Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret Kompendium -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium -"

Transkript

1 Gotisk v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret Kompendium - For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet

2 Indholdsfortegnelse Introduktion s. 7 - Gotisk, germansk og indoeuropæisk s. 7 - Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier s. 7 - Germanerne som folk og kultur s Goterne: Historie s Goterne: Etnonymi s Gotisk: Sproglig overlevering s Gotisk: Wulfilas alfabet s. 20 Lydlære: Vokalisme s Skrift vs. lyd s Betonet stavelse s Ubetonet stavelse s Accent/betoning s. 32 Lydlære: Konsonantisme s Skrift vs. lyd s Obstruenter s Nasaler og likvider s Halvvokaler s Laryngaler s Konsonantgrupper s. 41 Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt) s Substantiver s Adjektiver s Pronominer s Numeraler s Verber (stærke) s Verber (stærke + reduplicerede) s Verber (svage) s Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige) s. 61 Formlære: Fokus på diakroni s Substantiver s Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer) s Substantiver: ja-stammer ( -stammer efter let stavelse) s stammer efter tung stavelse) s ō-stammer ( kl jō- g ō-stammer; ie. eh 2 -stammer) s Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer) s. 69 2

3 - Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer) s K k, ) s Substantiver: n-stammer (ie. n- ; y p d k ) s Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer) s Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer) s Pronominer s Pronominer: Personlige og refleksive s Pronominer: Possessive s Pronominer: Demonstrative s Pronominer: Relative s Pronominer: Interrogative s Pronominer: Indefinitte s Adjektiver s Adjektiver: Stærke s Adjektiver: Svage s Adjektiver: Participier s Adjektiver: Komparation s Numeraler s Verber s Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum) s Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum) s Verber: Stærke (finitte former) s Verber: Stærke (infinitte former) s Verber: Svage (stammedannelse) s Verber: Svage (finitte former i I klasse) s Verber: Svage (finitte former i II klasse) s Verber: Svage (finitte former i III klasse) s Verber: Svage (finitte former i IV klasse) s Verber: Svage (infinitte former) s Verber: Præteritopræsentiske s Verber: Uregelmæssige s Ordannelse: Substantiver s Ordannelse: Adjektiver s Ordannelse: Adverbier s Ordannelse: Verber s Syntaks (kun gotisk) s. 150 Gotisk i et bredere perspektiv s Kort om urnordisk/nordvestgermansk s Kort om nordgermansk/nordisk s Kort om vestgermansk s Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog s

4 - Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning s. 159 Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-2 s Vers 3-8 s Vers 9-15 s Vers s Vers s Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 200 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers s. 205 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-11 s Vers s. 226 Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s

5 - Vers 1-11 s Vers s. 249 Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9 s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 1-9 s. 258 Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers 5-16 s Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 270 Tekstlæsning: N h B g V, s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (translitteration) s Græsk tekst s Latinsk tekst s Dansk tekst s Vers s. 272 Tekstlæsning: Skeireins II, a-d s Indledende bemærkninger s Gotisk tekst (translitteration) s Engelsk tekst (William H. bennett, 1834) s Stk. A-D s. 280 Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk s Østgermanske runeindskrifter s Krimgotisk s. 287 Øvelser og aktiviteter s Generelt s

6 - Instruktioner til øvelse 1-11 s Øvelse 1 s Øvelse 2 s Øvelse 3 s Øvelse 4 s Øvelse 5 s Øvelse 6 s Øvelse 7 s Øvelse 8 s Øvelse 9 s Øvelse 10 s Øvelse 11 s Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 303 Prøveeksamen s Hensigt og baggrund s Instruktioner s Generelle spørgsmål s Gotisk tekststykke fra pensum s. 306 Spørgetime s Egne noter s. 307 Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål) s Generelle spørgsmål s Fonologiske spørgsmål s Morfologiske spørgsmål s Gotisk tekststykke fra pensum s

7 Introduktion Mandag den 6. februar 2012 kl i lokale a Onsdag den 8. februar 2012 kl i lokale a Gotisk, germansk og indoeuropæisk G k g k p g g germansk er en gren under den indoeuropæiske sprogfamilie. Andre vigtige indoeuropæiske sproggrene er anatolisk, tokharisk, indoiransk, armensk, hellensk, albansk, italisk, keltisk og baltoslavisk. Dertil kommer mindre grupper eller enkeltsprog, der kun har perifer betydning for den indoeuropæiske forskning, f.eks. messapisk, venetisk, illyrisk og thrakisk. Flere af de her nævnte sprog og sproggrene er helt eller næsten uddøde. Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier Traditionelt regner man med tre germanske dialekter/undergrupper: Østgermansk. Nordgermansk. Vestgermansk (underopdeles ofte videre i ingvæonisk/nordsøgermansk, istvæonisk/weserrhin-germansk og (h)erminonisk/elb-germansk). 7

8 Østgermanske sprog (alle uddøde): Gotisk (ostrogotisk og visigotisk; senere også krimgotisk). Flere mindre uattesterede stammer, der må formodes at have været østgermansktalende, f.eks. vandalerne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae. Nordgermanske (= nordiske) sprog: Vestnordiske sprog: o Islandsk. o Færøsk. o Norn (uddødt; taltes på Shetlands- og Orkneyøerne). o Norsk (vestlige dialekter; skriftsprog: nynorsk). Østnordiske sprog: o Dansk. o Svensk. o Norsk (østlige dialekter under kraftig påvirkning af dansk; skriftsprog: bokmål). o Ö d l ką (?). Gutnisk (næsten uddødt; hører til Gotland, normalt regnet for et østnordisk sprog, men der er nogen usikkerhed herom). Vestgermanske sprog: Engelsk/angelsaksisk. Frisisk. Nederlandsk/hollandsk (nederfrankisk). o Afrikaans. Nedertysk/plattysk. Højtysk (inkl. schweizertysk og østrigsk). o Jiddisch. Men derudover er de indbyrdes relationer ganske problematiske og omstridte...! Mellem urgermansk og øst-, nord- og vestgermansk: Ukontroversielt: Tre undergrupper o kontroversielle hovedteorier om mellemstadierne. Teori 1: Den goto-nordiske teori: o Nordgermansk (goto-nordisk) vs. sydgermansk... også kaldet østgermansk vs. vestgermansk. o Karl Müllenhoff ud fra Tacitus: Ingaevones, Istaevones, Herminones (= vestgermaner); Vandili (= østgermaner = nordboere + goter). o E d d Müll h ff k d fø l g åd k g fl d W ch l V l /W ł ), h f d d d dpå Ergo: Gotisk + nordisk = østgermansk. 8

9 o G K, kæ l g G k d kæ l g k j p l g l k d. Ergo: Gotisk + nordisk = nordgermansk. Stemmer overens med J d g o Sproglige holdepunkter: Verschärfung kun i nord- og østgermansk (næppe sandt, jvf. Rasmussen). Svage nan-verber. -t i præt. 2.sg. af stærke verber... og med samme aflyd som i 1./3.sg. Femininum af præsens participium bøjes som īn-stamme. Teori 2: Den nordvestgermanske teori: o Nordvestgermansk vs. østgermansk. o Særlig tydelig samhørighed mellem anglofrisisk og nordisk. o Nordvestgermansk er endvidere muligvis lig med urnordisk (ældste runesprog). o Sproglige holdepunkter: Østgermansk þl = nordvestgermansk fl. Finalt *-ō > nordvestgermansk -u; østgermansk -a. Udvikling af germansk *ē og *ē 2. Udvikling af *z. Demonstrativt pronomen med -se. a- og i-omlyd (i-omlyden er dog for sen og a-omlyden nok fællesgermansk). Reduplikationsstavelsen i præteritum af stærke verber af VII klasse (typen got. lētan eller tan) d g k l f ē 2, d f.eks. germ. *le-lōt > got. laí-lōt, nordvestgermansk *lēt (on. lét, oht. liass). Årsag til stridspunkterne omkring nordvestgermansk: o Politik: Tyskland vs. Danmark i det 19. århundrede (krigene i og 1864). o Gallehus-hornene: Den filologiske/lingvistiske kerne i striden. A: ek hlewa gastim holtijam horno tawido. B: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido. C: ek hlewagastir holtijar horna tawido. D: ek hlewagastir holtijar horna tawido (mest anerkendt i dag, men hvorfor...?). 9

10 o Med andre ord: Er indskriften på Gallehus-hornene og andre af de tidligste d k f d ke dl g d f ld d k l g l j ) eller d g k dl g d f dg k g g k, d disse opslittedes i to grupper)? o Hvordan vægter man lydlige og grammatiske indicier? Hvad er fælles arv og endnu vigtigere fælles innovation, og hvad skyldes sprogkontakt? En tredje teori: o Johannes Schmidt (1875): Bølgeteori. o Germansk er et dialektkontinuum! o Vestgermansk dg k ø g k. o M d lj Høj y k d y k k k) gl f k d k g k. o C Das nordische ist sowohl ostgermanisch als westgermanisch, es bildet den übergang vom gotischen zum angelsächsischen, das angelsächsische und friesische den vom nordischen zum altsächsischen. o Muligvis er der noget om snakken Tidsramme: Præ- og urgermansk: Fra ca f.kr. til 100(?) e.kr. Nordvestgermansk (= urnordisk): Ca e.kr. Tidlig fællesnordisk: Ca e.kr. Oldnordisk: Ca e.kr. o Oldislandsk/gammelnorsk: Ca e.kr. Islandsk. Norsk. o Færøsk: Det moderne sprog (dvs. ld l d k) fø k f l g 1800-tallet. o Gammeldansk: Ca e.kr. Dansk. o Fornsvensk: Ca e.kr. Svensk. Vestgermansk: Ikke senere end 6. årh. e.kr. = første skriftlige kilder o Oldhøjtysk: Fra årh. e.kr. Middelhøjtysk: Ca e.kr. Højtysk. o Oldsaksisk: Fra årh. e.kr. til ca e.kr. Middelnedertysk (hanseatisk): e.kr. Fra ca e.kr.: Plattysk. o Oldengelsk: Fra 6. årh. e.kr. Middelengelsk: Ca e.kr. Engelsk. o Oldfrisisk: Fra 12. årh. e.kr. Middelfrisisk: Ca Frisisk. o Middelnederfrankisk: Ca e.kr. Nederlandsk (hollandsk + flamsk). Også et meget sparsomt attesteret oldnederfrankisk.. Østgermansk: o Gotisk: Omtrent 4. årh. e.kr. o Krimgotisk: I hvert fald indtil e.kr. hvor den flamske diplomat O.G. de Busbecq nedfældede en liste over tilsyneladende (øst)germanske ord på Krim. Germanerne som folk og kultur Arkæologi: 10

11 Jastorf- og Harpstedtkulturerne: o Jernalder, fra ca. 500 f.kr. o Formodentlig direkte fortsættelse af det snorekeramiske kulturkompleks. Neagu B-hjelmen: hariχast te wa l g d Hæ gæ l, c 2 å h f K ) Vigtige skriftlige kilder fra Antikken om germanerne og goterne: Πυθέας ὁ Μασσαλιώτης Py h f M ll, 4 å h f K ) Mød g l g ved Nordsøkysten. Om germanernes (mest de vestgermanske kimbrere og teutoner) udfald mod Romerriget f.kr. (under Gaius Marius). Caesar (58 f.kr.): Germanerne længere syd- og vestpå (over hhv. Donau og Rhinen). Tacitus: Ca. 98 e.kr., Germania: o Istvaeones omkring Rhinen; mere eller mindre identisk med frankerne: Bataverne (Holland). Ubierne (omkring Köln). Chamaverne, bruktererne og cheruskerne (i Westfalen). g g, g fl k g Rh. o Ingvaeones ved Nordsøen: Friserne. Chaukerne ( sakserne, fra ca. 4. årh. e.kr.). N h -folkene, bl.a. anglerne. o (H)erminones i indlandet, mest Syd- og Østtyskland, også kaldet sveberne: Semnonerne (ca. i Brandenburg). Vandring mod sydvest alemannerne. Langobarderne (ca. i Sachsen). Hermundurerne (ca. i Thüringen). Markomannerne og quaderne (ca. i det nordlige Bayern). Svarer til bajuwarerne i Böhmen. o Sviones i nord (= nordgermanerne?). Jordanes: 551 e.kr., De origine actibusque Getarum: o Om østgermanernes (goterne m.fl.) vandringer; efter tabt værk af Cassiodorus. o Nævner i øvrigt for første gang folkeslaget Dani. 11

12 Goterne: Historie Primære kilder til goternes og østgermanernes historie og vandringer: Stednavne, dels i Skandinavien, dels i Frankrig og Spanien: o Goterne: Gotland, Götaland, Götaälv (< on. Gautelfr), Östra/Västra Götland (< on. Gautland), Göteborg, Gothiscandza = Gd ń k/d z g flg gl f k ), det gotlandske kloster Gutnalia (måske Gutnal þing *Gutna alþing g l g ), den gotlandske å Gothemå, evt. Jylland g f d l g også det pyrenæiske folkeslag agotes eller cagots (< lat. *canes got ī g k h d ) o T gī/ g Thüringen(?) ( lat. T eur ngī Terv ngī). o Vandalerne: Andalusien, Vendsyssel. o Burgunderne: Bornholm (< on. Borgundarholmr) og Bourgogne. Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator (ca e.kr.): o Kansler for den ostrogotiske kong Theoderik. o Forfattede på Theoderiks forlangende omkring et historisk værk om goterne (Historia Gothorum, ca e.kr.), der desværre er gået tabt, og som delvis k ll æ ygg på d dl g p æ p f k A l tninger om den gotiske udvandring. o O l f g k J d De origine actibusque Getarum fra 551 e.kr. J d De origine actibusque Getarum (eller ofte blot Getica) fra 551 e.kr., jvf. ovenfor. Ogier Ghiselin de Busbecq ( ). 12

13 Goternes urhjem: Oprindelse i Skandinavien; udvandring til det kontinentale Europa omkring 1. årh. f.kr. To fremherskende teorier, som dog ikke alle tror på: o Gotland, Sverige. o Östra og Västra Götland, Sverige. Gotland, Sverige: o Stednavnet Gotland (< germ. *gut-). o Gotisklignende træk i de ældste runeindskrifter på Gotland samt i det gutniske sprog, bl.a. noget der minder om brydning foran r. o Problem: Forkert gravtype (stenhøje) i forhold til det, man finder hos goterne ved Vistula (flade grave) og en tiltagende mængde arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.kr. Östra og Västra Götland, Sverige: o Stednavnet Götland (og Götaland, Göteborg) (< germ. *gaut-). o Færre arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.kr., hvilket tyder på en større folkeudvandring. M l g lø g Ifølg J d h k g l åd k g V l d d g Ø ø på k men disse tre skibe behøver jo ikke nødvendigvis at stamme fra samme sted! Anden mulig løsning: Oprindeligt gotiske og tæt med hinanden forbundne beboelser på begge sider af Østersøen allerede i bronzealderen og langt ind i jernalderen, jvf. f.eks. A d K l ff G h c C c f 2001 (via f.eks. Ingemar Nordgren (2008) og Jan Paul Strid (2008). Østersøområdet: Arkæologisk: Formodentlig lig med Wielbark-kulturen. Ifølge Jordanes landgang fra tre skibe omkring det 1. årh. f.kr. Lokalitet iflg. Jordanes: Gothiscandza = Gd ń k/d z g flg gl f k ); h f ld eller andet sted omkring Vistulas udmunding i Østersøen. Naboer mod vest: Ulmerugi (= Holm-rygierne), som må formodes at have boet på (= af goterne være trængt vestpå til) Rügen og muligvis selv har været et østgermansk folkeslag, jvf. den norske folkestamme Rygir (i provinsen Rogaland), som oven i købet også går under betegnelsen Holmrygir... Naboer mod syd: Vandalerne (Tacitus: Lugi), som vel oprindeligt kom fra Jylland, jvf. stednavnet Vendsyssel. Øvrige naboer fra tidligste tid: Scirī og bastarnae, h p æc k k k k d måske en blanding af svebiske (vestgermanske), illyriske og oldprøjsiske gener. Navnet scirī leder tankerne hen på det gotiske adjektiv skeirs Bastarnae betyder nok snarere l d j f d franske låneord bastard), jvf. deres blandingsægteskaber med det iranske folk sarmaterne iflg. historikeren Strabo. 13

14 Andre østgermanske folk i området, som goterne dog ikke er stødt på: Burgunderne, som op til ca. år 100 e.kr. boede i Østpommern, og som formodentlig også er af skandinavisk oprindelse, jvf. betegnelsen on. Borgundarholmr (= Bornholm). Videre migration fra østersøkysten til Valakiet. Sortehavsområdet: Ifølge Jordanes: Ankomst fem generationer før ham selv (dvs. i slutningen af 2. årh. e.kr.). Konge under udvandringen (iflg. Jordanes): Kong Filimer, søn af Gadarik. o Jerzy Ockulic: I virkeligheden tre udvandringsperioder. Vandring formodentlig via Rokitno-sumpene i Ukraine og den sydrussiske steppe. Endelig lokalitet: Valakiet i Rumænien, den nordvestlige sortehavskyst. Formodet nærmere lokalitet: o Ostrogoterne: Øst/nordøst for Dnjestr. o Visigoterne: Vest/sydvest for Dnjestr. Ny statsdannelse på dette sted i første halvdel af det 3. årh. e.kr. A kæ l g k d l g l g d j kh -kulturen. Også andre folkestammer vandrede fra østersøkysten til Valakiet: Bastarnae (før goterne, ca. 230 f.kr.), sc rī (lidt senere) og vandalerne (endnu senere, men stadig før goterne). Meget tyder på, at gepiderne udvandrede og smeltede sammen med goterne. Goterne og romerne: Første møde med Romerriget: Under kejser Maximus i år e.kr. Flere voldelige sammenstød i starten: o 251 e.kr.: Afgørende nederlag for goterne under kejser Decius (ved Nikopolis i Nedermøsien) i år 251 e.kr. o 258 e.kr.: En gruppe ostrogoter belejrer Krim-halvøen (NB: Krimgotisk!). o 264 e.kr.: Gotisk krigstogt til Lilleasien, hvor der blev taget kappadokiske k g f g l k p W lf l d f æld! o 269 e.kr.: Ostrogoter, visigoter, heruler, peuciner og gepider i nyt samlet udfald mod Romerriget, der blev slået tilbage af kejser Claudius II Gothicus. o 271 e.kr.: Endnu et udfald mod romerne under kong Cannabaudes/Cniva, men goterne besejres afgørende af kejser Aurelius. I forbindelse med ovennævnte nederlag afstår kejseren Dacien til goterne, der opretter staten Gutþiuda(?). o e.kr.: Flere mindre udfald mod Romerriget, men i 297 e.kr. ved vi, at et k d l g kæ p d k j G l hæ d p o 323 e.kr: Stort visigotisk udfald mod Romerriget, helt ned til Thrakien, men blev slået af kejser Konstantin I den store. Fredstid: o Fredstraktakt med Romerriget og anerkendelse af goternes og taifalernes møsiske stat som foederatī i 332 e.kr. o Særligt visigoterne blev mere og mere romaniserede. 14

15 o Samtidig udvikler ostrogoterne et stort kongedømme strækkende sig fra Sortehavet og måske endda helt op til Østersøen. o Ophævelse af traktaten i år 370 e.kr. pga. nyt fjendtligt udfald fra goterne under den kristenfjendtlige delkonge/høvding Athanarik. Folkevandringstiden: Indledtes af hunnernes invasion i 375 e.kr. Ostrogoterne: o 375 e.kr.: Det ostrogotiske kongerige under kong Ermanarik med hovedstad ved Dnjepr (måske i Kiew) faldt og blev underlagt hunnerne. o 454 e.kr.: Under de tre kongebrødre Walamer, Theodemer og Widemer frigjorde ostrogoterne sig og slog sig ned i Pannonien (grænselandet omkring Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Herzegovina). o Fra Pannonien førte de kampe mod både det Øst- og det Vestromerske Rige. o 471 e.kr.: Theodemers søn Theoderik slog sig først ned i Nedermøsien, hvorfra han på foranledning af den østromerske kejser Zeno angreb det nordlige Italien ved et 15

16 kup i 476 e.kr. og udråbte sig selv til konge, idet han dog anerkendte den østromerske kejser som overhoved. Han regerede frem til sin død i ca. 526 e.kr. o Ostrogoterne styrede hele Italien frem til år 555 e.kr. Det formodes stærkt, at de manuskripter indeholdende Wulfilas bibeltekst, som er blevet overleveret til eftertiden, er forfattet i denne periode og i dette kongerige, jvf. også nedenfor. o Nogle goter blev tilbage i det oprindelige område (Krim-halvøen) og udvikledes til Krimgoter, der blev ortodokse kristne. Visigoterne: o 376 e.kr.: De fleste goter bukker under for det hunniske tryk, og under ledelse af kong Fritigern tillader kejser Valens dem at flytte ind på den romerske side af grænsen under det vilkår, at de skal konvertere til den arianske kristendom. Den rivaliserende kong Athanarik, der tidligere havde raget uklar med romerne og de øvrige visigoter, jvf. ovenfor, holder dog stand, og han havde allerede tidligere jaget de første arianske goter de såkaldte Gothī minores, heriblandt biskop Wulfila til Nedermøsien, så de deltager ikke i flytningen. o 410 e.kr.: Kort opblomstring under kong Alarik, hvor de erobrede Rom! o 412 e.kr.: Alariks svoger, Athaulf, førte i 412 e.kr. visigoterne videre til det sydlige Gallien og Spanien, hvor de grundlagde det tolosanske rige. o Også vandalerne havde fulgt denne vej og rejste endog videre til Nordafrika, hvor de i e.kr. endog erobrede Karthago, og hvorfra de invaderede Sicilien i i 468 e.kr. Sluttelig grundlægger sveberne i 411 e.kr. et rige i Asturien (nordvestlige Spanien), der dog erobres af visigoterne i 456 e.kr. o 507 e.kr.: Visigoterne fordrevet fra det sydlige Gallien af frankerne og burgunderne. o 711 e.kr.: Også det spanske goterrige faldt i forbindelse med maurernes invasion. o Nutid: Små rester af muligvis gotiske befolkningsgrupper i og omkring Pyrenæerne, der kaldes agotes eller cagots, og som i hvert fald op til 1800-tallet har været d ød f d ø g f d f d l g på g d f, d h /h d h ld fast i deres oprindeligt arianske tro og ikke omvendt sig til katolicismen. Goterne: Etnonymi Etnisk betegnelse (som n-stamme): Strabo (1. årh. f.kr.): Βούτονες (= Γούτονες). Plinius (død 79 f.kr.): gutones (undergruppe af vandalerne). Tacitus (ca. 100 e.kr.): got(h)ones. Ptomlemaios (2. årh. e.kr.): Γύθωνες (i området omkring Vistula). Angiver endvidere, at g l Heiðnir i det østlige Norge. Pietroassa-guldringen: gutani(o). Attesterede germanske sprog: on. guti, gotna (gen.pl.), ogutn. gutnalþing (= gutna alþing), oe. gotan. Formodentlig germ. *gutan-, dvs. n-stamme med nultrin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008). 16

17 Etnisk betegnelse (som vokalisk stamme): Senere romerske og græske forfattere: gr. Γότθοι, lat. got ī (bl.a. også Jordanes: Getarum). Attesterede germanske sprog: got. gutþiuda (med mindre dette faktisk er en statsdannelse; dette er uvist), oisl. gotþjóð goðþjóð. Endvidere on. gautr, gautar (nom.pl.) om Östra og Västra Götlands indbyggere. Formodentlig germ. *gauta-, dvs. a-stamme med o-trin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008). Etymologi: Med stor sandsynlighed til roden i germ. *giutan- gyd, ø, hæld < *ĝ h eu-d-, jvf. f.eks. lat. fundo gyd g d d-udvidelsen også skt. juhóti gyd, g χέω gyd Tre mulige tolkninger iflg. Jan Paul Strid (2008) og Ingemar Nordgren (2008): o Det geografiske alternativ: Oprindelig nærhed til vand, der udgydes/hældes, f.eks. Götaälven, Gothemå eller lignende. o G k l f å dgyd ll p øj, d æ d d k befrugte/besprøjte kvinderne med sperm!), jvf. at on. gautr f l yd d Også paralleller til den germanske gud Mannus. o Reference til den germanske gud Gaut, k l æ dgyd af mennesker, jvf. betegnelser såsom on. Gautatyr og nn-gaut for guden Odin, der af nogle, bl.a. Dumézil, anses for også at være frugtbarhedsgud. Ifølge denne teori er altså de f k ll g f lk l g d dgyd, d k Etnonymet oe. ǥēatas g < g *gaut-. Hvis der hertil dannes en i-stamme, dvs. germ. *gauti-, ville dette med i-omlyd give oe. *ǥīet-/ǥīt-/ǥȳt-, hvilket af Ingemar Nordgren (2008) tolkes som værende oprindelse til folkeslaget juter, jyter (jvf. dansk jyder, Jylland). Særligt om ostro- og visigoterne: Ostrogoterne: o Også kendt som østgoterne og velsagtens også etymologisk germ. *austra- ø o Alternativ betegnelse: Greutungī / Graut ungī / Grutungī. o Velsagtens til germ. *griuta- g, å, d ll kl pp, jvf. også Jordanes: hi omnes excisis rupibus quasi castellis habitant ritu beluino. Visigoterne: o Også kendt som vestgoterne men næppe etymologisk sammenhæng med germ. *westra- ; l g *wisu- g d < *uesu-, d d ædl, d g d o Alternativ betegnelse: Terv ngī. o Muligvis først opstået ved Sortehavet, hvor der er enkorme fyrretræsskove, hvis Terv ngī er til roden germ. *terwa(n)- jæ, fy æ h l d chw l germ. *trewa- æ ), jvf. også den senere slaviske folkestamme Drevljanerne (~ oks. drěvo æ ) me område. 17

18 Gotisk: Sproglig overlevering Alle de østgermanske sprog er i dag uddøde, og vi har således kun bevaret skriftlige kilder til de østgermanske sprog. Bibelgotisk: To overordnede dialekter: Ostrogotisk og visigotisk; svarende til de to folkestammer ostrogoterne og visigoterne. Stammer fra de dengang østromerske provinser Dacien og Møsien (nuværende Rumænien, Moldova og nordlige Bulgarien, dvs. den vest-nordvestlige sortehavskyst, særligt omkring Donaus udløb i Sortehavet). Næsten alle attesterede tekster er kirkelige (først og fremmest bibeloversættelser) og er iflg. den kappadokiske historiker Philostorgios skrevet af den visigotiske, arianske biskop Wulfila/Ulfila ( e.kr.), der oprindeligt var af kappadokisk afstamning, jvf. ovenfor. Fomodentlig er teksterne skrevet mellem år 341 e.kr., da Wulfila blev biskop, og år 383 e.kr., hvor han døde. o Noget tyder imidlertid på, at Wulfila ikke har været alene om oversættelsen, for der ses afvigende (dialektale? måske ostrogotiske?) træk i Lukas-evangeliet samt til dels i den i de to håndskrifter Codex Ambrosianus A og B overleverede bibeltekst. Ariansk særpræg: ἴσα θεῶι = galeiko guda P l l l pp II,6) Gotisk tekst er/var bevaret i følgende manuskripter, alle nok oprindeligt stammende fra Ravenna-området i Norditalien (daværende ostrogotisk område) i det årh. e.kr.: o Codex Argenteus: Også kendt som Sølvbiblen; skrevet med sølv- og til dels guldblæk; vigtigste gotiske manuskript; oprindeligt alle fire evangelier på 336 ark men kun 187 ark har overlevet; opbevares nu i universitetsbiblioteket i Uppsala. Et sidste 188. ark blev i 1970 fundet i domkirken i Speyer. Dette ark er den allersidste, dvs. den 336. side, af Codex Argenteus. Tekststykke: Allersidste vers af Markus-evangeliet. o Codex Ambrosianus A: 95 ark med fragmenter af Paulusbrevene og af en gotisk kalender; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus B: 77 ark med fragmenter af Paulusbrevene; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus C: 2 ark med fragmenter af Matthæusevangeliet XXV-XXVII; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. o Codex Ambrosianus D 3 k d f g f N h B g ~ A d Ez Bog); opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano. Eneste gammeltestamentlige bibeltekst, der er oversat til gotisk! Teori: Muligvis fordi denne bog opfordrer til fred og ikke er så krigerisk. o Codex Ambrosianus E: Også kendt som Skeireins eller Skeireins aíwaggeljons þaírh Johannen; 8 ark med fragmenter af en kommentar til Johannesevangeliet; sikkert oversat efter en nu tabt græsk original af Theodorus fra Herakleia; udgivet af Massman i 1834 under ovennævnte titel; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano (på nær 3 ark, der opbevares i Vatikanet). 18

19 o Codex Carolinus: 4 ark palimpsest (overskreven tekst: I d Etymologiae) med fragmenter af Romerbrevet XI-XV; opbevares i biblioteket i Wolfenbüttel (sydøst for Hannover i Tyskland). o C d x T 4 k d f g f P l B l G l g P l Brev til Kolossenserne; udgjorde oprindeligt en del af Codex Ambrosianus A; opbevares i Torino. o Codex Gissensis: Oprindeligt et dobbeltark med fragmenter af Lukasevangeliet bilateralt på gotisk og latin; fundet nær Antinoe i Ægypten og siden transporteret til Giessen (nord for Frankfurt a.m. i Tyskland); blev desværre ødelagt i forbindelse med en oversvømmelse i februar Sammenfoldet blyplade fra Hács-Béndekpuzsta i det sydvestlige Ungarn; fra før 488 e.kr.; indeholdende indskrift med gotiske bogstaver; teksten er Fadervor fra Johannes-, Matthæusog Lukasevangeliet. Ikke-bibelske kilder fra andre sprog: o En række låneord i de romanske sprog, f.eks. got. lēwjan f åd sp. alevoso f æd k ll g malwjan k, ød it. (dial.) malvar l l p o P N c Urphilas, som har oversat vor hellige skrift fra det græske til det got ske sprog o Codex Salisburg 795: Også kendt som Wiener Alkuin-manuskriptet; fra det 9./10. årh. e.kr.; angiver bl.a. det gotiske alfabet i to rækker; er i sin valg af betegnelse for bogstaverne under indflydelse af vestgermanske sprog, særligt oldengelsk og ldhøj y k d f d Alfabet ); d h lder også få og ekstremt små brudstykker fra Lukas-evangeliet og Første Mosebog. o Codex Veronensia: Gotiske marginalnoter i en samling på 24 latinske homilier (korte prædikener over en bibeltekst); nærmest uden betydning. o To latinske salgsdokumenter fra Ravenna år 551 e.kr. (ostrogotisk): Indeholder bl.a. navnene Ufitahari, Wiljariþ, Gudilub, Sunjaifriþas. o Enkelte (visi)gotiske eller iflg. nogle måske snarere vandalske ord i De conviviis barbaris, f.eks. det indledende heksameter: Inter eils Goticum scapiamatziaiadrincan non audet quisquam dignos educere versus. (Hails! Skapjam matjan jah drincan H j! L d k ff g ) p g d kk ). Krimgotisk: Taltes på Krim-halvøen i det moderne Ukraine; i hvert fald indtil e.kr. Beskrevet af den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq ( ), som under et besøg i Konstantinopel ved hjælp af to informanter udfærdigede en liste over 86 ord og tre korte sætninger i form af et digt på et tilsyneladende (øst)germansk sprog. Mere om krimgotisk senere. 19

20 Derudover mener nogle, bl.a. Wolfgang Krause, Elmer Antonsen og Jantina Helena Looijenga, at der er bevaret en række østgermanske/gotiske runeindskrifter. Også mere om disse senere. Sluttelig har der været flere mindre stammer, der ikke har efterladt sig skriftlige spor, men som de fleste ud fra øvrige historiske kilder formoder har været østgermansktalende, f.eks. vandalerne, gepiderne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae. Gotisk: Wulfilas alfabet Biskop Wulfila opfandt sit eget alfabet til at skrive sin bibeloversættelse med: Hertil fik han sandsynligvis inspiration fra flere steder: F þ k (runealfabetet): 20

Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium -

Gotisk. v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012. - Kompendium - Gotisk v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen Forårssemestret 2012 - Kompendium - For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet Indholdsfortegnelse Introduktion s.

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing

Nyheder fra Nordania Lastbilleasing Okb 2014 «Lbl» N L Bkø Kj 25 3460 Bkø Tlf 45 12 12 12 www..k Ju 2014 Nyh f N Lbll Dcb 2014 N L Dk L å. S, h u k l. S. 1 Nyh Mø ku kul på Lbl pø y hj bl kl på ulh. S. 2 IAA H l lblyh y å. Bl.. Rul p T-,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Frennegårdsparkens. Grundejerforening

VEDTÆGTER. for. Frennegårdsparkens. Grundejerforening VEDTÆGTER for Frennegårdsparkens Grundejerforening Februar 2010 Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Frennegårdsparkens Grundejerforening. Dens hjemsted er på formandens bopæl i Hørsholm Kommune

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING

Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Indhold: 1 Ordforrådets udvikling 2 Fremmedord og låneord 3 Lån er en naturlov 4 Hvor kommer sproget fra? 5 De nordiske sprogtrin 6 Udviklingen af dansk 7 Opsamling 1 Ordforrådets

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Dansk sproghistorie 5

Dansk sproghistorie 5 Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens

Læs mere

ORDIIUER GENERALFORSAMLING

ORDIIUER GENERALFORSAMLING Grundejerfrengen 18 Naesby Strand Til grundejerfrengens medlemmer; N^sby Strand, den 8. juli 2012. Hermed dkaldes til RIIUR GNRALFRSAMLING Lrdag den 28. juli 2012 kl. 16.00 i teltet a Grassgangen 11. Husk

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ældre germansk sproghistorie. Et uformelt minisymposium

Ældre germansk sproghistorie. Et uformelt minisymposium Ældre germansk sproghistorie Et uformelt minisymposium Akterne fra 'Minisymposium om ældre germansk sproghistorie' arrangeret af Sproghistoriekredsen ved Institut for Sprog og Kommunikation i samarbejde

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Rune alfabetet har fået navn efter de 6 første tegn

Rune alfabetet har fået navn efter de 6 første tegn Rune Alfabetet Rune alfabetet har fået navn efter de 6 første tegn i den ældre futhark. Det yngre runealfabet I det 8. århundrede indførtes der i Norden en forenklet form af runealfabetet med kun 16 runer.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØRLANDSVÆNGE

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØRLANDSVÆNGE VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØRLANDSVÆNGE 2 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rørlandsvænge. Dens hjemsted er Hjørring kommune. 2: Formål. At føre tilsyn og i fornøden

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

FORKLARENDE TEKST KODE NB! Delfelt å er altid ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl.

FORKLARENDE TEKST KODE NB! Delfelt å er altid ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl. x AGROVOC emneord ag 170 alle delfelter 470 alle delfelter, ekskl. u 570 alle delfelter, ekskl. u NAL emneord aj 001 c Ajourføringsdato

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

RULLE-MARIE. - en vejledning til laerer og foraeldre. af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K

RULLE-MARIE. - en vejledning til laerer og foraeldre. af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K RULLE-MARIE - en vejledning til laerer og foraeldre af Helen Nielsen S P E C I A L - P AE D A G O G I S K F O R L A G 2 Rulle-Marie - en vejledning til lærer og forældre Anbring Rulle-Marie i danskbogen,

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Åstedsforretning Cykelsti ved Lund Huse.

Åstedsforretning Cykelsti ved Lund Huse. Hg kmmu Åfg Cyk v Lu Hu. Hg Kmmu øk cyk mm Lu Hu g Gu-Lu. I f øvg k ægg. Df fh åfg g. 29. 205 E f ø mm v v v g g. Emm m.. 26c Gu- Lu By, Gu m.f. føg gg f By. F m g m v v v. D g øvg f m.. 26c Gu-Lu By,

Læs mere

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 vedr. høring forud for evt. dispensation fra lokalplan 228. Som medlem af Grundejerforeningen Klitheden er jeg

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord REDOK Dette katalog er ment som en hjælp til lederne i arbejdet med REDOK Niveau 2. Alle koder, der bliver brugt i REDOK Niveau 2, er forklaret i dette katalog. Morse Da englænderen Samuel Morse i 1837

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Skandinavien KØR SELV HOTELRUNDREJSER. C.H./Innovation Norway. Trym Ivar Bersmo

Skandinavien KØR SELV HOTELRUNDREJSER. C.H./Innovation Norway. Trym Ivar Bersmo Ø HUJ.H./ w 25 f f Fx f 211 9 Öæ Höf æ å f j 807 jø 19 øø jä 2111 b 1 Zp F ø j 1328 H f fjö j F H å fjö jö 149 H 1 ö fj Hø ø pp Hf 1191 p j 2089 ä ø jå F p ä Ub 1907 j jä j 1599 H 1796 F ø j jä Jä p J

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik ε > 0. δ > 0. x. x a < δ f (x) L < ε February 8, 2012 Prædikater Vi skal lære om prædikatslogik lad os starte med prædikater. Et prædikat er et orakel der svarer ja eller nej. Eller mere præcist: Prædikater

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

HAVREP STEN. Én skole 2 praktiske uddannelser i Havredal. Se og læs mere... Se og læs om

HAVREP STEN. Én skole 2 praktiske uddannelser i Havredal. Se og læs mere... Se og læs om HAVREP STEN Ef 2014 E R J j? H D??? S É 2 H S H f? STUDIETUR fy LANDMAND j j S y HAVREDAL F D y H fø V f j j A f y f f øj f! D y f f H V f j Rø K f f j f H D f cf J V A f f f y V D y H V Rø K j f V f f

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012

Hovedgård skole og skolefritidsordning Marts 2012 Hå l lf Af: L h K, øh M 2012 ll F f ø f ø ulæ l l. Fl, ø. l ful ulæ V y ø f fæl,. Bø hjl l fl l. Pæ, h f l u, f hu h å j ulæ ull fl hl æ, f hll f Bø ful u l l h æ l læ æ f ø å l l ø, j 10 ll l,. Sjæl.,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl. Leon Buhl, Teknologisk Institut, Energidivisionen

Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl. Leon Buhl, Teknologisk Institut, Energidivisionen Spild af ressourcer Miljø Leon Buhl Antallet af vandskader siden 1992 Antal skader 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Antal skader 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen Jesper Christensen som drankerkongen Kaj med barnebarnet Jonas (Marius Sonne Janischefska) i Bænken (Per Fly, 2000). Foto: Ole Kragh-Jacobsen. Zentropa Entertainments. Fra slot til skrot Fremstillinger

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Thermografirapport. Bjeld & l.auridsen Thcrmografi A/S Karetmagervej 7A 7000 Fredericia. Udarbejdet af

Thermografirapport. Bjeld & l.auridsen Thcrmografi A/S Karetmagervej 7A 7000 Fredericia. Udarbejdet af Thermografirapport 2010 I l:i le7 Udarbejdet af Bjeld & l.auridsen Thcrmografi A/S Karetmagervej 7A 7000 Fredericia Tlf.: 76 20 75 15-36 16 83 44 www. tr.jeld-lauridsen. dk rd Undersøgdsessted: Thorsager

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

En del af planen er d. 11.09.2013 erstattet af Lokalplan 247 PlanID: 2.260.845

En del af planen er d. 11.09.2013 erstattet af Lokalplan 247 PlanID: 2.260.845 En del af planen er d. 11.09.2013 erstattet af Lokalplan 247 PlanID: 2.260.845 LOKALPLAN 243 Vesttribunen på Lyngby Stadion INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 2 Baggrund 2 Eksisterende forhold 2 Lokalplanens

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Byplanvedtægt 19. Område af Vallerød og Usserød by

Byplanvedtægt 19. Område af Vallerød og Usserød by Byplanvedtægt 19 Område af Vallerød og Usserød by HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplanvedtægt nr. 19 for et område af Vallerød og Usserød by I medfør af byplanloven (boligministeriets lovbekendtgørelse nr.

Læs mere