ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Transkript

1 ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1

2 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument, der sikrer rammer og retning, mening og bevægelse i arbejdet med børn og unge, således også for Ishøj Kommunes fælles skolevæsen. MISSION Missionen for Ishøj Kommunes fælles skolevæsen bygger på Folkeskolelovens formålsparagraf. Formålet med vores virke er - i samarbejde med elevernes forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Vi skal give eleverne lyst til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. - at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. - at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen VISION Vores vision er: - At børn og unge sejrer i eget liv - At børn og unge får muligheder for og rammer til at nå deres fulde potentiale Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik MENNESKESYN Vores mål er at skabe lige muligheder for alle børn og unge. Børn og unge er ikke ens derfor er det væsentligt, at vi behandler dem forskelligt. Ishøj Kommune skaber rammerne og retning for de tilbud, børn og unge dagligt færdes i. Det er essentielt, at den inkluderende tankegang er bærende; for Ishøj Kommunes tilbud er for alle børn og unge. Som barn og ung i Ishøj skal man opleve, at alle er med om bord med i fællesskabet. Der skal både være plads til, at den enkelte får luft under vingerne, og at fællesskabet giver tryghed til at udfolde sig, samtidig med at hver enkelt tager medansvar for fællesskabet. Forældrene har ansvaret for deres børns opvækst. Vi inddrager og hører forældrene, når det gælder vigtige initiativer og beslutninger, der vedrører rammer og retning for deres børns hverdag. Vi giver støtte, råd og vejledning, så familien er rustet til at hjælpe og støtte deres børn gennem de udfordringer, de møder i deres opvækst. Alle kommunens ansatte har ansvar for at reagere tidligt i forhold til problemer, der opstår hos børn og unge. Tidligt skal både forstås i forhold til problemers opståen og i forhold til barnets alder. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik 2

3 Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik beskriver fem fokusområder, der er helt centrale for vores arbejde med børn og unge. Anerkendelse, Inklusion og Fællesskab, Kreativitet, Demokrati & Medbestemmelse og Samarbejde & Synergi. For hvert fokusområde er der i politikken formuleret en række udsagn, der er retningsgivende for, hvordan ansatte i Ishøj Kommune skal agere for at bidrage til at opfylde politikkens vision og for at efterleve det menneskesyn, der er bærende for vores arbejde med børn og unge. Med henblik på, at udmønte børne- og ungepolitikken i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen og sikre en sammenhæng mellem Børne- og Ungepolitikken, skolevæsenets fællesskab og den enkelte skoles profil har skoleledelserne i fællesskab yderligere konkretiseret hvad fokusområderne betyder for Ishøj Kommunes fælles skolevæsen. Med baggrund heri kan den enkelte skole i samarbejde med deres skolebestyrelse drøfte, hvad det betyder for den enkelte skole. Målet er jf. Kvalitetsrapportens handlingsplan , at hver enkelt skole beskriver sine veje til virkeliggørelsen af den fælles vision med henblik på at gøre skolen målbart attraktiv for en voksende andel af distriktets forældre og elever. ANERKENDELSE - Hvad betyder det for Ishøj Kommunes fælles skolevæsen? For os betyder anerkendelse: - Den måde vi forholder os til andre mennesker på - At vi i mødet med det andet mennesket accepterer det hvor det er - At værdsætte og respektere det andet menneskes interesser og værdier - At vi ser på intention før resultat - At vi betragter forskellighed som en naturlighed - At vi er søgende og nysgerrige på det andet mennesker og er nysgerrige på andres vegne - At vi er nærværende - Anerkendelse er en forholdemåde Det betyder at vi: - Sætter os i en anerkendende position - Ser den anden ved at vi lytter til den andens drømme det der betyder noget for det andet menneske - Lytter og er nysgerrige overfor det andet menneske, det vedkommende siger og synes er betydningsfuldt - Værdsætter, respekterer og accepterer hinandens roller og funktion - Har tillid til at alle gør det de kan og skal indtil andet er bevist - ser de uanede muligheder frem for umuligheder - Forbereder os til mødet med elever og forældre og skaber rammerne om den gode og nærværende dialog - At vi øver os på at være anerkendende - At vi forpligter os til at vær gode anerkendende rollemodeller for elever, forældre og medarbejdere. Så derfor skal vi i fællesskab i det store og lille fællesskab - skabe et ufarligt rum hvor vi kan øve os - skabe et uddannelsesforløb for ledere 3

4 INKLUSION OG FÆLLESSKAB Børn og forældre skal ville os vi vil dem At alle skal have en plads i et fællesskab Det betyder at: - Skolevæsenet tilbyder børn og unge miljøer, der understøtter fællesskaber - Vi skaber og understøtter forskellige læringsrum til forskellige børns kompetencer - Vi har fokus på relationskompetencer. Det er læreren som voksenperson, der har ansvaret for at etablere gode relationer til eleverne - Vi er bevidste om, at den største enkeltfaktor for at undervisningen kan afvikles hensigtsmæssigt er den voksne - Vi er bevidste om, hvad der virker ekskluderende og at vi er opmærksomme på hvornår vi som voksne professionelle er ekskluderende i vores praksis - Den enkelte lærer fokuser på egen undervisnings betydning for det enkelte barn - Vi spørger os selv hvad fællesskabet kan gøre for at inkludere den enkelte elev og vi er opmærksomme på at byde barnet/ kammeraten ind i fællesskabet. - Vi inkluderer, men undgår tålt ophold - Vi taler om børnene med udgangspunkt i deres styrker (og ikke som dysfunktioner). Vi fortæller den gode historie om barnet. HUSK AT SPROGET SKABER VIRKELIGHEDER. - Vi skaber inkluderende fællesskaber - Når en lærer beder om hjælp til at få flyttet et barn giver vi ham/hende hjælp til at inkludere barnet. Det gør vi: - Udnytter bevidst de inkluderende undervisningsmetoder fx Cooperativ learning, klasserumsledelse, AKT og LP - Makkerpar venskabsklasser på skolen og på tværs af skolerne - Er medskabende på projektet om at skabe en ny struktur for specialundervisning - Uddannelse og vejledning - Uddannelse af ressourcepersoner på skolen 4

5 KREATIVITET Det betyder at: - Vi prioriterer forskellige undervisnings- og fritidsmiljøer, som gør det muligt for børn og unge at tænke og handle kreativt understøttet af voksne. - Vi i det fælles skolevæsen bryder grænser og i fællesskab finder løsninger sammen - Vi skaber rum for at eksperimentere i undervisning og sko - Vi skaber rum og miljøer for kreativ tænkning - Vi tænker bag om faget og giver rum for eksperimentering - Vi opfordrer og understøtter eksperimenterende undervisning bl.a. understøttet af forskellige læringsstile - Vi giver rum til at lave fejl. Vi anerkender at det nye og anderledes som vi opdager ofte udspringer af de fejl vi gør - Vi er nysgerrighed overfor andres ideer - Vi understøtter elevernes kreative udfoldelse under vejledning af voksne med forskellige fagligheder. - Vi udnytter de kreative miljøer i Ishøj Kommune: Kulturskolen, Naturcentret, Arken, Ishøj teater mv. Kreativitet er evnen til nyskabelse, idérigdom og til at gøre ideer til virkelighed og evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde. Det er igennem den kreative proces, mennesket skaber fremskridt - herunder selvfølgelig også det tekniske fremskridt. Wikipedia, den frie encyklopædi 5

6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolelovens formålsparagraf Demokrati og medbestemmelse er ikke et frit valg, men en pligt og en rettighed. Demokrati handler også om at tage ansvar for sig selv og fællesskabet. Demokrati er også at lytte til hinanden og give alle mulighed for at komme til orde. Det betyder at - Leder skolen og undervisningen i en demokratisk ånd - Vi som skolevæsen skaber rammerne for demokrati, demokratiforståelse og medbestemmelse. - Vi som ledere, lærere og pædagoger har en forpligtelse til at gå foran og skabe demokrati og medbestemmelse, fx ved at inddrage eleverne i planlægning af undervisning, fritidsaktiviteter, årsplanlægning mv. Målet er sat (fx i fagrækken og fælles mål) men eleverne skal deltage i hvordan vi når målet - Vi tager udgangspunkt i elevens forudsætninger for at indgå i demokratiske processer og dialoger og vi forholder os aktivt til og italesætter hvor vi er på deltagertrappen (gengivet i Børne- og Ungepolitikken). Det betyder også at vi ikke tilbyder skindemokrati - Vi udvikler elevernes demokratiske kompetencer, demokratiforståelse og evne til medbestemmelse - Vi lærer eleverne at lytte og skabe dialog - Vi styrker og opdrager eleverne i det formelle-repræsentative demokrati bl.a. via elevrådene på skolerne og et fælles elevråd. - Vi anerkender at det formelle-repræsentative demokrati lever side og side med det uformelle elevskabte demokrati - Vi udvikler og skaber progression i undervisning om demokrati Kommende initiativer: - Vi skaber et fælles elevråd i samarbejde med de lokale elevråd - Vi iværksætter et metode- og udviklingsarbejde om undervisning i demokrati og medbestemmelse med udgangspunkt i deltagertrappen. Hvad skal man lære på de forskellige klassetrin? Demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger. Undervisning i demokrati. Inspirationshæfte til grundskoler og ungdomsuddannelser, UVM

7 SAMARBEJDE OG SYNERGI Mangfoldighed er vores styrke Ishøj Kommunes Vision Det betyder at: - Børn og forældre sættes i centrum for vores samarbejde. - Vi er det gode eksempel. (Via dialog og en anerkendende tilgang til hinanden, forældre og samarbejdspartner) - Vi skaber synergi og merverdi via samarbejde på flere niveauer og med forskellige fagrupper - Vi ved hvem de andre er og hvad de laver - Vi er bevidste om hvad vi kan byde ind med i samarbejdet - Vi kommunikerer og informerer med de rette personer i rette tid og på rette sted - Vi værdsætter og udnytter hinsndens viden og kompetencer - Vi tager initiativ til at opsøge hinanden og gør os umage med at forstå og sætte os ind i den andens udgangspunkt og måde at tænke på - Vi ikke holder møder for mødernes skyd. Samarbejdsmøder skal give mening og skabe merværdi ellers skal de ikke holdes - Vi værdsætter uformelle samarbejdsrelationer, hvor der skabes opgaveløsninger, videndeling, nye ideer og innovation - Vi udnytter og bidrager til de tværfaglige teams og konsultative møder - Vi har et ansvar for at tage fat på vores samarbejdspartner hvis vi savner et samarbejde eller ikke føler at det fungerer - Vi fortæller den gode historie om os selv og hinanden. Hvis vi sidder inde med en dårlig historie om en samarbejdspartner taler vi med vedkommende - Vi udvikler tværfaglige fagnetværk - Vi er bevidste om, at strukturer alene ikke samarbejder der skal være en relation - Vi udnytter mulighederne for at dele materialer, lokaler mv. - Skoleledelsen har et ansvar for at faciliterer samarbejdsrelationer på skolen og mellem skolerne. 7