I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Transkript

1 I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne. Der er blevet sat mange CO2-reduktionsmål, og de frivillige mål er nedfældet i klimaplaner eller klimastrategier. Borgmestre har skrevet under på EU borgmesteraftaler og 74 kommuner har aftalt CO2-reduktionsmål med Danmarks Naturfredningsforening og har opnået retten til at kalde sig klimakommuner. Mange har været efter kommunerne med kritik af, at de gør for lidt for at omstille til vedvarende energikilder og for ikke at spare tilstrækkeligt på energien. Uden ret mange retningslinjer, vejledning eller muligheder for håndhævelse har kommunerne alligevel fundet forskellige veje til at nå de lokale CO2-mål, som steder er rigtig ambitiøse. En stor kommunalpolitisk opgave er således at fortælle den gode historie om, hvor meget kommunerne allerede gør lokalt for at omstille til grøn energi. Der er gode historier om samarbejder med borgere, virksomheder og vidensinstitutioner historier, som viser, at det at opnå klimamål og skabe lokal vækst godt kan gå hånd i hånd. Borgerne, prisen og arbejdspladserne Det er der tre hovedårsager til, at mange kommuner gør en indsats i forhold til at omstille til grøn energi og laver langsigtede strategisk energiplanlægning: 1. Det er kommunernes ansvar at sikre borgerne adgang til energi og det vil de fleste gerne gøre til rimelige priser. 2. Rimelige priser betyder, at kommunerne ikke har råd til fejlinvesteringer derfor skal der samarbejdes på tværs af kommunegrænser.

2 3. Sammen med virksomhederne kan kommunerne skubbe på omstillingen til grøn energi og få råd til mere. Omstillingen til grøn energi handler på den ene side om at skabe mere vedvarende energi (fx vindmøller, solceller og udnyttelse af overskudsvarme) og udfase de fossile brændsler som olie og gas. Der skal træffes beslutninger om placering af vindmøller og biogasanlæg. Om udbredelsen af kollektiv fjernvarmeforsyning og om mulighederne for at fremme mere vedvarende energi i de bysamfund, som får deres varme fra fossil olie og gas. På den anden side handler det om, at vi skal spare på energien og sikre energieffektiviseringer. Her kan kommunen gøre en indsats med at sikre en god styring af de kommunale ejendomme for god styring kræver politiske beslutninger om, hvad de kommunale kvadratmeter skal bruges (eller ikke bruges) til. Når de beslutninger er truffet kan kommunen gå i gang med at energirenovere de bygninger og sikre rimelige varmeregninger til de bygninger, som fremover skal være i brug. Kommunen kan samle trådene I denne omstilling til grøn energi er der flere interesser på spil: 1. Borgerne og virksomhederne er interesseret i en lav varmeregning det handler også om støtte til at få energirenoveret deres boliger. 2. Der er forsyningsselskaberne, som prøver at opnå den bedst mulige økonomi for netop deres selskab. 3. Så er der alverdens energiaktører som ligger inde med ressourcer og produkter, som de gerne vil have i spil. Eller de vil gerne være med til at udvikle produkter som andre kan få glæde, når de udskifter olien eller gassen med en vedvarende energikilde eller når de vælger at energirenovere deres egen bolig. Med så mange interesser på spil er der behov for overordnet koordinering ellers bliver det særinteresser, som vinder, og ressourcerne bliver ikke udnyttet på bedst mulig vis. Kommunerne kan indtage rollen som mediator mellem de mange interessenter og det er der mange, som allerede har erfaring med. Kommunerne gør på bedste vis en indsats for at koordinere lokale indsatser men det vil altid være med det forbehold, at der ikke er noget krav om til kommunerne om at de skal lave en overordnet planlægning. De kommuner, som vælger at gøre en indsats vælger at gøre det for at fremme den grønne omstilling og skabe flere lokale arbejdspladser. Kommunen skal beslutte, hvilken indsats de vil gøre overfor de forskellige energiaktører. Dertil kommer, at indsatsen med at koordinere på tværs af 2

3 kommunegrænser og med at indgå i dialog med de lokale forsyningsselskaber kræver en stærk leder og her spiller kommunalpolitikeren en stor rolle. Kommunerne har også bestyrelsesposter i kommunale energi- og affaldsselskaber. Skal kommunens strategi for omstillingen til grøn energi føres ud i livet er det vigtigt, at også bestyrelsesmedlemmerne bliver klædt på til at varetage kommunens og evt. nabokommunernes interesser i selskabet. Fra affald til ressourceplanlægning Mange har længe talt om strategisk energiplanlægning, men med regeringens ressourcestrategi: Danmark uden affald in mente, skal vi måske løfte planlægningen og indsatsen et niveau højere op. Vi har knappe ressourcer og vi skal finde nye og bedre måder at udnytte dem på med mere genanvendelse. De anlæg der behandler og udnytter vores affald er i stort omfang kommunale. Anlæggene og de fælles kommunale selskaber er under pres, og meget taler for en yderligere liberalisering og selskabsudskillelse. KL arbejder for, at kursen bliver sat mod mere genbrug, mere grøn energi og en økonomisk gevinst ved at modernisere affaldssektoren gennem en koordineret tilpasning af forbrændingskapaciteten. Den grundlæggende tanke er, at vi skal forholde os til hvordan de forskellige ressourcer - affald som energi - spiller sammen. Det kræver også at kommunerne kan gå i et tættere samarbejde med private om driften mv. af de kommunale anlæg til behandling af affaldet både forbrændings- og sorteringsanlæg. Hvis vi skal genanvende mere og ikke skal brænde affaldet af i samme grad som før ja, så skal vi lave en plan for, hvordan det giver mening. Der er store investeringer og lån i spil og fremadrettet skal vi undgå fejlinvesteringer. Kommunernes indsats går derfor på tre ben: Tilpasning af forbrændingskapaciteten Mere genanvendelse af husholdningsaffald Øget samarbejde mellem det offentlige og det private Klimatilpasning Klimaet ændrer sig i disse år fremtidens vejr bliver mere vildt og voldsomt. I 2013 var fokus på skybrud og det var en del af baggrunden for de nye klimatilpasningsplaner, som var en del af økonomiaftale 2013 om at arbejde 3

4 frem mod en klimatilpasning af landet. Her i begyndelsen af december gik en storm over landet og den førte til stormflod og store ødelæggelser i kystbyer og havne. De kommende år vil vi få varmere somre, som nogle gange bliver vældigt våde, mens de andre gange bliver tragisk tørre. På samme mark drukner afgrøden det ene år i den ene ende, mens afgrøden det andet år visner i den anden ende. Klimaforandringerne vil alt andet lige føre til stigende henvendelser fra borgere, som bliver berørt af de stigende regnmængder. Klimatilpasningsplanerne består af en risikokortlægning. Denne har kommunerne udarbejdet på baggrund af en kortlægning af oversvømmelsesrisici og en værdikortlægning. I planen skal der også ske en prioritering af de initiativer, som kommunen vil sætte i gang. Der er mange forskellige redskaber til at implementere klimatilpasningsplanerne og de fleste steder vil løsningerne kræve, at mange forskellige redskaber tages i brug. Redskaberne kan være blå-grønne skybrudsløsninger, vandveje, etableringen af grønne tage, lokal afledning af regnvand (LAR), krav om maksimale befæstelsesgrader, sokkelkoter og placering af bygninger i lokalplaner. Det kan også være mere traditionelle løsninger som separering af kloak- og regnvand i fælleskloakerede arealer, større kloakrør og udbygning af regnvandsbassiner. Mange kommuner har lavet klimatilpasningsprojekter parallelt med udarbejdelsen af planerne, men når planerne ligger klar vil implementeringen kræve store investeringer og tæt samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og borgere. Forsyningsselskaberne har løbende arbejdet med at udføre projekter, som sikrer mod oversvømmelse. Husejerne er en nødvendig del af løsningen de fleste steder og man kommer langt med dialog med borgerne. De enkelte kommuner må overveje hvordan borgere og virksomheder medvirker til at planerne realiseres og hvordan husejerne skal bidrage til løsninger som f.eks. afkobling af regnvandet ved LAR-løsninger. Blandt andet separering af kloak- og regnvand i fælleskloakerede arealer kan være en stor udgift for boligejerne. Borgerne skal indstille sig på kommunens servicemål der stilles for vand på terræn i tilfælde af skybrudshændelser. Det er flere steder et nødvendigt onde ud fra en samfundsøkonomisk vurdering. Klimatilpasningen af landet vil ikke kunne forhindre oversvømmelser ved meget kraftige skybrud det kan simpelthen ikke betale sig helt at forhindre fremtidige oversvømmelser. Hverken i byen eller på landet. Her er det vigtigt med en forventningsafstemning, så borgerne ved, at de også selv har et ansvar, og at de i mange 4

5 tilfælde kan gøre noget på egen grund for at forebygge. Eksempelvis er det ikke hensigtsmæssigt at lægge fliser i hele haven eller at have for lav en sokkel. Spørgsmål til drøftelse i kommunen Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse om kommunens energipolitik Hvilken strategi har kommunen for at fremme energirenoveringer og udskiftning af til vedvarende energikilder? Hvordan sikrer I at den kommunale ejendomsportefølje er energieffektiv? Hvordan kan jeres kommune fordoble genanvendelse af affald fra husholdninger fra mod 2022? Hvilken rolle skal kommunen spille i en evt. strategisk energiplanlægning/strategisk ressourceplanlægning? Hvordan vil I sikre, at kommunens interesser bliver varetaget i de kommunale varme og affaldsselskaber? Hvilke muligheder ser I i at fremme den grønne omstilling og skabe lokale arbejdspladser gennem øget samarbejde med virksomheder, universiteter og nabokommuner? Om kommunens indsatser i forhold til klimatilpasning. Hvordan sikrer kommunen implementering af planen og hvor ligger de største udfordringer? Hvordan sikrer kommunen en god information og forventningsafstemning med borgere og virksomheder? Hvordan sikres et godt samarbejde med forsyningerne omkring implementering af klimatilpasningsplanerne? Hvordan vil kommunen forholde sig til konsekvenser af klimaforandringerne, som ikke er indeholdt i klimatilpasningsplanerne. Mere information Kontaktperson i KL Birthe Rytter Hansen brh@kl.dk 5