Forandringskompasset for plejetilbud for udsatte

Transkript

1 Forandringskompasset for plejetilbud for udsatte Vejledning og skaler Aktiviteter og beskæftigelse Økonomi Bolig Psykisk trivsel Fysisk helbred Rammer og relationer Egenomsorg Netværk Alkohol Illegale stoffer Januar 2014

2 2

3 Indhold Hvorfor et forandringskompas på plejetilbuddene?... 4 Hvordan er forandringskompasset sammensat?... 4 Faserne og skalaerne... 5 Opbygning af forandringsskalaerne i denne vejledning... 7 Hvordan skal forandringskompasset udfyldes?... 8 Hvordan indgår forandringskompasset i arbejdet med borgeren?... 8 Hvem skal lave forandringskompasset og hvad er sammenhængen med anden dokumentation?... 9 Krav til forandringskompasset Informationer fra forandringskompasset i forvaltningen Bolig Psykisk trivsel Fysisk helbred Egenomsorg Alkohol Illegale stoffer Økonomi Aktiviteter og beskæftigelse Netværk Relationer og rammer

4 Hvorfor et forandringskompas på plejetilbuddene? Forandringskompasset er Københavns Kommunes Socialforvaltnings redskab til måling af effekten af indsatserne på forvaltningens botilbud og ambulante tilbud. Hensigten med forandringskompasset er at afdække borgerens ressourcer og problemområder, så det bliver tydeligt: Hvilke områder af borgerens liv, der fungerer godt med eller uden støtte På hvilke områder borgeren behøver (yderligere) støtte Hvordan borgeren udvikler sig mens han/hun er indskrevet i et socialt tilbud Hvilke forandringer/resultater vi opnår med vores indsatser i Socialforvaltningen Hensigten er ikke, at kontaktpersonen skal ændre den professionelle tilgang til borgere men at vi med faste intervaller kan måle den enkelte borgers udvikling positiv eller negativ på botilbuddet. Informationerne fra alle borgernes forandringskompasser kan samtidig give vigtig information om den samlede indsats på tilbuddet - og medføre nogle vigtige spørgsmål, som kan drøftes af medarbejderne: På hvilke dimensioner fungerer borgerne på vores tilbud, typisk godt? På hvilke dimensioner har borgerne på vores tilbud typisk problemstillinger? Og hvordan mestrer borgerne typisk disse problemstillinger? På hvilke dimensioner lykkes det typisk borgerne af få det bedre undervejs i opholdet på botilbuddet? Hvad gør vi, der understøtter denne udvikling? På hvilke dimensioner lykkes det mindre godt for borgerne at udvikle sig eller fastholde sin mestring af en problemstilling? Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad vi er gode til? Og hvad kan vi blive bedre til? Hvordan er forandringskompasset sammensat? Københavns Kommunes forandringskompasser består alle af 10 dimensioner med hver 10 trin fra Jo mindre borgeren erkender eller mestrer en problemstilling jo lavere scorer han/hun i forandringskompasset. Tilsvarende scorer han/hun højere, jo bedre han/hun mestrer en eventuel problemstilling. 10 betyder, at borgeren mestrer denne problemstilling så meget, som han/hun vil kunne med den rigtige støtte i det rigtige omfang. Udredning af borgerens eventuelle problemstillinger på de 10 problemområder skal sikre, at borgeren møder en helhedsorienteret indsats: Medarbejderen afdækker, hvilke problemstillinger borgeren har og støtter borgeren (med de udfordringer han eller hun eventuelt har) i at mestre sine problemstillinger. 4

5 Forandringskompas for plejetilbud er udarbejdet til brug for botilbud for udsatte borgere efter SEL 107 og 108. Forandringskompasset skal sammen med opholdsplanen udgøre ét redskab, der kan dokumentere den løbende udredning og det strukturerede pædagogiske arbejde, der foregår på tilbuddet. Forandringskompasset for plejetilbud indeholder disse problemområder - i kompassprog kaldet dimensioner: 1. Bolig 2. Psykisk trivsel 3. Fysisk helbred 4. Egenomsorg 5. Alkohol 6. Illegale stoffer 7. Netværk 8. Rammer og relationer 9. Økonomi 10. Aktiviteter og beskæftigelse Faserne og skalaerne Hver dimension indeholder som nævnt ti trin. Trinene fordeler sig to og to i nedenstående fem forandringsfaser 1, der overordnet set kendetegner et typisk udviklingsforløb for de fleste mennesker. For borgere på plejetilbud er faserne tilpasset, så målsætningen svarer til borgernes potentiale frem for at være selvstændigt stabil på alle områder. Forandringsprocessen ses som borgerens erkendelse af egne problemstillinger og evne til at tage imod eventuel støtte. Målsætningen i kompasset vil være, at borgeren med eller uden støtte udlever det potentiale, han/hun har indenfor den givne dimension. Faserne kan for borgere i plejetilbud helt overordnet beskrives med disse borgerudsagn: Førovervejelse Trin 1: Andre oplever, at denne dimension griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem Trin 2: Andre oplever, at denne dimension griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp I førovervejelsesfasen giver borgeren udtryk for, at han/hun ikke oplever at have et problem. Borgeren har ikke nogen intentioner om at ændre sin adfærd eller har så lille forventning om, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd, at han/hun ikke ønsker at beskæftige sig med problemerne 1 Forandringsfaserne tager udgangspunkt i den såkaldte transteoretiske forandringsmodel af DiClemente og Prochaska 5

6 eller modtage nogen form for hjælp eller støtte. Borgeren vil eventuelt undgå information om de skadelige konsekvenser af sin adfærd. Overvejelse Trin 3: Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af sine handlinger/disse situationer, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. Trin 4: Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af sine handlinger, men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil I overvejelsesfasen er borgeren i højere grad opmærksom på, at hans/hendes adfærd kan have problematiske konsekvenser. Borgeren giver udtryk for, at han/hun både kan se fordele og ulemper ved sin nuværende adfærd, men at han/hun ikke har redskaber til eller ikke ved hvordan, der kan skabes forandringer eller hvordan han/hun kan tage imod støtte hertil. Forberedelse Trin 5: Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere denne problemstilling men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Trin 6: Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse denne problemstilling, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til I forberedelsesfasen danner borgeren sig først en vag idé og siden en egentlig plan for, hvad der skal til for at ændre adfærd. Borgeren er bevidst om, hvordan situationen kan ændres og eksperimenterer måske med nye måder at handle på. Han/hun kan planlægge, hvordan der kan skabes konkrete forandringer. Fasen er forberedende idet borgeren skaber grundlaget for varige forandringer med eller uden støtte. Handling Trin 7: Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse denne problemstilling men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Trin 8: Borgeren har en forståelse for sin problemstilling og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den I handlingsfasen har borgeren skabt konkrete forandringer og er begyndt at opleve de positive konsekvenser heraf. I handlingsfasen bliver det først rigtig tydeligt for andre, at der er skabt forandringer. Borgeren har et klarere billede af, hvilken hjælp han/hun har behov for og hvornår. Vedligeholdelse/stabilisering Trin 9: Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til denne problemstilling Trin 10: Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til denne problemstilling I stabiliseringsfasen fastholder borgeren de opnåede forandringer og opretholder en stabil livsstil på området. Borgeren modtager det rette niveau af støtte. 6

7 De to trin indenfor hver fase kan være svære at adskille. De er da heller ikke skilt ad i skalaerne nedenfor. Trinene indenfor den enkelte fase skal snarere tænkes som en pil ned mod den foregående fase (det lave trin) eller en pil op mod den næste fase (det høje trin). Opbygning af forandringsskalaerne i denne vejledning Alle kompassets skalaer er opbygget på en ensartet måde med udgangspunkt i de fem forandringsfaser: Ens for alle dimensionerne Typiske udsagn om borgeren vedrørende denne problemstilling Vejledende eksempler på hvilken adfærd man kan møde i denne fase Skalaerne indeholder en overordnet beskrivelse af en overordnet udviklingsproces for hver af de 10 dimensioner. Under hver overskrift præsenteres dernæst en række vejledende eksempler på, hvordan borgeren kan agere i de forskellige forandringsfaser. Det er vigtigt, at kontaktpersonen altid primært tager udgangspunkt i fasen, eventuelt inspireret af eksemplerne, når han/hun skal vurdere borgerens mestring af en problemstilling. 7

8 Der kan være tilfælde, hvor borgerens situation passer med flere af de vejledende eksempler. Fx kan en borger på dimensionen Netværk være god til at besøge naboer men have svært ved at vedligeholde sit netværk. Medarbejderen skal da tage udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvilken forandringsfase der bedst beskriver borgeren overordnet set. Scoren skal ikke være udtryk for et øjebliksbillede, men sammenfatte borgerens motivation for og tro på forandring over en længere periode - for eksempel siden seneste opholdsplan blev udfyldt. En tilbagegang i kompasset er altid udtryk for en faktisk forværring af borgerens mestring af problemfeltet. I en dimension dimensionen bolig kan en nedgang i scoren betyde, at borgeren ikke længere er velplaceret på botilbuddet fordi han/hun kan fungere i et botilbud med mindre støtte. Det er centralt at kontaktpersonen får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. Hvordan skal forandringskompasset udfyldes? Forandringskompasset afspejler borgerens udviklingsproces hen imod at realisere den maksimale grad af mestring, stabilitet og livskvalitet, som han/hun har mulighed for. Forandringskompasset for plejetilbuddene vurderer borgeren med eller uden støtte. Nogle borgere vil have mulighed for at mestre en given problemstilling uden hjælp. Andre vil have behov for, at medarbejderen støtter meget op om dem, idet de fx har fysiske eller psykiske handicaps, som forhindrer dem i at nå målet på egen hånd. Det vigtige i forhold til scoren er borgerens problemerkendelse og mestring af problemet. En borger, der mangler begge ben men som har erkendt sit behov for hjælp og stabilt benytter medarbejdernes støtte, kan således scores højere end en borger, der fint kan gå men som ikke udviser problemerkendelse i forhold til fx fald. Når borgeren skal vurderes er det altså vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes potentiale og så vidt muligt se bort fra vilkår, som borgeren ikke har indflydelse på men skal lære at mestre. Hvordan indgår forandringskompasset i arbejdet med borgeren? Opholdsplan og Forandringskompas er ét redskab, der skal sikre systematisk udredning og opfølgning på planer for borgeren. Alle borgere på plejetilbuddene skal have en opdateret opholdsplan med forandringskompas indenfor tidsfristerne. Forandringskompasset er i udgangspunktet udviklet som et løsningsfokuseret dialogredskab, som sammen med opholdsplan eller lignende udfyldes sammen med borgeren. 8

9 På mange plejetilbud udfyldes opholdsplanen og kompasset imidlertid i medarbejderteams uden at borgeren inddrages direkte. Borgeren kan efterfølgende få lejlighed til at kommentere plan og kompas, hvis han/hun ønsker det. Det er altid medarbejderens faglige vurdering, der ligger til grund for scorerne i kompasset. Udarbejdes kompasset sammen med borgeren og har borgeren en væsentlig anden opfattelse af sin score i kompasset, kan borgeren udfylde et borgerkompas parallelt med medarbejderens vurdering. Uanset om plan og kompas udfyldes sammen med borgeren eller i faglige teams kan kompasset støtte op om udredning af borgerens problemområder og vurdering af hans/hendes mestring af dem. Eksempler på spørgsmål i udredningen kan være: Hvilke dimensioner oplever vi/borgeren som mest vigtige at arbejde med? Hvorfor? Hvilke dimensioner mestrer borgeren? Kan de gode erfaringer herfra bruges på andre dimensioner? Hvad skal der til for at fastholde niveauet på denne dimension til næste opfølgning? Hvordan påvirker de enkelte dimensioner hinanden for denne borger? Forandringskompasset har fokus på netop at udvikle eller fastholde mestring af problemstillinger. Det kan vise en "startmåling" men det vigtigste er snarere trin udad (eller færre/langsommere trin indad ) i figuren: Hvad har vi/borgeren gjort siden det går så meget bedre på dette område end ved sidste opfølgning? Hvad har vi/borgeren gjort siden det på dette område ikke går værre end ved sidste opfølgning? Hvad er potentialet for denne borger og hvordan når vi det? Hvem skal lave forandringskompasset og hvad er sammenhængen med anden dokumentation? Alle kontaktpersoner på plejetilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning skal udfylde opholdsplan og forandringskompas sammen med eller for de borgere, som de er ansvarlige for på tilbuddet. Kravene til opfølgning er beskrevet i afsnittet Krav til forandringskompasset nedenfor. Forandringskompasserne skal indtastes i CSC Social 2. Her er der fastlagt ledeord til daglige notater, som svarer til dimensionerne i opholdsplan og forandringskompas. Hvis medarbejderen har 2 Se Vejledning til dokumentation i CSC Social Tilbud for udsatte efter Vejledningen vil i foråret 2014 blive opdateret, således at der foreligger en særskilt vejledning for tilbud efter 107 og 108 9

10 observationer eller lignende, der skal sammenfattes i næste opdatering af opholdsplan og kompas, kan han/hun skrive et notat under dette ledeord så kan han/hun se borgerens udvikling siden seneste opfølgning. Krav til forandringskompasset Forandringskompasset skal jævnligt følges op. Det rummer en del information om borgerens problemområder ved indskrivning på tilbuddet men de vigtigste informationer vil være, hvor meget borgeren udvikler sig mens de bor på tilbuddet. På denne måde kan vi afhjælpe at borgeren, hvis han/hun ikke profiterer af indsatsen blot modtager mere af det samme, men at han/hun måske kan tilbydes en alternativ indsats. Det vil altid være centret i dialog med DU kontoret, der beslutter hvor ofte der skal udfyldes forandringskompas. Opholdsplan og forandringskompas udarbejdes senest seks uger efter indflytning på botilbuddet. Informationerne fra forandringskompasset skal indgå og kommenteres i opholdsplanen Opholdsplan og forandringskompas skal på plejetilbud følges op hver sjette måned i forbindelse med opfølgning på opholdsplan. Ved planlagt udskrivning fra tilbuddet udfyldes et forandringskompas til måling af samlet udbytte af opholdet Det er centralt, at kontaktpersonerne får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde sikres det, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller så lidt ind i vurderingen af borgeren som muligt. Se endvidere forvaltningens dialogkoncept for forandringskompasserne. Forandringskompasset og behandlingstilbuddets skriftlige materiale erstatter ikke journalnotater Hvis en borger allerede ved indskrivning har et forandringskompas fra for eksempel et herberg, erstattes dette ved indskrivning af forandringskompasset for plejetilbud. Idet kompasserne for hhv. herberger, misbrugsbehandlingstilbud og plejetilbud ligner hinanden meget, vil nogle scorer kunne overføres. Kontaktpersonen skal dog altid reflektere over, om scoren er retvisende. Informationer fra forandringskompasset i forvaltningen Socialforvaltningen vil løbende danne rapporter på baggrund af informationerne fra borgernes forandringskompasser. Rapporterne vil kunne belyse spørgsmål som for eksempel: 10

11 Hvordan er profilen for borgere på botilbud for udsatte? Hvilke problemstillinger ses typisk? Hvilke indsatser giver positive resultater på hvilke dimensioner? Hvad kan vi altså forvente af en given indsats? Hvor/hvad kan vi lære af hinanden på tværs af tilbud? Informationerne vil vise, hvilke indsatser, der har en positiv effekt og give et fingerpeg om udvikling indenfor målgruppen. Derfor er det også vigtigt, at kompasscorerne afspejler fagligt funderede helhedsscorer, ligesom vi i centrene og centralt vil arbejde for at sikre, at vi har en fælles forståelse af kompasset på tværs af de enkelte tilbud. 11

12 Bolig Dimensionen bolig handler om, at borgeren opbygger en oplevelse af at høre hjemme på botilbuddet og bliver i stand til at gøre op med en eventuel hjemløse-identitet. Dimensionen handler også om, om borgeren får det rette mål af støtte, som han/hun har behov for. På denne måde kan dimensionen indikere, om borgeren er for velfungerende eller for plejekrævende til et plejetilbud for udsatte. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens voksende indsigt i sit eget behov for støtte i hverdagen og hans/hendes oparbejdelse af kompetencer til at anerkende botilbuddet som sit hjem (måske i kontrast til en tidligere hjemløseidentitet eller en følelse af primært at høre hjemme i misbrugsmiljøer). De lave scorer afspejler, at borgeren ikke evner at forholde sig til at indgå konstruktivt i egen bolig på botilbuddet. Der kan være afvisning af medarbejderens støtte i hverdagen eller han/hun kan slet ikke magte at opholde sig i boligen. På de højere scorer vil borgeren vise forøget evne til at modtage og bede om støtte, hvor han eller hun har brug for den. Og vise, at han/hun er faldet til i botibuddet og anerkender boligen som sit hjem. På de højeste scorer oplever borgeren i stor udstrækning, at botilbuddet er hans/hendes hjem og han/hun modtager den støtte, der skal til for at fungere så optimalt som det er muligt. Opmærksomhedspunkter Dimensionen dækker over, om borgeren og botilbuddet har skabt en alliance, der støtter op om borgerens behov for støtte i boligen. Hvis borgeren udvikler behov for yderligere støtte vil dette afspejles i en nedgang i scoren i kompasset. Som i de øvrige dimensioner er det vigtigt fagligt at forholde sig til borgerens potentiale for bolig. Hvis man vurderer, at borgeren potentielt har mulighed for at blive visiteret til en bolig med mindre støtte, vil det være dette mål, som kompassets scorer afspejler. Udvikler borgeren altså kompetencer til at bo i et tilbud med mindre støtte, vil dette afspejle sig i en faldende oplevelse af at høre hjemme på botilbuddet og scoren vil således falde. Trods påvirkninger fra de øvrige dimensioner i kompasset er det vigtigt, at dimensionen bolig afspejler netop det: Oplevelsen af at høre hjemme og modtage den rette hjælp til rette tid med de kompromisser, der følger med. 12

13 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Bolig Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at hjemløseidentitet/manglende oplevelse af at høre hjemme griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at hjemløseidentitet/manglende oplevelse af at høre hjemme griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Afviser fx at have behov for en base Benytter fx i højere grad neutrale opholdssteder (bænke, værtshuse) eller bekendtes hjem end boligen i botilbuddet Ønsker fx ikke at modtage hjælp fra medarbejdere 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af ikke at føle sig hjemme i botilbuddet, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af ikke at føle sig hjemme i botilbuddet, men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at skabe et hjem på botilbuddet men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Giver fx udtryk for oplevelse af indelukkethed på botilbuddet Kan fx sporadisk benytte faciliteterne i botilbuddet (bad, måltider) med eller uden støtte Giver fx udtryk for overraskelse over, at botilbuddet kan rumme ham/hende Giver fx udtryk for en spirende motivation for at skabe sig en base på botilbuddet Giver fx udtryk for, at botilbuddet har gjort en positiv forskel fx bedre hygiejne, mere ro 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at skabe et hjem på botilbuddet, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 7 Borgeren opsøger hjælp til at skabe et hjem på botilbuddet med er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for sin problemstilling og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den Tager fx sporadisk og tiltagende imod den tilbudte hjælp Regner fx med hjælpen giver fx udtryk for, når den mangler/ikke kommer hurtigt nok Viser fx interesse for at indrette boligen Inviterer fx gæster i boligen på egen hånd eller med støtte 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til skabe et hjem på botilbuddet Giver udtryk for at føle sig hjemme på botilbuddet Tilbringer fx store dele af sin tid i boligen Oplever sig fx som en del af botilbuddets målgruppe 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til at skabe et hjem på botilbuddet 13

14 Psykisk trivsel Dimensionen Psykisk trivsel handler om, hvordan borgeren håndterer psykiske vanskeligheder og om kontakten til psykologisk/psykiatrisk behandling. Herunder om borgeren har en erkendelse af egne psykiske vanskeligheder, om borgeren er villig til at indgå i en dialog/behandling samt om borgeren har eller udvikler mestringsstrategier i forhold til egne psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder defineres her som psykiske/psykiatriske symptomer, der virker forstyrrende ind på borgerens liv både hvis der foreligger en egentlig psykiatrisk diagnose og hvis borgeren udviser psykiatriske symptomer uden at være diagnosticeret. Det kan være angst, depression, psykotiske tilstande, personlighedsforstyrrelser, demensadfærd og ADHD uanset om symptomerne er relateret til forbruget af rusmidler. Symptomer, som ikke eller kun i ringe grad virker forstyrrende ind i borgerens livskvalitet medtages ikke. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens udviklingsproces mod at erkende og samarbejde omkring psykiske vanskeligheder herunder at modtage relevant støtte fra medarbejdere på botilbuddet i forhold til den psykiske trivsel. Borgeren kan på de lave score udvise ingen eller ringe indsigt i de psykiske problemstillinger eller en manglende tro på at kunne få det bedre. Han/hun kan afvise at modtage hjælp fra professionelle. Voksende erkendelse af og evne til at håndtere psykiske vanskeligheder vil afspejle sig i de voksende scorer. Ved de høje scorer har borgeren opnået indsigt i egne reaktionsmønstre. Han/hun opsøger hjælp, hvis der opstår kriser eller viser vilje til at samarbejde omkring den relevante støtte, som han/hun modtager på botilbuddet. I modsætning til de øvrige dimensioner i kompasset forudsætter scorerne 9 og 10, at borgere med medicinkrævende psykiske vanskeligheder har adgang til relevant medicinsk behandling, således at symptomerne på de psykiske vanskeligheder (fx angst, depression) er lindret eller kan håndteres hensigtsmæssigt. Opmærksomhedspunkter Som ved dimensionen fysisk helbred afspejler dimensionen mestring af de vilkår, borgeren har, og ikke kliniske diagnoser. Borgere, der lider af en diagnosticeret psykisk lidelse og er stabilt medicineret vil således score højt i kompasset, mens borgere, der ikke har diagnosticerede psykiske lidelse men udviser ringe psykisk selvindsigt og vilje til at indgå i behandling kan score lavere. 14

15 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Psykisk trivsel Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at psykiske problemstillinger griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at psykiske problemstillinger griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Viser fx ingen selvindsigt i forhold til afvigende adfærd eller psykiatriske symptomer Viser fx ikke indsigt i, hvordan de afvigende adfærd påvirker andre Lever fx kaotisk Har fx ingen kontakt med botilbuddets medarbejdere eller andre professionelle 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af sine psykiske problemstillinger men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af sine psykiske problemstillinger, men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte Udviser fx spirende tillid til professionelle men evner ikke forpligtende relation Udviser fx sporadisk indsigt i, at han/hun kan have afvigende adfærd Udviser fx sporadisk forståelse for, at han/hun er anderledes end andre 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere de psykiske problemstillinger men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Søger fx oplysninger om det psykiatriske system eller andre relaterede hjælpesystemer Afviser fx ikke kategorisk psykoedukation 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse de psykiske problemstillinger, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse de psykiske problemstillinger men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for sine psykiske problemstillinger og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den Kan fx tale om eventuelle diagnoser Kan fx med eller uden støtte opsøge det psykiatriske system eller anden relevant støtte for hjælp Indgår fx begyndende alliance med det psykiatriske system eller anden relevant støtte 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til de psykiske problemstillinger 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til de psykiske problemstillinger Indgår fx systematisk i psykiatrisk behandling med god effekt Viser forståelse for egne diagnoser/symptomer og kan referere til dem Er stabiliseret med få og udramatiske udsving/psykiatriske episoder 15

16 Fysisk helbred Dimensionen Fysisk Helbred handler om, hvorvidt borgerens håndtering af helbredsproblemer understøtter hans/hendes generelle helbred med eller uden relevant støtte. Herunder om borgeren er villig til at modtage og opretholde en sundhedsfaglig behandling Dimensionen handler også om, om borgeren reagerer på sygdomssymptomer eller tager medarbejderens bekymring for hans/hendes helbred alvorligt. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens grad af problemerkendelse og mestring af somatiske helbredsproblemer med udgangspunkt i de vilkår borgeren nu engang har. På de lave scorer kan borgeren udvise manglende opmærksomhed på fysisk sygdom eller skader eller have en så spinkel tro på, at helbred eller egenomsorg kan bedres, at han/hun ikke ønsker at konfronteres med det eller modtage relevant støtte. Der kan være stærk sygdoms- eller dødsangst, som forhindrer borgeren i at handle på symptomer. Eller borgeren kan leve så kaotisk, at han/hun ikke registrerer de somatiske problemstillinger. Et voksende mod og vilje til at tage hånd om sit helbred afspejles i de voksende scorer. På de høje scorer har borgeren opnået en indsigt i eventuelle helbredsproblemer og formår at bede om eller tage imod hjælp når det er nødvendigt - med eller uden kroniske sygdomme. Opmærksomhedspunkter Som i de øvrige dimensioner handler forandringskompassets skalaer om borgerens grad af mestring af de problemstillinger, han/hun har. Dette gælder ikke mindst på denne dimension, hvor mange kan lide af kroniske sygdomme. Dimensionen har altså ikke karakter af en screening for sygdomme. Det er altså ikke nødvendigt at være symptomfri for at score 10 - men at have opnået sygdomsindsigt, mestring og modtage den relevante støtte inden for de vilkår, som borgeren har. 16

17 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Fysisk helbred Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at den manglende mestring af helbredsproblemer griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at den manglende mestring af helbredsproblemer griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Ignorerer fx voldsomme sygdomssymptomer Udviser fx så lille omsorg for sit helbred at der er risiko for (yderligere) varige mén Nægter fx at modtage hjælp til helbredsproblemer 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af sin manglende mestring af helbredsproblemer, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af sin manglende mestring af helbredsproblemer, men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil Kan fx sporadisk give udtryk for smerter eller andre gener Tager fx imod akut smertelindring men afviser at handle mere struktureret i forhold til helbredsproblemer Viser fx sporadisk sygdomsindsigt og varierende grad af tillid til medarbejderen svingende fra overgivelse til total afvisning 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere helbredsproblemer men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse helbredsproblemer, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Giver fx udtryk for begyndende evne til at tale om fysiske symptomer Giver fx udtryk for selv at kunne gøre noget for at bedre det fysiske helbred Viser fx interesse for at modtage hjælp på en mere struktureret/planlagt måde 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse helbredsproblemer men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Giver fx udtryk for, at visse handlinger til en vis grad kan afhjælpe fysiske symptomer Har fx med eller uden støtte opbygget et vist mål af rutiner i forhold til det fysiske helbred 8 Borgeren har en forståelse for sine helbredsproblemer og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til helbredsproblemer 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til helbredsproblemer Modtager fx stabilt støtte til at varetage fysisk helbred Reagerer fx selvstændigt på forværrede fysiske helbredsproblemer Kan fx til en vis grad selv forudsige forudsigelige symptomer (vinterforkølelse mv.) 17

18 Egenomsorg Dimensionen Egenomsorg handler om, hvorvidt borgeren tager vare på sig selv og sine omgivelser, herunder om borgeren har opbygget stabile vaner omkring hygiejne. Dimensionen handler også om, om borgeren ex. prioriterer måltider og selv husker eller tager imod medicin både for psykiatriske og somatiske lidelser. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens grad af problemerkendelse og mestring af egenomsorg med udgangspunkt i de vilkår borgeren nu engang har. På de lave scorer kan borgeren udvise manglende opmærksomhed på egne fysiske og mentale behov og/eller andres reaktion på ex. lav grad af personlig hygiejne. Han/hun kan hyppigt fravælge måltider eller andre livsnødvendigheder til fordel for ex. alkohol og/eller stoffer. En voksende opmærksomhed på, hvordan egenomsorg understøtter fysisk, psykisk og socialt velbefindende afspejles i de voksende scorer. På de høje scorer har borgeren opnået at mestre egenomsorgen eller tager tage imod relevant støtte hertil. Opmærksomhedspunkter Dimensionen Egenomsorg er tæt forbundet med dimensionerne fysisk helbred og psykisk trivsel. Under de to sidstnævnte dimensioner måles der på borgerens mestring af henholdsvis somatiske og psykiske/psykiatriske problemstillinger med eller under støtte fra professionelle omkring borgeren Under denne dimension måles der på borgerens opmærksomhed på og prioritering af at varetage mere fundamentale behov som måltider, hygiejne, medicin osv. At tage hånd om egenomsorgen kan f.ex. virke forebyggende på somatiske problemstillinger og kan understøtte en højere grad af psykisk trivsel ligesom en tilstrækkelig grad af hygiejne, med eller uden støtte kan bedre borgerens sociale liv. 18

19 Stabilisering/ Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Egenomsorg Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at manglende egenomsorg griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at manglende egenomsorg griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Oplever fx ikke selv, at der er problemer omkring hygiejne og vil ikke tale om det Har fx en fornemmelse af, at manglende egenomsorg og hygiejne kan have negative konsekvenser, men magter ikke at handle på det Spiser fx meget uregelmæssigt 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af sin manglende egenomsorg, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af sin manglende egenomsorg men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil Modtager i særligt pressede situationer fx hjælp i forhold til tøj eller hygiejne, men er ikke indstillet på at ændre egne vaner og rutiner Udviser fx åbenhed i forhold til sundhedsfaglige medarbejdere, der kan afhjælpe akutte skader Viser fx ind imellem interesse for mere stabile måltider og søvn men kun i korte perioder 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere egenomsorg men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere egenomsorg, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Begynder fx at fokusere på egen adfærd, rutiner og vaner og tager selv initiativ til at tale om emner relateret til egenomsorg (mad, søvn mm) Udviser fx åbenhed i forhold til sundhedsfaglige medarbejdere, der kan afhjælpe skader på længere sigt 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere egenomsorg men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for egenomsorg og et billede af hvem eller hvad der skal til for at skabe den Accepterer fx tiltag, der skal styrke hans/hendes egenomsorg, fx sundere levevis, bedre hygiejne, medicinsk behandling Deltager i samtaler om egen situation og arbejder for positiv forandring 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til egenomsorg 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til egenomsorg Oplever positiv respons fra omverdenen på baggrund af tiltag Har skabt forandringer og arbejder med at fastholde nye rutiner Søger hjælp til egenomsorg ved behov Er opmærksom på hvordan hygiejne påvirker mødet med andre mennesker 19

20 Alkohol Dimensionen Alkohol handler om, i hvilken grad et problematisk forbrug af alkohol griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens motivation for at forandre et problematisk forbrug af alkohol. De lave scorer afspejler, at borgeren ikke ønsker at forholde sig til alkoholforbrugets skadevirkninger og/eller mangler tro på, at han/hun er i stand til at gøre noget ved det i en sådan grad, at han/hun ikke ønsker at tale om det eller på anden måde modtage støtte. Alkoholforbruget kan være destruktivt og kaotisk og virke yderst negativt ind på borgerens øvrige livsområder. Udviklingen i kompasset viser en gradvist voksende evne til og tro på, at alkoholforbruget kan mindskes, ophøre eller stabiliseres på et ikke skadeligt niveau. På de høje scorer vil borgerens alkoholforbrug være nedsat/stabiliseret. Han/hun kan måske have reduceret sit forbrug, så det ikke griber forstyrrende ind på de øvrige områder af borgerens liv eller måske helt være ophørt med at drikke. Opmærksomhedspunkter I forhold til dimensionen alkohol er det vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens potentiale for et ikke-skadeligt alkoholforbrug. En borger kan godt score højt i kompasset og have et vist alkoholforbrug - så længe det ikke er ødelæggende i forhold til hans/hendes trivsel og målsætninger. På botilbud, hvor målgruppen er aktive alkoholikere med plejebehov kan dette være særligt udtalt: Har borgeren et stabilt forbrug af alkohol uden at det virker destruktivt i forhold til hans/hendes helbred og trivsel på botilbuddet, kan han/hun score forholdsvist højt i kompasset. Mens en borger med et ustabilt forbrug, hvor adfærden ex. i dagtimerne er præget af abstinenser eller i aftentimerne er kaotisk og destruktiv, scorer lavere i kompasset. Hvis en borger på ét af disse tilbud helt ophører med at drikke og således formelt ikke længere er en del af tilbuddets målgruppe, kan dette ikke umiddelbart aflæses i kompasset men derimod i opholdsplanen og borgerens udredning i Myndighedscentret. Hvis borgeren har været alkoholfri eller haft et kontrolleret forbrug i en periode og derefter tager et tilbagefald vil det afspejles i kompasset som en tilbagegang. 20

21 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Alkohol Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at alkoholforbruget griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at alkoholforbruget griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Har fx kaotisk alkoholforbrug præget af store udsving Afviser fx enhver hjælp i relation til alkoholforbruget Afviser fx at alkoholforbruget kan have skadelige konsekvenser 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af sit alkoholforbrug, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af sit alkoholforbrug, men er usikker på hvordan Han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil Viser fx sporadisk interesse for at stabilisere/nedsætte sit alkoholforbrug Viser fx ind imellem tilstrækkelig tillid til at give udtryk for fortrydelse i forhold til alkoholforbrugets konsekvenser Tager sporadisk imod hjælp relateret til alkoholforbruget 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere alkoholforbruget men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse alkoholforbruget, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Giver fx udtryk for at sætte pris på dage, hvor der ikke er ustabilt/kaotisk alkoholindtag Giver fx selv løsningsforslag til, hvordan alkoholforbruget kan kontrolleres med eller uden støtte Anerkender fx behovet for at handle på et kaotisk alkoholforbrug og drikkemønster 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse alkoholforbruget, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for problemer relateret til alkoholforbruget og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den Giver fx udtryk for, at det kan være givende at være sammen med andre uden stort indtag af alkohol Reducerer/begrænser tydeligt sit forbrug af alkohol i perioder Giver fx tydeligt udtryk for, hvilke handlinger der skal til for at stabilisere/begrænse alkoholforbruget i mere permanent retning 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til alkoholforbruget 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til alkoholforbruget Udviser fx sjældent udsving i trivsel/sociale kompetencer som resultat af alkoholforbruget Giver fx udtryk for, at det stabiliserede/reducerede alkoholforbrug har haft positive konsekvenser Har ingen problemer relateret til alkoholforbrug 21

22 Illegale stoffer Dimensionen Illegale stoffer handler om borgerens forbrug af stoffer og i hvilken grad et eventuelt problematisk forbrug af stoffer griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Dimensionen handler også om eventuel kriminalitet, der kan være tæt forbundet med stofforbruget. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens motivation for at forandre et problematisk forbrug af illegale stoffer. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved stofforbruget og eventuel medfølgende kriminalitet. Han/hun ønsker ikke at modtage relevant støtte i forhold til problemstillinger forbundet med stoffer og kan mangle tro på, at forbruget af stoffer kan stabiliseres eller ophøre. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje til at handle på et problematisk forbrug af stoffer og eventuel medfølgende kriminalitet med eller uden støtte. På de højere scorer har borgeren opnået stabilitet, så stoffer ikke griber forstyrrende ind i hans/hendes liv som helhed. Han/hun kan have opnået stoffrihed eller være ophørt med sidemisbrug. Opmærksomhedspunkter Dimensionen handler om borgerens mestring af stofforbruget generelt set. Hvis borgeren mestrer forskellige typer stoffer forskelligt ex. fortsætter sit hashforbrug men formår at reducere sit forbrug af kokain arbejder man i kompasset med det stof, der er mest bekymrende. For borgere i substitutionsbehandling handler dimensionen om, at han/hun stabiliserer og opnår kontrol over et eventuelt skadeligt sidemisbrug af illegale rusmidler. Et tilbagefald i kompasset kan skyldes svigtende erkendelse af stofproblemer eller et reelt tilbagefald til forbrug af illegale stoffer. 22

23 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Illegale stoffer Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at stofforbruget griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at stofforbruget griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af stofforbruget, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af stofforbruget, men er usikker på hvordan Han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til at håndtere stofforbruget men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse stofforbruget, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Har fx kaotisk forbrug af flere stoffer Har fx kaotisk kriminel adfærd relateret til stofforbruget Forbruget af rusmidler kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelserne Afviser fx at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Afviser fx enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af stoffer Viser fx sporadisk interesse for at stabilisere/nedsætte sit forbrug af stoffer Viser fx ind imellem tilstrækkelig tillid til at give udtryk for fortrydelse i forhold til stofforbrugets konsekvenser og den relaterede kriminalitet men tvivler på at situationen kan ændres Tager fx sporadisk imod hjælp relateret til stofforbruget Ønsker fx en ændring af situationen men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen Giver fx selv løsningsforslag til, hvordan stofforbruget kan kontrolleres med eller uden støtte Anerkender fx behovet for at handle på et kaotisk stofforbrug og relateret kriminalitet Er fx åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af misbrugsstoffer 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse stofforbruget, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for sin problemstilling omkring stofforbruget og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til stofforbruget 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til stofforbruget Giver fx tydeligt udtryk for, hvilke handlinger der skal til for at stabilisere/begrænse stofforbruget og relateret kriminalitet i mere permanent retning Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af illegale stoffer. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret stofforbrug Har reduceret sit forbrug af illegale stoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Har fx viden om, hvad der kan være med til at udløse forbruget af stoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen Har længere perioder uden (side)misbrug eller problematisk adfærd relateret til stoffer Har ingen problemer relateret til illegale stoffer 23

24 Økonomi Dimensionen Økonomi handler om, om borgeren har en stabilitet i forhold til sin økonomi med eller uden støtte i form af ex administrationsordninger. Herunder om borgeren er i stand til at opretholde en levestandard indenfor et minimum, håndtere eventuel gæld og om borgeren er sårbar overfor økonomisk udnyttelse af andre i miljøet. Udviklingsproces På de lavere scorer i kompasset er borgeren utilbøjelig til at tage ansvar for eller modtage støtte i forhold til hans/hendes økonomiske situation og tage højde for konsekvenser af at bruge flere penge, end han/hun har til rådighed. Borgeren har ikke overblik og kan være angst for at konfrontere sig selv med et økonomisk kaos. Der kan være stor gæld til stofhandlende eller andre i eller udenfor miljøet. På de højere scorer viser borgeren begyndende vilje eller evne til selv at tage hånd om de økonomiske problemstillinger eller modtage støtte af professionelle til at få pengene til at række. Borgeren kan tage imod rådgivning eller en vis administration af forsørgelsesgrundlaget. Borgeren tager også hånd om eventuel gæld og ophører med at skabe yderligere gæld. På de højeste scorer har borgeren opnået en stabil administration af de økonomiske midler, han/hun råder over. I modsætning til de øvrige dimensioner i kompasset forudsætter scorerne 9 og 10, at borgeren har tilstrækkeligt økonomisk råderum til at opretholde en levestandard indenfor et minimum. Det kan dreje sig om borgere (f.eks. på kontanthjælp), der ikke formår at tilkøbe ex. måltider eller tilstrækkeligt med tøj på grund af den lave ydelse. Disse borgere kan ikke score højere end 8 på trods af vilje og evne til at håndtere økonomi med eller uden støtte. Hvis de økonomiske problemstillinger skyldes andre årsager end lave ydelser (ex stort stofforbrug eller ludomani) vil borgeren score lavt i kompasset. Opmærksomhedspunkter Dimensionen Økonomi sætter fokus på borgerens håndtering af sin økonomiske situation med de vilkår, han/hun har. Dimensionen afspejler altså i udgangspunktet ikke, hvor mange penge borgeren har til rådighed, men snarere hvordan han/hun mestrer sin økonomi og udviser impulskontrol i forhold til økonomien eller viser vilje til at indgå i en vis administration af økonomien, hvis han/hun ikke har overskud til at forudse eller overskue forbruget. 24

25 Stabilisering / Vedligehold Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Økonomi Faser Udsagn om borgeren Eksempler 1 Andre oplever, at problemer med at håndtere økonomi griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun oplever ikke at have et problem 2 Andre oplever, at problemer med at håndtere økonomi griber meget forstyrrende ind på borgerens livsførelse, men han/hun magter ikke at søge hjælp Alle penge bliver brugt med det samme Afviser fx at tale om sin økonomi eller mener ikke, at økonomi udgør et problem Har ikke overblik over hvor meget der skyldes væk og til hvem og vil ikke forsøge at afklare gæld eller modtage hjælp hertil Ved ikke, hvordan økonomiske problemer kan løses eller tror ikke, at de kan løses 3 Borgeren kan periodisk være bevidst om de uheldige konsekvenser af problemer med at håndtere økonomi, men ved ikke hvordan han/hun kan ændre det. 4 Borgeren er bevidst om de uheldige konsekvenser af problemer med at håndtere økonomi, men er usikker på hvordan han/hun kan ændre situationen eller modtage støtte hertil 5 Borgeren opsøger en gang imellem selv hjælp til problemer med at håndtere økonomi men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 6 Borgeren opsøger ind imellem hjælp til at håndtere/begrænse problemer med økonomi, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til Giver fx udtryk for, at det ville være rart ikke at have økonomiske problemer Beder fx om hjælp til enkeltstående økonomiske problemer Er fx fortsat i risiko for økonomisk udnyttelse i miljøet og presses til at udlåne penge Vil fx gerne tale om sine økonomiske problemer og modtage hjælp til at få klarhed over gæld Forsøger fx at afklare økonomiske mellemværender med andre i miljøet og at undgå andres udnyttelse men har endnu ikke overblik Er fx bevidst om at indtægter og udgifter skal stemme, men skal have hjælp hertil og er ikke konsekvent Beder fx selv om hjælp til at håndtere økonomi 7 Borgeren opsøger hjælp til at håndtere/begrænse problemer med økonomi, men er ikke sikker på hvem eller hvad der skal til 8 Borgeren har en forståelse for sine problemer med økonomi og et billede af hvem eller hvad der skal til for at afhjælpe den 9 Borgeren får som regel tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til problemer med økonomi 10 Borgeren får tilstrækkeligt med hjælp og støtte og har opnået en stabil og velfungerende hverdag i forhold til problemer med økonomi Oplever fx gevinster ved at være ansvarlig i forhold til pengesager Har fx afviklet eller har klare aftaler om afvikling af økonomiske mellemværender med andre i miljøet Begynder fx at planlægge økonomien på længere sigt eller indvilger i at modtage hjælpe hertil (ex administrationsaftale) Forsøger at håndtere dele af sin økonomi, men oplever problemer hvis forholdene ændrer sig Overholder fx et budget/en administrationsaftale uden (store) problemer Lader sig fx ikke udnytte af andre til at udlåne penge eller lignede Har fx et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag og kan håndtere sin økonomi med eller uden støtte Har fx ingen gæld eller betaler fast af på sin gæld 25