Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive"

Transkript

1 LexicoNordica Titel: Forfatter: Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger Henning Bergenholtz Kilde: LexicoNordica 1, 1994, s URL: LexicoNordica og forfatterne Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre LexicoNordica (1-16) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 13 Henning Bergenholtz Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger Monolingual defining dictionaries often give the impression of explaining socially relevant terms from a wide range of different subject fields. In practice, they include but a fraction of the millions of terms in the various subject fields, of course. At the same time, however, this particular part of the lemma stock of general-language dictionaries presents a number of special problems - both to the lexicographer and the user. Even a major lexicographical staff will not have the necessary encyclopedic knowledge and the involvement of a number of experts requires extensive and labour-intensive collaboration. Besides, this would significantly increase the cost of the entire project. If a general-language dictionary provided very precise encyclopedic information, however, this information would be difficult to understand for the intended users. On the other hand, no user would benefit from so rudimentary explanations that the expert would consider them imprecise. There is no universal solution to this dilemma, which is closely connected with the theoretical problems that so far remain unsolved. 1. Indledning Lemmabestanden i monolingvale betydningsordbøger vil have en vis fællesmængde med bestanden i encyklopædier og fagleksika, idet der i alle nævnte typer af opslagsværker vil forekomme fagtermer. Her stiller sig det spørgsmål, om brugeren kan forvente eller i hvor høj grad denne kan forvente at finde en ligeså faglig korrekt og udtømmende forklaring af de lemmatiserede fagtermer i en betydningsordbog som i et fagleksikon eller en encyklopædi? Umiddelbart kan man hos mange betydningsordbøger ud fra deres fortekst eller i de udsendte reklametekster få indtryk af, at de et langt stykke kan og vil give omfattende oplysninger om fagtermer fra en lang række fag. I ODS siges der ganske vist ikke direkte, at ordbogen også er en altomfattende multifagordbog, men der fortælles, at ordbogsredaktøreme har gennemgået "saavidt muligt alle fag", hvorefter der nævnes en lang række fagområder. Ligeledes bliver der ved angivelse af kilderne nævnt mange forskellige fagbøger. Endelig nævnes en lang række sagkyndige fra forskellige fagområder, som på forskellig vis har stillet deres fagekspertise til rådighed for redaktionen. I Svensk Ordbok er forteksten mere forsigtig, idet man koncentrerer sig om det almensproglige ordforråd, som dog også omfatter fagtermer, der "vinner spridning också i allmiinspråket". Dem og kun dem er det vel, som ordbogen anfører og forklarer. Men hvor stor er denne mængde, fx relativt i forhold til den samlede mængde af lemmata? Der anføres i ordbogens forkortelsesliste godt 90 forskellige fag. Det ville have været meget let at have fået computeren til at tælle, LexicoNordica

3 14 hvor ofte disse forkortelser forekommer i ordbogen. I mange ordbøger er det virkelige antal oplysninger om de oftest omkring 100 opremsede fagsprog meget lille, sml. Bergenholtz (1992), hvor det påvises at der i en dansk-tysk ordbog forekommer mindre end 20 konkrete anvendelser af disse forkortelser i hele ordbogen til følgende fag: økonomi, matematik, fysik, biologi, kemi, arkitektur, geografi, arkæologi, religion, astronomi, anatomi, psykologi, geometri, fonetik, fysiologi, mytologi. Ikke mindre interessant er en afklaring af relationen mellem den almensproglige og den fagsproglige brug. Når en bestemt fagterm bruges i almensproget, bliver den jo ikke nødvendigvis brugt helt i overenstemmelse med den fagsproglige brug. Hvilken brug beskrives så i ordbogen? Principielt er der tre muligheder: Kun den almensproglige, kun den fagsproglige eller både den almen- og den fagsproglige brug. 2. Eksempler på fagtermer i to betydningsordbøger Mængden af anmeldelser og diskussionen ud fra det store arbejde, der ligger bag en omfattende betydningsordbog, er oftest meget beskeden. Så da en kontorchef i et stort forsikringsselskab skrev en artikel i et forsikringstidsskrift om ODS behandling af sit fag, kunne ordbogsforfatterne have valgt at opfatte det som støtte og konstruktiv kritik. Indledningsvis udtaler Lindholm (1935:256) sin forundring over, at der i den lange række af eksperter, som redaktionen har fået assistance fra, ikke er en eneste forsikringsekspert. Så ud fra dette grundlag ses det som noget positivt, at der gives god besked om de fleste af de ca. 100 forsikringsudtryk i de femten første bind af ODS. Det første kritikpunkt består i påvisning af lemmahuller, som ikke kan forklares med bestemte forsikringstermers uvigtighed, specielt ikke i forhold til andre, som er medtaget. Der mangles fx indboforsikring, løsøreforsikring, aldersrente, bagatelskade, dødsfaldsforsikring, dødelighedsgevinst og andre op mod 75 uden tvivl vigtige forsikringstermer, hvoraf nogle også synes vigtige i almensproglige sammenhæng. Bl.a. kan Lindholm berette om mange kundehenvendelser, der ikke forstår hvad enfripolice er. Også de vil søge forgæves i ODS. I andre tilfælde findes ordet, men ikke i den forsikringsmæssigt relevante betydning, fx findes der en række forklaringer til brand, men ikke en, som forsikringsmæssigt kan bruges. Kritikeren indrømmer dog, at det måske kan være for let blot at foreslå optagelse af flere stikord eller medtage flere betydninger. Derfor er hans hovedanke de tilfælde af unøjagtiger, han mener at kunne påvise. Dels findes der oplagte "Skrivebordskonstruktioner", som hverken fagmand eller ordbogsbruger vil kunne forstå. At genforsikre er forholdsvis enkelt at forklare: "at overdrage en Del af en Risiko til en anden Forsikrer". Men i

4 15 ODS findes følgende (ikke bare efter Lindholms mening) temmelig uforståelige forklaring: genforsikre om assurandør: forsikre (sikre sig Erstatning for el!. forpligte sig til erstatning af) mulige tab, der maatte opstaa som følge af tidligere forsikring Mere forståelig, men til gengæld forkert, er forklaringen for garantiforsikring som det samme som en ansvarsforsikring. Denne synonymirelation havde været korrekt 40 år tidligere, men i 1935 ville de rigtige synonymer have været kautionsforsikring og kreditforsikring. Om Kasko siger ordbogen, at det er "skibsskroget, selve skibet, med tilbehør, især betragtet som forsikringsobjekt". Men hvad er så en automobilkasko, spørger Lindholm (1935a:235)? Om konfirmationsforsikring siges i ODS, at det er en forsikring tegnet på "forsørgerens liv, med udbetaling af en sum en gang for alle ved barnets konfirmationsalder". Det er ikke korrekt, siger den nøjagtige fagmand. Den tegnes ganske vist som regel på forsørgerens liv, men kan også tegnes på andre personer, som måtte Ønske at sikre en konfirmationsfest. Ikke direkte forkert, men dog ikke "særligt udtømmende" er fx forklaringen under folkeforsikring "livsforsikring, der særlig er beregnet paa de brede lag", hvorudover der gives en henvisning til Salmonsens leksikon og en forsikringshåndbog. På denne måde siges intet om det virkeligt karakteristiske ved denne meget udbredte forsikringsform, kritiserer Lindholm. Alt i alt er der næppe tvivl om, at fagmanden i alle tilfældene har ret i sin faglige kritik. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hans kritik overalt er leksikografisk berettiget. Svaret fra ODS-redaktionen anser kritikken for uberettiget. Man har haft til hensigt at udsende en "sproglig håndbog", men ikke en encyklopædi eller et konversationsleksikon, således at man i sammenligning med sådanne leksikografiske opslagsværker nok kan tale om en mindre og af og til en manglende grad af faglige oplysninger (Ordbogsredaktionen 1935 :93 ). Redaktionen skelner mellem realoplysninger (som findes i fagbøger, fagleksika og encyklopædier) og en "kort definition" (i en sproglig håndbog som ODS). Som eksempel nævnes bjørn, hvorom der i den "korte definition" oplyses, at det er et rovdyr, hvis latinske betegnelse er Ursus. En eksakt zoologisk beskrivelse vil selvfølgelig, siger ordbogsredaktørerne, være langt mere udførlig og nøjagtig. På samme måde må de givne definitioner til termer fra området forsikring forstås. Det kan ikke dreje sig om udtømmende forklaringer, men om en kort definition. Som godt eksempel herpå fremhæver redaktionen den af Lindholm kritiserede korte definition ved Folkeforsikring, som netop forekommer redaktionen "fuldt ud tilstrækkelig til en sproglig ordbogs formaal" (1935:94). I en kort reaktion betegner Lindholm

5 16 (l 935b: 105) ordbogsredaktionen som ordets mestre. Han medgiver således, at de taler godt for deres sag, men bliver ikke overbevist, for han føler sig uden tvivl med rette overbevist om rigtigheden af sine faglige argumenter. I særdeleshed bemærker han, at svaret ikke afviser nogen af hans ekspertudtalelser, kun at en sådan nøjagtighed ikke er påkrævet efter redaktionens mening. Men som fagmand mener han netop, at en faglig nøjagtighed og dermed også udførlighed er en nødvendighed. Jeg mener, at man må skelne mellem tre slags problemer: 1. lemma- og betydningshuller, 2. forkerte forklaringer, 3. korte ctr. udførlige faglige oplysninger. Det første problem må udelades i denne sammenhæng. Dels er hele selektionsproblematikken relativt dårligt belyst - på trods af dens store vigtighed for al leksikografisk praksis, se Bergenholtz (1989), ( 1991) og (1994) - dels er det svært at bedømme enkelte isolerede selektionseksempler. Det andet problem er på sin vis enkelt, ODS har - ligesom alle andre ordbøger - på sine steder givet forkerte oplysninger. Det virkeligt spændende problem er det tredje. Hvor udførlig kan og skal en almen betydningsordbog være, når den angiver betydningen af fagtermer? Relativt foregik debatten i 1935 på et højt niveau og under brug af faglige argumenter uden nogen relatering til personlige sammenhæng. Med "relativt" hentyder jeg til en diskussion, som har fundet sted i de svenske medier om fagtermer i Svensk Ordbok udgivet af Sture Allen. Når man ser bort fra leksikografisk irrelevante persontvister er hovedtesen hos Gyllensten (1993) meget krassere end de netop refererede: Af andre fagfolk var forfatteren blevet gjort opmærksom på, at Svensk Ordbok ved juridiske, musikalske og kulturelle oplysninger må karakteriseres som vrimlende med "grova sakfel", "oklara uppgifter" og "missvisande framstallningar". Hertil gives ingen eksempler. Men til Gyllenstens eget fagområde, medicinen, påvises i en lang række tilfælde eksempler, som minder lidt om kritikken af den (for) korte definition i ODS af folkeforsikring. Men en del af kritikken rammer helt ved siden af. Om aids siger ordbogen, mener Gyllensten, at den spredes "genom kroppsvatskorna". Det ville selvfølgelig ikke være fagligt korrekt, det er et immunskadet retrovirus, der spredes. Og det er dette virus, som kan fremkalde aids. Vi kunne her have haft det indledningsvis skildrede problem med en potentiel spænding mellem en faglig korrekt fremstilling - svarende til den pågældende videnskabs opfattelse - og en lettere forståelig fremstilling, som svarer til en almensproglig brug af fagtermen. I virkeligheden giver ordbogen en korrekt betydningsangivelse til aids. Den kritiserede forklaring findes slet ikke i ordbogen. Det er en kollokationsangivelse, som helt svarer til den almindelige sprogbrug. En sådan kan en sprogordbog efter min mening ikke undlade at give, også selv om den fagligt er unøjagtig eller forkert. I en sagordbog vil en sådan kollokationsangivelse derimod være både vildledende og unødvendig, sml. Kaufmann (1993). I

6 17 sit svar på denne kritik prøver Malmgren (1993) på forskellig vis at imødegå den fremførte kritik, hans vigtigste argument svarer til ODSredaktionens svar i 1935, at det drejer sig om en "allmanspråklig" ordbog, som "i en del fall måste ge något forenklade beskrivningar av facktermer". Som et eksempel på en sådan forenklende fremgangsmåde finder man i Svensk Ordbok under kantor følgende oplysning: kantor (titel for) kyrkomusiker med uppgift att ova och leda korer och spela orgel o.d. Det er muligvis korrekt i Sverige, i Danmark ville det være forkert set i forhold til nutidige forhold, denne titel bruges ikke mere. Mere korrekt, men også mere pladskrævende ville en forklaring som i Bergenholtz (1995) være: kantor Oprindelig var kantoren middelalderkirkens forsanger, senere udvidedes hans opgaveområde til bl.a. at omfatte opsyn med kirkens liturgiske bøger, ledelse af sangkor, undervisning i skoler og endelig til varetagelse af organistembedet. Nogle kantorer var samtidig komponister. Stillingen findes ikke mere i Danmark. Endnu tydeligere bliver denne forskel, når et ord både bruges i almensprog og i et fagsprog. Så tager forklaringen i betydningsordbøger ofte kun hensyn til den almensproglige brug, sml. under kastrat i Svensk Ordbok: "kastrerad man". Det er helt korrekt, heller ikke i musikkens verden er det forkert. Selv i en musikordbog med forholdsvis kortfattede forklaringer ville man dog der kunne forvente yderligere oplysninger som i Bergenholtz (1995): kastrat en mandlig sanger, aer er kas-treret. Som følge deraf har stemmen fået alt- eller sopranleje, men den er fyldigere. Kastrater kendtes allerede i antikken, men blev særlig udbredt i katolske lande i det 17. og 18. årh" og endnu i begyndelsen af det 20. årh. var der ansat en kastrat i det Sixtinske Kapel. Den mest berømte kastratsanger er nok Farinelli ( ). Også denne forholdsvis korte forklaring kan selvfølgelig let udvides til en flerspaltet artikel om de første kendte kastrater i antiken, om den katolske kirkes forbud mod kastrater 1587 og deres udbredelse i det 17. og 18. århundrede og meget mere om berømte kastrater som

7 18 Farinelli. Man kan også foretrække at gå til en af de mange monografier om dette emne. I virkeligheden kan enhver fremstilling, som ikke indeholder alle kendte oplysninger om det pågældende emne ses som en forenkling, der i større og mindre grad nødvendigvis indebærer en forvanskning. Hvor grænsen mellem forenklende udeladelser og fejlangivelser ligger, kan være svært at afgøre. Følgende artikel fra Gads Leksikon indeholder således ingen direkte fejl, der fandtes kastratsangere i det 16. århundrede, dog ikke så mange som i de to følgende århundreder, men de fandtes også både før og efter de tre hundrede år, som dette leksikon indskrænker forekomsten til: kastrat kastreret individ; kastratsangere, sangere, der blev kastreret som drenge og derved bibeholdt deres sopran- el. altstemme ( tal Jet). 3. Semantiske ctr. encyklopædiske oplysninger Redaktørerne af betydningsordbøger fremhæver i deres svar på kritik fra fageksperter, at der må være forskel på betydningsangivelser i en sprogordbog og et fagleksikon. I den leksikografiske diskussion kan man konstantere tre forskellige grundholdninger: 1. I betydningsordbøger findes der semantiske oplysninger, hvorimod der i encyklopædier og fagleksika findes encyklopædiske oplysninger. 2. Der er ingen helt klar skillelinie mellem semantiske og encyklopædiske oplysninger. Men der er en forskel. I praksis vil man finde semantiske oplysninger i både sprog- og sagordbøger, mens encyklopædiske oplysninger normalt kun vil være at finde i fagleksika hhv. encyklopædier. 3. Der er ingen forskel mellem semantiske og encyklopædiske oplysninger. Encyklopædisk og semantisk er i denne sammenhæng synonymer. Den første grundholdning svarer til den traditionelle opfattelse af relationen mellem sprogordbøger og encyklopædier. Men i sig selv giver den ingen eksplicit beskrivelse af forskellen mellem de to måder at give saglige oplysninger på. En mulighed er, at man i sprogordbøger giver betydningsforklaringer, som beskriver sprogbrugen i det undersøgte tekstkorpus, også selv om denne ikke eller kun delvist svarer til en fagmands brug og forståelse: "These meanings given are the meanings that are actually used in our ordinary texts and not necessarily what a specialist would say" (Cobuild 1987:XIX). Denne fremgangsmåde er, hvis den konsekvent bliver anvendt, hvad den efter mit

8 19 skøn ikke er blevet i Cobuild-ordbogen, yderst problematisk. Man kan let forestille sig, at en bestemt fagterm i alle belæg fra et almensprogligt korpus bliver brugt fagligt galt, sml. hertil Kaufmann (1993), der til området genteknologi påviser faglige fejl i belæg fra avistekster. En helt anden holdning til den faglige kvalitet af betydningsangivelser er den, der implicit findes i de mange ordbøger, som i reklamestil og uden forsigtige indskrænkninger lover deres brugere nøjagtige oplysninger om fagsprog og herefter anfører en ukommenteret liste over 100 eller 150 forkortelser for fagsprog. En mere målrettet skelnen er den, som er beskrevet i forordet til første udgave af Concise Oxford Dictionary: I ordbøger bliver angivelserne om ting ("things") givet i det, men kun i det omfang, de er nødvendige for en konkret brug af de ord og fraser som betegner "tingene". Derimod bliver hovedvægten i encyklopædier lagt på at forklare "tingenes natur", bl.a. ved hjælp af tegninger og diagrammer, som således ikke antages at forekomme i ordbøger. Det lyder godt, men slører efter min opfattelse i virkeligheden problemet, fordi det udskyder den virkelig vigtige afgørelse: Hvor meget skal man vide for at kunne forstå en fagterm korrekt? Hvis man får alle relevante fagoplysninger, som svarer til en fagmands viden, vil man dermed have opnået tilstrækkelig information til en korrekt sprogbrug. Men en sådan angivelse vil - som det påvises i forordet til Cobuild - ofte være uforståelig for lægmanden, dvs. den normale ordbogsbruger. Omfanget og nøjagtigheden af faglige angivelser er således ikke afklaret. Det indledningsvis beskrevne dilemma om forskellen mellem semantiske og encyklopædiske informationer er således ikke uden videre løst, hverken med en henvisning til korpus eller til en forskel om hjælp til korrekt sprogbrug ctr. faglig indsigt. Større klarhed opnås hos Wiegand (1988), der fremlægger et forslag til en distinktion, som efter hans mening dels kan være frugtbar for en fastlæggelse af fagleksikografiens status, dels være et bidrag til den teoretiske status af faglige betydningsangivelser. Wiegand (1988:772ff) skelner mellem semantisk og encyklopædisk viden, hvorimellem der er en stor overgangszone. Således bliver der en tredeling, men uden skafpe grænser mellem (2) og (3): (1) ikke-encyklopædisk betydningsviden (2) encyklopædisk genstandskonstituerende betydningsviden (3) encyklopædisk betydningsviden Om citron eksemplificeres som ikke-encyklopædisk betydningsviden (1), at det drejer sig om en substantivisk prædikator, og om encyklopædisk betydningsviden (3 ), at citroner netop i dag er billige. I monolingvale almene betydningsordbøger vil, påviser Wiegand (1988:775), ikke medtage angivelser af type (3), men normalt af type (1). De vil også medtage oplysninger af type (2), som eksemplificeres ved:

9 20 (2a) at en citron er en frugt (2b) at en citron er et næringsmiddel (2c) at citroner er gule (2d) at citroner er saftige Punkterne (2a) og (2b) omhandler kategorividen (hertil Wiegand 1988:773) og (2c) og (2d) stereoptyp viden, dvs. en vægtet selektion af særligt kulturbetinget relevant viden. Wiegands teoretiske overvejelser har vundet udbredelse og tilslutning, se Tarp (1992), men der findes også skeptikere, fx Rossenbeck (1994). Selv hører jeg til skeptikerne. Jeg medgiver, at der er forskel i udførligheden af faglige oplysninger, hvad man ser ved at sammenligne de ovenfor citerede uddrag af ordbogsartikler med kantor og kastrat. Oplysningerne om Farinelli under kastrat kunne tilregnes den encyklopædiske viden, men hvis han havde været den eneste kastrat i hele musikhistorien, ville oplysningen i alle tilfælde have været interessant for brugeren. Således kunne oplysninger om den manglende brug af titlen kantor i nutidens Danmark henregnes til de encyklopædiske oplysninger, men de kunne også tilregnes den genstandskonstituerende betydningsviden. I alle tilfælde er oplysningen relevant for brugeren af en dansk betydningsordbog, så rækkevidden af den nutidige brug af denne titel bliver klar. Brugeren af Svensk Ordbok må antage, at titlen stadig bruges i Sverige. Hvis det ikke er tilfældet, mangler en tilsvarende oplysning i denne ordbog. Jeg er med andre ord tilhænger af den 3. grundholdning, som den særligt klart repræsenteres af Haiman (1980:351), hvis provokerende sentens "Dictionaries are encyclopedias" jeg forstår sådan, at der ikke principielt er forskel på semantiske forklaringer (i en ordbog) og encyklopædiske forklaringer (i et leksikon eller en encyklopædi). Det kan med en sådan indfaldsvinkel snarere dreje sig om en skelnen mellem sådanne betydningsangivelser, som er vigtige for ordbogens formodede brugergruppe hhv. de for ordbogskonceptet forudsete brugersituationer. En sådan skelnen mellem essentielle og ikke-essentielle angivelser er et hovedtema i den sidste udgave af det amerikanske tidsskrift Dictionaries. Atkins (1993) plæderer for, at den metaleksikografiske diskussion i højere grad må tage hensyn til de kommercielle leksikografiske betingelser: tid, plads og penge. Man kan godt som Wierzbicka (1985) forlange at erstatte en fire linier lang semantisk angivelse om cup med en længere og nøjagtigere på mere end 80 linier, mener Atkins, men hertil er der hverken plads i ordbogen eller tid i produktionsprocessen. I øvrigt er en sådan mere udførlig semantisk oplysning ikke på alle punkter nødvendig eller relevant, fx er det efter Atkins mening overflødigt at angive om cup, at den er "with or without a handle" (1993:9). Men også den af Atkins kritiserede Wierzbicka

10 21 er ikke tilhænger af lange encyklopædiske angivelser. I Wierzbicka (1993:49) kritiseres udførligheden ud fra følgende eksempel: dentist a person who is skilled in and licensed to practise the prevention, diagnosis, and treatment of <liseases, injuries, and malformations of the teeth, jaws, and mouth and who makes and inserts false teeth Denne angivelse er for Wierzbicka ganske vist nyttig, men overdrevent udførlig, da den hører hjemme i en encyklopædi og ikke i en ordbog, som bør indeholde oplysninger om betydning, men ikke om viden, svarende til den efter hendes mening mulige grænsedragning mellem "knowledge and meaning". Derfor foretrækker Wierzbicka "a short definition" som fx "someone whose job is to look after teeth". Hermed er vi tilbage til en skelnen, som minder om Wiegands, dog uden relatering dertil og uden den teoretiske ramme, som gør Wiegands fremstilling overbevisende. Som ofte i engelsk-amerikanske metaleksikografiske bidrag er den førte diskussion i det hele taget negativt kendetegnet ved den manglende relatering til den tyske tradition, som særligt klart er repræsenteret af bl.a. Wiegand (1988) og (1989). Både den første og den anden af Wierzbickas ordbogseksempler med dentist er principielt korrekte, men det er også den i Nudansk Ordbog, som helt udelader betydningsangivelser ved en lang række alment kendte ord som altså tandlæge. Med en betydningsangivelse som den af Wierzbicka foreslåede vil den reelle forskel til en undladelse af en forklaring for en ordbogsbruger med engelsk som modersmål være meget lille. Hvis en native speaker i en monolingval betydningsordbog søger efter betydningen på tandlæge hhv. dentist, vil han have brug for en præciserende angivelse, som går ud over at en tandlæge er en 'læge til tænder'. En sådan præcisering kunne blive som den i Svensk Ordbok: tandliikare (titel for) hogutbildad person som yrkesmassigt avhjalper tandbesvar el. agnar sig åt forebyggande tandvård Den sidste del af angivelsen (efter "el.") er i ordbogen skrevet med petit som "definitionstillagg", som ifølge ordbogens fortekst ikke er en nødvendig del af definitionen og i øvrigt efter min mening helt kan udelades.

11 22 4. Mere end en sandhed? Hanks (1993:99) citerer Wierzbicka (1985) for følgende holdning: "A 'definition' is meant to represent the truth about a word's meaning, and there is only one such truth". Hvis der hermed blot menes, at der ikke må gives falske oplysninger, sml. Wierzbicka (1993:47), er dette udsagn uproblematisk. Men hvis der med "sandheden om et ords betydning" menes hele sandheden eller en så stor del af sandheden, at alt væsentlig er medtaget, bliver udsagnet problematisk. Der er i foregående kapitel citeret to eksempler med semantiske/encyklopædiske angivelser til kantor, som hver for sig var sande, men mere eller mindre udførlige og det vil også sige med et større og mindre uddrag af sandheden. Den oplysning om nutidige forhold, som manglede i Svensk Ordbok, er medtaget i den følgende yderligere artikel, som findes i Gyldendals Leksikon: kantor i den prot. og jød. kirke den der leder gudstjenestens mus. afsnit; i Danmark varetages denne opgave ofte af kirkens organist Når man ser bort fra den misvisende brug af udtrykket kirke om det jødiske trossamfund, er denne artikel på flere måder udførligere end de før citerede. Men den gælder i bedste tilfælde kun for vores tidsalder og her ikke for alle protestantiske kirkesamfund. Man vil ikke kunne forstå den rigtige betydning af kantor, hvis man læser, at Bach var kantor og vil vide, hvad det indebar. Både dengang og nu har kantoren i Leipzig det som en vigtig opgave at lede kirkens kor - ikke bare under gudstjenesten. Det det drejer sig om, er således at gengive den del af sandheden, som må være relevant for de formodede ordbogsbrugere, eller som Hanks (1993:105) siger det: "For many words, there are a number of different but equally true statements that can be made, and the lexicographer has to choose those likely to be most relevant to potential users (not those that are 'essential' or 'invariably true')". En indfaldsvinkel til hjælp for et sådant valg må være en skelnen mellem forskellige ordbogstyper. Som mere udførligt beskrevet i Bergenholtz/Svensen (1994) må det være hensigtsmæssigt at gå ud fra en ordbogs intenderede genuine formål: En sprogordbog er en ordbog, der ønsker at give oplysninger om sproget, en sagordbog om sagen og en encyklopædisk ordbog både om sproget og om sagen. Men hvor det anses for hensigtsmæssigt eller nødvendigt, vil en sprogordbog også give saglige informationer, og en sagordbog også sproglige. Afgørende for opdelingen er, som det f.eks. findes beskrevet i indledningen eller i brugervejledningen, om ordbogens genuine formål er af sproglig eller af saglig art, eller begge dele.

12 23 Forskellen i saglige oplysninger om fagord i på den ene side en monolingval betydningsordbog og på den anden side en sagordbog hhv. en encyklopædisk ordbog vil derfor ikke være, om de er der eller ej, men om deres faglige udførlighed. Forklaringen i en betydningsordbog kan ikke svare til den, der svarer til en definition i et fagleksikon for dette fags specialister. En sådan vil være uforståelig for den normale bruger. Man vil her kunne lære af den encyklopædiske tradition, som har et sådant udgangspunkt, sml. fra forordet til Meyer 1840: "der Mann von allgemeinem Interesse ftir Wissenschaft, Kunst, Politik, Industrie etc. etc. soll hier die Dinge, i.iber welche er Auskunft sucht, auf eine anschauliche, anregende und instruktive Weise und i.iberall so behandelt finden, dab er darauf eine klare, lebendige und bis zu einem gewissen Punkte vollstandige Einsicht in die Sache gewinnt." (citeret efter Wendt (1941:66). Derimod er en encyklopædi ikke - og heller ikke en betydningsordbog - skrevet for fagmanden: "Das Conv.Lex. wird zunachst ftir das gebildete Publikum, nicht fi.ir den Fachmann geschrieben; lezterem soll es mehr zu einer Ubersicht i.iber das in seinem Fache Vorhandene, als zu wissenschaftlicher Fortbildung darin dienen: ihm soll es mehr eine Aushi.ilfe fi.ir ein momentanes Bedi.irfnis und Notizen beim Nachschlagen geben, als der Gebrauch eines systematischen Lehrbuchs oder einer ausfi.ihrlichen Monographie ersetzen." I praksis vil en encyklopædi give et langt større udsnit af sandheden om de enkelte fagtermer, end det er tilfældet i en betydningsordbog. I særdeleshed vil en betydningsordbog ikke kunne medtage ganske vist interessante, men pladskrævende oplysninger, som Meyer (1840) anser for særligt spændende for brugeren af en encyklopædi: "Demnach ist an jedem Gegenstand immer die interessanteste, d.h. diejenige Seite abzugewinnen, von welcher aus seine wissenschaftliche Bedeutung oder praktische Wichtigkeit am deutlichsten und stiirksten hervortritt. Auch Nebenumstande, wenn sie bezeichnend und pikant sind, di.irfen nicht unerwahnt bleiben, immer aber sind die neuesten Ereignisse, der neueste Stand der Sache hervorzuheben." 5. Afslutning De hidtidige overvejelser efterlader læseren med. store dele af det dilemma, som ikke kan løses helt. Men der kan påvises veje, så nogle af faldgruberne ved den leksikografiske behandling af fagtermer kan undgås. Mht. til lemmaselektionen bør kun de fagtermer medtages, som indgår i det analyserede almensproglige korpus. Hermed være også sagt, at det må anses for problematisk at medtage fagtekster skrevet for fagfolk i et tekstkorpus til udarbejdelsen af en almensproglig ordbog. I mange tilfælde vil kun en fagmand være i stand til at bedømme indholdet af sådanne tekster. Derimod kan de givne betydningsangivelser ikke indskrænke sig til at beskrive brugen i det

13 24 analyserede korpus, evt. kan der påpeges forskelle mellem dele af den almene sprogbrug og fagmandens sprogbrug, men angivelsen bør ikke kun gives i en version, der er i modstrid med den fagligt korrekte brug. For at sikre en sådan faglig korrekt beskrivelse vil en tilføjelse af fagområdet kunne sikre, at enhver artikel med et fagligt indhold kan uddrages og forelægges en fagmand fra det pågældende område til gennemsyn. Det er også i meget høj grad hidtidig praksis, men tilsyneladende sådan, at kun nogle faglige oplysninger er blevet godkendt af fagfolk. I Ordbogens Redaktion (1935: 104) og Malmgren (1993) henvises der dels til manglende ressourcer dels til det faktum, at også fagfolk kan være uenige med hinanden. Det sidste argument er ganske vist rigtigt, men kan næppe bruges som virkeligt modargument, højst for kravet om mere end en fagmand til hver faglig oplysning. Det første argument kan ikke afvises, men burde i så fald føre til en meget stor tilbageholdenhed med overhovedet at anføre faglige betydninger. Litteratur Atkins, B.T.S. 1993: Theoretical Lexicography and its Relation to Dictionary-making. I: Dictionaries. Journal of The Dictionary Society of North America 14, , Bergenholtz, Henning 1989: Probleme der Selektion im allgemeinen einsprachigen Worterbuch. I: Worterbucher. Dictionaries. Dictionnaires. Ein internationales Handbuch zur Lexikographie. An International Encyclopedia of Lexicography. Encyclopedie internationale de lexicographie. Erster Teitband, hrsg. von Franz Josef Hausmann, Oskar Reichmann, Herbert Ernst Wiegand, Ladislav Zgusta. Berlin/ New York: de Gruyter, Bergenholtz, Henning 1991: Lemmaselektion in zweisprachigen Wi:irterbi.ichern. I: Worte, Worter, Worterbucher. Lexikographische Beitriige im Essener linguistischen Kolloquium, hrsg. von Gregor Meder u. Andreas Domer. Ti.ibingen: Niemeyer, Bergenholtz, Henning 1992: Almensproglige informationer i fagordbøger. I: Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai 1991, red. av Ruth Vatvedt Fjeld. Oslo, Bergenholtz, Henning 1994: Fachsprache und Gemeinsprache: Lemmaselektion im Fachworterbuch. I: B.Schaeder/H.Bergenholtz (Hrsg.): Das Fachworterbuch. Fachwissen und seine Repriisentation in Worterbuchern. Ti.ibingen: Narr, Bergenholtz, Inger 1995: Musikleksikon. København: Politiken (under forberedelse).

14 Concise Oxford Dictionary = The Concise Oxford Dictionary of Current English. Adapted by H.W. Fowler and F.G. Fowler. Third ed. revised by H.W. Fowler, H.G. Le Mesurier and E. Mclntosh. London [xvi, 1520 S.; 1. ed. 1911, 7. ed. by J.B. Sykes 1982] Cobuild =Collins COBUIW English Language Dictionary. Editor in Chief: John Sinclair, Managing Editor: Patrick Hanks. London/Glasgow:. Collins Gads Leksikon= Gads Lille Leksikon. København: Gad Gyllensten, Lars 1993: Allen ger osann bild. I: Svenska Dagbladet Haiman, John 1980: Dictionaries and Encyclopedias. I: Lingua 50, Hanks, Patrick 1993: Lexicography: Theory and Practice. I: Dictionaries. Journal of the Dictionary Society of North America 14, , Kaufmann, Uwe 1993: Anvendelse af det danske genteknologiske tekstkorpus ved udarbejdelsen af Genteknologisk ordbog, med specielt henblik på udvælgelsen af eksempler. I: Gert Engel (red.): Proceedings af seminar om korpuslingvistik i fagsprogsforskningen. Hindsgavl Slot 26. og 27. nov. 92. [Kolding], Lindholm, Oscar 1935a: Den store, danske Ordbog gennem Forsikringsbriller. I: Nordisk Forsikringstidsskrift 15, Lindholm, Oscar 1935b: Svar til Ordbogens Redaktion. I: Assurandøren 40, Longman = Longman Dictionary of the English Language. Ed. Heather Gay et al. London: Longman Malmgren Sven-Goran 1993: Kritik resulterar i en battre ordbok. I: Svenska Dagbladet Meyer, Joseph 1840: Das grojje Conversations-Lexicon fur die gebildeten Stiinde. Erster Band A-Alegranerum. Hildburghausen: Bibliographisches Institut. Nudansk Ordbog= Politikens Nudansk Ordbog. Bd. 1 A-K. Bd. 2 L Å. 15. udg. København: Politikens Forlag Ordbogens Redaktion 1935: Den danske Ordbog og fagterminologien. I: Assurandøren 40, og Rossenbeck, Klaus 1994: Enzyklopadische Informationen im zweisprachigen Fachworterbuch. I: B.Schaeder/H.Bergenholtz (Hrsg.): Das Fachworterbuch. Fachwissen und seine Repriisentation in Worterbuchern. Ttibingen: Narr, Svensk Ordbok = Svensk Ordbok. Utarbetad vid Språkdata Goteborgs universitet. Stockholm: Esselte Studium Tarp, Sven 1992: Encyklopædiske oplysninger i tosprogede tekniske ordbøger. I: Ruth Vatvedt Fjeld (red.): Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai Oslo: Nordisk forening for leksikografi,

15 26 Wendt, Bernhard 1941: Idee und Entwicklungsgeschichte der enzyklopiidischen Literatur. Eine literarisch-bibliographische Studie. Wiirzburg-Aumiihle: Konrad Triltsch Verlag. Wiegand, Herbert Ernst 1988: Was eigentlich ist Fachlexikographie? Mit Hinweisen zum Verhiiltnis von sprachlichem und enzyklopådischem Wissen. I: Deutscher Wortschatz. Lexikologische Studien. Ludwig Erich Schmitt zum 80. Geburtstag von seinen Marburger Schiilern. Hrsg. von H.H. Munske et al. Berlin/New York: de Gruyter, Wiegand, Herbert Ernst 1989: Die lexikographische Definition im allgemeinen einsprachigen Worterbuch. I: Worterbiicher. Dictionaries. Dictionnaires. Ein internationales Handbuch zur Lexikog raphie. An International Encyclopedia of Lexicography. Encyclopedie internationale de lexicographie. Erster Teilband, hrsg. von Franz Josef Hausmann, Oskar Reichmann, Herbert Ernst Wiegand, Ladislav Zgusta. Berlin/ New York: de Gruyter, Wierzbicka, Anna 1985: Lexicography and Conceptual Analysis. Ann Arbor: Karoma. Wierzbicka, Anna 1993: What Are the Uses of Theoretical Lexicography? I: Dictionaries. Journal of the Dictionary Society of North America 14, ,

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

LexicoNordica Titel: Forfatter: Forord Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 7, 2000, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica og

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Encyklopædiske oplysninger i tosprogede tekniske ordbøger Sven Tarp Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 1, 1992, s. 522-531 Rapport fra Konferanse om

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Artiklens titel (punkt 14 fed)

Artiklens titel (punkt 14 fed) Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.

Læs mere

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret? 20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE

HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE 2. SEPTEMBER 2010 HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE Højesteret har i en ny kendelse endeligt afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ved allerede i stævningen at angive de medarbejdere

Læs mere

Wikipedia. Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012

Wikipedia. Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012 Wikipedia Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikipedia?...4 Find Wikipedia på nettet...4 Omfanget af encyklopædien...4 At arbejde med Wikipedia...5

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

redaksjonelt redaksjonelt

redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt 373 lexiconordica 2011 374 redaksjonelt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser. 2009 12-1 Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnet I fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår

Læs mere

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det

Læs mere

Skip dogmerne og kend verden

Skip dogmerne og kend verden Preben Valdemar Bagger Skip dogmerne og kend verden Scientia Intuitiva SKIP DOGMERNE OG KEND VERDEN Preben Valdemar Bagger Scientia Intuitiva Skip dogmerne og kend verden 2013 by Scientia Intuitiva og

Læs mere

redaktionellt redaktionellt

redaktionellt redaktionellt redaktionellt redaktionellt 365 lexiconordica 2012 366 redaktionellt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =

Læs mere

LexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark

Læs mere

Førstehjælp til opgaver

Førstehjælp til opgaver Førstehjælp til opgaver * Hørt i udlånet * Bliv informationskompetent * Hvad er viden? * Hvad er en kilde? * Kildekritik * Skal jeg læse alt, før jeg skriver? * Hvor meget skal jeg henvise * Litteraturliste

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2011 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2011 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 20 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Om sagens omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. august 2000 oplyst:

Om sagens omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. august 2000 oplyst: Kendelse af 21. marts 2001. 00-161.414. Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet. Årsregnskabslovens 62. (Ellen Andersen, Morten Iversen og Jan Uffe Rasmussen) K, der er medlem af

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Jeg har udtalt mig om sagen på baggrund af Odder Kommunes brev af 6. maj 2010 med kopi af instruksen.

Jeg har udtalt mig om sagen på baggrund af Odder Kommunes brev af 6. maj 2010 med kopi af instruksen. Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift, Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Tale Samrådsspørgsmål G 12. november 2014 J.nr. 14-4367518 Samrådsspm G Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om

Læs mere

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at: Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Aktindsigt Relevante lovregler

Aktindsigt Relevante lovregler Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har

Læs mere

FN s børnekonvention og dansk national ret

FN s børnekonvention og dansk national ret Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første. Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST

Læs mere

Identitet og autenticitet

Identitet og autenticitet Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig

Læs mere

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Finanstilsynet Århusgade 2100 København Ø Att. Martin Schultz København, den 28. maj 2014 Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Finanstilsynet har ved

Læs mere

K E N D E L S E. Der blev under sagen afgivet forklaring af Klager. Forklaringen blev afgivet for lukkede døre.

K E N D E L S E. Der blev under sagen afgivet forklaring af Klager. Forklaringen blev afgivet for lukkede døre. København, den 23. september 2013 Sagsnr. 2011-5139/SAF/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat A. Sagens tema: Klager, der var mor til en pige, som

Læs mere

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav.

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav. 1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg

Læs mere

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9. Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Netbaseret Akademiuddannelse

Netbaseret Akademiuddannelse Netbaseret Akademiuddannelse VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på Akademiuddannelsen skal

Læs mere

Arealer under grafer

Arealer under grafer HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens

Læs mere

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske

Læs mere

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration

Læs mere

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Denne note er skrevet med udgangspunkt i [, p 24-243, 249] Et videre studium kan eksempelvis tage udgangspunkt i [2] Eventuelle kommentarer

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Solaris Værdigrundlag

Solaris Værdigrundlag Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris

Læs mere

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid

Læs mere

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0% Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du

Læs mere

Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse

Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

2012-26. Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14.

2012-26. Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14. 2012-26 Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på

Læs mere

rørende Kulturstyrelsens afgørelse om manglende tildeling af biblioteksafgift to titler

rørende Kulturstyrelsens afgørelse om manglende tildeling af biblioteksafgift to titler Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 1. maj 2013 Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172) Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x

Læs mere