KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSE

Transkript

1 KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSE Charlotte Ringsted, Prodekan, Professor, Leder af Center for Health Sciences Education, Faculty of Health, Aarhus University AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH CHARLOTTE RINGSTED PRODEKAN OG PROFESSOR

2 OVERSIGT Akkreditering, prægraduat uddannelse i Danmark Hvorfor, Hvad, Hvordan Eksempel Kvalitetssikringsmekanisme, Health, AU Kvalitetssikring postgraduat uddannelse Sammenligning af systemer

3 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION Er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning Ministeren ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet 4. Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne Fra Uddannelsesakkreditering til Institutionsakkreditering i 2013

4 Studerende Uddannelsesmaskinen Er det en velfungerende maskine? - Uddannelse - Institution Dimittender klar til arbejdsmarkedet

5 FEM KRITERIER I: Kvalitetssikringspolitik og strategi Mål, processer, procedurer II. Kvalitetsledelse og organisering Løbende, systematisk, målrettet ansvar på alle niveauer III. Uddannelsernes videngrundlag Forskningsbaseret uddannelse, undervisernes tilknytning IV: Uddannelsernes niveau og indhold Fagligt indhold og pædagogisk kvalitet V: Uddannelsernes relevans Arbejdsmarkedet, aftagere, dimittender

6 INSTITUTIONSAKKREDITERING 1. Selvevalueringsrapport 2. Besøg 3. Audit trails og besøg 4. Afgørelse

7 SELVEVALUERING 1. Dokumentation for kvalitetssikringssystemet: kvalitetspolitikker, strategier, procedurer, og ansvarsfordeling. 2. Ledelsens refleksioner over, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer, og hvordan ledelsen vil arbejde med udvikling af systemet 3. Nøgletal om studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald på institutionens enkelte uddannelse

8 AUDIT TRAILS En audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller går i dybden med en enkelt Formålet er at få nogle konkrete eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem fungerer i praksis Panelet mødes med ledelse, undervisere, studerende, eksterne interessenter med flere

9 RAPPORT Panelet analyser og vurderer det samlede dokumentationsmateriale selvevalueringsrapport, de forskellige møder og audit trails Panelet foretager en vurdering af de enkelte kriterier (1-V) og en helhedsvurdering af kvalitetssikringssystemet og praksis Rapport til Akkrediteringsrådet tager en afgørelse

10 AFGØRELSE Positiv akkreditering Gælder i max 6 år Kan oprette nye uddannelse Betinget positiv Opfølgning inden for max 2 år Ny vurdering af problemområderne Afslag Kan ikke oprette nye uddannelser Turnusakkreditering af eksisterende uddannelser

11 INSTITUTIONSAKKREDITERING Hele AU, KU, AAU i 2016 SDU positiv akkr. i 2014 Godkendelse. Prestige Økonomi/grants International

12 EKSEMPEL PÅ KVALITETSSYSTEM AU, HEALTH AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH CHARLOTTE RINGSTED PRODEKAN OG PROFESSOR 24. NOVEMBER 2015

13 ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET, AU Kvalitetsarbejdet er forankret i en ledelsesstreng og en uddannelsesstreng

14 INSTITUTIONSAKKREDITERING Principper, retningslinjer for roller og ansvar og processer - mange papirer IA = Er der sammenhæng mellem papirer. praksis, og dokumentation?

15 OVERORDNET PRINCIP PÅ AU Opfølgning Data Dialog

16 DATA GRÆNSEVÆRDIER OG INDIKATORER INDIKATORMODEL Frafald Progression Undervisning Videngrundlag Internationalisering Beskæftigelse Idræt, kandidat Indikator (nr): Indikator (tekst) Aktuelt nøgletal Status OBS 1a Førsteårsfrafald BA (%) b Frafald efter normeret tid +1 år KA (%) 3,6 2 Studerendes optjente ECTS pr. semester (gns.) 22,8 3 Gnst. udbudte timer pr. uge pr. semester 9,1 4 Underviningsevaluering Lokal Lokal 5a Studiemiljø: faglig trivsel (%) 67% 5b Studiemiljø: imødekommende medstuderende (%) 93% 6a Forskningsdækning (VIP/ DVIP-ratio) 10,6 7 Full degree-studerendes relative progression -6,9 8 Ledighed kvartal efter dimission 8,4% Oversigt over valgte grænseværdier Grønne, gule og røde flag HE

17 RAMME FOR SYSTEMATISK DIALOG 1-årige statusmøder: 5-årlige evalueringsmøder: Tidperspektiv: årligt Interne aktører Datarapporter som grundlag Fastholdes i handleplan Data Dialog Opfølgning Tidperspektiv: langsigtet Interne og eksterne aktører Samfundsperspektiv Selvevalueringsrapporter som grundlag Fastholdes i samlet evaluering Prodekan, Institutleder, Studieleder, Pæd. udvikl. fkt.

18 DATA OG DIALOG DEN ENKELTE UDDANNELSE Data Diskuteres i Studienævn kort uddannelsesberetning Dialogmøde Studieleder, Institutleder(e), Adm., CESU(o), repr. fra aftagere Opfølgning på tidligere statusmøder Hvad er godt/grønt og hvad er OBS punkter? Temaer sammenhæng i udd. og samarbj om kvalitet Handlingsplan hvem gør hvad, hvornår Statusrapport for hver uddannelse

19 OPFØLGNING - UDDANNELSESNÆRT Data Dialog Handleplan Evalueringsrapport Opfølgning Handling Ansvarlig Tidsramme

20 AU=Uddannelsesudvalget PD=Prodekan IL=Institutleder SL=Studieleder FL=Fakultetsledelse SN=Studienævn AR=Akademisk Råd (s)=sekretariatsbetjening (o)=observatørstatus JAN Dialog og opfølgning ud og op i systemet OKT Opfølgning udvikling APR Datarapporter Statusmøder PD, IL, SL, HE studier (s), CESU(o) SN JUL Rapporter hver udd.

21 Statusrapporter Input fra forskellige aktører 5-års evaluering Samlet HE Uddannelsesrapport Institutledere Studieledere Akademisk råd Studienævn Uddannelsesrapport HE Generelle temaer og handlinger Godkendes i fakultetsledelsen

22 1a,b Frafald BA og KA Folkesundhedsvidenskab Tandpleje Sygepleje 2 ECTS (AU) Idræt KA Medicin KA 4 Undervisningsevaluering Folkesundhedsvidenskab BA 5a Studiemiljø fagligt Folkesundhedsvidenskab BA, KA Idræt KA Odontologi BA Sundhedsfaglig KA Sygepleje KA 5b Studiemiljø socialt Folkesundhedsvidenskab BA, KA Sygepleje KA 6 VIP/DVIP ratio 7 Full degree 8 Ledighed (AU)

23 OPFØLGNING - FAKULTETSNIVEAU Data Dialog Indikatorkort Uddannelsesrapport med handleplan Opfølgning

24 Videre op i systemet Uddannelses- Rapporter fra de 4 fakulteter Sendes til AU s Uddannelsesudvalg Samlet AU Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning AU Sendes til AU s ledelse og bestyrelse

25 HE BSS ST ARTS HEALTH Meget grøn, på trods af høje grænseværdier HE meget få uddannelser HE mange professionsuddannelser HE har meget strukturerede uddannelser HE har en forpligtelse til at være grøn!!

26 Udvikling, hver udd SL, CESU, SNUK AU=Uddannelsesudvalget PD=Prodekan IL=Institutleder SL=Studieleder FL=Fakultetsledelse SN=Studienævn AR=Akademisk Råd (s)=sekretariatsbetjening (o)=observatørstatus AU UU Godkendelse FL, SL - møde Samlet HE rapport OKT Dialogmøder: PD, IL Forsk.dækning/Pæd. Kval. JAN MUS: IL, VIP Forslag Hver udd. Samlet vision/strategi Prioritering af aktiviteter FL, SL - møde APR Drøftelse FL, SL - møde AR, IL, SL Kommentar/input 3 temaer JUL Rapporter hver udd. Datarapporter Statusmøder PD, IL, SL, HE studier (s), CESU(o) SN

27 OPFØLGNING - UNIVERSITETSNIVEAU Data Dialog Opfølgning

28 CR REFLEKSION Institutionsakkreditering Formål er udvikling men stor grad af kontrol Ser på rammerne/systemet men ikke indhold Relativt stor frihed standarder ikke specificerede Stort arbejde fordi man skal rumme diversitet i uddannelserne Eksamen/kompetencevurdering er ikke italesat

29 POSTGRADUAT UDDANNELSE AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH CHARLOTTE RINGSTED PRODEKAN OG PROFESSOR 24. NOVEMBER 2015

30 POSTGRADUATE UDDANNELSE Inspektorordningen Godkendelse af afdeling (ikke hel uddannelse) Uddannelser? Institutioner? Selvevaluering Hvilke data, hvordan dialog og opfølgning?

31 POSTGRADUAT UDDANNELSE Ledelsesstreng og uddannelsesstreng Tydeligt ledelsesansvar på alle niveauer? Systematisk dialog? Akkreditering/kvalitetskontrol Prægraduat kun uddannelsen Postgraduat to systemer for kvalitetsvurdering Hospital og Videreuddannelse

32 POSTGRADUAT Mange aktører De videnskabelige selskaber Nationalt udvalg, Uddannelsesregionsudvalg, Regionsudvalg, Hospitalsudvalg? Sekretariaterne Uddannelsesansvarlige overlæger, uddannelseskoordinerende overlæger, udannelseskoordinerende yngre læger, vejledere Kursusledere PUF-funktionen, professorer/lektorer Hvordan er roller og ansvar fordelt hvem gør hvad?

33 ANDRE STEDER Internationalt: Universitetstilknytning (CA) Mange standarder (>155) frem for få overordnede kriterier Meget mere detalje vedr. indhold, form, eksaminer Fælles eksterne eksamener golden standard Effekt af Akkreditering måles ved resultater ved eksamener Alignment: præ-postgraduate? På nogle områder forslag om bedre alignment Van Zanten 2014

34 ????? OG KOMMENTARER AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH CHARLOTTE RINGSTED PRODEKAN OG PROFESSOR 24. NOVEMBER 2015

35 FEM KRITERIER I: Kvalitetssikringspolitik og strategi Mål, processer, procedurer II. Kvalitetsledelse og organisering Løbende, systematisk, målrettet ansvar på alle niveauer III. Uddannelsernes videngrundlag Forskningsbaseret uddannelse, undervisernes tilknytning IV: Uddannelsernes niveau og indhold Fagligt indhold og pædagogisk kvalitet V: Uddannelsernes relevans Arbejdsmarkedet, aftagere, dimittender

36 ANDRE INDSATSOMRÅDER Samspil med omverdenen Det offentlige og private erhverv Internationalisering Tiltrækker internationale og sende vores ud Videnskabelighed i professionsuddannelserne Forskningsår for dyrt EVU Bekendtsgørelsesuddannelser og indtægtsdækket virksomhed Talent- og elitespor

37 INSTITUTIONSAKKREDITERING Akkrediteringsinstitutionen udpeger panelet: Ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau Ekspertise vedr. den videregående uddannelsessektor Viden om relevante arbejdsmarkedsforhold Nationale såvel som internationale eksperter Studenterrepræsentation.

38 AU S 5 DEL- POLITIKKER Input Rekruttering og studiestart Proces Struktur og forløb Udvikling af uddannelse/ undervisning Output Relation til arbejdsmarked Studiemiljø

39 INDSATSOMRÅDER/OPMÆRKSOMHED Uddannelserne Handlingsplaner for obs områderne Fakultetet 1. MUS forskningsdækning og pædagogisk kompetence 2. Undervisningsportefolio 3. Faculty development 4. DVIP - politik 5. Roller og ansvar 6. Profilering af uddannelserne

40 INSTITUTIONSAKKREDITERING Tydeligt ledelsesansvar på alle niveauer Kvalitetskultur Systematisk dialog Velfungerende praksis Hvem gør hvad..? Uddannelses- og undervisningsniveau Videngrundlag, mål, form og indhold

41 Andre ting i systemet Forskningsdækning/videngrundlag Og pædagogisk kvalificering Ansættelse og MUS (portefølje) Roller og ansvar (kurser/eksamen) VIP/DVIP CESU Faculty Development CESU kontaktperson udvikling af uddannelsen Ambassadører i institutterne Diverse kursustilbud

42 Udvikling, hver udd SL, CESU, SNUK AU=Uddannelsesudvalget PD=Prodekan IL=Institutleder SL=Studieleder FL=Fakultetsledelse SN=Studienævn AR=Akademisk Råd (s)=sekretariatsbetjening (o)=observatørstatus AU UU Godkendelse FL, SL - møde Samlet HE rapport OKT Dialogmøder: PD, IL Forsk.dækning/Pæd. Kval. JAN MUS: IL, VIP Forslag Hver udd. Samlet vision/strategi Prioritering af aktiviteter FL, SL - møde APR Drøftelse FL, SL - møde AR, IL, SL Kommentar/ input JUL Rapporter hver udd. Datarapporter Statusmøder PD, IL, SL, HE studier (s), CESU(o) SN

43 BESØG På baggrund af selvevalueringsrapporten vil panelet komme på det første besøg på institutionen: Mødes med institutionens ledelse og med repræsentanter for undervisere, studerende, aftagerpaneler og relevante administrative medarbejdere Udvælgelse af Audit trails