Hjælp til selvhjælp. Fokus på adoption. Når du stresser. Kom med på noderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp. Fokus på adoption. Når du stresser. Kom med på noderne"

Transkript

1 7. september årgang Dansk Psykolog Forening 14 Hjælp til selvhjælp Der sker ting og sager online. Også i udviklingen af internetsbaseret selvhjælpsterapi Side 4 Når du stresser Har du huset at spise frokost i dag? Stressede personer springer mad, søvn og hvile over. SIDE 8 Fokus på adoption Afsavn og omplantning rummer kimen til senere vanskeligheder for mange adoptionsbørn. SIDE 12 Kom med på noderne Praksisoverenskomsten skal moderniseres. Psykologforeningen inviterer til ideer og debat. SIDE 18

2 7. september årgang Dansk Psykolog Forening Har du huset at spise frokost i dag? Stressede personer springer mad, søvn og hvile over. SIDE 8 Afsavn og omplantning rummer kimen til senere vanskeligheder for mange adoptionsbørn. SIDE Der sker ting og sager online. Også i udviklingen af internetsbaseret selvhjælpsterapi SIDE 4 Praksisoverenskomsten skal moderniseres. Psykologforeningen inviterer til ideer og debat. SIDE 18 LEDER Et sundt arbejdsmarked handler ikke kun om sorte tal, men om velfungerende medarbejdere. Når du stresser Hjælp til selvhjælp Fokus på adoption Kom med på noderne Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Det gode arbejdsliv D et er bedre at forebygge end at helbrede. Sådan lyder det nærmest ordsprogsagtigt. Det er en sandhed, vi alle deler, samtidig med at vi dog overalt til stadighed bryder princippet. Bortset fra enkelte undtagelser, herunder visse screeninger, så er firkantet udtrykt vores sundhedssystem i for høj grad indrettet på, at det skal være gået galt, før vi lapper og gør det godt. Samme omvendte logik har god grobund i dagligdagen for de fleste sektorer, private såvel som offentlige. For på arbejdsmarkedet generelt er vi ikke for gode til at passe på os selv og hinanden. I optakten til finanslovsforslaget træder man imidlertid et skridt i den rigtige retning, idet rammerne for, hvad Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond kan bruges til, udvides. Fonden er en del af en bred politisk aftale, den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, og skal give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser. Med et helt nyt udspil, Et godt og langt arbejdsliv for alle, og en økonomisk ramme på ca. en mia. kroner, søsætter ministeriet en række initiativer, som skal modvirke nedslidning på arbejdsmarkedet og medvirke til at fastholde medarbejderne. Fonden omdøbes samtidig til Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Politisk sender det et godt signal. Hvor langt kan man nå for en milliard? Kun et lille stykke. Og fordelt ud på en lang række underdagsordener er det svært at se et forandret Danmark for sig. Men hvis vi fokuserer på de reelle fremskridt, så hedder dog et af indsatsområderne Særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø, og det gentages overalt i udspillet, at forebyggelsesindsatsen gælder både den fysiske og psykiske nedslidning. Psykisk velfærd står tydeligere og tydeligere på vores arbejdsmiljødagsordener. Og det skal vi være glade for, for det betyder, at skuden er ved at vende, om end det sker lidt trægt. Regering og opposition kunne i 2006 samles om velfærdsudspillet, og vi har tillid til, at noget tilsvarende sker for forebyggelses- og fastholdelsesprojektet i den aktuelle finanslov. Et sundt arbejdsmarked handler nemlig ikke kun om sorte tal, men om velfungerende medarbejdere. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 17/9 5/ /10 19/ /10 9/11 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 CALL FOR SUBMISSIONS: YOU ARE INVITED TO SUBMIT PAPERS, POSTERS, SYMPOSIA. STRUCTURED ABSTRACTS (BACKGROUND/RESEARCH QUESTION; METHOD; RESULTS; CONCLUSION; 200 WORDS MAX) TO: DEADLINE: Pre-congress workshops (24 April) Conference (25-26 April) Venue: Manchester Town Hall, City Centre Presenting the latest developments and research in Metacognitive Therapy and related approaches. The conference blends skill-building presentations with academic sessions in areas of assessment, mental processes research and treatment techniques across a wide range of problems. There will be workshops, keynotes, master-clinician demonstrations, round table discussion, posters and symposia. Speakers: Prof. Adrian Wells (UK) Prof. Steven Hollon (USA) Prof. Robert Zettle (USA) Prof. Hans M. Nordahl (Norway) Dr. Peter Fisher (UK) Prof. Robert Leahy (USA) Dr. Costas Papageorgiou (UK) Prof. M. Spada (UK) Prof. Graham Davey (UK) Symposia and Clinical Presentations Detached Mindfulness Individual & Group Approaches MCT/ACT/CBT distinctive features Trauma and PTSD Generalized Anxiety Disorder Major depressive disorder Obsessive compulsive disorder Eating Disorder Schizophrenia Borderline Personality disorder Addictions Medical Conditions Social Anxiety Processes: Worry Rumination Attention Mental Regulation Beliefs Control Processes Pre-Congress Half-Day Workshops (24 April, 2013): Learn the latest treatment techniques: Wells: GAD and worry; Nordahl: Borderline PD; Fisher: OCD; Papageorgiou: Depression; Wells: PTSD Secretariat, MCT Conference: Din konferanse AS Schultzgt, 2-4 N-7013 Trondheim, Norway Phone: (+47)

4 ONLINE SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: Colourbox Hvorfra stammer internetterapi, hvad går internetbaseret selvhjælpsterapi ud på, og hvilke fremtidige udfordringer kan denne terapiform være med til at løse? V arm luft. Uden en terapeut virker det ikke. Det drejer sig blot om at spare penge og tilbyde surrogathjælp Meningerne er mange om fænomenet internetbaseret selvhjælpsterapi, og nogle påstande kan skam være rigtige, mens andre er forkerte. Men ét er sandt, og det er, at det allestedsnærværende internet kommer til at overtage og organisere flere og flere samfundsog interaktionsfunktioner: indkøb, social kontakt, vidensindsamling, underholdning, lægekonsultationer osv. For at vi i behandlingsvæsenet kan yde kvalificeret hjælp, er det derfor nødvendigt, at vi er i stand til at forandre os, tænke nyt og måske ligefrem være på forkant med vores fremtidige patienters udfordringer, behov og ønsker. Selvhjælpsbøger + telemedicin Computer- eller internetbaseret selvhjælpsterapi (herefter: IBT) er udviklet inden for de seneste ti år og er en sammensmeltning af psykologiske selvhjælpsbøger udbudt på bogmarkedet og sundhedsvæsnets brug af lægelige eksperter over distance den såkaldte telemedicin. Lande som Australien, England og Sverige har brugt internetbaseret selvhjælpsterapi, først på forsøgsbasis og siden som en fast del af deres sundhedstilbud. Nogle tilbyder IBT helt uden noget terapeutisk kontakt, mens andre tilbyder kontakt til en terapeut under forløbet. [1] De fleste IBT-programmer er baseret på den kognitive adfærdsterapeutiske terapitradition. Det kan der være flere grunde til. Først handler det om, at kognitiv adfærdsterapi, KAT, er ganske nemt at overføre til internettet, da KAT i sin natur er skematiseret og fokuseret på få entydige elementer og øvelser. Dernæst eksisterer der en stor mængde dokumentation for, at KAT er virksom for en række psykiske lidelser. Endelig handler det om, at der er et sammenfald mellem den nye generation af terapeuter, som har lært KAT, og den generation, som bruger internettet som værktøj. PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 IBT-programmerne har følgelig deres hovedvægt i at vise og identificere dysfunktionelle tanker, følelser og adfærd og dernæst at give øvelser og hjemmeopgaver, som træner nye og mere hensigtsmæssige tanker, følelser og adfærdsvalg hos brugeren. Eksempel på et behandlingsprogram IBT-programmet MoodGYM for depression vil her bruges som et eksempel. MoodGYM er udviklet i 2003 af Center for Mental Health Research på Australian National University og har over registrerede brugere. Programmet er oversat til norsk og er udbudt ganske gratis til brugerne. Programmet indeholder fem programmoduler, foruden et startmodul med symptomtest og en forklaring på, hvordan programmet er opbygget. Hvert modul tager ca minutter at gennemføre og i tillæg er der øvelser og selvrapporteringsopgaver som kan gå over dage. Varm luft. Uden en terapeut virker det ikke. Det drejer sig blot om at spare penge og tilbyde surrogathjælp Startmodulet giver en introduktion til seks rollefigurer (Hr. Intetproblem, Moody, Katrine, Janne, Cyberman og Trøbbel), som optræder igennem alle modulerne. De seks figurer er rendyrkede karakterer, som alle mennesker kender til: den glade person (Hr. Intetproblem), den triste person (Moody), personen med det lave selvværd (Katrine) osv. Figurerne har hver deres karakteristiske måde at tackle dagligdagens og livets udfordringer på. Ved at se og høre om de seks figurer og deres vanlige responser på dagligdags hændelser får brugeren indsigt i, hvad der går galt, og hvordan tingene måske kunne gøres anderledes. Således må figuren Katrine altid jagte anerkendelse og accept, selv om hun objektivt set er dygtig og kompetent det, som er galt, er, at Katrine har låst sig fast i nogle forkerte tanker, som siger, at hun er uduelig og ikke værd at elske. Første modul i programmet hedder Følelser. Her lærer brugeren at se sammenhængen mellem ens tanker og ens følelsesmæssig tilstand. Den nedtrykte tilstand hos en person er som regel afstedkommet af et negativt syn på én selv, omgivelserne og fremtiden. I modulets første øvelse viser programmet tre situationer: en dumpet eksamen, skænderi med familien, og tanker om arbejdskarriere. Brugeren skal undersøge og kategorisere reaktionerne fra de to figurer, Katrine og Hr. Intetproblem. Som forventeligt tror Katrine det værste om de tre situationer, mens Hr. Intetproblem ikke lade sig skræmme af en dumpet eksamen og har et positivt syn på sine egne karrieremuligheder. De følgende moduler er struktureret på samme måde som følelsesmodulet med en række beskrivende situationer, hvor rollefigurerne optræder, og en række øvelser, hvor brugerens egen dagligdag inddrages. Hvilke elementer medtages i IBT? Der er forskel på de enkelte IBT-programmers design, og hvilke kognitive adfærdsterapeutiske elementer der bliver udvalgt og præsenteret for brugerne. IBT-programmet MoodGYM har for eksempel valgt at fokusere på og træne selvværd som en del af behandlingen af depression, mens andre IBT-programmer ikke mener, at selvværd er relevant for behandlingen af depression. En anden vigtig forskel er, om brugeren får kontakt og støtte fra sundhedsprofessionelle undervejs i programmet eller ej. I svensk distriktspsykiatri tilbydes internetbaseret behandling til flere typer psykiske lidelser [2]. Her skal brugeren før behandlingsstart til en afklarende samtale med en psykiater. Undervejs i behandlingen gives brugeren støtte pr. fra en psykolog omkring programmets øvelser og eventuelle problemer, som brugeren måtte opleve i behandlingen. Den svenske distriktspsykiatri mener nemlig, at antallet af brugere, der frafalder programmet, bliver mindre og behandlingseffekten større ved at tilbyde professionel støtte undervejs. Indikationsområder og effekt For blot nogle få år siden var myndighederne varsomme med at anbefale IBT. Rapporter fra Sundhedsstyrelsen i Danmark og fra nabolandet Sverige skrev, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at IBT var virksomt. Dette billede er forandret nu, hvor en række store videnskabelige undersøgelser har vist, at behandlingseffekten ved IBT er lige så god som ved traditionel ansigt til ansigt -terapi for depression og for angst [3]. IBT for en række andre psykiske lidelser end depression og angst giver også gode behandlingsresultater, men der mangler yderligere studier, før man endelig kan vide, for hvem IBT virker, og hvilke IBTprogrammer der giver den bedste behandlingseffekt. Flere forskningsstudier understøtter, at professionel hjælp undervejs i et IBT-program giver større effekt, end hvis brugeren ikke får hjælp [4]. Forskningen mangler dog stadig at komme i gang med egentlige procesundersøgelser og finde ud af, om en lang række andre ele- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 menter brugervenlighed, chat rooms, interaktivitet, engagerende grafik og lyd, rollefigurer osv. også kan have en afgørende indflydelse på effekten af IBT-programmet ligesom terapeutstøtten. Hvorfor er IBT ønskelig? I samfundets øjne er den største fordel ved IBT, at et uendeligt antal brugere parallelt kan få kvalificeret hjælp og information om deres psykiske lidelse for en brøkdel af de udgifter, der er forbundet med ordinær behandling. I brugernes øjne er det noget helt andet, der lægges vægt på. Man har i en række studier spurgt personer med depression om deres oplevelser, når de henvendte sig til egen læge for at få behandling. Man fandt tre markante træk i patienternes oplevelser [5]: Patienter brugte mest egen læge af nød som den eneste tilbudte behandlingsmulighed. Oftest turde patienterne ikke omtale deres problem direkte, men skjulte problemet i andre beklagelser, fx ondt i ryggen. Patienter følte, at de skulle opgive deres selvbestemmelse og selvkontrol for at kunne indgå i den lægelige behandling. Patienter oplevede en høj grad af social stempling som psykisk syg ved at indgå i behandling. Omvendt forholder det sig med IBT. Her har man et reelt alternativ med stor frihedsgrad: Man er ikke afhængig af tidsbestilling hos en læge, psykiater eller psykolog, og man kan logge ind på nettet uanset tid og sted. Man står selv som ansvarlig person for sin indsats og vælger frit selv, hvad man vil gøre ud fra dine egne behov og IBTprogrammets anbefalinger. Man kan i mange IBT-programmer logge på helt anonymt, og man kan følge et terapiprogram, uden at omgivelserne nødvendigvis stempler én som psykisk syg. Endelig kan man via nogle IBTprogrammer indgå i lukkede chatrooms, hvor der gives råd, opmuntring og historier fra andre brugere i samme situation. Denne kvalitet, at man ikke er alene med sine kvaler, er vigtig for følelsen af, at ens person og situation ikke er helt håbløs og dermed et betydeligt element i helbredelsen. IBT og fremtidige udfordringer Ganske mange personer i Vesteuropa kæmper med psykiske problemer i så høj grad, at mere end hver femte opfylder de diagnostiske kriterier for angst, depression og stress. [6] Som en mulig løsning kan udvikling af en række af selvhjælpsprogrammer til de mest almindelige lidelser imødekomme behandlingsbehovet hos det stigende antal dysfunktionelle individer, men det løser formodentlig ikke de grundlæggende problemer, som kunne være, at vores samfund presser flere og flere ud over menneskets psykobiologiske grænser. Nogle forskere peger på, at de forebyggende og helbredende værktøjer derfor ikke bør søges i psykiatrien, men derimod skal findes ved at genskabe et rummeligt samfund, og som stimulerer individets virksomhed og værdighed i reelle sociale og arbejdsmæssige fællesskaber. [7] En anden udfordring findes i de mange virkeligheds- og identitetsskabende virtuelle interaktioner og spil, som optager et stadigt stigende antal unge mennesker, og som hverken brugerne, forskerne eller psykiatrien kender betydningen af endnu. Et varsel er, at den amerikanske diagnosemanual har afsat plads til at indføre internetafhængighed som en impulsforstyrrelse i næste revision. Og så kunne man mene, at den ged var barberet! Men de forskere, der arbejder med internetafhængighed, har allerede nu slået alarm. Dels har internetafhængigheden i asiatiske lande allerede nu en epidemiologisk karakter 14 % af de unge i storbyerne i Kina lever i 2010 op til de diagnostiske kriterier for internetafhængighed dels påviser medicinske studier, at der sker markante neurale forandringer og skader hos unge, jo længere tid de er internetafhængige. [8] Danmark kommer også til at opleve en stor procentdel af unge og især drenge, som har svært ved at begå sig i de komplekse og ikke umiddelbart belønnende sociale systemer i den virkelige verden. Disse unge vil i stedet søge bekræftelse i den evigt adfærdsbelønnende virtuelle verden. Engelske forskere kalder fænomenet complacency by the internet (selvtilfredshed via internettet). De unge kan få massive problemer, når voksenlivet pludselig kræver en adækvat adfærd det destillat, som en årelang personlighedsdannelsesproces i realiteternes verden skulle have bibragt dem. Specielt her giver det god mening at udvikle selvhjælpsprogrammer på internettet, der kan træne de unge til at begå sig i den virkelige verden. Det handler således om at få bygget bro mellem den attraktive internet-/spilverden og den besværlige reelle verden med genkendelighed, belønning og passende træ ningssæt. Og denne bro tilbage til real life med selvhjælpsprogrammer skal selvfølgelig udvikles af kvikke og indsigtsfulde psykologer. Tingene skal bare gives nogle penge og sættes i gang. Referencer Morten Fenger, forskningspsykolog, Stolpegård Forskningen på Stolpegård er støttet af Trygfonden [1] Fenger M. Internetbaseret selvhjælpsterapi. In: Møhl, B.; Kjølbye, M. (red.). Psykoterapi. 1. udg. PsykiatriFonden, 2012 (in press). [2] [3] Cuijpers, P.; Donker, T. van S.A.; Li, J.; Andersson, G. Is guided self-help as effective as face-to-face psychotherapy for depression and anxiety disorders? A systematic review and meta-analysis of comparative outcome studies. Psychol Med 2010 Dec;40(12): [4] Spek, V.; Cuijpers, P.; Nyklicek, I.; Riper, H.; Keyzer, J.; Pop, V. Internet-based cognitive behaviour therapy for symptoms of depression and anxiety: a meta-analysis. Psychol Med 2007 Mar;37(3): [5] Khan, N.; Bower, P.; Rogers, A. Guided self-help in primary care mental health: meta-synthesis of qualitative studies of patient experience. Br J Psychiatry 2007 Sep;191: [6] Wittchen, H.U.; Jacobi, F.; Rehm, J. et al. The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe Eur Neuropsychopharmacol 2011 Sep;21(9): [7] Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv, sygdom uden grænser Århus, Klim. [8] Yuan, K.; Qin, W.; Wang, G. et al. Microstructure abnormalities in adolescents with internet addiction disorder. PLoS One 2011;6(6):e PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 STRESS Huskede du at spise frokost i dag? Stressede personer springer over og får heller ikke deres søvn og hvile. En væsentlig del af forklaringen ligger i vores arbejdskultur. Stress velfærd liv og ære A lvorlig stress kan betragtes som en angstreaktion en markør for, at den stressede persons liv, velfærd eller ære potentielt er truet, fordi arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen griber ind i helt grundlæggende behov. I Sundhedsprofil2010.dk fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed angiver 9,8 procent mænd og 15,3 procent kvinder, at føler sig nervøs eller stresset, og 8,6 procent mænd og 13,1 procent kvinder angiver at problemerne hober sig op, så man ikke kan magte dem. Mere end personer indgår i undersøgelsen, og vi kan derfor være sikre på, at det store befolkningsmindretal af stressede ikke kan affærdiges som særligt pivede stakler. Væsentlig flere kvinder end mænd sætter kryds ved formuleringer, der kan dække over stress. Der er store udsving i forhold til branche, funktion og alder, men den større andel af kvinder kan nok ses som en angivelse af, at kravene til kvinder generelt er meget store. Det gælder både omgivelsernes krav og kvindernes egne krav til sig selv. De menneskelige behov Grundlæggende behov som mad og hvile er udfordret i forbindelse med stress. De stressramte fortæller samstemmende, at de springer måltider over og inddrager aften og nat til arbejde. Søvnen bliver mangelfuld, både fordi der arbejdes, og fordi de stressede ikke kan falde ned. Det fysiske billede ved stress svarer i det hele taget til angstsymptomer, fx søvnbesvær, hjertebanken, maveproblemer, koncentrationsbesvær, svimmelhed og forhøjet blodtryk. Når der er tale om alvorlig stress, fortæller de ramte altid om en lang forudgående periode, hvor de i forbindelse med deres arbejde har vænnet sig til at overhøre helt basale behov. Frokosten bliver konsekvent sprunget over, andre pauser også i stort omfang. Aftenen og måske noget af natten er rutinemæssigt blevet inddraget til arbejde. Den samlede situation er, at den stressramte har vænnet sig til at overhøre behovene for mad og søvn eller hvile. Som jeg ser det ud fra samtaler med stressramte, kan de grundlæggende fysiske behov ikke anfægtes gennem længere tid, uden at der kommer en angstreaktion. Og angstreaktionen bliver slet ikke mindre af, at det er individet selv, der på arbejdsgivers eller andres vegne tilsidesætter behovene. I vores moderne samfund falder ingen død om af sult, hvis et enkelt måltid springes over, men sker det dagligt eller næsten dagligt, opleves livet alligevel truet, og angstreaktionen indfinder sig i form af stress. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Det er ofte overordentlig svært at få personer, der er meget optaget af at klare arbejdet godt og få anerkendelse, til at forstå, at det skaber angst og på sigt depression at se bort fra helt grundlæggende behov. Men spørgsmålet bliver, om vi overhovedet må være her, må være til, hvis vi ikke må få mad og søvn? Ingen ville drømme om at sige til sit barn: Desværre, du kan ikke få mad i dag, jeg har ikke tid til at sørge for mad til dig, jeg skal udføre dette vigtige arbejde. Vi kan imidlertid godt finde på at sige det til os selv og til hinanden. På forbløffende mange arbejdspladser er det kulturen, at det ikke er nødvendigt at tilrettelægge arbejdet, så alle sikres (uforstyrret) frokostpause. Liv, velfærd og ære Før i tiden hændte det, at arbejderne på en arbejdsplads nedlagde arbejdet, når arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen var en trussel mod liv, ære eller velfærd. Det betragtes i medfør af Lov om Arbejdsretten 22 som en lovlig arbejdsnedlæggelse, når det kan godtgøres, at der er en sådan trussel. På en eller anden måde har vi glemt den indsigt, at de basale behov ikke må kunne trues af arbejdet eller arbejdstilrettelæggelsen. Og at den form for trussel ikke kun er et individuelt men i allerhøjeste grad et fælles anliggende. Det er en vigtig evne hos mennesker, at vi kan se bort fra vores grundlæggende behov i særlige situationer. Denne evne skal imidlertid ikke misbruges til at etablere umulige arbejdssituationer. Det er entydigt godt, at akutlægen på skadestuen bliver ved at arbejde med et trafikoffer eller et hjerteanfald, selv om det egentlig er tid til frokostpause. Men der er ikke ret mange arbejdssituationer ellers, som indeholder lignende indlysende akuttiltag. Om de tre stresskriterier Der findes groft sagt tre stresskriterier: 1) I en given arbejdsfunktion er der stuvet så mange opgaver ind, at det hele tiden er reelt umuligt at udføre dem tilnærmelsesvis ordentligt. 2) I en given arbejdssituation er der så mange strukturelle uklarheder med hensyn til for eksempel hierarki, kommandoveje, kommunikation, balance mellem ansvar og beføjelse at det skaber konstant usikkerhed, frustration og modsatrettede meddelelser (double-bind). 3) I en given arbejdssituation er der tale om, at Om Sundhedsprofilen Den Nationale Sundhedsprofil 2010 er en database præsenteret af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Databasen er kendetegnet af meget store populationer. Blandt opslagene er Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, hvorfra materialet til stressemnet er hentet. den arbejdende i væsentligt omfang underbruger sig selv, fx fordi arbejdet mangler indhold. De tre kriterier kan hver for sig og i kombination medføre stress, angst og symptomer på depression. Jo flere af kriterierne der er på spil, jo værre bliver stresssituationen. Og jo bedre den pågældende er til at ignorere sine egne signaler, herunder somatiske symptomer på overbelastning, jo værre bliver stresssituationen. De fleste af os kender til forskellen på at have travlt og yde en ekstra indsats i en periode og så konstant at have alt for mange opgaver til, at det lader sig gøre at få dem afviklet nogenlunde tilfredsstillende. I en periode på måske få uger kan de fleste leve med at have meget travlt og tilpasse opgavernes løsning til travlheden. Men bliver der ved at være et bombardement af opgaver, som reelt ikke kan varetages, skaber det usikkerhed og stress. Strukturelle uklarheder er også velkendte for mange, selv om årsagerne til usikkerhed og frustration kan være svære at sætte fingeren på. Hvis kriterium 1) er i spil, vil kriterium 2) imidlertid også være det. Kriterium 3) spiller ganske ofte ind: Når arbejdets indhold udhules, oplever medarbejderen det som et tab af kvalifikation og ikke mindst som et tab af betydning. Jeg betyder ikke længere noget, min indsats bliver ikke værdsat, jeg er ikke noget værd. Dekvalifikation kan give stressbetinget angst, fordi personligheden kan blive angrebet af betydningstabet. Et fælles anliggende Stress og stressbetinget angst er indlysende eksempler på, hvilke ulykker manglende relationel og situationel afgrænsning kan afstedkomme. Det kan ikke nytte, at arbejde tilrettelægges uden hensyn til, at det er mennesker, der udfører arbejdet. Mennesket som arbejdskraft må forstås og afgrænses som menneske med menneskelige behov. Når vi fokuserer på den stressramte person, overser vi nemt, at problemet ikke er individuelt, men fælles. Vi har ikke en masse stressramte mennesker som følge af, at befolkningen som helhed er blevet mere pivet. Vi producerer derimod i fællesskab så vakkelvorne rammer eller så mangelfulde afgrænsninger, at det både overlades til den enkelte at kompensere for manglerne og at bære de ubehagelige fysiske og psykiske symptomer. Begreberne liv, velfærd og ære er ikke oprindelig tænkt i forbindelse med stress. Fare for liv er tænkt som fx faldulykker eller umiddelbar giftvirkning. Fare for velfærd er tænkt som fx langsom giftvirkning eller betragtelig nedslidning. Fare for ære er tænkt som fx ærekrænkende tiltale. Jeg vil imidlertid mene, at der i forbindelse med stress er fare for liv, velfærd og ære. Kommer der mon en dag, hvor vi ser en lovlig arbejdsnedlæggelse med udgangspunkt i stress og henvisning til Lov om Arbejdsretten 22, bestemmelserne om liv, velfærd og ære? Lise Winther-Jensen, mag.art., gestaltterapeut PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 INTERNATIONALT Verdens psykologer får ny præsident IUPsyS holdt verdenskongres i juli. Den internationale psykologorganisation havde ICD10 på dagsordenen og personskifte på centrale pladser. O ver 5600 psykologer og psykologistuderende var juli 2012 samlet til konferencen Psychology Serving Humanity i Cape Town i Sydafrika. Efter sigende var der tale om det største arrangement for psykologer nogen sinde en verdensrekord i et OL-år. Og stort anlagt, idet der blandt åbningstalerne både var FN s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, og den sydafrikanske biskop Desmond Tutu. Under konferencen var der også generalforsamling i IUPsyS. Det kryptiske navn står for International Union of Psychological Science, en broget forsamling af psykologforeninger fra hele verden. Foreningen er i stadig vækst og nu oppe på 81 medlemslande. På generalforsamlingen blev der arbejdet med revision af WHO s IDC10, der har stor betydning for rigtig mange psykologer i verden, herunder også for danske psykologer. Danmark har hidtil bidraget aktivt til dette punkt og vil også bidrage til den fremtidige proces. Det sidste fik den danske delegation håndslag på under et separat møde med WHO-projektets tovholder, psykolog dr. Geoffrey M. Reed. Ny mand i spidsen IUPsyS generalforsamlinger finder sted hvert fjerde år, og med organisationens meget beskedne sekretariat er det afgørende for fremdrift og kvalitet, at det rigtige formandskab vælges. I de skandinaviske psykologforeninger havde vi lagt os i selen, og det lykkedes at få valgt vores formandskandidat (president), Saths Cooper, der tillige er formand for Sydafrikas psykologforening. Også næstformandsposten (vice president) tilfaldt den skandinaviske kandidat, nemlig Norsk Psykologforenings formand, Tor Levin Hofgaard. De to får sammen med den øvrige ti mand store bestyrelse en vigtig opgave i at videreudvikle og strømline organisationen, som på flere måder er præget af det administrative underskud. Det har de foreløbig fire år til, frem mod næste konference og generalforsamling (Yokohama 2016) og om nødvendigt den næste igen (Prag 2020). Dansk Psykolog Forening agter at bidrage til en udvikling, der løfter den internationale organisation og giver den øget gennemslagskraft. Baggrund IUPsyS blev stiftet i Stockholm i 1951 af ni psykologforeninger. Organisationen er i fortsat vækst, idet mange tredjeverdenslande nu kommer til. Blandt arbejdsområderne er videreudviklingen af WHO s diagnosesystem, ICD-10. Læs om organisationens formål og aktiviteter på De danske delegerede på konference og generalforsamling i Sydafrika var ud over artiklens forfatter Klaus Pedersen, formand for Psykologforeningens ICD10-arbejdsgruppe. To nyvalgte i YUPsyS ledelse: Saths Cooper, president (tv.), og Tor Levin Hofgaard, vice president (th.). Privatfoto Arne Grønborg Johansen, Dansk Psykolog Forenings bestyrelse SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

ADOPTERET Adopterede børn x RbO u O OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 14 2012

ADOPTERET Adopterede børn x RbO u O OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 14 2012 ADOPTERET Adopterede modelfotos: Colourbox SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 14 2012 Adopterede børn kommer med individuelle historier og klarer sig generelt godt. Alligevel viser forskning og praksis, at tidlige

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi

Internetbaseret selvhjælpsterapi Fenger,M: Internetbaseret selvhjælpsterapi. In Møhl & Kjølby (ed). Psykoterapi. PsykiatriFonden. 2012. o Indsendt kapitel til en ny bog om psykoterapi i Danmark redigeret af Bo Møhl og Morten Kjølby og

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl Med Hjerte og Hjerne Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl indhold Med hjerte og hjerte Forældreproblematikker og -læreprocesser Samarbejdet med fagfolk Fremtid Spørgsmål og debat Birgitte

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere