Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1"

Transkript

1 Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1 Kim Veggerby Nicolajsen Pædagog, stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract For nylig blev de kloge elevers udfordringer i folkeskolen, faglige som sociale, aktualiseret i sangen Intelligent af kunstneren Raske Penge. Med afsæt i sangen vil jeg i denne artikel diskutere diskurser knyttet til elever, der i skolen opfattes som særligt talentfulde eller kloge. Artiklen vil se på mulige problemer knyttet til anerkendelse af individet i et i stigende grad individualiseret samfund. Sluttelig vil artiklen se på aktuelle erfaringer med talentklasser i et læringsperspektiv. Baggrund Mit ønske med denne artikel er, at den kan være med til at sætte en dagsorden, der tager udgangspunkt i individet og dets udfordringer i et mere individualiseret samfund, i dette tilfælde de klogere elever i skolen, og ikke i hvilke aktuelle politiske dagsordner og tilhørsforhold vi bekender os til. Med klog henvises her til eksempelvis elever i talentklasser, elever der er særligt optagede af skolen og af at klare sig godt fagligt, eller som er særligt ressourcestærke hvad angår akademiske færdigheder. Grundlaget for og ideen til artiklen bygger på sangen Intelligent. Tekststykker fra sangen er gengivet i artiklen med fed skrift for nemt at adskille dem fra andre citater. Artiklen tager sit afsæt i det komplekse kulturbegreb og kritisk diskursanalyse som beskrevet i bogen Nye kulturstudier af Anne Scott Sørensen m.fl.. (Sørensen m.fl. 2010). Indledningsvis vil jeg kort komme ind på min egen position til undersøgelsesfeltet, fordi man i arbejdet med kulturanalyse skal have fokus på, at dette fordrer en høj grad af opmærksomhed på ens egen position i felten, ligesom den stiller krav til en løbende etisk refleksion (Hastrup m.fl., 2011, s.16). Min socialfaglige baggrund kan ikke undgå at have indflydelse på den måde, jeg ser på verden, og i denne kontekst også på kulturanalysen, de involverede parter samt mine metodiske og teoretiske valg. En kort præsentation af kunstneren Raske Penge, herefter benævnt som Raske Penge, mener jeg er nødvendig for at forstå den kultur som Raske Penge repræsenterer. Yderligere empiri i forhold til sangen består af et kort semistruktureret interview (Brinkman & Kvale, 2009) med to unge tilfældigt udvalgte (over 15 år) fra den lokale ungdomsklub, for at få deres umiddelbare indtryk og kommentarer til videoen og sangen Intelligent. I artiklen benævnes de A og B. Deres kommentarer vægter jeg som vigtige, fordi jeg forventer, at de qua deres alder har et andet syn på musik og musikvideoer, end jeg har, og derved kan bidrage til et mere nuanceret syn på sangen og dens indhold. Er der andre tegn på, at budskaberne i sangen kan have rod i virkeligheden? For at undersøge dette vil jeg tage udgangspunkt i eksisterende talentklasseundersøgelser, henholdsvis i form af bogen Talent og skole af Anette Rasmussen (Rasmussen, 2011) og Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse af Poul Nissen og Kirsten Baltzer 1

2 (Nissen og Baltzer, 2011). I disse undersøgelser er jeg primært interesseret i, hvad deltagerne - eleverne - italesætter omkring deres oplevelser før og efter deltagelse i talentklasser. Jeg vil ligeledes gennem analysen af sangen Intelligent se på spørgsmål om solidaritet og anerkendelse, en solidaritet som Søren Juul i en artikel i tidsskriftet VERA, marts 2012, omtaler som et grundlæggende spørgsmål om anerkendelse, med inspiration i Axel Honneths teori om anerkendelse. Med afsæt i ovenstående, vil jeg se på, hvilken indflydelse det har på de kloge, og deres mulighed for læring, at være i ligesindede fællesskaber. Til slut en opsummering som gennem den analyse, empiri og teori, jeg har præsenteret i artiklen, ser på fremtiden for talentklasser og slutteligt ser på om der er sandhed i tekstlinjen: Henne i skolen lærer I at være dumme sammen. Analyse af en kultur Professorer ringer til mig, når de ska spørg om noget Mensa bruger mig som deres ideelle hoved Militærets efterretning ber mig knuse kode 2 Sangen Intelligent er i udgangspunktet, som læst i ovenstående linjer fra sangens tekst, en hyldest til, for at bruge Gardners terminologi, logisk-matematisk og sproglig intelligens. Sangen ender med et dobbelttydigt budskab: Dem der går og er for kloge, de bliver ensomme, som omhandler det sociale aspekt af at være intelligent. I det følgende vil jeg komme ind på baggrunden for kulturanalysen, med udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, som indeholder både det snævre, det æstetiske kulturbegreb, og det brede kulturbegreb, forstået som et sociologisk begreb (Sørensen m.fl., 2010). begge indgår i det komplekse kulturbegreb som et spændingsfelt, der har sit omdrejningspunkt i smagen og det samspil mellem kulturproduktion og kulturreception, som den fungerer i kraft af. (Sørensen m.fl. 2010:40) Det komplekse kulturbegreb har som begreb såvel ontologiske som epistemologiske perspektiver. Hvor det ontologiske i form af kulturs væren og haven, er noget vi kan gå ud og finde rent fysisk, noget der er, uafhængigt af om vi ser det eller ej, og epistemologi i form af kunnen og gøren, er kultur som noget der er indlejret i sociale processer og relationer, og som er forbundet med henholdsvis viden og magt (Sørensen m.fl., 2010, s. 44). Dette lægger op til et refleksivt kulturbegreb, som vil være mit udgangspunkt i analysen af sangen Intelligent. Metodisk vil jeg anvende kritisk diskursanalyse, der gennem en lingvistisk analyse vil se på tekstens budskab. Inspireret af Faircloughs tredimensionelle model, som er illustreret nedenfor (Jørgensen og Phillips, 1999, s. 80ff) Social praksis som den kommunikative begivenhed (teksten) er en del af. Diskursiv praksis produktion, distribution og konsumption af teksten, ex. musikvideo. Tekst lingvistisk analyse, ordenes betydning. 2

3 Den diskurs, der kommer til udtryk i sangen, er kulturelt medieret gennem lyd og video, blandt andet via radio og internet (YouTube), og danner baggrundsviden sammen med en indsigt i kunstneren og den sociale praksis, som teksten er en del af. Hvem er Raske Penge? Billede af Rasmus Poulsen a.k.a. Raske Penge og hans logo. 3 For at analysere sangen Intelligent mener jeg, det er nødvendigt at se på kunstneren Raske Penge og hans baggrund for at få indsigt i afsenderens bevæggrund for budskabet og i den sociale praksis, teksten er indlejret i. Dette samt min uvidenhed og manglende bevidste kendskab til kunstneren Raske Penge, gjorde det nødvendigt at undersøge det nærmere. Mine forforståelser af en DJ fra det Københavnske Nordvest-kvarter, med dybe rødder i reggaemiljøet, er næppe fyldestgørende. Raske Penge s biografi indeholder blandt andet medforfatterskab af en bog om den afdøde musiker Natasja, en bog om graffiti i Danmark, radioudsendelser om blandt andet hjemløse i Østeuropa og dødstogstomlere i Mexico 4. Han har tidligere udgivet to sange. Bor her 5 handler om det Københavnske Nordvest-kvarter, og er kun udgivet i 300 eksemplarer på 7 vinyl og på YouTube. Sammen med Klumben (musiker) har han lavet landeplagen Rundt 6 som vinteren 2011/2012 var aktuel på hitlisterne. Denne viden tilsammen med Raske Penge s nyeste udgivelse, sangen Intelligent der bygger på en tribute til boglig intelligens, som blandt andet italesætter kloge børns sociale udfordringer i skolen. Her udtrykt i tekst, som basis for lingvistisk analyse, via uddrag af sidste vers af Intelligent. Den gang hvor jeg kom ud fra skolen af (aha) Der vil jeg ønsk jeg havde haft et fag (aha) der handled om at være populær så jeg ik sku sidde her og spekuler på hvorfor det er så svært for kloge mig at blive accepteret Teksten betyder, at jeg må tage mine for-forståelser op til revidering og se kunstneren Raske Penge som et mere komplekst menneske, der vægter anerkendelse af individet, med de kompetencer det nu må have til rådighed. 3

4 Intelligent For at få et bredere syn på teksten og dens indhold, den diskurs der afspejler sig i relation til dens tema, valgte jeg at tage ned i den lokale ungdomsklub, hvor to unge så sangen på video og efterfølgende i et kort interview, kom med deres indtryk. Med deres ord, som jeg her og i de følgende udsagn vælger at gengive i litterær stil (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 209), så er det nok ikke en video, som voksne vælger at se (informant B). I denne udtalelse ligger der nogle indikationer af, at modtagerne af budskabet i teksten er unge. Adspurgt om de mente at kloge børn/unge er anderledes, svarede B: Man kan både være klog og have en fin stil. Men også være klog og være nørdet, men de er bare ikke så sociale som andre, de sidder bare derhjemme og laver lektier, og det burde jeg jo også, men det gør jeg ikke, det er nok forskellen. Lystavlen den gir ik point i den forstand. Om hver pløk op i din flab er en visdomstand Ovenstående udsagn antyder, at hvis men er klog og nørdet, er man ikke så social som andre, og sangteksten pointerer, at det at være klog, ikke giver point i sig selv. Men muligheden foreligger for, at man både kan være klog og have fin stil. Betegnelsen nørder vælger jeg at bruge fremadrettet i artiklen, uden at tillægge begrebet værdi, kun fordi det er kort og præcist. Adspurgt om de selv kender nogen (nørder, red.), svarer A: Jeg har gået i klasse med nogen, jeg har bare ikke rigtigt snakket med dem. Dette udsagn antyder, at der, som sangen indikerer, er et socialt og kulturelt skel mellem nørder og ikke nørder. Dette skel bliver også italesat i eksisterende undersøgelser af talentklasser primært af elevernes egne kommentarer. I bogen Talent og skole af lektor Anette Rasmussen (2011), som bygger på empirisk forskning af talentklasser, bliver den sociale dimension også italesat. Udsagn som det er godt at tale med jævnbyrdige (Rasmussen, 2011, s. 73) og Man er fælles om at gå op i skolen (i talentklassen, red.) og det er noget, der ikke altid er velset (i folkeskolen red.) (Rasmussen, 2011, s. 74). Der skabes et fællesskab både fagligt og socialt når eleverne i talentklassen møder ligesindede. Flere elever beskriver trygheden i mødet med andre unge med samme interesser som utroligt givende. Det kan hænge sammen med, at de i andre sammenhænge har oplevet ikke at blive anerkendt for deres stærke boglige interesser. Det er ikke altid in blandt kammeraterne at være den dygtigste (Rasmussen, 2011, s. 74) I Talentklasser i folkeskolen - en effektundersøgelse af Poul Nissen og Kirsten Baltzer (2010), som ligeledes bygger på empirisk forskning, kommer elever med lignende udsagn: I den gamle klasse snakkede jeg ikke mere end højst nødvendigt med de andre og Jeg blev drillet med, at jeg var for aktiv og klog. Når jeg rakte hånden op, rullede de andre med øjnene. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6) Der er ikke i de to talentklasseundersøgelser udtalelser fra eleverne om, at de havde høj status i deres oprindelige klasser, fordi de var talentfulde, hvilket jeg egentlig havde 4

5 forventet. Ovenstående citater repræsenterer en stor del af udtalelserne fra nørderne, de giver udtryk for en social marginalisering. Som jeg ser det, er der et grundlag for tekstbudskabet i sangen Intelligent, et budskab der blandt andet handler om en kultur med manglende anerkendelse af nørder i folkeskolen i dag, som giver sig udslag i en mulig social marginalisering af nørderne. Anerkendelse Lektor Søren Juul skriver i tidsskriftet VERA (2012) om nødvendigheden af en reformuleret solidaritetsteori, da Juul tvivler på, om den danske velfærdsmodel, der er baseret på arbejderklassens solidaritetsreformer, har kvaliteter nok til at skabe sammenhængskraft i et individualiseret og pluralistisk samfund (Juul, 2012, s. 25). En kultur med individualisering og mangfoldighed som blandt andet kan ses i debatten om talentklasser i folkeskolen, samt samfundets ønske om kreative individer til fremtidens arbejdsmarked. Inspireret af Juul, som mener at anerkendelse er vejen frem for en ny solidaritetsteori, hvor han bruger Axel Honneths teori om anerkendelse som model, vil jeg se på, hvad Honneths teori kan bidrage med i forhold til individet. Teorien består af et anerkendelsesbegreb, der består af tre anerkendelsessfærer, her gengivet kort efter bogen Behovet for anerkendelse en tekstsamling af Axel Honneth (Honneth, 2003, s. 14ff): 1. Privatsfæren, som indeholder anerkendelse fra familie og venner, kort sagt kærlighed. 2. Den retslige sfære, anerkendelse af individets samfundsmæssige rettigheder. 3. Den solidariske sfære, anerkendelse i fællesskaber. Teorien beskriver grundlæggende anerkendelse som det at anerkende den anden, til trods for de forskelligheder vi måtte have, det være sig værdier, individuelle kompetencer, etnicitet, politisk overbevisning og økonomiske forhold. Og at vi alle har brug for anerkendelse i alle tre sfærer. Den her går ud til børn med briller, dem der blev kaldt stræber der, dem der er goe til ting i timen og rigtig svage op i det frikvarter. Ovenstående er citeret fra første vers i sangen hvor Raske Penge dedikerer sangen til stræberne der er goe til ting i timen men svage op i det frikvarter. Raske Penge anerkender her nørders kompetencer, som det at være bogligt stærk i skolen, men også at Lystavlen den gir ik point i den forstand. Tilsammen giver det et indtryk af nørdernes mangel på anerkendelse både på det faglige og sociale plan i skolen. Den, som jeg ser det, manglende anerkendelse af nørderne, specielt i den solidariske sfære er her udtrykt af en elev i en talentklasse: Jeg blev drillet med, at jeg var for aktiv og klog (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6). Eksemplet bringer mig tilbage til Juul, som efterlyser en reformuleret solidaritetsteori, der bygger på anerkendelse af individet. En manglende anerkendelse som verset herunder beskriver: 5

6 Den gang hvor jeg gik rundt og gik i skole, (aha) der sagde de andre: "han blir aldrig cool. (aha) Man ska da ha den rigtige swagger her. (aha) Han er så dum han tror at skolen handler om at komme og lære. Men det er noget han har misforstået, (aha) så han må få den på den hårde måde. (aha) Brillerne skal af, når man blir slået. (aha) Og karakterer rangerer langt nedenunder hårmode. I verset italesættes nørdernes udfordringer i skolen, som elever uden den rigtige stil ( swagger slang for stil, red.), elever der tror skolen handler om at lære noget og få gode karakterer, og som risikerer at få den på den hårde måde. Teksten bekræfter hvad nørderne selv italesætter i talentklasseundersøgelserne, en manglende anerkendelse af deres specielle kompetencer. Analysen af Intelligent, undersøgelser omkring emnet, kommentarer fra de personer, det drejer sig om, nørderne, samt anerkendelse i Honneths terminologi, har tilsammen skabt et billede af en gruppe, som ifølge Nissen og Baltzer (2011, s. 3) udgør mellem 10 % og 20 % af børn og unge i folkeskolen. Børn og unge som bliver overset, mangler udfordringer og udsat for mulig social marginalisering i skolen, Brillerne skal af, når man bliver slået. Illeris skriver, at al læring fra omkring 6-7 klasse og videre frem gennem ungdomsperioden er stærkt farvet af og kun kan forstås i lyset af identitetsdannelsen. (Illeris, 2006, s. 213) En identitetsdannelse som også kommer til udtryk i sangteksten karakterer rangerer langt nedenunder hårmode. I det følgende vil jeg se på hvilken indflydelse anerkendelse af nørders kompetencer, har på deres muligheder for læring. Indflydelse på læring De to tidligere nævnte undersøgelser omhandler talentklasser, det være sig både talentklasser som tilvalg, fritidsundervisning i 8-9 klasse (Rasmussen 2011) og talentklasser som erstatning for den almindelige folkeskoleklasse i 7-9 klasse (Nissen & Baltzer, 2011). I begge undersøgelser italesættes de positive erfaringer med talentklasser, samt elevernes egne erfaringer. Af de kvalitative data fremgår bl.a. at eleverne fagligt og socialt har haft en særdeles positiv udviklingsproces i løbet af skoleåret i forhold til de tidligere udviklingsforløb i de skoler, de kom fra. Der er således tale om en højsignifikant faglig udvikling og signifikant social udvikling. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 9) I Talent og skole bliver det i konklusionen blandt andet italesat at eleverne bliver socialt anerkendte i Talentklasserne, det bliver fremhævet som forskelligt set i forhold til elevernes almindelige undervisning. Eleverne italesætter det som ensbetydende med et trygt og stimulerende læringsmiljø, der nævnes, at elever gennem det trygge læringsmiljø har fået styrket deres selvværd ved at være sammen med ligesindede (Rasmussen, 2011, s. 144). 6

7 Ovenstående tager jeg som indikationer på, at talentklasser i høj grad er anerkendelse af nørder, som gennem skabelse af fagligt udfordrende fællesskaber for ligesindede er fordrende for den enkeltes læring både fagligt og socialt, og også er med til at skabe den mentale energi, som er nødvendig, for at læreprocesser kan finde sted (Illeris, 2006, s. 41). Dette kan man ifølge Honneth kalde anerkendelse i den solidariske sfære, accept i ligeværdige fællesskaber. Opsummering Gennem analysen af teksten i sangen Intelligent og kunstneren bag, og et kort interview med to unge har vi fået et billede af en tekst, der bliver formidlet på en måde, så den kan antages at henvende sig til de unge - blandt andet de unge som tekstens budskab handler om. Vi har gennem to eksisterende undersøgelser omkring talentklasser og ikke mindst eleverne, det drejer sig om, fået deres udtalelser der afspejler samme diskurs som teksten til Intelligent. Anerkendelse har vi set på i Honneths terminologi. Anerkendelse i den retslige sfære, som nørderne ikke opnår, hvis de ikke bliver tilbudt differentieret undervisning, der svarer til deres evner, og som 18 i Folkeskoleloven foreskriver, at de skal tilbydes (Retsinformation, 2010). Anerkendelse i den solidariske sfære, i sociale fællesskaber, har vi set at nørderne kunne opnå gennem deltagelse i talentklasser, hvor det havde stor betydning for dem at være en del af et fællesskab med ligesindede. Talentklasser Talentklasser har som debatemne været en varm kartoffel og er det fortsat (blandt andet Berlingske Tidende 2010 og Politiken 2011). Jeg vil ikke gå nærmere ind i debatten, som overvejende er politisk ladet. Men jeg tror, de fleste er enige med mig i, at vi som samfund, ikke har råd til at % af en årgang underpræsterer i skolen, på grund af manglende udfordringer, lige som lidt som vi har råd til, at op mod 20 % unge ikke får tilstrækkelige kompetencer med fra skolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010). Er talentklasser så løsningen for nørderne? En undersøgelse lavet af Gallup i 2011, med interview med 1017 repræsentativt udvalgte danskere, viste at 56 procent af danskerne mener, at det vil være en god idé at lave eliteklasser for elever, der er særligt dygtige til sport, boglige fag eller kunstneriske fag (Gallup, 2011). Til at forstå denne store tilslutning kan der måske være lidt hjælp at hente i ungdomsklubben hos de to unge, jeg havde interviewet i forhold til nummeret Intelligent. Adspurgt om hvordan de forholdt sig til at 56 % af de adspurgte synes, at eliteklasser er en god ide, svarede A: Forældre vil jo det bedste for deres børn, men det behøver jo nødvendigvis ikke være det bedste for børnene Om man er nørd eller ej, eller hip or not, så pointerede de to unge, generelt gennem interviewet, at man skal være tro mod sig selv. I deres udtalelser lægger jeg de unges tro på individet og dets særegenhed, som kan komme til udfoldelse, hvis det bliver anerkendt. Resultaterne af de to talentklasseundersøgelser og de informationer jeg har bragt frem i artiklen, betyder, at jeg opfordrer til en fornyet debat, der med Sørens Juuls ord bygger på en fornyet solidaritetsteori, der bygger på anerkendelse af det enkelte individ og dets kompetencer som værdifulde også for fællesskabet, det danske samfund i fremtiden. Vi har elitetræning indenfor idrætten, selv hjemløse fodbold har elitetræning 7

8 (http://www.ombold.dk/landsholdet/), så hvorfor ikke for talenter i matematik, sprog, natur og teknik eller billedkunst? Med dette fokus på nørdernes udfordringer, er det interessant at få en diskussion om talentklasser reelt er vejen frem, eller er det bare en ny form for eksklusion? Eller er det en ændret diskurs eller en didaktik der kan matche elevernes forskellige ressourcer og kompetencer der er løsningen? Hvilke løsninger politikerne, folkeskolen, lærerne og skoleledere end vælger, må det vigtigste være, som jeg ser det, at eleverne opnår anerkendelse for netop deres kompetencer, får passende udfordringer og føler sig inkluderet i fællesskabet, skolen. Det mener jeg kan rummes i en diskurs, der er baseret på en solidaritet, der bygger på anerkendelse af individet. Henne i skolen lærer I at være dumme sammen, er det bare pop, eller er der spor af fakta i denne linje? Hvis udgangspunktet er nørder, de kloge, som sangen Intelligent handler om, så vil jeg påstå, at der er spor af fakta i teksten. Nørdernes taler om manglende udfordringer i skolen i talentklasseundersøgelserne i en formulering som denne: Før skulle vi bare lave opgaver alle skulle lave det samme. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6). Det som udtrykkes her, at alle skulle lave det samme, kan forstås som I (alle) lærer det samme, med andre ord at være dumme sammen. Til eftertanke For verden kan ikke dreje, hvis du ikke må være dig selv. Gå rundt og være en anden, nej det holder ikke helt, vel? (Tekst fra sangen Rundt - Referencer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010). Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge. Lokaliseret 12. marts 2012 på url: Berlingske Tidende (2010). Forældre vil have eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 4. marts 2012 på url: Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009). Interview Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København. Gallup Danskerne klar til eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 5. november 2012 på url: Hastrup, K. m.fl.. (2011). Kulturanalyse Kort fortalt. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Honneth, A. (2003). Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, København. Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Juul, Søren (2012). Solidaritet taber terræn til noget for noget. Side i Tidsskriftet VERA nr. 58, marts 2012, København. Jørgensen, M. W. & Phillips, L.(1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. 8

9 Nissen, P. & Baltzer, K. (2011). Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse. Lokaliseret 3. marts 2012 på url: ssen Baltzer 2011 Talentklasser_i_folkeskolen_- _en_effektundersoegelse.pdf Politikken (2011). Danskerne siger ja til eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 3. november 2012 på url: Raske Penge (2012). Tekst og musik af kunstneren Raske Penge. Lokaliseret 2. marts 2012 på url: Rasmussen, A. (2011) Talent og skole i sociologisk perspektiv. VIA Systime, Aarhus. Retsinformation (2010). Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010. Lokaliseret 12. marts 2012 på url: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Sørensen, A. A. m.fl.. (2010). Nye kulturstudier teorier og temaer. Tiderne Skifter, København. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 8, nr. 1, 2013) under temaet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster. 1 Linje fra sangen Intelligent af Raske Penge a.k.a. Rasmus Poulsen. Hele teksten og video med sangen kan ses og høres på: hvilket anbefales før læsning af artiklen. 2 Alle citater i kursiv er gengivelse af dele af teksten Intelligent fra hjemmesiden 3 Foto taget af Kamilla Bruus og logo tegnet af Yaqup Oxbjr, begge bragt med tilladelse

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR. Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð. Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur

FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR. Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð. Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur FÓLKASKÚLIN DANSKT 10. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 14.00-18.00 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg har glædet mig til Folkemødet i år. De første to år skulle arrangementet lige finde sine egne ben, formatet skulle afpudses og mobildækningen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere