Virksomheden er en del af verden Se side 3. Tjek på varen med fælles data pool Se side 6. Den nøgne sandhed sendes elektronisk Se side 8

Transkript

1 Nr. 1 - Februar 2002 Virksomheden er en del af verden Se side 3 Tjek på varen med fælles data pool Se side 6 Den nøgne sandhed sendes elektronisk Se side 8 Fokus på e-handel Se side 10

2 Leder John Olsen Foto: Anne Bang Som nævnt i tidligere numre af På Stregen samt også omtalt i foreliggende nummer, er EAN-Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut, Transport & Emballage af DagSam blevet anmodet om at udarbejde et oplæg, der skal danne beslutningsgrundlag for, om der i DagSams kreds skal etableres en national produktdatabase. Beslutning herom vil blive truffet i marts måned. Sideløbende hermed er EAN-Danmark indgået i et samarbejde med 10 vesteuropæiske EAN-organisationer under navnet e-rialto. Formålet med e-rialto er at etablere en organisation, der tilsikrer en master data alignment service af høj kvalitet i de deltagende lande, hvilket er en grundlæggende forudsætning for effektiv elektronisk handel. Ved at indgå i dette samarbejde vil de deltagende lande dels tilsikre en høj og ensartet kvalitet master data alignment service såvel nationalt som internationalt, og dels tilsikre, at deltagerlandene fremfor hver især at skulle investere i en national etablering, kan dele omkostningerne ved i fællesskab at etablere denne service. Arbejdet med etableringen af e-rialto blev startet december 2001, hvor et feasability studie blev igangsat med forventet afslutning marts/april 2002, hvor endelig beslutning skal træffes, om hvorvidt et formelt samarbejde skal etableres. I skrivende stund er vi en venteposition, hvor vi for det første må afvente DagSams indstilling til etablering af en national produktdatabase, og for det andet afvente resultatet af det analysearbejde, vi internationalt har igangsat med e-rialto. Ved at gå med i e-rialto initiativet ligger der ikke fra EAN-Danmark s side en foruddiskontering af et ja fra DagSam til en national produktdatabase, men et ønske om, ved at deltage fra start, at øve størst mulig indflydelse på den praktiske implementering vedrørende organisation og økonomi. Vi er, ved at deltage i foranalysearbejdet, ikke forpligtet til at deltage i det videre arbejde, men det ligger i kortene, at dersom foranalysen viser en række fordele ved e-rialto samarbejdet, vil det kunne forventes, at EAN-Danmark tilslutter sig under forudsætning af etablering af en national produktdatabase. Kolofon 2 Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark Hammershusgade København Ø Telefon: Telefax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Courage EURO RSCG EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration Økonomi/Sekretær Sekretær Udviklingschef Teknisk Direktør EDI/EAN EAN/EDI EAN-datakommunikation Teknik EDI-konsulent John Olsen Pernille Alstrup Else Jakobsen Per Kiilsholm Erland Nielsen Jane Wulff Erik Søgaard Hansen Arne Jensen Tony Borring Ib Hansen jo@ean.dk pal@ean.dk eja@ean.dk pki@ean.dk en@ean.dk jw@ean.dk esh@ean.dk aj@ean.dk tb@ean.dk ih@ean.dk EAN-Danmark bestyrelse Adm. direktør Svend Helmer (formand) De Danske Spritfabrikker Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-Direktør Søren Skovgaard FDB IT direktør Jens Træde Brødrene Dahl A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S Direktør E. Wester Sørensen, Mette Munk A/S DI DH&S FDB DDH DSK DLF FDG På Stregen udkommer 4 gange årligt.

3 Virksomheden er en del af verden Consiva-koncernen afsætter mærkevarer fra alle dele af kloden. I en verden, der forandrer sig, gælder det om at være fleksibel og sikre, at informationerne hænger sammen, påpeger adm. direktør Hugo Rosendahl Af Karin Elrød Foto Anne Bang Salgskompagniet samlede produkterne fra en række virksomheder, og det havde umiddelbart den store fordel, at sælgerne altid havde noget interessant med i form af en ny kampagne, når de besøgte butikkerne, fastslår Hugo Rosendahl. Vækst har præget koncernen, siden det første selskab blev etableret for 35 år siden. Fra et enkelt lille selskab med en salgsstyrke på 15 mand har Consiva udviklet sig til at være Danmarks største salgsorganisation inden for dagligvarer og vin og spiritus. Consiva Holding A/S består af 13 selskaber med tilsammen cirka 250 medarbejdere og en årsomsætning på 1,6 milliarder kroner. Mere end 100 salgskonsulenter turnerer dronningeriget rundt for at afsætte deres portefølje af mærkevarer. Produkter fremstillet ikke bare i Danmark, men som i stort omfang også kommer fra det øvrige Europa samt USA og en lang række lande i Fjernøsten, Australien, Sydamerika og Afrika. Varerne i Consiva Vin-Holding A/S omfatter en række kendte vin- og spiritusmærker, viser lagerchef Rud Rasmussen. Som medarbejder på Consivas lager er Razia Malik afhængig af, at vigtige varedata holder stik. Det hele begyndte med etableringen af Salgskompagniet A/S i 1966, fortæller administrerende direktør Hugo Rosendahl: Ideen var at leje en salgsstyrke ud til mindre og mellemstore producerende virksomheder i Danmark, så man kunne nå rundt til alle de interessante dagligvarebutikker. Dengang havde virksomhederne typisk 4-6 mand i marken, og med det antal butikker, der var dengang, kunne man simpelthen ikke nå raden rundt. De 13 selskaber i Consiva-koncernen beskæftiger 250 medarbejdere Flere selskaber og faciliteter Med etableringen af A/S Salko Import i 1970 udvidede Consiva sit idegrundlag fra udelukkende at være en salgsorganisation til også at stå for import, lagerføring og fakturering. I 1972 grundlagdes Salko Food Service A/S for at imødekomme behovet på det voksende marked af store forbrugere, såsom kantiner, hoteller og restauranter. Scansellers A/S blev overtaget i I dag omfatter Consivas dagligvaredivision desuden Brdr. A & E. Petersen A/S (salg og markedsføring af konfekturemærker til rejsemarkedet), C.K. Chokolade (konfekture) og Adaco A/S (mærkevarer til apoteker, helsekostforretninger samt Matas-butikker). Consivas andet ben, vindivisionen, tog sin begyndelse i Consiva Vin-Holding A/S består af de fire selskaber Salko Vinimport, D.F. Schnack's Eftf. A/S, Vinalko A/S og Charles Klem A/S. Central back-up Den indlysende fordel ved Consiva-koncernens struktur ligger i de stordriftsfordele, der opnås ved at samle selskabernes administration på et sted i forhold til at drive hver enkelt selskab som en selvstændig organisation. Alle centrale back-up funktioner ligger på hovedkontoret, Transformervej 16 i Herlev. Her bor salgsselskaberne i samme bygning med én reception og én kantine, ligesom der er fælles økonomifunktion og IT-afdeling. Også selskabernes distribution af alle leverancer til Danmark foregår samlet. Et lille lager i Frihavnen med 3

4 pallepladser servicerer Duty-Free-kunderne; men alle øvrige leverancer til Danmark sker fra det kvadratmeter store varelager på Naverland i Glostrup, der kan rumme knap paller. Effektive salgsbesøg I modsætning til andre virksomheder har vi ikke rendyrket organisationen, påpeger Hugo Rosendahl. - I vindivisionen har vi ganske vist kun vin og spiritus, og C.K. Chokolade tager sig udelukkende af konfekture; men i de øvrige selskaber lægger vi vægt på, at vi har flere disponenter at tale med, når vi er ude i butikkerne. Hvis vi skulle sælge f.eks. tre forskellige shampomærker, ville det være svært at lovprise ét produkt frem for et andet. Når vi er færdige med at tale med den, som har med personlig pleje at gøre, er vi i stedet henne hos en anden disponent i samme butik og sælge nogle fødevarer, kemiske produkter, rengøringsmidler, eller hvad det nu kan være. Det gør os langt mere effektive for vores kunder, og vi undgår at spilde tiden ved at skulle køre fra butik til butik med et enkelt produkt eller en enkelt varekategori, fastslår Hugo Rosendahl. Adm. direktør Hugo Rosendahl (th) og Lasse Fandrup hører til den centrale back-up stab på Transformervej i Herlev. Konkurrerer indbyrdes En anden fordel er koncernens struktur, fortsætter Hugo Rosendahl. - De enkelte selskaber har deres selvstændige salgs- og marketingledelse, som er resultatansvarlige. Da vi ikke har egne produkter, er man ansvarlig på to fronter. Dels over for leverandørernes krav, planer og mål, og dels i relation til koncernen, hvor der skal nås resultater på bundlinjen. Det vil sige, at vores selskaber konkurrerer med hinanden indbyrdes. Der kan godt sidde nogle i hver sin ende af huset og planlægge kampagner for samme produktkategori samtidig. Men det har vi ingen problemer med. Der er tale om mærkevarer, og dem er der plads til. Hvis vi ikke havde produktet, ville der bare sidde nogen på den anden side af gaden med det, så den konkurrence ville være på markedet alligevel. Fokus på produktet Hvor mange leverandører, der forhandler deres varer gennem Consivas salgsorganisation, og det nøjagtige antal af forskellige produkter, som selskaberne markedsfører og distribuerer, anser Hugo Rosendahl det ikke for interessant at specificere: - Én produktgruppe kan indeholde få mærker eller måske mange varianter. Vi havde for eksempel en neglelak med over 150 forskellige farver og der kom stadig nye til. Alt afhængigt af varens art, er det også meget varierende, hvor stor kapacitet, der er behov for at trække på, og hvad sælgerens rolle er ude i butikken. Det vigtige er, at vi ikke har flere produkter på vores enkelte salgsstyrker, end vi kan magte. At vi i hvert selskab har den lille fleksible enhed, som har fokus på det antal leverandører, den nu er ansvarlig over for og som er trænet til at håndtere de produkter, som man har med at gøre, understreger Hugo Rosendahl. Standardisering forenkler Som mellemled mellem producenterne på den ene side og kæder og detailhandel på den anden side er Consiva storforbruger af handelsdokumenter og er afhængige af, at alle oplysninger om varen er korrekte. For en del år siden begyndte man at køre EDI - elektronisk data kommunikation - med nogle af sine samhandelspartnere efter en internt udviklet model. Dengang var DagSam (Dagligvarebranchens forum for effektivt samarbejde, red.) ikke gearet til at få ensrettet de forskellige forsendelsestyper, og de respektive grossister var meget forskellige i deres krav, husker IT-chef Lasse A. Fandrup. - Med udviklingen af den nye STRUORD og STRUFAKT begynder der at blive noget ensartethed. Der er stadig forskelle, men vi er på vej mod en standardisering og til, at alle vores grossister i DagSam kommer til at køre STRU. Det betyder, at alle får nemmere ved at håndtere informationsudvekslingen. Man skal ikke længere have styr på fire forskellige systemer, og investeringen i udvikling bliver mindre, når applikationerne kan bruges over det hele. Det kan så diskuteres, om der også kan ske en standardisering af f.eks. forecasts, tilbagemeldinger om hændelsesforløb, registrering af, hvad man har lavet i forhold til forskellige butikker, osv., vurderer Lasse Fandrup. Høj datadisciplin Lasse Fandrup fortsætter: - Ved at køre EDI opnår virksomheden en besparelse, men der opnås også en større datadisciplin, når tingene er sat op en gang, så udvekslingen af information bygger på de samme data. - Det gælder i alle forhold omkring leveringen - den elektroniske registrering af varen, lagerrapporteringen og hele opfølgningen med afstemning til faktura og til lager. Svind bliver nedbragt. Der er i det hele taget stor sandsynlighed for, at virksomheden hele tiden får de rigtige logistikinformationer.

5 Også i modtagerens ende er den elektroniske dataoverførsel en fordel, bl.a. når priserne skal tjekkes. Vi er i Consiva i færd med at skifte økonomisystem og har som mål, at vi i løbet af to år skal have indkørt mellem 80 og 90 procent af vores ordrer og fakturaer samt vores leveringsadviser og forsendelsestyper. De store virksomheder er ikke noget problem, nu hvor vi har standarder og ikke længere skal hente dem hos den enkelte grossist. DagSam og EAN-Danmark skal være nogle af drivkræfterne bag, at vi også får de små med. Verden forandrer sig Hugo Rosendahl betoner: Virksomheder skal ikke bare anskaffe sig noget nyt, bare fordi det er nyt. Men verden forandrer sig hele tiden, og vi er er nødt til at sikre, at tingene hænger ordentlig sammen. Også på andre områder end datadisciplin er Consiva-koncernen bevidst om, at den indgår i en global sammenhæng. For at kunne bevare positionen som betydningsfuld agent i den danske dagligvarehandel er relationerne til den store verden meget væsentlig. Consiva er således medlem af Acosta, en markedsførings- og distributionsorganisation, som dækker Canada og USA fra kyst til kyst. På nordisk plan indgår selskabet i Nordic Sales and Marketing Group med partnere i Norge, Sverige, Finland og Island. Samarbejdet indebærer, at leverandører til det nordiske marked kan nøjes med én kontaktperson, forklarer Hugo Rosendahl: - I stedet for at rejse rundt en uge for at dække Norden, kan man nøjes med én dag. Vi er kun 24 mio. mennesker i Norden, og derfor er det endnu mere vigtigt for lønsomheden at tiden udnyttes optimalt og at have fat i nogle samarbejdspartnere, der har det nødvendige lokalkendskab. Verden forandrer sig, og virksomhederne er nødt til at se sig i global sammenhæng, påpeger Hugo Rosendahl. Consiva-konceptet indebærer afsætning og markedsføring af mærkevarer fra konfekture til kantineprodukter. Det er meget vigtigt for Consiva, at vi deltager i nye konstellationer og er med i de beslutningsprocesser, som flytter tingene. Vi lever af at være salgsorganisation for andre og har ikke vores egne produkter. Det betyder, at en kontrakt, der skrives under et sted i verden, kan have afgørende indflydelse på vores fremtidige omsætning og indtjening. Hidtil har vi kunnet vokse hvert år, og det ønsker vi fortsat at gøre. Derfor skal vi frem for alt være en fleksibel og interessant partner, konstaterer Hugo Rosendahl. Årsafgifter 2002 Ultimo januar har vore medlemsvirksomheder modtaget fakturaer dækkende kalenderåret Da betalingsbetingelserne er løbende måned + 14 dage, har hovedparten af vore medlemmer på nuværende tidspunkt allerede foretaget deres indbetalinger. Vi anmoder om, at virksomheder, som ikke har indbetalt det fakturerede beløb, snarest får bragt forholdene i orden. En forudsætning for anvendelse af den enkelte virksomheds allokerede EAN numre til datafangst og datakommunikation er, at årsafgiften bliver betalt. Manglende betaling vil medføre, at virksomhedens numre vil blive inddraget, samt at meddelelse herom vil tilgå detailhandelens grossister og kæder med efterfølgende udmelding af virksomhedens varer de pågældende steder. Dette skyldes, at en forudsætning for et velfungerende EAN system er, at ingen ikke autoriseret anvendelse af EAN s datafangst- og lokationsnumre finder sted. Virksomheder, som ønsker at udmelde de allokerede EAN numre, kan gøre dette med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. D.v.s. senest pr. 30. juni jfr. den af virksomhederne underskrevne tilmeldingsformular ved aftalens indgåelse. 5

6 Tjek på varen med fælles data pool Vil dagligvarehandlen i Danmark få direkte adgang til kontrolleret opdatering af al information om relevante varer? DagSam beslutter i marts, hvorvidt der er opbakning til at etablere en dansk service, der styrer den elektroniske udveksling af produktstamdata. Af Karin Elrød Foto: Anne Bang Det hører nærmest til dagens orden, at der sker fejl og misforståelser i samhandlen, fordi parterne ikke har samme informationer om et givet produkt i deres varedatabaser. Ganske vist har virksomheder, der anvender EAN- COM /HANCOM,i nogle år kunnet udveksle stamdata om en vare ved hjælp af EDI-meddelelsen PRICAT. Men da det er en forholdsvis kompliceret dataudveksling, benyttes den ikke særlig tit. DADAS DagSam (Dagligvarebranchens forum for effektivt samarbejde) besluttede i efteråret 2000, at der skulle gennemføres en analyse af muligheder og konsekvenser i forbindelse med oprettelsen af en dansk data pool for i første omgang dagligvarehandelen. Projekt DADAS Dansk Data Alignment Service løb af stablen i 2001 i et samarbejde mellem EAN-Danmark og Teknologisk Institut, Emballage og Transport med støtte fra et følgeudvalg, som repræsenterede parterne i DagSam. På basis af den store mængde viden og erfaring, der er indsamlet fra data pools i andre lande om tekniske, økonomiske og praktiske forhold, konkluderer projektgruppens rapport, at der er grundlag for at etablere en dansk service. Det anbefales, at data pool'en skal bygge på en licensaftale med en allerede eksisterende service, som kan operere sammen med andre data pools. Endelig foreslås det, at der i EAN-Danmarks eget regi etableres en dansk helpdesk-funktion for medlemsvirksomhederne. På baggrund af EAN-Danmarks tekniske og økonomiske anbefalinger, forventes DagSam i marts at tage beslutning om, hvorvidt der er opbakning til at føre data poolen ud i livet i nærmeste fremtid. 6 Fejl i stamdata har negative konsekvenser for samhandelen og begrænser udviklingen af moderne systemer for e-handel og logistik. Synkronisering Skal den elektroniske samhandel være effektiv, må varens stamdata til enhver tid være identiske og tilgængelig for alle, der er involveret i at håndtere informationerne. Derfor har flere lande etableret nationale Data pools eller Data Alignment Services, der har til formål at styre og kontrollere synkroniseringen af produktstamdata. Producenten af den enkelte vare indmelder informationerne i en Data Pool, hvor de afstemmes og kvalitetsvurderes, inden de sendes videre i et virtuelt netværk efter fastlagte standarder. Data Pools i mange lande Mange lande har oprettet nationale Data Pools, men der er stor variation mellem de løsningsmodeller, der er valgt såvel i de nordiske lande som på europæisk plan. I Norge har dagligvarehandelen udviklet sit eget data alignment system. Langt de fleste tyske dagligvarekæder og tillige flere danske leverandører er i dag koblet op på SINFOS. SIN- FOS anvendes også i Østrig, ligesom der er udviklet en hollandsk udgave af dette system. Blandt andre store Data Pools, der anvendes i flere lande er det portugisiske CATALOGO og det engelske UDEX.

7 Få mere information på Sikker fangst med Delfi håndterminaler! Eksperter i datafangst Hvad enten det gælder datafangst via håndterminaler, laserscannere eller elektroniske tags, er Delfi Technologies opdateret omkring teknologien. Vi repræsenterer flere af verdens største leverandører, og vores dygtige programmører udvikler gerne kundespecificerede løsninger. Ønsker du selv at programmere applikationer i C/C++, kan Formula håndterminalerne leveres med en række udviklingsværktøjer/biblioteker. Både produkter og løsninger leveres gennem et landsdækkende net af kvalificerede forhandlere og integratorer. Kontakt os på telefon for mere information, eller find oplysningerne på Datalogic Formula /32 bit håndterminal til krævende opgaver. Stort berøringsfølsomt display og en bred vifte af interfacemuligheder. IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/PCM- CIA/irDA, GSM modem, Ethernet og TokenRing RF: 2.4 GHz Datalogic Formula 734 Mest solgte laser håndterminal til generel stregkodeaflæsning. Minimal vægt og alle nødvendige funktioner. IP-65 godkendt og stødsikker Standardprogram til alle gængse opgaver RAM: 512Kb - 1 Mb RF: 433 MHZ (option) Datalogic Formula 725 Laser mikro stregkodeterminal med udvidet temperatur fleksibilitet (-20 º til +50 º ). IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/infrarød RAM: Op til 2 Mb Standardprogram til alle gængse opgaver Datalogic Formula 630 Ideel penterminal til automatisk dataidentifikation og tidsregistrering. Generelt velegnet, hvor der stilles krav om lille størrelse og høj performance. IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232 RAM: 128 Kb Datalogic Formula /32 bit håndterminal til de mere komplekse løsninger indenfor datafangst. Meget nem at interface til andre perifere enheder. IP-53 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/irDA, GSM modem, Ethernet og TokenRing RF: 433 MHz / 2.4 GHz delfi18 Delfi Technologies A/S - Handels- & Ingeniørfirma Åmarken 2 - DK-4623 Lille Skensved Tel Fax info@delfi.dk - Internet

8 Data alignment: Den nøgne sandhed sendes elektronisk 8 Det er besværligt og bekosteligt, når køber og sælgers databaser indeholder forskellig information om samme produkt. Som salgsorganisation for producenter i både ind- og udland påpeger Consiva Holding A/S, at stamdata bedst styres i en data pool efter global model Tekst: Karin Elrød Foto: Anne Bang Jo flere informationer, virksomheden kan udveksle på EDI, jo enklere bliver samhandlen, og desto større er også sikkerheden for, at virkeligheden svarer til det, der er aftalt. Den elektroniske udveksling fjerner diskussionspunkter, så vi får den nøgne sandhed, lyder holdningen i Consiva Holding. Derfor er ledelsen heller ikke i tvivl om, at det er vejen frem at samle vareinformationerne i data pools: Vi har i høj grad brug for kun at skulle gøre tingene én gang! betoner IT-chef Lasse Fandrup. Og at det er dem, som føder systemerne og giver informationer om, hvordan tingene er, der også sørger for at videresende rettelser til os andre. Vi skal så igen videregive, om disse informationer nu også er korrekte i forhold til, hvad der sker ude på vores lager, på markedet, osv. Der skal stadig være mennesker, som kontrollerer; men der er virkelig meget at spare ved ikke hele tiden at skulle foretage rettelser, som er nødvendige på grund af indtastningsfejl eller misforståelser. Jeg har undersøgt, hvor mange gange vi korrigerer fejl, og det viser sig, at vi på årsbasis nyopretter eller retter varer cirka gange. Det drejer sig om skrivefejl, forkerte angivelser af højde, bredde, længde, osv. Hele denne informationsmængde skal køre på skinner, ønsker Lasse Fandrup. Det ville være dødlækkert, for os, for vores kunder, for vores logistik at få informationer, som var født samme sted. Den tyske SINFOS-data pool, som jeg kender mest til, indeholder ikke priser, men den indeholder alt det andet. Undgår misforståelser Hvis et produkt på en palle har otte lag, og en pallehøjde er 120 centimeter, får det jo stor betydning, hvis nogen laver ændringer, så pallen ikke længere kan være i nogen logistisk reol, fastslår Lasse Fandrup. I dag får vi meddelelser om ændringer ved en telefonopringning eller et brev. En indberetter det i sit system, en anden skriver det på et stykke papir, vi modtager det og fortolker det. Så informationen har været tre-fire steder henne, hvor der kan opstå misinformation. Hvem er så skyld i det, når nogen pludselig står på et lager og har nogle andre forventninger til tingene, end dem der svarer til virkeligheden? Det er uhyre vigtigt at have styr på, at nu kan der altså ikke stå to paller oven på hinanden eller hvad det nu kan være. Der ligger en kæmpe besparelse, hvis information af denne art kan sættes sammen på det rigtige tidspunkt. Det SINFOS bygger på, er at producenten/leverandøren lægger informationen i databasen og giver for eksempel os, som markedsfører hans produkter i Danmark, lov til at hente dem. Vi kan så give grossisterne lov til at hente informationen om en bestemt vare eller pakningsstørrelse direkte, eller vi kan være distributør og sørge for at trække informationen hjem, og at den kommer videre. Det hele bygger på den samme grundinformation, og når leverandøren retter en given sammenhæng, går rettelsen direkte videre til dem, der er koblet op på den pågældende vare, og så er det hele oppe at køre. For at truckfører Rene Hansen kan udføre sit arbejde effektivt, skal datadisciplinen hænge sammen. Consiva vil kæmpe for at flest mulige producenter, salgsorganisationer og kæder forstår nødvendigheden af at etablere en dansk data pool service, udtaler Lasse Fandrup. 300 kontroller SINFOS har over 300 sikkerhedskontroller, som automatisk foretages, når man opretter en vare, konstaterer Lasse Fandrup. Den tester simpelthen, og det vil sige, at den tjekker, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke er muligt. I det øjeblik, du opretter en højde på en detailenhed og fortæller, hvor mange detailenheder, der indgår i højden, fortæller den måske, at det kan man ikke, fordi man så kommer over 1, 80 meter. Eller der kan ikke ligge syv stk. på et lager, for det er der ikke volumenplads til.

9 Nogle har bragt på banen, at SINFOS kunne bruges som master. Den ide, synes jeg, er stærk. Jeg har ikke 300 checkpoints på et system, der kontrollerer om noget er rigtigt oprettet men det har SINFOS. Hvad hvis jeg nu bad SINFOS om at foretage oprettelsen? Så kunne jeg bare hente den igen og lægge den ind i mit system og være helt sikker på, at den var korrekt. Det ville koste mig rigtig mange penge at lave et system, hvori jeg tjekker alle de ting. Tænk på, hvor mange konsulenter, jeg skulle ansætte Det er ikke menneskeligt muligt at have visuel kontakt med Consivas pallepladser, fastslår Lasse Fandrup. Data poolen giver også mulighed for at lægge andre informationer ind, f.eks. afgiftssystemer for emballage som vinyl, pap, jern, osv., som virksomhederne skal betale grønne afgifter af. Producenten kunne lægge recepten ud i Sinfos, og derved ville den indgå i den sammenhængende information som et EDI-mæssigt forsendelsesdokument, man modtager og kan pakke ud og putte ind i sin database til sine kunder. Værs'go her har du informationen. Det ville være smart!, siger Lasse Fandrup entusiastisk. Standarder for transport Går mange med, kan vi få et sammenhængende vareflow-informationssystem. Hvis det lykkes for EAN- Danmark at overtale de store software-leverandører til at få lavet standardløsninger til mange systemer, så er eksempelvis DagSam inden for dagligvareområdet nødt til at tilgodese, at man har ensrettede regler for alle de ting, man nu vil foretage sig sammen, mener Lasse Fandrup. Det kan ikke nytte, at man hver gang som ny medarbejder i en virksomhed skal lære det hele forfra. Det er vigtigt at få dannet standarder, der gælder inden for hele branchen. Jeg forventer for eksempel, at transportsektoren vil få mere åbne EDI-systemer. I dag har hver transportør sit eget EDI-udviklingssystem. Consiva benytter overvejende eksterne transportører, og jeg ser frem til, at vi elektronisk får alle de informationer, der vedrører vores virksomhed. Tag fragtbreve, for eksempel. Der findes ingen standard. Transportgruppen, Fragtmandshallen alle kører de på hver deres måde. Det burde være sådan, at uanset hvilken transportør du anvender, var der en standardformular. Så kunne der være en udvidet model ved siden af. Som det er nu, skal hvert enkelt system tilpasses virksomhedens eget system og funktionalitet. Inhouse-fil til EDI Vi har lagt en strategi på sigt, hvor vi har et lagersystem, der klarer hele lagerhåndteringen. Så har vi et økonomisystem, der tager sig af bogholderi og fakturering, og endelig er der et ordresystem, der håndterer hvordan en salgskonsulent sælger, og hvordan vi administrerer vores varer. Alle disse tre systemer vil hen ad vejen levere deres egne EDI-informationer. Vi kunne lige så godt gøre det til et inhouse-format, der går direkte ud til EDI-systemet. I de fleste moderne systemer kan man lave sin egen inhouse-fil, der kan videresendes. Den utrolig dyre udvikling, der er forbundet med at tilpasse til egne systemer, kan minimeres. Der er en lille hurdle, men her er f.eks. Dan Net fremme med tanke om at modtage en inhousefil fra en virksomhed og konvertere den over til den filtype, som samhandelspartneren eller den modtagende EDI-lokation kan håndtere. Det kunne være en flot måde at gøre det på. Den enkelte virksomhed kunne være ligeglad med, hvilken version, man kører de forskellige steder. Men man ville stadig have et standardsystem og kunne trække alle sine informationer ud og sende dem til Dan Net. Standarder skal holdes Men det er mindst ligeså vigtigt som at lave standarder at sørge for, at de holdes, erkender Lasse Fandrup: Når EAN-Danmark udarbejder en forsendelsestype på HAN- COM, så bør man overholde det sæt spilleregler, der er lagt i den forsendelsestype. Hvis vi bare overholder standarderne, bliver det nemmere at sende information, og vi får alle større udbytte af det. Det handler med et forslidt udtryk om "just in time". De fleste hævder, de lever op til det? Ja, det gør de sikkert også, men de lever altså ikke hurtigere op til det, end informationerne kan flyde. Og de flyder nu engang hurtigere elektronisk, end når du for eksempel skal løfte røret. Hvad enten der så er tale om EDI eller en kommasepareret fil, bygger det stadig på samme grundlag det er dig og mig, der skal være enige om håndteringen af informationerne. Som broker skal Consiva servicere kæderne og hjælpe producenterne med at finde det ønskede niveau. 9

10 Fællesudvikling er vigtig Med hensyn til at få opdateret information via en data pool, er det vigtigt, at det bliver et fælles projekt, hvor flest mulige producenter, salgsorganisationer og kæder deltager. Vi vil i Consiva kæmpe bravt for, at i hvert fald de store forstår nødvendigheden af at komme med, understreger Lasse Fandrup. I stedet for en udvekslingsaftale om EDI, kan de få en online- forbindelse til at vedligeholde deres varenumre. De kan gøre det via internettet, og det drejer sig jo om fantastisk mange oplysninger, der herved tilflyder dem Om informationen så skal hentes i SINFOS, UDEX eller et af de andre systemer, er os principielt ligegyldigt. Vi er interesseret i, at der foregår en fællesudvikling. Lad bare de enkelte lande køre systemet ned i nationale opdelinger, bare de sørger for, at informationerne kører op til europæisk niveau. Men hvorfor have to systemer, når man kan nøjes med ét? Det vil også reducere omkostningerne. Pinocchio-kugler koster ikke så meget, fordi der produceres så utroligt mange af dem, og sådan vil det også være med SINFOS eller UDEX. Jo større vi kan blive, jo billigere er det. Der findes jo tilsvarende systemer i USA og andre steder i verden, og det kunne være smart, at vi fandt ud af at snakke sammen alle sammen. Vi handler jo med hele verden, selv om det mest er Europa og USA. Sammenhæng i informationen For fem år siden var det vigtigt, at lagerfolkene havde visuel kontakt med produkterne. Men der er ingen, der kan have visuel kontakt med de pallepladser, som Consiva har i dag! Vi er nødt til at vide helt præcist, hvor høje pallerne er slut! Så det er datadisciplinen i den anden ende, der skal hænge sammen, understreger Lasse Fandrup. Det handler om, at informationer fra producenten kan sendes gennem systemet og blive tjekket og valideret, så der er sikkerhed for, at de hænger sammen, som informationer omkring de pågældende varer nu engang skal. Forenkling, datadisciplin, sikkerheden for, at de informationer, jeg sender og modtager, er korrekte, det er for mig alfa og omega. Jeg sparer tid, jeg sparer penge. Ergo må det godt koste noget. I starten kan der også være en ekstra arbejdsbyrde. Men der skal naturligvis på længere sigt være en besparelse, der kan forrente investeringen, slutter Lasse Fandrup. Fokus på anvendelse af e-handel i mindre og mellemstore virksomheder v/ Peter Skovborg, seniorkonsulent Teknologisk Institut 10 Indenfor rammerne i centerkontrakten Udviklingscenter for e-business (UCEB) udvikles der, på grundlag af de konklusioner og perspektiver, der fremkom af en gennemført spørgeskemaanalyse, en uddannelses-pakke om anvendelse af elektronisk dataudveksling med samhandelspartnere. Uddannelsespakken udvikles i et samarbejde mellem EAN Danmark og Teknologisk Institut, og vil især henvende sig til mindre og mellemstore virksomheder. Spørgeskemaanalyse Under centerkontrakten for UCEB (Udviklingscenter for e-business) er der gennemført en spørgeskemaanalyse blandt 2004 nuværende og potentielle brugere af elektronisk dataudveksling (EDI) og EDI-light programmer. Spøreskemaerne er udsendt til et udvalg af EAN s medlemmer med fokus på brug af eller interesse for LE@N Web-EDI systemet, samt til leverandører til Dansk Supermarked og FDB. Af de udsendte spørgeskemaer kom 421 tilbage i besvaret og læsbar stand. Over halvdelen af samtlige respondenter har kendskab til letvægts EDI løsninger som LE@N. Selv hos gruppen, der hverken har været til informationsmøder eller har tilmeldt sig LE@N, kendes til løsningerne hos over halvdelen af brugerne. Det er således ikke mangel på kendskab til LE@N, der kan være årsag til den manglende tilslutning til systemet, hvor der i dag kun er ca. 150 anvendere af systemet, mod en forventning på 2000 anvendere af LE@N inden for en kort horisont. Analysen peger da også på, at en af årsagerne til den manglende opbakning er, at e-handel ikke indgår i forretningsstrategien, og at indførelse af LE@N løsninger i stor udstrækning sker på grund af pres fra samhandelspartnere, især fra køberside. Målgruppen for LE@N systemet er mindre og mellemstore virksomheder, som mener at traditionelle EDIløsninger er for dyre i forhold til forventede besparelser. Der er således behov for at øge disse virksomheders opmærksomhed på, at indførelse af EDI løsninger skal ses i et større perspektiv end bare simpel dataudveksling, nemlig som en integreret del af forsyningskæden.

11 Udvikling af uddannelsespakke Inden for rammerne af centerkontrakten for UCEB vil Teknologisk Institut, Emballage og Transport, i samarbejde med EAN- Danmark derfor udvikle en uddannelsespakke, der sætter fokus på Supply Chain Management og anvendelse af elektronisk dataudveksling i mindre og mellemstore virksomheder. Uddannelsespakken vil tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds egen situation, hvor der i uddannelsesforløbet veksles mellem kursusaktiviteter og hjemmearbejde, hvor virksomhederne gennemfører analyser på egne, interne problemstillinger. De af virksomhederne gennemførte analyser indgår i de efterfølgende kursusmoduler. Kurset har til formål at gøre virksomhederne i stand til at indføre elektronisk dataudveksling med sine samhandelspartnere, og dermed imødekomme de stigende krav der stilles, og samtidig udnytte de interne fordele der følger med indførelse af elektronisk dataudveksling. Uddannelsespakken vil bestå af 3 kursusmoduler og 2 hjemmeopgaver, der er placeret mellem modulerne. Modul 1 Halvdagskursus Hjemme opgave 3-4 uger Modul 2 Halvdagskursus Hjemme opgave 3-4 uger Modul 3 Halvdagskursus I løbet af en periode på ca. 2 måneder gennemgås bl.a. følgende emner opdelt i 3 små overskuelige moduler af 4 timers varighed: Modul 1 Den grundlæggende logistik: Her skabes et grundlag for logistiktankegangen, og der undervises i afdækning og beskrivelse af vare- og informationsstrømme. Modul 2 Elektronisk dataudveksling: Her fokuseres på grundbegreber og anvendelsesmuligheder indenfor elektronisk dataudveksling, og der arbejdes med vare- og informationsstrømme på grundlag af de løste hjemmeopgaver. Modul 3 Virksomhedernes egne handlingsplaner: Som afslutning på kurset udarbejder deltagerne tids- og handlingsplaner for implementering af elektronisk dataudveksling i egen virksomhed. Hjemmeopgaver Mellem modul 1 og 2 og mellem modul 2 og 3 arbejder kursisterne med hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i virksomhedernes egne problemstillinger, og resultaterne af hjemmeopgaverne indgår i de efterfølgende modulers afvikling. e-handel for mindre og mellemstore virksomheder inden for dagligvarehandelen Teknologisk Institut udbyder i samarbejde med EAN Danmark et praktisk orienteret kursusforløb om indførelse af elektronisk dataudveksling af EDI-købsordrer og EDI-fakturaer. Kurset lægger især vægt på at de deltagende virksomheder får udarbejdet egne handlingsplaner for indførelse af EDI, og at der også arbejdes med forbedringer af den interne logistik, som ofte er et overset og undervurderet område i virksomheden Kurset består af 3 moduler på hver 4 timer, og mellem modulerne vil der være lejlighed til at arbejde med hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i virksomhedens egne problemstillinger. Datoer for gennemførelse: Modul 1 Onsdag den 20 marts 2002 kl Modul 2 Onsdag den 10 april 2002 kl Modul 3 Onsdag den 15 maj 2002 kl Sted: Teknologisk Institut, Gregersensvej, Tåstrup Pris: kr ,- Hertil kommer moms i henhold til gældende regler. Prisen inkluderer deltagermappe og traktement Tilmelding: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Tåstrup, att: Peter Skovborg Yderligere information og tilmelding: Peter Skovborg på tlf

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Valg til bestyrelse Som repræsentanter for EAN-Danmark s medlemmer skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen foreslår valg af: Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S Direktør E.Wester Sørensen, Mette Munk A/S Eventuelle yderligere forslag bedes fremsendt senest den 8. marts EAN-Danmarks Jubilæumskonference I forbindelse med EAN-Danmark s 25 års jubilæum den 15. juni 2002, afholdes konference Torsdag den 30. maj 2002 kl i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 Kbh. V. Programmet er ved at være på plads og vil omfatte foredragsholdere fra ind- og udland, til belysning af EANsystemets udbredelse såvel globalt som i forskellige sektorer og brancheområder, samt give bud på, hvad vi kan forvente os, når vi taler fremtidig teknologi. Blandt de udenlandske foredragsholdere kan nævnes følgende: Peter Jordan, Director IS Strategic Products, Kraft Foods International. Peter Jordan, som var en af initiativtagerne til etablering af GCI (Global Commerce Initiative), er Vice President i EAN International og vil i sit indlæg beskæftige sig med strategi, visioner og samarbejde mellem GCI og EAN International, omkring tilvejebringelse af globale standarder. Helen Duce, Associate Director Europe, Auto-ID Center, Institute of Manufacturing, Cambridge. Helen Duce vil i sit indlæg fokusere på, hvad vi kan forvente af nye teknologier i fremtiden, herunder ikke mindst RFID anvendt til sporing af den enkelte forbrugerenhed. Hein Gorter de Vries, EAN-Netherland som i sit indlæg vil behandle de visioner, der ligger bag samarbejdet mellem 11 europæiske EAN-organisationer om etablering af e-rialto. Brian Smith, CEO, EAN International vil som afslutning på konferencen fokusere på EAN Internationals rolle i det arbejde, der pågår for gennem standardisering at lette handel over landegrænser herunder samarbejdet med UCC. Af danske foredragsholdere kan nævnes: Indkøbsdirektør Mogens Jensen, Dansk Supermarked der vil orientere om Dansk Supermarkeds nye automatiske tørvarelager. Underdirektør Kirsten Mathiasen, COOP Danmark som vil belyse COOP Danmarks erfaringer med LE@N systemet i kommunikationen med små og mellemstore leverandørvirksomheder. Endelig vil vi ved indlæg fra Nomeco, ECCO Sko, DFDS, ELTRA samt Forsvaret belyse anvendelsen af EAN i forskellige brancher og sektorer. Endeligt program vil foreligge på vor hjemmeside, medio februar. Endvidere vil programmet blive bragt i næste nummer af På Stregen, som udgives primo maj samt blive annonceret i fagpressen. Reserver dagen allerede nu!