Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1"

Transkript

1 Henne i skolen lærer I at være dumme sammen 1 Kim Veggerby Nicolajsen Pædagog, stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract For nylig blev de kloge elevers udfordringer i folkeskolen, faglige som sociale, aktualiseret i sangen Intelligent af kunstneren Raske Penge. Med afsæt i sangen vil jeg i denne artikel diskutere diskurser knyttet til elever, der i skolen opfattes som særligt talentfulde eller kloge. Artiklen vil se på mulige problemer knyttet til anerkendelse af individet i et i stigende grad individualiseret samfund. Sluttelig vil artiklen se på aktuelle erfaringer med talentklasser i et læringsperspektiv. Baggrund Mit ønske med denne artikel er, at den kan være med til at sætte en dagsorden, der tager udgangspunkt i individet og dets udfordringer i et mere individualiseret samfund, i dette tilfælde de klogere elever i skolen, og ikke i hvilke aktuelle politiske dagsordner og tilhørsforhold vi bekender os til. Med klog henvises her til eksempelvis elever i talentklasser, elever der er særligt optagede af skolen og af at klare sig godt fagligt, eller som er særligt ressourcestærke hvad angår akademiske færdigheder. Grundlaget for og ideen til artiklen bygger på sangen Intelligent. Tekststykker fra sangen er gengivet i artiklen med fed skrift for nemt at adskille dem fra andre citater. Artiklen tager sit afsæt i det komplekse kulturbegreb og kritisk diskursanalyse som beskrevet i bogen Nye kulturstudier af Anne Scott Sørensen m.fl.. (Sørensen m.fl. 2010). Indledningsvis vil jeg kort komme ind på min egen position til undersøgelsesfeltet, fordi man i arbejdet med kulturanalyse skal have fokus på, at dette fordrer en høj grad af opmærksomhed på ens egen position i felten, ligesom den stiller krav til en løbende etisk refleksion (Hastrup m.fl., 2011, s.16). Min socialfaglige baggrund kan ikke undgå at have indflydelse på den måde, jeg ser på verden, og i denne kontekst også på kulturanalysen, de involverede parter samt mine metodiske og teoretiske valg. En kort præsentation af kunstneren Raske Penge, herefter benævnt som Raske Penge, mener jeg er nødvendig for at forstå den kultur som Raske Penge repræsenterer. Yderligere empiri i forhold til sangen består af et kort semistruktureret interview (Brinkman & Kvale, 2009) med to unge tilfældigt udvalgte (over 15 år) fra den lokale ungdomsklub, for at få deres umiddelbare indtryk og kommentarer til videoen og sangen Intelligent. I artiklen benævnes de A og B. Deres kommentarer vægter jeg som vigtige, fordi jeg forventer, at de qua deres alder har et andet syn på musik og musikvideoer, end jeg har, og derved kan bidrage til et mere nuanceret syn på sangen og dens indhold. Er der andre tegn på, at budskaberne i sangen kan have rod i virkeligheden? For at undersøge dette vil jeg tage udgangspunkt i eksisterende talentklasseundersøgelser, henholdsvis i form af bogen Talent og skole af Anette Rasmussen (Rasmussen, 2011) og Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse af Poul Nissen og Kirsten Baltzer 1

2 (Nissen og Baltzer, 2011). I disse undersøgelser er jeg primært interesseret i, hvad deltagerne - eleverne - italesætter omkring deres oplevelser før og efter deltagelse i talentklasser. Jeg vil ligeledes gennem analysen af sangen Intelligent se på spørgsmål om solidaritet og anerkendelse, en solidaritet som Søren Juul i en artikel i tidsskriftet VERA, marts 2012, omtaler som et grundlæggende spørgsmål om anerkendelse, med inspiration i Axel Honneths teori om anerkendelse. Med afsæt i ovenstående, vil jeg se på, hvilken indflydelse det har på de kloge, og deres mulighed for læring, at være i ligesindede fællesskaber. Til slut en opsummering som gennem den analyse, empiri og teori, jeg har præsenteret i artiklen, ser på fremtiden for talentklasser og slutteligt ser på om der er sandhed i tekstlinjen: Henne i skolen lærer I at være dumme sammen. Analyse af en kultur Professorer ringer til mig, når de ska spørg om noget Mensa bruger mig som deres ideelle hoved Militærets efterretning ber mig knuse kode 2 Sangen Intelligent er i udgangspunktet, som læst i ovenstående linjer fra sangens tekst, en hyldest til, for at bruge Gardners terminologi, logisk-matematisk og sproglig intelligens. Sangen ender med et dobbelttydigt budskab: Dem der går og er for kloge, de bliver ensomme, som omhandler det sociale aspekt af at være intelligent. I det følgende vil jeg komme ind på baggrunden for kulturanalysen, med udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, som indeholder både det snævre, det æstetiske kulturbegreb, og det brede kulturbegreb, forstået som et sociologisk begreb (Sørensen m.fl., 2010). begge indgår i det komplekse kulturbegreb som et spændingsfelt, der har sit omdrejningspunkt i smagen og det samspil mellem kulturproduktion og kulturreception, som den fungerer i kraft af. (Sørensen m.fl. 2010:40) Det komplekse kulturbegreb har som begreb såvel ontologiske som epistemologiske perspektiver. Hvor det ontologiske i form af kulturs væren og haven, er noget vi kan gå ud og finde rent fysisk, noget der er, uafhængigt af om vi ser det eller ej, og epistemologi i form af kunnen og gøren, er kultur som noget der er indlejret i sociale processer og relationer, og som er forbundet med henholdsvis viden og magt (Sørensen m.fl., 2010, s. 44). Dette lægger op til et refleksivt kulturbegreb, som vil være mit udgangspunkt i analysen af sangen Intelligent. Metodisk vil jeg anvende kritisk diskursanalyse, der gennem en lingvistisk analyse vil se på tekstens budskab. Inspireret af Faircloughs tredimensionelle model, som er illustreret nedenfor (Jørgensen og Phillips, 1999, s. 80ff) Social praksis som den kommunikative begivenhed (teksten) er en del af. Diskursiv praksis produktion, distribution og konsumption af teksten, ex. musikvideo. Tekst lingvistisk analyse, ordenes betydning. 2

3 Den diskurs, der kommer til udtryk i sangen, er kulturelt medieret gennem lyd og video, blandt andet via radio og internet (YouTube), og danner baggrundsviden sammen med en indsigt i kunstneren og den sociale praksis, som teksten er en del af. Hvem er Raske Penge? Billede af Rasmus Poulsen a.k.a. Raske Penge og hans logo. 3 For at analysere sangen Intelligent mener jeg, det er nødvendigt at se på kunstneren Raske Penge og hans baggrund for at få indsigt i afsenderens bevæggrund for budskabet og i den sociale praksis, teksten er indlejret i. Dette samt min uvidenhed og manglende bevidste kendskab til kunstneren Raske Penge, gjorde det nødvendigt at undersøge det nærmere. Mine forforståelser af en DJ fra det Københavnske Nordvest-kvarter, med dybe rødder i reggaemiljøet, er næppe fyldestgørende. Raske Penge s biografi indeholder blandt andet medforfatterskab af en bog om den afdøde musiker Natasja, en bog om graffiti i Danmark, radioudsendelser om blandt andet hjemløse i Østeuropa og dødstogstomlere i Mexico 4. Han har tidligere udgivet to sange. Bor her 5 handler om det Københavnske Nordvest-kvarter, og er kun udgivet i 300 eksemplarer på 7 vinyl og på YouTube. Sammen med Klumben (musiker) har han lavet landeplagen Rundt 6 som vinteren 2011/2012 var aktuel på hitlisterne. Denne viden tilsammen med Raske Penge s nyeste udgivelse, sangen Intelligent der bygger på en tribute til boglig intelligens, som blandt andet italesætter kloge børns sociale udfordringer i skolen. Her udtrykt i tekst, som basis for lingvistisk analyse, via uddrag af sidste vers af Intelligent. Den gang hvor jeg kom ud fra skolen af (aha) Der vil jeg ønsk jeg havde haft et fag (aha) der handled om at være populær så jeg ik sku sidde her og spekuler på hvorfor det er så svært for kloge mig at blive accepteret Teksten betyder, at jeg må tage mine for-forståelser op til revidering og se kunstneren Raske Penge som et mere komplekst menneske, der vægter anerkendelse af individet, med de kompetencer det nu må have til rådighed. 3

4 Intelligent For at få et bredere syn på teksten og dens indhold, den diskurs der afspejler sig i relation til dens tema, valgte jeg at tage ned i den lokale ungdomsklub, hvor to unge så sangen på video og efterfølgende i et kort interview, kom med deres indtryk. Med deres ord, som jeg her og i de følgende udsagn vælger at gengive i litterær stil (Brinkmann & Kvale, 2009, s. 209), så er det nok ikke en video, som voksne vælger at se (informant B). I denne udtalelse ligger der nogle indikationer af, at modtagerne af budskabet i teksten er unge. Adspurgt om de mente at kloge børn/unge er anderledes, svarede B: Man kan både være klog og have en fin stil. Men også være klog og være nørdet, men de er bare ikke så sociale som andre, de sidder bare derhjemme og laver lektier, og det burde jeg jo også, men det gør jeg ikke, det er nok forskellen. Lystavlen den gir ik point i den forstand. Om hver pløk op i din flab er en visdomstand Ovenstående udsagn antyder, at hvis men er klog og nørdet, er man ikke så social som andre, og sangteksten pointerer, at det at være klog, ikke giver point i sig selv. Men muligheden foreligger for, at man både kan være klog og have fin stil. Betegnelsen nørder vælger jeg at bruge fremadrettet i artiklen, uden at tillægge begrebet værdi, kun fordi det er kort og præcist. Adspurgt om de selv kender nogen (nørder, red.), svarer A: Jeg har gået i klasse med nogen, jeg har bare ikke rigtigt snakket med dem. Dette udsagn antyder, at der, som sangen indikerer, er et socialt og kulturelt skel mellem nørder og ikke nørder. Dette skel bliver også italesat i eksisterende undersøgelser af talentklasser primært af elevernes egne kommentarer. I bogen Talent og skole af lektor Anette Rasmussen (2011), som bygger på empirisk forskning af talentklasser, bliver den sociale dimension også italesat. Udsagn som det er godt at tale med jævnbyrdige (Rasmussen, 2011, s. 73) og Man er fælles om at gå op i skolen (i talentklassen, red.) og det er noget, der ikke altid er velset (i folkeskolen red.) (Rasmussen, 2011, s. 74). Der skabes et fællesskab både fagligt og socialt når eleverne i talentklassen møder ligesindede. Flere elever beskriver trygheden i mødet med andre unge med samme interesser som utroligt givende. Det kan hænge sammen med, at de i andre sammenhænge har oplevet ikke at blive anerkendt for deres stærke boglige interesser. Det er ikke altid in blandt kammeraterne at være den dygtigste (Rasmussen, 2011, s. 74) I Talentklasser i folkeskolen - en effektundersøgelse af Poul Nissen og Kirsten Baltzer (2010), som ligeledes bygger på empirisk forskning, kommer elever med lignende udsagn: I den gamle klasse snakkede jeg ikke mere end højst nødvendigt med de andre og Jeg blev drillet med, at jeg var for aktiv og klog. Når jeg rakte hånden op, rullede de andre med øjnene. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6) Der er ikke i de to talentklasseundersøgelser udtalelser fra eleverne om, at de havde høj status i deres oprindelige klasser, fordi de var talentfulde, hvilket jeg egentlig havde 4

5 forventet. Ovenstående citater repræsenterer en stor del af udtalelserne fra nørderne, de giver udtryk for en social marginalisering. Som jeg ser det, er der et grundlag for tekstbudskabet i sangen Intelligent, et budskab der blandt andet handler om en kultur med manglende anerkendelse af nørder i folkeskolen i dag, som giver sig udslag i en mulig social marginalisering af nørderne. Anerkendelse Lektor Søren Juul skriver i tidsskriftet VERA (2012) om nødvendigheden af en reformuleret solidaritetsteori, da Juul tvivler på, om den danske velfærdsmodel, der er baseret på arbejderklassens solidaritetsreformer, har kvaliteter nok til at skabe sammenhængskraft i et individualiseret og pluralistisk samfund (Juul, 2012, s. 25). En kultur med individualisering og mangfoldighed som blandt andet kan ses i debatten om talentklasser i folkeskolen, samt samfundets ønske om kreative individer til fremtidens arbejdsmarked. Inspireret af Juul, som mener at anerkendelse er vejen frem for en ny solidaritetsteori, hvor han bruger Axel Honneths teori om anerkendelse som model, vil jeg se på, hvad Honneths teori kan bidrage med i forhold til individet. Teorien består af et anerkendelsesbegreb, der består af tre anerkendelsessfærer, her gengivet kort efter bogen Behovet for anerkendelse en tekstsamling af Axel Honneth (Honneth, 2003, s. 14ff): 1. Privatsfæren, som indeholder anerkendelse fra familie og venner, kort sagt kærlighed. 2. Den retslige sfære, anerkendelse af individets samfundsmæssige rettigheder. 3. Den solidariske sfære, anerkendelse i fællesskaber. Teorien beskriver grundlæggende anerkendelse som det at anerkende den anden, til trods for de forskelligheder vi måtte have, det være sig værdier, individuelle kompetencer, etnicitet, politisk overbevisning og økonomiske forhold. Og at vi alle har brug for anerkendelse i alle tre sfærer. Den her går ud til børn med briller, dem der blev kaldt stræber der, dem der er goe til ting i timen og rigtig svage op i det frikvarter. Ovenstående er citeret fra første vers i sangen hvor Raske Penge dedikerer sangen til stræberne der er goe til ting i timen men svage op i det frikvarter. Raske Penge anerkender her nørders kompetencer, som det at være bogligt stærk i skolen, men også at Lystavlen den gir ik point i den forstand. Tilsammen giver det et indtryk af nørdernes mangel på anerkendelse både på det faglige og sociale plan i skolen. Den, som jeg ser det, manglende anerkendelse af nørderne, specielt i den solidariske sfære er her udtrykt af en elev i en talentklasse: Jeg blev drillet med, at jeg var for aktiv og klog (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6). Eksemplet bringer mig tilbage til Juul, som efterlyser en reformuleret solidaritetsteori, der bygger på anerkendelse af individet. En manglende anerkendelse som verset herunder beskriver: 5

6 Den gang hvor jeg gik rundt og gik i skole, (aha) der sagde de andre: "han blir aldrig cool. (aha) Man ska da ha den rigtige swagger her. (aha) Han er så dum han tror at skolen handler om at komme og lære. Men det er noget han har misforstået, (aha) så han må få den på den hårde måde. (aha) Brillerne skal af, når man blir slået. (aha) Og karakterer rangerer langt nedenunder hårmode. I verset italesættes nørdernes udfordringer i skolen, som elever uden den rigtige stil ( swagger slang for stil, red.), elever der tror skolen handler om at lære noget og få gode karakterer, og som risikerer at få den på den hårde måde. Teksten bekræfter hvad nørderne selv italesætter i talentklasseundersøgelserne, en manglende anerkendelse af deres specielle kompetencer. Analysen af Intelligent, undersøgelser omkring emnet, kommentarer fra de personer, det drejer sig om, nørderne, samt anerkendelse i Honneths terminologi, har tilsammen skabt et billede af en gruppe, som ifølge Nissen og Baltzer (2011, s. 3) udgør mellem 10 % og 20 % af børn og unge i folkeskolen. Børn og unge som bliver overset, mangler udfordringer og udsat for mulig social marginalisering i skolen, Brillerne skal af, når man bliver slået. Illeris skriver, at al læring fra omkring 6-7 klasse og videre frem gennem ungdomsperioden er stærkt farvet af og kun kan forstås i lyset af identitetsdannelsen. (Illeris, 2006, s. 213) En identitetsdannelse som også kommer til udtryk i sangteksten karakterer rangerer langt nedenunder hårmode. I det følgende vil jeg se på hvilken indflydelse anerkendelse af nørders kompetencer, har på deres muligheder for læring. Indflydelse på læring De to tidligere nævnte undersøgelser omhandler talentklasser, det være sig både talentklasser som tilvalg, fritidsundervisning i 8-9 klasse (Rasmussen 2011) og talentklasser som erstatning for den almindelige folkeskoleklasse i 7-9 klasse (Nissen & Baltzer, 2011). I begge undersøgelser italesættes de positive erfaringer med talentklasser, samt elevernes egne erfaringer. Af de kvalitative data fremgår bl.a. at eleverne fagligt og socialt har haft en særdeles positiv udviklingsproces i løbet af skoleåret i forhold til de tidligere udviklingsforløb i de skoler, de kom fra. Der er således tale om en højsignifikant faglig udvikling og signifikant social udvikling. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 9) I Talent og skole bliver det i konklusionen blandt andet italesat at eleverne bliver socialt anerkendte i Talentklasserne, det bliver fremhævet som forskelligt set i forhold til elevernes almindelige undervisning. Eleverne italesætter det som ensbetydende med et trygt og stimulerende læringsmiljø, der nævnes, at elever gennem det trygge læringsmiljø har fået styrket deres selvværd ved at være sammen med ligesindede (Rasmussen, 2011, s. 144). 6

7 Ovenstående tager jeg som indikationer på, at talentklasser i høj grad er anerkendelse af nørder, som gennem skabelse af fagligt udfordrende fællesskaber for ligesindede er fordrende for den enkeltes læring både fagligt og socialt, og også er med til at skabe den mentale energi, som er nødvendig, for at læreprocesser kan finde sted (Illeris, 2006, s. 41). Dette kan man ifølge Honneth kalde anerkendelse i den solidariske sfære, accept i ligeværdige fællesskaber. Opsummering Gennem analysen af teksten i sangen Intelligent og kunstneren bag, og et kort interview med to unge har vi fået et billede af en tekst, der bliver formidlet på en måde, så den kan antages at henvende sig til de unge - blandt andet de unge som tekstens budskab handler om. Vi har gennem to eksisterende undersøgelser omkring talentklasser og ikke mindst eleverne, det drejer sig om, fået deres udtalelser der afspejler samme diskurs som teksten til Intelligent. Anerkendelse har vi set på i Honneths terminologi. Anerkendelse i den retslige sfære, som nørderne ikke opnår, hvis de ikke bliver tilbudt differentieret undervisning, der svarer til deres evner, og som 18 i Folkeskoleloven foreskriver, at de skal tilbydes (Retsinformation, 2010). Anerkendelse i den solidariske sfære, i sociale fællesskaber, har vi set at nørderne kunne opnå gennem deltagelse i talentklasser, hvor det havde stor betydning for dem at være en del af et fællesskab med ligesindede. Talentklasser Talentklasser har som debatemne været en varm kartoffel og er det fortsat (blandt andet Berlingske Tidende 2010 og Politiken 2011). Jeg vil ikke gå nærmere ind i debatten, som overvejende er politisk ladet. Men jeg tror, de fleste er enige med mig i, at vi som samfund, ikke har råd til at % af en årgang underpræsterer i skolen, på grund af manglende udfordringer, lige som lidt som vi har råd til, at op mod 20 % unge ikke får tilstrækkelige kompetencer med fra skolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010). Er talentklasser så løsningen for nørderne? En undersøgelse lavet af Gallup i 2011, med interview med 1017 repræsentativt udvalgte danskere, viste at 56 procent af danskerne mener, at det vil være en god idé at lave eliteklasser for elever, der er særligt dygtige til sport, boglige fag eller kunstneriske fag (Gallup, 2011). Til at forstå denne store tilslutning kan der måske være lidt hjælp at hente i ungdomsklubben hos de to unge, jeg havde interviewet i forhold til nummeret Intelligent. Adspurgt om hvordan de forholdt sig til at 56 % af de adspurgte synes, at eliteklasser er en god ide, svarede A: Forældre vil jo det bedste for deres børn, men det behøver jo nødvendigvis ikke være det bedste for børnene Om man er nørd eller ej, eller hip or not, så pointerede de to unge, generelt gennem interviewet, at man skal være tro mod sig selv. I deres udtalelser lægger jeg de unges tro på individet og dets særegenhed, som kan komme til udfoldelse, hvis det bliver anerkendt. Resultaterne af de to talentklasseundersøgelser og de informationer jeg har bragt frem i artiklen, betyder, at jeg opfordrer til en fornyet debat, der med Sørens Juuls ord bygger på en fornyet solidaritetsteori, der bygger på anerkendelse af det enkelte individ og dets kompetencer som værdifulde også for fællesskabet, det danske samfund i fremtiden. Vi har elitetræning indenfor idrætten, selv hjemløse fodbold har elitetræning 7

8 (http://www.ombold.dk/landsholdet/), så hvorfor ikke for talenter i matematik, sprog, natur og teknik eller billedkunst? Med dette fokus på nørdernes udfordringer, er det interessant at få en diskussion om talentklasser reelt er vejen frem, eller er det bare en ny form for eksklusion? Eller er det en ændret diskurs eller en didaktik der kan matche elevernes forskellige ressourcer og kompetencer der er løsningen? Hvilke løsninger politikerne, folkeskolen, lærerne og skoleledere end vælger, må det vigtigste være, som jeg ser det, at eleverne opnår anerkendelse for netop deres kompetencer, får passende udfordringer og føler sig inkluderet i fællesskabet, skolen. Det mener jeg kan rummes i en diskurs, der er baseret på en solidaritet, der bygger på anerkendelse af individet. Henne i skolen lærer I at være dumme sammen, er det bare pop, eller er der spor af fakta i denne linje? Hvis udgangspunktet er nørder, de kloge, som sangen Intelligent handler om, så vil jeg påstå, at der er spor af fakta i teksten. Nørdernes taler om manglende udfordringer i skolen i talentklasseundersøgelserne i en formulering som denne: Før skulle vi bare lave opgaver alle skulle lave det samme. (Nissen & Baltzer, 2011, s. 6). Det som udtrykkes her, at alle skulle lave det samme, kan forstås som I (alle) lærer det samme, med andre ord at være dumme sammen. Til eftertanke For verden kan ikke dreje, hvis du ikke må være dig selv. Gå rundt og være en anden, nej det holder ikke helt, vel? (Tekst fra sangen Rundt - Referencer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010). Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge. Lokaliseret 12. marts 2012 på url: Berlingske Tidende (2010). Forældre vil have eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 4. marts 2012 på url: Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009). Interview Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København. Gallup Danskerne klar til eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 5. november 2012 på url: Hastrup, K. m.fl.. (2011). Kulturanalyse Kort fortalt. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Honneth, A. (2003). Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, København. Illeris, K. (2006). Læring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Juul, Søren (2012). Solidaritet taber terræn til noget for noget. Side i Tidsskriftet VERA nr. 58, marts 2012, København. Jørgensen, M. W. & Phillips, L.(1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. 8

9 Nissen, P. & Baltzer, K. (2011). Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse. Lokaliseret 3. marts 2012 på url: ssen Baltzer 2011 Talentklasser_i_folkeskolen_- _en_effektundersoegelse.pdf Politikken (2011). Danskerne siger ja til eliteklasser i folkeskolen. Lokaliseret 3. november 2012 på url: Raske Penge (2012). Tekst og musik af kunstneren Raske Penge. Lokaliseret 2. marts 2012 på url: Rasmussen, A. (2011) Talent og skole i sociologisk perspektiv. VIA Systime, Aarhus. Retsinformation (2010). Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010. Lokaliseret 12. marts 2012 på url: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Sørensen, A. A. m.fl.. (2010). Nye kulturstudier teorier og temaer. Tiderne Skifter, København. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 8, nr. 1, 2013) under temaet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster. 1 Linje fra sangen Intelligent af Raske Penge a.k.a. Rasmus Poulsen. Hele teksten og video med sangen kan ses og høres på: hvilket anbefales før læsning af artiklen. 2 Alle citater i kursiv er gengivelse af dele af teksten Intelligent fra hjemmesiden 3 Foto taget af Kamilla Bruus og logo tegnet af Yaqup Oxbjr, begge bragt med tilladelse

Ved citat fra artiklerne bedes denne reference benyttet sammen med øvrige artikeloplysninger:

Ved citat fra artiklerne bedes denne reference benyttet sammen med øvrige artikeloplysninger: Reflexen Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster Red. Alexander F. Vinther Henrik Lydholm Sina H. Christensen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Hvis jeg kan, så kan I også

Hvis jeg kan, så kan I også Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere