YNGLING Tovværk & Sømandskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YNGLING Tovværk & Sømandskab"

Transkript

1 YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet af Jørgen Ring :

2 KNOB OG STIK Tampen er enden af et tov 8-talsstik Hold i tovet, så det danner en løkke før tampen en omgang bag om løkken og forfra ind i sig selv stram til Indhold: talsstik 2. Slipstik 3. Slyngstik 4. Dobbelt halvstik 5. Dobbelt halvstik om egen part 6. Pælestik 7. Bardun eller stopperstik 8. Flagknob 9. Dobbelt flagknob 10.Råbåndsknob. Simple små stik. 8-talsstik anvendes i enden af skøder. Slipstik Hold i tovet, så det danner en løkke før tampen en halv omgang om løkken og baglæns ind i sig selv stram til Slipstik anvendes som knude midt på et tov. Slipstik kan afslutte alle knob. En sløjfe er et råbåndsknob, med dobbelt slipstik. Slyngstik Find midten af tovet. Før midten gennem bøjlen eller hullet. Før de 2 tampe gennem midten. Slyngstik anvendt til at binde fokkeskøde i fok Slyngstik anvendt til at sætte forfortøjning fast i stævnen af båden. Stikket er ikke særlig holdbart, men det er let at binde op. Tovværk Side 2

3 Dobbelt halvstik: Før tampen 1 gang rundt - under Simple gode stik til fastgøring. Fortsæt rundt, samme vej, oven over Stik ind under sig selv. Stram til. ( Dobbelt halvstik bruges blandt andet til at sætte en fender på topvantene. Dobbelt halvstik om egen part Før tampen rundt om, oven over og ind under sig selv Fortsæt samme vej rundt oven over og ind under sig selv. Ofte startes det med en ekstra gang rundt om pælen: Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part 2 gange rundt Stram til Dobbelt halvstik om egen part er et alt mulig stik som blandt andet anvendes ved fortøjning af en båd. Tovværk Side 3

4 Pælestik Hold tampen som en cigaret. Tommelfingeren under tovet før tampen op i søen bag om tovet Gode stik til faste øjer og tilbage i søen Vrid hånden væk fra dig og lav en sø Pælestikket anvendes overalt, blandt andet på spilerskøder Pælestik bindes spejlvendt med venstre hånd Pælestik for venstrehåndede begyndes således Bardunstik - Stopstik - Fenderstik om egen part I klemme halvstik Før tampen rundt om, oven over og ind under sig selv Fortsæt endnu en gang rundt, så denne omgang går i klemme afslut med et halvstik Stikket kan skubbes og derved stramme bardunen. Her anvendes stikket til en vinter presenning Tovværk Side 4

5 3 knob til at binde reb sammen Flagknob Hold det ene tov, så det danner en løkke før tampen bag om løkken og ind under sig selv (ikke ned i løkken!) stram til ved at trække tovene fra hinanden Før tampen på det andet tov op i løkken Flagknob anvendes til at binde tove sammen, eller til flag, med en løkke i enden. Dobbelt flagknob Fortsæt fra et flagknob, løs det lidt op, før tampen en ekstra gang rundt, magen til den første stram til ved at trække tovene fra hinanden Dobbelt flagknob anvendes til at binde et tyndt og et tykt tov sammen Råbåndsknob Den røde lægges over til sig selv Tampene skal komme ud sammen! Tampene snos én gang Den grønne snos ind. Forkert Kælling-knude Tovværk Side 5 Råbåndsknob anvendes til at binde 2 lige tykke, ens tove sammen.

6 Fastgørelse på klampe: Enkelt klampe Simpel fastgørelse med slipstik Dobbelt klampe Først krydstørn Låsning med halvstik Stik ind under sig selv. Tre-slået tovværk består af: 1. tov 2. Kordel 3. garn 4. fibre tov kordel garn fibre Flettet tov består af: 1. Strømpe 2. Kalv Strømpe kalv Taklegarn Tyndt tov, snor Tovværk Side 6

7 Taklinger En takling er, at der er viklet snor rundt om tovet. Taklegarn er tynd stærk snor, ofte med voks (bivoks) på overfladen. For at undgå, at tovværk flosser i enden skal det have en besnøring, en takling. Noget tov kan smeltes i enden, men alligevel skal det have en takling, hvis det skal holde i mange år, og i så fald skal det være en syet takling. På denne side er to simple taklinger, der er hurtige at lave, men som ikke holder så godt. 1. Læg 4-6 tørn om tovet, og den ene ende af taklegarnet, som derved Amerikansk takling: 1. Læg taklegarnet i en bugt op mod tovets ende. 2. Rul taklegarnet et antal et antal gange rundt om tovet, så taklingen bliver 1½ gang tovets tykkelse. Stik taklegarnets ende gennem øjet på bugten. 3. Træk i den modsatte ende af taklegarnet, så amlingen bliver skjult. Almindelig takling Kan kun anvendes på enden af et tov, men kan laves, så den bliver stærkere. låses. 2. Den anden ende af taklegarnet lægges modsat vej på tovet og man fortsætter med at vikle rundt samme vej som før, men nu også rundt om den anden ende 3. Der trækes nu til i den anden ende, hvorved taklingen bliver fuldført. Taklingen skal nu være ca 1½ gang tovets tykkelse. Tovværk Side 7

8 Syet Takling Bruges for at tov ikke skal flosse i enden. Her laves taklingen på ca 8 mm tykt 3slået tov, 6. Lav tredje forstærkningsbånd Du skal bruge en nål og ca 30 cm taklegarn 1. Start 2-3 cm fra enden. Stik nålen gennem tovet. Lav et 1 cm lang ombukning. 7. Hæft ende ved at lave et halvstik på det bånd du er kommet til 2., Vikl taklegarnet ca 6 gange rundt, uden på ombukningen, stramt Taklingen skal være lige så lang, som tovet er tykt. 8. Stram knuden og stik nålen ind i tovet ved knuden. træk knuden ind i tovet. 3. Stik nålen under én kordel 4. Lav et forstærkningsbånd i rillen, som ligger skråt, Stik nålen under én kordel Ofte laves taklingen på fletter tov. Når du laver taklingen på flettet tov, skal forstærkningsbåndene ikke følge nogen rille. Her laves kun 2 forstærkningsbånd 5. Lav andet forstærkningsbånd, også i en rille mellem kordelerne Tovværk Side 8

9 Øjetakling Øjetaklinger bruges til atlave øjer på tov, ofte fordi man ikke kan splejse et øje. Øjetaklinger bruges på forfortøjningerne, på hængestropper 8. Stik nålen gennem tovet til ydersiden, og klip af. 1. Træd nålen, og brug dobbelttråd. Bind enderne af taklegarnet sammen med en knude 2. Stik nålen gennem tovet, så knuden bliver gemt inde i øjet. 3. Sy de to stykker tov sammen med mindst 5 gennemstikninger, stram godt til. 4. Lav en takling med længde 2 gange tovets tykkelse Øjetakling på fokkefald og på storsejlsfald. Her er tovet meget tyndt, ca 4 mm tykt, og taklingen må ikke fylde ret meget. Taklingen sys kun. Klip kalven væk Træk Strømpen ud over, så tovet bliver tilspidset Sy øjet 5. Stik nålen gennem tovet, så den kommer ud mellem de to stykker tov. 6. Lav et langsgående vikling, mellem tovene Sy både frem og tilbage, lad være med at takle, det fylder for meget. 7. Heft ende ved at lave et dobbelt halvstik på viklingen. Tovværk Side 9

10 Øjesplejsning A Læg en takling om tovet ca 12 cm inde. Åben tovet i enden. Læg tovet så øjet vender ind mod dig Læg de tre kordeler således: 1. Midterste kordel skal ligge øverst 2. En kordel til højre 3. En kordel til venstre D Spllejsningen vendes om. Nu ser du "bagsiden". Kordel nummer 3 stikkes ind under den der ligger til venstre for den "mørke". B Stik kordel nummer 1 skråt mod venstre ind under en kordel i det faste tov. Du har stukket den ind under den "mørke" kordel Første omgang er færdig Man siger: Første indstik er færdigt Træk alle tre kordeler nedad mod øjet. E Splejsningen fortsættes ved at du. Splejser over en og under en Altid skråt mod venstre C Kordel nummer 2 stikker du ind under den kordel der ligger til højre for den "mørke" kordel Husk at stikke skråt mod venstre. Det er lige gyldigt hvilken kordel du begynder med, når du starter et indstik. Efter hvert indstik: Træk alle tre kordeler nedad mod øjet. En fortøjning skal normalt have 4 eller 5 indstik. Glat tovværk skal have flere indstik. Naturtov kan nøjes med 3 indstik. Tovværk side 10

11 Kortplejsning Kortsplejsning benyttes til at sætte 2 stykker tov sammen til et langt, eller til at lave ringe. Kortsplejsningen er ret lang, den består af to splejlninger lavet på samme måde som øjesplejlningerne. Det svære er at begynde. 1. Bind et lille stykke taklegarn rundt, og bind et råbåndsknob på begge tovender. 2. Åben de 2 tovender. 3. Saml de to tovender, så hver kordel kommer ind i mellemrummet mellem to andre. 4. Begynd at splejs, som om du var i gang med en øjesplejsning. Over en kordel og under den næste. 5. Efter et sæt indstik til den ene side ( 3 indstik) begyndes til den anden side. 6. Efter indstik til begge sider kappes de små hjælpesnore, og der splejses færdig. Tovværk side 11

12 Materialer til tovværk Ældre sejlere kalder alt tov for "nylontov", men det er næsten altid forkert. Nylon er den stærkeste type tovværk, og er meget elastisk, det virker næsten som en elastik. Nylon synker. Nylontov er meget sjældent. +Det er velegnet til ankerline fortøjninger og slæbeliner. Det er uegnet til skøder. Nylon har den uheldige egenskab, at det bliver stift og hårdt, når det bliver gammelt. Polyester er næsten lige så stærkt som nylon, men ikke så elastisk. Polyester synker. Polyester ændrer sig ikke, når det bliver gammelt. +Kan leveres med en mat overflade, og er velegnet til alt tovværk på vore både. Polyester er relativt dyrt. Polyproylen og polyætylen er den billigste type tovværk. Desuden flyder det på vandet. Det er næsten lige så stærkt som polyester. +Billigt og flyder. Velegnet til fortøjninger og slæbeline, fordi det flyder. Men er ikke så slidstærkt bl.a. på grund af det lavere smeltepunkt. Dets overflade er ikke så behageligt som polyester. Bruges ikke så meget til skøder fordi det er mere elastisk end polyester. Uegnet til ankerliner fordi det flyder. Kevlar er den mest uelastiske type tovværk. Kevlar er lige så stærkt som polyester, men tåler ikke sollys( lidt uheldigt), og bliver altid beskyttet af en strømpe af polyester. Kevlar kan ikke smelte og er normalt gulbrunt. Kevlar bliver efterhånden erstattet af spectre som skødetov. +Velegnet til skøder og fald, der ikke må strække sig. Uegnet til fortøjninger, som gerne skal fjedre, for at undgå at båden rykker for hårdt. Spectre eller dynema (Varemærke, også andre navne) er lige så uelastisk, som kevlar, og flyder på vand. Kan smeltes +Velegnet til spilerskøder der ikke skal strække sig. Er mere smidigt end Kevlar. Uegnet til fortøjninger og slæbeliner, som gerne skal fjedre, for at undgå at båden rykker for hårdt. Desværre er det dobbelt så dyrt som kevlar og 3 gange dyrere end polyester. Naturfibertov blev anvendt indtil ca 1960, nu kun på veteranskibe. Al naturfibertov brænder, hvis det opvarmes, det kan ikke smeltes. Kokostov er lavet af trådene omkring en kokos skal. også kendt som gulvtæppe. Manilla ligner det. var tidligere det almindeligste tov. Hamp fremstilles af Cannabis (hash). Hampetov blev ofte tjæret. Bomuld, blev anvendt til "finere brug" Hestehår blev anvendt på vikingeskibe. Tovtype Flyder Smelter Elastisk 1 = elastik 5 = som stål Styrke 1 = svagt 5 = stærkt Anvendes især til: Nylon Anvendes ikke mere Polyester Alt. specielt ankerliner Polypropylen Fortøjninger, billigt Kevlar 4 4 Skøder og fald Spectre Spilerskøder, skøder, fald Natur: Manilla, hamp osv. brænder 2 1 Veteranskibe. Side 12

13 HVILKEN TYPE TOVVÆRK HAR JEG FOR MIG l. Flyder det på vand? Tovværket skal nå at blive gennemblødt, da alt tørt tovværk vil flyde et øjeblik. Hvis JA. Så er det Polyetylen eller Polypropylen. (Spectre/dynema flyder også, men er ofte blandet med polyester og synker derfor alligevel) Hvis NEJ. Så er det en af øvrige typer. '2. Kan det smelte? Du prøver om det kan smelte med en flamme fra en lighter. HVIS det brænder med en sodende flamme og bliver til sort sodlignende aske, så er det naturfiber. HVIS det smelter, før det begynder at brænde, er det Polyester, polypropyleni polyetylen, Spectre/dynema eller nylon. HVIS det hverken smelter eller brænder, er det Kevlar (strømpen er dog som regel polyester, og der er også ofte iblandet polyestertråde). PASNING OG OPBEVARING AF TOVVÆRK. Tovværk skal ferskes ud hvert efterår inden det lægges væk for vinteren. Det bør skylles ud i ferskvand, men kan eventuelt vaskes. Kompasrose Med Verdenshjørnerne 1. Nord 2. Nordøst 3. Øst 4. Sydøst 5. Syd 6. Sydvest 7. Vest 8. Nordvest Som bruges til at angive Vindretninger. Kompasrosen har også 360 grader, som benyttes i navigation Side 13

14 2.del Båden. Navnestof Alt på en båd har særlige navne. Men der er system i mange af navnene. Grundlag: Mast På storsejlet: Næsten det samme som på fokken, men Nogle ting kan have 2 eller mange navne. Bomlig og underlig er det samme. Agterlig Faldbarm Forlig Storsejl Mastelig Fok Bom På hvert sejl hedder delene det samme: På fokken hedder det: Faldbarm Skødbarm Underlig Bomlig Halsbarm Spileren har ikke noget for og agter. Faldbarm Forlig Sidelig Sidelig Agterlig Skødebarm Skødebarm Skødbarm Underlig Halsbarm Underlig Side 14

15 Toppen af masten Agterstag eller hækstag Vindviser Næb Skivgat, hjul til storsejlsfal Masten er lavet af et hult aluminiumsrør, med en rille til storsejlet, hulkelen. Der sidder en masse udstyr på masten, her er nævnt en del af det. Storsejlsfald Agterlig Flynder Hook Faldbarm Forlig Spilerfald Hulkel til storsejls forlig Galge til spilerfald Pælestik Topvant (med T-terminal) Spiler Faldbar m Løjert Fok Faldbarm Forstag Fokkestag Side 15

16 Nederste del af Masten Her sidder salingshorn Salingshornene skal holde topvantene fri af masten. her vises salingshornenne på en mast, som er skåret igennem, så også det horn bag masten kan ses. Salingshorn Topvant Undervant vist med T-terminal i gennemskåret mast Stageophal Conningham hal Halsbarm til storsejl Bom Slæde med øje til spilerstage Svanehalsbeslag Skinne til spilerstage Knap, som du kan løfte bommen med i den nederste del kommer alle fald ud af masten i mastefoden Side 16

17 Navnestof ved cockpit Skødebarm Stageophal Spilerstage Agterligsline Bomudhal Nok Pumpe Storskøde Agterstag Forlængerrorpin Rorpind Sidehylde Rorhoved Cunninghamhal Rude Halsbarm 1. Stagenedhal 2. Spilerfald 3. Stageophal Kickingstrop Kompas Skot Mastestøtte Dørk Forhylde Storskøde Cockpitkarm Hul til pumpevand Muskelboks til fokkefald Fribord Køl Topvant Undervant Stagenedha l Cunninghamhal Ki Bomudhal ckingstrop Skødeviser Vantskrue Røstjern Barberhal til spilerskøde Spilerskøde Agterstagshal Side 17

18 Ynglingens Mål: Længde overalt Længde i vandlinie Bredde Dybgang 6,35 m 4,7 m 1,73 m 1,05 m Storsejl Fok Spiler Båden vejer mindst Heraf kølvægt 9 kvadratmeter 5 kvadratmeter 20 kvadratmeter 630 kg 310 kg Side 18

19 1 Vindviser 2 Næb 3 Storsejlsfald 4 Flynder 5 Faldbarm 6 Spilerfald 7 Sejlpind 8 Fokkefald 9 Faldbarm 10 Topvant 11 Salingshorn 12 Undervant 13 Agterstag, Hækstag 14 Sejldug, bane 15 Syning, søm 16 Agterlig 17 Sejlpind 18 Rebhul 19 Rebknyttelse 20 Cunninghamhal 21 Skødebarm 22 Agterligsline 23 Bomudhal 24 Nokken 25 Spilerskøde 26 Faldbarm 27 Fokkestag, forstag 28 Agterlig 29 Forlig 30 Sidelig 31 Stageophal 32 Hanefod 33 Skødbarm 35 Spilerstage 36 Elastik 37 Stagenedhal 38 Spilerskøde 39 Skødebarm 40 Underlig 41 Halsbarm 42 Storskøde 43 Halsbarm 45 Svanehals 46 Fokkeskøde 47 Barberhal 48 Kickingstrop 50 Agterspejl 51 Rorhoved 52 Rorpind med forlænger 53 Skødeviser 54 Hækflag 55 Flagspil 56 Fortøjningsbøjle 57 Løjgang 58 Førertofte 59 Mandskabstofte 60 Cockpitkarm 61 Mastespor 62 Ruftag 63 Dæksbjælke 64 Fordæk 65 Røstjern 66 Flydemiddel 67 Ror, Spaderor 68 Agterrum 69 Lem i Skot 70 Dørk 71 Køl 72 Sidehylde 73 Mastestøtte 74 Forhylde 75 Lem i Skot Side 19

20 Smådele til båden Side 20

21 3. del Sømandskab For Agter, Styrbord og bagbord. Den højre side af båden, når du kigger fremad, er styrbord. Den venstre side er "bagbord". Styrbord forkortes SB Bagbord forkortes BB Mange af vores begreber kommer fra vikingerne, og deres skibe STYRBORD HALSE BAGBORD HALSE Når vinden kommer ind på styrbord side af båden, sejler du 'styrbord halse'. Når den kommer ind fra bagbord side sejler du 'bagbord halse'. Side 21

22 HVORDAN LIGGER BÅDEN l FORHOLD TIL VINDEN? : I vindøjet Når du har vinden ret forfra, ligger du 'i vindøjet'. Sejlene vil blafre og båden ligge stille Bidevind: Når vinden kommer skråt forfra, og sejlene lige akkurat ikke blafrer, sejler du 'bidevind'. Sejlene skal være tothalede, men ikke for hårdt i løj vind. Halvvind: Når vinden kommer ind fra siden, sejler du halvvind. Sejlene skal slækkes lidt ud Slør, Agten for tværs: Når vinden kommer skråt agterfra, sejler du slør. Sejlene skal slækkes meget ud. Agten for tværs er et andet udtryk for det samme Læns: Når vinden kommer lige bagfra, sejler du læns. Sejlene skal slækkes helt ud Plat læns er et udtryk for at vinden kommer helt præcist agtenfra Side 22

23 Luv og Læ side Den side af båden, der vender mod vinden, kaldes for den luv side. Den anden kaldes for læ side. Luffe = skære op = spidse Når du drejer båden op mod vindøjet, luffer du. Falde af. Når du drejer båden væk fra vindøjet, siger man, du falder af Vinden drejer: Her sejler en jolle rundt I en cirkel Se hvornår den gør hvad. Vinden skraller, den kommer mere forfra. Vinden rummer, den kommer mere agter fra. Side 23

24 VENDING - STAGVENDING Luffer du din båd kraftigt, og fortsætter med at dreje, vil du "gå" gennem vindøjet, og sejlene vil fylde på den anden halse. Du har nu udført en vending. En vending kaldes også en stagvending, eller man siger man går over stag. At vende, kaldes også for at "slå. BOMNING. Falder du kraftigt af med din båd, vil du sejle læns Fortsætter du med at dreje, fylder sejlene pludselig fra den anden side, og bommen svinger over i den anden side. Du har udført en bomning. Bomninger er den farligste manøvre vi laver. Bomninger kan give hjernerystelser. Når du sejler læns, skal du passe på ufrivillig bomning. KRYDSE Du kan ikke sejle lige mod vinden. Når du befinder dig i vindøjet, vil sejlene blafre og båden gå i stå. På billedet er vist, hvordan du ved at sejle bidevind ad en zig-zag formet bane kan komme frem mod vinden. Dette kaldes for at krydse Sejladsen mellem to vendinger kaldes for et 'ben'. Side 24

25 HVORDAN KAN JEG STOPPE BÅDEN? Hurtige stopmanøvrer. 1. løbe i vinden. Luffe op 2. slække på sejlene. 3. bakke storsejlet. 4. langsomme og store rorbevægelser. Andre stopmanøvrer. 1. bjærge, rebe storsejlet. 2. ligge bak. LIGGE BAK = ligge underdrejet Formålet med manøvren er,, at få båden til at ligge stille på en behagelig måde. Manøvren udføres ved at 1. Bakke fokken. 2. Slække storsejlet lidt. 3. Lægge rorpinden i borde i læ OPLÆGNING TIL BØJE. Formålet er at indøve: 1. præcis manøvrering til senere brug i havn. 2. oplægning til pæl. 3. bjærgning af bøjer. manøvren udføres ved at 1. Spids op så du har bidevindkurs til bøjen. 2. Slæk sejlene, så du taber fart. 3. Hal så meget i skøderne, at du kommer hen til bøjen. 4. Lig stille, således at stævnen lige rører bøjen en gang. Side 25

26 MAND OVER BORD. Formålet med denne øvelse er, at kunne bjerge en overbordfalden mand sikkert, hurtigt i al slags vejr og i mørke.,vi indøver altid mand over bord.med stagevending, da en bomning er farligere at udføre i blæsevejr. HUSK AT GIVE KOMMANDOER. 1. Manden falder over bord. 2. Råb Mand over bord " og Du holder udkik med manden, samtidigt med, at du udpeger en til at holde udkik. 3. Fald af til plat læns, slæk eventuelt begge fokke skøder, og interesser dig ikke mere for fokken. 4. Ca 5 bådslængder fra manden spidses op og stagvendes. 5. List op til manden, hal kun så meget i storsejlet, at du lige kan styre båden. ' 6. Sejl til læ af manden, så båden ligger stille, når manden,ligger ud for cockpittet i luv.-hjælp manden (m/k) indenbords evt. ved hjælp af en tovværks i ende som stigetrin. 7. Ved øvelse bør man ikke råbe mand over bord, da det ikke er sket, men brug i stedet, Bjærgemærs over bord FALDE AF. Vi har to gode hjælpemidler til at få en sejlbåd til at falde af: 1. Slæk storsejlet meget ud. 2. Bak fokken. Side 26

27 Kommandoer Vigtige kommandoer skal gentages af besætning. Alle kommandoer skal udtales HØJT, TYDELIGT, OG I KORT FORM. Eksempler på kommandoer KLAR VENDE (gentages Klar vende) - LÆ KLAR BOMME* (gentages *Klar bomme") VI BOMMER BAK FOKKEN BAK FOKKEN OM STYRBORD OVERHAL FOKKEN HOLD UDKIK OM LÆ VI SKÆRER OP - HAL FOKKEN TIL BIDEVIND BJERGEMÆRS OVERBORD HOLD UDKIK VI FALDER AF TIL LÆNS VI SKÆRER OP OG VENDER OVERHAL FOKKEN HAL FOKKEN TIL SLÆK FOKKEN KLAR TIL AT BJÆRGE Ved anløb af havn KLARGØR FALD BJÆRG FOKKEN* BJÆRG STORSEJLET DU TAGER FORFORTØJNING HOLD FRA I STYRBORD FAST FOR FAST AGTER SÆT FENDERE I STYRBORD Side 27

28 Havnemanøvre. Udsejling. 1. Sæt sejl ved en pæl med stævnen i vindøjet. 2. Bak fokken og sejl ud. Indsejling i østenvind Indsejling i vestenvind Side 28

29 Fortøjning Fortøj altid, som om det skal blive stormvejr Fortøjning Spring Sæt altid fendere. Langskibsfortøjning: Der skal bruges 2 "spring". Spring Fortøjning Ved pæle: Fortøj til 2 pæle. Fortøj eventuel på kryds med fortøjningerne, hvis båden er bred. Agterfortøjning Forfortøjning Før anløb af fremmed havn udføres! Anker Pælestik Fendere Forfortøjni Slyngstik I fremmed havn hejses sejlene op i masten!! Ved anløb af fremmed havn, normalt forberedes udlægning af anker. I god tid før anløb af havn udføres: 1. Ankerline kontrolleres, at den sidder fast i anker. 2. Den anden ende af linen gøres fast i båden. 3. Kvejl omhyggeligt linen op. 4. Forfortøjning fastgøres til stævnen. På yngling normalt med et "slyngstik". 5. Sæt en fender i hver side Sammenlægning af sejl De fleste normale sejlbådes sejl lægges sammen ved Zig Zag metoden. 1. Sejlene foldes Zig Zag. 2. Derefter rulles de til en pakke. Spilere foldes dobbelt, og lægges sammen ved Zig Zag metoden. 1 Vores storsejl rulles normalt fra toppen, og opbevares i lange ruller. Årsagen er, at sejlpindene er syet ind i sejlene! Desuden er sejlene udført af meget stiv dug, der ikke kan tåle at blive knækket 2 Side 29

30 Sikkerhed Kontrol af sikkerhedsudstyr i en Yngling Blæsevejr kun fok 1. Er der, svømmeveste til alle om bord? 2. Er der 3 pøse om bord? 3. Anker og line 4. Paddle, eller pagaj 5. Er de vandtætte rum forsvarligt lukket? Anker og pøse må ikke ligge i disse rum. Hvis det blæser op Tordenvejr Bjerg storsejlet, og sejl for fok alene Hold båden tom for vand! Brug pøsene. Pumpen er kun god når vandet er under dørken, hvor du ikke kan komme til med pøsene, Flydeprøve. Desværre sker den slags altid i blæsevejr! Bordfyldning Bliv ved båden! 1. Bjærg sejlene! Start med at bjerge spileren og fokken, så båden bedre går i vinden 2. Prøv omgående at tømme båden, - Det er meget nemmere førend alle hulrum er blevet fyldt med vand. 3. Tømning af bordfyldt båd startes, ved at alle 3 plasker ned i cockpittet. Derved plaskes en masse vand ud. 4. Kast anker, hvis du driver ud fra land, eller ind mod en nærliggende kyst. For at få ankeret til at binde skal du eventuelt forlænge ankerlinen med spilerskødet. 5. Prøv at bjerge bortflydende ting. 6. Men svøm aldrig bort fra båden! Grundstødning Bør undgås ved god navigation.! Find ud af hvor der er dybest nu! Drej båden mod det dybe vand. Prøv at sejle båden af grunden. med sejlene. Brug eventuelt spilerstage. Hvis du hopper i vandet, pas på skarpe muslinger Side 30

31 Vigeregler To sejlbåde på modsat halse To motorbåde, der sejler lige mod hinanden Bagbord halse viger for styrbord halse Begge både drejer til styrbord To sejlbåde på samme halse To motorbåde, der sejler skærende kurser Luv båd viger for læ båd Hold tilbage for højre styrbord. Side 31

32 Vigeregler Indhentende båd Lille båd og stor båd Indhentende båd viger Lille viger for stor Motor båd og sejlbåd Indsejling I havn Motor viger for sejl Indadgående viger for udadgående Side 32

33 NATIONAL FLAG (YACHTFLAG). Yachtflaget: er det danske orlogsflag (splitflag) med bogstaverne YF i guld i det øverste kvadrat. Farven er dybrød med hvidt kors. Dette yachtflag kan føres på danske både, som udelukkende er bestemt til lystfart. Flagning i havn: Flaget føres fra et flagspil agter. Flagning under sejl: Flaget kan altid føres fra et flagspil agter, men skippere af '' den gamle skole " fører det fra agterkant af storsejlets flynder. Under kapsejlads føres der normalt ikke nationalflag, men det er god skik at sætte flaget, når målstregen passeres (som tak for kapsejladsen), eller når kapsejladsen afbrydes. Flagtid I havn og til ankers hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl Inden for flagtid i øvrigt, når besætningen går om bord. Flaget nedhales hele året ved solnedgang. Forlader besætningen båden inden solnedgang, nedhales flaget, når besætningen går fra borde. Til ankers eller ved henliggen i havn i nærheden af en flådestation eller et orlogsfartøj bør man koordinere sine flagmanøvrer med deres flagmanøvrer. Til søs kan flaget føres døgnet rundt, men det bør føres, når man anløber eller afgår fra fremmed havn eller sejler i udenlandsk farvand. Ved ankomst til havn eller red udenfor flagtid, nedhales flaget omgående. I udlandet følges lokal flagtid: I Sverige tager man flaget ned kl 21 om aftenen selvom solen endnu ikke er gået ned, så det skal vi også gøre, når vi er i Sverige. Bemærk for sjov: Man 'stryger' kun flaget, når man overgiver sig eller lægger op. Vi tager flaget ned. Kongelig Dansk Yachtklubs flag: er yachtflaget med 3 stjerner i guld anbragt diagonalt under bogstaverne YF i samme felt som disse. Side 33

34 Opgave 1 Hæ eller Ag N Øverste hjørne F Kanten af sejlet A M Kanten af sejlet Si Selve sejlet Sp Hjørnet af sejlet Sk Forkanten af sejlet Fo eller Ma Selve sejlet F B Hjørnet Ha Un Eller Bo Fotograf: Jørgen Ring Tov: F Skriv resten af navnene! Yngling sømandskab Opgaver

35 Opgave 2 Rigdele og sejl N V H M F F F T Tværpinden S U H U tovf Skriv resten af navnene! Yngling sømandskab Opgaver

36 Opgave 3 Skriv navnet på det viste knob eller stik Navn Navn Navn Navn Navn Navn Navn Navn Yngling sømandskab Opgaver

37 Opgave 4 F M C S Forkanten af sejlet F B S T U K K Gulvet D Tov S Tov F B P S Skriv resten af navnene! Yngling sømandskab Opgaver

38 V Opgave 5 N H Trekantet plastic t Fa stykke F F Fo Tværpinden S A Selve sejlet S Selve sejlet F Forkanten af sejlet F eller M To Un Sk Ha Ha U Eller B Fotograf: Kjeldsen Yngling sømandskab Opgaver

39 Opgave 6 Vindvis Næb Faldbarm på t jl Agterli Mast Forlig/mastelig på storsejl Forsta Sejlpin Faldbarm på fok Sejlnummer Forlig på Løjert Topvant Halsbarm på storsejl Salingshor Undervant Skødebar m Rude i fok Halsbarm Agterdæ Stævn Storsejlskøde Underlig på storsejl Skødebarm på Rorpin Vantskruer Underlig på Sæt pile fra navnene til de ting, der passer! Yngling sømandskab Opgaver

40 Opgave 7 Tegn storsejl og fok på bådene, så de kan sejle for den viste vind Skriv betegnelserne: For, Agter Styrbord Bagbord, Luv og Læ Yngling sømandskab Opgaver

41 Opgave 8 Angiv på hvilken halse bådene sejler Sæt X Styrbord halse Bagbord halse Styrbord halse Bagbord halse Styrbord halse Bagbord halse Styrbord halse Bagbord halse Styrbord halse Bagbord halse Angiv Hvordan bådene ligger i forhold til vinden Læns Halvvind Slør Bidevind Vindøjet Yngling sømandskab Opgaver

42 Opgave 9 Angiv Hvordan bådene manøvrerer Vender Bommer Indtegn vindretning og sejlene, så vinden passer. Bidevind Styrbord halse Slør Bagbord halse Læns Styrbord halse Halv vind Styrbord halse Læns Bagbord halse Slør Styrbord halse Bidevind Bagbord halse Vindøjet Yngling sømandskab Opgaver

43 Opgave 10 Vigeregler Sæt en krum pil foran den båd, der skal gå af vejen. Og en lige pil foran den med retten til vejen Hvem skulle have været gået af vejen? Yngling sømandskab Opgaver

44 Opgave 11 Klubforhold. Tegn din klubs stander: Bådene: Hvor lang er en Yngling Hvor bred er en Yngling.meter.meter Hvor stort er storsejlet Hvor stor er spileren Hvor stor er fokken kvadratmeter kvadratmeter kvadratmeter Hvilke både har klubben? Sejl nummer Bådens navn Byggeår Yngling sømandskab Opgaver

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Sejlads på HMI. - en introduktion

Sejlads på HMI. - en introduktion Sejlads på HMI - en introduktion Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne

Læs mere

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene. Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE) 1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE MÅLESKEMAER 2005 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Sejl: DEN... DASP bygge:... Byggeår:... Ejer: Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:... 01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06 01.07 01.08 A.11.3 D.8.2

Læs mere

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version 1-2013 Rorsmand Kryds kurs (ved Start) Trim til kryds - Storskøde/løjgang - Hækstag - Fok Ind - tjek læen - Outhaul justeres - Evt. fald/ Cunningham/

Læs mere

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr. MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Dette er et elektronisk eksemplar af Rafter og tovværk.

Dette er et elektronisk eksemplar af Rafter og tovværk. D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Rafter og tovværk Dette er et elektronisk eksemplar af Rafter og tovværk. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en

Læs mere

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Søsikkerhedsbestemmelser Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Sikkerhedsreglerne er godkendt af gruppebestyrelsen Maj 2016. 1. Fartøjer Svendborgjolle og J22 skal under sejlads være bemandet

Læs mere

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde.

VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store sejlbåde. Gleistein tovværk, vejledende prisliste, april 2006. Alle priser er ekskl. Moms. Side 1 af 8 VECTRAN - katalog side 8 DYNA ONE - katalog side 9 Ultimativt fald eller skøde til kapsejlads eller meget store

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2011 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr

Læs mere

Indsats. Tovværk Knob og stik

Indsats. Tovværk Knob og stik Indsats Tovværk Knob og stik Indsats Tovværk Knob og stik Beredskabsstyrelsen 2008 Indsats Tovværk Knob og stik Forfattere: Faglige konsulenter: Copyright 2008 Illustrationer og billeder: Redigering, Opsætning

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Knob og Knuder Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt,

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

DANSK ACCENT KLUB. Klassebestemmelser for ACCENT 26

DANSK ACCENT KLUB. Klassebestemmelser for ACCENT 26 DANSK ACCENT KLUB Klassebestemmelser for ACCENT 26 23. februar 1992 5. 1. Almindelige bestemmelser. 1.1 Formålet med disse bestemmelser og de officielle tegninger er at sikre skrogets, dækkets, kølens

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion. KLASSEBESTEMMELSER FOR LUFFE 37 februar 2013 Seneste ændringer ( 2. 9. stk. b & c, 10. stk. b, 15, 16. stk. 1 samt 18. stk. a.) vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 31. januar 2013 i Nyborg.

Læs mere

Logbog. Sundets Sejlerskole

Logbog. Sundets Sejlerskole Logbog Sundets Sejlerskole Indholdsfortegnelse Introduktion til logbogen... 3 Vejledning i brug af logbogen... 3 Forventninger, undervisningen og prøven... 4 Forventninger til lærerne... 4 Forventninger

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer:

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: Linietegning Olle Enderleins konstruktion nr. 395-1 (17/9-1969) eller modificeret udgave dateret d.

Læs mere

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,

Læs mere

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt

Læs mere

BÅDEJER. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen BÅDEJER SEJLER bringer i 2015 en serie på fire artikler om, hvordan du optimerer dit rig- og sejltrim og får den bedste sejladsoplevelse. Første artikel er en guide til trim af bådens rig. Her er gode

Læs mere

Optimist Trim Guide fra UK Sails

Optimist Trim Guide fra UK Sails Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens

Læs mere

Nye blokke til skuden?

Nye blokke til skuden? Nye blokke til skuden? En større udskiftning af taljeblokke ombord kan være en alvorlig udskrivning, men er man lidt fiks på fingrene, er der penge at spare!. Stropblokke er væsentligt billiger end blokke

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

ZIGZAGSØMME. Sæt sømvælgeren på B.

ZIGZAGSØMME. Sæt sømvælgeren på B. ZIGZAGSØMME Sæt sømvælgeren på B. Sådan fungerer stingbreddevælgeren Den maksimale zigzagstingbredde i zigzagsømme er 5. Du kan dog gøre stingene smallere i alle sømmene. Stingbredden bliver større, i

Læs mere

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk FØRERPRØVE PRAKTISK Prøve i praktisk sejlads Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk Indledning K.A.S. praktisk prøve i sejlads Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub afholder prøve i praktisk sejlads i den

Læs mere

Trimguide til cruisingsejlads

Trimguide til cruisingsejlads Trimguide til cruisingsejlads www.northsails.dk Nye sejl Nye sejl Nye sejl giver ekstra sejlglæde Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig

Læs mere

VARIGHED: KORT FORLØB. Lav ET SOL SEJL. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: KORT FORLØB. Lav ET SOL SEJL. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: KORT FORLØB Lav ET SOL SEJL Lav ET SOL SEJL Til læreren Varighed: Kort forløb Tidsestimat: 3 dobbeltlektioner Dine elever i 4., 5., 6. og 7. klasse kan i et kort forløb designe og sy deres eget

Læs mere

Udklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo.

Udklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo. Udklipshedebo Omkring 1850 udvikles udklipshedebo. Syerskerne klippede nu huller på tværs af trend og islæt. Hullerne blev udfyldt med kniplingssyning og udgjorde kernen i motiverne. I omvendt udklipshedebo

Læs mere

Gilleleje Sejlklub, Sejlerskolen. E L E V E N S BOG Copyright S. Billenstein

Gilleleje Sejlklub, Sejlerskolen. E L E V E N S BOG Copyright S. Billenstein 1 Gilleleje Sejlklub, Sejlerskolen. E L E V E N S BOG Copyright S. Billenstein (undtaget Sejlkubben Lynæs) Denne bog er den skriftlige version af den praktiske sejlads. Derfor bør bogen egentlig først

Læs mere

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK MATERIALER OG UDTRYK Materialer Hæklenål: 4,5 mm Synål Saks Vat til fyld Forkortelser omg.: omgang lm: luftmaske fm: fastmaske 2i1 fm: 2 fastmasker i næste maske Garn:

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub PRAKTISK PRØVE Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 PRØVEN TIL SØS... 3 MOTORPRØVEN... 4 PRØVEN I LAND... 5 SELVE BEDØMMELSEN... 6 INDLEDNING Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

Læs mere

Fremstilling af streng med beviklede øjer Frit efter Svenska Bågskytteförbundets instruktionsbog: Lär dig Bågskytte Ib Gilberg

Fremstilling af streng med beviklede øjer Frit efter Svenska Bågskytteförbundets instruktionsbog: Lär dig Bågskytte Ib Gilberg Fremstilling af streng med beviklede øjer Frit efter Svenska Bågskytteförbundets instruktionsbog: Lär dig Bågskytte Ib Gilberg Materialliste: Strengebræt Saks eller kniv Strengvinkel Skruetvinger til fastgørelse

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

Kaleche til Contrast 33

Kaleche til Contrast 33 Kaleche til Contrast 33 Vi har et cockpittelt til båden, men det er besværligt at håndtere, så jeg lavede dette lige inden vi tog af sted på sommerferie i år. Det har vi klaret os godt med hele ferien

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk

Hæklet Abe. En hyldest til Kay Bojesens træabe. Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Hæklet Abe En hyldest til Kay Bojesens træabe Hækleopskrift af Lærke Drescher www.kreaposen.blogspot.dk Det Formelle Opskriften er kun til privat brug. Den må altså ikke deles eller sælges videre og man

Læs mere

I NV-900. Indhold: April 2008 Side 1

I NV-900. Indhold: April 2008 Side 1 Indhold: Skærmbillede af NV900 Side 2 Sømme i symaskinen Side 3 Brugen af udjævningsknappen på zigzagfoden J Side 4 Overlocksøm med guide og kantskærer Side 5 Blindsting Side 6 Stretchsøm Side 7 Knaphuller

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Øjesplejs med kerne og strømpe. Kerteminde Sejlerskole

Øjesplejs med kerne og strømpe. Kerteminde Sejlerskole Øjesplejs med kerne og strømpe Kerteminde Sejlerskole Låsning af tovværk Bind et låse stik nogle meter fra tampen, så kernen og strømpen ikke forskydes i forhold til hinanden Kernen ud af strømpen Træk

Læs mere

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 UDSÆTTELSESSIGNALER KAPSEJLADSSIGNALER Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (á â), betyder,

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for windsurfere PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for windsurfere PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for windsurfere PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at sætte fokus på sikkerheden i forbindelse med windsurfing, herunder søvejsregler,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Instruktørerne på sejlerskolen skal sikre, at dette formål kan opfyldes for den enkelte elev.

Instruktørerne på sejlerskolen skal sikre, at dette formål kan opfyldes for den enkelte elev. Instruktørpolitik og uddannelse af instruktører Mål og formål Kvindelig Sejlklubs sejlerskole har et ambitiøst mål om at uddanne dygtige sejlere. Klubben har siden 1951 drevet en officielt anerkendt sejlerskole,

Læs mere

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2013 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd

HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Vejledning til opsætning af Tipi-én

Vejledning til opsætning af Tipi-én Vejledning til opsætning af Tipi-én Her finder du en udførlig beskrivelse af opsætning af tipi. Afsæt god tid til den første gang, da der er mange erfaringer at gøre sig. At finde det præcise mål til trefoden

Læs mere

Grundlæggende trim og træning

Grundlæggende trim og træning Grundlæggende trim og træning Introduktion Det er vigtigt at alle der har en Wayfarer jolle får den optimale fornøjelse ud af det. I det følgende er der gjort meget ud af at beskrive hvilke ting der gør

Læs mere

Drabant 24 data. Skroget. Sejlene. Storsejl 13,3 m² Genua 19,3 m² Fok 13,0 m² Spiler 35,9 m². Diverse

Drabant 24 data. Skroget. Sejlene. Storsejl 13,3 m² Genua 19,3 m² Fok 13,0 m² Spiler 35,9 m². Diverse Elev hæfte Logbog Indeks: Bådenes data side 2 Logblad side 3 Hvad checker vi før vi sejler side 4 Bådens benævnelser side 5 9 Knob vi skal kunne udføre side 10 14 Vindretninger side 15 Vigeregler side

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL Nr.10005 Alder: 7-70 år - Tid: 10 min. Nr.10004 Alder: 5-90 år - Tid: 5 min. Skyggen Bogstav kegler, hvor man så kan øve stavning. Myldretid Gruppeaktivitet, selv om man skal passe Tabeltræning - så man

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

D. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Stingforklaringer DGIdans og musik Dragtgruppen

Stingforklaringer DGIdans og musik Dragtgruppen 1 Stingforklaringer DGIdans og musik Dragtgruppen Risting Risting: Også kaldet forsting, bruges til rining samt til stikninger feks. På skjorter, vestekraver mm. Bruges ristingene som pyntesting syes stingene

Læs mere

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram!

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram! Hæklet Sutteklud Dette skulle gerne være en opskrift for dig der har mod på at hækle, men måske ikke helt har haft modet endnu. Opskriften vil blive skrevet som en almindelig hækleopskrift, og nedenfor

Læs mere

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla. Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.dk Hvad skal jeg pakke? Følgende udrustningsliste er meget ideel

Læs mere

SNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER

SNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER SNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER SKOVALF I HOBBYFILT Find flere gratis mønstre på stof2000.dk Materialer: 140 cm gørn hobbyfilt 4 træperler 12 mm 70 cm lædersnøre 2 mm 75x10 cm imiteret skind, vintage look,

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve Funktionel Styrkeprøve (SDK 500) Formål Styrkeprøven har til formål at sikre, at aspiranten har den fornødne styrke og det generelle helbred for at påbegynde

Læs mere

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken Elevhåndbog Sejlerskolen Sejlklubben Snekken 1 Velkommen til Sejlerskolen - Sejlklubben Snekken Hvis du har lyst til at lære at sejle, så tilbyder Snekken Sejlerskole undervisning i praktisk sejlads. Sejlerskolens

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Uddannelsesvejledning SØMANDSBOG 5 GODE RÅD Indledning 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur

Læs mere

Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive instruktører.

Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive instruktører. bog 2014 Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive er. Dato Ansv. 28/10 21/10 14/10 23/9 TL 16/9 TL / SH 9/9 JMA / KM 2/9 PSU / SH Det blev en sejltur i

Læs mere

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst.

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst. 2005.04.01. Side 1 WAYFARER. INTERNATIONALE KLASSEREGLER. af Wayfarer International Committee. Oversat til dansk af SWS. Del I Formål og fortolkning. 1.1 Formålet med klassereglerne er at sikre, at kapsejlads

Læs mere

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN DANSK SEJLUNION KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN S KLASSEREGLER Spækhuggeren blev konstrueret

Læs mere

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015)

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Bådlauget Halvtolv Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Indhold 0 Skal læses... 3 1 Alment om Bolværkerne... 4 1.1 Dybdeforhold... 4 1.2 Besejlingsforhold... 4 1.3 Placering af strøm- og vandudtag...

Læs mere