Nyhedsbrev - november Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet

Transkript

1 Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder fem redskaber. Du kan læse mere på 1

2 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommuner redskaber, som alle kommuner og plejeboliger frivilligt kan anvende til at måle og dokumentere den faglige kvalitet og til at udvikle kvaliteten i plejeboliger. Redskaberne giver viden om kvaliteten af plejeboligernes kerneydelse. Viden som medarbejdere og ledere på det enkelte plejecenter kan bruge i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten. Denne viden kan også anvendes af politikere, forvaltning og borgere. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med forvaltningens og kommunalbestyrelsens opfølgning på kvaliteten samt af borgere og pårørende i dialogen med plejecentret, eller når de skal vælge mellem flere plejeboliger. Redskaberne er frivillige og kan anvendes af alle kommuner til at udvikle kvaliteten på plejeboligområdet. Redskaberne kan derudover anvendes til at dokumentere resultaterne af den faglige indsats, når alle kommuner fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboliger hvert andet år. Dokumentationen skal første gang ske inden udgangen af De fem redskaber i kataloget er: Viden om hverdagstræning, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til borgernes funktionsniveau. Systematisk viden om ældres ernæringstilstand, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til, om borgerne er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Den Danske Kvalitetsmodel: Sårpleje og medicinhåndtering, som giver oplysning om den faglige kvalitet med hensyn til antallet af sår hos borgerne og utilsigtede hændelser vedr. medicinhåndtering. Viden om ældres livskvalitet og trivsel, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til, om borgerne oplever, at de har livskvalitet og trivsel. Forebyg uhensigtsmæssige indlæggelser, som stiller statistik til rådighed om antal indlæggelser og genindlæggelser på de enkelte plejecentre inden for en række sygdomsgrupper. Pilotkommuner har afprøvet redskaberne 20 engagerede kommuner har deltaget i projektet. I hver kommune har 3-4 plejecentre været med til at udvikle og afprøve de konkrete redskaber i praksis. Udviklingen af redskaberne har desuden involveret en række eksperter. For alle redskaberne har det være målet, at de skal være meningsfulde, enkle og kunne anvendes i naturlig sammenhæng med det daglige arbejde på plejecentrene. På nuværende tidspunkt finder en omfattende evaluering sted, som samler op på kommunernes erfaringer med afprøvningen af redskabet. Redskaberne vil være færdigudviklede ultimo I forhold til de præsenterede redskaber i afsnittene nedenfor, kan der dog ske ændringer på baggrund af evalueringen. 2

3 Viden om hverdagstræning Redskabet måler ældres funktionsniveau med fokus på, i hvilket omfang borgerne har behov for hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. Viden om borgernes funktionsniveau giver indblik i den faglige kvalitet på det enkelte plejecenter og giver mulighed for at iværksætte handlinger med henblik på at forbedre den faglige kvalitet. Redskabet er afprøvet i både midlertidige og varige plejeboliger og er fundet velegnet til begge plejeboligtyper. Lidt om redskabet Ældre borgeres funktionsniveau er generelt nedsat, og de har derfor ofte sværere ved at klare hverdagsaktiviteter. En løbende måling af borgernes funktionsniveau vil gøre det muligt hurtigt at iværksætte tiltag til at fastholde eller udvikle funktionsniveauet. Herved vil viden om ældre borgeres funktionsniveau medvirke til at styrke den faglige indsats på plejecentrene. For størstedelen af borgerne på plejecentre er det den daglige, nære træning, der er central for at få hverdagslivet til at fungere. Træning i hverdagsaktiviteter såsom at tage tøj på, spise og vaske sig er afgørende for borgernes trivsel og deres mulighed for at være så selvhjulpne som muligt. Med udgangspunkt i det validerede redskab Barthel-100 sætter redskabet fokus på, i hvilket omfang borgerne har behov for hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. Anvendelsen af redskabet indebærer en vurdering af borgernes grad af afhængighed i forhold til at udføre i alt ti hverdagsaktiviteter, som fremgår af figuren nedenfor. Forflytning stol/seng Personlig hygiejne Tage bad Gangfunktion /kørestol Spisning Funktionsniveau Blærekontrol Toiletbesøg Tarmkontrol Trappegang Påklædning Med viden om borgernes funktionsniveau bliver det synligt, hvor borgerne har behov for hjælp. Det bliver dermed i højere grad muligt at målrette konkrete handlingsindsatser og udvikle den faglige omsorg og pleje, så borgernes funktionsniveau fastholdes i længere tid og i nogle tilfælde endda forbedres. 3

4 Kommunernes erfaringer med redskabet Det er medarbejderne på det enkelte plejecenter, der vurderer borgernes grad af afhængighed til at udføre hverdagsaktiviteterne. Til brug for denne vurdering anvendes et skema, hvor borgerens grad af afhængighed angives for hver af de ti hverdagsaktiviteter. På baggrund af besvarelserne af skemaet udregnes en score (pointtal), som bruges til at gruppere borgerne i forhold til fem niveauer af afhængighed: Total grad af afhængighed Væsentlig grad af afhængighed Moderat grad af afhængighed Minimal grad af afhængighed Let grad af afhængighed Komunerne oplever, at redskabet er med til sætte fokus på vigtigheden af hverdagstræning, og at redskabet i den forbindelse giver aledning til at reflektere over, om borgerne i højere grad burde gennemføre nogle aktiviteter mere selvstændigt. I figuren nedenfor er de fem afhængighedsgrupper samlet i tre grupper, som med farverne grøn, gul og rød illustrerer, hvorledes borgerne fordeler sig i grupperne. Figuren viser, at i de deltagende kommuner er andelen af borgere med let eller minimal grad af afhængighed steget fra 35 pct. til 44 pct. fra august til oktober. Kommunerne påpeger, at det positive resultat kan skyldes tilfældigheder, og at det ikke udelukkende kan tilskrives anvendelsen af redskabet. Afprøvningen i midlertidige boliger viser, at det gennemsnitlige funktionsniveau på et plejecenter generelt er højere end i varige plejeboliger, og at funktionsniveauet desuden varierer over tid. Sidstsnævnte skyldes, at der er forholdsvis stor udskiftnig af borgere. 100% 80% 29% 31% 25% Andel borgere 60% 40% 36% 31% 31% 20% 35% 38% 44% 0% August (n:118, gns.:52,2) September (n:168, gns.:52,7) Oktober (n:175, gns.:57,4) Let eller minimal grad af afhængighed Total grad af afhængighed Væsentlig eller moderat grad af afhængighed Note: Figuren viser det samlede resultat for midlertidige og varige plejeboliger. 4

5 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Redskabet måler borgernes ernæringstilstand og skaber dermed grundlag for at handle og forbedre den faglige indsats på ernæringsområdet. Dårlig ernæringstilstand kan blandt andet medføre mindre energi, som kan påvirke funktionsniveauet og i sidste ende livskvaliteten. Borgerens ernæringstilstand vurderes på baggrund af tre indikatorer: vægt, BMI og borgerens indtag af mad og drikke, herunder om borgeren har udfordringer i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. Lidt om redskabet Vægttab blandt ældre kan have alvorlige følger særligt for helbredsmæssigt skrøbelige ældre. Selv et lille vægttab forringer funktionsevnen og nedsætter de ældres evne til at klare sig selv i hverdagen. Derudover har ældre i dårlig ernæringstilstand mindre muskelmasse og dermed mindre modstandskraft i forbindelse med eventuel sygdom. Formålet med redskabet er at understøtte en målrettet og systematisk indsats for at forebygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand hos ældre. Redskabet udgør en enkel og hurtig metode til at identificere de ældre, der er i dårlig ernæringstilstand, og de ældre, der er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Vurdering af de ældres kostindtag supplerer vurderingen af vægtudvikling og BMI, idet en tidlig indsats for at sikre tilstrækkeligt kostindtag kan forebygge vægttab og reduktion af BMI. På den måde bidrager redskabet samlet set til en mere fyldestgørende og handlingsorienteret vurdering af de ældre. Konkret indebærer anvendelsen af redskabet besvarelse af et spørgeskema, der fungerer som et praktisk arbejdsredskab til registrering af borgerens vægt og besvarelse af ti konkrete spørgsmål om kostindtag og risikofaktorer. Temaerne for kostindtag og risikofaktorer fremgår af figuren nedenfor. Forværring af kronisk sygdom Antal måltider Brød Akut sygdom Kartofler, ris og pasta Ernæringstilstand Behov for hjælp til at spise Mælk Ost og syrnede mælkeprodukter Tygge/synkebesvær Levnet mad 5

6 Kommunernes erfaringer med redskabet På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet udregnes en score (pointtal) for borgerens ernæringstilstand. Scoren bruges til at gruppere borgerne i tre risikogrupper: Borgere uden for risiko Borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand Borgere i dårlig ernæringstilstand For risikogruppen, der omfatter borgere i dårlig ernæringstilstand, gennemføres ugentlige opfølgende målinger, mens der for borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand og borgere uden for risiko gennemføres månedlige opfølgende målinger. For borgere med dårlig ernæringstilstand og borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand er det hensigten, at målingerne suppleres med indsatser, så ernæringstilstanden forbedres. Indsatsen kan eksempelvis omfatte en undersøgelse af borgernes tandstatus, fysisk træning, afdækning af borgerens madønsker m.v. Figuren nedenfor viser, hvordan borgerne fordeler sig i de tre risikogrupper over tid. Det fremgår blandt andet, at andelen af borgere i dårlig ernæringstilstand (den røde gruppe) i perioden fra august til oktober er reduceret fra 22 pct. til 18 pct. I samme periode har plejecentrene iværksat handlingsindsatser, som måske kan have haft indvirkning på de observerede resultater. Andel borgere 100% 80% 60% 22% 37% 17% 18% 42% 45% 40% 20% 40% 41% 37% 0% August (n:251) September (n:266) Oktober (n:254) Borgeren er uden for risiko Borgeren er i dårlig ernæringstilstand Borgeren er i risiko for dårlig ernæringstilstand 6

7 Den Danske Kvalitetsmodel: Sårpleje og medicinhåndtering Redskabet har to fokusområder sårpleje og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering. Redskabet sikrer, at der på systematisk vis følges op på, hvor mange akutte/nyopdagede sår og kroniske sår de enkelte borgere har, og hvor mange og hvilke typer af utilsigtede hændelser, der forekommer inden for medicinhåndtering. Med denne viden bliver det muligt for det enkelte plejecenter og for kommunen generelt at følge udviklingen over tid og dermed observere, om den faglige indsats har den ønskede virkning. Lidt om redskabet Sår og medicinhåndtering er sygeplejefaglige kerneydelser, og både sår og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering kan forebygges. Med synliggørelse af omfanget og typer af sår og utilsigtede hændelser lettes arbejdet med at tilrettelægge de rette initiativer og handlinger, som skal forebygge og dermed mindske antallet af sår og utilsigtede hændelser. Sår og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering måles løbende, når der observeres et sår eller utilsigtet hændelse. Redskabet bygger på standarder i Den Danske Kvalitetsmodel, som er et akkrediteringssystem på sundhedsområdet. Redskabet vil blandt andet kunne anvendes som et understøttende redskab i forbindelse med kommunernes arbejde med at leve op til kravene i DDKM. Kommunernes erfaringer med redskabet Redskabet består af to skemaer. Et skema til registrering af sår og et skema til registrering af utilsigtede hændelser. Ved udfyldelse af skemaet vedr. sår registreres, om borgeren har akutte/nyopdagede sår eller kroniske sår, og hvor mange sår borgeren har. Det angives desuden, hvilken type sår der er tale om. Denne registrering har gjort det muligt for plejecentrene at synliggøre antal sår, om der er forskelle på tværs af det enkelte plejecenters afdelinger, og i givet fald hvilke forskelle der er tale om. I løbet af en periode på ti uger viser 80 erfaringerne i kommunerne, at det registrerede antal kroniske sår er faldet, jf. figuren til højre. Antallet af registrerede kroniske sår i kommunerne er over perioden faldet fra 68 til 40, hvilket svarer til et fald på godt 40 pct Plejecentrene oplyser, at arbejdet med 10 redskabet har medført, at der har været øget fokus på tidlig inddragelse af 0 sygeplejerske, dialog om kostforbedrende tiltag m.v., og at dette arbejde kan have haft en afsmittende effekt på faldet i kroniske sår. Antal sår 58 August September Oktober Akutte sår 57 Kroniske sår

8 I skemaet til registrering af utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering registreres blandt andet, hvornår hændelsen er sket, hvilken hændelsestype der er tale om, og de formodede årsager til, at hændelsen fandt sted. 60 Erfaringerne fra kommunerne viser, at et skarpere fokus på medicinhåndtering og utilsigtede hændelser kan medvirke 40 til, at antallet af utilsigtede hændelser 56 falder over tid, jf. figuren til venstre Kommunerne påpeger dog også, at det relativt store fald i antal utilsigtede 12 hændelser kan skyldes manglende registrering. Figuren viser samlede antal 0 August September Oktober registrerede utilsigtede hændelser i kommunerne. Plejecentrene har i indsatsen for at forbedre kvaliteten bl.a. ændret arbejdsgange, indført ekstra kontrol af medicingivning til borgerne m.v. Antal utilsigtede hændelser Viden om ældres livskvalitet og trivsel Redskabet giver indsigt i ældres livskvalitet og trivsel på en række dimensioner, der samlet ses som udtryk for, om borgeren har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Herved fås et udtryk for den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er hensigten, at redskabet kan bidrage til at styrke den faglige indsats for at forbedre livskvalitet og trivsel for beboere i plejeboliger. Lidt om redskabet En god indikation på faglig kvalitet i plejeboliger er, at borgerne trives og har det godt. Livskvalitet og trivsel handler blandt andet om, hvorvidt den enkelte borger har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, og dermed adskiller det sig umiddelbart fra brugertilfredshedsundersøgelser, som i højere grad drejer sig om, hvorvidt den ældre er tilfreds med et konkret plejetilbud. Livskvalitet og trivsel afhænger både af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Redskabet kommer omkring alle disse aspekter for på den måde at sikre et dækkende billede af livskvalitet og trivsel. Konkret indebærer anvendelsen af redskabet besvarelse af et skema, som den ældre udfylder. Skemaet indeholder ni spørgsmål, som har til formål at indfange de væsentligste temaer af livskvalitet og trivsel. Temaerne fremgår af figuren nedenfor. 8

9 Fysisk velbefindende Omgivelser Psykisk velbefindende Tryghed Meningsfulde aktiviteter Livskvalitet og trivsel Redskabet er udviklet, så det også kan omfatte svage ældre, som ikke kan deltage i et interview. Det drejer sig særligt om ældre med kognitive problemer, som ikke er i stand til at forstå eller besvare interviewspørgsmål eller udfylde spørgeskemaer. For denne gruppe af ældre kan medarbejderen observere borgeren og på den baggrund udfylde spørgeskemaet. Observation er i denne sammenhæng en undersøgelsesmetode, hvor der er fokus på at observere borgerens adfærd og situation. Der er udarbejdet en række støtteredskaber, som giver medarbejderne vejledning i, hvordan der kan findes tegn på niveauet af borgerens livskvalitet og trivsel inden for hvert spørgsmål. Herudover forefindes en vejledning til, hvordan observation af borgerne kan gennemføres. Selvbestemmelse Sociale relationer Individuelle hensyn Værdighed Kommunernes erfaringer med redskabet På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet udregnes en samlet score (pointtal) for livskvalitet og trivsel for hver borger. Scoren bruges til at gruppere borgerne i tre grupper: Høj livskvalitet og trivsel Middel livskvalitet og trivsel Lav livskvalitet og trivsel For hver gruppe anbefales forskellige opfølgningskadencer og handlingsindsatser. På den måde understøtter redskabet en løbende systematisk og risikobaseret indsats, som indebærer, at der følges mere intensivt op på de borgere, der har mest behov for det. Erfaringerne fra kommunerne viser, at niveauet for livskvalitet og trivsel generelt ligger højt, hvilket svarer til erfaringerne fra brugertilfredshedsundersøgelser se fx fm.dk/brugertilfredshed. For omkring 20 procent af borgerne kan en særlig indsats 9

10 være relevant. Relevante indsatser kan fx være: fælles haveprojekter, busture, omplacering til et andet plejecenter, ekstra hårvask m.v. Som det fremgår af figuren nedenfor er andelen af borgere med høj livskvalitet og trivsel i løbet af en periode på fem måneder øget, og det er således forventningen, at indsatserne har haft den ønskede virkning. 100% 80% 0% 1% 1% 1% 1% 22% 22% 17% 20% 18% Andel borgere 60% 40% 20% 78% 77% 82% 80% 81% 0% Juni (n:157; gns.:21,0) Juli (n:174; gns.:21,1) August (n:190; gns.:21,3) September (n:189; gns.:21,5) Oktober (n:187; gns.:21,5) Høj livskvalitet og trivsel Middel livskvalitet og trivsel Lav livskvalitet og trivsel Note: Figuren viser det samlede resultat for begge dataindsamlingsmetoder: observation og direkte besvarelse ved borgeren. Afprøvningen viser, at niveauet for livskvalitet og trivsel er lavere for borgere, hvor medarbejderne har anvendt observation som dataindsamlingsmetode, end når borgerne selv har svaret direkte på spørgsmålene. Det kan skyldes, dels at medarbejderne er mere tilbageholdende med at give borgerne en høj score, dels at borgerne er svagere, og derfor ikke i samme grad oplever et højt niveau for livskvalitet og trivsel. Forebyg uhensigtsmæssige indlæggelser Redskabet anvender sundhedsdata med henblik på at illustrere, hvor mange uhensigtsmæssige indlæggelser borgerne har inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. Herved fås et udtryk for den faglige kvalitet på de enkelte plejecentre. Lidt om redskabet Redskabet giver kommuner og plejecentre adgang til oplysninger om, i hvilket omfang borgere i plejeboliger indlægges med sygdomme, som i nogle tilfælde kan forebygges, og inden for hvilke sygdomsgrupper indlæggelserne sker. Redskabet kan således vise nogle tendenser, som kan give anledning til refleksion over den faglige indsats. Uhensigtsmæssige indlæggelser er bl.a. kendetegnet ved, at de kunne have været undgået, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere. Med viden om omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser er det forventningen, at den faglige kvalitet af den kommunale indsats i forhold til at understøtte forebyggende tiltag styrkes, og at uhensigtsmæssige indlæggelser dermed kan nedbringes. 10

11 Sociale og plejemæssige forhold Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tryksår Uhensigtsmæssige indlæggelser Sukkersyge Tarminfektion Blærebetændelse Væskemangel Forstoppelse Nedre luftvejssygdom Redskabet anvender sundhedsdata med henblik på at illustrere, hvor mange indlæggelser borgerne har inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. De udvalgte sygdomsgrupper er kendetegnet ved, at plejepersonalet i en vis udstrækning har mulighed for at forebygge dem, og indlæggelser inden for disse sygdomsgrupper bør derfor som udgangspunkt være begrænset. Ved sammenligningerne på tværs af plejecentre og kommuner bliver det tydeliggjort, om der er væsentlige forskelle, og om der på den baggrund bør igangsættes en undersøgelse af, hvad forskellene kan skyldes. Anvendelse af redskabet Den enkelte kommune og det enkelte plejecenter kan ved hjælp af redskabet få overblik over, hvor mange indlæggelser kommunen og plejecentrene i kommunen har inden for de forskellige sygdomsgrupper. Sundhedsdataene kan opgøres på en række indlæggelsestyper og længder, og på alle de i figuren nævnte sygdomsgrupper. Dataene kan således kombineres på et utal af måder. Nedenfor er der valgt at vise to figurer, som kan være relevante for en kommune. Såfremt en kommune ønsker at undersøge, om der er forskelle på omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs af kommunens plejecentre, kan nedenstående figurtype være relevant at udarbejde. Af figuren nedenfor fremgår blandt andet, at der generelt i kommunen er relativt mange indlæggelser med lungebetændelse og knoglebrud. Herudover fremgår det af figuren, at plejecenter 2 har relativt mange indlæggelser med dehydrering i forhold til kommunens gennemsnit og de andre plejecentre i kommunen. 11

12 Akutte indlæggelser på kommunens plejecentre Plejecenter 3 Plejecenter 2 Plejecenter 1 Kommunegnmsn. Lungebetændelse Sukkersyge Dehydrering Blærebetændelse Knoglebrud Antal akutte indlæggelser pr plejecenternormering Såfremt det ønskes belyst, om der på tværs af kommuner er forskelle inden for en bestemt sygdomsgruppe, kan nedenstående figur være relevant. Figuren viser blandt andet, at Kommune 2 har relativt mange indlæggelser med dehydrering af en dags varighed i forhold til de andre kommuner. 100% 80% 60% 40% 20% Akutte korttidsindlæggelser Dehydrering 0% Hele landet Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 0 dage 1 dag 2+ dage 12