Læring gennem aktionsforskning

Transkript

1 Læring gennem aktionsforskning Et Ph.d. projekt om deeskalering i Region Sjælland Lene Lauge Berring, Udviklings- og forskningssygeplejerske Stella Maria Bonde, Sygeplejerske, V1, Slagelse Lena Lind Rasmussen, Sygeplejerske, V1, Slagelse Katrine Melby Christiansen, Sygeplejerske P4, Nykøbing Sjælland Lotte Mattison, Sygeplejerske, P4, Nykøbing Sjælland Kelly Lanzar Nielsen, Social- og Sundhedsassistent, P4, Nykøbing Sjælland

2 Workshop Læring gennem aktionsforskning Kulturel og organisatorisk forankring Alternativer til tvang

3 De-escalating aggressive behaviour - Action Research and Creative Management Lene Lauge Berring, Susie Schouw Petersen og Tina Andersen Psychiatric Research Unit and Psychiatri West, Region Zealand, Denmark Background The Action Research was carried out at one acute admission ward in the Zealand Region of Denmark. The ward has a tradition of toughness and cultural routines including restrictions and control of patients and the use of physical restraint. The aim was to develop clinical intervention to reduce the use of coercive measures. Secondly to change the culture toward a person-centred care and enhance the capacity among participants to continue learning. Method An ethnographic interactionist approach was used to investigate different aspects of de-escalation. The design was based on principles of Action Research that focuses on a pragmatic and solution-driven research. Following steps were taken repeateadly: Group interviews and field studies identified fundamental framework Plan for actions were carried out Data were collected through participants observations (pictures, field-notes, registrations, notes from meeting) New interventional strategies were carried out Preliminary results Mechanical restraint were reduces by 40% in 2013 A Silence Room were implemented A concept for verbal de-escalation were developed A safety zone for de-escalating is practised The ability among staff to change the culture in order to reach the vision is increased The violence prevention educational concept was influenced Management used creative methods to involve staff in creating a vision Staff became confident in de-escalation Patients experienced less restrictions No food in the middle of the night De-escalation Project Empower others to Act New psychiatry, no restraint I don t know what to expect, they might fixate me Guiding coalition teach new behaviour Mechanical restraint decreased Hire, promote, and develope employees who can implement the vision We gave us a bit more time Policy to reduce coercive measures Increased awareness of language in use Quietroom My God, I should have known that I should not do anything at all De-escalation guide New violence prevention strategy Changing structure that undermine the vision New Hospital We guide the patient toward a personal calmer space Invigorate the process with new projects. I We work together as a team in order to find the best solution based on patients preference Institutionalize New Approaches They had to do it, because there were no other solutions, but they did it respectfully No mechanical restraint I stay at the hospital now and then, but they know how to support me Winning award for best hospital To much mechanical restraint He did what, well, that wasnt handed over Its not what they do, it s the way they do it Short-Term Wins Mechanical restraint increased Use increased credibility to change systems, structures, and policies that don t fit the vision I saw they were doing good things to other The need for cut down Our culture is based on appreciation and we dare to concure the wawes together

4 Man høster som man sår

5 Design Aktionsforskning Handlingsorienteret forsknings samarbejde (lokal erfaring generel viden) Pragmatisme, konstruktivisme, symbolsk interaktionisme. Diskursanalyse af tekster 2,700 (270) Eksperiment I klinikken 2 ½ år Etnografisk case study (18 20 cases) Litteratur gennemgang Deeskalerings processer 5

6 Omdrejningspunkt er samskabelse Hvilken viden samskabes, og hvordan kan den evalueres på måder, der tager højde for det særlige ved samskabelse Prak<sk og generel videnskabelse 6

7 Forskersamfundet Bl.a. SDU vejleder (Niels Buus), Aktionsforskningsnetværk Forskningsenheden vejleder (Liselotte Pedersen) Ph.d. Kursus Højskolen i Buskerud (Jan Kåre Hummelvoll) Nedbringelse af Tvang i RS Vision Organisering af projektet Forskningsprojekt F ø l g e g r u p p e R S 3 reference grupper: Brugerpanel Gennembruds projektet Lokal tvangsgruppe V1 - eksperiment Medforskere (2 4) Arbejdsgruppe Personalemøder P4-referenceafsnit Arbejdsgruppe Følgegrupper er psykiatriens ledergruppe (ca. 20) 3 Referencegrupper 2 Arbejdsgrupper

8 Context x X: data-collection x x x

9 Forskerroller Den avancerede sekretær Medforskere med forskellige kompetencer Erfaring med lidelse Erfaring med ledelse Erfaring med praksis etc. Ideproducent, pacemaker, vidne, mediator, motivator, forskningskyndig, organisatorisk talent etc. (Hummelvoll 2003) 9

10 Aktionsforskning og forskellige traditioner Teknisk samarbejde/ socio-teknik Arven fra Lewin, B=f(p,e) Arbejdsmiljø, forandring af arbejdspladser, demokratiske beslutningsmetoder, Bion Gensidigt samarbejde/ dialog tradition Forskning i virksomheder og ledelse Kritisk bevidstgørende samarbejde/ kritisk utopisk aktionsforskning Natur, kriminalitets og ungdomsforskning Habermas, Deakon Action Research Group, research by practicers, empowerment 10

11 Lewin karakteriserer i 1948/1997 aktionsforskning som: The research needed for social practice can best be characterised as research for social management or social engineering. It is a type of action research, a comparative research on the conditions and effects of various forms of social actions, and research leading to social action ( ) above all it will have to include laboratory and field experiments in social change. Duus m.fl. Aktionsforskning. En grundbog. 11

12 Action science is an inquiry into social practice, broadly defined, and it is interested in producing knowledge in the service of such practice. The action scientist is an interventionist who seeks both to promote learning in the client system and to contribute to general knowledge (Agyros et al 1985) 12

13 Etikken som vejviser Godartet forsknings miljø Forskningsmotiv Forske om/ forske med Forskningskompetence Autonomi og samtykke Skade risiko og nytte Udsatte grupper og sårbarhed Forskningsetisk komite Gensidighed Åbenhed og tillid Fortrolighed, integritet og privatliv Omsorg Ejerskap 13

14 Breakwell, G.M., Breakwell, G.M., Coping with aggressive behavior. British Psycological Society, Leicester, UK.

15 15

16 Vi startede ikke på bar bund Björkdahl A, Hansebo G, Palmstierna T. (2012): The influence of staff training on the violence prevention and management climate in psychiatric inpatient units. J Psychiatr Ment Health Nurs.

17 Bowers, Safeward

18 De-eskalering De-eskalering er en kompleks interaktiv proces, hvor patienten guides mod en roligere personlig psykisk og fysisk sindstilstand (frit oversat fra NICE guideline 2005) De-escalation is a complex interactive proces in which the patient are directed toward a calmer personal space 18 Juni 2009

19 Deeskalering Empati og roden til aggression Personalets færdigheder (kompetencer) Karakteristiske effektive deescalators. Personlig kontrol Verbale og nonverbale færdigheder. Intervention Engagere sig med patienten. Finde det rette tidspunkt. Sikre sikre omstændigheder for deeskalering. Deeskalerings strategier. Strategier for deeskalering skal være proportionelle med risikoen. Balancere mellem støtte og autonomi og indeholde autonomi støttende interventioner. Tilbyd et alternativ til aggressionen. Face saving alternativer Positive reinforcement Grænse sætning og autoritative interventioner er en del af deeskalering. Kunsten er at finde det rette tidspunkt. Der er ikke længere fokus på at diskutere patientens problemer. Fokus er på at eskortere patienten til et roligere (skærmet) område. (Key components of de-escalation techniques: A thematic synthesis, Price and Baker)

20 Aktioner/ resultater/ forskningspraksisser Forskningspraksis 1: Etablering af communicative spaces (Wicks and Reason 2009). Med henblik på at skabe organisatorisk medejerskab og sikre mulighed for resonans (Burns 2014) og kritisk refleksion etableres forskningen i et tæt samarbejde med direktionen i Psykiatrien Region Sjælland. Direktionen består af tre (en direktør og to vicedirektører). Denne gruppe havde indflydelse på den oprindelige projektbeskrivelse. Forskningen forankring er dermed tosidig. Dels forankres forskningen i hele organisationen, dels forankres forskningen i den eksperimenterende enhed. Dette for at praksis oplever både ejerskab og anerkendelse over at bidrage i projektet. De communicative spaces er dermed de møde- og dialog fora, der naturligt affødes af denne organiseringsform og et eksempel på, hvordan dette er planlagt (eksempel kan ses i bilag 6). Forskningspraksis 2: Etablering af undersøgelsesfelt til produktion af viden (eksperiment i praksis) (Duus et al. 2012) Undersøgelsesfeltet er etableret på baggrund af en gensidig anerkendelsesproces, hvor forskeren er inviteret til at have taletid i naturligt forekommende fora i enheden (temadage, personalemøder etc.). Dette undersøgelsesfelt, praksis er dermed selv med til at afprøve hypoteser om forskellige deeskaleringsmetoder. Forskningspraksis 3: Læringscirkler / medforskergruppe og læringscirkler/ diverse aktioner (Duus et al. 2012) I samarbejde med arbejdsgruppen i afsnittet er der etableret, initieret og udviklet følgende aktioner: Et værdigrundlag, Registrering af aggressive hændelser gennem SOAS-R (Staff Observation Aggression Scale-R). Oplæg om en preliminær skitse på deeskalering præsenteres og drøftes på personalemøder og sendes til alle medarbejdere Temadag om voldsforebyggende miljøer med ekstern oplægsholder Studiebesøg med styregruppen til Stockholm Situationsbaseret læring integreret i afsnittets konflikthåndterings træning (16 gange) Studiebesøg med arbejdsgruppen i eksperimentafsnittet til Bergen Udarbejdelse af præliminær vejledning om deeskalering i pixiudgave Forskningspraksis 4: Læringscirkler/ Resonansgruppe Samarbejdsafsnit med erfaring i disse hændelser vælges. Forskningspraksis 5: Læringscirkler hele organisationen Idet aktionsforskning i dette projekt bl.a. handler om at ændring et sted, påvirker andre steder (systemisk perspektiv) (Burns 2014) i organisationen benyttes enhver lejlighed til at drøfte foreløbige forskningsresultater og begyndende hypoteser fra forskningen i bl.a. lederfora, voldsforebyggelsesarbejde, tvangsforebyggelse, på hjemmeside og i nyhedsbreve. Derudover inddrages også psykiatriens brugerpanel i disse læringscirkler. Forskningspraksis 6: Udarbejdelse af postere på tværs af regionen der beskriver forskningens resultater Forskningspraksis 7: Eksperiment model for workshops Forskningspraksis 8: Eksperiment afsnittet begynder selv at lave nye aktioner i form at udvikle et stillerum. 20

21 Viden på forskellige niveauer Dagligdags Fagligt Forsknings 21

22 Referencer Björkdahl, A., Hansebo, G., Palmstierna, T., The influence of staff training on the violence prevention and management climate in psychiatric inpatient units. J. Psychiatr. Ment. Health Nurs. no no. doi: /j x Bowers, L., Alexander, J., Bilgin, H., Botha, M., Dack, C., James, K., Jarrett, M., Jeffery, D., Nijman, H., Owiti, J.A., Papadopoulos, C., Ross, J., Wright, S., Stewart, D., Safewards: the empirical basis of the model and a critical appraisal. J. Psychiatr. Ment. Health Nurs. 21, doi: /jpm Breakwell, G.M., Breakwell, G.M., Coping with aggressive behavior. British Psycological Society, Leicester, UK. Burns, D., Systemic action research: Changing system dynamics to support sustainable change. Action Res. 12, doi: / Buus, N., Kristiansen, H.M., Tingleff, E.B., Rosen, C.B., Litteratursøgning i praksis: begreber - strategier - modeller. Af Niels Buus, Hanne Munch Kristiansen, Ellen Boldrup Tingleff og Camilla Blach Rossen. Dansk Sygeplejeråd. Buus, N., Parker, P., Dansk Sygeplejeråd, Psykiatrisk sygepleje. Dansk sygeplejeråd ; Nyt Nordisk Forlag, [Kbh.]; Kbh. Charon, J.M., Symbolic interactionism: an introduction, an interpretation, an integration. Prentice Hall, Boston. Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Laursen, E., Tofteng, D., Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Hummelvoll, J., Co-operative inquiry -- theoretical reasoning and practical implications [Norwegian]. Nor. Tidsskr. Sykepl. 8, Hummelvoll, J.K., Kunnskapsdannelse i praksis: handlingsorientert forskningssamarbeid i akuttpsykiatrien. Universitetsforlaget, Oslo. Hummelvoll, J., Multi-stage focus group interview: a central method in participatory and action-oriented research designs [Danish]. Klin. Sygepleje 24, Hummelvoll, J., Severinsson, E., Researchers experience of co-operative inquiry in acute mental health care. J. Adv. Nurs. 52, doi: /j x Price, O., Baker, J., Key components of de-escalation techniques: A thematic synthesis. Int. J. Ment. Health Nurs. doi: /j x Stevenson, S., Heading off violence with verbal de-escalation. J. Psychosoc. Nurs. Ment. Health Serv. 29,

23 Kontaktoplysninger Lene Lauge Berring Udviklings- og Forskningssygeplejerske Region Sjælland 23 Juni 2009