HEM 5341 Pænehøj, matr.nr. 1d og 3b, Lergrav Hgd. Avlum Sb.nr.:

Transkript

1 HEM 531 Pænehøj, matr.nr. 1d og 3b, Lergrav Hgd. Avlum Sb.nr.: Beretning for Museum Midtjyllands udgravning af hulvejsspor, dateret inden for rammen af forhistorisk til tidlig moderne tid, i forbindelse med forundersøgelse af motorvejen mellem Herning og Holstebro ( Etape IV) Figur 1: Oversigt over det berørte område (grøn streg) Abstract Museum Midtjylland har i dagene fra den 20. til den 21.maj og igen den 2.juni og 8. oktober foretaget arkæologisk forundersøgelse på et cirka m2 stort areal beliggende på matr.nr. 1d og 3b, Lergrav Hgd. Avlum sogn i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af motorvejen mellem Herning og Holstebro (, Etape I, Motorvej Herning- Holstebro). Der blev i alt afgravet 1611 m2 fordelt på 8 søgegrøfter og udvidelser af disse. Der fremkom anlægsspor i form af hulvejsforløb. Til datering af vejforløbene er der udtaget en serie prøver. Undersøgelsen er en del af Etape IV og de pågældende anlægsnumre og genstandsnumre er således udtaget direkte fra denne. Sagen afsluttedes i forundersøgelsen og området betragtes som afsluttet (figur 1, grøn markering). Frigivelsen omfatter ikke det for nuværende ej undersøgte område med den fredede gravhøj sb-nr (figur 2).

2 Figur 2: Oversigt over det undersøgte område, med aktuelle søgegrøfter og udvidelser markeret med rød kontur og hvid fyld. De tre nærliggende fredede gravhøje sb-nr (fra venstre mod højre) , -53 og -65 er markeret med deres fredningszone. Bemærk det ikke undersøgte område op mod sb-nr , med blå signatur, der ikke er omfattet af det undersøgte område og ej frigivet til bygherre. De større flankerende blå områder faunapassage er ikke en del af den aktuelle undersøgelse. Undersøgelsens forhistorie Undersøgelsen fandt sted som en del af de arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af motorvejen mellem Herning og Holstebro (). Det aktuelle område er en del af og omfatter et areal på m2. Administrative data Undersøgelsen betales af bygherre, som er Vejdirektoratet. Forundersøgelsen er journaliseret som HEM 531 Pænehøj, Lergrav Hgd. Avlum, men er direkte udskilt af Etape IV og faktureres ligeså som denne. Al original dokumentation opbevares på Herning Museum, en del af Museum Midtjylland. Undersøgelsen omfatter anlægsnumrene A20-A216 og A236-A238. og X-numrene X1-X7 og X1707-X1709. Sagen omfatter desuden fotonumrene F1-F2 og F168-F19 og tegningsnumrene T5- T6. Disse er for størstedelen udtaget direkte fra den overordnede sag ( Motorvej Herning-Holstebro), mens enkelte fund og foto-numre er givet i forbindelse med den senere udtagelse af naturvidenskabelige prøver. Det er museets vurdering, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser på området og arealet betragtes derfor som afsluttet. Evt. undersøgelse af arealet omfattende dele af højen sb.nr afventer endelig linjeføring.

3 Øvrige data Forundersøgelsen fandt sted fra den 20. til den 21. maj og igen den 2. juni og 8. oktober. Martin Winther Olesen (MWO) og Constanze Rassmann (CR) var udgravningsansvarlige. Cand.mag. Kent Otte Laursen (KOL), cand. phil. Poul Mikkelsen (PM) og cand.mag. Thomas Booker Nielsen (TBN) fungerede som daglige udgravningsledere, desuden deltog cand. mag. Ann Catherine Gadd (ACG). Der blev benyttet en 21 tons gravemaskine på bælter fra entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S, Herning. Databehandling og beretningsarbejde blev udført af Kent Otte Laursen, Poul Mikkelsen og Thomas Booker Nielsen. Målesystem Alle søgegrøfter og anlægsspor blev opmålt med højspræcisions-gps af mærket Trimble TSC3/R8 i landskoordinater System 3 Jylland/Fyn. GIS-data blev efterfølgende behandlet i ARKDigi og MapInfo. Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen blev der udlagt fire meter brede omtrent nord-syd orienterede søgegrøfter med ca. 20 meters mellemrum. Muldlaget blev først afgravet med gravemaskine, hvorefter et tyndt lag råjord blev fingravet således, at eventuelle anlægsspor ville fremstå tydeligt. Denne tilgang betød også, at muld- og råjord blev holdt adskilt. Ved fremkomsten af anlægsspor på matr. 3b i form af hulvejsforløb i grøft A20, blev denne udvidet mod øst, for om muligt at følge sporene og frilægge dem over et større areal. Vejforløbene blev registreret i fladen ved opmåling og foto (figur 7). Desuden blev der gravet et tværgående maskinsnit i den bedst bevarede del af A205 og A206, langs den vestlige kant af søgegrøft 20. Snittet blev tegnet i målestoksforhold 1:20 og fotodokumenteret. Fra vejforløbet A206 blev der udtaget en fikseret jordprøve (X1707), samt prøver af udvalgte lag til flotering (X1708 og X1709), med henblik på om muligt, at skaffe brugbart materiale til en naturvidenskabelig datering. Endelig blev den vestligste bedst bevarede del af vejsporet, der havde gravet sig ned i skråningen afgravet maskinelt i tynde skrab ind til der tegnede sig to tydelige sandfyldte hjulspor. Denne proces er fotodokumenteret. På matr. 1d fremkom der i søgegrøft 213 endnu et hulvejsforløb, A21, der ligeledes er dokumenteret ved tegning i 1:20 samt foto (figur 8). Efterfølgende blev det besluttet at udtage supplerende prøver til tephra-analyse samt OSL datering. Ud fra MapInfo filen snit i mappen HEM 531 Pænehøj blev der lavet en dxf-fil og snittet blev gravet frem (8. oktober ). Profilen blev rykket 15 cm mod vest for at få adgang til uforstyrrede lag: HEM531-A206 Der blev banket en aluminiumsskinne (X1) ind i profilet og placeringen blev fotodokumenteret (F1), se figur 3. Lagene fra tegningerne blev genfundet og de individuelle lag blev tegnet ind på bagsiden af skinnen og navngivet som på tegning T5/T6. Derefter blev der udtaget prøver (X3-X5) til OSL datering ved at banke rør ind i profilet.

4 Figur 3: A206 i profil med skinneprøve X1 in situ. Set fra nordøst. Aluminiumsskinne (X1) til tephra-analyse Rør (X3) er udtaget fra lag d) til OSL Rør (X) er udtaget fra lag f) til OSL Rør (X5) er udtaget fra lag h) til OSL HEM531-A205 Det blev forsøgt at banke en aluminiumsskinne (X2) ind i profilet. Dette måtte dog opgives pga. sten, rødder og en meget løs fyld. Der blev taget et foto (F2), se figur. Derefter blev der udtaget prøver (X6-X7) til OSL datering ved at banke rør ind i profilet. Lagene fra tegningerne blev genfundet og navngivet som på tegning T5/T6. Rør (X6) er udtaget fra lag c) til OSL Rør (X7) er udtaget fra lag e) til OSL

5 Figur : Oversigt over profil A205, set fra nordøst. Udtagelsen af skinneprøve X2 måtte desværre opgives. Topografi og fortidsmindelandskab De afdækkede vejforløb ligger på vestsiden af en mindre terrænhøjning med højeste punkt 61 meter over d.n.n. Terrænfaldet er mest markant mod vest. Blot 36 meter mod nord, på det højeste punkt i området ligger tre fredede gravhøje, sb.nr , -6 og -65. Den vestligste og højestliggende af gravhøjene benævnes på Original 1 kortet Pænehøj. På luftfotoserien fra 195 ses en mængde vejspor i markerne i området (Figur 5). Sporene fremstår især tydeligt i området nordøst for gravhøjene, hvor flere parallelle spor grener sig ud hhv. mod nordvest og mod sydvest med retning mod højene. Sporene kan også klart erkendes i området syd for højene og især tydelige på grænsen mellem matrikel 1d og 3b.

6 Figur 5: Luftfoto fra 195 (Basic Cover), med markering af registrerede fortidsminder. Vejsporene ses som mørke parallelle spor i markerne, der løber sydøst-nordvest og ses at orienterer sig mod de bevarede gravhøje (Data fra Fund og Fortidsminder). Undersøgelsens resultater Der blev undersøgt i alt 1670,12 m2 fordelt på 8 søgegrøfter og udvidelser af disse. Der blev fundet vejspor i to søgegrøfter, A213 og A20 (Figur 6, 7 og 8). Vejsporene fremstod tydeligst i søgegrøft A20: to spor liggende med cirka 3 meters afstand. Grøften blev udvidet til et mindre felt mod øst for at følge vejforløbet op over skråningen. Udvidelsen omfattede også den allerede gravede søgegrøft A207 hvor vejsporet ikke i første omgang var blevet bemærket. Det skyldtes at vejen her kun tegnede sig som to temmelig utydelige okkerfarvede striber. I den større flade var det imidlertid tydeligt, at der var tale om en fortsættelse af vejforløbet.

7 Figur 6: Oversigt over udgravningsfelter og vejspor. Med tynd grøn streg er markeret placering af maskingravet profilsnit. Det nordligste vejspor i udvidelsen af grøft 20, hulvej A205, tegnede sig som et større fyldskifte med en bredde på mellem 1,7 og 2,8 meter, bredest mod vest. Fylden består af gråhvidt sterilt sand (fygesand?) og gråbrunt humøst sand. Efter cirka 12 meter deler fyldskiftet sig i to parallelle spor (A210, A236) der tegner sig som okkerfarvede striber, stedvis iblandet en del grus. Kun det nordligste hjulspor kan erkendes over en længere strækning. Forløbet kan følges over cirka 33 meter, hvorefter det fortoner sig. Det samme ses ved det sydlige vejspor A206. Her kan forløbet følges over knap 18 meter, med det store fyldskifte mod vest i en længde af 11, meter og de fortsatte vejspor (A211 og A212) over 8 meter. Bredden mellem vejsporene ligger her på 1,1 meter. Endelig er der i søgegrøft A213 fundet et enkelt forløb A21, kun frilagt i den meter brede søgegrøft. I profilsnittene tegner vejene sig som dybe nedslidninger i undergrunden med forskellige opfyldslag, såsom gråbrunt humøst sand, dækket af sandslugtshorisonter med gråhvidt sand (figur 7). Et karakteristisk træk er desuden de brune til rødbrune al-udfældninger, der forekommer under de nederste vejspor og som i heldige tilfælde vil kunne ses i undergrundsfladen hvor vejene ikke er nedslidte eller delvis bortpløjede.

8 Figur 7: Profilsnit gennem hulveje A2A206 Figur 8: Profilsnit gennem hulvej A21.

9 Ud fra snittene kan det være vanskeligt at angive en præcis afstand mellem hjulsporene. Målt efter sporbredden som disse fremtræder fladen, målt fra midten af den ene rødbrune afstribning til den anden får man en bredde på ca. 110 til 120 cm. Som det fremgår på luftfoto fra 195 foregik færdselen i et bredt bælte gennem landskabet, med det ene vejspor ved siden af det andet. Vejen var ikke statisk men rykkede sig efter forholdene. Blev vejen opkørt banede der sig et nyt spor langs det gamle. For nærværende mangler en datering af vejsporene. Der blev ikke fundet daterende oldsager; vejene kan være fra forhistorisk tid og/eller middelalder til nyere tid; de optræder dog ikke på Original 1-kort og må derfor antages at være ældre end ca. år Sporbredden kunne også tyde på en datering til jernalder eller vikingetid. Vejsporene orienterer sig tydeligvis efter de tre høje på højdedraget. Museum Midtjylland d Arkæolog, cand.mag. Kent Otte Laursen Vedlagt er: Anlægslister Genstandsliste

10 Anlægsliste A nr Objekt Beskrivelse Fund Diamete r cm Dybd T e cm nr F nr Dat o 20 Søgegrøft Hulvej A:pløjelag;gråbrunt humøst sand B:skiftende lag og linser af gråhvidt sterilt sand(flyvesand?) og gråbrunt humøst sand C:gråbrunt humøst sand, med linser af rødgult sand(som undergrund) D:skiftende lag af gråhvidt sand og sort organisk sand(vækstlag/afbræ ndt hede?) E:gråhvidt sterilt sand F:brunsort sand, aluludfældning G:som F H:som B. Under anlægget ses alusfældning. Undergrunden består af lyst og rødgult sand, med en del udfældninger 16 6 T F F Hulvej A:pløjelag;gråbrunt X T F168 humøst sand (pollenprøve 5 - B:skiftende lag af ) F192 gråhvidt sterilt X1708- sand(flyvesand) og X1709 gråbrunt let humøst (floteringsprøver sand C:heterogent gråbrunt humøst og rødgult sand(som undergrund). D:brungråt let humøst sand med små linser af rødgult sand(ugr.). Herfra udtaget prøve til flotering(x1708) E:gråhvidt sterilt sand F:skiftende lag af gråhvidt sterilt sand og sort organisk sand G:som E, her fra udtaget jordprøve til flotering (X1709) Sig n Bemærkninge r KOL Udskilt fra KOL Udskilt fra

11 A nr Objekt Beskrivelse Fund H:som F I:lyst gråbrunt let humøst sand J:brunt til rødbrunt sand, forekommer meget udvasket K,L,M,N,O,P som E;hjulspor. Undergrund: lyst sand med en del aludfældninger under lag J og G Diamete r cm Dybd T e cm nr F nr Dat o 207 Søgegrøft Søgegrøft Stolpehul Fyldskifte/vej, forlængelse af A Fyldskifte/vej, forlængelse af A Fyldskifte/vej, forlængelse af A Søgegøft Hulvej A:pløjelag;gråbrunt humøst sand B:gråhvidt sterilt sand C:sort til gråsort sand, al-lag. Under anlægget ses kraftig aludfældning(stiplet linje i undergrund. Undergrund: rødgult sand T F F Søgegrøft 21- Sig n Bemærkninge r KOL Udskilt fra

12 A nr Objekt Beskrivelse Fund Diamete r cm Dybd T e cm nr F nr Dat o 216 Søgegrøft Fyldskifte/vej, forlængelse af A Fyldskifte/vej, forlængelse af A205 Forlægelse af hulvejsforløb. Tegner sig i fladen som en svag brungul farvning af undergrunden Forlægelse af hulvejsforløb. Tegner sig i fladen som en svag brungul farvning af undergrunden Sig n Bemærkninge r

13 Genstandsliste X nr Materiale Objekt Beskrivelse 1 Jord Orienteret jordprøve Aluminiumsskinne udtaget fra profil af hulvej A Udgår Udgår Prøve forsøgt udtaget af profil, men det måtte opgives pga. rødder, sten osv. 3 Jord Rørprøve Rørprøve udtaget af lag D i A206. Jord Rørprøve Rørprøve udtaget af lag F i A Jord Rørprøve Rørprøve udtaget af lag H i A Jord Rørprøve Rørprøve udtaget af lag C i A Jord Rørprøve Rørprøve udtaget af lag E i A Udgår Udgår Ødelagt; orienteret jordprøve Jord Jordprøve til flotering 1709 Jord Jordprøve til flotering Flotering af 5 liter. Floteringsresten er gennemgået, visuelt og med magnet, uden fund og derefter kasseret. Flotering af 5 liter. Floteringsresten er undersøgt, visuelt og med magnet, uden fund og derefter kasseret. Antal stk Kontekst Bemærkninger T nr F nr Naturvidenskab 1 A206 5 F1 Tephra-analyse til datering. 0 A205 F2 1 A206 5 OSL-analyse til datering. 1 A206 5 OSL-analyse til datering. 1 A206 5 OSL-analyse til datering. 1 A205 5 OSL-analyse til datering. 1 A205 5 OSL-analyse til datering. 1 A206 Udskilt fra HEM A206, lag D 1 A206, lag G Udskilt fra HEM 5090 Udskilt fra HEM Pollenanalyse 5 Makrofossilanalyse/ C-1- datering 5 Makrofossilanalyse/ C-1- datering