Dok v3, sag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dok 1077471 v3, sag 709844"

Transkript

1 Dok v3, sag Revideret Projektbeskrivelse: Etablering af hjerneskadekoordineringsfunktion og styrkelse af det interdisciplinære samarbejde i forbindelse med hjerneskade rehabilitering. Indledning/ baggrund Varde Kommune ønsker at styrke genoptræning og rehabilitering for de ca. 100 af kommunens borgere, der om året erhverver sig en hjerneskade. Ved kommunalreformen overgik Bo- og Genoptræningscentret Lunden, som ligger i Varde, fra amtet til Varde Kommune. Lunden er et af Danmarks mest specialiserede Bo- og Genoptræningscentre for senhjerneskadede og det tværfaglige personale har en stor indsigt i de problematikker, der er omkring personer med erhvervede hjerneskader. Vi har i Varde Kommune siden kommunalreformen arbejdet på at implementere den viden, der er på Lunden bredt i kommunen. Men ved hjælp af dette projekt bliver det muligt at nå et skridt videre i denne implementering og dermed sikre en langt bedre hjerneskaderehabilitering i Varde Kommune. Ifølge Sundhedsstyrelsens MTV rapport om hjerneskaderehabilitering er det dokumenteret, at effekten af indsatsen er større, når forskellige faggrupper samarbejder og deres arbejde koordineres, samt når de fagpersoner, som indgår i indsatsen, har neurologisk viden, der ligger ud over grunduddannelsesniveau. Det er naturligvis også afgørende, at rehabiliteringen koordineres således, at når borgeren fx udskrives fra sygehuset, så står den næste indsats klar, idet forøget ventetid medfører ringere resultater. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om hjerneskaderehabilitering påpeger således behovet for øget koordination på tværs af sygehus og kommune samt på tværs af forvaltninger internt i kommunalt regi med henblik på at sikre sammenhængende forløb. Rapporten anbefaler således, at 1/19

2 rehabiliteringsindsatsen i kommunalt regi hensigtsmæssigt tilrettelægges og koordineres af en hjerneskadekoordineringsfunktion. På baggrund af denne viden ønsker Varde Kommune at styrke indsatsen overfor personer med erhvervet hjerneskade med to overordnede indsatser: 1. Etablering af Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer. 2. Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patient og pårørende. Beskrivelse af projektet 1. Etablering af Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer Varde Kommune ønsker at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende genoptræning og rehabilitering for hver enkelt borger. Derfor udpeges 2 evt. 3 af rådgiverne i Social- og Handicapservice 1, som er visitation og myndighedsfunktionen i Varde Kommune, til at varetage opgaven som forløbskoordinator for de borgere, som erhverver sig en hjerneskade. Forløbskoordinatoren får sagen overgivet så snart visitationen har modtaget den fra sygehuset. Forløbskoordinatoren vurderer så sagen og indkalder, hvis der er behov for det, de personer, som skal udgøre Hjerneskadekoordineringsfunktionen for netop denne borger. De borgere, som har de mindst komplekse hjerneskader, har ikke behov for yderligere genoptræning eller rehabilitering end det, som er beskrevet i genoptræningsplanen fra hospitalet. Såfremt forløbskoordinatoren i samråd med den terapeut, som står for 1 Social- og Handicapservice fungerer som myndighed for både handicap- og ældreområdet. Myndigheden er organiseret i fire teams. Et administrativt team, der varetager sagsbehandlingen, et handicapteam, et visitationsteam og et hjælpemiddelteam. 2/19

3 genoptræningen, vurderer at dette er tilstrækkeligt, sættes der ikke yderligere i værk. De borgere, som har en mere kompleks hjerneskade har behov for genoptræning og rehabilitering som ligger udover den initiale genoptræningsplan. For disse borgere indkalder forløbskoordinatoren de fagpersoner, som skal udgøre Hjerneskadekoordineringsfunktionen i netop denne sag og Hjerneskadekoordineringsfunktionen udarbejder en individuel rehabiliteringsplan for den enkelte borger. Hjerneskadekoordineringsfunktionen: Hjerneskadekoordineringsfunktionen består altid af forløbskoordinatoren, en fysioterapeut og en ergoterapeut, således at der altid er overensstemmelse mellem sundhedsfaglige vurderinger og Varde Kommunes serviceniveau. Sygeplejerske, pædagog, psykolog, speciallæge og andre aktører (fx socialrådgiver fra Jobcentret eller fra Børn, Unge og Familie, hvis der er hjemmeboende børn i familien) indkaldes til koordineringsfunktionen efter behov. Alle faggrupper, som indgår i Hjerneskadekoordineringsfunktionen, skal have de nødvendige neurofaglige kompetencer. Det er dog ligeså nødvendigt, at de sundhedsfaglige personer har viden om og forståelse for, hvilke regler og love som fx visitationen og jobcenteret arbejder under, samt hvilket serviceniveau Varde Kommune har i forhold til denne gruppe borgere, således at alle er indstillede på at arbejde under samme forudsætninger. Varde Kommune har netop fået Jobcenter, Børn, Unge og Familier samt Social- og Handicapservice, herunder visitationen, samlet under et tag i Borgercenter Varde. Det betyder, at den fysiske afstand mellem de mange kommunale aktører i sager med erhvervede hjerneskader ikke er ret stor og ved at samle de 3/19

4 enkelte medarbejdere i Hjerneskadekoordineringsfunktionen, vil samarbejdet omkring hver enkelt sag på tværs af aktørerne blive yderligere styrket. Desuden har Varde Kommune et af Danmarks mest specialiserede tilbud til borgere med meget komplekse erhvervede hjerneskader, idet Bo- og Genoptræningscentret Lunden ligger i Varde. Lunden har en stor ekspertise indenfor dette område og vi ønsker, at denne ekspertise skal komme flere af Vardes borgere med erhvervet hjerneskade til gode, ved at Lunden kan være med til at opkvalificere medarbejdere i resten af kommunen, samt at det specialiserede personale fra Lunden kan deltage i Hjerneskadekoordineringsfunktionen. Rehabiliteringsplanen: Rehabiliteringsplanen gør rede for rehabiliteringsindsatsen i kommunalt regi. Såfremt der er behov for yderligere rehabilitering og genoptræning end den initiale genoptræningsplan fra hospitalet vil Hjerneskadekoordineringsfunktionen blive indkaldt og udarbejde en rehabiliteringsplan for den enkelte borger. Der vil naturligvis være stor forskel på, hvor omfattende disse planer er, idet der er stor forskel på, hvor kompleks hjerneskaden er og hvor stort behovet for rehabilitering er hos den enkelte borger. Vi mener dog, at det er vigtigt, at der bliver lavet en plan, således at det er Hjerneskadekoordineringsfunktionen, som på faglig baggrund træffer afgørelse om, hvilke elementer der skal indgå i en rehabiliteringsplan for den enkelte, naturligvis ud fra Varde Kommunes serviceniveau. Forløbskoordination: Borgere med en erhvervet hjerneskade samt deres pårørende vil ofte have kontakt til mange aktører i den kommunale organisation. Det kan eksempelvis være Jobcentret, uddannelsesinstitutionen, 4/19

5 Social- og Handicapservice, Hjælpemiddeldepotet, hjemmeplejen, Center for Sundhedsfremme og Bo- og Genoptræningscentret Lunden m.fl. Derudover kan der i de enkelte forløb være involveret eksterne fagpersoner og/eller specialiserede hjerneskadetilbud, som varetager specifikke opgaver. Nogle af de involverede aktører har kontakt til personen i dagligdagen, mens andre kun ser personen en gang imellem. Hjerneskadekoordineringsfunktionen sørger derfor for, at det sikres, at rehabiliteringsindsatsen er koordineret og individuelt tilpasset. I og med at borgeren og dennes pårørende har berøring med så mange forskellige aktører er det nødvendigt, at borgeren har en forløbskoordinator. Forløbskoordinator er altid inde i sagen og kan altid hjælpe borgeren og dennes pårørende med kontakt til andre aktører. Dette sikrer, at borgeren altid har én kommunal kontaktperson, som han/hun kan henvende sig til. Forløbskoordinatoren er særlig opmærksom på at hjælpe borgeren ved at formidle kontakt til relevante aktører ved overgange mellem sektorer og forskellige behandlere. Desuden støtter forløbskoordinatoren borgeren i forhold til egenomsorg. Forløbskoordinatorerne er som nævnt fra Social- og Handicapservice og indgår i Hjerneskadekoordineringsfunktionen. Det er vigtigt, at forløbskoordinatorerne både har en høj neurofaglig viden og samtidig også har et godt kendskab til Varde Kommune, kommunens serviceniveau og de forskellige aktører i kommunen, fx Jobcentret, visitationen, Center for Sundhedsfremme (som varetager træning) m.fl. Der er derfor behov for efteruddannelse til de rådgivere, som udpeges som forløbskoordinatorer og de har desuden behov for tid til at virke som koordinator for borgeren. Hjerneskadekoordineringsfunktionen og Forløbskoordinatorerne vil 5/19

6 arbejde på følgende måde: Når en borger får en erhvervet hjerneskade, indgår der meddelelse fra sygehuset til visitationen i Social- og Handicapservice, Varde Kommune. Visitator sætter genoptræningsplanen i gang og videregiver sagen til en af forløbskoordinatorerne. Forløbskoordinatoren foretager en indledende vurdering af sagens kompleksitet ved at læse materiale fra sygehuset, tale med sygehuspersonalet, den trænende terapeut og evt. ved at besøge borgeren på sygehuset. Forløbskoordinatoren foretager altid en individuel vurdering af, hvordan sagen bedst vurderes. Såfremt Forløbskoordinatoren vurderer, at der er behov for en indsats ud over genoptræningsplanen fra sygehuset, indkaldes Hjerneskadekoordinerings-funktionen. Denne består af de relevante aktører, såsom terapeuter og visitatorer samt sygeplejerske, pædagog, psykolog, speciallæge og/eller andre aktører (fx socialrådgiver fra jobcenteret eller Børn, Unge og Familier hvis der er hjemmeboende børn). Der nedsættes således en Hjerneskadekoordineringsfunktion for hver enkelt borger baseret på borgerens behov. Forløbskoordinatoren vil altid indgå i alle koordineringsfunktioner. Alle i Hjerneskadekoordineringsfunktionen modtager en kort beskrivelse af borgeren fra forløbskoordinatoren inden første møde. Hjerneskadekoordineringsfunktionen udarbejder en individuel rehabiliteringsplan for borgeren. Planen kan træde i kraft med det samme og/eller integreres med sygehusets genoptræningsplan. Borgere med en erhvervet hjerneskade gennemgår ofte et forløb, hvor funktionsevnen og dermed rehabiliteringsbehovet ændrer sig. 6/19

7 Hjerneskadekoordineringsfunktionen skal derfor sammen med de relevante aktører løbende vurdere og justere den individuelle rehabiliteringsplan, således at planen hele tiden tilpasses den enkeltes behov og funktionsevne. Forløbskoordinatoren har ansvar for at behandlere og andre, der har med borgeren at gøre, holder øje med borgerens udvikling og giver forløbskoordinatoren besked, når der er ændringer, således at forløbskoordinatoren kan indkalde til nye møder i koordineringsfunktionen, såfremt det bliver nødvendigt at justere rehabiliteringsplanen. Borgeren og dennes pårørende har dog også selv ansvar for at tale med forløbskoordinatoren, såfremt de mener at genoptræningsplanen skal justeres. I meget komplekse sager er det muligt at trække på ekspertviden fra fx Hjerneskaderådgivningen Fyn. Hjerneskaderådgivningen Fyns konsulenter vil så give deres vurdering af borgeren og dennes rehabiliteringsplan. Og såfremt Hjerneskadekoordineringsfunktionen vælger at inddrage konsulenterne inden der er udarbejdet en rehabiliteringsplan for borgeren, vil det også være muligt at få konsulenternes bud på den mest optimale rehabiliteringsplan for borgeren. Øvrige opgaver for Hjerneskadekoordineringsfunktionen: Hjemmeplejen og andre kan trække på Hjerneskadekoordineringsfunktionen løbende. Således kan et af medlemmerne fra koordineringsfunktionen komme ud og rådgive fx hjemmeplejen om, hvordan netop denne borger skal behandles. Således vil hjemmeplejen kunne målrette deres opgaver langt bedre, når de får hjælp fra personale med høj neuropsykologisk viden. 7/19

8 Desuden forpligtiger alle medlemmer af Hjerneskadekoordineringsfunktionen sig til at dele alle relevante informationer om borgeren med de øvrige medlemmer af Hjerneskadekoordineringsfunktionen, således at alle har den fulde viden. Det kunne fx være hvis en aktør får gennemført en udredning af borgeren, så skal denne være tilgængelig for resten af Hjerneskadekoordineringsfunktionen. På samme vis forpligtiger medlemmerne af Hjerneskadekoordineringsfunktionen sig til at samarbejde, således at alle indsatser koordineres. Samarbejde med eksperter, fx Hjerneskaderådgivningen: Varde Kommune vil i de mest komplekse sager have behov for yderligere ekspertviden end Varde Kommune selv råder over. Her vil Varde Kommune samarbejde med fx Hjerneskaderådgivningen Fyn og trække på deres konsulenter. Ligeledes vil det være nødvendigt at benytte sig af fx uddannelsestilbud fra neuropsykologiske eksperter, således at vi sikrer, at bl.a. forløbskoordinatorerne har den fornødne neurofaglige viden. 2. Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patient og pårørende. I et rehabiliteringsforløb vil der afhængigt af personens funktionsevne og behov være behov for forskellige faggruppers indsats. Ligeledes er der behov for, at disse faggrupper har tilstrækkelige neurofaglige kompetencer i forhold til den konkrete opgaves indhold og kompleksitet. Først og fremmest er der behov for, at forløbskoordinatorerne får 8/19

9 en neruofaglig viden, som ligger udover grunduddannelsesniveau. Forløbskoordinatorerne skal derfor opkvalificeres i form af kurser ved fx Hjerneskaderådgivningen Fyn eller andre neuropsykologiske eksperter. Øvrige involverede faggrupper har behov for neurofaglig indsigt, som sætter dem i stand til at tage hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, når en borger har erhvervet sig en hjerneskade. Det vil fx være relevant for medarbejdere i Jobcenteret at få et kort introduktionsforløb til, hvad det vil sige at være borger med en erhvervet hjerneskade. Dette gælder også terapeuter og andet relevant fagpersonale, som står for selve genoptræningen og plejen. Hertil kommer at, det ofte vil være meget gavnligt, at pleje- og genoptræningspersonalet kan få direkte vejledning omkring den enkelte borger, da borgere med erhvervede hjerneskader kan være meget forskellige. Derfor vil personalet, udover at få opkvalificeret deres egen viden, også have mulighed for at trække på Hjerneskadekoordineringsfunktionen, som kan tilkaldes og komme ud og guide og oplære personalet i, hvordan pleje og genoptræning mest hensigtsmæssigt finder sted i netop denne borgers tilfælde. (Se beskrivelse af Hjerneskadekoordineringsfunktionens arbejde ovenfor). Bo- og Genoptræningscentret Lunden kan stå for denne introduktion, som giver en grundviden, som gør det muligt for medarbejderne at forstå og tage hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, når en borger har erhvervet en hjerneskade. Desuden skal der større fokus på patientuddannelse og på uddannelse af pårørende, således at borgeren og dennes 9/19

10 pårørende selv får større kompetencer i at håndtere følgerne af den erhvervede hjerneskade samt i at acceptere den nye livssituation. Patient- og pårørendeuddannelser udvikles og afholdes i et samarbejde mellem Bo- og Genoptræningscentret Lunden og Center for Sundhedsfremme, som står for de øvrige patientuddannelser i Varde Kommune. Patientuddannelsen vil blive tilrettelagt så den kobles sammen med allerede eksisterende patientuddannelser for kroniske patienter, men så der udarbejdes særlige moduler for patienter med en erhvervet hjerneskade. Formål Formålet med de ovenstående indsatsområder er at skabe et bedre og mere sammenhængende og koordineret rehabiliteringsog genoptræningsforløb for borgere med en erhvervet hjerneskade i Varde Kommune, idet det ifølge Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om hjerneskaderehabilitering er dokumenteret, at en mere sammenhængende og koordineret indsats også er en mere effektiv indsats. Samtidig er det formålet at sikre fagpersonale med høj neurofaglig viden både i og uden for sundhedsområdet, således at det personale, som kommer i berøring med borgere med en erhvervet hjerneskade, har en forståelse for, hvilken betydning dette har. Formålet med patient- og pårørendeuddannelser er at sikre, at borgeren selv og dennes pårørende har en forståelse for, hvad det vil sige at leve med en erhvervet hjerneskade og således, at både borgeren selv og dennes pårørende får større kompetencer i at håndtere følgerne af den erhvervede hjerneskade. Det er desuden vigtigt, at både borgeren og de pårørende får hjælp til at acceptere den nye livssituation. Den højt specialiserede institution, Bo- og Genoptræningscentret Lunden bliver inddraget i arbejdet med borgere med en erhvervet 10/19

11 hjerneskade. Hermed sikres, at alle enheder i Varde Kommune får glæde af Lundens viden. Målet De konkrete mål for de to indsatsområder præsenteres nedenfor: Indsatsområde 1: Etablering af Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer Ultimo juni 2012 er forløbskoordinatorerne udpeget og der er udarbejdet en plan for, hvordan de opkvalificeres. Der er ligeledes ultimo juni 2012 udarbejdet en funktionsbeskrivelse for forløbskoordinatorernes arbejds- og ansvarsområde. Ultimo juni er der udpeget fagpersoner fra forskellige faggrupper og afdelinger i Varde Kommune til at indgå i Hjerneskadekoordineringsfunktionen. Inden 1. september 2012 er Hjerneskadekoordineringsfunktion etableret og der er udarbejdet en nærmere funktionsbeskrivelse for denne. Hjerneskadekoordineringsfunktionen har, når projektperioden udløber, udarbejdet individuelle rehabiliteringsplaner for alle nytilkomne borgere med erhvervet hjerneskade, der har behov for rehabilitering og genoptræning ud over den initiale genoptræningsplan fra hospitalet. Desuden har Hjerneskadekoordineringsfunktionen udarbejdet individuelle rehabiliteringsplaner for 20 % af de borgere, som allerede ved projektets start var i gang med et rehabiliteringsforløb. At rehabiliteringsforløbet er sammenhængende og koordineret. Dvs. at borgeren ikke oplever unødig ventetid mellem forskellige indsatser og at rehabiliteringsplanen altid tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og funktionsevne samt naturligvis i Varde Kommunes 11/19

12 serviceniveau. Der er udarbejdet en plan for, hvorledes Hjerneskadekoordineringsfunktionen og forløbskoordinatorerne videreføres efter projektets afslutning. (Videreførelse af projektet vil naturligvis afhænge af politisk godkendelse). Indsatsområde 2: Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patienter og pårørende. Forløbskoordinatorerne har været igennem et opkvalificerende kursusforløb, hvor de har erhvervet en neuropsykologisk viden, der ligger ud over grunduddannelsesniveau. Andet relevant fagpersonale har været igennem et kort introduktionsforløb med fokus på patienter med en erhvervet hjerneskade, således at de opnår viden om de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for disse borgere. Dette vil ske løbende igennem projektperioden. Der er oprettet et tilbud om patientuddannelse til patienter med en erhvervet hjerneskade, samt et tilbud om uddannelse til pårørende til patienter med en erhvervet hjerneskade. Der er opbygget en praksis, hvor nye medarbejdere, som skal have kontakt med borgere med erhvervet hjerneskade kommer igennem et introduktionsforløb, så de opnår indsigt i, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Succeskriterie r Succeskriterier opstilles for de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1: Etablering af Hjerneskadekoordineringsfunktion 12/19

13 og forløbskoordinatorer Forløbskoordinatorerne er udpeget og arbejder i forhold til beskrivelsen af deres arbejds- og ansvarsområde. Dette evalueres internt af en af styregruppen nedsat arbejdsgruppe. Hjerneskadekoordineringsfunktionen er oprettet og fungerer i fht. funktionsbeskrivelsen. Dette evalueres internt af en af styregruppen nedsat arbejdsgruppe. Hjerneskadekoordineringsfunktionen har, når projektperioden udløber, udarbejdet individuelle rehabiliteringsplaner for alle nytilkomne borgere med erhvervet hjerneskade, der har behov for rehabilitering og genoptræning ud over den initiale genoptræningsplan fra hospitalet. Desuden har Hjerneskadekoordineringsfunktionen udarbejdet individuelle rehabiliteringsplaner for 20 % af de borgere, som allerede ved projektets start var i gang med et rehabiliteringsforløb. Indsatsområde 2: Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patient og pårørende. Der er etableret en patientuddannelse til patienter med erhvervet hjerneskade og denne benyttes af målgruppen. Der er etableret en pårørendeuddannelse og denne benyttes af målgruppen. Målgruppe Projektets målgruppe er voksne (18-65 år) personer med en erhvervet hjerneskade, som er under rehabilitering. Vi koncentrerer os om denne aldersgruppe, idet det vil være for omfattende også 13/19

14 at medtage børn og unge i en opstartsfase af Hjerneskadekoordineringsfunktionen. Men på sigt er det muligt at udvide målgruppen til også at omfatte børn og unge. Ældre over 65 år er heller ikke medtaget, idet vi ønsker at have muligheden for at have et arbejdsmarkedsperspektiv i de sager, hvor det er relevant. Først og fremmest koncentrerer Hjerneskadekoordineringsfunktionen sig om nyligt skadede personer. Det er naturligvis meningen, at Hjerneskadekoordineringsfunktionen skal omfatte alle personer under rehabilitering, men i opstartsfasen fokuseres der på nyligt tilskadekomne personer. Dette gøres for at sikre, at koordineringsfunktionen har den fornødne tid til at sætte sig ind i hver enkelt sag. I løbet af projektperioden er det dog målet at min. 20 % af de borgere som allerede var i gang ved projektets start har fået udarbejdet en rehabiliteringsplan. På længere sigt er det desuden hensigten at udvide Hjerneskadekoordineringsfunktionen inkl. forløbskoordinatorer til også at omfatte børn og unge under 18 år med en erhvervet hjerneskade. Organisering Staben Social og Sundhed har det overordnede ansvar for projektet. Teamleder i Staben Social og Sundhed Thorkild Sloth Pedersen bliver projektleder og har også har det økonomiske ansvar. Sanne Schroll, Udviklingskonsulent i Staben Social og Sundhed, bliver projektssekretær. Der vil blive nedsat en styregruppe bestående af Thorkild Sloth Pedersen, Sanne Schroll, Maiken Cramer Schmiegelow (Virksomhedsleder Social- og Handicapservice), Lars Stenkjær (Jobcenter Varde), Birgitte Højfeldt Hansen (Virksomhedsleder Bo- 14/19

15 og Genoptræningscentret Lunden), Margit Thomsen (Leder Center for Sundhedsfremme) samt en leder fra den kommunale hjemmepleje. Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper efter behov og styregruppen kan også ændre på sin egen sammensætning efter behov. Samarbejdspartnere Hjerneskaderådgivningen Fyn, som servicerer de fynske kommuner, samt relevante uddannelsesinstitutioner i regionen. Varde Kommune indgår således i et samarbejde med Hjerneskaderådgivningen Fyn om de komplekse sager. I disse sager vil Hjerneskaderådgivningen Fyn blive bedt om at stå for udredningen og komme med et forslag til rehabiliteringsplanen. Bo- og Genoptræningscentret Lunden vil stå for en del af undervisningen, en del af undervisningen leveres af andre neuropsykologiske eksperter fx Hjerneskaderådgivningen Fyn. Der kan naturligvis komme andre samarbejdspartnere på tale, såfremt lignende aktører kan tilbyde samme eller bedre ydelser. Tidsperspektiv I det nedenstående er det forventet, at projektperioden bliver primo år 2012 og til og med år Nedenfor er angivet tidsperspektiv for hvert enkelt indsatsområde: Indsatsområde 1: Etablering af Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for Hjerneskadekoordineringsfunktionen i løbet af foråret Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for forløbskoordination i løbet af foråret Pr. 1. august 2012 er Hjerneskadekoordineringsfunktionen klar til at begynde arbejdet og de medarbejdere, der kan 15/19

16 komme på tale skal deltage, er udpeget. Der er udpeget to evt. tre forløbskoordinatorer i Social og Handicapservice. (Der kan på sigt udpeges flere forløbskoordinatorer). Forløbskoordinatorerne gennemgår i løbet af efteråret 2012 et uddannelsesforløb. En arbejdsgruppe udarbejder i løbet af 2013 en plan for, hvorledes Hjerneskadekoordineringsfunktionen videreføres efter projektets afslutning. Indsatsområde 2: Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patienter og pårørende. Relevant fagpersonale i og uden for sundhedsområdet deltager i et kompetencegivende uddannelsesforløb med fokus på borgere med en erhvervet hjerneskade i efteråret 2012/foråret 2013, såfremt disse fagpersoner ikke allerede har de fornødne neurofaglige kompetencer. Tilbud om patientuddannelse til patienter med en erhvervet hjerneskade samt tilbud om uddannelse til pårørende står klar primo år Patientuddannelsen udbydes to gange årligt, mens pårørendeuddannelsen udbydes en gang om året. Der udarbejdes i maj 2013 en midtvejsrapport vedr. projektets gennemførelse til Ministeriet. Evaluering Projektet vil blive løbende evalueret internt af projektejer. Styregruppen vil i opstartsfasen, og inden Hjerneskadekoordineringsfunktionen går i gang med sit arbejde, udarbejde nærmere kriterier for evalueringen. Nedenfor er det angivet, hvilke metoder der anvendes til 16/19

17 evaluering: Evaluering af målopfyldelse: Det evalueres løbende, hvilke resultatmål der er nået. Hvis et resultatmål ikke er nået, er det styregruppens ansvar at undersøge, hvordan det nås eller beskrive, hvorfor det ikke nås. Evaluering fra borgerne/medarbejderne: Patient- og pårørendeuddannelserne evalueres løbende efter hvert hold. Udbyder af uddannelserne har ansvaret for denne evaluering og melder tilbage til styregruppen. Hjerneskadekoordineringsfunktionen herunder forløbskoordinatoren evalueres årligt af borgerne. Dette sker vha. spørgeskema med få spørgsmål om borgerens oplevelse af at være tilknyttet koordineringsfunktionen og have en forløbskoordinator. Medarbejdernes oplevelse af genoptræning og rehabilitering af hjerneskadede undersøges ved projektets afslutning. Det undersøges her, hvordan medarbejderne har oplevet de dele af projektet, de har deltaget i, samt om de oplever at genoptræningen og rehabiliteringen er blevet styrket af projektet. Økonomi Alle priser er ekskl. moms Omkostning i alt Indsatsområde 1: Etablering of drift af Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer fra 1.august 2012 til 31. december 2014 (dvs. drift i 2½ år): Lønomkostninger Koordineringsfunktionen Terapeuter, visitatorer, øvrige sundhedsfaglige 17/19

18 medarbejdere, administrativ medarbejder mv. Etableringsomkostninger, kørsel, administration mv. Konsulentbistand i meget komplekse sager Fra Hjerneskaderådgivningen Fyn. Indsatsområde 2: Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for sundhedsområdet samt af patienter og pårørende. Uddannelsesforløb for forløbskoordinatorer: Kursusforløb på 5 dage á kr. (3 dages grundforløb og 2x1 opfølgningsdag) Købes hos fx Hjerneskaderådgivningen Fyn Patientuddannelse Kobles op på allerede eksisterende patientuddannelse for patienter med kronisk sygdom. Specialmoduler udvikles og afholdes for patienter med erhvervet hjerneskade. Kursusforløbet udbydes hvert halve år dvs. 4 gange i projektperioden. Pårørendeuddannelse Kursusforløb på 3 eftermiddage/aftener á kr. Kursusforløb udbydes en gang årligt dvs. 2 gange i projektperioden Heraf til løn til materialer Heraf til løn til materialer Evaluering og Revision: Årlig borgerevaluering af hjerneskadekoordineringsfunktionen Staben Social og Sundhed udfører denne evaluering. Der ansættes en /19

19 studentermedhjælper, til at udføre en del af arbejdet. Evaluering fra medarbejderne Staben Social og Sundhed udfører denne evaluering. Der ansættes en studentermedhjælper, til at udføre en del af arbejdet. Ekstern revision af projektet Udføres af BDO Kommunernes Revision Omkostninger i alt Forankring Hjerneskadekoordineringsfunktionen inkl. forløbskoordinatorerne videreføres efter projektets afslutning, såfremt evalueringer er positive. Patient- og pårørendeuddannelser videreføres såfremt evalueringerne af disse er gode. Videreførelse af projektet er naturligvis under forudsætning af politisk godkendelse. 19/19

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk

Læs mere

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet

Læs mere

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Ansøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Ansøgning Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Ege Lau Frandsen D 4646 4655 E egfr@lejre.dk Dato: 7. februar 2012 J.nr.: 11/14975 Styrket genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget

Læs mere

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset

Læs mere

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske

Læs mere

Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed. Maj 2014

Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed. Maj 2014 Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed Maj 2014 1 Fakta En erhvervet hjerneskade defineres som: Apopleksi,som er en fælles betegnelse for hjerneskader forårsaget af blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140

KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. HVAD KAN INDGÅ

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015. Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt

Kvalitetsstandard 2015. Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt Træning Kvalitetsstandard 2015 Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt Formålet med træning Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Målet er,

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ 2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning 2013 Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og

Læs mere

Kvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011

Kvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011 for træningsområdet august 2011 0 For træningsområdet i Herlev Kommune Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation, om den træning man som borger kan forvente, hvis man får behov for

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009

Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009 Målbeskrivelse for klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Holstebro Kommune Januar 2009 Klinisk undervisning Holstebro Kommune 1 1. Det kliniske undervisningssteds ergoterapeutiske grundlag

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov.

Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. Punkt 4. Oprettelse af pladser til unge under 30 år med særlige behov. 2012-29688. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, At der etableres 15 pladser internt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner 3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen 1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Specialisering i autisme

Specialisering i autisme Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer

Læs mere

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 19 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har

Læs mere

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr.

KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr. KOMMISSORIUM A. Titel på projekt Forbedret patientuddannelse En antropologisk undersøgelse af hvorfor borgere med iskæmisk hjertesygdom fravælger eller falder fra de kommunale tilbud om patientuddannelse.

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007 2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007 2 eksemplarer sendes i papirform til Ansøgningsfrist 28. marts 2007 kl. 12.00 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap

Projektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap 1. oktober 2009 TLSO/lghe Sundhed og Handicap Projektbeskrivelse Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012 Puljen vedr. forløbsprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning

Læs mere

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:

Læs mere

Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse

Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse Sundhedsafdelingen Februar 2012 Nye veje - hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten Revideret projekt beskrivelse I forlængelse

Læs mere

Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur

Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014 Dagens program 1. Baggrunden for den nationale koordinationsstruktur

Læs mere

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014. Redegørelse vedrørende sager om i Ældreområdet 2014. Indledning Social- og Sundhedsudvalget orienteres en gang årligt om antal sager vedrørende indenfor Ældreområdet. Ældre Bevillingsenheden Tlf. 46 11

Læs mere

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb

Læs mere

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Godkendt i Byrådet den 31-01-2011 Lovgrundlag Servicelovens 95: "Stk. 1 Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Dato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik

Dato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Direktør Peter Sinding Poulsen Program

Læs mere