering og udvikling af idrætsfaciliteter i Frederikssund kommune. Opfordringen til at skrive frit fra leveren blev fulgt af 110 ud af de 173 deltagere i spørgeskemaet. I de man- ge indlæg med forslag og ønsker er der visse gennemgående træk, som groft kan inddeles i følgende emner Halkapaciteten i Slangerup I forbindelse med kommunalreformen, hvor Slangerup kommune blev sammenlagt med Frederikssund, Jægerspris og Skibby kommune blev byerne Lystrup og Uvelse udskilt fra den gamle Slangerup kommune og indlemmet i Hillerød kommune i stedet. Den facilitetsmæssige medgift i denne sammenhæng var Uvelse Fritids Center 23, som bl.a. består af en idrætshal på ca m 2 med plads til publikum samt en sidebygning i 2 plan på ca. 750 m 2 med omklædning, café, varmt køkken, mødelokale, stor balkon og et opdelbart multirum på ca. 100 m 2, der kan anvendes til mange formål. Fritidscenteret var oprindelig ment som en facilitet for alle borgere i Slangerup og den ekstra hal-kapacitet i kommunen frigjorde også tider i daværende Slangerup Hallen 24. Med kommunalreformen forsvandt således en ny og moderne idrætshal fra området omkring Slan- rigtig mange af spørgeskemaets interessenter gerup, hvilket fremhæver: Som borger i Slangerup, der jo fik en væsentlig del af haltiderne "barberet" væk ifm. Uvelses overflytning til Hillerød, kan jeg kun mene, at der snarest skal ske en udvidelse af hallen (og evt. øvrige faciliteter) i Slangerup. Der er enormt pres på og nok også ringe mulighed for nye idrætsgrene for at få haltid... Der skal bygges nye haller i Frederikssund og Slangerup. Personlig er jeg selv medlem af Uvelse badminton og spiller i Uvelse, fordi der ikke er plads til motionister i Slangerup. Alternativt skulle jeg køre til Græse, hvilket er for langt væk, når der skal spilles efter kl. 20:00. Sidstnævnte kommentar nævner selv den nye hal ved Græse Bakkeby Skole, som et ringere alterna- tiv til Uvelse Fritids Center, da afstanden fra Slangerup til Græse er ca. 1-3 km større end til Uvelse. 22 Kategoriseringen er foretaget ud fra antallet af gange emnet tages op blandt alle indkomne indlæg. Der er således kommet flest indlæg vedr. halkapaciteten i Slangerup, næstflest vedr. svømmehaller osv. 23 Centeret blev bygget i 2001 på initiativ fra lokalsamfundet og med hjælp fra Lokale- og Anlægsfonden. Centeret er selvejende. 24 Nu en del af Slangerup Idræts- og Kulturcenter (SIK). 104

27 Det har imidlertid vist sig, at de berørte foreninger, som havde tider i Uvelse Fritids Center, har fået deres behov dækket af henholdsvis Slangerup Idræts- og Kulturcenter (SIK), Græse Bakkeby Skolens idrætshal og Åbjergskolens hal. Alligevel mener mange interessenter, at der mangler en idrætshal i Slangeru p og de ser den gerne lagt i forbindelse med SIK. Det er især gymnastik, badminton, indendørs fodbold og håndbold, der slås om tiderne i SIK s eneste idrætshal. 7.2 Svømmehaller En stor del af interessenterne mener også, at der mangler svømmefaciliteter i Frederikssund kommune. Dette kommer til udtryk i ønsket om en svømmehal i Hornsherred eller en udvidelse og mo- dernisering af svømmefaciliteterne i Frederikssund by: Der mangler svømmehal i Jægerspris-området og Skibby-området. Det er et stort savn, også for børnene i området som lades i stikken i forhold til svømmeundervisningen både i skoleregi og fritidsregi. Svømmehallen i Frederikssund er meget, meget gammel og slidt. Det ville være dejligt med flere bassiner og flere muligheder for også udspring. Der er MEGET brug for en ny og større svømmehal omkring Frederikssund og Jægerspris med adgang for skolesvømning i Jægerspris. Evt. skolebassin på den nye Jægerspris skole (Møllegårdsskolen og Sogneskolen sammen). Der måtte gerne være en offentlig svømmehal Hornsherred, så vi ikke var nødsaget til at køre over broen! Hovedparten af kommunens svømmebassiner ligger på den østlige side af fjorden, som deler kom- munen. Og der er ingen tvivl om, at der kan være langt fra f.eks. Skibby, hvis man går til svømning i Frederikssund by. En del af behovet kan måske afhjælpes ved at udvide svømmehalskapaciteten i Frederikssund. Omvendt kunne befolkningen i Hornsherred måske også tilgodeses ved anlæggelse af en svømmehal i Skibby eller i Kirke Hyllinge i fællesskab med Lejre kommune eller i et partnerskab med private aktører som vil lægge et badeland i forbindelse med sommerhusområdene i den vestlige del af Hornsherred. 7.3 Multi-haller og lokale anlæg Hos interessenterne er der (jf. Figur 4) enighed om, at det er en dårlig idé at lukke lokale og decentrale idrætsfaciliteter for de mest almindelige idrætsgrene, da det ville gå ud over børn, unge og æl- 105

28 dres idrætsdeltagelse samt hæmme de lokale fællesskaber, hvor faciliteterne fungerer som forsam- lingshuse : Det er vigtigt at bevare de nære idrætsfaciliteter i de små landsbysamfund for de er både fysisk og mentalt altafgørende for folkesundheden. Det er vigtigt med mange - også små - idrætsfaciliteter; der er ikke kun brug for store centre. Omvendt er der flere interessenter, der netop taler for en samling af mange faciliteter i en form for idrætspark eller -center : God idé at bygge en ny multihal på Kalvøen og samle faciliteterne. Der er behov for faciliteter, hvor man ikke går til én bestemt disciplin, men hvor man kan komme og være aktiv inden for flere forskellige discipliner, evt. hele familien samlet. Man burde samle idrætsfaciliteterne i et center, hvor mange kan dyrke forskellige idrætter, eller i de mindste burde man samle beslægtede idrætsformer som f.eks. boksning, brydning og andre kampsporter. En stor kommune som Frederikssund burde dels have større/bedre anlæg end de nuværende - ligesom der burde anlægges specialanlæg til specielle sportsgrene - hvilket også ville kunne være en del af løsningen på de manglende haltider. Den fremtidige fordeling af idrætsfaciliteter i kommunen kan således blive en balancegang mellem Den største driftsfordel vil uden tvivl være at samle den forenede idræt i store lokale idrætscentre, med flest mulige forskellige idræts og sociale foreninger under samme tag, det vil udvikle en betydelig større samhørighed samt integrere en tværidræts præ- get indstilling, hvor man ikke er sig selv nok. Model i Slangerup må gerne danne rammen for resten af Frederikssund kommune. behovet for nærhed til den lokale idrætsfacilitet og kravet om større og samtidig mere specialiserede idrætsanlæg, der både tilgodeser de mest almindelige idrætsgrene og de mindre og mere specielle idrætsgrene Nye banetyper til fodbold En stor del af interessenterne som deltog i spørgeskemaundersøgelsen har tilknytning til fodbold, og der er derfor også en lang række ønsker og forslag til faciliteter til denne idræt: 25 Hvoraf flere dog er ved at få fodfæste som alvorlige konkurrenter til de etablerede idrætsgrene. Det gælder f.eks. rul- og leskøjteløb, cykling fitness. 106

29 Der er et kæmpe behov for etablering af en kunststofbane til fodbold i Frederikssund. Udvikling af spillere, både bredde og elite, står mere eller mindre stille i vinterhalvå- pga. de ringe faciliteter omkring FIK og ORI fodboldklubber. ret Første ønske er, at Skibby Idræts Klub får anlagt en kunststofbane med lys, det ville løse hele vores opstartsproblematik. Dernæst ville det afhjælpe vores generelle pladsproblem, når alle hold har startet sæsonen op, hvor de mindste hold ville kunne benytte banen "året" rundt efter behov. Anlæg kunststofbaner til fodbold (disse kan antageligt også bruges til håndbold og tennis om sommeren). Forslagene til de alternative fodboldbaner er også meget idérige: Der kan også investeres i såkaldte "udendørs" haller i de 4 store byer i kommunen, så fodbolden i stedet for at bruge de normale haller, kunne nøjes med at få indendørs tid i disse udendørs haller, der kan benyttes det meste af året. Det er ikke kun fodbolden, der kunne få glæde af disse haller. Gamle lagerhaller kan konverteres til fodboldbaner o.l. med kunststofunderlag. Dette koncept anvendes i høj grad i udlandet, især indenfor fodbold, hvor gamle haller konverteres til 5 mod 5 fodboldhaller Tænk anderledes. Frigør plads. Anlæg overdækket bane med kunststofgræs eller kunststofunderlag i nærheden af Frederikssund hallen eller FIK idrætsanlægget. Ej omklædningsfaciliteter. Billig løsning. Dette frigør plads til eks. fodbold og andre sportsgrene således at træning også kan afvikles selvom det regner kraftigt eller sner. Anlæg FIFA street fodboldbaner (minikunststofbaner) rundt omkring i byerne. FIFA og DBU giver tilskud. Derfor er det billigt. Disse frit tilgængelige minibaner, som kan bygges i forlængelse af eksisterende legepladser eller andre områder (eks. "Bløden" i Frederikssund by) er ideelle for at give børnene mulighed for at dyrke sport i fritiden. Anlæggelse af kunststofbaner til fodbold er, som før nævnt i analysen, en bekostelig affære. Men som indlæggene antyder, er der mange forskellige løsninger, som måske ligefrem kan kombineres indbyrdes, og at det ikke nødvendigvis kun er fodbolden, som vil drage nytte af kunststofbanerne. 7.5 Idéer og forslag Endelig kommer interessenterne med idéer og forslag til nye facilitetstyper og de fremtidige rammer for organisering af faciliteterne. Mange af idéerne udspringer af konkrete problemstillinger eller behov. Det drejer sig f.eks. om de kommunale støttemuligheder i forhold til de forskellige foreninger og faciliteternes ejer-status: Der bør være en udligning i forholdet mellem idrætsklubber med egne anlæg og andre med anlæg ejet af kommunen, således at klubber med eget anlæg kan få støtte til 107

De fejlagtige oplysninger omhandler to faciliteter på henholdsvis Kregme Skole og Frederiksværk Gymnasium og HF.

De fejlagtige oplysninger omhandler to faciliteter på henholdsvis Kregme Skole og Frederiksværk Gymnasium og HF. Vedrørende analysen Idrætsfaciliteter i Halsnæs Kommune Efter udgivelse af hovedrapport og afslutningsnotat er Halsnæs Kommune blevet opmærksomme på fejl i oplysninger vedrørende almindelige haller og

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

BETYDNINGEN AV DOKUMENTATION I ANLEGGSUTVIKLINGEN

BETYDNINGEN AV DOKUMENTATION I ANLEGGSUTVIKLINGEN Peter Forsberg Analytiker e: peter.forsberg@idan.dk BETYDNINGEN AV DOKUMENTATION I ANLEGGSUTVIKLINGEN? Oplæg på Anleggskonferanse i Hordaland d. 25. februar 2016 DISPOSITION FOR OPLÆGGET Ultrakort om Idrættens

Læs mere

Foreningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling

Foreningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Foreningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling Henrik H. Brandt, DGI-huset, Vejle, den 29. september 2012 1 I behøver ikke udvikle

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen

Læs mere

Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk

Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Maja Pilgaard Mobil: 29 21 70 36 E-mail: maja.pilgaard@idan.dk Idræt og livsfaser 24. februar 2009 Mange voksne og rigtig mange børn dyrker sport eller motion regelmæssigt Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

15. SJØLUND & HEJLS 3.15. Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet 2009-2021. Skoledistrikt: Sjølund-Hejls Skole

15. SJØLUND & HEJLS 3.15. Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet 2009-2021. Skoledistrikt: Sjølund-Hejls Skole Kolding Kommune 15. SJØLUND & HEJLS Skoledistrikt: Sjølund-Hejls Skole Sjølund og Hejls ligger som to selvstændige bysamfund ca. 8 og 10 kilometer nordøst for Christiansfeld. Tidligere var der en skole

Læs mere

Fritidspolitik Langeland Kommune

Fritidspolitik Langeland Kommune Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland

Læs mere

Udvikling af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune. Facilitetsanalyse med brugerinddragelse

Udvikling af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune. Facilitetsanalyse med brugerinddragelse Udvikling af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune Facilitetsanalyse med brugerinddragelse Mandag d. 27. maj 2013 Charlotte Hvid Projektleder Ole Brændgaard Forenings- og kommunekonsulent Det moderne idrætsbillede.

Læs mere

DANSKERNES FITNESSVANER 2016

DANSKERNES FITNESSVANER 2016 Vejen Konference 24. maj 2016 Maja Pilgaard Foto: xxx DANSKERNES FITNESSVANER 2016 PRIVATE AKTØRER HALER IND PÅ FORENINGSIDRÆTTEN: 10 9 8 Forening 2016 7 6 5 Privat 2016 Selvorg 2016 4 3 2 Forening 2011

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1 Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Overblik: Idrætsdeltagelse 1964-2007 % 1964 1998 2007 Region Hovedstaden 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7-9 10-12 13-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 + Flere dyrker idræt også i forening Privat

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit

Læs mere

Børn & Unge. Forslag nummer et: Kommunen vil tilbyde alle børn, der går i skolefritidsordning en times idræt hver dag.

Børn & Unge. Forslag nummer et: Kommunen vil tilbyde alle børn, der går i skolefritidsordning en times idræt hver dag. Børn & Unge Forslag nummer et: Kommunen vil tilbyde alle børn, der går i skolefritidsordning en times idræt hver dag. Børn leger, de leger inde og ude, sammen og alene. Gennem leg og bevægelse får de en

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEOPLYSNING I TAL Kommunerne og foreningslivet OPLÆGGETS TEMAER Sammensætningen

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere 11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne

Læs mere

Friture eller ture i det fri?

Friture eller ture i det fri? Workshop om friluftsstrategi Silkeborg Kommune 11. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Friture eller ture i det fri? Input til fremtidens friluftsstrategi i Silkeborg Kommune FOLKEOPLYSNING

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Fællesrådet for dagtilbud

Fællesrådet for dagtilbud FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Retningslinjer for udlån af lokaler og udendørsanlæg i Fritid og Eliteidræt samt Odense Idrætspark.

Retningslinjer for udlån af lokaler og udendørsanlæg i Fritid og Eliteidræt samt Odense Idrætspark. By- og Kulturforvaltningen Retningslinjer for udlån af lokaler og udendørsanlæg i Fritid og Eliteidræt samt Odense Idrætspark. Indholdsfortegnelse Følgende lokaler udlånes af Fritid og Eliteidræt... 2

Læs mere

Cup 2016. Indefodboldstævne i. Sport & Kulturcenter Brovst (Brovst hallen) & ØAH hallen

Cup 2016. Indefodboldstævne i. Sport & Kulturcenter Brovst (Brovst hallen) & ØAH hallen Cup 2016 Stævneprogram Indefodboldstævne i Sport & Kulturcenter Brovst (Brovst hallen) & ØAH hallen 19. 21. februar 2016 Velkommen Til Sparekassen Vendsyssel Cup 2016 for 8. år i træk. Det er en stor fornøjelse,

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til

Læs mere

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL MATCHFIXING. Jonas Hjortdal og Michael Fester

DANSKERNES HOLDNING TIL MATCHFIXING. Jonas Hjortdal og Michael Fester DANSKERNES HOLDNING TIL MATCHFIXING Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016 Titel Danskernes holdning til Matchfixing Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave 1. udgave, Brøndby,

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012 Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune 5. oktober 2012 Indhold Overordnet tilfredshed 4 Borgerbetjeningen 12 Den digitale kommune 15 Mulighederne for at udføre frivilligt arbejde 21 Skoler, dagtilbud

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 5 Indhold Udarbejdelse af materialet Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby trivsel i verdensklasse FORÅR 2016 VIA University College 3 Skejby Trivsel i verdensklasse Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed og trivsel

Læs mere

Alle skal gerne trække i samme retning

Alle skal gerne trække i samme retning Alle skal gerne trække i samme retning - en stor forening som vores, er fyldt af mennesker og heldigvis med hvert deres høje engagement. Med hvad får man i BV og hvad kan man forvente at få i BV? et godt

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Til eleverne på Formatskolen

Til eleverne på Formatskolen Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire

Læs mere