4. søndag efter trinitatis. Luk 6, Tilgivelsens gode cirkel

Transkript

1 4. søndag efter trinitatis. Luk 6, Tilgivelsens gode cirkel En gammel vittighed, som nogen måske kender, fortæller: en kommunist bliver spurgt, om han ville give sin ene hest til fællesskabet, hvis han havde 2 af slagsen. "Ja, naturligvis", svarede han. "Og hvis du havde 2 fjernsyn, ville du så give det ene til fællesskabet?", bliver han spurgt. "Ja, helt sikkert", svarede han. "Og hvis du havde 2 skjorter, ville du så give den ene til fællesskabet?", vil spørgeren vide. "Nej, det vil jeg ikke!", svarer kommunisten. Overrasket spørger manden hvorfor han ikke vil det, og får som svar: "Fordi jeg har 2 skjorter!" Det er altid lettere at være god i teorien men sværere at være det i praksis. Jesus vil i dag tale med os om noget helt bestemt. Ikke i teorien men helt praktisk og konkret. Han vil i dag tale med os om barmhjertighed og forsoning. Barmhjertighed er nemlig noget man gør gør og ikke bare noget man synes eller føler. Barmhjertighed er noget man gør. Det er en aktiv handling. Den lektie at forsone sig, at tilgive den er åbenbart så vanskelig for Guds folk at lære, at den tages op et hav af gange både i GT og i NT. Gang på gang møder vi formaningen i NT til at tilgive og forsone os. Og målet er ikke bare at orientere os om at forsoning er vigtig. Målet er at vi skal praktisere det. Det her handler heller ikke om, hvordan man bliver en kristen. Hvis nogen skulle tro det. Man bliver ikke n kristen ved at efterleve Jesu ord her. Det at du ikke er en der sådan går rundt

2 og dømmer andre, det at du er klar over bjælken i dit eget øje og derfor ikke kritiserer dit medmenneske alt det er ikke noget, der gør dig til en kristen. Men hvis du er en kristen, så er de ting Jesus her nævner din almindelige livsstil. Så praktiserer du barmhjertighed så dømmer du ikke andre - så tilgir du og så er du klar over bjælken i dit eget øje. Der er noget, der går forud for det her. Vær barmhjertige som jeres himmelske far er barmhjertig. Vi er altså i familie med Gud han er vores far. Derfor skal vi slægte ham på. Det er noget med, at æblet ikke falder langt fra stammen. Det er fordi vi er Guds børn, at vi praktiserer den her livsstil med at være barmhjertig og tilgir. Jesus nævner 4 ting, der kendetegner en kristens livsstil og livet i en kristen menighed: - døm ikke - fordøm ikke - tilgiv - giv Og i alle 4 tilfælde viser Jesus os så, hvad vi får til gengæld: - døm ikke så skal I ikke selv dømmes - fordøm ikke, så skal I ikke selv fordømmes - tilgiv, så skal I få tilgivelse - giv, så skal der gives jer Det der her tegnes en skitese af er den gode cirkel tilgivelsens gode cirkel i modsætning til den onde cirkel. Handler du godt, så høster du også godt. Sår du tilgivelse, så kommer du også til at høste tilgivelse.

3 Men stop lige en halv. Betyder det, at det ligefrem kan betale sig at være kristen? Får kristne et bedre liv end andre? er det det, Jesus her siger? Det kan jeg i hvert fald ikke få til at hænge sammen. Jeg synes det ser ud til gang på gang, at kristne ikke uden videre får et bedre liv ved netop at være kristne. Det er jo langt fra altid den, der spreder tilgivelse selv bliver mødt med tilgivelse. Der er ikke rigtig nogen automatik i det her. Og det er Jesus da selv det tydeligste eksempel på. For var der nogen der konstant såede fred og tilgivelse, så var det ham. Og hvordan var det lige, det gik ham! Ikke særlig rart at tænke på vel? Man slog ham ihjel for hans godheds skyld. Alligevel udfordrer Jesus os sin kirke til at praktisere tilgivelse og forsoning som vores livsstil. Det er som om han siger, at tilgivelse og forsoning er så meget en del af den kristne menigheds genmasse, at det ganske enkelt kendetegner den måde en kristen menighed eksisterer på og lever sit liv. Tilgivelse og forsoning er grundtonen i en kristen menigheds liv. Gang på gang tager Jesus det tema op. Ja, jeg tror faktisk godt jeg vil lægge hovedet på blokken og sige, at det er det hyppigst forekommende emne i Nt s undervisning. Jesus virker ret radikal her. Betyder det, at der da slet ingen undtagelsestilfælde er? Skal en kristen virkelig tilgi alt og hver gang? Og nu siger jeg ikke det her for at lukke luften ud af den ballon, vi lige har pustet op. Jeg siger det, fordi kravet om altid og under omstændigheder at tilgi kan være med til at lægge en tonstung byrde på nogle menneskers skuldre.

4 Apostlen Paulus siger i sit brev til menigheden i Rom kap 12 vers 18 følgende: Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Derfor er der også et andet begreb, vi må ha med nemlig det vi kunne kalde en ny begyndelse. En ny begyndelse, det er der hvor det ikke er muligt at opnå forsoning. I stedet må vi gi hinanden en ny begyndelse: starte forfra. Tilfælde hvor vi kun kan stifte fred ved at gi en ny begyndelse. Gå hver til sit og sætte hinanden fri til en ny begyndelse og på den måde stifte fred. Men dette princip om en ny begyndelse er altid underordnet Jesu klare ord her om at tilgi og forsone sig. Det andet er kun aktuelt, når det hele er kørt i hårdknude. Først må vi søge tilgivelsen og forsoningen. Og lad os så til sidst se lidt nærmere på det med bjælken og splinten. Det er jo et ret komisk billede Jesus bruger: en person render rundt med en 10 cm tyk bjælke i sit eget øje og forestiller sig, at han skal hjælpe en anden med at finde en lille bitte splint i øjet og hjælpe med at tage splinten ud. Hvor tåbeligt. Hvor umuligt. Det fortælles om den skotske præst Alexander White. En kendt person i Edinburgh var blevet afsløret i en skandale og var blevet idømt fængselsstraf. Søndagen efter at dommen var faldet sidder Alexander White i sakristiet nogle minutter før han skal gå ind i kirken. Da kirkeklokkerne ringer, vender han sig imod sin medarbejder, siger den dømte mands navn og fortsætter så: Han hører klokkerne fra sin celle. Det kunne have været mig. Det kunne ha været mig. Det menneske der får et ærligt kig dybt ned i sit eget sind, vil opdage, at det værste og bedste bor dør

5 om dør i mit sind. Det højeste og det laveste bor side ved side. Og der er skræmmende kort imellem de to døre. Derfor er et menneske, der har mødt sig selv i sit inderste, mere varsom med at foragte og fordømme. Syndige mennesker kan være en prøvelse at være sammen med. Måske forstår du ikke, hvad jeg mener med syndige mennesker så lad mig sige ufuldkomne mennesker i stedet. Så ved du nok, hvad jeg taler om. Syndige mennesker kan være en prøvelse at leve sammen med. Men der er en anden slags mennesker, det er ulideligt at leve sammen med. Det er syndige mennesker, der bare ikke selv ved, at de er syndige men tror de er fuldkomne. Lad os bare kalde dem bjælkemennesker. Der er næsten ingen huller i deres ufejlbarlighed ifølge dem selv. Andre kan imidlertid godt se deres fejl. Det kunne ha været mig. Det er en sund overvejelse at gøre. Det kunne ha været mig ja, det kunne faktisk let ha været mig. Der er ikke langt fra katedral til celle. Jamen, hvad så. Betyde det her så, at 2 og 5 er lige at man ikke må pege på noget som forkert? Er det altid udtryk for fordømmelse, at påpege, at noget er forkert at noget er synd? Ja, sådan vil nogen sikkert læse disse ord af Jesus. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Jeg mener, det er en stor misforståelse. For det menneske som har oplevet det fantastiske det er at få bjælken opereret ud af sit øje det menneske ved om nogen hvor der er hjælp at få. Også selv om det kun drejer sig om en lille splint. Det menneske kan fungere som en højst troværdig

6 vejviser for andre som spørger efter, hvor de finder ham, som kan foretage den nødvendige øjenoperation. Og med Guds hjælp kan bjælken faktisk forvandles til en bro. En bjælke i øjet umuliggør kontakt med et andet menneske det er ikke let at komme tæt ind på livet af et andet menneske, hvis der hele tiden er en 5 meter bjælke imellem os. Men med Guds hjælp kan en bjælke forvandles til en bro. Det som før skabte afstand mellem mig og det andet menneske pgra. den bjælke jeg løb rundt med den selvsamme bjælke kan nu fungere som den bro, der kan sætte mig i nær kontakt med det andet menneske. For som et menneske, der selv har slæbt rundt på en bjælke men har fået den opereret ud af den store læge Kristus kan jeg nu sætte mig ind i mit medmenneskes problemer med splinter i øjet. Jesus siger jo: tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din brors øje. Det kan man, fordi man nu ser med Guds øjne dvs barmhjertighedens øjne på ens medmenneske. Man har fået et andet syn at se med. Vær barmhjertig som jeres himmelske far er barmhjertig. Et bjælkemenneske har nu fået et nyt syn Kristussynet barmhjertighedssynet. Til slut i gudstjenesten skal vi synge nr Den kan vi jo gøre til en bøn. Herre, led i dag min færden, så jeg ser min næstes nød. Tal til mig, så jeg kan standse for at hjælpe som du bød. Vis mig tjenersindets vej, giv mig kærlighed fra dig

7 Ja, kærlighed fra vores rige Gud det er det, vi har brug for. Og så gi den kærlighed videre til andre. Jesus siger her i vores tekst: giv, så skal der gives jer et topfyldt mål skal gives jer i favnen. Der er altså en lov her vi må øve os på at praktisere. Give så skal vi få givet. Ofte holder vi jo hellere lidt igen af frygt for at vi ikke skal blive gengældt. Det bliver vi heller ikke altid af mennesker. Men Gud han vil gi tilbage til den, som gir endda i overflod. Lad os vove at praktisere dette løfte. Lad følgende referat af et videoklip på You Tube belyse dette. Jeg vil ikke vise videoen, da jeg synes den er for stærk og provokerende. Den er blevet lagt ud på nettet i Men historien er, at i 2003 blev Gary Ridgway dømt for mord på 48 kvinder, hvilket gør ham til den værste seriemorder i USA s historie. Navne på ofrene blev læst op af dommeren og Gary Ridgway svarede hver gang et navn blev nævnt: Guilty. Guilty. Skyldig, skyldig. Man havde også inviteret ofrenes pårørende til at tale til seriemorderen Ridgway. Men han sad stiv og uden at fortrække en mine og hørte på anklager du er et udyr, gid du må rådne op i helvede og aldrig slippe for pinsler og lignende udsagn. Turen kom til en far til en af ofrene. Han sagde følgende: du har gjort det svært for mig at leve op til mine principper og overbevisninger, men you are forgiven. Sir. Du er tilgivet hr. Efterhånden som disse ord faldt så man Ridgways mund begynde at skælve og for første gang lignede han et almindeligt menneske. Det trusler ikke kunne gøre, det kunne ordene: You are forgiven sir. Det er tilgivelsens magt.

8 Og lad os så se et øjeblik på dette billede. Tænk et øjeblik over, hvad det billede siger dig. Herre Kristus, forbarm dig over mit syn. -