Suzukiviolin - Suzukibratsch

Transkript

1 Suzukiviolin - Suzukibratsch 1. Sidestilling / kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3-4 års alderen) skal lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for, og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt, at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne. Læreren skal sørge for, at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det

2 er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Man arbejder koncentreret med den enkelte elev. Man hjælper eleven videre i sit individuelle spil i elevens eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden problemer arbejde med de vanskelige ting. Det er her, man opbygger samarbejdet med forældrene og et personligt forhold til barnet. I enetimerne kan man arbejde med barnets koncentrationsevne, klang, holdning osv. Det er også her, eleverne lærer nye stykker og teknikker. 4. Rytme/puls/taktarter

3 Rytmesprog (da, didi) Progression 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Repertoire Fingersætning Hæfte 1: I starten spiller vi melodier med normal 1. og 3. finger, og høj 2. finger på Aog E streng. Midt i hæftet kommer D og G streng med + 4. finger. Senere lav 2. finger, høj 3. og lav 4. finger. Hæfte 2: Lav 1. finger og høj 4. finger.

4 Hæfte 3: Positionsspil og vibrato grundlægges Vi benytter primært Suzukiviolinhæfterne samt kendte børnesange/folkesange/julesange/salmer. 9. Sammenspil Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen i en gruppe. Børnene lærer at fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i gruppen og at lede gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og demonstrere for andre elever. For at hjælpe børnene med at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen.

5 10. Koncerter Huskoncerter Huskoncerterne er små, interne, hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut. Vejledning til udfyldning Tag udgangspunkt i det I allerede har skrevet til læreplanen. Meget af det kan kopieres ind som det er i skemaet. Skriv kortfattet. Grundforudsætning for beskrivelsen af instrumentet er, at alle elever starter i eller i 4.klasse. Udfyld et skema for hver instrumenttype. Punkterne og underspørgsmålene skal ses som støtteredskaber til beskrivelsen. Hvis der er punkter, der ikke passer til pågældende instrument, kan det bare springes over eller ændres. Der er mulighed for at tilføje relevante punkter nederst i skemaet. Punkterne står ikke i en prioriteret rækkefølge. Forklar musiktekniske begreber i et letforståeligt sprog. Eksempel på forståelige teknik-begreber: hensigtsmæssig stå- og siddestilling

6 beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling Oprindelig tekst: Suzuki Suzukimetoden er grundigt beskrevet på hjemmesiden Følgende er et uddrag herfra: Vigtige forudsætninger for barnets musikalske indlæring Det er vigtigt med en tidlig start. Jo yngre eleverne er, når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte, så snart det er fysisk muligt for dem. Barnet skal omgives af musik, og høre den musik det skal spille så meget som muligt - så tidligt som muligt. Dette gøres ved hjælp af CD'er og bånd. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen. Undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære ved hjælp af opmuntringer, lege og ros frem for kritik og pression. Indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. Indstuderingen foregår uden noder og teori. Øvelser pakkes ind som lege. Repertoire Suzukimetodens repertoire er meget koncentreret, forstået på den måde at der gennem materialet er en hurtig progression. Dette skyldes, at man jo aldrig bliver færdig med et stykke, men forbedrer sig hele tiden. Det vil sige, at man kun behøver et stykke for hvert trin, hvor man i traditionelle metoder behøvede flere sange for at beherske den nye teknik. Til gengæld kræver det også en grundig analyse af den naturlige udvikling af teknik og musik. Det kræver også, at læreren har sat sig grundigt ind i materialet og sørger for, at barnet hele tiden har lært, det de skal i de enkelte stykker, og derfor har de nødvendige forudsætninger for den fortsatte udvikling.

7 Øvning For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3-4 års alderen) skal lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for, og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt, at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne. Læreren skal sørge for, at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Sololektioner Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Man arbejder koncentreret med den enkelte elev. Man hjælper eleven videre i sit individuelle spil i elevens eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden problemer arbejde med de vanskelige ting. Det er her, man opbygger samarbejdet med forældrene og et personligt forhold til barnet. I enetimerne kan man arbejde med barnets koncentrationsevne, klang, holdning osv. Det er også her, eleverne lærer nye stykker og teknikker. Fællestimer Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen i en gruppe. Børnene lærer at fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i gruppen og at lede gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og demonstrere for andre elever. For at hjælpe børnene med at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen. Huskoncerter Huskoncerterne er små, interne, hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut.

8 Forældrefællestimer Her vil de nye forældre lære at blive gode "Suzuki-forældre". De vil få lidt at vide om metoden, få lidt hjælp til at få øvningen godt i gang derhjemme, få et lille indblik i den grundlæggende teknik, de hyppigste problemer og mulige løsninger. Der vil også blive spillet på børnenes instrumenter i disse timer. Elementer i undervisningen holdning klang strøg intonation koncentration motorik reaktion omhyggelighed lytte/spille efter puls dynamik/frasering form skala øveteknik sammenspil nodelære startes når barnet er motiveret og klar til det som regel i 9 10 års alderen

9 Repertoire Fingersætning Hæfte 1: I starten spiller vi melodier med normal 1. og 3. finger, og høj 2. finger på Aog E streng. Midt i hæftet kommer D og G streng med + 4. finger. Senere lav 2. finger, høj 3. og lav 4. finger. Hæfte 2: Lav 1. finger og høj 4. finger. Hæfte 3: Positionsspil og vibrato grundlægges Vi benytter primært Suzukiviolin-hæfterne samt kendte børnesange/folkesange/julesange/salmer.