Eksempel 7C: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Eksempel 7C: Kasper Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for den efterfølgende karakteristik af Kaspers kompetencer og samspil. Situationen minder om den forrige beskrivelse (B), men aktiviteten er nu en kendt, dagligdags begivenhed. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af 1 minut og 15 sekunders varighed. 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere: Børn: Kasper, Anders og Nick Voksen: Helle, pædagog Beskriver Helle, kontaktpædagog (-s relation) Sted Specialbørnehaven Mælkebøtten, Blå stue Tidspunkt 19. juni, 2003 Varighed 1. min. og 15 sek. ( ) Situation Frokost Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Børnene har leget udenfor på legepladsen. Derefter er børnene kommet ind, har vasket hænder og er kommet ind i spiserummet, hvor de har sat sig på deres faste pladser rundt om bordet. Formålet med beskrivelsen er, at sætte fokus på Kaspers kommunikative og sociale kompetence og koncentrationsevne i forbindelse med en praktisk aktivitet (frokost) med deltagelse af andre børn og en voksen. Der er anvendt en sekvens af en videooptagelse

2 2. BESKRIVELSE OG UMIDDELBAR TOLKNING Linie Handlinger og udsagn Det er blevet tid til frokost og børnene sidder på deres faste pladser omkring bordet. Midt i billedet ses Kasper og Helle, som lige har sat sig. Nicks hårtop kan skimtes i bunden af billedet, mens Anders hænder ind imellem kan ses helt til højre i billedet. Maden står på bordet. Kasper siger:..lys, mens han ryster på hovedet og retter blikket mod Helles ansigt. Helle siger:: nej, vi tænder ikke lys, mens hun et kort øjeblik kigger hen mod Kasper. Helle tager brødkurven på bordet og løfter den op foran Kasper, mens hun siger: rugbrød. Kasper kigger ned på kurven, nikker og tager et stykke brød. Mens han lægger brødet på sin tallerken, siger han: Brød. I mellemtiden løfter han blikket og ser frem foran sig. Kasper siger igen: Brød, mens han kigger snart på bordet, snart på de andre børn. Helle giver brødkurven videre til Anders, mens hun siger: Værsgo Anders og fortsætter lige efter: Så sender du den lige videre til Nick. Kasper kigger fortsat på de andre, læner sig lidt tilbage og tager højre hånds fingre op til munden. Der kommer en lille lyd ud af munden på Kasper. Nick siger: Mig ha rødbede-mad, Mig ha rødbede-mad Helle ser over på Nick og siger: Ta fingeren ud af, af.. Nick fortsætter med at sige: Mig ha rødbede-mad. Mig ha rødbede-mad. Helle tager to tallerkner med pålæg og holder dem frem foran Kasper og siger: Prøv at se her. Hvad kunne du tænke dig Kasper kigger på tallerkenerne og rækker ud efter pølsepålægget, mens ordet: Pølse anes. Helle tager den tallerken, som Kasper rækker ud mod, lidt væk igen, så han mister grebet om pølseskiven. Intention og karakter Vil måske verbalt og kropsligt fortælle, at lyset ikke er tændt. Helle bekræfter Kasper i, at lyset ikke er tændt. Helle stiller Kasper et kort spørgsmål, understøttet visuelt. Kasper besvarer spørgsmålet med kropssprog og handler. Kasper har måske selv brug for at understøtte sin handling med ord, samtidig med han forsøger at orientere sig i forhold til eller måske hægte sig på de andres samspil. Synes at observere og fundere over, hvad der foregår omkring bordet. Som om han vil kommentere noget han har set. Henvendt til Helle. Siger det meget stille og monotont. munden. Lidt skældende tone. Nicks gentager sit ønske, også mens Helle efterfølgende koncentrerer sig om Kasper. Helle retter sin opmærksomhed mod Kasper og giver ham mulighed for at vælge pålæg. Orienterer sig og handler hurtigt på Helles tilbud. Understøtter sin handling med ord. Helle vil åbenbart have, at de skal have et tydeligere samspil om Kaspers valg af pålæg.

3 Kasper løfter hånden og holder den oppe over tallerknen med pølse. Helle sætter den anden tallerken væk, peger rundt på tallerknen med pølsen og siger: ja, vil du have pølse på, mens hun kigger på Kasper. Kasper nikker og rækker ud efter pølsen, mens Helle siger: Vil du have pølse på og peger på pølseskiverne. Kasper tager pølsen, mens han igen nikker. Helle tager kort omkring Kaspers hånd, men giver så slip igen, mens hun siger: Ja. Kasper lægger pålægget på tallerknen, mens han følger det med øjnene og siger: pølse. Så kigger han op igen og følger Helles aktivitet med øjnene. Samtidig med at Helle siger: Så skal vi lige have noget smør på, mens hun rækker ud efter smørbakken. Mens hun tager låget af bakken og tager noget smør op med en kniv, kaster hun et blik over på Nick og siger: Ja Nick. Jeg har hørt dig. Du må vente et øjeblik. I mellemtiden kigger Kasper ned på sit pålæg og siger.pølse to gange. Anden gang Kasper siger det, tager Helle hans brødskive, lægger den foran sig og begynder at komme smør på den. Anders siger noget og Helle drejer sig hen imod ham og skraber det overskydende smør af hans brød. Samtidig tager Kasper fat i brødet og begynder at løfte det op. Helle vender sig igen mod Kasper, tager om hans hånd og hjælper ham med at få brødet over på hans tallerken, hvor hun skærer brødet over i kvarte. Kasper kigger på Helles arbejde med brødet og siger så:..pølse Helle slutter skærearbejdet, læner sig lidt tilbage og siger: Så kan du lægge pølsen på?, men hun fægter lidt med kniven og kigger på Kasper. Kasper nikker og peger så ud på bordet og siger ej Så kigger han op på Helle. De har øjenkontakt. Helle siger: leverpostej, mens hun nikker hen imod Kasper. Samtidig lægger hun pølsen på et af brødstykkerne. Kasper nikker, kikker igen ned på tallerknen, siger: Ja og flytter lidt om på brødstykkerne. Accepterer Helles handling og indtager en venteposition. Helle viser ham visuelt hans muligheder for at vælge og understøtter samtidig verbalt. Kasper ved godt, hvad han vil have. Sætter ord på Kaspers ønske og handling. Er fortsat målrettet og tydelig. Helle vil måske bremse Kasper eller tjekke, hvor meget pålæg han tager. Siger måske mere. Svært at høre. Kasper handler målrettet. og understøtter sin handling med ord. Det virker som om, han ved, hvad der skal ske. Sætter ord på sin handling for at forberede Kasper på hendes intention. Helle er opmærksomhed på Nicks flere gange gentagede ønske. Kasper fortæller hvad der ligger på hans tallerken. Han siger flere ord. Mener nok, at nu er det parat til at komme tilbage på tallerkenen. Helle vil lette Kasper i udførelsen af den formodede intention. Overtager initiativet for at hjælpe Kasper videre. Han følger opmærksomt med i, hvad der sker og kender næste stadie. Helle støtter Kasper verbalt og visuelt i næste stadie i processen. Kasper har forstået, Han fortæller med sit kropssprog og en stump af et ord, hvad han yderligere vil have. God visuel kontakt. Forsøger sig spørgende med en tolkning. Bekræfter kropsligt og verbalt Helles tolkning og arrangerer brødet, så det er klar til at få pålæg på.

4 I mellemtiden har Helle sagt: Ja, vender sig og tager noget leverpostej, som hun smører på et af brødstykkerne. Kasper nikker, mens hun smører. Helle skærer brødet i mindre stykker, mens Kasper kigger på. Da Helle er færdig med at skærer i brødet, siger hun: Værsgo, rækker ud efter en gaffel, mens hun siger: Så får du en gaffel. Kasper kigger op på gaflen. Helle stikker gaflen i et af brødstykkerne og siger: Værsgo. Kasper tager gaflen og fører brødstykket ind i munden. Har forstået Kasper og handler derefter. Kasper følger opmærksomt med. Han følger fortsat opmærksomt med. Hjælper Kasper på vej. Han kan godt selv.

5 3. ANALYSE A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur En voksen og tre børn indgår i et kendt hændelsforløb fra dagligdagen nemlig at spise frokost sammen. Forløbet domineres af samspillet mellem Kasper og Helle, mens de to andre børn popper op indimellem. Hovedhistorie, sidehistorier. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs Kasper er vågen og opmærksom, dels på sit eget, dels på de andre. Kasper virker koncentreret og målbevidst i forhold til frokosten. Tempo og intensitet er moderat. Han er i godt humør. Der er ingen markante skift undervejs i Kaspers tilstand. De to andre børn er næsten ikke synlige i billedet. De har som Kasper et ønske om at blive hjulpet af Helle, men det forstyrrer tilsyneladende ikke Kasper synderligt. Helle virker rolig og målbevidst. Samspillet mellem hende og Kasper virker afstemt med Helle som den mest styrende part. Da Helle skal dele sin opmærksomhed mellem børnene, er hendes engagement i forhold til Kasper vekslende, men alligevel virker hun hele tiden nærværende. C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget 1. Kaspers rettethed mod: samspillet omkring bordet: 20-21, 23-24, Andres opfølgning af barnets rettethed 3. Andres rettethed mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres rettethed

6 D Initiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer 2. Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet 4. Barnets opfølgning af andres initiativer 1. Initiativ, der er: Verbalt og kropsligt: 8-10 Kropsligt: Verbalt: Helle følger op: Helle tager initiativ: Kasper følger op på Helles initiativ: E Samspil: 1. Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil 2. Helles opfølgning (af samspil påbegyndt 40-42): 46-48, 51-54, 56-57, 59-61, 67-71, 76-78,84-87, 90-93, 97, , , , Kasper opfølgning (af samspil påbegyndt 40-42): 43-45, 49-50, 55, 58, 62-66, 74-75, 82-83, 88-89, 94-96, 97, , 107, 113, Helle indleder et samspil: F Kompetencer 1. Barnets kompetencer 1. Forløbet giver indblik i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Hans kropssprog er også fint i spil i situationen. Samtidig giver det indtryk af Kaspers overblik og forståelse af og forholden sig til et kendt hændelsesforløb i dagligdagen, ligesom hans opmærksomhedsspændvidde og vedholdenhed sættes på prøve. Analysens punkt E viser, hvor godt og vedholdende Kasper kan indgå i et socialt og kommunikativt samspil med en voksen, som han er fortrolig med (40-117). Kasper interesserer sig tydeligvis for, hvad der foregår omkring bordet, hvilket hans orienterende og levende spil med øjnene røber. Det kan virke som om han vil gøre de andre drenge opmærksom på sin tilstedeværelse ved at kommentere sine handlinger højt. Eller måske henvender han disse udsagn til sig selv som en støtte til sine handlinger.

7 Kasper bruger således verbalt sprog, hvor hvert udsagn består af et enkelt, meningsbærende ord (lys, brød, pølse, leverpostej). Han udtaler sig både på eget initiativ og som eftersigen. Kasper har god øjenkontakt med Helle (og muligvis også med de andre børn, som han jo kigger på flere gange). Han nikker og peger hurtigt og præcist i forhold til Helles handlinger og udsagn. Kasper accepterer og tilpasser sig Helles tempo og facon og han anerkender også, at hun deler sin opmærksom og aktivitet med de to andre drenge. Alligevel kan han godt selv skabe variation i forløbet f.eks. hvor han midt i Helles instruktion peger på og siger leverpostej. 2. Andres kompetence til at imødekomme barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. 2. I situationen yder de to andre drenge ikke aktivt bidrag til samspil med Kasper, men de udgør alligevel en social ramme, som indgår i Kaspers forståelse af situationen og som han orienterer sig i forhold til. Helle er den, der leder og fordeler dvs. at hun orienterer sig bredt og skifter fokus og engagement mellem de tre drenge. Det betyder, at hun noget (en meget stor del) af dette forløb beskæftiger sig med Kasper, men når dog alligevel så nogenlunde at få hjulpet de to andre drenge (Nick må dog lige vente lidt). Helle er sikker og tydelig i sin hjælp af Kasper. Det er hende, der er formidler og sætter tempo, men alligevel er hun lydhør og opmærksom over for Kaspers ønsker og behov. Hun kombinerer meget konsekvent tydelige handlinger med korte og klare udsagn. Hun bruger sproget varieret f.eks. stiller hun spørgsmål (f.eks. 15, 56), bekræfter (f.eks. 11, 61), orienterer (67-68) og instruerer (91-92, ). Alle disse former for sprogbrug synes Kasper at forstå og drage nytte af. Kasper er vågen og opmærksom, dels på sit eget, dels på de andre. Han virker koncentreret og målbevidst i forhold til frokosten. Tempo og intensitet er moderat (i forhold til den variation, der er kendt fra hverdagen). Han er i godt humør. Der er ingen markante skift undervejs i Kaspers tilstand. Forløbet giver indblik i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Hans kropssprog er også fint i spil i situationen. Samtidig giver det indtryk af Kaspers overblik og forståelse af og forholden sig til et kendt hændelsesforløb i dagligdagen, ligesom hans opmærksomhedsspændvidde og vedholdenhed sættes på prøve. Sekvensen viser, hvor godt og vedholdende Kasper kan indgå i et socialt og kommunikativt samspil med en voksen, som han er fortrolig med. Kasper interesserer sig tydeligvis for, hvad der foregår omkring bordet, hvilket hans orienterende og levende blik røber. Det kan virke som om han vil gøre de andre drenge opmærksom på sin tilstedeværelse ved at kommentere sine handlinger højt. Eller måske henvender han disse udsagn til sig selv som en støtte til sine handlinger. Kasper bruger således verbalt sprog, hvor hvert udsagn består af et enkelt, meningsbærende ord (lys, brød, pølse, leverpostej). Han udtaler sig både på eget initiativ og som eftersigen. Kasper har god øjenkontakt med Helle (og muligvis også med de andre børn, som han jo kigger på flere gange). Han nikker og peger hurtigt og præcist i forhold til Helles handlinger og udsagn. Kasper accepterer og tilpasser sig Helles tempo og facon og han anerkender også, at hun deler sin opmærksom og aktivitet med de to andre drenge. Alligevel kan han godt selv skabe variation i forløbet f.eks. hvor han midt i Helles instruktion peger på og siger leverpostej.

8 I forløbet yder de andre børn ikke aktivt bidrag til samspil med Kasper, men de udgør alligevel en social ramme, som indgår i Kaspers forståelse af situationen og som han orienterer sig i forhold til. Helle er den, der leder og fordeler dvs. at hun orienterer sig bredt og skifter fokus og engagement mellem de tre drenge. Det betyder, at hun noget (en meget stor del) af dette forløb beskæftiger sig med Kasper, men når dog alligevel så nogenlunde at få hjulpet de to andre drenge (Nick må dog lige vente lidt). Helle er sikker og tydelig sin hjælp af Kasper. Det er hende, der er formidler og sætter tempo, men alligevel er hun lydhør og opmærksom over for Kaspers ønsker og behov. Hun kombinerer meget konsekvent tydelige handlinger med korte og klare udsagn. Hun bruger sproget varieret f.eks. stiller hun spørgsmål (f.eks. 15, 56), bekræfter (f.eks. 11, 61), orienterer (f.eks ) og instruerer (f.eks , ). Alle disse former for sprogbrug synes Kasper at forstå og drage nytte af.

9 4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Kasper beskrives i forbindelse med henvisningen til specialbørnehaven i sommeren 2002 som et barn med generelle vanskeligheder, hvor især hans kontaktforstyrrelser opleves som et problem. Han kan samtidig være fysisk voldsom. Hans sproglige udvikling karakteriseres som meget forsinket. Han betegnes som klart udviklingshæmmet, at have en sparsom kommunikation og at være kravafvisende. En udviklingsbeskrivelse (Kuno Beller) fra april 2003, hvor Kasper er 3½ år, viser, at hans udvikling ligger i området år med omverdensbevidsthed leg, sproglig udvikling og kognitiv udvikling som særligt svage sider. Dog svarer Kaspers grovmotorik til det normale for et 2½-årigt barn. Beskrivelsen bygger på en situation, hvor tre børn og en voksen gennemlever et kendt og struktureret hændelsesforløb i børnehavens dagligdag. Kasper: Kasper er vågen og opmærksom, dels på sit eget, dels på de andre. Kasper virker koncentreret og målbevidst i forhold til frokosten. Tempo og intensitet er moderat (i forhold til den variation, der er kendt fra hverdagen). Han er i godt humør. Der er ingen markante skift undervejs i Kaspers tilstand. Forløbet giver indblik i Kaspers kommunikative og sociale kompetence. Hans kropssprog er også fint i spil i situationen. Samtidig giver det indtryk af Kaspers overblik og hans forståelse af og forholden sig til et kendt hændelsesforløb i dagligdagen, ligesom hans opmærksomhedsspændvidde og vedholdenhed sættes på prøve. Sekvensen viser, hvor godt og vedholdende Kasper kan indgå i et socialt og kommunikativt samspil med en voksen, som han er fortrolig med. Kasper interesserer sig tydeligvis for, hvad der foregår omkring bordet, hvilket hans orienterende og levende blik røber. Det kan virke som om han vil gøre de andre drenge opmærksom på sin tilstedeværelse ved at kommentere sine handlinger højt. Eller måske henvender han disse udsagn til sig selv som en støtte til sine handlinger. Kasper bruger således verbalt sprog, hvor hvert udsagn består af et enkelt, meningsbærende ord (lys, brød, pølse, leverpostej). Han udtaler sig både på eget initiativ og som gentagelse af andres udsagn. Kasper har god øjenkontakt med Helle (og muligvis også med de andre børn, som han jo kigger på flere gange). Han nikker og peger hurtigt og præcist i forhold til Helles handlinger og udsagn. Kasper accepterer og tilpasser sig Helles tempo og facon og han anerkender også, at hun deler sin opmærksom og aktivitet med de to andre drenge. Alligevel kan han godt selv skabe variation i forløbet f.eks. hvor han midt i Helles instruktion peger på og siger leverpostej.

10 De andre: I denne situation yder de andre børn ikke aktivt bidrag til samspil med Kasper, men de udgør alligevel en social ramme, som indgår i Kaspers forståelse af situationen og som han orienterer sig i forhold til. Helle er den, der leder og fordeler dvs. at hun orienterer sig bredt og skifter fokus og engagement mellem de tre drenge. Det betyder, at hun en meget stor del af lige dette forløb beskæftiger sig med Kasper, men når dog alligevel så nogenlunde at få hjulpet de to andre drenge (Nick må dog lige vente lidt). Helle er sikker og tydelig i sin hjælp af Kasper. Det er hende, der er formidler og sætter tempo, men alligevel er hun lydhør og opmærksom over for Kaspers ønsker og behov. Hun kombinerer meget konsekvent tydelige handlinger med korte og klare udsagn. Hun bruger sproget varieret f.eks. stiller hun spørgsmål, bekræfter, orienterer og instruerer. Alle disse former for sprogbrug synes Kasper at forstå og nyde gavn af. 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser Kasper har brug for så meget socialt og kommunikativt samspil, som han orker og som er praktisk muligt andre hensyn taget i betragtning. Disse samspil kan svare til en situation som et måltid dvs. hvor en eller flere voksne sammen med en gruppe børn laver noget inden for en bestemt ramme, men hvor det enkelte barn kan deltage mere eller mindre aktivt i fælles aktiviteter undervejs i forløbet. Det betyder også, at en voksen kan være en aktiv sparringspartner i forhold til Kasper dvs. følge op på hans rettethed, initiativer og forsøg på samspil. Den voksne kan også motivere Kasper til at orientere sig eller tage kontakt samt motivere de andre børn til at være opmærksomme på eller indgå i et kortere eller længere samspil med Kasper. Men Kasper har også brug for 1:1-samspil med en voksen, hvor kommunikationen kan varieres og gradvist udvikles. Denne kommunikation kan bygge på verbalt sprog, men kropssprog, faste tegn (TTT), konkreter, billedmateriale har i hvert fald i øjeblikket størst brugbarhed, fordi Kasper måske før andre sanser bruger synet til at orientere sig med og handle udfra. Dvs. at den voksnes signaler skal være konkrete og tydelige med det verbale sprog som ledsager, men hvor indholdet er enkelt med henblik på at understøtte handlinger og kropssprog. Derimod er samspilssituationer, der har præcise regelsæt og fordrer en mere konstant opmærksomhed og koncentration, lidt for krævende for Kasper. Det kan f.eks. være social leg eller et spil. Men der kan naturligvis også eksperimenteres med disse former, hvor legen måske er det bedste valg, fordi Kasper trods alt har mulighed for at veksle mellem forskellige grader af deltagelse. Her er det vigtigt, at en voksen giver sig tid til at formidle et samspil mellem Kasper og andre børn og hjælper ham med at komme længere og længere ind i legens centrum.

11 R E T T E T H E D I N I T I A T I V E R S A M S P I L Barnets rettethed: 20-21, 23-24, 28 Barnets opfølgning: Barnets initiativer: 8-10, 29-30, Barnets opfølgning: 16-17, 18-19, 22, BARNET Barnets forsøg på samspil: Barnets opfølgning: 43-45, 49-50, 55, 58, 62-66, 74-75, 82-83, 88-89, 94-96, 97, , 107, 113, Andres opfølgning: ANDRE Andres rettethed mod barnet: Andres opfølgning: Andres initiativer rettet mod barnet: Andres opfølgning: 46-48, 51-54, 56-57, 59-61, 67-71, 76-78,84-87, 90-93, 97, , , , Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: 40-42