Online konsensus hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Online konsensus hvordan?"

Transkript

1 Online konsensus hvordan? Strukturerede synkrone diskussioner i distribuerede grupper af Anders Lorentz Hansen Vejleder: Morten Hertzum / 100

2 2 / 100

3 Abstract This thesis is about how a system can help or improve the possibilities for a distributed group to achieve consensus. Prior research shows that: Computer mediated discussion groups take more time to make decisions, are more prone toward conflict, and, most importantly, have more difficulty achieving consensus (Farnham et al. 2000). The main thought behind this thesis is that if a computer system can help and guide the group through a better and more effective decision making process, which can help the group to reach consensus, there is much to win. Therefore an embedded structure have been designed and implemented in a collaboration system to see if and how the embedded structure can improve the groups possibilities to achieve consensus. An experiment have been set up, where six groups have tried to solve The Foundation Task, a multi attribute decision problem with the goal to achieve consensus. Three groups have used the system with the embedded structure and three groups without. In that way it is possible to analyse how the embedded structure influence the possibilities for consensus. There are three main results from the experiment. The first is that the embedded structure have a huge impact on the groups decision making process. The groups with the embedded structure work more organised and more seldom loose focus on the task, and they work more thoroughly with the task. The groups without the embedded structure use a more laissez faire approach which means that they for example more often becomes victims to group thinking, and in the work process the discussion more often ends in an tangent and the group losses focus. The conclusion is that the embedded structure have an heavy and apparently positive impact on the process. The second result from the experiment is that even though there is a big difference between the processes there is no difference between how the group members feel about the level of consensus. All the participant feel content and happy with the groups result, and they all feel that the group reached a satisfying consensus. The third result is that when you look at the real level of consensus, there is a difference. When the participants from the groups with the embedded structure solve the task individually after the experiment, their solution is much more like the solution the group made, compared with the groups without the embedded structure. That means there is a gap between what the participant experience and feel, and how it really is. All in all this thesis shows that there is several things to gain with a embedded structure, but to put this knowledge into practice it is necessary with more research 3 / 100

4 about for example how a embedded structure affects other types of tasks and why and how the difference between the experienced and the real level of consensus is handled. 4 / 100

5 Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt Struktur i gruppemøder En facilitator som strukturskabende Systemet som strukturskabende Problemformulering Teoretisk udgangspunkt Hvem træffer beslutningerne Konsensusbeslutninger Beslutningsmodeller og processer Struktur i it systemer Metode Forsøget Opgavetype til forsøgsgrupperne Selve opgaven Task foundation Udvælgelse af forsøgspersoner Teknisk opsætningen af forsøget Testforsøg Strukturen i systemet Den indlejrede struktur Analyseredskaber Præ og postspørgeskema Fase og sekvensanalyse Opdeling af forsøg i faser og sekvenser? Analysestrategi Opnåelse af konsensus Større fokus på den opgave der løses (antagelse A) Bedre organisering (antagelse B) Gruppetænkning Analyse Processen (fase og sekvensanalysen) Gruppernes sekvenser Antagelse A større opgavefokus Antagelse B bedre organisering Organisering og struktur i grupperne ABC Organisering og struktur i grupperne XYZ Længde og antal af sekvenser Opsamling på processen Deltagernes oplevede grad af konsensus Tilfredshed med gruppens beslutninger Oplevet tidspres Ligelig deltagelse Opsamling på deltagernes oplevede grad af konsensus Graden af enighed Initial enighed i de seks grupper / 100

6 7.3.2 Ændringer i præferencer efter diskussionen Opsamling på graden af enighed Forståelse af opgaven Forståelse af systemet (IT friktioner) Konklusion og diskussion...81 Opfølgende undersøgelser Litteraturliste Appendiks Opgaven Systembeskeder Præ spørgeskemaet Post spørgeskemaet Besvarelser fra præspørgeskemaet Besvarelser fra post spørgeskemaer Gruppernes fælles endelige pengefordelinger Faser og sekvenser Initialvurderinger og individuelle pengefordelinger / 100

7 1 Problemfelt Der har i mange år været forsket i, hvordan grupper kan samarbejde på trods af at gruppemedlemmerne er geografisk adskilt. Problemstillingen er med tiden blevet mere aktuel i forhold til den nuværende samfundsudvikling, hvor globaliseringen og den øgede brug af eksperter nødvendiggør samarbejde på tværs af geografiske placeringer. Udviklingen inden for IT og internettet har i høj grad øget mulighederne for geografisk adskilt (distribueret) samarbejde, og mange uddannelsesinstitutioner såvel som virksomheder har opdaget, at de nye muligheder for distribueret samarbejde kan åbne op for en masse nye tiltag i organisationen eller virksomheden. Men på trods af de teknologiske landvindinger er et distribueret gruppemøde som oftest noget virksomheden gør af nødvendighed og ikke på grund af effektiviteten. Farnham skriver for eksempel: Computer mediated discussion groups take more time to make decisions, are more prone toward conflict, and, most importantly, have more difficulty achieving consensus (Farnham et al. 2000). Der er altså stadig behov for at kigge på hvordan vi kan forbedre mulighederne for at afholde effektive og udbyttesrige distribuerede gruppemøder. 1.1 Struktur i gruppemøder Den oftest anvendte form for kommunikation når en gruppe skal træffe beslutninger eller diskutere problemstillinger er et almindeligt face to face møde 1. Effektive møder er en kunst i sig selv (distribuerede eller ej), og særligt hvis målet er opnåelse af konsensus. Der er forsket intenst i forskellige metoder for hvordan en gruppe kan afholde effektive møder, og også specifikke teknikker til hvordan der nemmere kan opnås konsensus i en gruppe. En måde at forbedre sandsynligheden for mere effektive møder er en velfungerende struktur på mødet, så der holdes styr på diskussionen samt at information og diskussion gennemarbejdes systematisk og grundigt. Klocke skriver: There is evidence at the group level that more systematic processing of information results in higher quality decisions (Klocke 2007) Det er altså sandsynligt, at det er givtigt med en systematisk og velstruktureret tilgang til gruppemøder i F2F møder, hvortil det må forventes at denne tilgang ligeledes er givtig ved distribuerede møder. 1.2 En facilitator som strukturskabende Til F2F møder findes oftest en mødeleder (facilitator) til at styre og strukturere 1 face to face omtales herefter som F2F 7 / 100

8 mødet. Der findes stribevis af kurser i effektiv mødeledelse og det er en disciplin i sig selv at kunne styre og strukturere et møde; så tiden udnyttes bedst muligt, deltagerne kan nå frem til en beslutning og alle kan acceptere den fælles beslutning. Farnham skriver helt generelt om møder at: Research on group processes show that the leadership provided by group facilitators is key to a groups effectiveness (Farnham et al. 2000) En mødeleder er den person der sørger for at fokus og struktur holdes igennem diskussionen, at dagsordenen bliver gennemgået systematisk, at der ikke bruges tid på udenomssnak ect. Studier har vist, at grupper har fordel af at diskussionerne faciliteres og gruppen opnår bedre resultater med en facilitator (Moez Limayem 2006). Men en af de problematikker der er identificeret i forskningen, i forhold til opnåelse af konsensus online, er den manglende lederrolle. I distribuerede gruppemøder opstår der ikke lige så nemt en naturlig lederrolle, der kan fungere som facilitator, som der gør i almindelige face to face møder (Farnham et al. 2000; Poole et al. 1993). Så for at opridse problematikken kort: det er centralt for et effektivt gruppemøde, at der er en velfungerende struktureret og systematisk tilgang til mødet erfaringsmæssigt kan dette opnås ved en dygtig facilitator/mødeleder det er påvist at der i online gruppemøder sjældnere opstår en naturlig mødeleder der kan fungere som facilitator Derfor når Farnham blandt andet også frem til hvorfor online grupper oftere har sværere ved at opnå konsensus:... another possibility is the lack of structure that occurs in online groups through a paucity of leadership (Farnham et al. 2000). Den funktion som en mødeleder eller facilitator har ved F2F møder, netop at strukturere og organisere mødet, mangler altså oftere ved onlinemøder. En tilgang til at løse denne problematik kunne være, at undersøge hvordan mulighederne for at der nemmere opstår en facilitator eller mødeleder i onlinemøder kan forbedres. En anden tilgang er, at undersøge hvorvidt systemet selv kan gøre noget for at udføre de samme funktioner som en facilitator normalt har; så selve behovet for en mødeleder til online møder mindskes. Tanken er derfor, om det er muligt at systemet kan være med til at hjælpe med at lægge en struktur for diskussionen, samt guide gruppen mht. hvordan gruppen kan løse den givne problemstilling. 1.3 Systemet som strukturskabende Et lavpraktisk eksempel på hvordan et system kan være med til at skabe en struktur er et internetfora (eller i den forstand de fleste asynkrone værktøjer), hvor der i hele opbygningen af kommunikationen er en indlejret struktur. 8 / 100

9 Diskussionerne foregår i tråde, hvor hver tråd indeholder et diskussionsemne. Ved at have kommunikationen i tråde lægger systemet op til en særlig form for struktureret tilgang som animerer brugerne til at arbejde i en særlig organiseret struktur. Den asynkrone kommunikationsform fungerer dog ikke når grupper skal opnå konsensus i mere komplekse problemstillinger, og derfor kunne det være relevant at beskæftige sig med, hvordan der i et synkront værktøj på samme måde kan indlejres en struktur i systemet. En struktur der hjælper gruppen med at systematisere og strukturere deres diskussioner, så der ikke er det samme behov for en menneskelig facilitator. Et system der har indlejret de samme processer, der normalt følges ved almindelige F2F møder, og som kan hjælpe gruppen med at holde en effektiv struktur, må kunne forbedre mulighederne for opnåelse af konsensus i distribuerede grupper. Samtidig kan nogle af de ekstra fordele der ligger i digitale møder udnyttes 2, så det måske i fremtiden vil være lige så ønskeligt at afholde distribuerede online møder; og ikke som nu, hvor det kun gøres hvis der ikke er mulighed for at mødes F2F. Disse tanker og undren har ledt frem til nedenstående problemformulering, som vil blive forsøgt besvaret i dette speciale. 1.4 Problemformulering Hvilken betydning har en, i systemet indlejret, struktureret diskussion for muligheden for opnåelse af konsensus i distribuerede online synkrone beslutningsprocesser? 2 som f.eks. det at mødet let kan optages og arkiveres til senere brug 9 / 100

10 2 Teoretisk udgangspunkt I dette afsnit vil det kort defineres hvordan nøglebegreberne fra problemformuleringen bliver benyttet og skal forstås i dette speciale. 2.1 Hvem træffer beslutningerne Beslutningsprocesser kan foregå på mange måder, og et skel kan være hvorvidt beslutningerne træffes i en gruppe eller individuelt. I dette speciale omhandles kun beslutningsprocesser i grupper, for som Berry skriver i sin artikel fra 2006: Team decisions are often perceived to have superior quality compared with individual decisions because teams are able to process greater amounts of information, have collective knowledge and expertise not always available to individuals, and have strengths and synergy from a collection of diverse talents (Berry 2006) Der er altså en lang række af fordele ved beslutninger truffet i grupper, og det er en udbredt beslutningsform. Et andet skel kan være selve metoden hvorpå beslutningerne træffes, altså hvem der træffer den endelige beslutning i gruppen. De oftest anvendte metoder i grupper er ifølge (Schwartz 1994): Manglende respons beslutninger hvor en person foreslår en ide, og inden ideen er blevet diskuteret igennem foreslår en anden en ny ide. Dette foregår indtil gruppen til sidst finder en ide, og vælger at handle på den. Autoritetsbeslutninger hvor en leder eller formand er den der træffer den endegyldige beslutning. Gruppen kan komme med ideer og forslag, men i sidste ende er det lederen der ultimativt bestemmer og beslutter. Flertalsbeslutninger hvor gruppen diskuterer for og imod, og til sidst stemmer om hvilken beslutning der tages. Den beslutning der får flest stemmer bliver den endelige beslutning. Konsensusbeslutninger hvor der diskuteres på samme måde som under flertalsbeslutninger, men beslutningen træffes først når alle medlemmer af gruppen kan godtage beslutningen Flere af metoderne kan være brugbare, og nogle egner sig bedre i nogle situationer og dårligere i andre, og derfor er det centralt at beslutningsmetoden vælges aktivt. Ting der bør overvejes når der vælges en beslutningsmetode er ifølge (Butler & Rothstein 2007): 10 / 100

11 1. om processen er fair 2. om der bliver truffet gode beslutninger Det kan påpeges at tids og ressourceforbrug måske burde have et særskilt punkt på listen, men hos Butler og Rothstein indeholdes dette delvist i punkt 2. Der er en række parametre der kan benyttes til at vurdere disse kriterier. For at vurdere (1) er f.eks.: flowet i mødet, om diskussionen omhandler det der skal besluttes, om det tager lang tid at træffe en beslutning, om det er en leder der determinerer udfaldet af en diskussion, om der er nogle personer der er overset i processen. (2) kan vurderes ud fra: er dem der har truffet beslutningen, samt dem der er berørt af den, tilfredse med den, er der en tilpas brug af ressourcer, ville gruppen træffe samme beslutning en gang til (Butler & Rothstein 2007). Hvis man benytter disse parametre, så er det selvsagt at den første beslutningsmetode ikke bidrager med de bedste beslutninger. Ideerne bliver aldrig diskuteret til fulde, og den valgte beslutning vil være den som umiddelbart ingen har nogen indvendinger imod. Autoritetsbeslutninger kan til tider være effektive, særligt i forhold til tids og ressourceforbrug, men effektiviteten afhænger i høj grad også af hvor dygtig lederen er til at lytte til de andre gruppemedlemmer. Flertalsbeslutninger har den ulempe at minoriteten i gruppen ofte bliver overset, hvilket kan lede til, at de i værste fald vil modarbejde beslutningen. Hvad der afgør hvad der er den bedste metode kan være forskelligt. Senere i opgaven vil der blive gennemgået en række forskellige typer af opgaver, og forskellige typer af opgaver kan kræve forskellige typer af metoder. I dette speciale arbejdes med konsensus, og derfor vil typen af opgave der undersøges også passe godt til konsensusbeslutninger, men mere om det senere. 2.2 Konsensusbeslutninger Konsensusbeslutninger leder i ordets betydning, til en beslutning som alle kan acceptere. Om denne beslutning er den mest optimale er ikke op til dette speciale at beslutte, men det må siges at være den mest demokratiske beslutningsmetode, og en metode som der i mange tilfælde stræbes efter. Konsensusbeslutninger opfylder med stor sandsynlighed også de opstillede parametre i (Butler & Rothstein 2007). Dog er opnåelse af konsensus ofte en mere langsommelig metode end f.eks. autoritetsbeslutninger og flertalsbeslutninger (Schwartz 1994). Så meget desto mere grund til at undersøge hvordan man kan forbedre mulighederne for at opnå konsensus, og måske endda forbedre mulighederne for hurtigere at opnå denne konsensus. En konsensusbeslutning opnås som skrevet når alle gruppens medlemmer kan godkende en forslag. Som det kan ses i Illustration 2.1 herunder diskuterer gruppen først forslaget igennem. Derefter kaldes der til konsensus (testes for konsensus), om hvorvidt gruppemedlemmerne enten kan godtage forslaget eller om parterne må diskutere uenighederne endnu en gang. Forslaget enten omformuleres, eller der kan udformes et nyt forslag. Der kaldes derefter til konsensus endnu engang, og sådan kan processen blive ved, indtil alle parter synes 11 / 100

12 de er nået frem til et acceptabelt resultat. Hvis det ikke er muligt at blive enige må forslaget blokeres, hvilket betyder at det ikke er muligt at opnå konsensus. Den anden mulighed er, at en part (eller flere) bøjer sig og opgiver. Det kan diskuteres om der er opnået reel konsensus i en sådan beslutning, men det kan også ses som, at denne ene part accepterer et forslag fordi det simpelthen er bedre end at blokere. Diskussion Forslag Ændring af forslag Test for konsensus Bekymringer fremlægges nej ja Bloker Opgiv Illustration 2.1: Konsensus flowchart Konsensus opnået Det er nu beskrevet hvilken type af beslutninger der vil arbejdes med i dette speciale; en gruppe der træffer beslutninger i konsensus. Det er også beskrevet hvordan konsensus skal forstås. 2.3 Beslutningsmodeller og processer Der findes en række forskellige teorier omkring beslutningsmodeller og processer. Her vil kort beskrives fire, af de i litteraturen mere diskuterede modeller (Bødker & Pedersen 1994), og der afsluttes med hvilken model dette speciale lægger sig op ad. Den rationelle, economic man Begrænset rationalitet, administrative man Den inkrementalistiske model, muddling through Skraldespandmodellen, garbage can Den rationelle beslutningsmodel har sine rødder i økonomien og har som præmis at aktørerne har fuld information, handler egennyttemaksimerende og rationelt. 12 / 100

13 The economic man er således i stand til at definere et problem og har fuld information om hvilke konsekvenser hvert alternativ har, i relation til de mål som aktøren også er i stand til at opstille. Virkeligheden er dog noget mere kompleks og usikker end teorien foreskriver, og modellen er blevet kraftigt kritiseret for ikke at kunne benyttes i den virkelige verden. Et svar på den rationalle beslutningsmodel er f.eks. Herbert A. Simons tanker omkring administrative man (Simon 1947). Aktørerne har ikke fuld information men må træffe beslutninger med et begrænset grundlag, ligesom der er omkostninger forbundet ved at indsamle og behandle informationer. Aktørerne træffer derfor ikke de 100% bedste beslutninger (som tanken er i den rationelle model), men træffer de beslutninger der findes tilfredsstillende ud fra de informationer der er til rådighed. I den inkrementalistiske beslutningsmodel (muddling through) af (Lindblom 1959), bliver beslutninger ikke tilvejebragt af én gennemgående rationalitet, men på grund af en meget høj beslutningskompleksitet og flere forskellige præferencer mudrer beslutningstagerne sig frem og foretager mindre gradvise justeringer ud fra de hidtidige erfaringer. Den sidste tilgang der skal nævnes her er skraldespandmodellen af (Cohen, March & Olsen 1972), hvor beslutningsprocessen ikke styret af en særlig konsekvenslogik, men beslutninger træffes anarkisk gennem tilfældige tidsmæssige koblinger af fire forskellige strømme: deltagere, problemer, løsninger og anledninger. Tanken er at skraldespanden er stedet hvor problemer leder efter løsninger, løsninger efter problemer og alt påvirkes af de deltagere der indgår i beslutningsprocessen på dette tidspunkt. Logikken bliver i den forstand en tidsmæssig kobling af problemer og løsninger snarere end en rationel problemløsningstankegang. Alle disse beslutningsmodeller lægger op til en bestemt form for beslutningsproces, forstået sådan at aktørerne udfører forskellige handlinger i de forskellige modeller. De rationelle modeller lægger op til en mere lineær proces, hvor en handling efterfølger en anden, hvorimod skraldespandmodellen lægger op til en mere tilfældig rækkefølge af handlinger. Som det vil blive gennemgået senere i metodeafsnittet, vil specialets empiri bestå af en forsøgsopstilling, hvor forsøgsdeltagerne skal forsøge at opnå konsensus i en problemstilling. I den opgave/problemstilling gruppen står overfor, vurderes det at en lineær tilgang til beslutningsprocessen vil være givtig, men der tages ikke direkte stilling til hvad en anden tilgang kunne have betydet for forsøget. I dette speciale er således valgt, at den indlejrede struktur i systemet følger en lineær proces, og lægger sig op ad den begrænsede rationalitet beslutningsmodel. Rent praktisk er det valgt at følge Silvers (1991) definering at beslutningsprocesser, som en række processer hvorigennem beslutninger træffes. Silver kalder selv denne definition intuitiv og cirkulær, og derfor udvider han den med følgende: decision making processes are interconnected sequences of information processing and other problem solving activities 13 / 100

14 Dette information processing vil i dette speciale betegnes som en fase hvor der sker en behandling og udveksling af informationer. Som udgangspunkt er denne tilgang en lineær proces, hvor en sekvens består, som vist i Illustration 2.2, af en serie af faser, og en beslutningsproces består samlet set, som en sammenkobling af disse sekvenser af faser. Fase X Fase Y Fase Z Illustration 2.2: En sekvens består af en serie af faser Når beslutninger træffes i grupper (af flere individer), udvides Silvers definition også yderligere med the decision making process is not a simple sequence of information processing activities but a network of such activities, a collection of sequences that intersect at many points (Silver 1991) Hvordan de forskellige sekvenser er sammenkoblede, er altså forskelligt fra den ene beslutningsproces til den anden, og nogle aktiviteter udføres måske endda parallelt alt efter hvor komplekse problemstillinger der skal løses (Silver 1991). At en beslutningsproces kan opdeles i sekvenser, og sekvenser kan opdeles i faser vil få en gennemgribende indflydelse på hvordan besvarelsen af problemformuleringen håndteres, men det vendes der tilbage til i afsnit 5.2 hvor fase og sekvensanalysen gennemgås. 2.4 Struktur i it systemer Sekvens A Struktur kan forstås på mange måder, og der er utallige måder at designe strukturer i et it system. I dette speciale ses en struktur som noget der forsøger at styre eller påvirke de processer gruppen arbejder ud fra, og gennemgår i løbet af et gruppemøde. Som vist i Illustration 2.3 herunder opdeler forfatteren i (Silver 1991) en beslutningsproces i to dele. Strukturering af beslutningsprocessen og udførsel af beslutningsprocessen. Beslutningsproces Strukturering af beslutningsprocessen Udførsel af beslutningsprocessen Illustration 2.3:Beslutningsproces Struktureringen af beslutningsprocessen er, at beslutte hvordan man beslutter, altså en meta beslutning. En sådan meta beslutning kan bestå af valg af model, valg af data, løsningsteknikker osv. Det besluttes altså hvilke problemløsningsaktiviteter der skal udføres i beslutningsprocessen. Selve udførslen af beslutningsprocessen er så de faktiske handlinger og løsningsaktiviteter (Silver 1991). Et system de forsøger at påvirke disse meta beslutninger vil derfor naturligt have det der i (Scott & Desanctis 1992) kaldes systemets spirit /sjæl. Systemet sjæl er 14 / 100

15 er filosofien eller ideen bag systemet. Det vil sige at et system kan eksempelvis være bygget omkring den tanke at beslutningsprocesser er rationelle, og de funktioner og features systemet tilbyder brugerne, lægger alle op til at brugerne gennemgår en rationel beslutningsproces. Systemets sjæl kan således forme en struktur der understøtter og hjælpe gruppemedlemmerne med meta beslutningerne og på den måde strukturerer gruppens arbejde. Om gruppen benytter systemet i overensstemmelse med dets sjæl er en helt anden diskussion. (Scott & Desanctis 1992) følger videre op i deres artikel med at opdele struktur i it systemer op i to typer: 1) Structural potential, som er den liste af strukturer der ligger i systemet (og således forsøger at lægge en struktur for hvordan brugerne skal arbejde) 2) Structure in use, er den struktur som brugerne faktisk følger. Det kan altså ikke nødvendigvis forventes, at brugerne i et system præcist følger den potentielle struktur og sjæl i systemet. Det kan være at gruppen ud fra hvad systemet giver dem følger en anden (og for dem måske) bedre struktur. Det betyder at gruppen kan være med til at reproducere nye strukturer på den måde de benytter systemet, og derigennem kan strukturerne ændre sig og skifte karakter. Som (Scott & Desanctis 1992) udtrykker det i deres artikel: Structures are not static entities but exist in structurational processes that continuously produce and reproduce them I afsnit 4.6 Strukturen i systemet på side 25 vil det blive gennemgået hvordan der i dette speciale er forsøgt at lave en indlejret struktur i systemet, der forsøger at påvirke meta beslutningerne i gruppen, og derigennem processen. Systemets funktionalitet og måde at guide gruppen med deres meta beslutninger understøtter desuden den mere lineære og begrænsede rationelle beslutningsmodel, og dette er således systemet sjæl. Et andet system ville kunne udformes sådan, at det i højere grad understøttede en skraldespandsbeslutningsmodel, men til denne opgave ses den begrænsede rationelle beslutningsmodel som mere brugbar. 15 / 100

16 3 Metode Dette afsnit er en gennemgang af hvordan problemformuleringen vil blive besvaret. Det beskrives hvordan empiri og teori fungerer sammen, og hvordan de har påvirket hinanden. Empirisk vil problemformuleringen blive besvaret ved en analyse af en forsøgsopstilling, hvor nogle forsøgsgrupper skal forsøge at opnå konsensus i en præferenceopgave 3, hvor al kommunikationen foregår online. I forsøget vil der være to typer af forsøgsgrupper. Forsøgsgrupperne ABC, der alle gennemgår en struktureret diskussion online, samt forsøgsgrupperne XYZ der fungerer som testgrupper. Alle har samme kommunikationsværktøjer 4 til rådighed, men grupperne XYZ tvinges ikke på forhånd gennem den strukturerende diskussion. I halvdelen af forsøgene benyttes således en indlejret struktur, og i den anden halvdel benyttes ikke en på forhånd fastlagt struktur. Ved at sammenholde de to forskellige opsætninger vil det være muligt at undersøge og påvise hvordan processen og muligheden for at opnå konsensus bliver påvirket af den indlejrede struktur. Præferenceopgave, hvor der forsøges at opnås konsensus udføres udføres Med indlejret struktur Uden indlejret struktur Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe X Gruppe Y Gruppe Z Forskelle og ligheder mellem forsøgsgrupperne analyseres, Hvilken påvirkning har den indlejrede struktur? Illustration 3.1: Metodeoversigt forsøgsopsætning Når de to forsøgsopsætninger skal sammenholdes i analysearbejdet, som vist i Illustration 3.1, er det nødvendigt med en analysestrategi; hvilke faktorer vil der blive fokuseret på i analysen, og hvordan er det muligt at kunne trække resultater 3 I afsnit 4.1 på side 19 bliver forskellige typer af opgaver gennemgået, herunder også præferenceopgaver, og hvorfor det netop er denne type af opgavetype/beslutningsproces der benyttes i forsøgsopsætningen 4 Der benyttes Skype samt GoogleDocs. Værktøjerne er beskrevet i afsnit 4.4 Teknisk opsætningen af forsøget 16 / 100

17 ud af de forskellige forsøgsopsætninger. Som det ses i Illustration 3.2 herunder, er der ud fra teorien opstillet en række forskellige parametre og antagelser, som vil danne grundlaget for besvarelsen af hvad og hvordan strukturen påvirker mulighederne for konsensus. Derudover vil der hovedsageligt blive benyttet to forskellige redskaber til analysen: fase og sekvensanalyse spørgeskemaer Hvordan der ud fra forsøgene analyseres på disse antagelser og parametre, bliver diskuteret grundigt og fremlagt i kapitel 6 Analysestrategi på side 42, men for forståelsen vil der være en lynhurtig gennemgang her. De mest afgørende måleparametre omhandler hvorvidt forsøgsgrupperne i det hele taget opnår konsensus. Det er i forhold til hvor enige gruppemedlemmerne er når forsøget er færdigt, hvor tilfredse gruppemedlemmerne er med deres endelige beslutning, om de har haft en følelse af at kunne komme til orde i diskussionen ect. Mange af disse parametre angående konsensus vil blive analyseret ud fra et præ og postspørgeskema, hvor det blandt andet måles hvordan forsøgspersonernes initialpræferencer er blevet påvirket af diskussionen, samt hvor høj grad af konsensus der er opnået i grupperne 5. Spørgeskemaerne blev udleveret til forsøgspersonerne umiddelbart lige før samt efter forsøget. Teoretiske antagelser samt parametre Organisering i arbejdet Opgavefokus andre... Konsensus Tid Fase- og sekvensanalyse Post- og præ spørgeskema Illustration 3.2: Metodeoversigt teoretiske parametre + analyseredskaber Analyse redskaber I Illustration 3.2 ses desuden tid som et parameter. Med tid menes både den tid som forsøgsgrupperne benytter for at opnå konsensus, samt om grupperne oplevede tidspres i forhold til opgaven. De andre analyseparameter er i højere grad afledte parametre, forstået sådan at det er forskellige teoretiske antagelser, der i høj grad knytter sig til det at have strukturerede diskussioner, og som ifølge teorien burde påvirke mulighederne for opnåelse af konsensus. De to vigtigste antagelser, der bliver testet i forsøgene er følgende: En i systemet indlejret struktureret diskussion vil A) give større fokus på de opgaver der skal løses 5 Præ og postspørgeskemaet er beskrevet i detaljer i afsnit / 100

18 B) gøre diskussionen mere organiseret Disse to antagelser bliver direkte testet i forsøget. Ifølge (Poole et al. 1993) vil større opgavefokus samt bedre organisering blandt andet forbedre mulighederne for konsensus, hvorfor de er særligt interessante i dette forsøg. Som analyseredskab til de to antagelser A og B, benyttes der en fase og sekvensanalyse, hvor hele diskussionen opdeles i faser og sekvenser. Denne opdeling kan hjælpe med at teste, hvorvidt strukturen påvirker organiseringen samt opgavefokus, samt påvise hvordan processer og procedurer påvirkes af en sådan struktur. Hvordan denne fase og sekvensanalyse blev foretaget er beskrevet i afsnit 5.2 på side 36. Hvordan antagelserne og parametre påvirkes af strukturen, hænger selvsagt sammen med hvordan strukturen er udformet i forsøget. En afgørende faktor for besvarelsen af problemformuleringen er således hvordan den indlejrede struktur udformes i forsøgsopsætningen. Ud fra teoristudier angående strukturer, beslutningsprocesser, faseopdelinger af diskussioner samt forudgående erfaringer med GDSS systemer, er der lavet en struktur der i teorien som udgangspunkt har en positiv indvirkning på løsningen af præferenceopgaver. Det er således teorien der har guidet hvordan den indlejrede struktur er udformet, som det kan ses i Illustration 3.3. Teori omkring struktur samt beslutningsprocesser Former og guider Den indlejrede struktur påvirker Arbejdsprocesser og faser samt muligheden for opnåelse af konsensus Illustration 3.3: Metodeoversigt strukturen I afsnit 4.6 samt 4.7 er det yderligere beskrevet henholdsvis hvilke teorier der har dannet rammen for strukturen, samt hvordan strukturen i praksis er indlejret i systemet i selve forsøgsopsætningen. 18 / 100

19 4 Forsøget I dette kapitel beskrives hvordan forsøget er sat op, hvilke systemer der er benyttet, hvordan det er planlagt og hvorfor det er gjort som det er gjort. Desuden er der beskrevet nogle af de teoretiske valg der blev truffet ved planlægningen af forsøget. 4.1 Opgavetype til forsøgsgrupperne Hvilken opgave forsøgspersonerne skal løse, har stor betydning for hvordan og med hvilke teknikker og processer, de forsøger at løse opgaven. Det er derfor vigtigt på forhånd at have overvejet, hvilken type af opgave der skal løses og hvorfor. (DeSanctis & Gallupe 1987) opremser i deres artikel en række forskellige typer og karakteristika ved opgaver i beslutningstagende møder. Tabel 4.1 herunder opsamler i seks forskellige opgavetyper, hvad der normalt foregår ved beslutningstagende møder. Tabel 4.1: Opgavetyper Opgave formål Opgave type Beskrivelse Generere Planlægning generering af handlingsorienterede planer Vælge mellem alternativer Kreativitet Intellekt Præference generering af nye ideer valg af et korrekt alternativ valg af alternativer, hvor der ikke er nogen objektiv korrekt løsning Forhandle Kognitiv konflikt løsning af modstridende synspunkter Blandet motiver oversat fra (DeSanctis & Gallupe 1987) løsning af modstridende motiver og interesser I forsøget arbejdes der med en præference opgave, hvilket vil sige at der skal vælges mellem en række forskellige alternativer, hvor der ikke er nogen objektiv korrekt løsning. Det er forsøgspersonernes præferencer der afgør hvilket alternativ der bliver valgt (og dermed er bedst). Det er specifikt valgt ikke at bruge en genereringsopgave, da meget af forsøgstiden derved ville blive brugt på divergent tænkning; eksempelvis at forsøgspersonerne brainstormer. Den divergente tankegang er også vigtig for konsensusprocessen, men det er i det konvergente der specifikt arbejdes med at nå frem til konsensus. Det er, når forsøgspersonerne bruger tiden på at finde de bedste alternativer og blive enige om hvordan de skal løse opgaven, der er det centrale. Så det er vigtigt at opgaven hovedsagelig indeholder konvergent tænkning. Forhandling og Valg af alternativer indeholder begge en stor del konvergent 19 / 100

20 tænkning, men det er besluttet at vælge Valg af alternativer da det som udgangspunkt er hurtigere for forsøgspersonerne at sætte sig ind i en præferenceopgave, og de kan gå direkte til det konvergente arbejde. I en forhandling skulle de først have brugt tid på at finde frem til hinandens synspunkter og motiver, for bagefter at finde frem til mulige løsninger. I den valgte opgavetype, er de forskellige alternativer allerede givet, så forsøgsgrupperne kan direkte få i gang med at forsøge at finde frem til fælles fodslag, og vælge den de mener er den bedste. Derfor er Valg af alternativer foretrukket. At der er valgt en præferenceopgave i stedet for en intellekt er på grund af, det i højere grad illustrerer en situation hvor en gruppe skal diskutere for at blive enige. Der er ingen korrekte løsninger, og derfor kan der ikke nåes frem til konsensus ved umiddelbar logisk tænkning. Det er ikke muligt at nå frem til konsensus bare fordi der er en i gruppen der er dygtig nok til at regne den bedste løsning ud. Derfor er en præferenceopgave valgt, hvor der netop ikke er nogle objektive løsninger. Det er kun muligt for medlemmerne i forsøgsgruppen at opnå konsensus, hvis de enten har samme initial præferencer (hvilket vil være højst usandsynligt) eller hvis de er i stand til at få diskuteret sig frem til en tilfredsstillende løsning for alle. 4.2 Selve opgaven Task foundation Opgaven der skal forsøges løses i forsøgene er taget og oversat fra Watsons Task foundation opgave (Watson, DeSanctis & Poole 1988), der er en testet og velanvendt opgave til denne type af forsøg. Opgaven går ud på at forsøgspersonerne råder over kr. som de skal fordele mellem en række projekter. Der er seks projekter i alt, som alle har søgt de til at fuldføre projektet; men alle projekter kan også have glæde af mindre end det fulde beløb. Forsøgspersonerne skal således blive enige om hvordan de 2,5 million skal fordeles. Hele opgavebeskrivelsen kan studeres nærmere i appendiks afsnit 10.1 på side 90. De seks projekter er fordelt ud fra Sprangers personligheds komponenter. Spranger mener, at der er seks forskellige basisinteresser eller motiver hos ethvert menneske; og hvert projekt er tilpasset, så det påvirker en af de seks basisinteresser (Watson, DeSanctis & Poole 1988). Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at der i forsøgsgrupperne vil opstå diskussion, da det er emner som i en eller anden forstand berører alle, og alle har en særlig præference for nogle af projekterne. I Tabel 4.2 ses de seks basisinteresser samt hvilke projekter som de forskellige interesser svarer til. 20 / 100

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 : Gennemgribende udv. Forstyrrelser, Aspergers, ADHD Svarprocent: 54% (13 besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: 83% ( besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere