Hjælp til selvhjælp. Fokus på adoption. Når du stresser. Kom med på noderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp. Fokus på adoption. Når du stresser. Kom med på noderne"

Transkript

1 7. september årgang Dansk Psykolog Forening 14 Hjælp til selvhjælp Der sker ting og sager online. Også i udviklingen af internetsbaseret selvhjælpsterapi Side 4 Når du stresser Har du huset at spise frokost i dag? Stressede personer springer mad, søvn og hvile over. SIDE 8 Fokus på adoption Afsavn og omplantning rummer kimen til senere vanskeligheder for mange adoptionsbørn. SIDE 12 Kom med på noderne Praksisoverenskomsten skal moderniseres. Psykologforeningen inviterer til ideer og debat. SIDE 18

2 7. september årgang Dansk Psykolog Forening Har du huset at spise frokost i dag? Stressede personer springer mad, søvn og hvile over. SIDE 8 Afsavn og omplantning rummer kimen til senere vanskeligheder for mange adoptionsbørn. SIDE Der sker ting og sager online. Også i udviklingen af internetsbaseret selvhjælpsterapi SIDE 4 Praksisoverenskomsten skal moderniseres. Psykologforeningen inviterer til ideer og debat. SIDE 18 LEDER Et sundt arbejdsmarked handler ikke kun om sorte tal, men om velfungerende medarbejdere. Når du stresser Hjælp til selvhjælp Fokus på adoption Kom med på noderne Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Det gode arbejdsliv D et er bedre at forebygge end at helbrede. Sådan lyder det nærmest ordsprogsagtigt. Det er en sandhed, vi alle deler, samtidig med at vi dog overalt til stadighed bryder princippet. Bortset fra enkelte undtagelser, herunder visse screeninger, så er firkantet udtrykt vores sundhedssystem i for høj grad indrettet på, at det skal være gået galt, før vi lapper og gør det godt. Samme omvendte logik har god grobund i dagligdagen for de fleste sektorer, private såvel som offentlige. For på arbejdsmarkedet generelt er vi ikke for gode til at passe på os selv og hinanden. I optakten til finanslovsforslaget træder man imidlertid et skridt i den rigtige retning, idet rammerne for, hvad Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond kan bruges til, udvides. Fonden er en del af en bred politisk aftale, den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, og skal give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser. Med et helt nyt udspil, Et godt og langt arbejdsliv for alle, og en økonomisk ramme på ca. en mia. kroner, søsætter ministeriet en række initiativer, som skal modvirke nedslidning på arbejdsmarkedet og medvirke til at fastholde medarbejderne. Fonden omdøbes samtidig til Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Politisk sender det et godt signal. Hvor langt kan man nå for en milliard? Kun et lille stykke. Og fordelt ud på en lang række underdagsordener er det svært at se et forandret Danmark for sig. Men hvis vi fokuserer på de reelle fremskridt, så hedder dog et af indsatsområderne Særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø, og det gentages overalt i udspillet, at forebyggelsesindsatsen gælder både den fysiske og psykiske nedslidning. Psykisk velfærd står tydeligere og tydeligere på vores arbejdsmiljødagsordener. Og det skal vi være glade for, for det betyder, at skuden er ved at vende, om end det sker lidt trægt. Regering og opposition kunne i 2006 samles om velfærdsudspillet, og vi har tillid til, at noget tilsvarende sker for forebyggelses- og fastholdelsesprojektet i den aktuelle finanslov. Et sundt arbejdsmarked handler nemlig ikke kun om sorte tal, men om velfungerende medarbejdere. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 17/9 5/ /10 19/ /10 9/11 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 CALL FOR SUBMISSIONS: YOU ARE INVITED TO SUBMIT PAPERS, POSTERS, SYMPOSIA. STRUCTURED ABSTRACTS (BACKGROUND/RESEARCH QUESTION; METHOD; RESULTS; CONCLUSION; 200 WORDS MAX) TO: DEADLINE: Pre-congress workshops (24 April) Conference (25-26 April) Venue: Manchester Town Hall, City Centre Presenting the latest developments and research in Metacognitive Therapy and related approaches. The conference blends skill-building presentations with academic sessions in areas of assessment, mental processes research and treatment techniques across a wide range of problems. There will be workshops, keynotes, master-clinician demonstrations, round table discussion, posters and symposia. Speakers: Prof. Adrian Wells (UK) Prof. Steven Hollon (USA) Prof. Robert Zettle (USA) Prof. Hans M. Nordahl (Norway) Dr. Peter Fisher (UK) Prof. Robert Leahy (USA) Dr. Costas Papageorgiou (UK) Prof. M. Spada (UK) Prof. Graham Davey (UK) Symposia and Clinical Presentations Detached Mindfulness Individual & Group Approaches MCT/ACT/CBT distinctive features Trauma and PTSD Generalized Anxiety Disorder Major depressive disorder Obsessive compulsive disorder Eating Disorder Schizophrenia Borderline Personality disorder Addictions Medical Conditions Social Anxiety Processes: Worry Rumination Attention Mental Regulation Beliefs Control Processes Pre-Congress Half-Day Workshops (24 April, 2013): Learn the latest treatment techniques: Wells: GAD and worry; Nordahl: Borderline PD; Fisher: OCD; Papageorgiou: Depression; Wells: PTSD Secretariat, MCT Conference: Din konferanse AS Schultzgt, 2-4 N-7013 Trondheim, Norway Phone: (+47)

4 ONLINE SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: Colourbox Hvorfra stammer internetterapi, hvad går internetbaseret selvhjælpsterapi ud på, og hvilke fremtidige udfordringer kan denne terapiform være med til at løse? V arm luft. Uden en terapeut virker det ikke. Det drejer sig blot om at spare penge og tilbyde surrogathjælp Meningerne er mange om fænomenet internetbaseret selvhjælpsterapi, og nogle påstande kan skam være rigtige, mens andre er forkerte. Men ét er sandt, og det er, at det allestedsnærværende internet kommer til at overtage og organisere flere og flere samfundsog interaktionsfunktioner: indkøb, social kontakt, vidensindsamling, underholdning, lægekonsultationer osv. For at vi i behandlingsvæsenet kan yde kvalificeret hjælp, er det derfor nødvendigt, at vi er i stand til at forandre os, tænke nyt og måske ligefrem være på forkant med vores fremtidige patienters udfordringer, behov og ønsker. Selvhjælpsbøger + telemedicin Computer- eller internetbaseret selvhjælpsterapi (herefter: IBT) er udviklet inden for de seneste ti år og er en sammensmeltning af psykologiske selvhjælpsbøger udbudt på bogmarkedet og sundhedsvæsnets brug af lægelige eksperter over distance den såkaldte telemedicin. Lande som Australien, England og Sverige har brugt internetbaseret selvhjælpsterapi, først på forsøgsbasis og siden som en fast del af deres sundhedstilbud. Nogle tilbyder IBT helt uden noget terapeutisk kontakt, mens andre tilbyder kontakt til en terapeut under forløbet. [1] De fleste IBT-programmer er baseret på den kognitive adfærdsterapeutiske terapitradition. Det kan der være flere grunde til. Først handler det om, at kognitiv adfærdsterapi, KAT, er ganske nemt at overføre til internettet, da KAT i sin natur er skematiseret og fokuseret på få entydige elementer og øvelser. Dernæst eksisterer der en stor mængde dokumentation for, at KAT er virksom for en række psykiske lidelser. Endelig handler det om, at der er et sammenfald mellem den nye generation af terapeuter, som har lært KAT, og den generation, som bruger internettet som værktøj. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 IBT-programmerne har følgelig deres hovedvægt i at vise og identificere dysfunktionelle tanker, følelser og adfærd og dernæst at give øvelser og hjemmeopgaver, som træner nye og mere hensigtsmæssige tanker, følelser og adfærdsvalg hos brugeren. Eksempel på et behandlingsprogram IBT-programmet MoodGYM for depression vil her bruges som et eksempel. MoodGYM er udviklet i 2003 af Center for Mental Health Research på Australian National University og har over registrerede brugere. Programmet er oversat til norsk og er udbudt ganske gratis til brugerne. Programmet indeholder fem programmoduler, foruden et startmodul med symptomtest og en forklaring på, hvordan programmet er opbygget. Hvert modul tager ca minutter at gennemføre og i tillæg er der øvelser og selvrapporteringsopgaver som kan gå over dage. Varm luft. Uden en terapeut virker det ikke. Det drejer sig blot om at spare penge og tilbyde surrogathjælp Startmodulet giver en introduktion til seks rollefigurer (Hr. Intetproblem, Moody, Katrine, Janne, Cyberman og Trøbbel), som optræder igennem alle modulerne. De seks figurer er rendyrkede karakterer, som alle mennesker kender til: den glade person (Hr. Intetproblem), den triste person (Moody), personen med det lave selvværd (Katrine) osv. Figurerne har hver deres karakteristiske måde at tackle dagligdagens og livets udfordringer på. Ved at se og høre om de seks figurer og deres vanlige responser på dagligdags hændelser får brugeren indsigt i, hvad der går galt, og hvordan tingene måske kunne gøres anderledes. Således må figuren Katrine altid jagte anerkendelse og accept, selv om hun objektivt set er dygtig og kompetent det, som er galt, er, at Katrine har låst sig fast i nogle forkerte tanker, som siger, at hun er uduelig og ikke værd at elske. Første modul i programmet hedder Følelser. Her lærer brugeren at se sammenhængen mellem ens tanker og ens følelsesmæssig tilstand. Den nedtrykte tilstand hos en person er som regel afstedkommet af et negativt syn på én selv, omgivelserne og fremtiden. I modulets første øvelse viser programmet tre situationer: en dumpet eksamen, skænderi med familien, og tanker om arbejdskarriere. Brugeren skal undersøge og kategorisere reaktionerne fra de to figurer, Katrine og Hr. Intetproblem. Som forventeligt tror Katrine det værste om de tre situationer, mens Hr. Intetproblem ikke lade sig skræmme af en dumpet eksamen og har et positivt syn på sine egne karrieremuligheder. De følgende moduler er struktureret på samme måde som følelsesmodulet med en række beskrivende situationer, hvor rollefigurerne optræder, og en række øvelser, hvor brugerens egen dagligdag inddrages. Hvilke elementer medtages i IBT? Der er forskel på de enkelte IBT-programmers design, og hvilke kognitive adfærdsterapeutiske elementer der bliver udvalgt og præsenteret for brugerne. IBT-programmet MoodGYM har for eksempel valgt at fokusere på og træne selvværd som en del af behandlingen af depression, mens andre IBT-programmer ikke mener, at selvværd er relevant for behandlingen af depression. En anden vigtig forskel er, om brugeren får kontakt og støtte fra sundhedsprofessionelle undervejs i programmet eller ej. I svensk distriktspsykiatri tilbydes internetbaseret behandling til flere typer psykiske lidelser [2]. Her skal brugeren før behandlingsstart til en afklarende samtale med en psykiater. Undervejs i behandlingen gives brugeren støtte pr. fra en psykolog omkring programmets øvelser og eventuelle problemer, som brugeren måtte opleve i behandlingen. Den svenske distriktspsykiatri mener nemlig, at antallet af brugere, der frafalder programmet, bliver mindre og behandlingseffekten større ved at tilbyde professionel støtte undervejs. Indikationsområder og effekt For blot nogle få år siden var myndighederne varsomme med at anbefale IBT. Rapporter fra Sundhedsstyrelsen i Danmark og fra nabolandet Sverige skrev, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at IBT var virksomt. Dette billede er forandret nu, hvor en række store videnskabelige undersøgelser har vist, at behandlingseffekten ved IBT er lige så god som ved traditionel ansigt til ansigt -terapi for depression og for angst [3]. IBT for en række andre psykiske lidelser end depression og angst giver også gode behandlingsresultater, men der mangler yderligere studier, før man endelig kan vide, for hvem IBT virker, og hvilke IBTprogrammer der giver den bedste behandlingseffekt. Flere forskningsstudier understøtter, at professionel hjælp undervejs i et IBT-program giver større effekt, end hvis brugeren ikke får hjælp [4]. Forskningen mangler dog stadig at komme i gang med egentlige procesundersøgelser og finde ud af, om en lang række andre ele- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 menter brugervenlighed, chat rooms, interaktivitet, engagerende grafik og lyd, rollefigurer osv. også kan have en afgørende indflydelse på effekten af IBT-programmet ligesom terapeutstøtten. Hvorfor er IBT ønskelig? I samfundets øjne er den største fordel ved IBT, at et uendeligt antal brugere parallelt kan få kvalificeret hjælp og information om deres psykiske lidelse for en brøkdel af de udgifter, der er forbundet med ordinær behandling. I brugernes øjne er det noget helt andet, der lægges vægt på. Man har i en række studier spurgt personer med depression om deres oplevelser, når de henvendte sig til egen læge for at få behandling. Man fandt tre markante træk i patienternes oplevelser [5]: Patienter brugte mest egen læge af nød som den eneste tilbudte behandlingsmulighed. Oftest turde patienterne ikke omtale deres problem direkte, men skjulte problemet i andre beklagelser, fx ondt i ryggen. Patienter følte, at de skulle opgive deres selvbestemmelse og selvkontrol for at kunne indgå i den lægelige behandling. Patienter oplevede en høj grad af social stempling som psykisk syg ved at indgå i behandling. Omvendt forholder det sig med IBT. Her har man et reelt alternativ med stor frihedsgrad: Man er ikke afhængig af tidsbestilling hos en læge, psykiater eller psykolog, og man kan logge ind på nettet uanset tid og sted. Man står selv som ansvarlig person for sin indsats og vælger frit selv, hvad man vil gøre ud fra dine egne behov og IBTprogrammets anbefalinger. Man kan i mange IBT-programmer logge på helt anonymt, og man kan følge et terapiprogram, uden at omgivelserne nødvendigvis stempler én som psykisk syg. Endelig kan man via nogle IBTprogrammer indgå i lukkede chatrooms, hvor der gives råd, opmuntring og historier fra andre brugere i samme situation. Denne kvalitet, at man ikke er alene med sine kvaler, er vigtig for følelsen af, at ens person og situation ikke er helt håbløs og dermed et betydeligt element i helbredelsen. IBT og fremtidige udfordringer Ganske mange personer i Vesteuropa kæmper med psykiske problemer i så høj grad, at mere end hver femte opfylder de diagnostiske kriterier for angst, depression og stress. [6] Som en mulig løsning kan udvikling af en række af selvhjælpsprogrammer til de mest almindelige lidelser imødekomme behandlingsbehovet hos det stigende antal dysfunktionelle individer, men det løser formodentlig ikke de grundlæggende problemer, som kunne være, at vores samfund presser flere og flere ud over menneskets psykobiologiske grænser. Nogle forskere peger på, at de forebyggende og helbredende værktøjer derfor ikke bør søges i psykiatrien, men derimod skal findes ved at genskabe et rummeligt samfund, og som stimulerer individets virksomhed og værdighed i reelle sociale og arbejdsmæssige fællesskaber. [7] En anden udfordring findes i de mange virkeligheds- og identitetsskabende virtuelle interaktioner og spil, som optager et stadigt stigende antal unge mennesker, og som hverken brugerne, forskerne eller psykiatrien kender betydningen af endnu. Et varsel er, at den amerikanske diagnosemanual har afsat plads til at indføre internetafhængighed som en impulsforstyrrelse i næste revision. Og så kunne man mene, at den ged var barberet! Men de forskere, der arbejder med internetafhængighed, har allerede nu slået alarm. Dels har internetafhængigheden i asiatiske lande allerede nu en epidemiologisk karakter 14 % af de unge i storbyerne i Kina lever i 2010 op til de diagnostiske kriterier for internetafhængighed dels påviser medicinske studier, at der sker markante neurale forandringer og skader hos unge, jo længere tid de er internetafhængige. [8] Danmark kommer også til at opleve en stor procentdel af unge og især drenge, som har svært ved at begå sig i de komplekse og ikke umiddelbart belønnende sociale systemer i den virkelige verden. Disse unge vil i stedet søge bekræftelse i den evigt adfærdsbelønnende virtuelle verden. Engelske forskere kalder fænomenet complacency by the internet (selvtilfredshed via internettet). De unge kan få massive problemer, når voksenlivet pludselig kræver en adækvat adfærd det destillat, som en årelang personlighedsdannelsesproces i realiteternes verden skulle have bibragt dem. Specielt her giver det god mening at udvikle selvhjælpsprogrammer på internettet, der kan træne de unge til at begå sig i den virkelige verden. Det handler således om at få bygget bro mellem den attraktive internet-/spilverden og den besværlige reelle verden med genkendelighed, belønning og passende træ ningssæt. Og denne bro tilbage til real life med selvhjælpsprogrammer skal selvfølgelig udvikles af kvikke og indsigtsfulde psykologer. Tingene skal bare gives nogle penge og sættes i gang. Referencer Morten Fenger, forskningspsykolog, Stolpegård Forskningen på Stolpegård er støttet af Trygfonden [1] Fenger M. Internetbaseret selvhjælpsterapi. In: Møhl, B.; Kjølbye, M. (red.). Psykoterapi. 1. udg. PsykiatriFonden, 2012 (in press). [2] [3] Cuijpers, P.; Donker, T. van S.A.; Li, J.; Andersson, G. Is guided self-help as effective as face-to-face psychotherapy for depression and anxiety disorders? A systematic review and meta-analysis of comparative outcome studies. Psychol Med 2010 Dec;40(12): [4] Spek, V.; Cuijpers, P.; Nyklicek, I.; Riper, H.; Keyzer, J.; Pop, V. Internet-based cognitive behaviour therapy for symptoms of depression and anxiety: a meta-analysis. Psychol Med 2007 Mar;37(3): [5] Khan, N.; Bower, P.; Rogers, A. Guided self-help in primary care mental health: meta-synthesis of qualitative studies of patient experience. Br J Psychiatry 2007 Sep;191: [6] Wittchen, H.U.; Jacobi, F.; Rehm, J. et al. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe Eur Neuropsychopharmacol 2011 Sep;21(9): [7] Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv, sygdom uden grænser Århus, Klim. [8] Yuan, K.; Qin, W.; Wang, G. et al. Microstructure abnormalities in adolescents with internet addiction disorder. PLoS One 2011;6(6):e PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 STRESS Huskede du at spise frokost i dag? Stressede personer springer over og får heller ikke deres søvn og hvile. En væsentlig del af forklaringen ligger i vores arbejdskultur. Stress velfærd liv og ære A lvorlig stress kan betragtes som en angstreaktion en markør for, at den stressede persons liv, velfærd eller ære potentielt er truet, fordi arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen griber ind i helt grundlæggende behov. I Sundhedsprofil2010.dk fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed angiver 9,8 procent mænd og 15,3 procent kvinder, at føler sig nervøs eller stresset, og 8,6 procent mænd og 13,1 procent kvinder angiver at problemerne hober sig op, så man ikke kan magte dem. Mere end personer indgår i undersøgelsen, og vi kan derfor være sikre på, at det store befolkningsmindretal af stressede ikke kan affærdiges som særligt pivede stakler. Væsentlig flere kvinder end mænd sætter kryds ved formuleringer, der kan dække over stress. Der er store udsving i forhold til branche, funktion og alder, men den større andel af kvinder kan nok ses som en angivelse af, at kravene til kvinder generelt er meget store. Det gælder både omgivelsernes krav og kvindernes egne krav til sig selv. De menneskelige behov Grundlæggende behov som mad og hvile er udfordret i forbindelse med stress. De stressramte fortæller samstemmende, at de springer måltider over og inddrager aften og nat til arbejde. Søvnen bliver mangelfuld, både fordi der arbejdes, og fordi de stressede ikke kan falde ned. Det fysiske billede ved stress svarer i det hele taget til angstsymptomer, fx søvnbesvær, hjertebanken, maveproblemer, koncentrationsbesvær, svimmelhed og forhøjet blodtryk. Når der er tale om alvorlig stress, fortæller de ramte altid om en lang forudgående periode, hvor de i forbindelse med deres arbejde har vænnet sig til at overhøre helt basale behov. Frokosten bliver konsekvent sprunget over, andre pauser også i stort omfang. Aftenen og måske noget af natten er rutinemæssigt blevet inddraget til arbejde. Den samlede situation er, at den stressramte har vænnet sig til at overhøre behovene for mad og søvn eller hvile. Som jeg ser det ud fra samtaler med stressramte, kan de grundlæggende fysiske behov ikke anfægtes gennem længere tid, uden at der kommer en angstreaktion. Og angstreaktionen bliver slet ikke mindre af, at det er individet selv, der på arbejdsgivers eller andres vegne tilsidesætter behovene. I vores moderne samfund falder ingen død om af sult, hvis et enkelt måltid springes over, men sker det dagligt eller næsten dagligt, opleves livet alligevel truet, og angstreaktionen indfinder sig i form af stress. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Det er ofte overordentlig svært at få personer, der er meget optaget af at klare arbejdet godt og få anerkendelse, til at forstå, at det skaber angst og på sigt depression at se bort fra helt grundlæggende behov. Men spørgsmålet bliver, om vi overhovedet må være her, må være til, hvis vi ikke må få mad og søvn? Ingen ville drømme om at sige til sit barn: Desværre, du kan ikke få mad i dag, jeg har ikke tid til at sørge for mad til dig, jeg skal udføre dette vigtige arbejde. Vi kan imidlertid godt finde på at sige det til os selv og til hinanden. På forbløffende mange arbejdspladser er det kulturen, at det ikke er nødvendigt at tilrettelægge arbejdet, så alle sikres (uforstyrret) frokostpause. Liv, velfærd og ære Før i tiden hændte det, at arbejderne på en arbejdsplads nedlagde arbejdet, når arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen var en trussel mod liv, ære eller velfærd. Det betragtes i medfør af Lov om Arbejdsretten 22 som en lovlig arbejdsnedlæggelse, når det kan godtgøres, at der er en sådan trussel. På en eller anden måde har vi glemt den indsigt, at de basale behov ikke må kunne trues af arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen. Og at den form for trussel ikke kun er et individuelt men i allerhøjeste grad et fælles anliggende. Det er en vigtig evne hos mennesker, at vi kan se bort fra vores grundlæggende behov i særlige situationer. Denne evne skal imidlertid ikke misbruges til at etablere umulige arbejdssituationer. Det er entydigt godt, at akutlægen på skadestuen bliver ved at arbejde med et trafikoffer eller et hjerteanfald, selv om det egentlig er tid til frokostpause. Men der er ikke ret mange arbejdssituationer ellers, som indeholder lignende indlysende akuttiltag. Om de tre stresskriterier Der findes groft sagt tre stresskriterier: 1) I en given arbejdsfunktion er der stuvet så mange opgaver ind, at det hele tiden er reelt umuligt at udføre dem tilnærmelsesvis ordentligt. 2) I en given arbejdssituation er der så mange strukturelle uklarheder med hensyn til for eksempel hierarki, kommandoveje, kommunikation, balance mellem ansvar og beføjelse at det skaber konstant usikkerhed, frustration og modsatrettede meddelelser (double-bind). 3) I en given arbejdssituation er der tale om, at Om Sundhedsprofilen Den Nationale Sundhedsprofil 2010 er en database præsenteret af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Databasen er kendetegnet af meget store populationer. Blandt opslagene er Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, hvorfra materialet til stressemnet er hentet. den arbejdende i væsentligt omfang underbruger sig selv, fx fordi arbejdet mangler indhold. De tre kriterier kan hver for sig og i kombination medføre stress, angst og symptomer på depression. Jo flere af kriterierne der er på spil, jo værre bliver stresssituationen. Og jo bedre den pågældende er til at ignorere sine egne signaler, herunder somatiske symptomer på overbelastning, jo værre bliver stresssituationen. De fleste af os kender til forskellen på at have travlt og yde en ekstra indsats i en periode og så konstant at have alt for mange opgaver til, at det lader sig gøre at få dem afviklet nogenlunde tilfredsstillende. I en periode på måske få uger kan de fleste leve med at have meget travlt og tilpasse opgavernes løsning til travlheden. Men bliver der ved at være et bombardement af opgaver, som reelt ikke kan varetages, skaber det usikkerhed og stress. Strukturelle uklarheder er også velkendte for mange, selv om årsagerne til usikkerhed og frustration kan være svære at sætte fingeren på. Hvis kriterium 1) er i spil, vil kriterium 2) imidlertid også være det. Kriterium 3) spiller ganske ofte ind: Når arbejdets indhold udhules, oplever medarbejderen det som et tab af kvalifikation og ikke mindst som et tab af betydning. Jeg betyder ikke længere noget, min indsats bliver ikke værdsat, jeg er ikke noget værd. Dekvalifikation kan give stressbetinget angst, fordi personligheden kan blive angrebet af betydningstabet. Et fælles anliggende Stress og stressbetinget angst er indlysende eksempler på, hvilke ulykker manglende relationel og situationel afgrænsning kan afstedkomme. Det kan ikke nytte, at arbejde tilrettelægges uden hensyn til, at det er mennesker, der udfører arbejdet. Mennesket som arbejdskraft må forstås og afgrænses som menneske med menneskelige behov. Når vi fokuserer på den stressramte person, overser vi nemt, at problemet ikke er individuelt, men fælles. Vi har ikke en masse stressramte mennesker som følge af, at befolkningen som helhed er blevet mere pivet. Vi producerer derimod i fællesskab så vakkelvorne rammer eller så mangelfulde afgrænsninger, at det både overlades til den enkelte at kompensere for manglerne og at bære de ubehagelige fysiske og psykiske symptomer. Begreberne liv, velfærd og ære er ikke oprindelig tænkt i forbindelse med stress. Fare for liv er tænkt som fx faldulykker eller umiddelbar giftvirkning. Fare for velfærd er tænkt som fx langsom giftvirkning eller betragtelig nedslidning. Fare for ære er tænkt som fx ærekrænkende tiltale. Jeg vil imidlertid mene, at der i forbindelse med stress er fare for liv, velfærd og ære. Kommer der mon en dag, hvor vi ser en lovlig arbejdsnedlæggelse med udgangspunkt i stress og henvisning til Lov om Arbejdsretten 22, bestemmelserne om liv, velfærd og ære? Lise Winther-Jensen, mag.art., gestaltterapeut PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 INTERNATIONALT Verdens psykologer får ny præsident IUPsyS holdt verdenskongres i juli. Den internationale psykologorganisation havde ICD10 på dagsordenen og personskifte på centrale pladser. O ver 5600 psykologer og psykologistuderende var juli 2012 samlet til konferencen Psychology Serving Humanity i Cape Town i Sydafrika. Efter sigende var der tale om det største arrangement for psykologer nogen sinde en verdensrekord i et OL-år. Og stort anlagt, idet der blandt åbningstalerne både var FN s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, og den sydafrikanske biskop Desmond Tutu. Under konferencen var der også generalforsamling i IUPsyS. Det kryptiske navn står for International Union of Psychological Science, en broget forsamling af psykologforeninger fra hele verden. Foreningen er i stadig vækst og nu oppe på 81 medlemslande. På generalforsamlingen blev der arbejdet med revision af WHO s IDC10, der har stor betydning for rigtig mange psykologer i verden, herunder også for danske psykologer. Danmark har hidtil bidraget aktivt til dette punkt og vil også bidrage til den fremtidige proces. Det sidste fik den danske delegation håndslag på under et separat møde med WHO-projektets tovholder, psykolog dr. Geoffrey M. Reed. Ny mand i spidsen IUPsyS generalforsamlinger finder sted hvert fjerde år, og med organisationens meget beskedne sekretariat er det afgørende for fremdrift og kvalitet, at det rigtige formandskab vælges. I de skandinaviske psykologforeninger havde vi lagt os i selen, og det lykkedes at få valgt vores formandskandidat (president), Saths Cooper, der tillige er formand for Sydafrikas psykologforening. Også næstformandsposten (vice president) tilfaldt den skandinaviske kandidat, nemlig Norsk Psykologforenings formand, Tor Levin Hofgaard. De to får sammen med den øvrige ti mand store bestyrelse en vigtig opgave i at videreudvikle og strømline organisationen, som på flere måder er præget af det administrative underskud. Det har de foreløbig fire år til, frem mod næste konference og generalforsamling (Yokohama 2016) og om nødvendigt den næste igen (Prag 2020). Dansk Psykolog Forening agter at bidrage til en udvikling, der løfter den internationale organisation og giver den øget gennemslagskraft. Baggrund IUPsyS blev stiftet i Stockholm i 1951 af ni psykologforeninger. Organisationen er i fortsat vækst, idet mange tredjeverdenslande nu kommer til. Blandt arbejdsområderne er videreudviklingen af WHO s diagnosesystem, ICD-10. Læs om organisationens formål og aktiviteter på De danske delegerede på konference og generalforsamling i Sydafrika var ud over artiklens forfatter Klaus Pedersen, formand for Psykologforeningens ICD10-arbejdsgruppe. To nyvalgte i YUPsyS ledelse: Saths Cooper, president (tv.), og Tor Levin Hofgaard, vice president (th.). Privatfoto Arne Grønborg Johansen, Dansk Psykolog Forenings bestyrelse SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

Internetbaseret selvhjælpsterapi

Internetbaseret selvhjælpsterapi Fenger,M: Internetbaseret selvhjælpsterapi. In Møhl & Kjølby (ed). Psykoterapi. PsykiatriFonden. 2012. o Indsendt kapitel til en ny bog om psykoterapi i Danmark redigeret af Bo Møhl og Morten Kjølby og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere