Afholdt på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter d. 13. april Velkomst v. Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Andersen

Transkript

1 Det Sociale Årsmøde 2016 Afholdt på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter d. 13. april 2016 Referat Velkomst v. Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Andersen Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm bød velkommen og opridsede baggrunden for, hvorfor vi har brug for fokus på socialt udsatte. Fattigdom og sygdom kan ramme alle, derfor bliver vi nødt til at have et velfærdssystem til at samle folk op. Den nye kontanthjælpsreformen der har virkning fra d. 1 oktober 2016 skaber en endnu større brændende platform, og vi vil se flere mennesker i fattigdom, flere udenfor arbejdsmarkedet, og flere på kanten. Et helt essentielt fokus i den næste tid vil være at se muligheder i mennesker og ikke kun udfordringerne. Yderligere præsenterede de kort medieplatformen Den Offentlige, som var til stede som udstiller og vil være Huset Zornigs samarbejdspartner til fremtidige konferencer. Den sociale udfordring 2016 v. Bjarne Nielsen, borgmester, Langeland Langeland kommune er en af de kommuner i Danmark med flest udsatte. Oveni i det har de nu fået flygtninge til kommune. At løse de opgaver der er forbundet med de to grupper er kompliceret men yderst vigtigt. Langeland har fået 152 kvoteflygtninge (93 voksne, som er på kontanthjælp). Dansk undervisning er højt på dagsordnen, men også aktivering, som f.eks. kan ske i landbruget. Bjarne pointerede, at man i Langeland Kommune ikke har store virksomheder, som f.eks. Vejle kommune har, og at der i forvejen er et stort problem med at få ufaglige i arbejde på Langeland. Derfor er det svært at for de små udkantskommuner at opfylde regeringens krav om at få flygtninge i job hurtigt. En mulighed er at få socialøkonomiske virksomheder til kommunen. Bjarne fortalte at indslusningsløn kan hjælpe nogen tættere på. arbejdsmarkedet, men at der også er problematiske undergrupper så som traumatiserede flygtninge og kvinder, som har meget lang vej til at kunne se sig selv i job. Børnene har til gengæld nemmere ved at lærer dansk. Det er vigtigt at flygtningeindsatsen ikke betyder, at vi glemmer de danske udsatte og skubber dem længere væk fra arbejdsmarkedet. I Langeland Kommune er gennemsnitsindkomsten kr. ( kr. under landsgennemsnittet). Der er mange udsatte som enten er på førtidspension, kontanthjælp, i fleksjob e.l. Mange indsatser gør ikke 1

2 andet end at flyttet en person fra én overførselsindkomst til en anden uden at det gør den store forskel. På trods af et småt budget og mange udsatte er 80% af beboerne på øen tilfredse med at bo på Langeland, selvom der ikke er mange penge. Dog er det en stor opgave at få både flygtninge og danske udsatte ind på arbejdsmarkedet Del 1 Fra udsat ung til voksen i job Hvordan finder man helten i sig selv? Præsentation af Underdanmarks jægersoldater v. Lisbeth Zornig Andersen og Karin Schwartz (fraværende) Hvad er fællestrækkende hos de 10 mønsterbrydere fra bogen Underdanmarks Jægersoldater? Den vigtige anden er essentiel i at skubbe jægersoldaterne i den rigtig retning Svært ved nære relationer (de tynde tråde) Arbejdsmani Muligt gen for viljestyrke som måske kan forklare hvorfor nogle børn klarer sig godt trods en svær barndom Det er vigtigt at træne viljestyrke og udholdenhed i arbejdet med barnet. Samtidig omfatter opskriften på mønsterbrud: Find ilden for barnet (hellere fra god til sublim end fra dårlig til halvdårlig) Giv kærlighed Vis tillid, sørg for uddannelse, Hør barnet. Denne opskrift kan ikke bare bruges til børn, men også til voksne. Tæt på familien, om Københavns kommunes indsatser for byens udsatte unge v. Hallur Gilstón Thorsteinsson, programchef, Borgercenter Børn og Unge, Københavns kommune Mange unge, der har brug for hjælp, ser ikke kommunen og deres tilbud som en mulighed, da de ikke føler sig set eller hørt Af de 19-årige, der har haft en socialsag har hver femte ikke gennemført en 9. klasses afgangseksamen Halvdelen af en ungdomsårgang er ikke i gang med uddannelse Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at socialmobilitet Udover manglende uddannelse har de unge udfordringer i manglende netværk og svære eller svage familiære relationer Intern kommunikation i kommunen er en udfordring der skaber problemer i kontakten med borgerne (for mange falder imellem to stole) 2

3 Ambitionen er et bedre samarbejde med de unge og deres familier, og at komme i dialog med de unge for at høre, hvad de har brug for. Hallur fortalte om det nye initiativ Tæt på Familien, som gør brug af følgende principper: o Samarbejde mellem de unge, familierne, medarbejderne og resten af byen og lokalområdet o De unge er vigtige eksperter i omstillingen o Familien er altid en del af løsningen o En kernefaktor er tidlig, forbyggende indsats, der involvere familierne og lokalområdet. Den tilgang er langt bedre for de unge end en anbringelse langt væk fra deres familie, uden at give hjælp til familien imens. o Fokus skal være på inddragelse og medskabelse i samarbejde med de unge og menneskene omkring dem Michella Ermark, ung på kanten, i samtale med Lisbeth Zornig Andersen om drømme og benspænd Michella, 27 år, drømmer om at skrive kreativt på en bog eller manuskript til en teaterforestilling om spiseforstyrrelse og om det, at man godt kan være syg selvom man ser rask ud. Hun er vokset op med en alkoholiseret mor og en stedfar, der forgreb sig på hende. Hun besluttede sig tidligt for resten af livet at være tynd, for at kontrollere en lille del af hendes liv. Hun har prøvet at tage HF fire gange, men har aldrig afsluttet. Hun har svært at holde fokus over hele året når det kun er den enkelte eksamen der gælder. Det hun har brug for er en voksen ven til at hjælpe med tryghed, ligesom hun efterlyser i højere grad at blive bedømt på årskarakteren og hele årets deltagelse i stedet for en halvtimes eksamen. Det er svært for hende at leve op til kravene fra jobcenteret, uden at have en til hjælpe hende med de små ting som at møde op til møder osv. Brændt voksen barn behovet for at forstå v. Lisbeth Zornig Andersen og Tommy Heine Bentsen, deltager i den nye sæson af De brændte børn Tommy fortalte om det at ligne en der har styr på tingene, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet inde bag ved. Tommys opvækst med en stedfar der var meget voldelig mod ham har gjort, at han længe har haft en følelse af at være utilstrækkelig og haft lavt selvværd, selvom der var styr på uddannelse o.l. For nogle år siden ville han ikke længere stå op af sengen og hans kone sendte ham til læge. Det var svært for ham at gå til psykolog, da det at gå til psykolog som erhvervsmand er tabu, men det var en stor hjælp. Tommy fortæller om to ting, der har hjulpet ham. Han har gået til og undervist i kampsport i mange år fordi respekten og det at lytte til hinanden tiltaler ham. Kampsport er samtidig en vej til selvtillid og mental styrke. Han brugte også som barn meget tid på en maskinstation, hvor han kunne slippe væk. Indehaverne 3

4 havde aldrig opdaget, at han fik tæsk derhjemme, da Tommy ikke ville fortælle om det og dermed forurene hans gode rum. Dette mønster er typisk for børn, som er bange for at miste de gode rum, de trods alt har. Tommy er med i TV-programmet De brændte børn og det har været en stor hjælp at have Lisbeth til at hjælpe med at forstå, hvad der skete i hans barndom. Lisbeth opfordrer til livsguider i kommunerne, som kan hjælpe brændte børn. Den røde stol om at være passioneret i sit sociale arbejde v. Lisbeth Zornig Andersen og Ole Sørensen, leder af det socialpsykiatriske bo- og værested Hjørnet på Langeland Langeland har rigtigt gode tilbud til udsatte, selvom de ikke har flest penge. Ole kan gøre det han gør, fordi han har gode og rummelige chefer og personale. Ole arbejder når der er brug for det også om natten socialpsykiatri 24/365. De udsatte har Oles telefonnummer, og Ole har samtidig et godt samarbejde med både politi, psykiatri og sygehuse. Ole fortalte om en aktiv misbruger han gerne vil have afgiftet, men som hverken sygehuset eller psykiatrisk vil tage i mod af hver deres årsager. Misbrugeren bliver dermed fanget i et hul mellem velfærdsinsitutionerne. Ole fortæller om en ny gruppe udsatte. Der er rigtig mange, der har misbrugt stesolid (o.l.) i mange år. Det er blevet besluttet, at der ikke længere skal udskrives denne type medicin, hvilket vil skabe problemer, da der er enormt mange, der er afhængige af det. Del 2 Fra flygtninge til medborgere Rejsen fra Afrika mødet med dansk kultur v. Miriam Mandipira Miriam mødte en dansk mand i Afrika og flyttede med ham til Danmark, men Miriam fik fornemmelsen af, at hun ikke var god nok, da hun blot blev ved med at få midlertidige opholdstilladelser (hun ved endnu ikke, om hun får permanent opholdstilladelse, da hendes mand døde for 4 år siden). Miriam spillede et par numre fra sin CD: Convergence Den gode integration v. Anja V. Johansen, leder af Ydelsesteam og Integration, Hørsholm Kommune Kæmpe opgave at integrere både mange praktiske opgaver, men også kulturelt. Samtidig skal kommunerne turde få hjælp af andre aktører som virksomheder, frivillige, mentorer, mm. 4

5 Sprog er den største barriere for flygtninge der vil deltage i arbejdsmarkedet. Hørsholm Kommune har derfor haft ekstra fokus på det. Det er også vigtigt, at man som kommune ikke føler sig færdig med integrationsprojektet man kan altid blive bedre. Derfor forsøger Hørsholm Kommune hele tiden at lave nye tiltag, f.eks. virksomhedsevents for virksomhedsejere, kvindeprojekter, intensiv sprogtræning og jobdating. Det vigtigste element er at skabe rammerne for at forskellige aktører kan mødes og hjælpe hinanden. At Hørsholm er en lille kommune gør det nemmere. Hørsholm har oplevet utryghed fra lokalbefolkningen, når de har skullet placere flygtninge. I de tilfælde har de inviteret naboer til borgermøder for at mindske deres bekymringer. De mest almindelige bekymringer borgerne har er fordomme og forestillinger om de fremmede. Fra omkostning til gevinst v. Duc Huy Nguyen, stifter af Jobs Partner Duc er selv vietnamesisk bådflygtning og blev godt modtaget. De fik fra dag 1 en kontaktfamilie. Han startede Jobs Partner da han som ressourcestærk flygtning følte et ansvar for at hjælpe andre indvandrere. Jobs Partner ansætter primært konsulenter med anden etnisk baggrund, da sprog og kultur er de to vigtigste barrierer at bryde i integrationen. Duc fokuserer på at vi skal turde at udfordre og tænke nyt omkring hele systemet, samtidig med at vi skal turde stille krav til alle parter i integrationsindsatsen, inkl. flygtninge. Det er også vigtigt at få afklaring om, hvem en flygtning er og hvad han/hun kan. Det kan hjælpe til at stille de rigtige krav til flygtninge. For de bedste resultater skal indsatsen skal allerede starte på asylcenteret med kompetenceafklaring, opkvalificering, praktik, uddannelsesvejledning, introduktion til arbejdsmarked mm. I kommunen skal de være bedre til hurtigere virksomhedsplacering, mere fleksibel sprogskole, tættere opfølgning med borger og virksomhed, samt flere opkvalificeringsmuligheder og flere lokale integrationsmuligheder. Duc beretter om et nyt projekt i Fredensborg, hvor borgeren efter senest 72 timer efter kommuneankomst skal have et beskæftigelsesrettet tilbud og som har haft tæt på 100 pct. succes. Jobs Partner har også fokus på den 4. Industrielle revolution (den øgede brug af cyberspace). Virksomheder skal byde ind med, hvad de har behov for. Der skal være en digital platform til dette. Sprogundervisning kan evt. foregå på virksomheder men også lige så godt digitalt. Tutu Le og Kristine Gjedde, medarbejdere i Jobs Partner, fortæller om arbejdet med flygtninge 5

6 Der er et stort fokus på det enkelte individ og succeshistorierne. Kristine Gjedde fortæller nogle af disse succeshistorier. Blandt andet en om en ældre flygtning med benprotese, som ville starte egen forretning. En konsulent tog, efter at manden på egen hånd havde lejet butikslokaler, med til et møde med en erhvervsrådgiver, der hjalp med forretningsplan, men borgeren stod selv for kasseapparat, vægte, skilte, leje af butik. Nu har han Syrien Basar i Thisted. Tutu fortæller om at helhedsorientering er vigtig og om, hvordan kultur og samfundsforståelse er essentielt for integration uanset, hvor man er. De nye borgere skal derfor klædes på til den danske kultur, men samtidig skal de også selv føle sig mødt og forstået af det danske system og danskerne selv. Flygtninge som medarbejdere v. Peter Nørgaard, adm. dir. Creativ Company, stifter af Code of Care i Holsterbro Creativ Company besluttede sig for at 15% af deres ansatte skal være fra kanten af Danmark. Virksomheden har fået flere priser for blandt andet at være den virksomhed i Europa de ansatte er mest stolt af at arbejde for. De personlige kommentarer, de får fra de ansatte vedrører i høj grad virksomhedens sociale profil. Det gør medarbejderne stolte og skaber loyalitet. Derfor startede Peter Nørgaard Code of Care, hvor virksomheder skal motiverer andre virksomheder til at tage socialt ansvar. Virksomhederne skal være en del af løsningen hvis det skal virke. Peter Nørgaard: Er den hest du rider på død, vil jeg anbefale at du står af vi bliver nødt til at tænke anderledes. Vi er blevet gode til at vælge de bedste og de mest attraktive, men vi skulle hellere tænke inklusion og langsigtet. Flere bundlinjer kan være vejen frem og inkluderes i forretningsplanen står udenfor arbejdsmarkedet så de nye flygtninge fylder egentligt ikke så meget. Om mødet med dansk arbejdskultur v. Flora Kileo Flora er fra Tanzania og er uddannet jurist i Storbritannien. Hun flyttede til Danmark og blev gift med en mand hun mødte her. Hun gik på sprogskole og blev ansat i Jobs Partner - først som rengøring og senere som tolk. Flora mener at det er svært at få arbejde når man ikke snakker dansk, og at det danske er nøglen til at arbejde i Danmark. Det er også svært for hende at fortælle folk derhjemmefra at man ikke arbejder med det man er uddannet til, men man bliver nødt til at være villig til at arbejde sig op fra bunden. Til gengæld er der fladere kultur og meget bedre arbejdsmiljø for kvinder i Danmark. 6

7 Del 3 Fra syg til job Ulighed i sundhed om de foreløbige erfaringer fra Region Sjællands projekt Broen til bedre sundhed v. Anette Palle Andersen, programleder og Marianne Søgaard, projektleder, Region Sjælland Stort samarbejde mellem sygehuse (Nykøbing Falster Sygehus), praktiserende læger og kommunerne (Guldborgsund og Lolland) etc. 1% af borgerne bruger 30% af udgifterne. Projektet vil identificere de mest resursekrævende borgere og finde ud af, hvad de mangler og ønsker. Målgruppen for projektet er de voksne mellem år, der falder igennem systemet og har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet. For de mennesker er udfordringer typisk, at man ikke bliver forstået af lægen, lange ventetider, kommunikationen imellem sektorerne (patienten falder imellem stolene), manglende kendskab til borgeren, transport til ambulante behov etc. For at kunne løse disse udfordringer kræves blandt andet partnerskaber, ledelsesopbakning og forskning. Lolland har ryggen mod muren både økonomisk og socialt, så der er brug for nytænkning, hvis vi vil gøre en indsats for de hårdest ramte familier. Derfor er de blandt de 10 kommuner, der deltager i Projektet Helhedsindsats for Familier som prøver en ny tilgang til socialt tunge familier med verserende børnesager og mange indgange til kommune. Alle familierne i Projekt Helhedsindsats for Familier får en familiekoordinator kommunen kommer til borgeren og sørger for fælles viden og koordination. En af de absolut største udfordringer er manglen på overblik og koordination. Der kan allerede ses forandringer i familierne, hvor blandt der blandt andet er lavere fravær for børnene i skolen, de voksne bliver udredt og kommer i behandling og der generelt er mindre stress i familierne. Sundheds-battle mellem læge og borger v. Ilona Gondesen (efter afbud fra Michael Monkey Jørgensen), tidligere hjemløs og ansat i Huset Zornig, og Morten Sodemann, professor i global indvandrersundhed på Syddansk Universitet og overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital Morten Sodemann pointerer, at der er forskellige former for ulighed. Der den åbenlyse forskel imellem rige og fattige, men det er i virkeligheden de små forskellige der går igen i hverdagen, der er farlige. Blandt disse hverdagsforskelle er netværk enormt vigtig i at etablere og opretholde ulighed. Morten mener, at vi har kreeret en sårbarhed i systemerne og at lægerne ikke forstår deres patienter. Det kræver mennesker, der yder en særlig indsats for at ændre de enkelte menneskers situation, og det er både 7

8 skræmmende og fantastisk. For at fordre den ekstra indsats, kræves en ledelsesstruktur, der gør det muligt. Ilona og Morten diskuterede Ilonas frygt for at få taget boldprøver. Til slut aftaler de, at Ilona får taget en enkelt blodprøve. Piller eller fælles indsats? om behovet for en helhedsorienteret v. Nina Tejs Jørring, overlæge i Region Hovedstaden Nina forklarede om et gentagende etisk dilemma i psykiatrien: Hvad skal lægen gøre, når barnet ikke får tilbudt den behandling, der bør prøves FØR medicin? Hvornår skal lægen give medicin? Hun giver et eksempel på hvordan der på trods af tidlige diagnoser (bl.a. ADHD) ikke blev gjort noget for et barn. Han endte derfor igen og igen på ambulatoriet og kom ud i både misbrug og kriminalitet. Han burde måske have haft medicin. Nina kommer med et andet eksempel,hvor et barn blev tidligt diagnosticeret, men hvor der på trods af gentagende netværksmøder med kommunen og skolen ikke blev taget de forholdsregler, som kunne forbedre barnet hverdag (lille skole, faste rammer, struktur osv.). Til sidst så Nina ingen anden vej end at give barnet medicin. Barnet fik det bedre, men Nina mener kun, at medicin skal bruges efter alternative behandlingsmetoder ikke virker, og ikke fordi kommunen ikke har penge til at forsøge disse alternativer, fordi kommunekassen er tom. Hvis barnet havde fået den alternative behandling, Nina havde anbefalet, havde det måske ikke haft behov for den risikable medicinske behandling. Som Nina ser det, er problemet, at medicin altid kan gives. Men alternative behandlinger (som f.eks. skoleskifte og familieterapi) kan kun anbefales og bliver ikke givet, når kommune-kassen er tom. Nina kan ikke forstå, hvorfor hun altid kan skrive recept på medicin, men ikke på andet. Sundhedsstyrelsen må ikke lave retningslinjer for ting der hører under kommuner eller andre styrelser og Nina er frustreret over, at det ikke er en læge, men en kommunal-ansat, der bestemmer, hvilken behandling et psykisk sårbart barn skal have. Nina foreslog at læger skal have mulighed for at skrive recepter på tværsektorielle behandlinger som familieterapi, aflastningsfamilie eller specialklasse og at medicinsk og ikke-medicinsk behandling skal være ligeværdig. Hun konkluderer at kasse-tænkning står i vejen for nytænkning og at vi som samfund bliver nødt til at skifte fokus til barnets behov, ikke systemets behov. Hverken syg eller rask om hvordan Odense kommune får stressramte og langtidssyge tilbage på arbejdsmarkedet på bæredygtig vis v. Svend Broholm, socialrådgiver, Odense Jobcenter 8

9 Svend forklarede om et typisk forløb med stress, angst og/eller depression: Stress er ofte udløst af et samspil mellem flere faktorer. Når man ignorerer symptomerne kan det lede til stresskollaps. Når man er ved at komme sig igen, er det man allerhelst vil at komme tilbage til, der man var før stressen. Dette kan lede til utålmodighed, hvilket betyder man overkører sig selv igen og får stress igen, inden man overhovedet er kommet sig helt. Derfor skal man nænsomt i gang og der er generelt 4 kriterier for den beskæftigelse, en stressramt skal påbegynde: Det skal give mening for en selv Man skal kunne håndtere det Man skal ikke have prøvet det før Det skal ikke være hjernebelastende Svend beretter om et tidligere Odense Kommune-projekt om overgangen fra syge- til raskmelding. Det påbegyndtes 2-3 måneder inden raskmelding efter en periode med, som oftest, stress, angst og depression. Under projektet var projektdeltagerne fritaget for at stå til rådighed for arbejdet. Projektet er desværre nu blevet nedlagt. Hvis man har fundet oplægget relevant og gerne vil høre mere, er alle velkomne til at kontakte Svend pr. ; broholmsvend@gmail.com. Rejsen fra at være langtidssygemeldt til universitetet med Svend som mentor v. Kenneth Laursen Kenneth fortalte om sit eget sygeforløb og om hvordan han blev ved med at presse sig selv og gå ned med stress igen og igen. Svend Broholm hjalp ham med at indse, hvad der var de mest essentielle stressfaktorer i hans liv.. Kenneths oplevelse var at jobcentrene var for bureaukratiske og ikke tog individuelt hensyn. Svend var villig til at bøje reglerne for at få Kenneth i det tilbud hos frelsens hær, han ønskede, selvom det ikke var gjort før, da det var et arbejde han gerne ville og kunne overskue. Nu studerer Kenneth statskundskab på SDU og har startet sin egen tænketank, hvor bl.a. Lisbeth Zornig er medlem. Afslutning v. Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Andersen 9