Røveri i butikker. Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen
|
|
- Jette Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Røveri i butikker Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen
2 BAR Handel Denne vejledning er udarbejdet af BAR Handel, som er branche arbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel arbejder for et godt arbejdsmiljø inden for detailhandelsområdet ved at bistå branchens virksom heder med information og vejledning om arbejdsmiljø. BAR Handel er nedsat i henhold til arbejdsmiljøloven og er sammensat af repræsentanter fra arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for detailhandelsom rådet, der sikrer, at al kommunikation og bistand er afstemt med både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen har derudover været gennemlæst af Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter. Nogle butikker er mere udsatte for røveri end andre. Det kan bero på butikkens beliggenhed, karakteren af varer, hvor sent butikken holder åbent, hvor teknisk sikret butikken er mv. Det er derfor vigtigt, at I vurderer, hvilken risiko der er for røveri i jeres butik for at kunne sikre butikken og personalet rigtigt. I denne vejledning får I inspiration til, hvordan I fore bygger røveri, herunder hvordan personalet skal klædes på til at tackle et eventuelt røveri. For selvom der aldrig har været et røveri i butikken, og selvom I vurderer, at det fortsat vil være sådan - så kan uheldet være ude, og alle skal vide, hvad de skal gøre i situationen og efter. Indholdsfortegnelse Sådan griber I det an 02 Risikovurdering 02 Forebyggelse 02 Sikker håndtering af penge og værdier 03 Indretning 06 Teknisk udstyr 07 Daglige sikkerhedsrutiner 08 Røveriet 09 Under et røveri 09 Efter et røveri 10 Psykisk førstehjælp 12 Professionel hjælp 12 Anmeldelse og erstatning 13 Procedureplan og instruktion af personalet 14 Eksempel på procedureplan 15 1
3 Sådan griber I det an Sikker håntering af penge og værdier Uanset om I har haft røveri eller ej, så start med at vurdere risikoen for røveri i butikken. Med baggrund i risikovurderingen kan I iværksætte forskellige forebyggelsestiltag ift. håndtering af penge, indretning af Risikovurdering butikken, teknisk udstyr og øvrige daglige sikkerhedsrutiner. Dernæst er det vigtigt at få udarbejdet en plan for, hvordan I vil håndtere en røverisituation og instruere personalet, så alle ved, hvad de skal gøre under og efter et røveri. Kassen Pengeskuffen skal lukkes, når der ikke foregår ind- og udbetalinger, og aflåses, når personalet forlader kasse området. Hvis det ikke indretningsmæssigt er muligt at undgå, at uvedkommende går bag disken/kassen, bør personalet sørge for, at kunderne ikke kommer for tæt på og ser eventuelle alarminstallationer og andre tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Når I skal vurdere risikoen for røveri i butikken, kan I overveje: Hvor ligger butikken? For eksempel i et øde eller trafi keret sted, i et betændt eller lidt mere roligt område, ud til et dårligt eller godt belyst areal osv. Har I aften og/eller nat åben eller åben på andre tids punkter, hvor der er få mennesker på gaden? Har der tidligere været røveri i butikken? Hvornår, hvad tid, hvor var personalet, hvad skete der osv. Har der været røveri i nærliggende butikker? Forebyggelse at kunder, der betaler med dankort, kun kan betale på beløbet 2 timer før lukketid. Behovet for forebyggelse skal vurderes ud fra butikkens risikoprofil. Samtidig er det vigtigt at vide, om forsik ringen stiller krav til fysisk og teknisk sikring ved eventuel erstatning. Forebyggelse handler både om sikker håndtering af penge, indretning af butikken, teknisk udstyr samt daglige sikkerhedsrutiner. Det gælder om at gøre det mindre attraktivt og så besværligt og så risikofyldt som muligt at begå røveri i butikken. I dette afsnit er der eksempler på, hvordan I kan forbygge. Alle elementer bør overvejes, men alt passer ikke nødvendig vis til butikkens forebyggelsesniveau, arbejdsgange og lignende. Det er en god ide jævnligt at gennemgå sikringsforanstaltningerne for at drøfte evt. nye tiltag eller ændre eksisterende tiltag. Benyt erfarne fagfolk, hvis der er brug for tekniske tiltag. Spørg andre i branchen, politiet eller Det Kriminalpræventive Råds konsulenttjeneste om deres erfaringer med hensigtsmæssig sikring. Lav kassebeholdning Røveren vil i langt de fleste tilfælde kun give sig tid til at få de penge, som er i kassen/kasseområdet. Derfor bør kassebeholdningen holdes så lav som muligt. Det kan ske ved at personalet løbende deponerer pengene i en aflåst enhed ved kassen eller ved, at I jævnligt sørger for, at pengene placeres i et pengeskab et andet sted i butikken. Sørg for at uvedkommende ikke kender til deponerings enheden. Hvis I har begrænsede hævemuligheder, så informer herom - f.eks. ved skiltning ved kassen. Ud over at signalere lav kassebeholdning er det også god service over for kunden. Ingen kontanter i det fri Lukkede kontanthåndteringssystemer, hvor kunden/personalet lægger penge i systemet og får byttepenge direkte herfra, gør det også mindre attraktivt at røve butikken, da personalet ikke har adgang til pengene. Systemerne kan opbevare pengene i en sikret deponeringsenhed, som transporteres fra kasseområdet til optællingslokalet, så pengene på intet tidspunkt er i det fri. Der findes også løsninger, hvor de deponerede kontanter bliver i enheden, til værditransportfirmaet afhenter dem. Det kan overvejes at have retningslinjer for, hvor mange penge der må være i kassen, hvornår kunder kan hæve kontanter ifm. betaling, og hvor meget de kan hæve. Eksempler kan være, at der max kan hæves kr. over på dankortet ved betaling, at beløbet nedsættes til 100 kr. efter kl , eller 2 3
4 Optælling af kassebeholdning/penge Når kassebeholdningen skal fra kasse-, salgs- eller ekspeditions området til optællings- eller deponerings stedet, er det vigtigt, at det foregår diskret og så sikkert som muligt. Den korteste vej gennem butikken er oftest den mest sikre. Tømning af kassen og optælling af kassebeholdningen skal foregå et sted, hvor der ikke færdes andre, end dem der skal tælle penge op. Lokalet skal være låst under optællingen. Der må ikke lukkes uvedkommende ind i lokalet, mens pengene er fremme. Vinduer og lignende i lokalet skal være lukkede, og skal være blændet af f.eks. med persienner, så optællingen ikke kan ses udefra. Vær opmærksom på hvordan lameller på persienne drejes for at forhindre, at der kan kigges ind. Døren til lokalet kan eventuelt være forsynet med en dørspion, så personer indefra kan se, hvem der ønsker adgang til rummet. Endvidere er det en god idé at sætte højdemarkeringer på dørkarmen. I lokalet bør der være en telefon/mobiltelefon og eventuelt en overfaldsalarm. Tv-overvågning i og uden for lokalet kan også have en forebyggende effekt. Opbevaring af penge/værdier Penge, der ikke er i kassen, skal opbevares i et pengeskab eller anden form for deponeringsenhed, som gør det svært for røveren at få fat i pengene. Større pengebeløb bør altid afleveres til et penge institut så hurtigt som muligt. Ellers skal man sørge for, at pengeskabet opfylder forsikringsselskabernes krav til opbevaring af større kontante beholdninger og andre værdier. I butikker med varer af stor værdi, f.eks. ure, guld og sølv, bør de varer, der ikke udstilles, opbevares i pengeskab. Pengeskabe kan med fordel være typer, som personalet ikke har nøgle/kode til (f.eks. dropskabe), og/eller penge skabe med tidslås, der gør, at man skal vente på, at skabet kan åbnes - f.eks. 10 minutter. Ekstern transport af penge Skift jævnligt rute og rutiner, hvis I selv bringer pengene til banken. Undgå at transportere penge efter lukketid. Sørg for at emballagen, hvori pengene transporteres, er neutral for eksempel uden butiksnavn/-logo, og at den jævnligt udskiftes. Det er også en god idé, at de personer, der foretager transporten, ikke har tøj med butiksnavn og logo på, og at der medbringes en mobiltelefon, så der hurtigt kan slås alarm ved røveri. Unge under 18 år må ikke deltage i pengetransporter. Ved transport af store pengebeløb bør det overvejes at lade et autoriseret værditransportfirma foretage den eksterne transport af pengene. 4 5
5 Indretning Skiltning Ind- og udsigtsforhold Gode ind- og udsigtsforhold kan nedbringe risikoen for røveri, fordi personalet bedre kan se, om der sker noget mistænkeligt udenfor, og fordi forbipasserende bedre kan se, hvad der foregår i butikken. Tanken om at blive stillet til skue kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Tydelig skiltning af sikkerhedsniveauet med let genkende lige piktogrammer har en god forebyggende virkning. Der findes standard piktogrammer fra Dansk Standard (DS-2301) med f.eks. Lav kassebeholdning, Tv-overvågning, Pengeskabet kan ikke åbnes af personalet og Tidslås. Gode ind- og udsigtsforhold kan for eksempel sikres ved at holde vinduerne fri af mange reklame- og prisskilte, og at højt inventar og varer ikke placeres lige ved ind- og udgangsdøre og vinduer. Placering af kassen tæt på indgangsdøren kan også give bedre overblik over uden dørsarealerne samtidig med, at forbipasserende bedre kan opdage et røveri. Forretningens facade og bagindgange bør fremstå pæne og ryddelige, da rod kan signalere manglende kontrol. Samtidig giver det færre muligheder for røveren at gemme sig. Belysning God belysning ved ind- og udgangsdørene mindsker røverens muligheder for at gemme sig, og forbipasserende kan bedre se, hvis der foregår noget mistænkeligt omkring butikken. Området bag butikken bør være hensigtsmæssigt oplyst, især hvis det ligger i en baggård eller et andet mørkt og øde sted. Placering af inventar og varer Placér reoler, hylder, montrer, diske og andet inventar så der er overblik over butikken. Lave reoler midt i lokalet giver et bedre udsyn. Det samme gør en placering af inventaret på langs i butikken med kasseområdet placeret for enden af lokalet. Personalet kan derved følge med i, hvad der sker, og en røver har sværere ved at gemme sig. Undgå så vidt muligt døde vinkler og gemmesteder, f.eks. ved prøverum, bag hjørner og afsides kroge i butikken. Her kan spejle være en hjælp til at få overblik over områderne, men de kan omvendt også bruges af røveren til at holde øje med personalet. Låse på døre og vinduer Personaleindgange, bagdøre, porte og vinduer bag i butikken bør være intakte og forsynet med forsikringsgodkendte låse, så røveren ikke kan komme ind i butikken den vej. Døre til tilstødende lokaler bør kunne låses, så røveren ikke har mulighed for at gemme sig i disse lokaler. Dog skal det vurderes, hvad der er hensigtsmæssigt ift. arbejdsgange. For eksempel kan det være svært at holde en dør låst, hvis den bruges mange gange i løbet af arbejdsdagen. Her kan forskellige tekniske løsninger sikre, at døre er låst op for ansatte, men låst for uvedkommende. Vær dog opmærksom på, om der er tale om flugtvejsdøre, der så bør forsynes med alarmer. Kundeindgange I nogle butikker, f.eks. guldsmede, juvelerer og urmagere, kan det også være en idé at have kundeindgangen låst i åbningstiden, så kunden skal ringe på og personalet afgøre, om denne skal lukkes ind. I den forbindelse bør man i butikken aftale nærmere retningslinjer for, hvornår personalet kan nægte en kunde adgang; f.eks. mistænkelige personer. Derudover bør man sikre, at personalet har god mulighed for at se, hvem der står ved indgangen. Højdemarkeringer Ved ind- og udgangsdøre samt andre passager bør der sættes højdemarkeringer op, så personalet kan få et fingerpeg om røverens højde til brug for signalementet. Højdemarkeringerne kan for eksempel bestå af 3 forskellige farvede tape, som sættes i højden 170, 180 og 190 cm. Der findes også skilte, der ikke er standardiserede, f.eks. med Sikret butik, og I kan selv få lavet nogle, der f.eks. signalerer, at I har sikkerhedsuddannet personale, at I har lukket kontanthåndteringssystem, at medarbejderne ikke har adgang til kontanter. Se litteratur og link i listen bagerst for yderligere information. Skiltene bør være tydelige både i størrelse, farve og skrift. Placér dem ved f.eks. indgangsdør eller bagindgange og ved kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet. Teknisk Udstyr Alarmer I nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet bør der være en telefon, så politiet hurtigt kan tilkaldes. Det er også en god idé at have telefoner i tilstødende lokaler til selve butikslokalet, så personalet kan slå alarm herfra. En overfaldsalarm i nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet samt baglokalerne giver mulighed for at tilkalde hjælp mere diskret. En overfaldsalarm er en alarm, som typisk er direkte forbundet med en alarm central eller en politistation. Overfaldsalarmen kan også gå til et af de tilstødende lokaler eller nabobutikken, hvorfra politiet kan tilkaldes. Overfaldsalarmer fås uden lyd- og lyssignal, så I undgår, at røveren går i panik, når signalet sendes. Gennemgå jævnligt procedurerne omkring alarmer og test systemet, så alle er fortrolige med deres funktion. Tv-overvågning Frygten for at blive afsløret via tv-overvågning kan også være med til at holde en eventuel røver på afstand og i tilfælde af røveri, kan det bruges til politiets efter forsk ning. Den strategisk rigtige placering af kameraer og skarpe billeder er afgørende for, om overvågningen har den ønskede effekt. Tjek derfor om kameraplaceringerne dækker det, de skal, og om lyd- og billedkvalitet er ok. Kameraerne kan for eksempel placeres ved ind- og udgangsdøre, og der hvor der håndteres penge. Sørg for klare procedurer omkring lagring/båndskift og vedligeholdelse, så I sikrer, at systemet også virker, den dag det skal. Sørg også for at optagelserne er sikrede, så røveren ikke kan tage dem med. Der er særlige regler om brugen og placering af tvovervågning, se litteratur og link bagerst i vejledningen for yderligere information. Kodelåse Sørg for at have rutiner for udlevering/inddragelse af nøgler og/eller kort samt sletning af koder for fratrådte medarbejdere. Der findes tekniske løsninger, der auto matisk kan sikre, at kun nuværende ansatte kan bruge butikkens adgangssystemer. 6 7
6 Daglige sikkerhedsrutiner Åbning og lukning af butik Butikken kan åbnes og lukkes af en enkelt medarbejder, men flere der ankommer og forlader butikken samtidig, vil kunne få en røver til at opgive, da det vil kræve mere at true/presse en større gruppe. Brug gerne kundeind- og udgang ved åbning og lukning af butik, da der ofte er bedre belysning dér og flere forbipasserende. Aftal hvad personalet gør, hvis de ser noget mistænkeligt. For eksempel at de lader være med at åbne butikken eller gå ud, men venter lidt og ser hvad der sker, og om nødvendigt ringer til politiet. Færdsel i og omkring butik ved lukketid Sørg for at personalet er synligt i butikken omkring lukketid, da det kan gøre det mindre attraktivt at røve butikken, når der er flere vidner. Rum, hvor dørene ikke er aflåst, fordi de anvendes hyppigt, skal medarbejderne være ekstra opmærksomme på. Her kan man f.eks. aftale, at der gås en runde før lukketid for at tjekke, at der ikke er nogle uvedkommende, der gemmer sig. Det kan også være en idé at have retningslinjer for, at der ikke er færdsel ind og ud af bagdøre de sidste 1-2 timer før lukketid, så røveren på den måde ikke kan få adgang til butikken. Affald skal i denne situation håndteres forinden og eventuelle rygere, der benytter gården skal også vide, at det ikke er muligt i dette tidsrum. Omkring lukketid bør alle døre og vinduer i bagbutikken og lageret holdes lukkede og låst. Luk ikke nogen ind i butikken efter lukketid. I løbet af dagen En opmærksomhed på om der er nogle mistænkelige personer, der opholder sig i eller uden for butikken i løbet af dagen, er også vigtigt. Tal om hvad mistænkelig adfærd kan være; f.eks. nogle der har siddet i en bil nær butikken et stykke tid, én der ser ud til at gemme sig og virker observerende. Det kan også være en person, der henvender sig til personalet i butikken på en unormal måde, eller har været meget i eller uden for butikken gennem nogle dage/perioder. I kan have nogle blanketter liggende, hvor personalet kan skrive på, hvad de har observeret, hvornår og evt. et signalement. Disse kan så bruges efterfølgende til at holde øje med om personerne kommer igen, eller i tilfælde af et røveri kan de bruges ifm. politiets efterforskning. Røveriet Et røveri eller et røveriforsøg er som regel en voldsom oplevelse for personalet. Man skal gøre sig klart, at personer kan reagere meget forskelligt på en røverisituation. Nogle får en umiddelbar og voldsom reaktion, mens andre først reagerer et stykke tid efter. Personalets reaktion under og efter et røveri afhænger i høj grad af individuelle personlige forhold. For eksempel om man tidligere har oplevet voldsomme hændelser. Den hyppigste reaktion under et røveri er umiddelbar underkastelse, hvilket stemmer fint overens med hvad personalet bør instrueres i. Mange oplever også en form for lammelse eller chok. En oplevelse af at have været i livsfare har betydning for, hvor voldsom en efterfølgende reaktion man kan få. Det giver personalet tryghed, og det har vist sig, at de bedre kan håndtere en røverisituation, hvis de ved, at der i butikken Under et røveri Instruer personalet så de: bevarer roen så vidt det er muligt ikke råber op og gør modstand gør præcis, hvad røveren siger iagttager røveren bl.a. udseende, særlige kendetegn, flugtmåde og rute er en kultur, hvor man kan tale åbent om eventuelle problemer, og der bliver lyttet til og taget hånd om dem. Selvom der forhåbentlig ikke sker et røveri hos jer, så få alligevel talt om, hvordan røverier kan ske. Det er nemlig en god forberedelse, hvis uheldet skulle være ude. Aftal på forhånd følgende: Hvad gør den medarbejder, der bliver truet? Hvad gør I andre under selve røveriet? Hvem alarmerer via overfaldsalarm, hvis I har en sådan? Hvem tager signalement af røveren? Hvem ser efter røverens flugtmåde og -rute? Hvem tilkalder politi? aktiverer en evt. overfaldsalarm, hvis det kan ske uden at bringe nogen i fare i situationer, hvor man bliver truet til at udlevere penge fra et baglokale og evt. låst inde eller bagbundet, gælder det stadig om at gøre, som røveren siger og forholde sig passivt. Det er også en god idé at lave aftaler med de nærmeste butikker om at være opmærksomme på mistænkelige episoder i og omkring hinandens butikker og informere hinanden herom. Vær opmærksom på, at persondataloven sætter grænser for, hvilke informationer I må videregive, også selvom I vurderer, at der er en begrundet mistanke. I tvivlstilfælde så kontakt Datatilsynet. 8 9
7 Efter et røveri Efter et røveri farer der mange tanker gennem alles hoveder, og det hele virker kaotisk, men det er vigtigt, at alle kan handle rationelt til hjælp for politiet og eventuelle kunder. Derfor er det vigtigt, at der er en plan for, hvad der skal gøres. Efter et røveri skal I: Personalets reaktion umiddelbart efter et røveri, er forskellig fra person til person. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Nogle reagerer ved at græde, råbe, fare hvileløst omkring eller blot stirre ud i luften. Nogle får skyldfølelser, andre bliver vrede og andre igen forsøger at fortrænge oplevelsen og følelserne. Reaktionen kan også være fysisk, f.eks. ved søvnløshed, manglende koncentrations evne og hjertebanken. Det er endvidere forskelligt fra person til person, hvornår en evt. reaktion viser sig. Der kan gå dage eller måske flere uger. Det afgørende er altså at være opmærksom på de for skellige reaktioner, der kan opstå og i fællesskab med personalet finde en måde at håndtere situationen på, der passer til de behov, der måtte være. aktivere alarmen og/eller alarmere politiet udøve førstehjælp, hvis nogen er kommet til skade aflåse butikken og luk kun politi eller ambulancefolk ind - sørg for at én person tager imod dem afspærre røveriområdet og flugtvejen beskytte eventuelle spor, for eksempel fingeraftryk eller spor på inventar, gulve, varer, penge eller jeres tøj kontakte arbejdsgiveren, hvis denne ikke er til stede anvendes en kontrolcentral til håndtering af alarmer, skal denne ofte også kontaktes forsøge af få kunder eller andre vidner til at blive, indtil politiet kommer eller få deres kontaktoplysninger værne om eventuelle optagelser fra tv-overvågningen udfylde en signalementsblanket uden at diskutere røverens signalement med andre sørge for at der er nogle, der tager sig af røveriramte kolleger og kunder. Undersøgelser har vist, at typiske reaktioner et stykke tid efter et røveri kan være: Rationel: Man spørger sig selv, hvad det var, der skete, og om man vil kunne forhindre at det sker igen. Angst (neurotisk): Man bliver bange for at opholde sig i butikken og forsøger at undgå personer, der kunne minde om røveren. Paranoia: Man føler sig forfulgt og frygter hævn måske fordi, man har talt med politiet. Adfærdsændring: Man virker ikke som sig selv og bliver måske mere fjern eller kommer tættere på familie, venner eller kolleger. Anklagende: Man er skuffet over, at man ikke har fået støtte og opbakning
8 Psykisk førstehjælp Professionel bistand Anmeldelse og erstatning Den vigtigste måde at undgå eller formindske generne er, at der er nogen, familie, kolleger og/eller en psykolog, som kan lytte og give støtte og omsorg til den, der har været udsat for eller oplevet et røveri. Dem der har oplevet et røveri (både personale og kunder), har ofte behov for at fortælle om oplevelsen, da det nogle gange kan være med til at fjerne den oplevede angst. Sådan udøver du psykisk førstehjælp: Vis omsorg, nærhed og respekt Lad personen tale ud om hændelsen - lyt uden at afbryde og acceptér gentagelser Analysér og forklar ikke hændelsen tal heller ikke om, hvordan de andre har det Bagatellisér ikke hændelsen Hjælp med praktiske ting som for eksempel at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for at der er nogen hjemme hos personen. Et røveri er ofte en så voldsom oplevelse, at det er nød vendigt, at det er en professionel, der hjælper. Debriefing er en metode psykologer ofte anvender efter en voldsom røverisituation. Her får personalet hjælp til at bearbejde oplevelsen ved hjælp af en struktureret anerkendt metode. Nogle butikker har aftaler med psykologer om bistand efter røveri, og visse forsikringsaftaler indeholder dæk ning af udgifter til professionel bistand, men arbejdsgiveren har ikke pligt til at stille psykologbistand til rådighed. Politiet vil også kunne hjælpe med at etablere kontakt til professionel bistand. Man kan ikke tvinge folk i et terapeutisk forløb, men man kan lytte til personalet og spørge ind til de behov og ønsker, der kunne være. Nogle har måske behov for at tale med kolleger og leder om oplevelsen, mens andre har behov for mere professionel hjælp. Forsikring Arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker normale omkostninger til akut krisehjælp til medarbejdere, når der er tale om væbnet røveri eller voldeligt overfald. Først når arbejdsskaden er anerkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven, kan erstatning for foreløbige behand lingsudgifter typisk komme på tale. Arbejdsskadeforsikringsloven giver mulighed for at få dækket udgifter, der er forbundet med skadens følger og for at opnå den bedst mulige helbredelse. Som hovedregel kan behandlings udgifter dækkes, indtil der er truffet afgørelse om varigt mén eller erhvervsevnetab. Indehavere af personligt ejede butikker er ikke dækket af en arbejdsskadeforsikring. Tal med forsikringen herom. Arbejdsulykke Et røveri skal anmeldes som en arbejdsskade, såfremt medarbejderen har haft én dags fravær udover skadesdagen/ røveriet - uanset om der er tale om en fysisk eller psykisk skade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker inden 9 dage fra skadesdagen. Anmeldelsen skal ske digitalt på Der vil efter praksis foreligge en arbejdsskade, hvis skadelidte har været direkte involveret/truet ved røveriet. Erstatning I forbindelse med røveri kan der gives erstatning for følgende: Efter den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for varigt mén - mindst 5 %, erhvervsevnetab og behandlingsudgifter. Svie og smerte er ikke omfattet. Eventuel kollektiv ulykkesforsikring som virksomheden har tegnet for medarbejderne. Eventuelle private forsikringsordninger. Herudover kan der være mulighed for erstatning og godtgørelse fra offererstatningsnævnet, hvis man er blevet påført en personskade - såvel fysisk som psykisk. Erstatningen kan være helbredsudgifter såvel afholdte som fremtidige, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab, men dækker også skader på tøj og andre personlige ejendele. Politiet skal vejlede om denne ret til erstatning
9 Procedureplan og instruktion af personalet Personalets indsats er vigtig ved god forebyggelse. Men det kræver, at personalet ved, hvad de skal gøre i daglig dagen. Her er det vigtigt at instruere dem i butikkens retningslinjer for håndtering af penge og værdier samt i butikkens sikkerhedsrutiner/- procedurer. Sørg for at der er faste rutiner for opfølgning på sikkerhedsinstrukserne, og hvordan nye medarbejdere introduceres til disse. Hvis der alligevel sker røveri, skal alle vide, hvordan de håndterer situationen både under og efter. Udarbejd derfor en procedureplan for hvad personalet skal gøre under og efter et røveri. Planen kan bl.a. indeholde: Hvad personalet skal gøre under et røveri Hvordan og til hvem, der skal alarmeres samt telefonnumre Hvad personalet skal gøre efter røveriet med hensyn til afspærring af røveriområde, lukning af butik, signalement, vidner og lignende Telefonnumre på hvem der skal kontaktes f.eks. arbejdsgiver, butikschef, og hvem der tager kontakten Hvordan der ydes psykisk førstehjælp, evt. kontakt til krisehjælp samt telefonnumre på disse og på pårørende, og hvem der tager kontakten. Se eksempel på en sådan procedureplan på næste side. Ha retningslinjerne for håndtering af penge og værdier, beskrivelsen af sikkerhedsrutiner og procedureplanen i personale håndbogen eller i et dokument, som I opbevarer i en mappe i personalerummet, på intranettet eller andet. Uvedkommende bør ikke have adgang til retningslinjerne. Der kan også udarbejdes en Sikrings- og sikkerheds politik, som beskriver risici, sikringsprocedurer samt pligter og ansvar ved røveri. På den måde får I tydeligt beskrevet, hvad I gør for at forebygge røveri, og hvad I gør I tilfælde af et røveri, og hvem der gør hvad. Eksempel på procedureplan ved røveri INSTRUKS VED RØVERI UNDER ET RØVERI EFTER RØVERI ALARMÉR OPLYS YD FØRSTEHJÆLP BEVAR SPOR ORIENTÈR Bevar roen - så vidt det er muligt Gør som røveren siger hverken mere eller mindre Lad være med at spille helt eller provokere Iagttag røveren påklædning, udseende, særlige kendetegn, stemme/ sprog, våben Læg mærke til røverens flugtmåde og -rute Udløs alarmen så snart det er muligt Aktiver alarmen, hvis det ikke allerede er sket. eller Ring til politiet 112 Fortæl, at der har været røveri, og - hvem du er - hvor du ringer fra (indsæt butikkens navn og adresse) - hvilket tlf.nr. du ringer fra - om der er tilskadekomne eller personer i fare - signalement af røver og flugtmåde og -vej. Hjælp chokerede kunder og kollegaer - tal roligt til folk - vis nærhed og omsorg. Udøv førstehjælp og tilkald eventuelt en ambulance, hvis nogen er kommet alvorligt til skade. Lås butikken, og luk ikke andre end politiet ind Afspær røveriområdet og flugtvejen af hensyn til politiets eftersøgning af spor Beskyt eventuelle spor f.eks. fingeraftryk ved røveriområdet, dør eller håndtag, trusselseddel eller andre ting, røveren har rørt ved måske personalets tøj Få kunder eller andre vidner til at blive, indtil politiet kommer, eller sørg for at få deres navn og telefonnummer Værn om eventuelle optagelser fra tv-overvågningen Udfyld en signalementsblanket. Skriv kun det, du er sikker på Diskuter ikke detaljer ved røveriet med andre, før politiet har fået din forklaring Ring til nærmeste arbejdsgiver/chef (indsæt navn og telefonnummer) YD PSYKISK FØRSTEHJÆLP Ring til pårørende (henvis til liste over pårørende og hvor den findes eller skriv navne og telefonnumre ind her) Ring til forsikringsselskab (indsæt navn og telefonnummer) Ring til psykolog (indsæt navn og telefonnummer også aftentimer) Vis omsorg, nærhed og respekt Lad personen tale ud om hændelsen - lyt uden at afbryde og acceptér gentagelser Analysér og forklar ikke hændelsen tal heller ikke om, hvordan de andre har det Bagatellisér ikke hændelsen Hjælp med praktiske ting som for eksempel at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for at der er nogen hjemme hos personen
10 Information Ideer til hvor du kan hente mere information: Hos politiet har de evt. noget informationsmateriale, eller også kan I spørge om de har mulighed for at komme forbi og drøfte forebyggelse mv. Hos butikkens forsikringsselskab kan I få en opdateret oversigt over forsikringen og evt. supplerende materiale om forebyggelse Gennem erfaringsudveksling for eksempel i handelsstandsforeningen, centerforeningen eller branche organisation Hos sikkerhedsfirmaer mv. her kan der eventuelt også arrangeres kurser. Sørg for at tage referencer på disse BAR Handels interaktive læringsværktøj om røveri - se Litteratur, kilder og links Røveri i butikker, Det Kriminalpræventive Råd: det_kriminalpraaventive_raad/emner/tyveri/raaveri_i_butikker/composite-399.chtm Før, under og efter røveri, Finansforbundet, 2005 Udsat for røveri Finansforbundet: Jan Kristensen, FOKUS Psykologerne John Ravn, Guarding Piktogrammer menupunktet Sikkerhed Signalementsblanket, Det Kriminalpræventive Råd: dk/det_kriminalpraaventive_raad/materialer/indbrud_og_ tyveri/composite-366.chtm?materiale_id=176 Love og regler Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 557 om arbejdets udførelse At-vejledning D.4.3 om Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Justistministeriets lovbekendtgørelse nr af 11. oktober aspx?id= Dansk Erhverv arbejdsgiver og HK HANDEL Fælles anbefaling af Retningslinier for god skik I forbindelse med tv-overvågning i butikken Datatilsynet.dk Protection against robbery in the retailbranche, HAK (Handelns Arbetsmiljökomitteé: Skydd mot rån I handeln, HAK (Handelns Arbetsmiljökomitteé): kommitte.se/ web/lorem_ipsum.aspx Preventing violence Guide, USDAW: org.uk/idoc.ashx?docid=f45a6e4d-9b a3d a96f769&version=-1 Arbejdstilsynets spørgeguides til tilsyn: media/a7be300f63164aef8a8d70808e ashx I tilknytning til denne vejledning hører pjecen Spil ikke helt som er rettet mod medarbejdere. Pjecen findes som et Gør det selv værktøj på BAR Handels hjemmeside. Teksten i pjecen er dermed inspiration til den information, som I kan give medarbejderne, om hvordan de kan være med til at forebygge og håndtere situationer med røveri. Det er muligt at slette og føje ny tekst til, så informationen passer til jeres forhold og med jeres eget logo. Pjecen er udviklet i et system, som selv sætter pjecen op i A5 format direkte til at printe ud eller som fil til at sende til trykkeri o.lign. Røveriofre de psykologiske konsekvenser af væbnet røveri Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1999., Psykologisk Skriftserie, 24(5) 16 17
11 Denne branchevejledning giver vejledning om, hvordan man kan forebygge røveri i den enkelte butik, og hvad der skal være aftalt og planer for i tilfælde af et røveri. Herunder hvordan personalet skal klædes på til at tackle et eventuelt røveri. Vejledningen henvender sig til arbejds givere og arbejdsmiljøorganisationen. BAR Handel Fællessekretariatet Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf.: info@barhandel.dk Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne: Arbejdstagersekretariatet HK HANDEL Weidekampsgade 8 Postboks København C Tlf.: arbejdstager@barhandel.dk Arbejdsgiversekretariatet Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf.: arbejdsgiver@barhandel.dk Sekretariatet for lederne Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Tlf.: lederne@barhandel.dk HK-varenummer: Branchevejledningen kan købes hos varenummer: Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision Tryk: 1. udgave, 1. oplag ISBN
Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker
Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme
Læs mereRØVERI I BUTIKKER. Indholdet er derfor et udtryk for parternes enighed om, hvordan butikker kan arbejde med forebyggelse og håndtering af røveri.
RØVERI I BUTIKKER Denne vejledning henvender sig til mindre købmænd, kiosker og specialvarebutikker. Indholdet baserer sig på branchevejledningen Røveri i dagligvarebutikker. Indholdet er derfor et udtryk
Læs mereRøveri, butikstyveri, ran og vold i butikker
Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Kortfattet branchevejledning Forord På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder
Læs mereRøveri, butikstyveri, ran og vold i butikker
Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for arbejdsgivere/sikkerhedsorganisation Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet for handel. Branchevejledning. Røveri i dagligvarebutikker
Branchearbejdsmiljørådet for handel Branchevejledning Røveri i dagligvarebutikker Forord Denne vejledning er udarbejdet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet. BAR Handel
Læs merepengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når
Læs mereRøveri, butikstyveri, ran og vold i butikker
Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for medarbejdere Forord Indhold Få et hurtigt overblik over hvad du skal gøre før, under og efter: På baggrund af den danske
Læs mere10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen
Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum
Læs mereGODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN
GODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN Indstil din stol. Indstil fodstøtten. Indstil tastatur og bonudkast. Lad varerne komme til dig. Undgå at løfte varerne. Varier
Læs mereDansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri
Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager
Læs mereButikstyveri. - branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen
Butikstyveri - branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen Indholdsfortegnelse Sådan griber I det an... 2 Forebyggelse af butikstyveri... 2 Plan og instruktion af medarbejderne...
Læs meresikkerhed i butikkerne
sikkerhed i butikkerne et enkelt røveri kan koste op til et enkelt røveri kan koste op mod 100.000 kr. i sygefravær, mistet omsætning, tidsforbrug til 100.000 kr. i sygefravær, mistet opfølgning, vagt,
Læs mereRøveri og transport af penge
Røveri og transport af penge Røveri og transport af penge Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon: (+45) 43 44 88 88 Telefax: (+45) 33 43 01 39 dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk
Læs mereGODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN
GODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN Indstil din stol. Indstil fodstøtten. Indstil tastatur og bonudkast. Lad varerne komme til dig. Undgå at løfte varerne. Varier
Læs mereMODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?
Læs mereSÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.
SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. TIL DIG, SOM ER TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Brolæggerstræde 9 1211 København K 7248 6000 www.sl.dk 2 SÅDAN HÅNDTERER
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs merePsykologisk krisehjælp i forbindelse med røveri, vold og overfald
Marts 2010 Aftale med WorkLife Partners A/S om Psykologisk krisehjælp i forbindelse med røveri, vold og overfald Vagttelefon nr.: 21 18 18 11 DSK har en aftale om psykologbistand til kriseramt personale
Læs merebliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...
Læs mereBRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter
BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-
Læs mereForebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri
Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I på jeres arbejdsplads finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde
Læs mereHAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS
HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I
Læs mereACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Tuen
ACTION CARDS Beredskabsplaner Dagtilbud Daginstitutionen Tuen Akut opstået ulykker Stands ulykken Ring 1-1-2 Yd relevant førstehjælp Tilkald yderligere hjælp fra kollega/institutionen Kontakt nærmeste
Læs mereACTION CARDS. Beredskabsplaner Dagtilbud. Daginstitutionen Kløvermarken
ACTION CARDS Beredskabsplaner Dagtilbud Daginstitutionen Kløvermarken Akut opstået ulykker Stands ulykken Ring 1-1-2 Yd relevant førstehjælp Tilkald yderligere hjælp fra kollega/institutionen Kontakt nærmeste
Læs mereForebyggelse af VOLD OG OVERFALD
Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereBilag 1: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri
Bilag 1: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold xxx Arbejdstilsynet har d. xxx modtaget høringssvar fra xxx. Høringssvaret er
Læs mereammunition, sprængstoffer og gasser
ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1
Læs mereBEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg
BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg, Kejlstrupvej 87, 8600 Silkeborg. Tlf.: 89 23 40 00 www.tss.dk 1 BEREDSKABSPLAN Teknisk Skole Silkeborg Indhold: Side Instruks ved arbejdsulykker
Læs mereINSTRUKTION OG OPLÆRING
INSTRUKTION OG OPLÆRING INSTRUKTION OG OPLÆRING Denne vejledning giver gode råd om instruktion og oplæring i relation til arbejdsmiljøet. Du får vejledning i, hvordan den gode instruktion og oplæring kan
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereDen gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet
Tag vare på... Den gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet Branchevejledning for mindre butikker uden sikkerhedsorganisation Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereTv-overvågning. Gode råd om. Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind!
Gode råd om Tv-overvågning Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind! Udgivet af Dansk Handel & Service Tv-overvågning Nr. 6-2004
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereVoldspolitik - Kirsebærhavens Skole
Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,
Læs mereVærktøjskasse om Alenearbejde
Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereSikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland
Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere
Læs mereGod trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken
Adresser Denne branchevejledning giver en introduktion til emnerne trivsel og psykisk arbejdsmiljø og kan bruges som et værktøj og inspiration til arbejdsgivere, arbejdsleder og medarbejdere om, hvordan
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereArbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold - uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereSikkerhedsorganisationens opbygning
Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereVipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold
Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed
Læs mereINSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed
INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereStop farligt arbejde
Stop farligt arbejde Vores virkelighed 5 drab på 4 år 33 %(66 % psykiatri)har inden for de seneste 12 måneder oplevet trusler om vold på deres arbejdsplads. For alle lønmodtagere er tallet 8,4 %. 25
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mereSuppleringskatalog Kapitel 6 Værdihåndtering
Forsikring & Pension November 2015 Suppleringskatalog Kapitel 6 Værdihåndtering Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse
Læs merePLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad har jeg egentlig pligt til? Hvis skyld er det, hvis noget går galt på virksomheden? Og hvem har ansvaret
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereSådan tackler vi vold mod ansatte
Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED INDHOLD Del 1 Del 2 Del 3 Hvorfor anvende materialet og hvordan kan
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret
EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1
løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-
Læs mereSmiley og arbejdsmiljø
Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereBeredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne
Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereBEREDSKABSPLAN FOR ADMINISTRATIONS- BYGNINGEN I GLESBORG
BEREDSKABSPLAN FOR ADMINISTRATIONS- BYGNINGEN I GLESBORG Indhold: 1. Formål med beredskabsplanen 3 2. Vejledninger i tilfælde af Personulykker 4 Brand 5 Vold og grænseoverskridende adfærd 6-7 Røveri 8
Læs mereRISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?
RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,
Læs mereVidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt?
Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt? Slå angsten ud af hovedet Det Kriminalpræventive Råd Slå angsten ud af hovedet Mange ældre mennesker er bange for kriminalitet. Det er ikke så
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereArbejdsmiljøledelse hvad er det?
Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.
Læs mereEn sikker arbejdsplads. - dit medansvar
En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 af afgørelser.
Nyhedsbrev nr. 4/2015 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 af afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,
Læs mereNår Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen
Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker
PAS PÅ DIG SELV - når du løfter, skubber og trækker Det er din ryg pas på den! Ømhed i muskler og ryg kan opstå, når du håndterer varerne forkert, eller der er for stor belastning. Det er helt ok at bruge
Læs mereAPV i detailhandlen Branchevejledning om arbejdspladsvurdering for detailhandelsområdet
APV i detailhandlen Branchevejledning om arbejdspladsvurdering for detailhandelsområdet ar BAR Handel Dette materiale er udarbejdet af BAR Handel. BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds-
Læs mereBEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg
BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg, Kejlstrupvej 87, 8600 Silkeborg. Tlf.: 89 23 40 00 www.tss.dk 1 BEREDSKABSPLAN Teknisk Skole Silkeborg Indhold: Side Afdelingers samlingssteder
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs mereArbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker
Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe
Læs mereVejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen
Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Indledning Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet denne vejledning om hvordan man skal forholde sig til seksuel
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereDefinition på vold Fysisk: Slag Bid Spark Kast med ting Osv.
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Voldspolitik for Hovedgård Skole På Hovedgård skole vil vi gerne forhindre at vold forekommer, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan de skal
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereInstruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler
Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler Proceduren gælder for hele hospitalet i situationer, hvor medarbejdere i egenskab af ansatte på Rigshospitalet udsættes for vold eller trusler fra
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs mereFormål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by
Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereråd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereVejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold
Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs mereBeredskab og Krisehåndtering. - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand
Beredskab og Krisehåndtering - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand Beredskab Dette beredskabspapir indeholder viden I som gruppeledelse aller arrangementsansvarlige kan bruge, både før, under og
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mere