Skabt, villet og elsket af Gud Holdt: første gang 12. maj HUSK transparent på sidste ark. Carsten Riis Jensen, Stubbekøbing.

Transkript

1 Skabt, villet og elsket af Gud Holdt: første gang 12. maj HUSK transparent på sidste ark. Carsten Riis Jensen, Stubbekøbing. Bibelvers, Salme 139, et udvalg af afsnit: Herre, du ransager mig og kender mig. v2 Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; v3 du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. ( ) v13 Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. v14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! ( ) v23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, v24 se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!. 1 Mosebog 1 og 3 Skabt, villet og elsket af Gud Når mennesker mødes og der opstår tillid og fortrolighed og åbenhed, så kan et tema i samtalerne ofte være de ting, vi mennesker fortryder og ville ønske, at vi havde gjort anderledes. Du kan møde forældre, som fortryder, at de ikke brugte mere tid med deres børn og viste dem større kærlighed. Du kan møde mennesker, som ser tilbage på deres arbejdsliv og konkluderer, at de fortryder, at de var årsag til, at andre mennesker blev sårede, fordi det eneste, de tænkte på, var dem selv. Og du kan møde mennesker som siger præcist det samme om deres forhold til Gud: Jeg burde også være et bedre menneske, jeg skulle nok bruge mere tid på Gud. Jeg burde stole mere på Gud. Jeg kunne have gjort, jeg burde have gjort, jeg skulle have gjort Og som I ved, så er der forskel på, hvordan vi besvarer folks ærlige udmeldinger. Der ér mennesker som virkelig har brug for, at vi siger: Ja, du sårede faktisk en række personer ved det, du gjorde. Du er nødt til at opsøge de mennesker og bede dem om tilgivelse. Skabt, villet og elsket Men selv om vi besvarer forskellige mennesker forskelligt, alt efter deres omstændigheder, så er der én fælles ting for os alle, én ting som må ligge som fundament for, hvordan vi forholder os til alle mennesker, én ting som må være fundament for både når vi blidt viser et menneske en bedre vej eller mere direkte konfronterer en destruktiv adfærd, og det er: Du er elsket! Du er skabt og villet og elsket af Gud! Ved du, at du er elsket? Ved du, at Gud elsker dig? Hvorfor er det vigtigt at have dét som fundament, både for dig selv og for andre mennesker? Det er det, fordi din grundlæggende identitet ikke er de ting, du gør heller ikke de ting du gør forkert og den synd, du begår. Nej, din identitet er, at du er skabt og villet og elsket af Gud. Du ér, før du gør. Og når vi synder, når vi handler destruktivt og selvcentreret, når vi skubber både mennesker og Gud længere og længere væk fra os, så er det netop fordi det helt grundlæggende hjerteforhold til Gud jeg er skabt og villet og elsket af Ham er blevet ødelagt i os og skal genoprettes. Hvis ikke hjerteforholdet til Gud, til Jesus, er på plads, så vil endnu en uge med konflikter i hjemmet og på arbejdspladsen dræbe dig. Hvis ikke hjerteforholdet er i orden, så vil du fortsætte i et destruktivt mønster også i dit forhold til Gud. Derfor er det så fuldstændigt afgørende, at den synd, som har ødelagt det grundlæggende hjerteforhold til Gud, at den synd ér det muligt at få tilgivelse for. Det er derfor, Bibelen siger: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser og for al uretfærdighed (1 Joh 1,9). Syndefaldet Du er skabt, elsket og villet af Gud. Det står på side 1 i Bibelen. Jeg har kæmpet med det her i mange år. Jeg havde forstået, at beskrivelsen af min identitet begyndte i 1 Mosebog 3, med syndefaldet: At min identitet var mine nederlag, min synd og den dom som derfor hang over mig.

2 Men det er ikke der, min og din identitet begynder. Den begynder i 1 Mosebog 1, med at du er skabt. Din helt grundlæggende identitet? Det er, at du er skabt, villet og elsket af Gud! Før du er noget som helst andet! Men med til din identitet hører også side 2 og 3 i Bibelen: I kapitel 3 dukker Satan op, og han stiller spørgsmålstegn ved menneskenes identitet og ved, om Gud er til at stole på. Satan siger: Mon Gud virkelig har sagt?. Og de to første mennesker vælger at stole på Satan, i stedet for at stole på Gud og hvile i deres identitet og deres kald i ham, og sådan har det været lige siden. Mennesker handler uden om Gud og på trods af Gud. Og med i købet får vi løgn, hævnlyst, vrede, mord, egoisme. Du kender det og kan selv sætte flere ord på det. Og på grund af, at synden er en del af vores identitet, så er det, du får samtaler med mennesker, som siger: Jeg fortryder; jeg er ked af den vej, det er gået; jeg handlede egoistisk; jeg tænkte kun på mig selv. Og i forhold til Gud er det ikke anderledes end i forholdet til mennesker, nemlig at den selviske bane, en person er kommet ind på, må vedkommende stoppe med, omvende sig fra, for at få genetableret et kærligt og fortroligt forhold. Det er ikke anderledes, end når vi er nødt til at opsøge mennesker, vi har gjort ondt imod, og sige: Vil du tilgive mig? Jeg ved, at du elsker mig, og derfor var det mere end dumt af mig, dét, jeg gjorde. Jesus tog den nødvendige straf for din synd, sådan at du kan få tilgivelse. Det var nødvendigt, at det skete på denne måde. Det fortælles vi i Hebræerbrevet 9,22: Der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. Og apostlen Paulus udtrykker det sådan, i Efeserne 1,7: I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Din grundlæggende identitet er ikke dit udseende eller dine problemer, nej, vores identitet er, at Jesus indgik en ny pagt med os, da han blev menneske som os, blev fristet i alle ting ligesom vi, og til sidste døde vores død i stedet for os, og opstod, så også vi kan få evigt liv. Vi skal ikke gøre os for hurtigt færdige med det her, for det er her, vi kæmper med selvværd, med nederlag. Vi som kristne kæmper ofte med at vi burde gøre ting, vi skulle også gøre dit og dat. Men det er et forkert udgangspunkt. Udgangspunktet er: Ved du, at Han elsker dig? Ved du, at du er elsket? Og du kan ikke elske andre, du kan ikke engang bære omvendelsens frugter, du kan ikke komme ind i en vækst i tro og tillid, før du har fundet ind i dén identitet, før dét er dit grundlæggende hjerteforhold. Bibelen forklarer det på denne måde: Vi elsker, fordi Han elskede os først (1 Joh 4,19). Vi elsker dvs. vi kan begynde at tjene andre mennesker i kærlighed og se på dem med nådige øjne fordi Han elskede os først, skabte os, vil os og gav sin søn på korset for os. Hvad den genopdagelse betød for mig Det her er noget, jeg selv har måttet genopdage. Fordi jeg netop havde en forståelse af, at beskrivelsen af mig, af hvem jeg er, begyndte i 1 Mosebog 3, med syndefaldet, og ikke i 1 Mosebog 1, med Guds kærlige skabelse af mig. Jeg har lyst til her at uddybe, hvad den genopdagelse betød for mig: Den betød, at udgangspunktet for mig er, at jeg siger til mig selv: Jeg er skabt, villet og elsket af dig, Gud. Og jeg siger: Således elskede Gud verden, at han gav sin søn for mig. Der står ikke: således foragtede Gud mig, nej, således elskede Gud verden, at han valgte at ofre sin søn i stedet for mig. Derfor kan jeg få tilgivelse for min synd. Derfor kan jeg vende tilbage til den, Gud skabte mig til at være. Min genopdagelse betød også noget i forhold til, hvad jeg igennem mange år havde jagtet nemlig andres kærlighed og accept.

3 Jeg havde i mange år brugt kræfter på at jagte noget, jeg altid havde haft og aldrig havde mistet: Andres kærlighed og accept. Særligt i forhold til min egen familie. Gennem min opdagelse af, at jeg er skabt, villet og elsket af Gud, opdagede jeg også, at jeg i min familie havde en kærlighed og accept, som jeg aldrig havde mistet og altid havde haft. Og det er lige præcist her, at så mange mennesker ender i en miserabel jagt på kærlighed og accept, fordi de i udgangspunktet ikke ved, at de ér skabt og villede og elskede, og at Gud elskede dem så meget, at han gav sin egen søn for dem, så de kan få tilgivelse for deres synd. For nogle menneskers vedkommende ender deres jagt på kærlighed og accept i pornografiens verden. For andre menneskers vedkommende ender jagten på kærlighed og accept i, at fordi de ikke synes, de finder de ting, så lukker de sig inde i sig selv, bliver tilsnørede, irritable, fjendske. Bibelen siger: Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld (Sl 32,1-2). Og: Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os (1 Joh 4,9-12). For mit vedkommende betød en genopdagelse af Guds kærlighed til mig, at jeg også holdt op med at jagte noget, jeg altid havde haft og aldrig havde mistet. For andre menneskers vedkommende betyder genopdagelsen, at de endelig får noget, de faktisk aldrig har haft. De ser, at Gud er den far, de aldrig selv har haft. Og for alle menneskers vedkommende, som genopdager Guds kærlighed, betyder det, at de får et nyt syn på andre mennesker: Når vi har som udgangspunkt, at vi er elskede, så bevirker det, at vi også kan se på andre mennesker med dét udgangspunkt. Når du tager hen på arbejdet og ser dine kolleger i øjnene: De er skabt og elskede af Gud! Når du ser mennesker på gaden, som gør og siger ting, du synes er underligt: De er skabt og elskede af Gud! Det er noget af det, der ligger i bibelverset Kristi kærlighed tvinger os. Jeg er så overvældet af den kærlighed, Jesus møder mig med, at jeg ikke kan andet end besvare kærligheden ved at elske Ham, tilbede Ham, elske andre mennesker og give dem dryp af den kærlighed, Jesus gav mig. Tillid Alt det, vi har været inde på indtil nu, kan egentlig opsummeres med ét enkelt ord. Der var engang en, som blev spurgt: Kan du i én sætning opsummere livet som kristen?. Vedkommende svarede: Jeg kan opsummere det med ét ord: Tillid. Hvad er det for en tillid? Det er tilliden til, at du ér skabt og villet og elsket af Gud; at min forståelse af mig selv er, at jeg er dybt elsket af Jesus, og at jeg intet har gjort for at fortjene mig til det. Det er tilliden til, at når du bekender din synd, så er Gud trofast og retfærdig og tilgiver dig din synd. Det er tilliden til, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Det er tilliden til, at uanset hvilke omstændigheder du kommer ud for, så forandrer det ikke Gud. Dine omstændigheder gør dig mere afhængig af Gud, men det forandrer ikke Guds kærlighed til dig. Det er tilliden til, at Gud er langt bedre, end hvad livet kan give dig nu, og at Gud er langt bedre, end hvad døden tager fra dig senere. På et tidspunkt hører Jesus om, at hans ven Lazarus er død. Efter et par dage tager han hen til graven. Jesus vil gerne, at Martha skal opleve konkret, at Jesus er herre over døden, at han er opstandelsen og livet. Men

4 Martha siger bare: Ja, ja, jeg ved godt, at ved tidens afslutning engang ude i fremtiden vil Gud oprejse alle, der er døde, og Gud vil fikse alting. Dét har jeg tillid til: Engang bliver alting godt. Men så siger Jesus: Jeg er opstandelsen og livet. Enhver som tror på mig skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det?. Jesus siger: Ikke kun engang, på den nye jord, men lige nu. Jeg taler om, at du skal stole på mig og tro på mig lige nu. Jeg taler ikke om de døde engang i fremtiden. Jeg taler om livet lige nu. Tror du på mig? Stoler du på mig?. Han bevæger sig fra engang i fremtiden til her, lige nu. Tror du på det? Tror du på mig? Tror du, at min vej er den bedste? Stoler du på mig med livet; stoler du på mig med døden? Stoler du på mig de næste 5 minutter, stoler du på mig det næste døgn? Det næste år? Måske siger Gud til dig: Stoler du på mig, at vi kan finde ud af det sammen, vedrørende det tab, du føler? Stoler du på mig, når jeg siger, at det at følge Jesus, uanset hvor han fører dig hen, stadig er den bedste måde at leve? Tør du overgive mig sygdommen? Tør du overlade mig dine bekymringer? Tør du overlade mig de stemmer indeni dig, der siger, at livet ikke er værd at leve? Stoler du på mig? Jeg har lyst at udfordre dig i dag, og spørge dig, om det, du i dag allermest har brug for, er at bruge tid på, i bøn, i samtale, at finde tilbage til, at du er skabt og villet og elsket af Gud? Har du i dag mest brug for at bekende for Gud og opleve, at han tilgiver dig og knuger dig til sig og siger: Du er mit elskede barn, og jeg er din far!? Har du i dag mest brug for at høre Jesus sige til dig: Jeg er opstandelsen og livet i dag, for dig. Stoler du på det?. Hør engang, hvad den kristne forfatter Brennan Manning siger om hvor meget vores tillid til Gud betyder for Gud: Et menneske, hvis hjerte stoler på, at det er elsket betingelsesløst, giver Gud større glæde end det Sixtinske kapel, Beethovens 9nde symfoni, synet af sommerfugle i flugt eller duften af millioner af orkideer i blomst. Tilliden er vores gave tilbage til Gud, og Gud finder den så fortryllende, at Jesus døde af kærlighed til den ( Ruthless Trust ). Hvorfor er det sandt, hvad Brennan Manning siger? Fordi tilliden til Gud giver sig udslag i, at vi tilbeder Ham og ophøjer Ham. Og det er endemålet med alting. Det er endemålet med dit liv. Tilbedelse af ham i al evighed. Det er endemålet med kirkens mission. At alle skal bøje knæ og tilbede ham. Og det er endemålet med, at Gud sender sin søn, for at leve som os, dø i stedet for os og opstå for os, for at vi med tillid kan sige: Det var for mig, Jesus gjorde det! Og jeg lever nu i tillid til, at han er min frelser, han er min klippe, han elsker mig så meget, at han døde for mig, så jeg kan få genoprettet mit forhold til Gud ved det. Og dén tillid munder ud i ophøjelse og tilbedelse af Ham. Definér dig selv radikalt som en, der er elsket af Gud. Vi burde være forbløffede over Guds godhed; lamslåede over, at han vil kalde os ved navn; stå med åben mund over hans kærlighed; og ærbødige overfor, at i selve dette øjeblik står vi på hellig grund. Virke og vokse Dét er din virkelighed, og det er den virkelighed der skal ind og påvirke hvordan du lever din hverdag og påvirke, hvordan du forholder dig til din familie, dit arbejde, din menighed og den tjeneste, Gud har sat dig i. For det ér en del af din virkelighed og hverdag: At du er sat her på jorden for at være en vigtig brik i Guds mission, og for at gøre et stykke arbejde der, hvor du ér, hvad enten det er et lønnet arbejde, frivilligt arbejde eller hvad det nu måtte være. Og det er også en del af din hverdag, at Jesus vil være din herre i det daglige. Jesus siger ting som at du og jeg skal følge ham, tage vores kors op, være parate til forfølgelse, tjene ham, være lydige mod ham, bære troens synlige frugter.

5 Men læg mærke til en vigtig ting, og det er, at arbejde og tjeneste og lydighed og frugter og hårdt slid kun vil føre dig til nederlag og fiasko, hvis ikke du som fundament har, at du er skabt og villet og elsket af Gud. Trekanten Elsket nok til at være lydig Lad mig illustrere det med denne trekant: Du bærer frugt, fordi du er drevet af det faktum, at du er elsket så meget, at du får lov overhovedet at være en gren på træet. Du kan, med udgangspunkt i det faktum, at du er elsket, bede Gud om tilgivelse for din synd, fordi det er tilgivelsen, der er udgangspunktet for overhovedet at kunne vende tilbage til den, Gud skabte dig til at være. Og det er tilgivelsen og erfaringen af Guds enorme kærlighed, der gør, at du drives til at bære den frugt, Gud ønsker, du skal bære. Det er erfaringen af at være elsket og tilgivet, der både sætter os i stand til og driver os til at besvare den kærlighed og tilgivelse ved at elske andre, elske Gud og bære omvendelsens frugter. Hvis ikke hjerteforholdet er på plads, så gør vi de ting, vi gør, i et forsøg på at behage eller pege på os selv eller gøre os fortjent. Omvendelsens frugter kommer af, at vi elsker, fordi Han elskede os først! Hvis du går direkte til Lydighed/Tjeneste, uden at have fundamentet i din relation til Gud i orden, så bliver din lydighed og tjeneste til krav, til lovbud, til lovtrældom, eller til et ønske om at gøre noget for at blive populær: Jeg burde også, jeg skulle også Vejen til Lydighed/Tjeneste må gå via din identitet, via alt det, vi har været inde på i dag, så det bliver til villighed til tjeneste. Det er derfor, jeg har givet trekanten overskriften Elsket nok til at være lydig. Gud kalder dig til lydighed, kalder dig til at bære omvendelsens synlige frugter, så det ses, at du tilhører ham. Men din gren begynder ikke at bære frugt af frygt eller fordi den ikke tør andet. Din gren bærer ikke frugt fordi den er presset til det eller fordi det vil se godt ud, hvis du bærer frugter, der er flottere end de andre grenes frugter. Lad mig spørge til sidst: De ting, du gør, gør du dem adskilt fra Jesus? Hvis ikke Jesus er på plads, så vil endnu en uge med konflikter dræne og dræbe dig. Du kan som fundament for dit liv og dit arbejde komme dertil, at du kan begynde din arbejdsdag med at sige: Jeg er Guds barn, elsket, før jeg er tandlæger/rendegraver/skolelærer. Jeg ér, før jeg gør. Ved du, at du er elsket? Ved du, at Han elsker dig? Bøn Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej! Amen.

6 ELSKET NOK til at være lydig. Vi elsker, fordi Han elskede os først. Kristi kærlighed tvinger os. Skabt, villet og elsket af Gud. Gud Skal Burde Populær Lydighed/ tjeneste Villighed Identitet