RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD"

Transkript

1 RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD Udarbejdet forår 2011 af: Rune Obel Christensen Stine Bauer Nørby Therese Søgaard Mortensen

2 Indledning... 3 Netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland... 4 Indkredsning af lærings og motivationsteoretisk afsæt for netundervisningen... 5 Underviserens kommunikation med de studerende ift. motivation... 8 Opsamling på teoretisk indkredsning af praksis på pædagoguddannelsen Nordsjælland... 9 Analysens metode Konkrete analysetrin: Læringsrum på den netbaserede pædagoguddannelse, UCC Nord Perspektiver fra analyserne Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb Løs eller fast rammesætning? Tydelighed og tilstedeværelse Det uendelige virtuelle rum Procesvejledning Underviserens rolle i dialogen I hvilket omfang og hvilke medier tages der brug af medier i undervisningen? Afrunding fremtidige udviklingsperspektiver Understøttelse af klasserumsmodellen Underviserens deltagelse i de skriftlige dialoger Brugen af medier og teknologier i undervisningen Efterskrift fra analyse til udvikling

3 Indledning Denne rapport indeholder en teoretisk begrebsliggørelse og analyse af konkrete undervisnings praktikker på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, UCC Nord. I rapporten analyseres underviserens funktion og rolle ift. initieringen og organiseringen af netbaserede læringsrum. Med andre ord; underviserens didaktiske forvaltning, eller praksis ift. konkrete netundervisningsforløb analyseres. Videre opstilles udviklingsmuligheder for underviserernes praksis, som den aktuelt tager sig ud på den netbaserede pædagoguddannelse. Rapporten er udarbejdet af Rune Obel Christensen, Stine Bauer Nørby og Therese Søgaard Mortensen, Pædagoguddannelsen Nordsjælland/ UCC Nord. Lars Christensen og Leon Dalgas, DIDAK har fungeret som konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Projektleder er for det samlede netprojekt er uddannelsesleder Anne Kirstine Nielsen, Pædagoguddannelsen Nordsjælland/ UCC Nord. Rapportens analyse udgør, sammen med en analyse forankret i sygeplejerskeuddannelsen, omdrejningspunktet i projektet 'Analyse af eksisterende og udvikling af netbaserede elementer i UCC Nords uddannelser', som er finansieret af UCC s program "Kommunikation og æstetiske læringsstrategier", (Digitaliseringspuljen) 1. Denne analyse af undervisningspraksis på pædagoguddannelsen kan samtidig læses som et indlæg, forankret i selvsamme praksis, som var udgangspunktet for antologien Netbaseret læring i pædagoguddannelsen (Christensen m.fl. 2010). Nærværende analyse adskiller sig dog fra antologiens differentierede faglige perspektiver, ved primært at fokusere på underviserens måde at håndtere; initiere og udmønte netbaseret undervisning. Særligt for denne rapport er iøvrigt omstændighederne og konteksten for produktionen af analysen. Rapporten er udarbejdet i en periode, hvor digitalisering står højt på dagsordenen i UCC, og hvor netbaseret uddannelse tilskrives en positiv betydning i UCC s digitaliseringspolitik: Udviklingen af netbaserede og fleksibelt tilrettelagte uddannelser forventes således også at kunne bidrage positivt til en øget rekruttering til UCC's uddannelser. Det er således UCC's vurdering, at der eksisterer et stort uudnyttet potentiale både i forhold til udvikling af eksisterende og nye uddannelser gennem en øget digitalisering. Derfor skal de eksisterende aktiviteter 1 I praksis er der etableret en sammentænkning af UCC Nords to netprojekter, 'Analyse af eksisterende og udvikling af netbaserede elementer i UCC Nords uddannelser' og 'Udvikling af uddannelserne i UCC Nord som netbaserede uddannelser', 3

4 udvikles yderligere, digitalisering skal som grundregel tænkes med som et væsentligt aspekt ved udvikling af uddannelser,.. (UCC 2011). Derfor kan rapporten også læses som en analyse af eksisterende praksis, igangsat for at belyse eksisterende aktiviteter med henblik på videreudvikle og kvalificere disse. En af udfordringerne ved netbaseret undervisning er, at det på mange måder stadig er i sin vorden, hvorfor behovet for italesættelse og begrebsliggørelse af netbaseret uddannelse, undervisning og praksis stadig er meget aktuel. Sammenfattende sigter projektet således mod at italesætte undervisningspraksis på nettet og på at udpege potentielle udviklingsmuligheder for pædagoguddannelsen, men må også læses som et bidrag til at støtte op om og udvikle nye/andre netuddannelser i UCC. Netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland Den netbaserede uddannelse på Pædagoguddannelsen Nordsjælland har eksisteret siden uddannelsens etablering i 2009 og tidligere i regi af Dannerseminariet siden Aktuelt er der 11 netbaserede hold, hvoraf hovedparten er merithold. Dog blev der ved studiestart i februar 2011 også oprettet et ordinært nethold, hvilket er første gang siden På uddannelsen er der pt. indskrevet ca. 240 studerende. De studerende rekrutteres primært i Region Nordsjælland, dog med undtagelse af to hold på Færøerne og to hold i København, hvor sidstnævnte er oprettet via en partnerskabsaftale med Københavns kommune. Den netbaserede uddannelse tilføres tilnærmelsesvis samme ressourcer som matrikel eller i mangel af bedre term; den ordinære uddannelse. Det er karakteristisk for denne uddannelsesorganisering, at den rekrutterer andre studerende end den traditionelt organiserede uddannelse. Studerende som er etableret socialt og økonomisk med familie og (pædagogisk)arbejde, får i kraft af uddannelsens fleksible organisering muligheden for, at tage en uddannelse. En mulighed deres livsomstændigheder eller ville have vanskeliggjort. Således rummer netuddannelse ikke en besparelsesgevinst, men derimod et stort rekrutteringspotentiale. Undervisningen på netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland veksler mellem traditionel faceto face undervisning (FTF) på weekendindkald 2 og som netundervisning på læringsplatformen First Class en uddannelsesorganisering som ofte betegnes Blended learning på grund af vekselvirkningen mellem forskellige læringsrum og forskelligt medierede læreprocesser (Gynther 2005, se i øvrigt Christensen mfl. 2010). Videre udmøntes undervisningen i forhold til uddannelsens ramme og studieplan. Konkret betyder 2 Der er ca. 10 weekend indkald om året og undervisningen foregår fredag og lørdag

5 det, at studerende følger forskellige på hinanden følgende forløb. Dvs. de i en periode på f.eks. 10 uger har et forløb hvor der alene er undervisning i Pædagogik og DKK, hvor et fælles tema (herunder CKF er fra de 2 fag) f.eks. kulturmøder. Dette forløb efterfølges af et andet forløb; f.eks. et 4 ugers linjefag forløb. Disse forløb udfoldes med og af undervisere i tilknyttede fagkonferencer og underkonferencer på First Class, som trådede indlæg/dialoger 3. Det er disse forløb; praksis i konferencerne indlæg og dialogen hér der konstituerer de lærings og deltagelsesrum på netuddannelsen, der er genstandsfelt for rapportens analyse. Siden foråret 2010 er der på pædagoguddannelsen arbejdet med, at samle netundervisningen hos et antal undervisere, som primært eller udelukkende beskæftiger sig med netuddannelsen. Dette har været en nødvendig bevægelse for at sikre netuddannelsen og undervisningen. Vi oplevede i en travl, fusionspræget hverdag, at undervisningen på netuddannelsen ofte blev nedprioriteret. Samtidig er bevægelsen også udtryk for en bestræbelse på, gennem denne opprioritering og koncentration af uddannelsen på faste undervisere, at etablere netundervisningen og netundervisere, som en særlig metode og funktion. I forlængelse heraf er der etableret der månedlige netmøder, hvor udvikling og diskussion af netuddannelsen er omdrejningspunkt. Der er etableret funktionen netstudielærer som er undervisere tilknyttet, og med særligt ansvar for hvert enkelt netholds uddannelse og trivsel; en art klasselærer. Videre er der etableret en netkoordinatorfunktion med det formål at sikre og fastholde opmærksomhed, sammenhæng og udvikling af netuddannelsen. Hele gruppen af undervisere tilknyttet netuddannelsen deltager aktuelt i kompetenceudvikling via kurset Virtuel kommunikation og Web 2.0 gennem Nationalt videnscenter for e læring. Indkredsning af lærings og motivationsteoretisk afsæt for netundervisningen Et teoretisk perspektiv på netuddannelsespraksis på Pædagoguddannelsen Nordsjælland kan oplagt findes i begrebet CSCL (Computer Supported Collaborativ Learning). Dette begreb signalerer at læringsinteraktionen medieres/distribueres af og med IKT (Informations og kommunikationsteknologi) og dette kan ske gennem forskelige kombinationer tid og rum; m.a.o. asynkront. I relation hertil er betegnelsen CSdCL (Computer Supported distributed Collaborativ learning) foreslået, for at understrege det asynkrone; adskillelsen i tid og rum; (Dirckinck Holmfeld 2002:2). At undervisningen og læringsrummet er medieret/distribueret asynkront er i særlig grad tilfældet for netuddannelsen på Pædagoguddannelsen 3 First Class og konferencerne er opbygget så det meget enkelt er muligt at overskue, indeksere og deltage i mange forskellige diskussioner/debatter, således hverken fokus eller afsender/modtager tabes af syne. 5

6 Nordsjælland, da den primært er kendetegnet ved, at undervisningen foregår som asynkrone tekstbaserede dialoger på læringsplatformen First Class. Indenfor First Class findes dog mulighed for chat synkron mediering men denne funktion anvendes sjældent i undervisningssammenhæng. Foruden den teknologiske dimension retter begrebet CSCL fokus på, at netbaseret uddannelse ikke i denne sammenhæng må forstås som brevkursus, men som en uddannelse der fordrer en forpligtende deltagelsesform, som knytter sig til kollaborativ læring (Sorensen 2002: 6). Kollaborativ læringsforståelse er ifølge Lone Dirckinck Holmfeld kendetegnet ved, at der lægges afstand til en transfer forståelse af viden, som fokuserer på en bevægelse i viden fra lærer til elev. I stedet forstås viden, som et fænomen som skabes og produceres i en social sammenhæng (Dirckinck Holmfeld 2002:1). Læreprocesser bliver i denne sammenhæng ikke et spørgsmål om, at der skal overføres noget, men om at der skal skabes og konstrueres viden i en dialogisk, social proces. At uddannelsen forstås som et forpligtende fællesskab, til trods for den distribuerede asynkrone karakter, er også karakteristisk for Pædagoguddannelsen Nordsjælland, da de studerendes deltagelse i skriftlige dialoger udgør den primære dimension i netundervisningen. Kollaborativ læring er endvidere interessant som et begreb for, hvorledes man kan organisere og strukturere læreprocesser, og som italesættelse af hvorledes læreprocesser foregår. Nogle steder skelnes mellem kooperativ og kollaborativ læring en distinktion som også er relevant for forståelsen af hvorledes de studerende deltager som studerende på netuddannelsen: We make a distinction between collaborative versus cooperative problem solving. Cooperative work is accomplished by the division of labour among participants, as an activity where each person is responsible for a portion of the problem solving. We focus on collaboration as the mutual engagement of participants in a coordinated effort to solve the problem together. (Roschelle & Teasley 1995: 70 i Bang og Dalsgaard 2005) Karakteristisk for begreberne kollaboration og koorporation er, at de beskriver forskellige måder, hvorpå samarbejde kan organiseres, og måden hvorpå de studerendes deltagelse i uddannelsen kan rammesættes af underviseren. Den netbaserede undervisning på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er inspireret af denne socialkonstruktivistiske forståelse, hvor læreprocesser og viden er noget der skabes eller i nogle tilfælde reproduceres sammen med andre. Dette betyder samtidig, at kollaborativ læring fremskrives som en central måde at tænke undervisning på, når vi læner os op ad CSCL. Men megen litteratur, som berører 6

7 CSCL som fænomen, opererer med en relativt rigid forståelse af, hvorledes CSCL adskiller fra traditionelle forståelser af læring (Sørensen 2002, Dirckinck Holmfeld 2002). Her etableres en sort/hvid dikotomi, hvor læring enten forstås i traditionel forstand som tankpasser pædagogik og vidensoverførsel, eller kollaborativt som en social proces. I denne rapport og på netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er der ikke tale om et enten eller, men om et både og. Læring forstås som en social proces, hvor der skabes viden blandt aktive deltagere, men i denne proces har underviseren en særlig forpligtelse til at rammesætte og bidrage med perspektiver, viden og som en autoritet der kan valuere og tilføje nuancer i den vidensskabende proces 4. Den skarpt konstruerede modsætning mellem en traditionel læringsforståelse og CSCL, kan hvis det skal retfærdiggøres måske forstås som et forsøg på at legitimere værdien af netbaseret undervisning. Selvsamme undervisning har udenfor IKT kredse fremstået som illegitim og mindre kvalificerende end det som betegnes ordinær, face to face (FTF) eller matrikelundervisning (Grevy 2005: 61). Vores bestræbelse er at overskride dikotomien mellem forståelserne knyttet til IKT /netuddannelse og ordinær matrikel uddannelse. Netbaseret læring og uddannelse finder sted og er det udgangspunkt vi tager (se også indledningen i Christensen m.fl. 2010). Samtidig viser foreløbige undersøgelser, at de studerende på netuddannelsen opnår samme, hvis ikke bedre, resultater ved eksaminer, som studerende der læser på traditionel og ikke netbaseret vis 5. Endvidere er afsættet i kollaborativ læring relevant set i forhold til projektets organisatoriske kontekst. I UCC s digitaliseringsstrategi pointeres at: UCC prioriterer læringsforløb med en problem og projektorienteret tilgang og forventer, at digitalisering i særlig grad vil kunne understøtte denne læringsform. (UCC 2011) Strukturering og didaktisk tilrettelæggelse af læring som kollaborative processer ligger i tråd med den tænkning som også er afsættet for projektarbejdet som arbejdsform. Hvis projektarbejdet skal fungere optimalt, bør arbejdsprocessen tænkes og tilrettelægges som en kollaborativ og ikke kun som en kooperativ proces. 4 Underviseren på netuddannelsen tilskrives derfor en relativt central rolle, hvorfor der også tilføres ressourcer som næsten er på niveau med en traditionel uddannelsesorganisering. 5 Dette forhold kan formentlig ikke kun tilskrives studieformen, men må formodes også at være betinget af at netbaseret uddannelse rekrutterer studerende med anderledes deltagerforudsætninger. 7

8 I forlængelse af ovenstående, suppleres begrebet CSdCL med en model der anskueliggør hvilke læringsrum og læreprocesser den aktuelle netbaserede undervisning på Pæd. Nord konstituerer. Til at lave denne indkredsning har vi inddraget Kolbs læringsmodel, som den er videreudviklet af Knud Illeris (Illeris 2006:257) 6 : Modellen er struktureret omkring to for læringsrummet væsentlige forhold; indholdsudvælgelsen og styringen af lærings og uddannelses aktiviteterne. På den lodrette akse markeres graden af hhv. deltagerstyring og lærerstyring, og på den vandrette akse hhv. stof og problemorientering (Illeris 2006: 258). Illeris afsæt kan med kategoriseringen af læreprocesser som værende hhv. assimilativ og akkomodativ synes skæv. Illeris fokus er i modellen rettet mod indre psykiske (lære)processer. Forhold der ift. vores kollaborative/ socialkonstruktivistiske afsæt ikke er relevante. Men hans videreudvikling af Kolbs model er til trods for den i sammenhængen psykologiske slagside brugbar, da den kan begrebssætte og anskueliggøre hvilke læringsrum/lærings aktiviteter netundervisning(er) knytter an til. Underviserens kommunikation med de studerende ift. motivation 6 En tilsvarende model er i øvrigt anvendt i UCC s læringsrumundersøgelse fra oktober

9 Et videre afsæt for forståelsen af læringsrum i undervisningen på netuddannelsen, er teorier omkring forholdet mellem karakteren af underviserens undervisningsoplæg og respons/tilbagemeldinger og så de studerendes motivation ift. at studere og deltage i et forpligtende lærings fællesskab. Litteraturen viser en signifikant sammenhæng mellem graden af transparens eller tydelighed ift: den studerendes målopfyldelse (hvor tydelige er målene for mig i undervisningen?) samt underviserens respons ift. graden af målopfyldelse (i hvor høj grad har jeg nået målet?), og hvad den studerende skal arbejde med fremadrettet, for yderligere optimal målopfyldelse (hvad skal koncentrere mig om herfra?) (Harlen 2006, Hattie og Timperley 2007) Og så den studerendes motivation for at studere og lære. Denne gren af motivations teorien underbygger således dels vores erfaring, dels hvad vi har af konklusioner omkring netuddannelse, fra evalueringen af Viborgs netuddannelse (Keiding 2010). Kort fortalt; Des tydeligere underviseren er ift. undervisningens mål, samt den studerendes grad af og mulighed for målopfyldelse, des bedre. Opsamling på teoretisk indkredsning af praksis på pædagoguddannelsen Nordsjælland I forrige afsnit er det givet bud på, hvorledes læreprocesser og undervisningspraksis på netuddannelsen kan sættes på begreb. De teoretiske perspektiver er ikke fyldestgørende, idet blended learning er en facetteret størrelse og derfor svær at få fyldestgørende greb om. Afsnittet rummer alligevel centrale begreber til indkredsning af praksis som IKT baseret og distribueret. Videre rummes og udfoldes i det foregående de normative forståelser der i mange sammenhænge er karakteristiske og implicitte for netuddannelse (for uddannelse/undervisning generelt, kunne tilføjes): Fordringen om de studerendes aktive deltagelse i vidensskabelse og læreprocesser (på nettet). Med denne fordring in mente vigtigheden af deltagernes forpligtelse og praksis i forhold til hinandens læreprocesser syner fokus på underviserens rolle som lidt af et paradoks. Men et fokus på underviserrollen er ikke nødvendigvis en modsætning til et fokus på sociale forhold og interaktioner som betydningsfulde. Selvom de sociale læreprocesser er centrale, har underviseren på nettet også en central rolle: På nettet er rummet ikke defineret af en materialitet man kan lægge hånden på, ligesom rummet ikke er censureret eller styret. Rummet af tværtimod defineret af en virtualitet, asynkronitet og potentiel ustyrlighed. Alle kan tale på samme tid, eller til alle tider døgnet rundt om en masse forskelligt. Underviseren får således en anderledes og meget central rolle i organiseringen og rammesætningen af læringsrummet på nettet. Perspektivet er derfor, at undersøge betydningen af det vi indledningsvis kalder 9

10 underviserens didaktiske forvaltning: Underviserens organisering og rammesætning af og kommunikation i læringsrummet bliver et centralt omdrejningspunkt i forståelsen af læreprocesser og udviklingspotentialer. Analysens metode Pædagoguddannelsen Nordsjællands organisering af netuddannelsen som blended learning betyder, at både FTF og netundervisning indgår som en del af det samlede læringsmiljø på uddannelsen. Det betyder i praksis, at de forskellige undervisningsformer vil være konstituerende for hinanden på forskellige måder og derfor ikke kan forstås uafhængigt af hinanden. Som underviser på netuddannelsen fordres derfor en didaktisk refleksion og praksis der knytter sig til både IKT baseret netundervisning og klassisk FTFundervisning, samt til samspillet mellem disse undervisningsrum eller manglen på samme. Betydningen og arten af kobling mellem de 2 væsensforskellige undervisningsrum, kunne alene retfærdiggøre en analyse. Videre kunne organisationens rammesætning gennem studie og rammeplan for uddannelsen hvor afgrænsede på hinanden følgende tematiske og faglige forløb i høj grad er meddefinerende for undervisningens udmøntning, tænkes at have kvalitativ betydning for læringsrum, deltagelse og motivation. Vi har dog valgt udelukkende at fokusere på undervisningspraksis på nettet, idet dette område ift. almindelig undervisning er underbelyst og derfor særligt kalder på undersøgelse, begrebsliggørelse og udvikling. I analysen har vi været særligt optaget af to områder. 1. Første og mest centrale fokus er underviserens rammesætning af undervisningsforløb og initiering af diskussioner på i konferencen. Dette fokusområde sigter på at begrebssætte den pædagogiske/didaktiske praksis i netundervisningen med særligt med henblik på at afdække hvorledes forskellige initieringer og rammesætninger af undervisningen (måske) får forskellige konsekvenser for de studerendes deltagelsesmuligheder. 2. Andet fokus er omfanget af undervisernes anvendelse af digitale medier 7 i netundervisningen, og hvilken betydning en evt. anvendelse har for læringsrummet og de studerendes måde at deltage i undervisningssammenhænge. 7 Digitale medier forstået bredt som anvendelse af link til web, anvendelse af lyd, billede etc. 10

11 Analysen af netundervisningen er operationaliseret gennem anvendelse af dokumentarmetoden. Al netundervisning eksisterer pga. dets digitale karakter som artefakter på First Class. Den anvendte metode i projektet er 'lurking'. Lurking er et begreb fra IKT terminologien der betyder, at man som aktør/deltager i en undervisningssituation eller i et virtuelt rum på First Class de ovenfor omtalte konferencer forholder sig passivt. Man så at sige lurer på hvad der foregår, uden at tilføje noget eller interagere/kommunikere i rummet. Pendanten til lurking i en FTF undervisningssammenhæng ville være at lytte og observere, uden at deltage aktivt med nogen form for bidrag. I analysen er lurking praktiseret i et antal udvalgte forløb og konferencer, og må derfor ikke forstås som en detaljeret objektivering og evaluering af hele dnetuddannelsens undervisning. Analysen er empiriske nedslag i en facetteret praksis, men vi mener i kraft af samkøringen med teorien, vores erfaringer (Christensen m.fl 2010) og sekundær teori i form af lignende, større evalueringer af netuddannelsespraksis (Keiding m.fl 2010), at vi kan udsige og skitsere nogle generelle tendenser ift. og billeder af måder som netundervisning aktuelt praktiseres samt hvilke muligheder og begrænsninger disse måder konstituerer for de studerendes motivation, læring og deltagelse. Konkrete analysetrin: Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb. Perspektiver og spørgsmål der søges analyseret: Hvordan sætter underviseren rammer for hvad der skal foregå på nettet i det enkelte forløb? Om oplæg (lange, korte, opgaveorienterede eller åbne), initiering af diskussioner (grad og måde at deltage i diskussionerne). Er der tydelighed omkring form og indhold hvad skal foregå, hvornår og hvordan? Hvordan er underviseren medskaber af læringsrummet, som rammesætter for de studerendes aktivitet? Hvilke undervisningsformer anvender underviseren og hvilke former for opgaver stiller underviseren de studerende overfor? Bliver læringsrummet tænkt som kollaborativt eller kooperativt Hvordan deltager underviseren i diskussionerne? Hvordan forholder underviseren sig til den enkelte og gruppen og hvordan tager diskussionerne sig ud? som monologer og/eller dialoger? Hvor synlig er underviseren? Underviserens afrunding af forløbet 11

12 Hvordan afsluttes forløbet samles der op fra underviserens side, eller lægges dette over til de studerende eller slutter undervisningen bare. I hvilket omfang og hvilke medier tages der brug af medier i undervisningen? Her kigges på, hvilke forskellige medier; eks. tv udsendelser, powerpoint filer, radioprogrammer eller andet, der anvendes fra underviserens side. Desuden om afrunding af forløbet foregår skriftligt eller ved anvendelse af lyd eller billede. 12

13 Læringsrum på den netbaserede pædagoguddannelse, UCC Nord Karakteristisk for netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland er, at de studerende dels deltager i undervisning på weekendindkald, dels deltager i undervisning på nettet dels udarbejder en afsluttende skriftlig opgave i hvert forløb. I forhold til selve netundervisningen er der, uden det har været en eksplicit didaktisk strategi, etableret en tradition for, at arbejde med en form for klasserumsmodel, hvor der i konferencerne på First Class etableres fælles drøftelser og diskussioner for hele holdet. Ovenfor beskrevet trådede indlæg/dialoger (se også note 3). Denne måde at organisere undervisning på synes ikke at være udbredt på andre netbaserede uddannelser, hvor der primært arbejdes med gruppeopgaver, der gives tilbagemeldinger ift., når forløbet af afsluttet (Keiding m.fl 2010, Christensen 2009). Undervisningen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland synes derfor i det didaktiske refleksive afsæt og i praksis, at adskille sig fra andre netbaserede uddannelser. Man kan derfor også spørge om det egentligt er så hensigtsmæssigt, hvis man ikke anvender det i udstrakt grad andre steder? Er det os eller dem, der har den dybe tallerken? Argumentet for klasserumsmodellen er i denne sammenhæng, at sigtet er etableringen af et fælles refleksionsrum for hele holdet. Endvidere er det også et refleksions og diskussions rum der, i modsætning til den skriftlige opgave/projekt, ikke er underlagt godkendelseskrav. Dette kan måske understøtte de lidt mere skæve diskussioner. Diskussioner som ikke kan/skal bruges direkte i opgaven, men som ikke desto mindre understøtter den refleksions og formidlingskompetence professionsbacheloruddannelsen fordrer (Nielsen 2010: 45, Brok 2010: 185). Klasserumsmodellen giver videre de studerende mulighed for, udover på weekendindkaldene, at interagere som hold i en faglig (og social) sammenhæng. Med andre ord; at etablere tilhørsforhold. Når vi således opererer med klasserumsmodellen indebærer det, at der gennemføres undervisning på nettet om end i en lidt anden form end FTF. Underviseren er tilstede og initierer en fælles holddiskussion. Holddiskussionen og deltagelse i denne, fungerer som studerendes studieaktivitet. Diskussionerne er ikke nødvendigvis direkte knyttet men kan være det til forløbets opgave, men det forventes stadig, at de deltager. Organisatorisk afsættes der derfor også ressourcer til underviserens tilstedeværelse på nettet, som initiator af læreprocesser. I analysen er det som nævnt denne konstruktion, hvor undervisning, dialog og diskussion praktiseres i konferencer, der er genstand for analyse. I analysen er der udvalgt konferencer hvor underviserne på forskellig vist har rammesat undervisningen og været tilstede i konferencen; fra en meget tydelig rammesætning til en nærmest fraværende 13

14 rammesætning. Dette for at skabe blik for de muligheder og begrænsninger som knytter sig til de forskellige praksisser. Perspektiver fra analyserne I dette afsnit præsenteres centrale pointer, som er genereret på baggrund af dels en orientering i undervisningskonferencerne på FC og dels analyser af udvalgte undervisningssituationer. Analyserne foreligger ikke i finpudset form, da hovedformålet med dette projekt ikke var at generere analyser i sig selv, men at generere analyser, som kunne pege på udviklingsmuligheder indenfor pædagoguddannelsen og de øvrige uddannelser i UCC Nord. Didaktisk tilrettelæggelse, rammesætning af og afslutning på forløb. Vores ambition forud for gennemførslen af analysen var, at undersøge sammenhængen mellem underviserens initiering og rammesætning af undervisningen i forhold til måden, hvorpå de studerende deltog. Ved gennemførsel af testanalyser af undervisningssituationer, hvor vi selv havde været deltagende vi analyserede m.a.o. i rapport gruppen hinandens konferencer/undervisning blev det imidlertid tydeligt, at det var for komplekst at identificere en sammenhæng mellem underviserens oplæg og de studerens respons på oplægget. Flere steder søgte vi at fremskrive en sammenhæng mellem underviserens skrevne ord og de studerendes sproghandlinger, men det viste sig ofte at være fejlslutninger. Studerendes indlæg som den analyserende vurderede knyttede an til konferencens dialog/oplæg, blev af den involverede underviser analysanden henført til f.eks. en diskussion på et indkald, til en konkret relation til og historie med de studerende eller en dialog fra en helt anden platform; f.eks. Facebook. Kommunikation vi vurderede var koblet til net forløb, var i praksis foregået inde i konferencerne ved et indkald, og smileys som efterfulgte undervisningsintroduktioner, var ikke udtryk for gode erfaringer med en praksis men tværtimod det modsatte. Dette ledte os til den første pointe, som også er formuleret ovenfor. Når man arbejder med netbaseret uddannelse, som bygger på blended learning er læring, interaktion og dialog som foregår mellem underviseren og de studerende, som begrebet signalerer netop blended. Den netbaserede undervisningspraksis skal altid forstås i sin historik; i sammenhæng med FTF undervisningen og de 14

15 relationer og omgangsformer, som er udviklet på holdet og holdet og underviseren imellem, gennem både det fysiske og virtuelle læringsrum. M.a.o; når der er gode diskussioner og aktiv deltagelse i en konference, skyldes det ikke nødvendigvis underviserens kompetente initiering af diskussionen i konferencen. Måske skyldes det snarere de studerendes gode relationer til underviseren og omvendt, eller at studerende f.eks. er blevet arbejdsløse og derfor har mere tid til at deltage. At praktisere og særligt analysere netundervisning er derfor en kompleks størrelse, hvor mange parametre er i spil. Af samme grund opgav vi denne lidt rigide og forsøgt objektive undersøgelse af sammenhæng mellem underviserens rammesætning og de studerendes respons herpå. Ikke desto mindre synes det dog alligevel relevant, at forsøge at udsige noget om betydningen af underviserens rolle på nettet, og udviklingsperspektiver knyttet til rollen. Derfor blev fokus i stedet meget på underviserens måde at rammesætte og praktisere undervisning på, i konferencerne, analyseret og valueret i forhold til et mere eksplicit normativt afsæt. Som nævnt i motivationsteorien samt i anden evaluering af netuddannelse til pædagog. Der var signifikant sammenfald mellem hvad de studerende efterlyser i evalueringen, og hvad motivationsteorien argumenterer for er hensigtsmæssigt ift. at bibeholde eller øge motivationen for at studere. Det som fremmer motivation og (dermed) tilfredshed er; Graden af tydelighed i undervisningens mål Graden af underviserens tilstedeværelse Løs eller fast rammesætning? Det er karakteristisk, at der er forskellige måder at rammesætte netundervisningen. Her kategoriserer vi indenfor graden af rammesætning, defineret som henholdsvis fast eller løs rammesætning. Med en løs rammesætning lægges der fra underviseren op til, at det er de studerede der skal definere interessante perspektiver i en læst tekst, uden at der beskrives et egentligt fokus, en læsevejledning eller defineres hvad der er rigtigt. Karakteristisk for de løse rammesætninger er, at de oftest er korte. "Teksten er ikke nem og kan sine steder forekomme ganske abstrakt. Fortvivl ikke... Jeres opgave i sammenhængen er, at læse den og formulere 2 3 spørgsmål til teksten, der kan være af perspektiverende, afklarende eller uddybende art. På den måde får vi en mængde spørgsmål vi alle kan arbejde med og forsøge at svare på i konferencen... Dvs. I skal også forsøge at svare på eller kommentere nogle af jeres medstuderendes indlæg/spørgsmål " Et andet eksempel kunne være: 15

16 Imens I lytter til programmet og læser kapitlerne må I meget gerne notere jer når noget er nyt, undrer jer eller giver jer lyst til at vide mere. Disse noter kan så være afsæt for at spille ud med jeres tanker om hvad opdragelse og (ud)dannelse er for en størrelse. I et løst rammesat oplæg lægges der således op til, at de studerende, indenfor de rammer underviseren overordnet har defineret ved hjælp af litteratur eller f.eks. radioprogrammer er medskabere af perspektiver og fokus i diskussionen. Med en fast rammesætning er der ofte et indledende mere docerende oplæg, hvor nogle perspektiver trækkes frem, som værende de rigtige, facit, eller særligt relevante at forholde sig til. Hensigten med teksterne og den kommende uges diskussioner er at skærpe jeres opmærksomhed på, at køn er et organiserende princip i vores kultur. ofte ureflekteret, men stadig en legitim måde at dele verden op i. Herved gør underviseren det fra start tydeligt, hvad hensigten er med teksterne og diskussionen, hvorved det bliver klart, at hun er læreren og ønsker diskussionen i en bestemt retning. Dette følges op med anvisninger af, hvad de studerende skal fokusere på: Centrale begreber, som i kan orientere jer i forhold til, er skelnen mellem socialt køn(gender) og biologisk køn(sex).. som er hentet fra den engelske sprog, som ikke anvender køn som et fællesbegreb. Ligesom begreberne kønsidentitet og kønnet subjektivitet kan være relevante (uddrag af længere tekst) Herefter følges oplægget op med udpegning af centrale diskussionsspørgsmål, som de studerende skal arbejde med/besvare. Eks: Hvilke muligheder/problemer knytter sig til, at det biologiske køn bliver direkte foreskrivende for pædagogikken i institutioner? I en mere fast rammesætning er der således fra underviserens side anvist begreber og perspektiver, som de studerende skal forholde i undervisningen (Hvorvidt de studerende så følger disse retningslinjer, er imidlertid et andet spørgsmål!) Der kan ikke umiddelbart spores nogen forskel på de studerendes aktivitet i konferencerne, hvad enten det er en løs eller fast rammesætning. De forskellige måder at rammesætte på, har formentlig størst betydning i forhold til, hvordan underviseren skal håndtere de mange indlæg hvilket potentielt er lettere, hvis de peger i samme retning. Men rammesætningen har måske større betydning i forhold til, hvilket læringsrum 16

17 som etableres på nettet. I de aktuelt analyserede konferencer er læringsrummet karakteriseret ved studie eller opgaveorientering med en høj grad af deltagerstyring samtidig med at det er undervisning. Spørgsmålet er om netbaseret undervisning overskrider den kategorisering som Kolbs og Illeris læringsmodel etablerer, idet undervisning på nettet fordrer en større medvirken og (med)styring fra de studerendes side? Samtidig er det undervisning, hvor underviseren har en afgørende betydning i rollen, som facilitator, moderator og opsamler. De studerendes vide og ucensurerede muligheder for deltagelse ændrer i hvert fald balancen mellem deltager og lærerstyring i undervisningsituationen på nettet. Læringspotentialet i denne udformning af netbaseret undervisning ligger derfor hvis Illeris betegnelser anvendes primært indenfor spekteret mellem konvergent og akkomodativ erkendelse. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt underviseren skal vælge en løs eller fast rammesætning er svaret ikke enten eller, men at underviseren bør mestre både løs og fast rammesætning, idet der rummes forskellige læringspotentialer i de to måder at tilrettelægge undervisning på. Graden af tydelighed i undervisningens mål, der som beskrevet har betydning for de studerendes motivation og deltagelse, defineres således ikke af graden af hhv. løs/fast rammesætning, men i formidlingen fra undervisers side. Tydelighed og tilstedeværelse I forlængelse af ovenstående: I forhold til rammesætningen af et undervisningsforløb viste analyserne videre at forhold som tydelighed, synlighed og tilstedeværelse har mere betydning end rammesætningen. Tydelighed handler i denne sammenhæng om hvordan det der skal foregå i konferencen og forventes af de studerende formidles. Underviserens oplæg til diskussion kan i den bedste mening være så lange, at de studerede ikke kan se skoven for bar træer. Således kan et tre siders langt oplæg fra undervisers side, som rummer uddrag fra både studieplan, bekendtgørelsens CKF er, deadlines, litteraturliste, refleksioner o.m.a., alligevel følges op af en studerendes simple spørgsmål: Kan du forklare os hvad det er vi skal skrive om i denne uge, da vi ikke rigtig forstår? Omvendt kan en diskussionsinitiering være så kort, at der opstår tvivl omkring, hvad der forventes af de studerende: 17

18 Hej Alle, Diskuter tekstens forslag til læringsstrategier og kom med bud på jeres egne forestillinger. Prøv at tænke på én konkret læringssituation, som I mener I vil kunne bruge fremadrettet. Og diskuter pointsummen Vi ses Efter underviserens i sammenhængen meget flygtige instruktion følger adskillige indlæg der illustrerer, at det ikke er helt tydeligt for de studerende, hvad der forventes af dem: Hvilken tekst Jeg mener, det er den 1.tekst (titlen) som ligger inde under 1.sem om forløbet PÆD. Hej Leila! Tror du har ret i at det er teksten...kapitel 2. Forskellige sider af læring...vh Dorthe Videre følger en diskussion omkring, hvad der skulle gøres med teksten, som de studerende i øvrigt stadig ikke helt var sikre på. Det skal tilføjes, at det var et relativt nystartet hold, og vi har erfaring med, at forvirringen altid er på et noget højere niveau her. Videre så vi også et eksempel hvor en underviser først var tilstede i konferencen 8 dage efter, at forløbet var startet (Jf. analyse 6). Dette skaber stor frustration hos de studerende: Eks: studerende: men det ville være rart med en form for fælles opstart på tingene...man føler sig lidt alene med det hele! Hertil svarer en anden studerende: Ja, ærligt talt. Hvorfor er det lige, vi ofte skal rykke for tingene? Der er en plan for forløbet, som hedder uge 38 43, og synopsis skal afleveres i uge 41. Som pernille skriver, kan vi selvfølgelig godt arbejde med de idéer, vi allerede har, meeen...man føler sig lidt 'glemt'. Forløbet med den manglende underviser og frustrationen udtrykt i konferencen, imødekommes kun en smule ved, at holdets netstudielærer prøver at forklare situationen og sætte de studerende i gang. Dette forløb illustrerer tydeligt, at de studerende på netuddannelsen sidder relativt alene derude. Dette understreger det måske lidt modsætningsfyldte perspektiv at på trods af den netbaserede undervisning fordrer en høj grad af deltagelse og egenvirksomhed hos de studerende, så er tilstedeværelsen af og relationen til underviseren meget betydningsfuld. En hyppig tilstedeværelse kan desuden også hurtigt afklare forvirring, lette frustration og udrede spørgsmål. Jf. ovenstående eksempel om hvilken tekst, hvor underviseren allerede senere på dagen 18

19 svarede de studerende på spørgsmålene om, hvilken tekst det drejede sig om de skulle læse, og hvordan de skulle arbejde med den. Det uendelige virtuelle rum Et andet interessant aspekt vedrørende undervisernes netundervisningspraksis er, at ser ud til at nettets frihed de studerendes mange muligheder for deltagelse ser ud til at sætte undervisere i et dilemma i forhold til deres rammesætning af undervisningen. Nogle gange ender det i et ønske om at favne det hele. Således kommer ihærdige undervisere både til, at stille opgaven, at ordet er frit og beskriv de tanker som i gør jer ifht praksis samtidig med, at der præsenteres centrale, konkrete spørgsmål til besvarelse: Hvad er det for en form for opdragelse, som Rousseau taler for? Der er en del eksempler på, at undervisere på en og samme gang lægger op til et meget frit og rammeløst rum og et konkret defineret og rammesat rum, men det ekspliciteres ikke, hvilket af de forskellige direktiver de studerende skal følge: Om de skal skrive deres tanker eller svare på underviserens spørgsmål? At nogle undervisere gør begge dele skal måske forstås i relation til, at der på nettet i modsætning til i klasserummet ikke er nogen grund til at begrænse de studerendes kommunikation; konferencerne er i deres konstruktion meget lig en web 2.0 tænkning med mange til mange kommunikation. Derfor balancerer undervisere på nettet mellem dels at holde rummet åbent og ikke bremse de studerendes initiativer, dels at skulle sikre diskussionerne hæver sig over en gentagende praksisfortællinger uden spor af teoretisk/faglige perspektiver og bliver en reel professionsrelevant diskussion. Men det kan konkluderes, at i forhold til tydelighed, er det uhensigtsmæssigt i det enkelte oplæg, at have for mange opgaver i for mange retninger. Procesvejledning Endeligt har vi i analyserne også set, at underviserrollen på nettet rummer andre funktioner end den rent faglige. Rollen har også en mere studie og procesvejledende funktion. Således ses underviseren både i en beroligende rolle, i forhold til de studerendes vanskeligheder ved de læste tekster, eks: Fortvivl ikke. Rollen får også en funktion som modererende indpisker, hvor studerende er inaktive; ikke deltager i diskussionerne og ikke forholder sig til hinandens indlæg, eks: Jeg kan konstatere at under halvdelen har deltaget i konferencen dét er desværre ikke acceptabelt: (.. I forhold til den støttende dimension knytter 19

20 dette sig til dels at være studerende på nettet, men også i forhold til, at de fleste netstuderende er meritstuderende, som vi oplever har brug for støtte til at være i uddannelse som voksen. I forhold til indpiskerrollen handler dette oftest om, at der som netstuderende er øget forventning om aktiv deltagelse i undervisningskonferencerne. Baggrunden herfor er, at synlighed sættes lig aktiv handlende deltagelse, hvilket ikke pr. definiton er tilfældet for FTF undervisning. Derfor bliver problemet med studerendes manglende deltagelse i diskussionen en meget mere udtalt problematik på nettet, idet de ikke i sagens natur er synlige, på samme måde som i et fysisk klasserum hvor man jo kan være særdeles inaktiv, men alligevel tilstede. First Class rummer muligheden for, at man som underviser kan få en oversigt over den enkelte studerendes studieaktivitet herunder læsning af andres indlæg de kan lurke. Teknologisk gives der mulighed for at tjekke og forstå studerendes aktivitet, på en bredere måde, end blot som skriftlig deltagelse i en diskussion. Spørgsmålet er om det er legitimt i en periode blot at læse (lytte) med? Undervisernes opmærksomhed ift. de studerendes deltagelse er central, hvis netuddannelse ikke skal ende som et brevkursus ; de studerendes deltagelse er vigtig fordi, det er her de er synlige og ift. deres medstuderende. Det er her de i en kollaborativ læringssituation er bidragere til det fælles læringsudbytte. Underviserens rolle i dialogen Sidste aspekt drejer sig om underviserens rolle i selve dialogen. Hvorledes underviserens vil indgå i dialogen i konferencen ekspliciteres yderst sjældent. Dette fandt vi kun ét sted i de gennemførte analyser. Her var underviseren utilfreds med de studerendes manglende kommentering af hinandens indlæg: Jeg havde faktisk sagt til mig selv, at jeg i dette modul ikke ville kommentere individuelle oplæg jf. vores snak på indkaldet om, at det bliver lidt for meget underviser studerende( ), men så startede jeg alligevel... Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at bruge resten af tiden på at kommentere jeres diskussioner... ( ) Det centrale er at i får illustreret, argumenteret og begrundet jeres position. Så derfor vil i ikke prøve at snakke lidt mere med hinanden og så følger jeg med og skal nok udfolde relevante perspektiver : ) Ovenstående citat illustrerer tydelige forventninger hos netunderviseren til, de studerendes deltagelse i klasserumsmodellen, hvor der fordres diskussion både studerende imellem og studerende underviser 20

21 imellem og denne fordring har tilmed været drøftet på et indkald. Men samtidig er det også tydeligt, at netundervisningen ikke forløber i overensstemmelse med underviserens hensigter og oprindelige intentioner, idet dialogen i konferencen har karakter af individuelle indlæg fra studerende, underviseren siden kommenterer/giver feedback på det der omtales negativt som lidt for meget underviserstuderende. Det er interessant, at den frustrerede og i øvrigt erfarne underviser illustrerer, hvordan der kan være stor diskrepans mellem underviserens forventninger til og så de studerendes reelle ageren i konferencen. Og desuden at underviserne på nettet ikke ekspliciterer, hvorledes de selv indgår i dialogerne på nettet. Karakteristisk for de undersøgte konferencer er, at der er stor variation i, om underviserne svarer på alle indlæg eller kun udvælger nogle. Denne praksis synes tilfældig og uorganiseret ud fra både et studenter og underviserperspektiv. 21

22 I hvilket omfang og hvilke medier tages der brug af medier i undervisningen? Nedenfor er oversigt over 22 konferencer og brugen af materialer til at understøtte netundervisningen. Både i forhold til oplæg fra underviseren og besvarelse fra de studerende. Analysen viser en klar tendens til at vi overvejende gør brug af tekster der skal læses, og at vi afkræver skriftlige besvarelser fra de studerende. FAG/forløb Oplæg Tekster lydfiler Hjemmeside Film/TV billeder WEB 2.0 PÆD DKK IIS VNT SKB 6 1 UMD FAG/forløb Besvarelser PÆD 8 Skriftlig lydfiler Hjemmeside Film/TV Slides billeder WEB 2.0 DKK IIS 1 VNT 5 SKB UMD Antal konferencer: 22 Forudsætninger ønsket er at få overblik over hvor udbredt brugen af andre former end skrift/tekster er. Både i vores oplæg og i de besvarelser/aktiviteter vi forventer af de studerende. Vi har udvalgt fag konferencer og fravalgt prøve konferencer og teori og metode konferencer. I forhold til de studerendes besvarelser har vi ikke forholdt os til de opgaveafleveringer som afkræves i studieordningen. F.eks. I PÆD/DDK forløbet hvor vi jo ønsker en pædagogisk produktion MEN denne skal de jo ikke nødvendigvis fremlægge på nettet. Der er IKKE angivet sammenhængen mellem oplæg og krav til studerendes besvarelser. 22

23 Afrunding fremtidige udviklingsperspektiver Udviklingsperspektivernes afsæt er, at der antages en sammenhæng imellem de studerendes mulighed for ageren i uddannelsesrummet og deres arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser. De studerendes øvrige forpligtelser må alt andet lige formodes både kvalitativt og ikke mindst kvantitativt af have betydning for deres måde at deltage i uddannelsen. Desuden påvises der også, at være sammenhæng mellem uddannelsens didaktiske tilrettelæggelse og den måde, hvorpå de studerende har mulighed for at agere i undervisningssituationen. Udgangspunktet er derfor, at uddannelsen bidrager til at konstruere de studerende igennem den organisatoriske og didaktiske tilrettelæggelse af uddannelen hvor kun den didaktiske har været omdrejningspunktet her (Jf Keiding m.fl 2010) Udviklingsperspektiverne må derfor håndtere det dilemma, at meritstuderende ikke har meget tid til rådighed, samtidig med, at uddannelsen ønsker og fordrer, at de studerede indgår på en forpligtende måde i den tilrettelagte undervisning. Understøttelse af klasserumsmodellen I analyserne ses en grundlæggende præmis hos underviserne; at deltagelse i netundervisningen er et kvalitets parameter. Men aktuelt findes der flere eksempler på, at klasserumsmodellen måske ikke er fyldestgørende eller overskuelig, idet flere undervisere efterlyser mere eller anderledes studenteraktivitet i netundervisningen. Idealet om den frie, fyldige, alle til alle kommunikation i klasserumsmodellen er således ikke en realiseret i alle konferencer. Dette kalder på at klasserumsmodellen i nogle forløb organisatorisk skal understøttes af ny rammesætning for de studerendes deltagelse, med henblik på at klasserummet ikke kun løst defineres gennem undervisernes forestillinger, men at der også sker en reel organisering af de studerendes praksis, der giver alle deltagere medansvar for at bidrage til undervisningskvaliteten (jf Keiding m.fl 2010). Forpligtende fællesskaber er således en term som rammesætningen af undervisningsrummet i fremtiden mere kvalificeret skal kunne realisere. Til denne udviklingsdimension kan eksempelvis arbejdes med en øget anvendelse af rolletildeling, som blandt andet anvendes på Masteruddannelsen i IKT og læring (Jf. Christensen 2009). 23

24 Denne udviklingsdimension har endvidere afsæt i forståelsen af netbaseret undervisning som en kollaborativ læreproces. Hvis vi ønsker at udvikle og kvalificere de kollaborative læreprocesser på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, bør vi også støtte mere aktivt op om, hvorledes de studerende indgår i dem lære dem denne arbejdsform. I relation hertil er det centralt, at de studerende bliver bevidst om deres medansvar for medstuderendes læreprocesser. Dette bør være et opmærksomhedspunkt, som med fordel kan kædes sammen med periodisk at lade de studerende indtage og tage ansvar for centrale positioner i diskussionen. At arbejde med rolletildeling må dog ikke opfattes som eviggyldig didaktisk opskrift, da dette hvis det udbredes i stort omfang risikerer at blokere for de individuelle, spontane indlæg, som også karakteriserer praksis i fagkonferencerne. Underviserens deltagelse i de skriftlige dialoger Analysen sandsynliggjorde at graden af løs hhv. fast rammesætning af undervisningen på nettet, ikke var det mest betydningsfulde, så længe der blot var en tydelig formidling og initiering af mål ift. den skriftlige debat. Videre blev faktorer som tilstedeværelse påpeget som centrale faktorer ift. kvalificeret undervisning. Disse perspektiver påkalder ikke så megen udvikling, idet forholdene må skønnes at være af mindre hverdagslig karakter. I denne sammenhæng er netstudielærer funktionen desuden en konstruktion, som aktuelt kan have en opmærksomhed herpå. Dog bør den enkelte underviser dog også arbejde aktivt mod en rammesætning, der tydeligt og uden modstridende anvisninger formidler mål for og forventninger til de studerende. Denne udviklingsdimension kan med fordel drøftes på kommende netmøder. Derimod synes der at være en større didaktisk og til dels organisatorisk udfordring i, at sikre netundervisningen ikke får karakter af et brevkursus, hvor underviseren svarer på hver eneste enkeltindlæg fra de studerende, som i øvrigt ikke relaterer til de øvrige indlæg. Dette perspektiv hænger også væsentligt sammen med klasserumsmodellen, idet underviserrollen må ses som betinget af de studerendes konkrete deltagelsesmåder. Hvorledes underviseren rolle på nettet fremover skal tage sig ud er et helt udviklingsprojekt i sig selv. Dette knytter sig blandt andet til, at netundervisning overskrider gængse forståelseskategorier af undervisning. Her kunne nogen mene, at det er nærliggende i stedet at kategorisere aktiviteten som vejledning. Men denne lette manøvre vil blot være en reproduktion af eksisterende forståelseskategorier af undervisning og vejledning, som ikke har blik for hverken 24

RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD

RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD RAPPORT OM NETUNDERVISNING PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND/UCC NORD Udarbejdet forår 2011 af: Rune Obel Christensen Stine Bauer Nørby Therese Søgaard Mortensen Indledning... 3 Netuddannelsen på Pædagoguddannelsen

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Modulet Offentlig styring, E12

Modulet Offentlig styring, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Workshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Workshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Fra tanker til handling og tilbage igen

Fra tanker til handling og tilbage igen 86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med: Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Middle Management Program (MMP)

Middle Management Program (MMP) IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:

Indholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.: Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med

Læs mere

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau Klasse: hh11 Teammedlemmer: Sabine, Karina, Michael, Søren, Bente Udfyldt d.: 18.12015 Arbejdsro Lærernes tilbagemeldinger og lærerne kommer til tiden Eleverne forklarer hvad de gør for at skabe arbejdsro,

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Problembaseret læring

Problembaseret læring Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Spørgsmål til projekterne ved startseminaret 05 09 12

Spørgsmål til projekterne ved startseminaret 05 09 12 Spørgsmål til projekterne ved startseminaret 0 09 12 Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering, 4. runde. Returnér svarene til Christine (cholm@ind.ku.dk) senest mandag den 8. oktober. Navn og institution

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER Praksisnære forløb for lærere og pædagoger der vil arbejde konkret med ro, opmærksomhed, koncentration, empati og trivsel. email web mobil CVR 36282363 VIL I HA BESØG?

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere