1 Introduktion Markedsindikatorer Markedstrends Markedsevaluering og anbefalinger... 5

Transkript

1

2 1 Introduktion Markedsindikatorer Markedstrends Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 7

3 Den svenske industrisektor er karakteriseret ved stor bredde i form af produktion og internationale operationer, såvel som dybde i antal virksomheder. Internationalt kendte og succesfulde virksomheder findes i næsten alle dele af industrien; fra mine- og boreudstyr over råvarer til elektronik og andre hightech-produkter. Et andet særtræk ved den svenske industri er dens afhængighed af eksport; mere end halvdelen af den svenske industriproduktion eksporteres. Særligt betegnende er den meget specialiserede svenske produktion af højkvalitetsstål, hvoraf omkring 90% eksporteres. Industriåret 2012 var særligt mod slutningen af året præget af stor ordrenedgang for hovedparten af industriens virksomheder. Med faldet i ordreindgangen de forgangne to år er industriens stærke tilbagekomst i 2009 og 2010 delvist blevet neutraliseret. Prognosen for 2013 er heller ikke positiv, hvilket først og fremmest er en konsekvens af de dårlige internationale konjunkturer og usikkerheden på de svenske kernemarkeder; først og fremmest i Europa. Industrien er som anført afhængig af eksport, og aftagende global efterspørgsel har derfor præcis som tilfældet er i Danmark direkte indflydelse på virksomhederne i sektoren, der i reglen er den første i Sverige, der mærker en konjunkturmæssig afmatning. En nedgang i industriproduktionen har for mange svenskere stor betydning, da industrivirksomhederne skaber mange arbejdspladser og er alfa og omega mange steder i Sverige. Det kan have afgørende betydning, om det lokale värkstad lever eller dør. Underleverandører til svensk industri bliver typisk involveret tidligt i planlægningsog/eller produktionsfasen. Generelt er der stigende efterspørgsel på underleverandører, der kan tilbyde sine kunder at overtage hele eller dele af udviklingsarbejdet. Danske virksomheder med disse kompetencer oplever stor succes. Et stigende antal kunder ønsker færdige løsninger, hvilket tvinger underleverandørerne til at kunne levere større og større dele af det færdige produkt (for eksempel udgøres 75-80% af værdien af en ny Volvo personbil af underleverancer). Det betyder også, at just-in-time-leverancer er af stigende vigtighed. Disse tendenser har blandt andet ført til endnu tættere samarbejde mellem svenske industrivirksomheder og danske underleverandører samt, som konsekvens heraf, øget synergi mellem danske og svenske kernekompetencer. En anden oplagt mulighed er, at danske underleverandører, hvis produktporteføljer supplerer hinanden, indgår strategiske salgsalliancer for at kunne tilbyde svenske industrivirksomheder færdige konceptløsninger. Hovedparten af den svenske handel med industriprodukter sker med Europa, hvilket også tydeligt kan aflæses af tallene fra Hele 64% af den svenske eksport af industriprodukter gik således til det øvrige Europa, mens svenskerne modsvarende importerede 80% fra andre europæiske lande. Heraf kom en stor del af importen fra såkaldte gamle EU-lande, hvilket indikerer forsatte muligheder for underleverancer til dette marked. Største varegruppe blandt de importerede Danmarks ambassade, Stockholm Side 3 af 7

4 industriprodukter var telekommunikation, elektronik og instrumenter, som forløb sig til en samlet værdi af 144,1 mia. SEK (2012). I modsætning til langt de fleste eurolande oplevede svensk industri gennem 2010 og i starten af 2011 en rivende, positiv udvikling naturligvist fra et meget lavt niveau og mange virksomheder rapporterede om fuld udnyttelse af kapacitet, og ansatte på dette grundlag atter teknikere, ingeniører og andet kompetent personale. Den svenske krone blev styrket på ny og nåede samme niveau, som før krisen, hvilket betød at den ikke længere var en barriere for dansk eksport til Sverige. Ved begyndelsen af 2013 ligger den svenske kronekurs fortsat på et historisk højt niveau, hvilket skal ses i sammenhæng med euroens krise. Ikke mindst grundet den solide svenske økonomi betragtes den svenske krone af mange udenlandske investorer som sikker havn i den nuværende, internationale økonomiske situation. Gennem den globale økonomiske krise har flowet af ordrer, såvel som lagerbeholdning, dog generelt været faldende i hele den svenske industrisektor, hvilket har sendt virksomheder ud i en kamp om overlevelse. Stort set alle virksomheder har gennemgået deres leverandørbaser for at optimere omkostningsniveau, kontrakter osv. en manøvre som kunne mærkes hos danske underleverandører. Eftersom den svenske industri oplever en kraftig afmatning for øjeblikket er det vigtigt for danske virksomheder, der vil opretholde deres konkurrencedygtighed på det svenske marked, at fokusere på nicheproduktion og kernekompetencer. Den globale krise har, ligesom i resten af verden, været hård ved den svenske økonomi, men i særdeleshed også ved industrien. Den svenske BNP faldt med 5% i 2009, samtidig med at ledigheden steg til omkring 8,5%. Det svenske BNP er dog efterfølgende kommet stærkt igen med stigninger på 6,6% i 2010 og 3,7% i I 2012 faldt vækstraten til omkring 1,1 %, og er således ved at blive indhentet af den økonomiske virkelighed, som gør sig gældende i mange europæiske lande. Det statslige svenske analyseinstitut, Konjunkturinstitutet, spår, at væksten i Sverige bliver på henholdsvis 0,8% i 2013 og 2,2% Arbejdsløsheden er aktuelt på 7,7 %, men forventes at stige til over 8% i de kommende to år. Store dele af bilindustrien har kun overlevet krisen på grund af ejerskifte i løbet af Volvo ejes nu af kinesiske Geely, og dele af det tidligere Saab Automobile AB, herunder retten til at anvende Saab navnet, er købt af det kinesisk-japanske National Modern Energy Holding Ltd. (NEVS) efter en tid at have været på hollandske hænder. Den svenske lastbilindustri med Scania og Volvo i spidsen klarede derimod skærene på egen hånd, og har fundet fodfæste igen (Scanias produktion faldt så meget som 56% i 2008). Den svenske maskinindustri (fremstilling af færdigt maskineri) beskæftiger ca personer inden for udvikling af for eksempel pumper, kompressorer, mineudstyr, lastbiler, kraner, ventiler, alle typer af landbrugsmaskiner, skovbrug og fødevareproduktion m.m. Danmarks ambassade, Stockholm Side 4 af 7

5 Sektoromsætningen var i 2010 ca. SEK 169 mia. og eksportværdien heraf udgjorde omkring SEK 149 mia.. Nogle af de største virksomheder inden for sektoren er Alfa Laval AB, Tetra Pak AB, Atlas Copco AB og Electrolux AB. Inden for elektronik, elektrisk maskineri og apparaturer var omsætningen på ca. SEK 59 mia. i 2010, hvoraf SEK 58 mia. var eksport. Omtrent personer arbejder inden for sektoren. Sektoren udvikler og fremstiller generatorer, transformerer, elmotorer, kabler, batterier, elektriske systemer til køretøjer, elkomponenter og mere. Sektorens største aktører i Sverige er blandt andet ABB AB, Ericsson AB, Tudor AB og Fagerhult AB. Fremstilling af metalprodukter, herunder blandt andet underleverancer til øvrig industri, er en sektor der beskæftiger personer inden for udvikling og produktion af bygningsstål, tanke, cisterner, søm, skruer, bolte, værktøj osv. Omsætningen var i 2010 på SEK 102 mia. og eksporten nåede SEK 38 mia. De primære aktører er Sandvik AB, Gunnebo Industrier AB og Boliden AB. Instrumentindustrien leverer primært medicinsk udstyr og udstyr til måling og kontrol af produktionsprocesser personer arbejder i industrien, som i 2010 genererede en omsætning på SEK 163 mia., hvoraf eksporten bidrog med SEK 149 mia. Vigtige aktører er Getinge AB, Gambro Lundia AB og GE Healthcare Bio- Science AB. Sverige har derudover produktion af andet transportudstyr (herunder til forsvarssektoren). Denne del af sektoren beskæftiger personer og genererer SEK 43 mia., hvoraf SEK 18 mia. går til eksport. Produkterne tæller fly, skibe, tog, kampvogne m.m. Tallene ovenfor bekræfter den svenske industrisektors afhængighed af eksport. Som nævnt bidrager den til 50% af svensk BNP, og gør således Sverige følsom over for internationale konjunkturer. Generelt set bør det svenske marked betragtes som en del af det danske hjemmemarked. Den korte afstand med gode logistiske forbindelser og relativt små kulturelle forskelle gør, at stort set alle danske eksportvirksomheder bør være aktive på den anden side af Øresund. Den generelt sunde svenske økonomi, og den store industrielle sektor giver danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici. De danske underleverandørers eksport til Sverige har samtidig udviklet sig positivt de seneste par år, selvom den svenske industri generelt har oplevet et fald i ordreindgangen og dermed produktionen. Danske underleverandører er generelt anerkendte for deres evne til at levere høj kvalitet til tiden, hvilket er et uomgængeligt krav på det svenske marked. Svensk erhvervskultur kan virke en anelse konservativ for danskere, og man skal regne Danmarks ambassade, Stockholm Side 5 af 7

6 med, at det med danske øjne kan tage lang tid at få kunder i Sverige. Det anbefales at reklamemateriale samt hjemmeside oversættes til svensk eller i det mindste engelsk. Udover at det bliver lettere at forstå for svenskerne, viser det tegn på respekt på lokalmarkedet, hvilket svenske erhvervsfolk sætter stor pris på, præcis som mange danskere er glade for at blive mødt af sælgere med dansksproget materiale. Danmarks ambassade, Stockholm Side 6 af 7

7 The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies, Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating Value All the Way. The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any given point of time. Ministry of Foreign Affairs of Denmark Embassy of Denmark, Stockholm Jakobs Torg 1 Postadr.: Box S Stockholm Tel: Fax: stoamb@um.dk