Møder, arrangementer og ture Side 20 Efterlysning Side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møder, arrangementer og ture Side 20 Efterlysning Side 20"

Transkript

1 Nr. 24 Efterår 2006 Fra lyspindenes og tællepraasenes tid II Side 4 Fortsættelse af Johannes Bech s erindringer Skøde og pantevæsen tinglysning/tinglæsning Side 9 Lidt hjælp til slægtsforskere Frost i skolestuen i Sevel Side 11 For mange år siden kom Sevel på danmarkskortet på grund af kulden Niels Laussen Baastrups Liv og Levnet Side 13 Da Niels omkring ikke ville være soldat, gik det helt galt for ham Et terningspil om døden Side 16 Kjøbenhavn, October 1777 Tirsdag den 2. October blev den allernaadigst formildede Dom over de 3 for falske Bancosedlers forfærdigelse dømte Personer, Schmidt, Børgesen og Lassegaard, på Retterstedet uden for Oester Port ved Kjøbenhavn fuldbyrdet. Efter denne Dom maatte de kaste Terninger, hvem af dem, der skulde miste Livet. Schmidt kastede først 9 Øjne, Børgesen ligeledes 9 og tilsidst Lassegaard 10. De 2 første maatte altsaa kaste anden Gang, da Schmidt fik 8 og Børgesen 9 Øjne. Derpaa blev Schmidt henrettet med Sværdet, og de 2 andre paa Livstid indsatte i Rapshuset. Møder, arrangementer og ture Side 20 Efterlysning Side 20 Vinjes Torv 1, 7830 Vinderup. Tlf: Hjemmeside: Åben: Mandag Onsdag Fredag Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

2 Bestyrelsen Formand Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf og Næstformand Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Kasserer Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Sekretær Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel Tlf Karen Nielsen, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Faste udvalg Arkivudvalg Fmd. Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Mødeudvalg Fmd. Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing Tlf Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel Karen Nielsen, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Daglig leder Bodil Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf Udgives af Vinderup Egnshistoriske Forening,Vinjes Torv 1, Tlf Redaktør: Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4 Tlf Alle bidrag til bladet sendes til ovennævnte eller Arkivet. Tryk: Ellgaard Tryk, Langgade 35, Hogager Tlf Oplag: 300 stk. Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

3 Til medlemmerne Så er den varmeste del af sommeren - og dermed for de fleste sommerferien - overstået, og vi skal igen til at tænke på Arkivets drift. Generalforsamlingen På generalforsamlingen i marts måned ønskede Daniel at udtræde af bestyrelsen og i hans sted blev Boye Bruhn valgt. Boye har i mange år været præst i Estvad-Rønbjerg Sogn, men har valgt at nyde sit otium i Sevel. Vi byder Boye velkommen og håber, at han må finde sig tilrette i vor midte. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, som det fremgår af oversigten på modstående side. En stor tak til Daniel for hans mangeårige indsats i foreningen. Udstilling 2006 I foråret indviede vi vor udstilling om tørvefabrikationen her på egnen; den var kommet i stand med velvillig økonomisk bistand fra kommunen og ikke mindst en ihærdig indsats fra personale og bestyrelse. Udstillingen vil blive stående resten af året, derefter vil den blive udskiftet med en ny udstilling. I den forbindelse vil en mindre del af den sammen med udstillinger fra mange andre arkiver blive vist ved Historisk Samfund for Ringkøbing Amt s 100 års jubilæum d. 25. marts 2007 på Skærum Mølle. Udstilling 2007 Vi har besluttet, at den næste udstilling skal handle om smede og smedehåndværket. Der har gennem hele historien stået en særlig glans omkring smeden; han var en særdeles vigtig person i samfundet, som ofte blev tillagt særlige evner; lidt i retning af en klog mand. Vi kender selvfølgelig til mange smede rundt i vore sogne, men garanteret ikke alle til alle tider. Derfor vil vi i forbindelse med udstillingen gerne efterlyse oplysninger om smede og i særdeleshed billeder med forbindelse til smede. Også mindre værktøjer har interesse, men helst ikke for mange ambolte. Nyt på hjemmesiden I den kommende tid vil nogle af Johannes Bechs skrifter blive bragt på hjemmesiden under Diverse artikler. Ligeledes er STUBBER KLOSTERS HISTORIE af pastor Villads Christensen fra Hardsyssel Årbog 1911 ved at være klar til hjemmesiden. Kurt Guldbæk Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

4 FRA LYSPINDENES OG TÆLLEPRAASENES TID Fra BERLINGSKE SØNDAGS MAGASIN sommeren del Saa fortalte Far om Eksercitsen paa Torvet under Kongebesøget. Han fortalte saa malende om alle de tykmavede Borgere med deres høje Chakoer paa Hovedet og deres for snævre Bukser, der ofte maatte knappes ved Hjælp af Stropper, at alle vi Unger lo himmelhøjt. Borgerne løb rundt i det, saa Majoren der kommanderede dem, en tyk, gammel Købmand, blev helt fortvivlet og raabte og skældte ud. Da blev de saa forvildede, at de trods Majorens: Højre - og venstre om! vendte sig hver sin Vej, nogle med Front mod Kongen og Majoren, medens andre igen vendte Ansigterne imod hinanden inde i Geledderne. Da brølede Majoren: Alle Mand R... mod Raadhuset da for Satan! Og Kongen, der ellers var striks nok, naar det gjaldt Eksercitsen, lo, saa han havde Taarer i Øjnene: Ha! Haa! Haa! og saa raabte han: Det er godt, lille Børn! Det er godt! - - Men henne fra Gyngestolen lød det: Christian da - at du bruger saadanne Udtryk, naar du fortæller for Børnene. Men naar Far fortalte om den Morgen, da alle Børnene fra Skolen i Thisted skulde ud paa Galgebakken og se, hvordan en Dreng blev pisket og brændemærket med et T. B. (Tyvs Brøde) i Panden, fordi han havde stjaalet, og kom dertil, hvordan Drengen brølede, da det gloende Jern hvislede paa hans Pande, da følte jeg Forbitrelse mod Far - og alle Mennesker. SÆRLIG interessant var det, naar Far nu og da omtalte nogle af sine mange ejendommelige Ansøgninger. Fra hele Egnen kom folk til ham for at bede ham om at skrive for sig. Jeg vil bemærke, at denne min Fars juridiske Virksomhed indenlunde tenderede det, man forstaar ved Lommeprokurator eller Vinkelskriver, fordi min Far aldrig modtog nogen Betaling, kun i eet Tilfælde ved jeg, at en Klient aarligt bragte en Kurv Tyttebær, som han selv havde plukket, og i et andet, der havde kostet min Far Maaneders Arbejde, kom to Søskende med et Bordtæppe. Her er et Par prøver paa min Fars Ansøgninger: Jeg Undertegnede ansøger herved allerunderdanigst min Konge om at skænke mig penge til en halv Hest, desformedelst at min brune Hoppe, som Tyskerne laante, da de drog nør paa, er død i Krigen, men da jeg kun havde den samme Hest og er fattig, er det, om Deres Majestæt allernaadigst vil staa halv Skade, for den halve Hest vil jeg villigt ofre paa Fædrelandets Alter, men den hele bliver mit Fordærv - og jeg har mange uforsørgede Børn. Allerunder-danigst (Navnet). Manden fik to Hundrede Rigsdaler til en hel Hest. En anden Ansøgning begynder saaledes: Jeg Undertegnede ansøger herved Deres Majestæt om allernaadigst at tage tilbage det Dannebrogskors, som Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

5 Deres Majestæt skænkede mig for Tapperhed i Krigen, for ellers maa det følge mig i Fattighuset. Men saadan skal det ikke vanæres, og min Kone er død, men jeg kan ikke selv sy og har kun en laset Frakke at fæste det paa - men da det har været det dyrebareste, jeg ejede, og mit Livs Stolthed, ansøger jeg nu Deres Majestæt om at tage det i Forvaring. Allerunderdanigst (Navnet). Svaret blev, at Manden hvert Aar fik udbetalt hundrede Rigsdaler til en ny Frakke, hvilket Beløb dengang var stort nok til, at han kunde leve og leve godt af det og saaledes undgaa Fattighuset. MIN Far sagde til mig, da jeg som trettenaarig kom hjemmefra for at undervise mindre Børn: Hvis du, min Dreng, naar du bliver voksen bliver anmodet om at skrive Ansøgninger, og det bliver du nok, for den Evne ligger i Slægten (dengang stiledes Ansøgninger og Bønskrifter endnu ofte direkte til Kongen), saa begynd altid lidt ejendommeligt - og slut af med en humoristisk Forklaring, for Kongen læser alligevel ikke selv de kedelige Ansøgninger, hans Sekretær læser de første Linier, og hvis disse fanger ham, læser han ogsaa de sidste, og saa bliver Ansøgningen forelagt Kongen. Det kan maaske her være paa sin Plads at bemærke, at min Far vel havde humoristisk Sans, men var en alvorlig Mand, der ogsaa havde med saare alvorlige Sager at gøre. En Enke i Nabosognet havde saaledes afstaaet sin Gaard til sin Datter og Svigersøn og uden nogen som helst skriftlig Aftægtskontrakt overdraget disse Skødet. Da hendes Datter kort efter døde, giftede Svigersønnen sig igen med en haardhjertet Kvinde, men alt gik dog saa nogenlunde, indtil ogsaa Svigersønnen døde, og den fremmede Kvinde giftede sig igen med en daarlig Karl fra en anden Egn. Nu blev Enken naadeløst jaget ud af Huset, hvorfor den gamle Kvinde henvendte sig til Prokurator Brask i Holstebro, der forklarede hende, at her hjemlede Loven ingen Hjælp - dog vilde han give hende det Raad at henvende sig til Lærer Bech i Ryde - og virkelig, min Far hjalp hende. Hvorledes han ved Møder og ved at samle Underskrifter, indtil Parret, der havde overtaget Enkens velbesatte lille Gaard, frivilligt udbetalte hende en Sum Penge, bliver for langt at fortælle. Men jeg ved bestemt, at min Far ikke vilde modtage en Skilling af den gamle, taknemlige Kvinde. Min første Ansøgning var alligevel min bedste, sagde Far. Hvilken Ansøgning var den første? spurgte jeg. Det skal jeg sige dig, lød Svaret. Det var den, jeg skrev til gamle Frederik den Sjette, da jeg sad ved Katederet i Thisted Borgerskole for den blev baade læst og bevilget, inden Blækket endnu var rigtig tørt. Jeg har nu fortalt om min Fars Virksomhed som Lærer og om hans Evner som Jurist. Men jeg har endnu tilbage at fortælle lidt om hans Kamp for bedre hygiejniske Forhold paa denne afsides liggende Egn. Siden jeg første Gang hørte Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

6 I Ryde, hvor Johs. Bech havde sit barndomshjem, ligger den gamle Herregaard Rydhave. Johs. Bech fortæller om Herregaardens Ejer paa det tidspunkt, Grev Raben, kaldet den gale Greve paa grund af sine originale paafund. Ordene: Hvad du evner, kast af paa de nærmeste Krav, har jeg altid sat dem i Forbindelse med min Far, thi han var et Hjemmemenneske, der aldrig blandede sig i Politik, skønt han ikke skjulte, at han var Højremand og viste en barnlig Glæde, da Kongen gav ham et Hæderstegn.... Det var altsaa Sundhedstilstanden. Stuehusene var lave, og af de smaa Vinduer var der højst et Par, der kunde lukkes op, de andre var sømmet fast for at spare Hængsler. Over Alkovesengene med Skydedøre for og Halm i Bunden var der anbragt Hylder, hvor Mælken havde sin Plads om Vinteren. Hvad en saadan Mælk indsugede af al Slags Støv, Baciller og Soveduft, kan enhver tænke, og dens Smag var det, man kalder ram. Jeppe Aakjær har fortalt indgaaende og djærvt om disse Forhold i Bogen om sin Bette Tid og om, hvorledes der var Hugorme i Bunden af Sengehalmen, og hvorledes Lus og Fnat var stadige Plager i hans Barndomshjem. Jeg siger djærvt, fordi enkelte Bønder fra i Dag ikke lider, at man fremdrager disse Forhold fra en saa relativt nær Tid - andre siger simpelthen: Det er overdrevet Snak - men der var kun to Mil mellem Aakjærs og mit Barndomshjem, og jeg maa holde med ham, thi svært var det, selv for de mest renlige, for Skolerne var dengang en slem Smittekilde, saa min Far havde en haard Kamp. En lille sandfærdig Beretning kan bedst illustrere, hvorledes man opfattede Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

7 disse nymodens Kunster. I Ryde laa den gamle Herregaard Rydhave, der tidligere havde ejet næsten hele Sognets Jord, for hvis Brugsret Bønderne i Aarhundreder havde maattet gøre Hovarbejde. Med Taarn og Tinder pegende mod Himmelen og Hundehullet med sin Træhest dybt i Jorden laa det der som en Verden for sig selv. Slottet ejedes af Grev Raben, der tillige ejede Aalholm Slot paa Lolland. Bønderne kaldte ham paa Grund at hans mange originale Paafund for den gale Greve, skønt han saavist var klog nok og tillige en god Mand. Ryde Sogn havde paa den Tid kun een Maler, thi meget Træ forblev umalet. Da Greven engang rejste til Aalholm, gav han Ordre til at lade foretage nogle mindre Reparationer i sit Fravær, disse mente han, at Thomas Maler nok kunde klare, skønt der ellers kun kom Købstads-Haandværkere til Slottet. Da Thomas kort efter satte Tapet op i mit Hjem, fandt følgende Samtale Sted mellem ham og min Far: Thomas: Ja-a, Bech, nu ved A da, at det har sin Rigtighed, at Greven er tovlig. Far: Hvorledes har du opdaget det, Thomas? Thomas: Jo-o, for A var jo deroppe ( deroppe betød, som alle vidste, Slottet). Aa, Bech, for en Pragt - Tæpper og Lysekroner og Forgyldninger - og alt det, som opfindes og nævnes kan. Men saa faldt det mig ind, at et Menneske, der ejede alt det, maatte jo være stopfuld af Penge. Men saa kom A til at tænke paa: Hvor mon nu Greven gemmer alle sine Penge - og saa gik A i een Under fra den ene Sal ind i den anden, og ligesom A gik, kom A til en bette. Dør - det maa være Grevens Skatkammer, tænkte A saa, og A ta'r jo i Døren - og den gaar op - og rigtig! Der staar den skønnest' Mahogniskrin! - Der har vi Grevens Pengeskrin, tænkte A - men A blev saa sær ved det, Bech - for hvis der nu ikke var laaset og A skulde fald' i Fristelse. For det ved De jo da, Bech, A har altid været et ærligt Menneske. Far: Ja, bevares Thomas - det har jeg aldrig tvivlet om Thomas: Men hvis der nu ikke er laaset, tænkt' A, saa vil A se Guldet, nu A er kommet det saa nær - og saa lister jeg jo hen til Skrinet og ta'r i Laaget og kikker ned - - A venter jo at se det pure Guld - men, Bech, ved De saa, hvad det var? Far (der lod, som om han var meget spændt): Nej, Thomas Thomas: Næ, det kan De heller ikke tænke Dem, Bech - for det var ikke det pure Guld, men det pure M...! - Men se, da forstod A, te Greven er tovlig, for det ved da enhver, at ingen klog Menneske vil gemme paa den Slaw' i en Mahogni Skrin. Det maa her bemærkes, at Thomas Malers Opfattelse ingenlunde var en Undtagelse. MEDENS jeg skriver om Rydhave, vil jeg fortælle, at jeg derfra har nogle af mine skønneste Barndomsminder, idet Egnen, siden Greven var blevet Ejer af Rydhave, havde een Festdag mere, kaldet Grevens Redningsdag. Anledningen var, at Greven paa den Dag var blevet reddet fra den visse Død, da han styrtede ned i Maskinrummet paa en Damper. Den Dag var alle, store og smaa, fattige og rige, vel- Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

8 komne til Hest paa Rydhave. Mads Kusk hentede da Mor og alle vi unger i Kareten - min Far vilde altid helst gaa. Greven havde en Selskabsdame, der hed Frøken Schønheiter, og hun igen en Selskabsdame, der hed Frøken Bruun, som var min Gudmoder, dette som en liden Forklaring paa Forbindelsen mellem Slottet og mit Hjem. Grevens Redningsdag maa have været i Højsommeren, for jeg husker, at Ribsene og Solbærrene var modne, og at Børnene maatte spise, saa meget de vilde. Der var dækket baade ude og inde, til Herskaberne oppe paa Slottet, hvor baade Herredsfoged og Amtmand var til stede, og i Borggaarden og mange af Parkens Lysthuse til Bønder og Haandværkere - selv Tiggerne havde deres Bord. Mængder af Sul og Steg blev fortæret. Greven gik selv rundt og opmuntrede Folk: Æd og drik, Folkens! Dog har hans Tale sikkert været formet anderledes oppe paa Slottet. Jeg har Barndomsbillede af Johs. Bech. været fire eller fem Aar, det Aar jeg fulgte efter Greven og spurgte ham: Er du den gale Greve. Greven: Hvem kalder mig saadan? Det gør vi allesammcn, oplyste jeg. Hvorfor gør I det? Fordi du laver saa mange tossede Ting. Haa-haa! lo Greven, der nu havde taget mig ved Haanden og trak af med mig. Hvad siger Folk saa mere? Jo, Mads Kusk siger, at han driller dig saa tit- og saa gi'r du ham en vældig Ørefigen - men saa bagefter en Femdalerseddel - og saadan sparer han sammen til en Gaard. Haa-haa - siger han det, den Slyngel, saa skal han da osse faa Fanden at se.... I det samme kom der nogen... Her har du en Skilling - og skrub saa af, Hørtop. Greven gav mig en Specie, klappede mig paa Hovedet og saa saa venligt paa mig, at jeg kom til at elske den gale Greve. Greven er god nok, sagde min Far senere. Han er bare anderledes end alle andre. JOHANNES BECH Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

9 Skøde- og pantevæsen - tinglysning/tinglæsning Skøde- og pantebreve blev oprindeligt tinglæst, d.v.s. oplæst på herreds- eller landstinget, hvorved ejendomsoverdragelsen eller pantsætningen blev offentliggjort. Efterhånden opstod der behov for, at der hos retten forblev et skriftligt vidnesbyrd om tinglæsningen. Tinglysning kommer af ordet lyse = bekendtgøre (jfr. lysning til ægteskab), men bruges i talen om ældre tid ofte i flæng med ordet ting læsning. I nutidens retssprog - siden anvendes ordet tinglysning om retshandlingen med skøder og pantebreve. Da brugen af tingbøger var blevet påbudt i 1551, blev uddrag af skøder og pantebreve som regel indført heri. I nogle købstæder indførtes allerede i årene særskilte skøde- og pantebøger (dog ingen jyske - de ældste bevarede jyske skøde- og pantebøger er fra Ribe og starter i 1643). Ved forordning 1632 påbødes skøde- og pantebøger ved herreds- og landsting, og i 1682 udvidedes påbuddet til købstæderne. Danske Lov 1683 indskærpede i påbuddet. Det er vel ved indførelsen af særskilte protokoller, at man er gået over til en fuldstændig og ordret afskrift af skøderne og pantebrevene, i stedet for som oprindelig et uddrag; men den fuldstændige og ordrette afskrift påbydes for første gang udtrykkelig i Danske Lov. Ved mange by- og herredsting indførtes skøde- og pantebøger imidlertid først efter endnu en indskærpelse af påbuddet herom ved forordning af 7. febr. 1738, hvorefter det påhvilede retsskriveren at føre protokollerne. Ved samme lejlighed påbødes førelsen af alfabetiske navneregistre over kreditorer og debitorer. Da størstedelen af jordejendommene på landet i 1700-årene tilhørte godsejerne, hvis værneting var landstingene, så foregik tinglysning af de fleste skøder og pantebreve - ikke kun på hovedgårde, men også på de dem tilhørende fæstegårde m.v., når de blev handlet eller pantsat enkeltvis - ved landstingene; i Nørrejylland Viborg landsting. Ved landstingene førtes fra 1738 hovedgårdsregistre, og der er desuden fortrinlige navneregistre til landstingets skøde- og panteprotokoller. Landstingene blev ophævet 1805 og erstattet af landsoverretter - men al tinglysning blev fra 1805 henlagt til underretterne (by-, birke- og herredsting). I byerne, hvor ejendommene ret tidligt blev nummereret i forbindelse med indførelsen af brandforsikring, indrettede man realregistre til skøde- og pantebøgerne: i København f.eks. i 1759, i de fleste købstæder omkr. eller kort før På landet fik man først med matriklen 1844 faste numre på ejendommene, og fra 1845 findes også for landdistrikterne realregistre, indrettet efter sogn, ejerlav og matrikelnumre. Matrikelnumrene fra 1844 anvendes endnu - ved udstykning er de enkelte grunde indenfor det oprindelige matrikelnummer kendetegnet ved bogstaver eller litra, f.eks. matr. nr. 7a eller matr. nr. 13cv. I byerne er nummersystemet derimod blevet ændret: de fleste steder bruges nu en nummerering der blev indført i henhold til lov af 1863 i den nærmeste snes år derefter. Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

10 Vil man undersøge skøder og pantebreve vedr. en bestemt ejendom, må man derfor kende dens sogn, ejerlav og matrikelnummer (kan enten oplyses af nuværende ejer eller af kommunens tekniske forvaltning/stadsarkitekten ell. ingeniøren). Dernæst bestiller man på landsarkivet realregisteret for pågældende sogn/ejerlav, finder ejendommens blad, og får der en oversigt over alle handeler, pantehæftelser og servitutter siden sommetider også nogle ældre, da de skøder og pantebreve, der var gældende i 1845, blev indført ved realregistrenes oprettelse. Samtidig giver realregisteret henvisning til nummer på og folio i den skøde- og panteprotokol, hvori der findes en ordret afskrift af skødet eller pantebrevet. Protokollernes numre svarer ikke (altid) til landsarkivets bestillingsnumre - men en omsætningsnøgle findes i registraturen over skøde- og pantearkivalier på landsarkivets læsesal. Systemet med indbundne skøde- og pantebøger og tilhørende realregistre hørte op med udgangen af marts 1927 (en del realregistre er dog ført ájour i lang tid derefter, nogle til op i 1960'erne) - i stedet for realregistrene fik man en tingbog på løsblade, og skøder og pantebreve arkiveredes løst i aktskabe på dommerkontoret i form af maskinskrevne gennemslag. Samtidig gik man over til at bekendtgøre tinglysninger i Tingbladet, der udkommer som tillæg til Statstidende. De fleste dommerkontorer har afleveret alt det gamle materiale op til 1927 til landsarkiverne - og der sker desuden løbende aflevering af udskrevne tingbogsblade og af aflyste skødegenparter - de aflyste pantebrevsgenparter kasseres derimod af dommerkontorerne. Uanset om materialet er afleveret til et landsarkiv eller stadig ligger på et dommerkontor, er det imidlertid tilgængeligt uden tidsfrist - jfr. indledningen: hele formålet med tinglysningen er offentlig bekendtgørelse af ejendomsoverdragelser og pantsættelser. Foruden skøder og pantebreve på huse og jord kan der i skøde- og panteproto kollerne findes dokumenter vedr. løsøre - typisk skibe - men sådanne genstande kan selvfølgelig ikke findes i realregistret, men må opledes i selve skøde- og panteprotokollen. Også andre arter af dokumenter er blevet tinglyst, f.eks. aftægtskontrakter (der teknisk set er en slags pantebreve, fordi aftægtsnyderen fik pantesikkerhed i aftægtsyderens gård) og tinglyste skifteretsattester som adkomst til fast ejendom (f.eks. for en enke på hendes afdøde mands gård). Både aftægtskontrakter og skifteretsattester kan findes i realregisteret under bladet for den ejendom, de vedrører. Litteratur: H. Hjelholt, Købstædernes Skøde- og Panteprotokoller Fortid og Nutid bd. 6, , s Håndbog for danske Lokalhistorikere, s Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

11 FROST I SKOLESTUEN I SEVEL Der var frost i skolestuen i Sevel for omkring et halvt hundrede år siden - i hvert fald om natten. Det resulterede i et par morsomme tegninger i to landsdækkende aviser samt omtale i flere andre. Forhistorien var følgende: En kold vintermorgen var skolens daværende førstelærer, A. Richard Andersen, gået ind i skolestuen i den gamle skole for at tænde op i kakkelovnen. Det var nemlig lærerens opgave, - det var før der var skolepedeller og centralvarme! Lærer Andersen konstaterede da, at det frøs 7 grader i skolestuen, og at blækket var frosset i blækhusene (det var også, før kuglepennen blev opfundet). Lærer Andersen var meddeler til Holstebro Dagblad, og da han samme morgen snakkede med en journalist på avisen, fortalte han, hvor koldt det var. Det resulterede i en notits i avisen: "Hurrah - for kulden. Skolebørnene i Sevel er glade for frosten. Når de møder om morgenen, er blækhuset frosset, og først op ad formiddagen kan de komme til at skrive". Den historie var der som nævnt flere aviser, der fik fat i. Daniel Ubarmhjertigt Reglement I Skolestuen i Sevel ved Holstebro frøs det forleden 7 Grader. -Hr. Lærer, jeg trænger til at få varmet ørerne. -Vist saa, min Dreng, jeg trænger ogsaa til at varme Fingrene, men det ved du jo godt, jeg ikke maa! Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

12 I Sevel Skole ved Holstebro foregaar undervisningen med 7 graders frost i skolestuen og is paa blækhusene. Paa trods af flere graders frost i Sevel skolestue, saa bliver børn paa deres post. Dem skal det ikke kue, at der er snefog eller træk og is paa deres skoleblæk. At jyden han er stærkt og sej, kan disse børn bevise, for aldrig tager de paa vej, og fliden maa man prise. De er et meget dygtigt hold, for de kan holde hjernen kold. I sivsko ryster de som siv, og deres hænder bæver, skønt frikvarterets tidsfordriv er varme øretæver. Giv tid, giv tid, de nynner glad og spiser frossen skolemad. Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

13 Niels Laussen Baastrups Liv og Levnet Den slidte forside af levnedsbeskrivelsen I vore gemmer har vi fundet denne gamle levnedsbeskrivelse. Forfatteren er Niels Laussen Baastrup, der er født i Nautrup i Hvornår det udkom, vides ikke præcist, men da bogtrykkeren, G. P. A. Lund, startede sin virksomhed i Holstebro i 1851, må skriftet nødvendigvis være senere. Bogtrykkeren havde i forvejen erfaring med den slags skrifter, noget af det første han udgav, var et skrift af Maarbjerg fra Sahl. Jeg har redigeret i teksten med nye afsnit på passende steder. I den oprindelige tekst er næsten alt skrevet ud i ét. Afskriften er foretaget af Karen Nielsen. KG Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

14 Niels Laussen Baastrup er født i Nautrup Bye, Sevel Sogn, Ringkjøbing Amt, Ginding Herred ved Holstebro, Aaret 1799 den 8de Juli. En uægte Søn af Moderen Anne Marie Olsen og udlagt Barnefader Laust Nielsen i S.gaard i Handberg. Min Moder blev gift Aaret 1804 med Jens Nielsen Baastrup og fik min Bedstefaders Gaard, hvor jeg er født. Der blev de ikke længere end til 1806, da han byttede Huus med Esper Olsen og kom til Ugelstruphuus i Ryde Sogn hvor de bleve til min Stedfaders Død Min Moder var Enke i tre Aar, saa giftede hun sig med Enkemand Jeppe Nielsen Tuusholdt i Hesselaahuus, i Borberg Sogn, hvor min Moder forblev til sin Død Niels Laussen var hos sine Forældre til sit 10de Aar, da kom jeg ud at tjene. Min første Tjeneste var i Brusen i Meirup i et Aar og derfra kom jeg til Otto Sørensen i Handberg hvor jeg var i to Aar og derfra flyttede jeg til Nørstoft i Sevel Sogn, hvor jeg var i 2 Aar og det sidste Aar blev jeg confirmeret af Hr. Pastor Hørning i Sevel Kirke første Søndag efter Paaske 1815, fra Nørstoft flyttede jeg til Høygaard i Sahl Sogn, hvor jeg tjente Anders Christensen 4 Aar og derfra til Proustgaard i Veirum Sogn hos Frederik Hofmand Fredriksen i 1 Aar og derfra flyttede jeg til Storhiøbæk i Gudum Sogn hos Christen Pedersen og der var jeg i 7 Aar og saa fik??? Tanker og endelig kom jeg til Gammeltoft i Gudum Sogn et halvt Aar. Saa fik jeg den Spekulation at jeg vilde ei være Soldat, og saa tumlede jeg om denne Vinter til om Foraaret, i Mai kom jeg til M. Overgaard paa Jungetgaard i Salling, hvor jeg blev i 1½ Aar til min Moder blev indkaldt for Retten og blev spurgt om hun vidste hvor jeg var og hun forklarede at hun troede jeg var paa Jungetgaard men da jeg fik Underretning derom reiste jeg strax derfra og jeg kom til Husum med en Drift Stude, derfra til Lybæk og fra Lybæk til Hamborg. Efter en Tidlang kom jeg tilbage igjen til Als hvor jeg arbeidede noget en Vinters Tid siden; en Tid trækker med Heste Syd efter jeg var en Tour i 3 Uger i Belgien, men det behagede mig ikke, jeg reiste tilbage igjennem Holsten og det lakker mod Vinter og kom til Tannerup i Nærheden af Skanderborg og der blev jeg Vinteren over til April, derfra reiste jeg Nord efter og fik Tjeneste hos Forpagter Hulbæk paa Viskum som Hestepasser for denne Sommer, og Vinteren derefter vandrede jeg omkring, snart i Holsten snart i Jylland, i Foraarsdagene kom jeg til Thille og de manglede en Hestepasser og der var jeg denne Sommer, i Efteraaret derefter kom jeg til Frinsholdt hos ritmester Hallbing hvor jeg blev et Aar, derfter fik jeg Accordarbeide hos Gartner Kok på Frisenborg i denne Vinter til om Foraaret da fik jeg Accordarbeide hos Alberts paa Graveballegaard. Der blev jeg bekjendt med en Pige og ville indgaae i Ægteskab med hende, men der blev ikke noget deraf thi jeg manglede Penge dertil og jeg saae ikke nogen Udvei dertil, da greb jeg til en Feil, hvorved jeg styrtede mig i den største Ulykke, og det blev ikke dermed endt, men det blev værre og værre; i Oktober Maaned Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

15 blev jeg arresteret for et Tyveri, som var gjort på Frisenborg, og der var jeg i 37 Uger og blev idømt 6 Gange 5 Dage Vand og Brød, men dermed var jeg ikke fri, thi jeg var deserteret fra 106 Lægd, Gudum Sogn, og derfor skulle jeg have 8 Dages Vand og Brød og ligge stadig til Tjeneste i 8 Aar. Jeg kom først i Tjeneste Aar 1822 ved St. Hansdagstid, og det gik mig nogenledes godt i denne tid saalænge det varede, men saa blev jeg bekjendt med slette Mennesker og begik slette Gjerninger; jeg havde Condition i Kjøbenhavn, og med en anden Medtjener blev jeg dømt som Deeltager i Tyveri 1 Aars Forbedringshuusarbejde. Men der var mere tilbage for mig af det som var værre; jeg blev hjemsendt til Sevel Sogn, men der var ingen som kjendte mig, og derved blev det, og det blev saaledes at jeg reiste min Vei igjen og strøifede omkring i Landet, til jeg til sidst blev bekjendt med en anden Gavtyv, og vi gjorde Indbrud og Tyveri i Skolleløv ved Frisenborg, hvorfor jeg blev anholdt og dømt til 6 Aars Fæstningsarbeide. Alt dette overstod jeg med Taalmodighed og ventede at det skulle gaae mig bedre, men da jeg havde udstaaet S (Straffen?) blev jeg sendt fra Kjøbenhavn til min Fødested, navnlig Sevel Sogn, ved Foraarstid, men det blev som tilforn og jeg saa ikke nogen god Udvei. Jeg fik det Indfald at reise til Kjøbenhavn og tage Condition og det lykkedes mig og jeg fik en god Condition hos Urtekræmmer Malling hvor jeg blev hele Sommeren til om Efteraaret i December men da jeg intet lovligt Pas kunde skaffe, blev det oplyst at jeg havde været straffet i Kjøbenhavn, saa blev jeg hjemsendt til Sevel, men det Sidste blev værre end det Første og der var ingen som kjendte mig men derimod slog Haanden af mig og De jeg henvendte mig til gav ingen god Besked og jeg saae ingen Udvei for det Første. Jeg fik et Brev fra Fattigvæsenet om at søge Arbeide, og for ikke at blive straffet som Løsgjænger, reiste jeg omkring i Østjylland og klinkede Porcelæn og andre Dele indtil jeg kom i Complot med en Anden, som var ikke bedre end jeg og til sidst bleve vi begge anholdte for begaaet Indbrudstyveri i Skjælrop paa Mols og vi bleve begge dømte, jeg til 8 Aars Fæstningsarbeide og han til 12 Aar. Den Tid hensled jeg med Taalmodighed, men i de sidste Aar kom der Cholera til Kjøbenhavn og derover var jeg næsten død, men Gud gav mig længere Tid til Omvendelse fra det Onde og hænge fast ved det Gode med Flid og Iver, thi Gud vil ikke en Synders Død, men, at han skal omvende sig og blive salig. Haabet beskæmmer Ingen og ved Omvendelse og Tro bliver man salig, dersom man fast tror. Nu har jeg saaledes henslidt en Tid af 15 Aar i Fangenskab og desforuden faaet Vand og Brød i 68 Dage og døiet meget Ondt, været landflygtig og bange for Enhver, som saae mig at han ville gribe mig og jeg skulle blive straffet for mine Gjerninger, thi Man tragter altid efter det Onde og hænger ikke fast ved det Gode og derfor er det gaaet mig saaledes og jeg er ikke den Eneste og Ingen kan rose sig uden at bedrage Gud og lyve for sin Næste. Jeg sætter mit Haab til Gud og Arkiv Nyt Nr Efterår 2006

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer Vil du vide, hvad der er pinligt? Spørg Morten. Han ved det. Alle elever på skolen er samlet. De mindes frøken Alvilda Jensen. Hun er død. Overlærer Madsen fælder en tåre og pudser næse. Lad os ære frøken

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere