Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag"

Transkript

1 Udskriftsdato: 3. december 2020 FOU nr (Gældende) Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag Ministerium: Folketinget

2 Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag Foreslået justitsministeriet nærmere at overveje det principielle spørgsmål om tilbagekaldelse af ansøgninger (eller klager) med den virkning, at ansøgningerne (klagerne), evt. i forbindelse med tilbagesendelse eller destruktion, udgår som dokumenter af den pågældende sag. Endvidere foreslået justitsministeriet at overveje, hvorvidt der kan gives parter i underholdsbidragssager orientering om, at de oplysninger, de meddeler, må påregnes at blive forelagt den anden part i sagen. Endelig foreslået justitsministeriet på et kommende kursus for amtsjurister at drøfte spørgsmålet om overøvrighedernes og justitsministeriets praksis vedrørende videresendelse af materiale, som myndighederne har modtaget fra én part i en bidragssag, til den anden part. Kritiseret, at justitsministeriet ikke i forbindelse med besvarelsen af en klage tilkendegav sin opfattelse af et nærmere angivet spørgsmål. (J. nr ) Den 29. juni 1982 afgav ombudsmanden nedenstående redegørelse i anledning af A s klage over behandlingen af en børnebidragssag:»i. Klagen. I skrivelse af 3. februar 1981 klagede (A) til ombudsmanden over Københavns amts behandling af hans sag vedrørende børnebidrag og over justitsministeriets afgørelse af 4. december 1980, hvorved ministeriet havde taget stilling til hans klage til ministeriet over amtets sagsbehandling. III. Sagsfremstilling. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at (A) og (B) blev separeret ved Københavns amts bevilling af 20. juni 1972, bl.a. på vilkår, at forældremyndigheden over (A s) og (B s) barn, (C), født den 29. marts 1966, blev tillagt (B). Ved Københavns amts resolution af 27. juli 1972 blev det bestemt, at (A) med virkning fra den 1. juli 1972 og indtil videre skulle betale det til enhver tid gældende normalbidrag med tillæg af 100 pct. til (C s) underhold. Ved Københavns amts bevilling af 11. juli 1973 blev (A) og (B) skilt. Ifølge en aftale, som er påtegnet (A s) bidragsresolution den 12. maj 1977, betaler (A) ikke noget bidrag til (B). I skrivelse af 21. maj 1979 rettede (A) henvendelse til Københavns amt med anmodning om, at det bidrag, det påhvilede ham at betale til (C s) underhold (normalbidrag pct.),»så vidt muligt nedsættes til normalbidraget. (A) begrundede sin anmodning herom med, at han mente, at han i en årrække havde betalt et højere bidrag, end der kunne kræves af ham efter hans indtægtsforhold, samt at han efter at have indgået nyt ægteskab (den 16. september 1978) forsøgte at nedtrappe sit ekstraarbejde, således at han ville gå ned i indtægt; (A) anførte, at det var hans hensigt efter den 1. juli 1979 alene»at leve af min løn som ( ), hvor 1

3 min løn på sidste løntrin p.t. udgør ,43 årl.. (A) vedlagde fotokopi af lønsedler, af (del af) selvangivelsen for 1978 samt af en anmodning om ændring af forskudsregistrering for (A) uddybede indtægts- og formueoplysningerne med bl.a. oplysninger om salg af sin nuværende hustrus ejerlejlighed, og om optagelse af pensionskasselån til nærmere angivne formål, samt forklaringer om, hvilke økonomiske krav hans nuværende hustrus bankforbindelse havde stillet i forbindelse med salget af ejerlejligheden. (A) afsluttede sin skrivelse med følgende bemærkning:»for en god ordens skyld vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke ønsker, at min tidligere hustru bliver gjort bekendt med mine økonomiske forhold.«i skrivelse af 14. juni 1979 til (B) anførte amtet følgende:»hoslagt følger en ansøgning fra Deres fraskilte mand, (A), om nedsættelse af børnebidraget. Deres bemærkninger udbedes inden 14 dage, og ved besvarelsen bedes Deres skilsmissebevilling vedlagt.«amtet sendte således - uden forudgående kontakt med (A) - hans ansøgning af 14. juni 1979 med de deri indeholdte oplysninger om hans økonomiske forhold til (B), uanset (A s) ovenfor anførte slutningsbemærkning i ansøgningen. Den 15. juni 1979 telefonerede (B) til amtet, der gjorde følgende notat om samtalen:»hustruen telefonerer i anledning af amtets skrivelse af 14. juni d.å. Hustruen er arbejdsløs og det passer hende ikke så godt, at bidraget nedsættes. Hustruen blev vejledt om justitsministeriets vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget, og hun er efter omstændighederne indforstået med, at bidraget reguleres i overensstemmelse hermed. Hustruen vil indsende sin skilsmissebevilling.«efter at have modtaget (B s) bemærkninger til (A s) ansøgning om nedsættelse af børnebidraget påførte Københavns amt den 20. juni 1979 (A s) bidragsresolution påtegning om, at det bidrag, det påhviler ham at betale til (C s) underhold, fra den 1. juli 1979 at regne og indtil videre var nedsat til det til enhver tid gældende normalbidrag med tillæg af 50 pct. I skrivelse af 10. april 1980 indgav (A) fornyet ansøgning til amtet om nedsættelse af børnebidraget. I skrivelsen anførte (A), at han efter samtaler med sin tidligere hustru var blevet opmærksom på, at hun havde et indgående kendskab til hans økonomi. (B) havde oplyst, at hun havde sit kendskab til økonomien fra en kopi af (A s) ansøgning af 21. maj 1979 om nedsættelse af bidrag, som hun havde fået tilsendt fra Københavns amt. I skrivelsen anførte (A) bl.a.: Min fraskilte hustru oplyste mig ligeledes (7/4-80) om, at amtet oprindelig havde været sindet at nedsætte bidraget til normalbidraget + 25 pct. Da hun imidlertid (telefonisk) over for amtet henviste til bruttorenteindtægten (stammende fra salget af min hustrus ejerlejlighed købt 11/6-75 og solgt 1/11-78) blev dette angiveligt udslaggivende for fastsættelsen af bidraget fra 1/7-79 til normalbidraget + 50 pct. Jeg finder det besynderligt, hvis det er rigtigt som fremstillet af min fraskilte hustru, at amtet udelukkende ser på indtægtssiden på selvangivelsen, bl.a. fordi renteindtægten er indbragt i fællesboet af min nuværende hustru - i givet fald bør denne bruttorenteindtægt vel nedskrives med renterne af det banklån, min hustru optog i forbindelse med købet af ejerlejligheden og inden vort ægteskabs indgåelse, i forbindelse med en omprioritering af lejligheden. Dette lån, som jeg har omtalt i mit brev af 21/5 79 side 2 havde pr. 31/ en restgæld på kr., og er som følge af den i samme brev omtalte hårde afvikling pr. 31/12 79 nedbragt til kr., (nuværende renteniveau 13 pct. p.a.). 2

4 Ud over de spørgsmål som implicit fremgår af foranstående skal jeg yderligere anmode om en udførlig redegørelse vedrørende følgende punkter: 1. Et det en forudsætning for, at overøvrigheden kan tage stilling til en ansøgning om nedsættelse af et forhøjet bidrag, at den bidragsskyldige og eventuelle ægtefælles økonomiske forhold (indtægt og formue) blotlægges for den bidragsberettigede? 2. Hvis ovenstående er en forudsætning, er det så i min situation korrekt at gøre dette uden at underrette ansøgeren forinden? 3. Har min fraskilte hustru anmodet om en genpart af mit brev af 21/5 79 og i givet fald under påberåbelse af partsoffentlighedsloven? - da jeg mener, at brevet er undtaget fra partsoffentlighedsloven på grund af dets indhold af oplysninger af stærkt personlig/økonomisk karakter, skal jeg anmode amtet om at oplyse mig om, med hvilken lovhjemmel, man har udleveret de nævnte oplysninger. 4. Hvorledes fastsættes en forhøjelse af normalbidraget, når den formueindtægt, der figurerer, er indbragt i fællesboet af en ægtefælle - og skal der i givet fald ikke tages hensyn til renteudgiften, hvis denne er årsag til en del af renteindtægten? 5. Har jeg på nuværende tidspunkt mulighed for at ændre amtets afgørelse af 20/ og i givet fald uden at det berører de bidrag, min fraskilte hustru allerede har modtaget, idet hun jo er ganske uden skyld i den af amtet eventuelt begåede fejlbehandling? 6. Har det indflydelse på fastsættelsen af et forhøjet bidrag, at min fraskilte hustru nu lever i et nyt ægteskab? I skrivelsen af 10. april 1980 anførte (A) endvidere: Såfremt der ikke er mulighed for nedsættelse med tilbagevirkende kraft, skal jeg hermed på ny anmode amtet om nedsættelse af min bidragsforpligtelse. Jeg kan i den forbindelse anføre, at jeg pr. 1. oktober 1979 avancerede til ekspeditionssekretær i lønramme k 28 skalatrin 35 = pr. 1. januar ,65 kr. lig med ,80 kr. årligt. Som det måske er amtet bekendt, er der i ovennævnte stilling ikke mulighed for overarbejdsbetaling, hvorfor disse ca kr. vil andrage min årsløn. For alle tilfældes skyld vil jeg gerne understrege, at jeg heller ikke i denne situation er interesseret i, at min fraskilte hustru bliver bekendt med mine økonomiske og personlige forhold uden min tilladelse.«i anledning af (A s) skrivelse af 10. april 1980 anmodede amtet ham ved skrivelse af 22. april 1980 om at telefonere til amtet. Den 28. april 1980 havde (A) en telefonisk drøftelse med amtet om de spørgsmål, som han havde rejst i skrivelsen af 10. april I et notat af 28. april 1980, der er udarbejdet af amtet, er anført følgende om samtalen:»manden telefonerer efter anmodning i anledning af hans skrivelse af 10. april d.å. Han bliver orienteret om reglerne om partsoffentlighed. Han beklager sig over, at amtet - uden først at vejlede ham om reglerne om partsoffentlighed - med sin skrivelse af 14. juni 1979 sendte hans fraskilte hustru en kopi af hans skrivelse af 21. maj I modsat fald ville han have haft en mulighed for at standse sagen. Jeg oplyste ham om, at det er i overensstemmelse med almindelig praksis at sende en kopi af ansøgningen til modparten, samt at hans skrivelse, så snart den er indsendt til amtet, er undergivet partsoffentlighed, idet han ikke har mulighed for at få skrivelsen tilbagesendt. Den mulighed amtet har for at unddrage aktstykker fra partsoffentlighed vil ifølge praksis ikke finde anvendelse i en situation som denne. Men i øvrigt erklærede jeg mig enig med ham i, at det ville have været hensynsfuldt og rimeligt at have underrettet ham inden fremsendelsen til hustruen, så han 3

5 havde haft en mulighed for blot at lade sagen ligge og så håbe på, at hustruen ikke bad om aktindsigt. Jeg mener i øvrigt også at dette er i overensstemmelse med amtets almindelige praksis og beklagede over for ham, at det var sket. Manden mener sagen er principiel og han ønsker svar fra amtet på sin skrivelse af 21. maj 1979, idet han ønsker at indbringe sagen for justitsministeriet og eventuelt for ombudsmanden. Aftalte at amtet - forinden videre foretages - sender ham et oplysningsskema til brug for behandlingen af hans ansøgning om nedsættelse af bidraget til (C) og hans fraskilte hustrus ansøgning om forhøjet konfirmationsbidrag til (C). I skrivelse af 29. april 1980 anmodede Københavns amt (A) og (B) om at udfylde oplysningsskemaer om deres personlige og økonomiske forhold samt om at indsende skemaerne i udfyldt stand bilagt kopi af selvangivelser for de sidste 3 år. Den 4. maj 1980 udfyldte (B) oplysningsskema til amtet og indsendte det sammen med forskellige bilag. Med skrivelse af 6. maj 1980 sendte (A) amtet et udfyldt oplysningsskema vedlagt fotokopier af selvangivelser for 1977, 1978 og (A) anførte, at han havde svært ved at se, hvilken interesse amtet kunne have af hans selvangivelser for disse år, idet de afveg væsentligt fra hans økonomiske forhold, som han havde beskrevet i skrivelse af 21. maj 1979 til amtet. I øvrigt anførte (A) følgende i skrivelsen af 6. maj 1980: Til uddybning af foranstående brev for så vidt angår partsoffentlighedsloven er jeg af den klare opfattelse, at en akt først er omfattet af loven det øjeblik den har ligget eller kommer til at ligge til grund for en afgørelse - dette ville formentlig (? ) ikke have været tilfældet, hvis amtet havde givet mig mulighed for at trække min ansøgning tilbage - rent bortset fra, at jeg fortsat er af den klare opfattelse, at hele mit brev af 21. maj 1979 p.g.a. dets indhold af oplysninger af stærkt personlig/økonomisk art ikke er omfattet af partsoffentlighedsloven. Men dette ligesom mine øvrige spørgsmål i ovennævnte brev afventer jeg amtets udførlige redegørelse for. Den 9. maj 1980 anmodede (B) telefonisk Københavns amt om fotokopi af det materiale, (A) havde indsendt til amtet. I den anledning anførte amtet følgende i skrivelse af 21. maj 1980 til (A): Da De i Deres skrivelse af 10. april d.å., sidste afsnit, har anført, at De ikke er interesseret i, at Deres fraskilte hustru bliver bekendt med Deres personlige og økonomiske forhold uden Deres tilladelse, skal man herved meddele, at de af Dem til amtet afgivne oplysninger om Deres forhold i medfør af 10, stk. 1, i offentlighedsloven er undergivet partsoffentlighed, og at amtet ikke vil finde anledning til i medfør af samme bestemmelse, stk. 1, pkt. 2, at unddrage disse aktstykker partsoffentlighed. I denne anledning meddeles, at amtet agter at imødekomme Deres fraskilte hustrus ansøgning om aktindsigt, medmindre amtet inden den 15. juni d.å. har modtaget meddelelse om, at De har indbragt denne afgørelse for justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. I skrivelsen af 21. maj 1980 besvarede amtet de spørgsmål, (A) havde stillet til amtet i skrivelsen af 10. april 1980, således: 4

6 ad 1: Nej, men det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at amtet ex officio sender fotokopi af en ansøgning til modparten. ad 2: Der henvises til vedlagte notat af 28. april 1980 (telefonnotatet, jfr. ovenfor; min bemærkning). ad 3: Nej, lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningens 10, stk. 1, der har følgende indhold:»ansøgere, klagere og andre parter i en sag, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter uanset bestemmelserne i 2. Dette gælder dog ikke, hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.«ad 4: 1) Der lægges ikke vægt på, om en formueindtægt er indbragt i ægteskabet af den ene eller den anden ægtefælle. 2) Nej. ad 5: Nej. ad 6: Nej. I skrivelse af 10. juni 1980 klagede (A) til justitsministeriet over amtets behandling af bidragssagen. (A) protesterede mod, at (B) fik aktindsigt i det materiale, han havde sendt til amtet, idet han anførte følgende: For det første forekommer det mig fantastisk besynderligt, hvis en bidragsberettiget under påberåbelse af partsoffentlighedsloven kan kræve indsigt i en bidragsyders personlige og økonomiske forhold i op til 18 år. Det er jo almindeligt kendt, at man ud af en selvangivelse samt diverse hjælpeskemaer kan danne sig et temmelig præcist indtryk af en persons/ægtepars levevis på grund af selvangivelsens indhold om lønindtægter, diverse formue- og og andre indtægter, renter og restgæld på lån og afbetalingshandler med angivelse af kreditors navn og adresse. Disse oplysninger må være af så privat karakter, og kan, hvis de misbruges, være til stor skade for bidragsyderen - rent bortset fra at jeg ikke kan se nødvendigheden af, at den bidragsberettigede får kendskab til disse forhold - selvfølgelig under forudsætning af, at overøvrigheden får de fornødne oplysninger og er i stand til at vurdere disse, således at der finder en korrekt bidragsfastsættelse sted. Af de oplysninger, der i samme forbindelse tilgår overøvrigheden, fremgår f.eks. ægtefællens navn, fødselsdato, eventuelle børn osv. - alt sammen oplysninger jeg ikke kan se vedkommer en bidragsberettiget. Jeg må derfor på det kraftigste protestere mod, at amtet udleverer fortokopier eller fuldstændige afskrifter af mine henvendelser til amtet af nævnte karakter. Herudover forekommer det mig forkert, at amtet ikke tager hensyn til, om en formueindtægt er indbragt i ægteskabet af den bidragspligtige eller dennes ægtefælle, samt at man ikke tager hensyn til, hvordan en formueindtægt er opstået jfr. min hustrus situation, hvor hun inden ægteskabets indgåelse optog et stort 5

7 kontantlån i en bank til indfrielse af en dårligere prioritering, med det til følge, at pantebrevsporteføljen og dermed indtægten heraf, blev en del større, end den ellers ville være blevet. Jeg er helt indforstået med, at man ikke ved lånoptagelse og fiktive posteringer skal kunne jonglere med sin bidragspligt og jeg kan da godt se, at det er administrativt mere besværligt at skulle tage hensyn til renteudgifter eller en del heraf, men det forekommer mig at være en mere retfærdig løsning - og jeg går da ud fra, at retfærdigheden bør sidde i højsædet, også ved en bidragsfastsættelse. Med andre ord forespørger jeg justitsministeriet om amtets fremgangsmåde har været og er korrekt - i bekræftende fald vil jeg anmode justitsministeriet tage en ændring af praksis op til nyvurdering og meddele mig resultatet heraf. Sluttelig må jeg under henvisning til min skrivelse af 6. maj 1980 til amtet forespørge justitsministeriet om en henvendelse til amtet fra mig er undergivet partsoffentlighedsloven, hvis den bliver tilbagekaldt og dermed ikke aktuelt eller senere kommer til at danne grundlag for en afgørelse. I skrivelse af 12. juni 1980 anmodede justitsministeriet amtet om en udtalelse i anledning af (A s) klage af 10. juni 1980, og i skrivelse af 20. juni 1980 meddelte amtet justitsministeriet, at amtet kunne henholde sig til sin afgørelse af 21. maj Den 27. juni 1980 rykkede (A) telefonisk amtet for en afgørelse vedrørende hans ansøgning af 10. april 1982 om nedsættelse af børnebidraget. Ifølge amtets notat om samtalen blev (A) gjort bekendt med, at sagens akter var sendt til justitsministeriet i anledning af hans klage dertil over amtets afgørelse vedrørende aktindsigtsspørgsmålet, og (A) blev gjort bekendt med, at amtet ikke kunne behandle hans ansøgning om nedsættelse af børnebidraget, før justitsministeriet havde taget stilling til aktindsigtsspørgsmålet. Samme dag (den 27. juni 1980) kontaktede (A) telefonisk justitsministeriet, og ifølge ministeriets notat om samtalen præciserede han sin henvendelse til ministeriet således, at han ønskede at klage over følgende 6 punkter:»1) At Københavns amt udleverede hans skrivelse af 21. maj 1979 til hans fraskilte hustru uden først at underrette ham om dette. Han er bekendt med, at amtet den 28. april 1980 har beklaget dette. 2) At amtet ved skrivelse af 21. maj 1980 har meddelt, at man agtede at imødekomme en ansøgning fra hustruen om aktindsigt i bidragssagen. Han fandt, at de af ham indsendte selvangivelser og oplysningsskemaer samt dokumenter i øvrigt, der indeholdt oplysninger om hans personlige og økonomiske forhold, burde undtages fra aktindsigt. 3) At amtet den 28. april 1980 havde tilkendegivet som sin opfattelse, at hustruen havde haft ret til aktindsigt i skrivelsen af 21. maj 1979, selv om (A), inden skrivelsen var fremsendt til hustruen, havde tilbagekaldt sin klage. 4) At amtet ved resolution af 20. juni 1979 nedsatte det bidrag, han skal betale til (C s) underhold til normalbidrag + 50 pct. Han fandt, at bidraget burde have været yderligere nedsat. 5) At amtet ikke har besvaret et spørgsmål fra ham om, hvorvidt det er rigtigt, at amtet ved afgørelsen af 20. juni 1979 først var sindet at ændre bidraget til normalbidrag + 25 pct., men ændrede stillingtagen til normalbidraget + 50 pct. foranlediget af en henvendelse fra hustruen. 6) At amtet endnu ikke den 27. juni 1980 har truffet afgørelse vedrørende ansøgningen af 10. april 1980 om nedsættelse af børnebidraget.«med skrivelse af 9. juli 1980 sendte justitsministeriet (A) en kopi af notatet. I skrivelsen anførte ministeriet:»til Deres orientering fremsendes vedlagt notat om en telefonsamtale den 27. juni 1980, hvori De har præciseret Deres klager over Københavns amts sagsbehandling og afgørelse i Deres bidragssag. Såfremt 6

8 De har yderligere klagepunkter, bedes De rette henvendelse herom til justitsministeriet inden 20 dage fra dato.«(a) rettede ikke henvendelse til justitsministeriet om notatet. I skrivelse af 6. august 1980 anmodede justitsministeriet amtet om en fornyet udtalelse under henvisning til notatet. I skrivelse af 29. august 1980 udtalte amtet herefter: Ad notatets pkt. 1-3: Amtet har ikke yderligere bemærkninger. Ad notatets pkt. 4: Amtet kan henholde sig til sin afgørelse af 20. juni Ad notatets pkt. 5: Amtet har intet kendskab til det af manden anførte, der i øvrigt hverken er nærmere begrundet eller dokumenteret. Ad notatets pkt. 6: Behandlingen af mandens ansøgning om nedsættelse af børnebidraget er stillet i bero, indtil ministeriet har truffet afgørelse i spørgsmålet om aktindsigt, jfr. i øvrigt vedlagte notat vedrørende amtets samtale med manden den 27. juni d.å.«i skrivelse af 4. december 1980 meddelte justitsministeriet (A) følgende svar på hans skrivelse af 10. juni 1980 til ministeriet (som uddybet telefonisk den 27. juni 1980, jfr. ovenfor): I den anledning skal man meddele, at justitsministeriet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at ændre amtets afgørelse af 21. maj 1980 om aktindsigt, ligesom man ikke finder grundlag for at kritisere den af amtet den 20. juni 1979 trufne afgørelse. Vedrørende Deres klage over at amtet ikke har besvaret et spørgsmål fra Dem, om man ved afgørelsen af 20. juni 1979 først var sindet at nedsætte bidraget til normalbidraget med tillæg af 25 pct., men senere ændrede indstilling, har amtet under justitsministeriets behandling af sagen udtalt, at»amtet har intet kendskab til det af manden anførte, der i øvrigt hverken er nærmere begrundet eller dokumenteret«. Under henvisning hertil finder justitsministeriet ikke anledning til at foretage videre. For så vidt angår Deres klage over Københavns amts opfattelse af betydningen af tilbagekaldelse af en klage på aktindsigtsspørgsmålet, fremgår det af sagen, at amtet under en telefonsamtale den 28. april 1980 over for Dem har beklaget, at De ikke blev orienteret, inden man udleverede kopi af Deres skrivelse af 21. maj 1979 til Deres fraskilte hustru. Justitsministeriet havde imidlertid fundet det rettest, om Københavns amt i det foreliggende tilfælde havde givet Dem lejlighed til at tilbagekalde Deres skrivelse med den virkning, at amtet ikke kunne behandle Deres ansøgning. (Justitsministeriet har den 6. oktober 1981 telefonisk oplyst mig om, at det, ministeriet har anført om (A s) adgang til at tilbagekalde ansøgningen, skal forstås således, at en tilbagekaldelse ville have haft den virkning, at (B) ikke kunne få aktindsigt; min bemærkning). Endelig skal man meddele, at man ikke finder grundlag for at kritisere, at amtet ikke har truffet afgørelse vedrørende Deres ansøgning af 10. april 1980 under justitsministeriets behandling af Deres klage over amtets afgørelse af 21. maj 1980 om aktindsigt, idet det bemærkes, at De ved den tidligere nævnte telefonsamtale den 27. juni 1980 med en medarbejder i justitsministeriet blev gjort bekendt med retsvirkningen af deres klage over amtets afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.«7

9 (I justitsministeriets telefonnotat af 27. juni 1980 er der ikke anført noget om en sådan orientering, men derimod fremgår det af amtets telefonnotat af s.d., at amtet har givet (A) en orientering om, at hans ansøgning om nedsættelse af børnebidraget ikke kunne behandles, før justitsministeriet havde taget stilling til aktindsigtsspørgsmålet). I skrivelse af 19. december 1980 anmodede (A) amtet om at oplyse, i hvilken udstrækning der var givet (B) adgang til oplysninger vedrørende hans og hans nuværende hustrus forhold. I den anledning meddelte amtet (A) i skrivelse af 20. januar 1981, at amtet den 22. december 1980 havde sendt (B) fotokopi af det oplysningsskema, han havde udfyldt den 6. maj 1980, med tilhørende bilag. IV. Nærmere om klagen og indhentede udtalelser. Den 3. februar 1981 klagede (A) - under henvisning til sin skrivelse af 10. juni 1980 til justitsministeriet - til ombudsmanden over Københavns amts behandling af hans bidragssag. (A) anførte, at hans klagepunkter var de samme, som han havde nævnt i skrivelsen af 10. juni 1980, idet han»kun har fået delvis medhold på en nu uaktuel måde«. (A) gentog sine bemærkninger vedrørende aktindsigtsspørgsmålet og spørgsmålet om rigtigheden af at medregne indtægten af den formue, hans nuværende hustru har indbragt i fællesboet, ved fastsættelsen af hans bidragspligt. I sin udtalelse af 20. maj 1981 til folketingets ombudsmand henholdt justitsministeriet sig til afgørelsen af 4. december Justitsministeriet tilføjede, at ministeriet ved opgørelsen af (A s) indtægt ikke havde medregnet hans nuværende hustrus formueindtægter. Ministeriet vedlagde en udtalelse af samme dato til ligestillingsrådet, hvori ministeriet havde anført følgende: Det tilføjes, at der ved opgørelsen af parternes indtægtsforhold alene tages hensyn til parternes egne indtægter, uanset om disse indtægter beskattes hos en anden ægtefælle.«(denne udtalelse afgav justitsministeriet efter en forespørgsel fra ligestillingsrådet, som var foranlediget af (A s) henvendelse af 10. marts 1981 til rådet). Justitsministeriet anførte endvidere i udtalelsen af 20. maj 1981, at amtet havde oplyst ministeriet om, at amtet ved skrivelse af 1. april 1981 havde nedsat børnebidraget til normalbidraget + 25 pct., og at (A) ikke havde klaget over denne afgørelse til justitsministeriet. Med skrivelse af 9. juni 1981 gjorde ombudsmanden (A) bekendt med justitsministeriets udtalelse af 20. maj 1981 samt med ministeriets skrivelse af samme dato til ligestillingsrådet. I juni 1981 meddelte (A) telefonisk en af ombudsmandsembedets medarbejdere, at hans klage, efter at han havde modtaget justitsministeriets udtalelse med bilag, navnlig vedrørte følgende: 1) Københavns amts og justitsministeriets stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt amtet var berettiget til dels uopfordret, dels efter anmodning (i begge tilfælde mod (A s) udtrykkelige ønske) at sende (B) kopier af hans skrivelser (med bilag) til amtet i børnebidragssagen. Skrivelserne indeholdt efter (A s) opfattelse oplysninger, som efter offentlighedslovens 10, stk. 1, 2. pkt., var undtaget fra adgangen til partsoffentlighed. 2) Justitsministeriets besvarelse i skrivelse af 4. december 1980 af (A s) klage, der bl.a. omfattede det forhold, at Københavns amt ved opgørelsen af hans indtægtsforhold havde medregnet hans nuværende hustrus formueindtægter (som i skatteteknisk henseende var indtægtsført hos ham). Det var (A s) opfattelse, at justitsministeriet ved skrivelsen af 4. december 1980 burde have tilkendegivet, at amtets indtægtsopgørelse for så vidt angik formueindtægterne var forkert, samt have gjort amtet bekendt med dette forhold. Efter at jeg på det således foreliggende grundlag havde foretaget en foreløbig gennemgang af sagen, anmodede jeg i skrivelse af 7. december 1981 Københavns statsamt om en udtalelse, idet jeg samtidig anmodede statsamtet om at tilbagesende sagen gennem justitsministeriet, som jeg anmodede om en supplerende udtalelse. Min skrivelse af 7. december 1981 til statsamtet indeholdt en sagsfremstilling, svarende i hovedsagen til den ovenfor anførte. Endvidere anførte jeg følgende i skrivelsen: 8

10 Efter min mening foreligger der i sagen følgende spørgsmål: 1. Spørgsmålet, om det var en fejl, når Københavns amt med skrivelse af 14. juni uden forudgående kontakt med (A) - forelagde dennes ansøgning af 21. maj 1979 for (B), uanset at (A) i sidste afsnit af skrivelsen af 21. maj 1979 havde anført, at han»ikke ønsker, at min tidligere hustru bliver gjort bekendt med mine økonomiske forhold«. Jeg forstår amtets telefonnotat af 28. april 1980, amtets skrivelse af 21. maj 1980 (ad 2), der henviser til notatet, og justitsministeriets skrivelse af 4. december 1980 således, at amtet og justitsministeriet er enige med (A) i, at amtet ikke burde have forelagt ansøgningen for (B) uden forudgående kontakt med (A). Der synes derimod ikke at være fuldstændig enighed mellem amtet og justitsministeriet om betydningen af en sådan kontakt og dens nærmere forløb. Kontakten kunne have medført, at (A) havde anført nogle synspunkter, der havde rejst spørgsmål om, hvorvidt der forelå sådanne forhold, som talte for, at undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens 10, stk. 1, 2. pkt., ville være anvendelig, hvis (B) anmodede om aktindsigt i ansøgningen - og dermed også spørgsmålet om, hvorvidt amtet kunne/burde undlade på eget initiativ at forelægge ansøgningen for (B). Kontakten kunne også have givet anledning til, at (A) havde tilbagekaldt sin ansøgning af 21. maj Det er om en sådan tilbagekaldelses betydning for aktindsigtsspørgsmålet, at amtet og justitsministeriet synes at have forskellige opfattelser: Amtets telefonnotat af 28. april 1980 synes klart at bygge på den forudsætning, at en tilbagekaldelse af ansøgningen alene ville have haft den følge, at der ikke længere for amtet ville være spørgsmål om på eget initiativ at forelægge ansøgningen for (B); derimod ville ansøgningen fortsat være et dokument i amtets (fortløbende) bidragssag og dermed et dokument, hvori (B) kunne begære aktindsigt (jfr. herved formuleringen blot at lade sagen ligge og så håbe på, at hustruen ikke bad om aktindsigt ). Justitsministeriets udtalelse om dette spørgsmål i skrivelsen af 4. december 1980 er vel ikke helt klar. Justitsministeriet har udtalt, at ministeriet»havde fundet det rettest, om Københavns amt i det foreliggende tilfælde havde givet Dem lejlighed til at tilbagekalde Deres skrivelse med den virkning, at amtet ikke kunne behandle Deres ansøgning«. Bl.a. på grundlag af en samtale mellem en af ministeriets medarbejdere og en af ombudsmandsinstitutionens medarbejdere går jeg ud fra, at ministeriet har den opfattelse, at (A) kunne have tilbagekaldt sin ansøgning af 21. maj 1979 med den følge, at bidragssagen (den pågældende del af bidragssagen) var bortfaldet, og at der således ikke forelå en sag (delsag), hvori der kunne begæres aktindsigt. Der savnes imidlertid en helt klar tilkendegivelse i denne retning og dermed en klar besvarelse af pkt. 3 i ministeriets telefonnotat af 27. juni Spørgsmål vedrørende amtets og justitsministeriets stilling til spørgsmålet om betydningen af (A s) nuværende hustrus formueindtægter for fastsættelsen af bidragets størrelse. Dette spørgsmål blev fremhævet af (A) i skrivelse af 10. april 1980 til amtet (s. 2, 2. og 3. stk., der er gengivet ovenfor, og s. 2, sidste stk. (pkt. 4), der er gengivet ovenfor). Spørgsmålet blev besvaret i amtets skrivelse af 21. maj 1980:»Der lægges ikke vægt på, om en formueindtægt er indbragt i ægteskabet af den ene eller den anden ægtefælle (A) rejste på ny dette spørgsmål i sin skrivelse af 10. juni 1980 til justitsministeriet, jfr. ovenfor s Uanset dette har justitsministeriet undladt i skrivelsen af 4. december 1980 til (A) at komme ind på spørgsmålet - muligvis fordi spørgsmålet ikke (direkte) er omfattet af telefonnotatet af 27. juni Først i sin udtalelse af 20. maj 1981 til ombudsmanden - i anledning af dennes skrivelse af 20. februar 1981 vedrørende (A s) klage af 3. februar 1981 til ombudsmanden (næstsidste stk.) - har justitsministeriet taget stilling til spørgsmålet og udtalt, at justitsministeriet ved opgørelsen af mandens indtægt har anset den i selvangivelsen for 1979 under punkt 12 anførte renteindtægt på kr. som formueindtægt 9

11 for hans nuværende hustru, hvorfor der ikke er taget hensyn hertil ved afgørelsen af 4. december Justitsministeriet har således givet udtryk for en opfattelse, der er modsat den, amtet gav udtryk for i skrivelsen af 21. maj Der foreligger således dels spørgsmål om, hvorvidt amtets afgørelser af 20. juni 1979 og 21. maj 1980 er truffet på grundlag af en urigtig opfattelse vedrørende det omtalte spørgsmål, og i bekræftende fald, hvilken afgørelse et rigtigt afgørelsesgrundlag ville/burde have ført til, dels spørgsmål om, hvorvidt justitsministeriet ved sin skrivelse af 4. december 1980 til (A) og i en samtidig skrivelse til amtet burde have præciseret den efter ministeriets opfattelse rigtige løsning af det foreliggende spørgsmål - og, når dette ikke var sket, om ministeriet i forbindelse med sin skrivelse af 20. maj 1981 til ombudsmanden burde have præciseret den nævnte opfattelse i en skrivelse til amtet. Københavns statsamt har i skrivelsen af 22. januar 1982 besvaret de ovenfor anførte spørgsmål i min skrivelse af 7. december 1981 således: 1) Vedrørende partsoffentlighed: Statsamtet må henholde sig til den af justitsministeriet udtrykte opfattelse, hvorefter (A), forinden oplysninger om hans økonomiske forhold var meddelt hans fraskilte hustru, burde være kontaktet, således at han enten kunne have tilbagekaldt ansøgningen eller givet sådanne oplysninger om sine økonomiske forhold, som - foruden at være relevante for en afgørelse - også i medfør af partsoffentlighedsprincippet kunne meddeles hans fraskilte hustru. 2) Betydningen af (A s) nuværende hustrus formueindtægter for fastsættelsen af bidragets størrelse: Det er en beklagelig fejl, at statsamtet har givet udtryk for, at der lægges vægt på den nuværende hustrus formueindtægter, men disse har ikke haft konkret indflydelse på afgørelsen af 20. juni Statsamtet tilføjede, at (den yderligere) nedsættelse af børnebidraget (til normalbidraget + 25 pct.), der var besluttet ved skrivelse af 1. april 1981 (med virkning fra den 1. juli 1981), var sket på grundlag af de oplysninger, som (A) havde meddelt statsamtet i sin skrivelse af 2. februar 1981, og at statsamtet ved sin afgørelse om nedsættelse af bidraget havde lagt vægt på de vejledende retningslinjer for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidrag, som indeholdes i justitsministeriets cirkulærskrivelse af 12. december Justitsministeriet har i udtalelsen af 1. april 1982 til mig anført følgende om de spørgsmål, jeg rejste i min skrivelse af 7. december 1981: ad 1. Justitsministeriet har i skrivelse af 4. december 1980 ved besvarelsen af pkt. 3 i ministeriets telefonnotat af 27. juli 1980 tilkendegivet, at statsamtet i den foreliggende situation havde givet (A) lejlighed til at tilbagekalde sin skrivelse af 21. maj En sådan tilbagekaldelse af ansøgningen ville medføre, at der ikke længere forelå en sag, der gik ud på at træffe afgørelse i forhold til (B), og at den pågældende ikke længere ville have en sådan interesse i at blive gjort bekendt med de pågældende dokumenter, at det kunne opveje de hensyn til (A) og dennes nuværende ægtefælles interesser, der taler imod udleveringen af de pågældende oplysninger. På denne baggrund var det justitsministeriets opfattelse, at (B) ikke i medfør af offentlighedslovens 10 ville have krav på aktindsigt i den sag eller den del af sagen, der vedrørte den tilbagekaldte ansøgning. ad 2. Det fremgår af sagen, at (A) i skrivelse af 10. juni 1980 til justitsministeriet klagede over Københavns statsamts behandling af hans bidragssag. Ved en telefonsamtale den 27. juni 1980 med en medarbejder i justitsministeriet blev klagen præciseret til at vedrøre 6 nærmere angivne punkter. Kopi af notat 10

12 om telefonsamtalen blev den 9. juli 1980 tilsendt (A) med anmodning om inden 20 dage at rette henvendelse til justitsministeriet, såfremt han havde yderligere klagepunkter. Justitsministeriet har i skrivelsen af 4. december 1980 til klageren besvaret de i notatet anførte punkter. Den 20. maj 1981 meddelte justitsministeriet Dem, at man har anset en renteindtægt på kr. som formueindtægt for (A s) nuværende hustru, hvorfor der ikke er taget hensyn hertil ved afgørelsen den 4. december Københavns statsamt havde under sagens behandling givet udtryk for, at man tillagde den nuværende hustrus formueindtægter betydning ved afgørelsen. Under henvisning til, at statsamterne aldrig tager hensyn til en ny ægtefælles formueindtægter ved afgørelser om bidrag, har justitsministeriet opfattet det som en åbenbar fejltagelse, når Københavns statsamt har givet udtryk for den modsatte opfattelse, hvorfor man ikke hverken ved afgørelsen den 4. december 1980 eller den 20. maj 1981 har fundet anledning til at rette henvendelse til statsamtet herom. V. Konklusion. Jeg skal først bemærke, at de afgørelser vedrørende omfanget af (A s) bidragspligt til (C), som Københavns amt og justitsministeriet har truffet vedrørende perioden 1. juli 1979 til 1. juli 1981, ikke ses at kunne give grundlag for kritik. Reglerne om underholdsbidrag til børn findes i kapitel 2 i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling. Efter lovens 13 er forældrene»hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv«. Efter 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsættes bidrag»under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældrene ubemidlede, fastsættes bidrag i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag.«efter 16, stk. 1, kan overøvrigheden»til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom«. Afgørelse om ændring af børnebidrag beror således på en skønsmæssigt præget vurdering. En sådan vurdering kan ombudsmanden kun kritisere, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Ved min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet, at der foreligger sådanne omstændigheder, at jeg har grundlag for at kunne kritisere amtets og justitsministeriets afgørelser af henholdsvis 20. juni 1979 og 4. december 1980 vedrørende bidragets størrelse. Om de 2 spørgsmål, jeg nærmere har beskrevet i min skrivelse af 7. december 1981, jfr. s , skal jeg udtale følgende: ad 1. Der er i flere ombudsmandssager givet udtryk for en retsopfattelse vedrørende»kontradiktion«(partshøring) i forvaltningssager, som indebærer, at et amt eller justitsministeriet, der under behandlingen af en sag som den foreliggende fra den ene part - uden den anden parts vidende - modtager oplysninger af ikke uvæsentlig betydning for sagens afgørelse, skal gøre den anden part bekendt med oplysningerne og give denne part lejlighed til at udtale sig før sagens afgørelse - i hvert fald når der er rimelig grund til at regne med muligheden af, at parten kan imødegå eller dog supplere disse oplysninger på relevant måde. Det forudsættes herved, at der ikke er tale om oplysninger af en sådan art, at de kunne være unddraget aktindsigt, såfremt begæring herom var fremsat, jfr. offentlighedslovens 10, stk. 1, 2. og 3. pkt. Specielt vedrørende»kontradiktion«(partshøring) som beskrevet ovenfor i familieretlige sager, herunder bidragssager, kan henvises til ombudsmandens beretning for 1974, s (sammenholdt med beretningen fra amtsjuristkursus 1974, s ). 11

13 I den foreliggende sag er der enighed om, at der blev begået en fejl, da Københavns amt ved skrivelse af 14. juni uden forudgående kontakt med (A) - forelagde dennes ansøgning af 21. maj 1979 for (B), uanset at (A) i sidste afsnit af skrivelsen af 21. maj 1979 havde anført, at han»ikke ønsker, at min tidligere hustru bliver gjort bekendt med mine økonomiske forhold«. Da justitsministeriet allerede i sin skrivelse af 4. december 1980 har givet (A) medhold i dette klagepunkt og samtidig gjort amtet bekendt med ministeriets opfattelse, og da amtet ved sin skrivelse af 22. januar 1982 til mig har taget justitsministeriets opfattelse til efterretning, finder jeg ikke, at der er tilstrækkelig grund til, at jeg foretager videre vedrørende dette forhold. Jeg skal imidlertid gøre nogle bemærkninger vedrørende spørgsmålet om betydningen af, at amtet havde taget kontakt med (A), således som amtet burde have gjort: a) Kontakten kunne, som det fremgår af sagen, have givet anledning til, at (A) - eventuelt efter, at amtet nærmere havde oplyst ham om, i hvilket omfang amtet fandt det nødvendigt ud fra de ovenfor omtalte synspunkter vedrørende kontradiktion at forelægge oplysningerne i skrivelsen af 21. maj 1979 for (B) - havde tilbagekaldt sin ansøgning. Justitsministeriet har nu i sin skrivelse af 1. april 1982 præciseret sin opfattelse vedrørende betydningen - i henseende til aktindsigt (efter begæring) - af en sådan tilbagekaldelse af ansøgningen. Ministeriet har anført, at en sådan tilbagekaldelse af ansøgningen»ville medføre, at der ikke længere forelå en sag, der gik ud på at træffe afgørelse i forhold til (B), og at den pågældende ikke længere ville have en sådan interesse i at blive gjort bekendt med de pågældende dokumenter, at det kunne opveje de hensyn til (A s) og dennes nuværende ægtefælles interesser, der taler imod udleveringen af de pågældende oplysninger. På denne baggrund var det justitsministeriets opfattelse, at (B) ikke i medfør af offentlighedslovens 10 ville have krav på aktindsigt i den sag eller den del af sagen, der vedrørte den tilbagekaldte ansøgning«. Det synes således at være justitsministeriets opfattelse, at en eventuel ansøgning fra (B) om aktindsigt i ansøgningen af 21. maj 1979, efter at denne var tilbagekaldt, ville kunne afslås efter reglen i offentlighedslovens 10, stk. 1, hvorefter partsoffentlighed kan nægtes,»hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold«( 10, stk. 1, 2. og 3. pkt.). Justitsministeriets standpunkt synes således at bygge på den forudsætning, at den indgivne ansøgning, uanset en tilbagekaldelse, fortsat ville være et dokument i sagen (hvori aktindsigt imidlertid ville kunne nægtes/begrænses efter reglerne i 10, stk. 1, 2. pkt., jfr. 3. pkt.). Jeg er mest tilbøjelig til at antage, at ansøgningen - i hvert fald umiddelbart efter amtets kontakt med (A) - kunne tilbagekaldes (eventuelt i forbindelse med tilbagelevering) med den virkning, at ansøgningen ikke længere skulle betragtes som et dokument i sagen (således at der herefter ikke forelå noget spørgsmål om aktindsigt i ansøgningen), jfr. herved Niels Eilschou Holm: Offentlighedsloven (1971), s. 40 f.o. Under hensyn til de muligheder, der (ellers) ville være for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens 10, stk. 1, som omtalt af justitsministeriet, har spørgsmålet kun en begrænset praktisk betydning med henblik på den konkrete sag. Der kan dog være grund til at pege på den tvivl, der kunne være om rækkevidden af 10, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med 3. pkt. Og spørgsmålet ville i hvert fald ikke være betydningsløst, hvis ansøgningen betragtedes som et dokument - ikke alene i en sag om bidragsændring på det pågældende tidspunkt i men som et dokument i en - over en årrække - løbende bidragsordning (betragtet som én sag); der ville da kunne opstå tvivl i forbindelse med stillingtagen til en eventuel senere anmodning fra (B) om aktindsigt (i forbindelse med en ny ændringsansøgning fra en af parterne). 12

14 Sagen har givet mig anledning til at foreslå justitsministeriet at tage det principielle spørgsmål om tilbagekaldelse af ansøgninger (eller klager) med den virkning, at ansøgningerne (klagerne), eventuelt i forbindelse med tilbagesendelse eller destruktion, udgår som dokumenter af den pågældende sag, op til nærmere overvejelse. Jeg har anmodet justitsministeriet om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser og meddelt ministeriet, at jeg går ud fra, at ministeriet vil overveje at tilkendegive sin opfattelse af spørgsmålet i forbindelse med revisionen af offentlighedsloven, f.eks. i en ny vejledning, svarende til ministeriets nuværende vejledning (af 10. november 1970) om den gældende offentlighedslov. b) Såfremt amtets kontakt med (A) - inden udleveringen af hans ansøgning af 21. maj 1979 til (B) - ikke havde ført til en tilbagekaldelse af ansøgningen, men til fremkomst af nogle synspunkter, der talte for at undlade at gøre (B) bekendt med ansøgningen eller dele deraf, måtte amtet naturligvis have ladet (A s) synspunkter indgå i amtets overvejelser om, hvorvidt (B) burde gøres bekendt med oplysningerne. Synspunkterne måtte således navnlig indgå i overvejelserne vedrørende anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i 10, stk. 1, 2. pkt. (jfr. 3. pkt.), der er direkte anvendelig som begrænsning med hensyn til pligten til at give partsoffentlighed (efter begæring), og som må anses for analogt anvendelig som begrænsning med hensyn til pligten til kontradiktion (meddelelse af oplysninger uden partens - her den anden parts - begæring), jfr. ovenfor s Således som sagen er forelagt mig, finder jeg ikke at burde gå ind på en konkret stillingtagen til, i hvilket omfang (med hensyn til hvilke oplysninger) amtet med hjemmel i offentlighedslovens 10, stk. 1, 2. pkt. (jfr. 3. pkt.), og denne bestemmelses analogi, havde været berettiget til at afslå en begæring fra (B) om aktindsigt i ansøgningen af 21. maj 1979, henholdsvis at undlade at give (B) kontradiktion i ansøgningen. For så vidt angår spørgsmålet om amtets meddelelse af oplysninger (i ansøgningen af 21. maj 1979) til (B) på amtets eget initiativ, kunne (A s) indsigelser endvidere have givet amtet anledning til en nærmere overvejelse af rækkevidden af amtets pligt til at give kontradiktion, jfr. ovenfor s Der kan rejses det spørgsmål, om indsigelse fra (A s) side mod, at (B) blev gjort bekendt med visse oplysninger, ikke under alle omstændigheder måtte føre til, at kontradiktion (på amtets eget initiativ) og partsoffentlighed (efter (B s) eventuelle begæring) med henyn til de pågældende oplysninger ikke kunne gives (B) i videre omfang, end amtet var forpligtet til efter henholdsvis almindelige retsgrundsætninger om kontradiktion og offentlighedslovens regler om partsoffentlighed. Principielt måtte besvarelsen af dette spørgsmål om, hvorvidt amtet kunne give oplysninger til (B) i videre omfang, end amtet var forpligtet til, bero på reglerne om tavshedspligt, hvis indhold imidlertid vanskeligt lader sig præcisere i generel form, og hvis betydning for den konkrete sag jeg ikke - således som sagen er forelagt mig - finder tilstrækkelig anledning til at gå nærmere ind på. Jeg skal endelig pege på, at sagen efter min mening illustrerer et par generelle spørgsmål i forbindelse med behandlingen af bidragssager: 1 Det er formentlig jævnligt forekommende, at den part, der i en ansøgning, i et oplysningsskema eller ved bilagsmateriale giver oplysninger i forbindelse med en ansøgning i en bidragssag, går ud fra, at disse oplysninger viderebringes til den anden part. Opfattelsen er nærliggende, for så vidt som den sag, der skal afgøres, er en sag vedrørende en tvist mellem to parter. På den anden side mener jeg, at det er realistisk at regne med, at det også er jævnligt forekommende, at ansøgeren går ud fra, at de oplysninger, han meddeler, alene er oplysninger til myndighedens (amtets, justitsministeriets) brug. 13

15 Der kunne derfor efter min opfattelse være grund til at overveje, hvorvidt der kunne gives parter i bidragssager orientering om, at de oplysninger, de meddeler, må påregnes at blive forelagt den anden part. I hvert fald i forbindelse med oplysningsskemaerne kunne en sådan orientering uden vanskelighed gives. Jeg har samtidig hermed foreslået justitsministeriet at overveje dette spørgsmål nærmere. 2 Det er klart, at der undertiden i bidragssager - i ansøgninger, i oplysningsskemaer eller i bilag - kan forekomme oplysninger, som kan (bør) nægtes den anden part efter offentlighedslovens 10, stk. 1, 2. pkt., jfr. 3. pkt. (partsoffentlighed), eller analogien af denne bestemmelse (kontradiktion). Det er ligeledes klart, at sådanne oplysninger undtagelsesvis kan være af en sådan art, at myndigheden end- og har pligt til - i henhold til tavshedspligtsregler - at undlade at viderebringe de pågældende oplysninger. Det følger heraf, at det kan være betænkeligt, hvis der udvikler sig en praksis, hvorefter myndighederne mere rutinemæssigt videresender det materiale, der er indkommet fra en ansøger, til den anden part. Risikoen for fejl i den her omtalte henseende har naturligvis nogen sammenhæng, med det orienteringsspørgsmål, jeg har omtalt ovenfor under 1. Jeg har samtidig hermed foreslået justitsministeriet, at det her nævnte spørgsmål tages op til drøftelse på et kommende kursus for amtsjurister. ad 2. Det fremgik ganske klart af både (A s) skrivelse af 10. april 1980 til amtet og af hans skrivelse af 10. juni 1980 til justitsministeriet, at (A) lagde betydelig vægt på en afklaring af spørgsmålet om hans nuværende hustrus formueindtægters betydning for børnebidragets størrelse. Og amtet havde i sin skrivelse af 21. maj 1980 givet en - efter justitsministeriets opfattelse - klart urigtig besvarelse af det nævnte spørgsmål. Jeg må herefter - uanset det, justitsministeriet har anført i sin skrivelse af 1. april 1982 (ad 2), jfr. ovenfor s være af den opfattelse, at det havde være rigtigst, om justitsministeriet i forbindelse med sin besvarelse (den 4. december 1980) af (A s) klage af 10. juni 1980, såvel i skrivelsen til (A) som over for amtet, havde tilkendegivet sin opfattelse af spørgsmålet. Jeg har samtidig hermed gjort justitsministeriet bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig meddelt statsamtet, at jeg er enig med statsamtet i, at det er en beklagelig fejl, at amtet i skrivelsen af 21. maj 1980 til (A) gav den urigtige oplysning, at der var lagt vægt på (A s) nuværende hustrus formueindtægter (og at amtet ikke senere - da amtet i juni 1980 blev bekendt med (A s) skrivelse af 10. juni 1980 til justitsministeriet vedrørende dette spørgsmål - berigtigede den nævnte urigtige oplysning). Eksemplarer af denne redegørelse er tilsendt (A), justitsministeriet og Københavns statsamt.«supplerende oplysninger om sagen I skrivelse af 24. marts 1986 meddelte familieretsdirektoratet professor Nordskov Nielsen, at det oplysningsskema, der anvendes i bidragssager, nu bl.a. var ændret således, at der i selve skemaet gives parterne orientering om, at de oplysninger, de meddeler, må påregnes at blive forelagt for den anden part. Professor Nordskov Nielsen meddelte herefter familieretsdirektoratet, at han havde taget det oplyste til efterretning. 14

Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag

Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag Aktindsigt/kontradiktion i underholdsbidragssag Foreslået justitsministeriet nærmere at overveje det principielle spørgsmål om tilbagekaldelse af ansøgninger (eller klager) med den virkning, at ansøgningerne

Læs mere

Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.

Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik. Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.

Læs mere

Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag

Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Udtalt, at Familieretsdirektoratet ikke i forhold til den ene part i en bidragssag var berettiget til at ændre en afgørelse,

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Manglende partshøring i familieretssag

Manglende partshøring i familieretssag Manglende partshøring i familieretssag Familieretsdirektoratet traf som klagemyndighed afgørelse om en ægtefælles underholdsbidrag. Direktoratets afgørelse hvilede på et andet bedømmelsesgrundlag end statsamtets.

Læs mere

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag I en sag om tilbagebetaling af boligsikring havde en klager udtrykkeligt gjort boligstyrelsen bekendt med, at han over for kommunen

Læs mere

Begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag

Begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag Begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag Henstillet til familieretsdirektoratet at undergive en sag om begyndelsestidspunktet for ægtefællebidrag fastsat i medfør af retsvirkningslovens 6, jfr. 9, en

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse

Læs mere

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse

Læs mere

Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager

Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager Arbejdsgivers partsstilling i erhvervssygdomssager Udtalt, at jeg på det foreliggende grundlag måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig sikringsstyrelsens og socialministeriets opfattelse, hvorefter

Læs mere

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018 2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid

Læs mere

Aktindsigt i konsulentrapport om Fiskerikontrollen

Aktindsigt i konsulentrapport om Fiskerikontrollen Aktindsigt i konsulentrapport om Fiskerikontrollen Udtalt, at Fiskeriministeriet burde have givet en journalist aktindsigt i en konsulentrapport og i brevveksling med konsulentfirmaet, da materialet ikke

Læs mere

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt FOB 05.165 Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt En redaktør bad Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i et elektronisk regneark som styrelsen havde udarbejdet på grundlag

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering

Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering Henstillet til indenrigsministeriet at træffe en ny afgørelse i anledning af A's anmodning om aktindsigt i nogle udtalelser fra læger

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 2011 5-4. Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 Talsmanden for en gruppe indsatte i et statsfængsel klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en fast

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Refusion af udgift til bankgaranti

Refusion af udgift til bankgaranti Refusion af udgift til bankgaranti Spørgsmål om refusion af en skatteyders udgift til bankgaranti som sikkerhed for pålignede skatter i et tilfælde, hvor en overordnet skattemyndighed havde annulleret

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

Læs mere

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Anmodet justitsministeriet om at ville undergive en sag om opholds- og arbejdstilladelse til en person, der

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet

Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet Skattedepartementets og statsskattedirektoratets behandling af en sag, herunder manglende besvarelse af erindringsskrivelser, gav på nogle

Læs mere

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. En borger klagede til ombudsmanden over Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i en konkret sag om værdiansættelse af et motorkøretøj. 9.

Læs mere

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Fundet, at et socialt udvalg ikke havde været berettiget til at tilbagekalde et bevilget personligt tillæg (varmehjælp) til en folkepensionist. Grunden til,

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav KEN nr 9931 af 16/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3417-45807 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet 9-3. Forvaltningsret 111.1 112.2 1123.2 113.1. Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet Familiestyrelsen meddelte en

Læs mere

Vejledning i forbindelse med aftaler om børnebidrag

Vejledning i forbindelse med aftaler om børnebidrag Vejledning i forbindelse med aftaler om børnebidrag Ikke fundet grundlag for at kritisere, at Frederiksborg amt (med justitsministeriets tiltrædelse) ændrede et ægtepars børnebidragsaftale i forbindelse

Læs mere

Fastsættelse af børnebidrag lavere end normalbidraget

Fastsættelse af børnebidrag lavere end normalbidraget Fastsættelse af børnebidrag lavere end normalbidraget Henstillet til justitsministeriets overvejelse, at der skete en lempelse af den gældende praksis i sager om fastsættelse af børnebidrag, således at

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Udtalt, at kendskab til indholdet af en skrivelse fra en offentlig myndighed

Læs mere

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016 2016-23 Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde afslået at behandle

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011 2011 13-4 Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt 2016-22035 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 01-06-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt Du har som journalist på JydskeVestKysten den 7.

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 10-12- 2007 Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem har i brev af 3. juli 2006 rettet henvendelse

Læs mere

Børnetilskudslovens 19

Børnetilskudslovens 19 Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for

Læs mere

Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018

Afslag på at få oplæst en intern  , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018 2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem

Læs mere

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Udtalt, at bestemmelser om klagefrist principielt kun er anvendelige på klager, der angår forhold, som iøvrigt er undergivet

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde

Læs mere

Partsbegrebet i fredningssag

Partsbegrebet i fredningssag Partsbegrebet i fredningssag Fundet, at ejeren af en fredet ejendom - uanset at han ikke var klageberettiget - måtte anses for part i Overfredningsnævnets behandling af en klage over, at fredningsnævnet

Læs mere

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe

Læs mere

Oplysning om navne på underskrivere af forældrehenvendelse

Oplysning om navne på underskrivere af forældrehenvendelse Oplysning om navne på underskrivere af forældrehenvendelse til en skole Udtalt overfor undervisningsministeriet, at jeg ikke kunne anse det for godtgjort, at ministeriets afgørelse i en sag om aktindsigt

Læs mere

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet Ankestyrelsens brev til en borger Dato: 12-06-2017 Henvendelse vedrørende aktindsigt Slagelse Kommune har den 1. juli 2016 fremsendt en klage af 20. juni 2016

Læs mere

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde FOB 2019-14 Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering Resumé En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog at løslade en indsat på prøve efter udståelse af 2/3 af straffetiden. Den indsatte krævede

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014 2014-29 Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider

Læs mere

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger 2017-21 Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger En journalist klagede til ombudsmanden over, at han efter et år endnu ikke havde fået en afgørelse på sin

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet FOU nr 2012.0011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2012-11. Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Læs mere

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag Fundet det meget beklageligt, at Den Sociale Ankestyrelse ikke havde forberedt en sag om hjemgivelse af en 5-årig pige til faderen på en sådan

Læs mere

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Henvendelse vedrørende aktindsigt 2014-221623 Dato: 10-06- 2015 Henvendelse vedrørende aktindsigt Skolelederen på skolen har den 19. juni 2014 på din foranledning indbragt en sag for Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningens brev til en borger 2016-32751 Dato: 14-02-2017 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har ved e-mail af 5. april 2016 meddelt Region Midtjylland, at du ønsker at klage over

Læs mere

Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur

Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Aktindsigt i notat om rigshospitalets struktur Udtalt over for undervisningsministeriet, at et notat om rigshospitalets struktur, der var udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af embedsmænd fra

Læs mere

Aktindsigt i redegørelse fra kreditforeninger i sag om foreningernes

Aktindsigt i redegørelse fra kreditforeninger i sag om foreningernes Aktindsigt i redegørelse fra kreditforeninger i sag om foreningernes EDB-samarbejde Boligstyrelsen og Boligministeriet afslog under henvisning til forvaltningslovens 15, stk. 1, at meddele aktindsigt i

Læs mere

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering. Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument 2014-23 Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til,

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger. Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 09-06- 2008 Vedr. afslag til stillingsansøger. A har ved brev af 13. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt

Læs mere

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016 2016-6 Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument En borger klagede til ombudsmanden over, at Natur- og Miljøklagenævnet havde givet afslag på aktindsigt i et internt dokument. Afgørelsen var truffet

Læs mere

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009 2009 1-2 Aktindsigt i lovsag Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret Et forbund bad Beskæftigelsesministeriet om aktindsigt i to lovsager og tilhørende aktlister. Begge sager drejede sig om ændring

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Udtalt over for Justitsministeriet, at der i en sag om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ikke havde været grundlag

Læs mere

Tilbagekaldelse af opholds- og arbejdstilladelse

Tilbagekaldelse af opholds- og arbejdstilladelse Tilbagekaldelse af opholds- og arbejdstilladelse Tilsynet med udlændinges inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse i medfør af 36, stk. 1, nr. 2, i udlændingebekendtgørelsen gav anledning til, at

Læs mere

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ FOB 04.536 Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ mv. En borger klagede over en kommunes sagsbehandlingstid. Borgeren rettede første gang henvendelse til kommunen i 1998, og kommunen afsluttede

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens 21 Fundet det beklageligt, at Sikringsstyrelsen i en sag - hvor styrelsen havde afslået en anmodning om (yderligere) udsættelse af sagen,

Læs mere

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Ankestyrelsens udtalelse til en journalist 2017-84059 Dato: 31-01-2018 Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Du har den 28. november 2017 klaget over Region Syddanmarks afgørelse

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Aktindsigt i borgmesters kalender. Ombudsmandens udtalelse

Aktindsigt i borgmesters kalender. Ombudsmandens udtalelse 2009 20-5 Aktindsigt i borgmesters kalender En borger havde bedt om aktindsigt i en borgmesters kalender for en bestemt periode. Kommunen afslog borgerens anmodning da kommunen mente at borgeren skulle

Læs mere

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold FOB 2018-35 Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Resumé Direktoratet for Kriminalforsorgen traf på grund af overtrædelse af vilkårene

Læs mere

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K NN T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M valg@im.dk W valg.im.dk Dato: 10. februar 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP Sags nr.: 1100224 Dok nr.: 441723 Afgørelse

Læs mere

Tilbagebetaling af overskydende skat

Tilbagebetaling af overskydende skat Tilbagebetaling af overskydende skat Fundet det beklageligt, dels at statsskattedirektoratet i en sag vedrørende spørgsmålet om forlods tilbagebetaling af overskydende skat efter kildeskattelovens 55 ikke

Læs mere

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Odsherred Kommune ikke med hjemmel i offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5, med baggrund i de forhold kommunen har anført, kan undtage de pågældende prisoplysninger

Læs mere

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere