Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret Kompendium -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium -"

Transkript

1 Gotisk v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret Kompendium - For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet

2 Indholdsfortegnelse Introduktion s. 7 - Gotisk, germansk og indoeuropæisk s. 7 - Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier s. 7 - Germanerne som folk og kultur s Goterne: Historie s Goterne: Etnonymi s Gotisk: Sproglig overlevering s Gotisk: Wulfilas alfabet s. 20 Lydlære: Vokalisme s Skrift vs. lyd s Betonet stavelse s Ubetonet stavelse s Accent/betoning s. 32 Lydlære: Konsonantisme s Skrift vs. lyd s Obstruenter s Nasaler og likvider s Halvvokaler s Laryngaler s Konsonantgrupper s. 41 Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt) s Substantiver s Adjektiver s Pronominer s Numeraler s Verber (stærke) s Verber (stærke + reduplicerede) s Verber (svage) s Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige) s. 61 Formlære: Fokus på diakroni s Substantiver s Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer) s Substantiver: ja-stammer ( -stammer efter let stavelse) s stammer efter tung stavelse) s ō-stammer ( kl jō- g ō-stammer; ie. eh 2 -stammer) s Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer) s. 69 2

3 - Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer) s K k, ) s Substantiver: n-stammer (ie. n- ; y p d k ) s Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer) s Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer) s Pronominer s Pronominer: Personlige og refleksive s Pronominer: Possessive s Pronominer: Demonstrative s Pronominer: Relative s Pronominer: Interrogative s Pronominer: Indefinitte s Adjektiver s Adjektiver: Stærke s Adjektiver: Svage s Adjektiver: Participier s Adjektiver: Komparation s Numeraler s Verber s Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum) s Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum) s Verber: Stærke (finitte former) s Verber: Stærke (infinitte former) s Verber: Svage (stammedannelse) s Verber: Svage (finitte former i I klasse) s Verber: Svage (finitte former i II klasse) s Verber: Svage (finitte former i III klasse) s Verber: Svage (finitte former i IV klasse) s Verber: Svage (infinitte former) s Verber: Præteritopræsentiske s Verber: Uregelmæssige s Ordannelse: Substantiver s Ordannelse: Adjektiver s Ordannelse: Adverbier s Ordannelse: Verber s Syntaks (kun gotisk) s. 150 Gotisk i et bredere perspektiv s Kort om urnordisk/nordvestgermansk s Kort om nordgermansk/nordisk s Kort om vestgermansk s Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog s

4 - Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning s. 159 Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-2 s Vers 3-8 s Vers 9-15 s Vers s Vers s Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 200 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers s. 205 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-11 s Vers s. 226 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s

5 - Vers 1-11 s Vers s. 249 Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9 s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-9 s. 258 Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 5-16 s Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 270 Tekstlæsning: N h B g V, s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers s. 272 Tekstlæsning: Skeireins II, a-d s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (translitteration) s Engelsk tekst (William H. bennett, 1834) s Stk. A-D s. 280 Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk s Østgermanske runeindskrifter s Krimgotisk s. 287 Øvelser og aktiviteter s Generelt s

6 - Instruktioner til øvelse 1-11 s Øvelse 1 s Øvelse 2 s Øvelse 3 s Øvelse 4 s Øvelse 5 s Øvelse 6 s Øvelse 7 s Øvelse 8 s Øvelse 9 s Øvelse 10 s Øvelse 11 s Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 303 Prøveeksamen s Hensigt og baggrund s Instruktioner s Generelle spørgsmål s Gotisk tekststykke fra pensum s. 306 Spørgetime s Egne noter s. 307 Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål) s Generelle spørgsmål s Fonologiske spørgsmål s Morfologiske spørgsmål s Gotisk tekststykke fra pensum s

7 Introduktion Mandag den 6. februar 2012 kl i lokale a Onsdag den 8. februar 2012 kl i lokale a Gotisk, germansk og indoeuropæisk G k g k p g g germansk er en gren under den indoeuropæiske sprogfamilie. Andre vigtige indoeuropæiske sproggrene er anatolisk, tokharisk, indoiransk, armensk, hellensk, albansk, italisk, keltisk og baltoslavisk. Dertil kommer mindre grupper eller enkeltsprog, der kun har perifer betydning for den indoeuropæiske forskning, f.eks. messapisk, venetisk, illyrisk og thrakisk. Flere af de her nævnte sprog og sproggrene er helt eller næsten uddøde. Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier Traditionelt regner man med tre germanske dialekter/undergrupper: Østgermansk. Nordgermansk. Vestgermansk (underopdeles ofte videre i ingvæonisk/nordsøgermansk, istvæonisk/weserrhin-germansk og (h)erminonisk/elb-germansk). 7

8 Østgermanske sprog (alle uddøde): Gotisk (ostrogotisk og visigotisk; senere også krimgotisk). Flere mindre uattesterede stammer, der må formodes at have været østgermansktalende, f.eks. vandalerne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae. Nordgermanske (= nordiske) sprog: Vestnordiske sprog: o Islandsk. o Færøsk. o Norn (uddødt; taltes på Shetlands- og Orkneyøerne). o Norsk (vestlige dialekter; skriftsprog: nynorsk). Østnordiske sprog: o Dansk. o Svensk. o Norsk (østlige dialekter under kraftig påvirkning af dansk; skriftsprog: bokmål). o Ö d l ką (?). Gutnisk (næsten uddødt; hører til Gotland, normalt regnet for et østnordisk sprog, men der er nogen usikkerhed herom). Vestgermanske sprog: Engelsk/angelsaksisk. Frisisk. Nederlandsk/hollandsk (nederfrankisk). o Afrikaans. Nedertysk/plattysk. Højtysk (inkl. schweizertysk og østrigsk). o Jiddisch. Men derudover er de indbyrdes relationer ganske problematiske og omstridte...! Mellem urgermansk og øst-, nord- og vestgermansk: Ukontroversielt: Tre undergrupper o kontroversielle hovedteorier om mellemstadierne. Teori 1: Den goto-nordiske teori: o Nordgermansk (goto-nordisk) vs. sydgermansk... også kaldet østgermansk vs. vestgermansk. o Karl Müllenhoff ud fra Tacitus: Ingaevones, Istaevones, Herminones (= vestgermaner); Vandili (= østgermaner = nordboere + goter). o E d d Müll h ff k d fø l g åd k g fl d W ch l V l /W ł ), h f d d d dpå Ergo: Gotisk + nordisk = østgermansk. 8

9 o G K, kæ l g G k d kæ l g k j p l g l k d. Ergo: Gotisk + nordisk = nordgermansk. Stemmer overens med J d g o Sproglige holdepunkter: Verschärfung kun i nord- og østgermansk (næppe sandt, jvf. Rasmussen). Svage nan-verber. -t i præt. 2.sg. af stærke verber... og med samme aflyd som i 1./3.sg. Femininum af præsens participium bøjes som īn-stamme. Teori 2: Den nordvestgermanske teori: o Nordvestgermansk vs. østgermansk. o Særlig tydelig samhørighed mellem anglofrisisk og nordisk. o Nordvestgermansk er endvidere muligvis lig med urnordisk (ældste runesprog). o Sproglige holdepunkter: Østgermansk þl = nordvestgermansk fl. Finalt *-ō > nordvestgermansk -u; østgermansk -a. Udvikling af germansk *ē og *ē 2. Udvikling af *z. Demonstrativt pronomen med -se. a- og i-omlyd (i-omlyden er dog for sen og a-omlyden nok fællesgermansk). Reduplikationsstavelsen i præteritum af stærke verber af VII klasse (typen got. lētan eller tan) d g k l f ē 2, d f.eks. germ. *le-lōt > got. laí-lōt, nordvestgermansk *lēt (on. lét, oht. liass). Årsag til stridspunkterne omkring nordvestgermansk: o Politik: Tyskland vs. Danmark i det 19. århundrede (krigene i og 1864). o Gallehus-hornene: Den filologiske/lingvistiske kerne i striden. A: ek hlewa gastim holtijam horno tawido. B: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido. C: ek hlewagastir holtijar horna tawido. D: ek hlewagastir holtijar horna tawido (mest anerkendt i dag, men hvorfor...?). 9

10 o Med andre ord: Er indskriften på Gallehus-hornene og andre af de tidligste d k f d ke dl g d f ld d k l g l j ) eller d g k dl g d f dg k g g k, d disse opslittedes i to grupper)? o Hvordan vægter man lydlige og grammatiske indicier? Hvad er fælles arv og endnu vigtigere fælles innovation, og hvad skyldes sprogkontakt? En tredje teori: o Johannes Schmidt (1875): Bølgeteori. o Germansk er et dialektkontinuum! o Vestgermansk dg k ø g k. o M d lj Høj y k d y k k k) gl f k d k g k. o C Das nordische ist sowohl ostgermanisch als westgermanisch, es bildet den übergang vom gotischen zum angelsächsischen, das angelsächsische und friesische den vom nordischen zum altsächsischen. o Muligvis er der noget om snakken Tidsramme: Præ- og urgermansk: Fra ca f.kr. til 100(?) e.kr. Nordvestgermansk (= urnordisk): Ca e.kr. Tidlig fællesnordisk: Ca e.kr. Oldnordisk: Ca e.kr. o Oldislandsk/gammelnorsk: Ca e.kr. Islandsk. Norsk. o Færøsk: Det moderne sprog (dvs. ld l d k) fø k f l g 1800-tallet. o Gammeldansk: Ca e.kr. Dansk. o Fornsvensk: Ca e.kr. Svensk. Vestgermansk: Ikke senere end 6. årh. e.kr. = første skriftlige kilder o Oldhøjtysk: Fra årh. e.kr. Middelhøjtysk: Ca e.kr. Højtysk. o Oldsaksisk: Fra årh. e.kr. til ca e.kr. Middelnedertysk (hanseatisk): e.kr. Fra ca e.kr.: Plattysk. o Oldengelsk: Fra 6. årh. e.kr. Middelengelsk: Ca e.kr. Engelsk. o Oldfrisisk: Fra 12. årh. e.kr. Middelfrisisk: Ca Frisisk. o Middelnederfrankisk: Ca e.kr. Nederlandsk (hollandsk + flamsk). Også et meget sparsomt attesteret oldnederfrankisk.. Østgermansk: o Gotisk: Omtrent 4. årh. e.kr. o Krimgotisk: I hvert fald indtil e.kr. hvor den flamske diplomat O.G. de Busbecq nedfældede en liste over tilsyneladende (øst)germanske ord på Krim. Germanerne som folk og kultur Arkæologi: 10

11 Jastorf- og Harpstedtkulturerne: o Jernalder, fra ca. 500 f.kr. o Formodentlig direkte fortsættelse af det snorekeramiske kulturkompleks. Neagu B-hjelmen: hariχast te wa l g d Hæ gæ l, c 2 å h f K ) Vigtige skriftlige kilder fra Antikken om germanerne og goterne: Πυθέας ὁ Μασσαλιώτης Py h f M ll, 4 å h f K ) Mød g l g ved Nordsøkysten. Om germanernes (mest de vestgermanske kimbrere og teutoner) udfald mod Romerriget f.kr. (under Gaius Marius). Caesar (58 f.kr.): Germanerne længere syd- og vestpå (over hhv. Donau og Rhinen). Tacitus: Ca. 98 e.kr., Germania: o Istvaeones omkring Rhinen; mere eller mindre identisk med frankerne: Bataverne (Holland). Ubierne (omkring Köln). Chamaverne, bruktererne og cheruskerne (i Westfalen). g g, g fl k g Rh. o Ingvaeones ved Nordsøen: Friserne. Chaukerne ( sakserne, fra ca. 4. årh. e.kr.). N h -folkene, bl.a. anglerne. o (H)erminones i indlandet, mest Syd- og Østtyskland, også kaldet sveberne: Semnonerne (ca. i Brandenburg). Vandring mod sydvest alemannerne. Langobarderne (ca. i Sachsen). Hermundurerne (ca. i Thüringen). Markomannerne og quaderne (ca. i det nordlige Bayern). Svarer til bajuwarerne i Böhmen. o Sviones i nord (= nordgermanerne?). Jordanes: 551 e.kr., De origine actibusque Getarum: o Om østgermanernes (goterne m.fl.) vandringer; efter tabt værk af Cassiodorus. o Nævner i øvrigt for første gang folkeslaget Dani. 11

12 Goterne: Historie Primære kilder til goternes og østgermanernes historie og vandringer: Stednavne, dels i Skandinavien, dels i Frankrig og Spanien: o Goterne: Gotland, Götaland, Götaälv (< on. Gautelfr), Östra/Västra Götland (< on. Gautland), Göteborg, Gothiscandza = Gd ń k/d z g flg gl f k ), det gotlandske kloster Gutnalia (måske Gutnal þing *Gutna alþing g l g ), den gotlandske å Gothemå, evt. Jylland g f d l g også det pyrenæiske folkeslag agotes eller cagots (< lat. *canes got ī g k h d ) o T gī/ g Thüringen(?) ( lat. T eur ngī Terv ngī). o Vandalerne: Andalusien, Vendsyssel. o Burgunderne: Bornholm (< on. Borgundarholmr) og Bourgogne. Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator (ca e.kr.): o Kansler for den ostrogotiske kong Theoderik. o Forfattede på Theoderiks forlangende omkring et historisk værk om goterne (Historia Gothorum, ca e.kr.), der desværre er gået tabt, og som delvis k ll æ ygg på d dl g p æ p f k A l tninger om den gotiske udvandring. o O l f g k J d De origine actibusque Getarum fra 551 e.kr. J d De origine actibusque Getarum (eller ofte blot Getica) fra 551 e.kr., jvf. ovenfor. Ogier Ghiselin de Busbecq ( ). 12

13 Goternes urhjem: Oprindelse i Skandinavien; udvandring til det kontinentale Europa omkring 1. årh. f.kr. To fremherskende teorier, som dog ikke alle tror på: o Gotland, Sverige. o Östra og Västra Götland, Sverige. Gotland, Sverige: o Stednavnet Gotland (< germ. *gut-). o Gotisklignende træk i de ældste runeindskrifter på Gotland samt i det gutniske sprog, bl.a. noget der minder om brydning foran r. o Problem: Forkert gravtype (stenhøje) i forhold til det, man finder hos goterne ved Vistula (flade grave) og en tiltagende mængde arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.kr. Östra og Västra Götland, Sverige: o Stednavnet Götland (og Götaland, Göteborg) (< germ. *gaut-). o Færre arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.kr., hvilket tyder på en større folkeudvandring. M l g lø g Ifølg J d h k g l åd k g V l d d g Ø ø på k men disse tre skibe behøver jo ikke nødvendigvis at stamme fra samme sted! Anden mulig løsning: Oprindeligt gotiske og tæt med hinanden forbundne beboelser på begge sider af Østersøen allerede i bronzealderen og langt ind i jernalderen, jvf. f.eks. A d K l ff G h c C c f 2001 (via f.eks. Ingemar Nordgren (2008) og Jan Paul Strid (2008). Østersøområdet: Arkæologisk: Formodentlig lig med Wielbark-kulturen. Ifølge Jordanes landgang fra tre skibe omkring det 1. årh. f.kr. Lokalitet iflg. Jordanes: Gothiscandza = Gd ń k/d z g flg gl f k ); h f ld eller andet sted omkring Vistulas udmunding i Østersøen. Naboer mod vest: Ulmerugi (= Holm-rygierne), som må formodes at have boet på (= af goterne være trængt vestpå til) Rügen og muligvis selv har været et østgermansk folkeslag, jvf. den norske folkestamme Rygir (i provinsen Rogaland), som oven i købet også går under betegnelsen Holmrygir... Naboer mod syd: Vandalerne (Tacitus: Lugi), som vel oprindeligt kom fra Jylland, jvf. stednavnet Vendsyssel. Øvrige naboer fra tidligste tid: Scirī og bastarnae, h p æc k k k k d måske en blanding af svebiske (vestgermanske), illyriske og oldprøjsiske gener. Navnet scirī leder tankerne hen på det gotiske adjektiv skeirs Bastarnae betyder nok snarere l d j f d franske låneord bastard), jvf. deres blandingsægteskaber med det iranske folk sarmaterne iflg. historikeren Strabo. 13

14 Andre østgermanske folk i området, som goterne dog ikke er stødt på: Burgunderne, som op til ca. år 100 e.kr. boede i Østpommern, og som formodentlig også er af skandinavisk oprindelse, jvf. betegnelsen on. Borgundarholmr (= Bornholm). Videre migration fra østersøkysten til Valakiet. Sortehavsområdet: Ifølge Jordanes: Ankomst fem generationer før ham selv (dvs. i slutningen af 2. årh. e.kr.). Konge under udvandringen (iflg. Jordanes): Kong Filimer, søn af Gadarik. o Jerzy Ockulic: I virkeligheden tre udvandringsperioder. Vandring formodentlig via Rokitno-sumpene i Ukraine og den sydrussiske steppe. Endelig lokalitet: Valakiet i Rumænien, den nordvestlige sortehavskyst. Formodet nærmere lokalitet: o Ostrogoterne: Øst/nordøst for Dnjestr. o Visigoterne: Vest/sydvest for Dnjestr. Ny statsdannelse på dette sted i første halvdel af det 3. årh. e.kr. A kæ l g k d l g l g d j kh -kulturen. Også andre folkestammer vandrede fra østersøkysten til Valakiet: Bastarnae (før goterne, ca. 230 f.kr.), sc rī (lidt senere) og vandalerne (endnu senere, men stadig før goterne). Meget tyder på, at gepiderne udvandrede og smeltede sammen med goterne. Goterne og romerne: Første møde med Romerriget: Under kejser Maximus i år e.kr. Flere voldelige sammenstød i starten: o 251 e.kr.: Afgørende nederlag for goterne under kejser Decius (ved Nikopolis i Nedermøsien) i år 251 e.kr. o 258 e.kr.: En gruppe ostrogoter belejrer Krim-halvøen (NB: Krimgotisk!). o 264 e.kr.: Gotisk krigstogt til Lilleasien, hvor der blev taget kappadokiske k g f g l k p W lf l d f æld! o 269 e.kr.: Ostrogoter, visigoter, heruler, peuciner og gepider i nyt samlet udfald mod Romerriget, der blev slået tilbage af kejser Claudius II Gothicus. o 271 e.kr.: Endnu et udfald mod romerne under kong Cannabaudes/Cniva, men goterne besejres afgørende af kejser Aurelius. I forbindelse med ovennævnte nederlag afstår kejseren Dacien til goterne, der opretter staten Gutþiuda(?). o e.kr.: Flere mindre udfald mod Romerriget, men i 297 e.kr. ved vi, at et k d l g kæ p d k j G l hæ d p o 323 e.kr: Stort visigotisk udfald mod Romerriget, helt ned til Thrakien, men blev slået af kejser Konstantin I den store. Fredstid: o Fredstraktakt med Romerriget og anerkendelse af goternes og taifalernes møsiske stat som foederatī i 332 e.kr. o Særligt visigoterne blev mere og mere romaniserede. 14

15 o Samtidig udvikler ostrogoterne et stort kongedømme strækkende sig fra Sortehavet og måske endda helt op til Østersøen. o Ophævelse af traktaten i år 370 e.kr. pga. nyt fjendtligt udfald fra goterne under den kristenfjendtlige delkonge/høvding Athanarik. Folkevandringstiden: Indledtes af hunnernes invasion i 375 e.kr. Ostrogoterne: o 375 e.kr.: Det ostrogotiske kongerige under kong Ermanarik med hovedstad ved Dnjepr (måske i Kiew) faldt og blev underlagt hunnerne. o 454 e.kr.: Under de tre kongebrødre Walamer, Theodemer og Widemer frigjorde ostrogoterne sig og slog sig ned i Pannonien (grænselandet omkring Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Herzegovina). o Fra Pannonien førte de kampe mod både det Øst- og det Vestromerske Rige. o 471 e.kr.: Theodemers søn Theoderik slog sig først ned i Nedermøsien, hvorfra han på foranledning af den østromerske kejser Zeno angreb det nordlige Italien ved et 15

16 kup i 476 e.kr. og udråbte sig selv til konge, idet han dog anerkendte den østromerske kejser som overhoved. Han regerede frem til sin død i ca. 526 e.kr. o Ostrogoterne styrede hele Italien frem til år 555 e.kr. Det formodes stærkt, at de manuskripter indeholdende Wulfilas bibeltekst, som er blevet overleveret til eftertiden, er forfattet i denne periode og i dette kongerige, jvf. også nedenfor. o Nogle goter blev tilbage i det oprindelige område (Krim-halvøen) og udvikledes til Krimgoter, der blev ortodokse kristne. Visigoterne: o 376 e.kr.: De fleste goter bukker under for det hunniske tryk, og under ledelse af kong Fritigern tillader kejser Valens dem at flytte ind på den romerske side af grænsen under det vilkår, at de skal konvertere til den arianske kristendom. Den rivaliserende kong Athanarik, der tidligere havde raget uklar med romerne og de øvrige visigoter, jvf. ovenfor, holder dog stand, og han havde allerede tidligere jaget de første arianske goter de såkaldte Gothī minores, heriblandt biskop Wulfila til Nedermøsien, så de deltager ikke i flytningen. o 410 e.kr.: Kort opblomstring under kong Alarik, hvor de erobrede Rom! o 412 e.kr.: Alariks svoger, Athaulf, førte i 412 e.kr. visigoterne videre til det sydlige Gallien og Spanien, hvor de grundlagde det tolosanske rige. o Også vandalerne havde fulgt denne vej og rejste endog videre til Nordafrika, hvor de i e.kr. endog erobrede Karthago, og hvorfra de invaderede Sicilien i i 468 e.kr. Sluttelig grundlægger sveberne i 411 e.kr. et rige i Asturien (nordvestlige Spanien), der dog erobres af visigoterne i 456 e.kr. o 507 e.kr.: Visigoterne fordrevet fra det sydlige Gallien af frankerne og burgunderne. o 711 e.kr.: Også det spanske goterrige faldt i forbindelse med maurernes invasion. o Nutid: Små rester af muligvis gotiske befolkningsgrupper i og omkring Pyrenæerne, der kaldes agotes eller cagots, og som i hvert fald op til 1800-tallet har været d ød f d ø g f d f d l g på g d f, d h /h d h ld fast i deres oprindeligt arianske tro og ikke omvendt sig til katolicismen. Goterne: Etnonymi Etnisk betegnelse (som n-stamme): Strabo (1. årh. f.kr.): Βούτονες (= Γούτονες). Plinius (død 79 f.kr.): gutones (undergruppe af vandalerne). Tacitus (ca. 100 e.kr.): got(h)ones. Ptomlemaios (2. årh. e.kr.): Γύθωνες (i området omkring Vistula). Angiver endvidere, at g l Heiðnir i det østlige Norge. Pietroassa-guldringen: gutani(o). Attesterede germanske sprog: on. guti, gotna (gen.pl.), ogutn. gutnalþing (= gutna alþing), oe. gotan. Formodentlig germ. *gutan-, dvs. n-stamme med nultrin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008). 16

17 Etnisk betegnelse (som vokalisk stamme): Senere romerske og græske forfattere: gr. Γότθοι, lat. got ī (bl.a. også Jordanes: Getarum). Attesterede germanske sprog: got. gutþiuda (med mindre dette faktisk er en statsdannelse; dette er uvist), oisl. gotþjóð goðþjóð. Endvidere on. gautr, gautar (nom.pl.) om Östra og Västra Götlands indbyggere. Formodentlig germ. *gauta-, dvs. a-stamme med o-trin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008). Etymologi: Med stor sandsynlighed til roden i germ. *giutan- gyd, ø, hæld < *ĝ h eu-d-, jvf. f.eks. lat. fundo gyd g d d-udvidelsen også skt. juhóti gyd, g χέω gyd Tre mulige tolkninger iflg. Jan Paul Strid (2008) og Ingemar Nordgren (2008): o Det geografiske alternativ: Oprindelig nærhed til vand, der udgydes/hældes, f.eks. Götaälven, Gothemå eller lignende. o G k l f å dgyd ll p øj, d æ d d k befrugte/besprøjte kvinderne med sperm!), jvf. at on. gautr f l yd d Også paralleller til den germanske gud Mannus. o Reference til den germanske gud Gaut, k l æ dgyd af mennesker, jvf. betegnelser såsom on. Gautatyr og nn-gaut for guden Odin, der af nogle, bl.a. Dumézil, anses for også at være frugtbarhedsgud. Ifølge denne teori er altså de f k ll g f lk l g d dgyd, d k Etnonymet oe. ǥēatas g < g *gaut-. Hvis der hertil dannes en i-stamme, dvs. germ. *gauti-, ville dette med i-omlyd give oe. *ǥīet-/ǥīt-/ǥȳt-, hvilket af Ingemar Nordgren (2008) tolkes som værende oprindelse til folkeslaget juter, jyter (jvf. dansk jyder, Jylland). Særligt om ostro- og visigoterne: Ostrogoterne: o Også kendt som østgoterne og velsagtens også etymologisk germ. *austra- ø o Alternativ betegnelse: Greutungī / Graut ungī / Grutungī. o Velsagtens til germ. *griuta- g, å, d ll kl pp, jvf. også Jordanes: hi omnes excisis rupibus quasi castellis habitant ritu beluino. Visigoterne: o Også kendt som vestgoterne men næppe etymologisk sammenhæng med germ. *westra- ; l g *wisu- g d < *uesu-, d d ædl, d g d o Alternativ betegnelse: Terv ngī. o Muligvis først opstået ved Sortehavet, hvor der er enkorme fyrretræsskove, hvis Terv ngī er til roden germ. *terwa(n)- jæ, fy æ h l d chw l germ. *trewa- æ ), jvf. også den senere slaviske folkestamme Drevljanerne (~ oks. drěvo æ ) me område. 17

18 Gotisk: Sproglig overlevering Alle de østgermanske sprog er i dag uddøde, og vi har således kun bevaret skriftlige kilder til de østgermanske sprog. Bibelgotisk: To overordnede dialekter: Ostrogotisk og visigotisk; svarende til de to folkestammer ostrogoterne og visigoterne. Stammer fra de dengang østromerske provinser Dacien og Møsien (nuværende Rumænien, Moldova og nordlige Bulgarien, dvs. den vest-nordvestlige sortehavskyst, særligt omkring Donaus udløb i Sortehavet). Næsten alle attesterede tekster er kirkelige (først og fremmest bibeloversættelser) og er iflg. den kappadokiske historiker Philostorgios skrevet af den visigotiske, arianske biskop Wulfila/Ulfila ( e.kr.), der oprindeligt var af kappadokisk afstamning, jvf. ovenfor. Fomodentlig er teksterne skrevet mellem år 341 e.kr., da Wulfila blev biskop, og år 383 e.kr., hvor han døde. o Noget tyder imidlertid på, at Wulfila ikke har været alene om oversættelsen, for der ses afvigende (dialektale? måske ostrogotiske?) træk i Lukas-evangeliet samt til dels i den i de to håndskrifter Codex Ambrosianus A og B overleverede bibeltekst. Ariansk særpræg: ἴσα θεῶι = galeiko guda P l l l pp II,6) Gotisk tekst er/var bevaret i følgende manuskripter, alle nok oprindeligt stammende fra Ravenna-området i Norditalien (daværende ostrogotisk område) i det årh. e.kr.: o Codex Argenteus: Også kendt som Sølvbiblen; skrevet med sølv- og til dels guldblæk; vigtigste gotiske manuskript; oprindeligt alle fire evangelier på 336 ark men kun 187 ark har overlevet; opbevares nu i universitetsbiblioteket i Uppsala. Et sidste 188. ark blev i 1970 fundet i domkirken i Speyer. Dette ark er den allersidste, dvs. den 336. side, af Codex Argenteus. Tekststykke: Allersidste vers af Markus-evangeliet. o Codex Ambrosianus A: 95 ark med fragmenter af Paulusbrevene og af en gotisk kalender; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus B: 77 ark med fragmenter af Paulusbrevene; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus C: 2 ark med fragmenter af Matthæusevangeliet XXV-XXVII; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus D 3 k d f g f N h B g ~ A d Ez Bog); opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. Eneste gammeltestamentlige bibeltekst, der er oversat til gotisk! Teori: Muligvis fordi denne bog opfordrer til fred og ikke er så krigerisk. o Codex Ambrosianus E: Også kendt som Skeireins eller Skeireins aíwaggeljons þaírh Johannen; 8 ark med fragmenter af en kommentar til Johannesevangeliet; sikkert oversat efter en nu tabt græsk original af Theodorus fra Herakleia; udgivet af Massman i 1834 under ovennævnte titel; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano (på nær 3 ark, der opbevares i Vatikanet). 18

19 o Codex Carolinus: 4 ark palimpsest (overskreven tekst: I d Etymologiae) med fragmenter af Romerbrevet XI-XV; opbevares i biblioteket i Wolfenbüttel (sydøst for Hannover i Tyskland). o C d x T 4 k d f g f P l B l G l g P l Brev til Kolossenserne; udgjorde oprindeligt en del af Codex Ambrosianus A; opbevares i Torino. o Codex Gissensis: Oprindeligt et dobbeltark med fragmenter af Lukasevangeliet bilateralt på gotisk og latin; fundet nær Antinoe i Ægypten og siden transporteret til Giessen (nord for Frankfurt a.m. i Tyskland); blev desværre ødelagt i forbindelse med en oversvømmelse i februar Sammenfoldet blyplade fra Hács-Béndekpuzsta i det sydvestlige Ungarn; fra før 488 e.kr.; indeholdende indskrift med gotiske bogstaver; teksten er Fadervor fra Johannes-, Matthæusog Lukasevangeliet. Ikke-bibelske kilder fra andre sprog: o En række låneord i de romanske sprog, f.eks. got. lēwjan f åd sp. alevoso f æd k ll g malwjan k, ød it. (dial.) malvar l l p o P N c Urphilas, som har oversat vor hellige skrift fra det græske til det got ske sprog o Codex Salisburg 795: Også kendt som Wiener Alkuin-manuskriptet; fra det 9./10. årh. e.kr.; angiver bl.a. det gotiske alfabet i to rækker; er i sin valg af betegnelse for bogstaverne under indflydelse af vestgermanske sprog, særligt oldengelsk og ldhøj y k d f d Alfabet ); d h lder også få og ekstremt små brudstykker fra Lukas-evangeliet og Første Mosebog. o Codex Veronensia: Gotiske marginalnoter i en samling på 24 latinske homilier (korte prædikener over en bibeltekst); nærmest uden betydning. o To latinske salgsdokumenter fra Ravenna år 551 e.kr. (ostrogotisk): Indeholder bl.a. navnene Ufitahari, Wiljariþ, Gudilub, Sunjaifriþas. o Enkelte (visi)gotiske eller iflg. nogle måske snarere vandalske ord i De conviviis barbaris, f.eks. det indledende heksameter: Inter eils Goticum scapiamatziaiadrincan non audet quisquam dignos educere versus. (Hails! Skapjam matjan jah drincan H j! L d k ff g ) p g d kk ). Krimgotisk: Taltes på Krim-halvøen i det moderne Ukraine; i hvert fald indtil e.kr. Beskrevet af den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq ( ), som under et besøg i Konstantinopel ved hjælp af to informanter udfærdigede en liste over 86 ord og tre korte sætninger i form af et digt på et tilsyneladende (øst)germansk sprog. Mere om krimgotisk senere. 19

20 Derudover mener nogle, bl.a. Wolfgang Krause, Elmer Antonsen og Jantina Helena Looijenga, at der er bevaret en række østgermanske/gotiske runeindskrifter. Også mere om disse senere. Sluttelig har der været flere mindre stammer, der ikke har efterladt sig skriftlige spor, men som de fleste ud fra øvrige historiske kilder formoder har været østgermansktalende, f.eks. vandalerne, gepiderne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae. Gotisk: Wulfilas alfabet Biskop Wulfila opfandt sit eget alfabet til at skrive sin bibeloversættelse med: Hertil fik han sandsynligvis inspiration fra flere steder: F þ k (runealfabetet): 20

Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium -

Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium - Gotisk v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012 - Kompendium - For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet Indholdsfortegnelse Introduktion s.

Læs mere

Dansk sproghistorie 10

Dansk sproghistorie 10 Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske

Læs mere

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1

Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 Dansk sproghistorie (Vilnius) 1 det danske ordforråd Thomas Olander Roots of Europe, INSS Københavns Universitet / Universitetet i Vilnius 23. maj 2011 i dag mig de to kursusgange en moderne tekst en middeldansk

Læs mere

Dansk sproghistorie 11

Dansk sproghistorie 11 Dansk sproghistorie 11 200 e.kr. 4000 f.kr. den e og e kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 22. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog de e sprog de e sprog den

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Dansk sproghistorie 2

Dansk sproghistorie 2 Dansk sproghistorie 2 2010: Dansk i dag Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 13. september 2010 i dag opfølgning dagens baggrundslæsning en autentisk tekst tema: danske bandeord

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1 1. Hvor mange har fået alternativt forslag opsat for hvert mulige alternative forslag af 41 elever (deltagere i prætest)? (Er det godt at teste for det alternative forslag?) Skåret ved < 20% dvs. BP, DT,

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------- PÅTEGNING

-------------------------------------------------------------------------------- PÅTEGNING ================================================================================ PÅTEGNING ================================================================================ DOKUMENT SOM PÅTEGNES: Dokument

Læs mere

fjalorth danisht-shqip me fytyra

fjalorth danisht-shqip me fytyra Thomas Olander Lisbeth Valgreen illustreret dansk-albansk parlør fjalorth danisht-shqip me fytyra E O Editiones Olander jeg, du løber vrapój, vrapón jeg, du skriver shkrúaj, shkrúan jeg, du spiser; spis!

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Foreningens navn er Grundejerforeningen Kærlodden nr. 5-161, Ballerup Kommune

Foreningens navn er Grundejerforeningen Kærlodden nr. 5-161, Ballerup Kommune 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen Kærlodden nr. 5-161, Ballerup Kommune 2 Område og medlemmer Foreningen omfatter ejere af følgende matr. nr. 3 ha, 3 hb, 3 hc, 3 hd, 3 he, 3 hf,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT FOR ÅLHOLMPARKEN. Byplanvedtægt nr. 53

BYPLANVEDTÆGT FOR ÅLHOLMPARKEN. Byplanvedtægt nr. 53 BYPLANVEDTÆGT FOR ÅLHOLMPARKEN Byplanvedtægt nr. 53 Byplanvedtægt nr. 53 for Ålholmparken I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Tillæg til Lokalplan nr For boligbebyggelsen Røde Vejrmølle Parken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Tillæg til Lokalplan nr For boligbebyggelsen Røde Vejrmølle Parken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Tillæg til Lokalplan nr. 18.5.1 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 For boligbebyggelsen Røde Vejrmølle Parken Hvad

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) Forbeholdt KHIM: Dato for modtagelse Antal sider 0 (obligatorisk) Efterfølgende designering i henhold til Madrid-protokollen Oplysninger til brug ved

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen

Omegnshistorier. Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne. A f Palle Schantz Lauridsen Far til fire - på hjemmebane (Claus Bjerre, 2008). Foto: Ilse Schoutteten. Scanbox. Omegnshistorier Forstæderne i filmen - filmen i forstæderne A f Palle Schantz Lauridsen V i s t a r t e r i R o m. M

Læs mere

LOKALPLAN 13.08A Tilbygninger i boligområdet Åsager

LOKALPLAN 13.08A Tilbygninger i boligområdet Åsager LOKALPLAN 13.08A Tilbygninger i boligområdet Åsager Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015

Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015 Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015 Mød 10 min. før prøven begynder, pc-brugere dog ca. 30 min. før. Pladsoversigter og læs pc-instruks og generel instruks følger! Version 180515 Dato Hold og elevtal

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Dansk sproghistorie 5

Dansk sproghistorie 5 Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens

Læs mere

HVORNÅR. UNØDVENDIGT volden er faldet 19% - der er ingen unge i gaden efter kl gaden er ren kl ULEMPER: FORDELE: ALTERNATIVER:

HVORNÅR. UNØDVENDIGT volden er faldet 19% - der er ingen unge i gaden efter kl gaden er ren kl ULEMPER: FORDELE: ALTERNATIVER: O å Ey J J å EIEE A ZOE: å ø ZOE 1 å, h y, y y A ø f ø f P h ZOE 2 å h, h y f, ø å hø å h ø å Ph E å y ø f ZOE 3 å, h h ø f D h ø y J c E c h ø A A A A P A A ø D D D P ø z ø y ø P ø ø A J z P A A cc -

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Vendelboer - Hvem er de?

Vendelboer - Hvem er de? Vendelboer - Hvem er de? http://www.verasir.dk/show.php?file=chap16-3.html Vandalerne fra Vendsyssel & Vendel Det Burgundiske folk fra Bornholm delte år 406 e.kr. Genève med Vandalerne der, efter at have

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Grundejerforeningen VED SØNDERSØ

Grundejerforeningen VED SØNDERSØ Vedtægter for Grundejerforeningen VED SØNDERSØ 1. Navn og hjemsted: Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen VED SØNDERSØ. Grundejerforeningens hjemsted Ll. Værløse i Furesø Kommune. 2. Formål:

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 5 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nyt opland RGL02SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 5 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nyt opland RGL02SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10. Gribskov Kommune Tillæg nr. 5 til Gribskov kommunes spildevandsplan Nyt opland RGL02SN i Rågeleje-Udsholt Udkast 10. september 2014 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4. Fremtidige forhold

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommereksamen 2014 VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d

STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 17 o Aben, lav boligbebyggelse i Lindebjerg, Jyllinge. m I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes følgende bestemmelser

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing Okb 2014 «Lbl» N L Bkø Kj 25 3460 Bkø Tlf 45 12 12 12 www..k Ju 2014 Nyh f N Lbll Dcb 2014 N L Dk L å. S, h u k l. S. 1 Nyh Mø ku kul på Lbl pø y hj bl kl på ulh. S. 2 IAA H l lblyh y å. Bl.. Rul p T-,

Læs mere

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time KLASSE : 1a VHG, FORÅR 2013 CP 2x He 1a OC 1a GN 1a 1 fy/c 2.12 bi 2.15 Sa 1.1 DA 1.1 Kunst C WN 1a MN 1a JN 1a OC 1a JN 1a 2 id Id EN 1.1 ma 1.1 Sa 1.1 ma 1.1 CS 2x GN 1a JN 1a He 1a CS 2x 3 MA 2.3 DA

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Signaturer: 9f. 7000f. 7000p. 7r 11y 11aa. 8l 7000b. 4gm Bonderup Gde., Ellidshøj 1p. 7000m 11q. Dalvej. 11z. 12e.

Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Signaturer: 9f. 7000f. 7000p. 7r 11y 11aa. 8l 7000b. 4gm Bonderup Gde., Ellidshøj 1p. 7000m 11q. Dalvej. 11z. 12e. 2.000 o 47 2an 15b Banevej 15c 29d 30b 2a Sdr. By, 23s 23l 2ps 2h 4g 4ir 5bq 5o 3c holm Sdr. By, 7000aq 7do 15o 7000r 6l 7000q 10q 9ah 9ai 6dd 4h 5p 2b 9f 4c 10d 14g 1 5m 5r 8m 7000p 7p 6f 27d 4iø 4iz

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

MARINE COMMANDER 3000

MARINE COMMANDER 3000 INDHOLD Introduktion.. 2 Opsætning af computeren 2 Start et spil.... 3 Kampen (The Battle). 5 Forskellige varianter.. 6 Valg af type spil 8 Lav din egen startposition... 8 Tasten Near Miss. 11 Kontrol

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere