Fermentering. Udspil Fagligt samspil og it Microsoft og UNI C Naturvidenskabeligt grundforløb. Forsidebillede taget fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fermentering. Udspil Fagligt samspil og it Microsoft og UNI C 2005. Naturvidenskabeligt grundforløb. Forsidebillede taget fra www.emu."

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Forsidebillede taget fra Indledning Mål Pædagogiske mål Kompetencer Organisering Anvendelse af it Rapportering Organisering Lektionsplanen Kemiteori Udvidelse af elevernes begrebsverden Molekyleformler Strukturformler og molekylemodeller Kemiske reaktionsskemaer Kemiske mængdeberegninger på forgæring Ideer til den gode historie Biologiteori Celler og livsvilkår Enzymer Mikroskopi Rapportering...22 Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 1 af 23

2 Udviklet af: Casper Dahl Rasmussen, Grenå Tekniske Skole Niels Henrik Würtz, Langkær Gymnasium Christian Kroman, Roskilde Tekniske Skole Se flere forløb på: Udspil Fagligt samspil og it Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 2 af 23

3 Indledning Det naturvidenskabelige grundforløb er et samarbejde i grundforløbet, hvor fagene biologi, geografi, fysik og kemi indgår. I det følgende foldes eksemplet ølproduktion/fermentering fra undervisningsvejledningen ud med vægt på konkrete anvisninger for lærerne. Fermenteringsprocesser udnyttes på bryggerier, i vinproduktionen, i bagerier, mejerier og ved industriel fremstilling af enzymer. Mikroorganismernes omsætning af kulhydraterne under anaerobe forhold fører til kendte produkter, der anvendes i samfundet til mange formål eksempelvis til alkoholiske drikke. I undervisningsvejledningen beskrives øl og ølbrygning som et af de paradigmatiske eksempler. At brygge øl er yderst interessant, men det kan være vanskeligt at gennemføre for mange gymnasier, da laboratorier og udstyr kræves rengjorte, hvis eleverne skal brygge øl, der kan smages/drikkes. I temaet Fermentering afgrænses processen til, at eleverne eksperimenterer med gærcellernes livsvilkår i mindre forsøgsrækker med fokus på en eller flere variable/parametre. De involverede fag er primært kemi og biologi og sekundært fysik og matematik. I sprogfagene, historie og i samfundsfag kan der arbejdes tværfagligt med alkohol og dette stofs kulturhistoriske og samfundsmæssige betydning. Fermenteringsprocesser Ølbrygning som eksempel Eksperimenter med gærcellers livsvilkår Involverede fag 1. Mål 1.1 Pædagogiske mål Målet med fermenteringseksperimenterne er at lade eleverne designe en forsøgsrække, hvor de fokuserer på variabelkontrol med systematisk variation af én parameter ad gangen. Variabelkontrollen er fundamental for al naturvidenskabelig tænkning, hvor der er fokus på årsags-/virkningssammenhænge. Ofte er det en implicit forudsætning ved alle eksperimenter, og her er målet at gøre det til et eksplicit tema. Gennemførelsen af eksperimenter giver eleverne en fortrolighed med arbejde i laboratoriet og giver dem en forståelse af den naturvidenskabelige metode, hvor teori og forudsigelser efterprøves med eksperimenter. Eksperimenterne følges op af en databehandling. Det vil sige en analyse af data og beregninger, hvorved man undersøger, om resultatet af målingerne stemmer med de teoretiske forudsigelser. Variabelkontrol Naturvidenskabelig metode Laboratorieteknik Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 3 af 23

4 Fermenteringstemaet sikrer tværfagligheden i Det Naturvidenskabelige Grundforløb gennem fagenes belysning ud fra hver sin synsvinkel og tradition. Eksemplet er umiddelbart overskueligt for eleverne i grundforløbet, hvor man endnu ikke kan stille store krav til dem. Samtidig med er der mange eksempler på industrielle anvendelser ved fødevareforarbejdning, ved syrning af mælk og ved hævning af brød. 1.2 Kompetencer Gennem arbejdet i laboratoriet opøves generel laboratorieteknik med vægt på præcision, omhyggelig iagttagelse og systematisk tilrettelæggelse af eksperimenter. Evnen til at overskue relevante parametres betydning for et eksperiment opøves ved at lægge op til variabelkontrol. Det vil sige, at man tilrettelægger måleserier, hvor netop én parameter ad gangen varieres systematisk, mens andre parametre holdes konstante. Databehandlingen foregår i et regneark, hvor dataene repræsenteres i form af tabeller og i form af grafer. Derved øves eleverne dels i anvendelse af regneark og dels i at overskue data i form af tabeller og tilhørende grafer. I første omgang tegnes graferne som funktion af tiden, således at det analytiske arbejde består i at forklare grafernes udseende i forhold til de konkrete eksperimenter. Databehandlingen kunne bestå i ud fra massen af kolberne som funktion af tiden at omregne til massen af carbondioxid som funktion af tiden. Har man lyst og finder det relevant for holdet, kan masserne af sukker og carbondioxid sammenholdes med mængdeberegninger i mol. Det giver mulighed for at udnytte eksperimenterne til at opnå færdigheder i kemisk mængdeberegning. Næste skridt er afstemningen af reaktionsskemaet, hvor glukose omdannes til ethanol og carbondioxid. Dette er nødvendig for at kunne sammenligne mængden af dannet carbondioxid i forhold til den tilsatte mængde glukose. Derved vænnes eleverne til at efterprøve, om de teoretiske forudsigelser stemmer med de konkrete målinger. Ved perspektivering lægges op til, at informationerne søges på internettet, således at en generel søgningsstrategi opøves. Det er klart, at eleverne i forvejen har kompetencen i at bruge internettet i forskellige grader. Her indøves kompetencen at søge på et specifikt emne og gerne ud fra en konkret problemstilling. Ved at lægge vægt på grafer som repræsentation af data opøves evnen til at overskue en sammenhæng. Graferne tegnes typisk i et regneark, hvorved it bliver Laboratorieteknik Databehandling Grafisk repræsentation Mængdeberegning Reaktionsskema Perspektivering Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 4 af 23

5 et naturligt værktøj. I første omgang tegnes grafen over masse af kolbe med indhold og temperaturen som funktion af tiden. Ud fra massen som funktion af tiden udregnes fx CO 2 -volumen som funktion af tiden. Håndteringen af graferne kan fint laves sammen med matematik, som alle elever har i grundforløbet. Der vil være mest vægt på det at tegne en graf i fx et regneark og mindre vægt på de regnemæssige færdigheder. Evt. kan man lave en lineær tilpasning eller fx en omregning mellem ml CO 2 og masse i gram. Men i grundforløbet skal man fx ikke regne med, at eleverne kan lave avancerede kurvetilpasninger. 1.3 Organisering Temaet er planlagt til 12 lektioner. Lektion Aktivitet Eksperimentelt Gæringsforsøgene sættes i gang og datalogges Eksperimentelt Registrering og databehandling (mikroskopi af gærceller) Kemi-teori Molekyleformler, strukturformler og molekylemodeller, kemiske reaktionsskemaer, kemiske mængdeberegninger Biologi-teori Gærceller og deres livsvilkår (gærcellens opbygning, enzymer, energi-omsætning, livsvilkår) Elev-arbejde Perspektivering og rapportering Elev-arbejde Internetsøgning og rapportering 1.4 Anvendelse af it Dataopsamlingen laves lettest med dataopsamlingsudstyr, da forsøgene typisk strækker sig over et par døgn. Skolens sædvanlige apparatur anvendes. Det giver eleverne fortrolighed med skolens udstyr, og de møder forhåbentligt samme udstyr senere i gymnasieforløbet. I fermenteringseksemplet oplever de, at det dels er smart at lade computeren opsamle data automatisk, men samtidig ser de en reel it-anvendelse, som kører automatisk, hvor eleverne ikke er på skolen, og som derfor ikke lige så godt kunne være lavet manuelt. Rapporteringen foregår typisk i et tekstbehandlingsprogram, hvor graferne og tegninger indføjes fra de relevante programmer. Softwaren, der følger med dataop- Dataopsamling Tekstbehandling Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 5 af 23

6 samlingsudstyret, bruges typisk til at tegne graferne som funktion af tiden, og resultaterne indføjes typisk i rapporten ved at klippe og klistre. Nettet giver endelig gode muligheder for at finde relevante eksempler på industrielle anvendelser, hvor eleverne ser, at fermenteringen bruges i praksis. 1.5 Rapportering I NV er det naturligt at opøve en vis færdighed i rapportering. Reformen sætter håndfaste grænser for, hvor lang tid eleverne kan forventes at arbejde skriftligt med fagene, og derfor er der også ret firkantede grænser for, hvad vi kan forlange af eleverne med hensyn til rapportering. Men dette til trods vil forventningen være, at eleverne får en begyndende forståelse af rapporten som den naturvidenskabelige måde at formidle resultater på. Det forventes, at kravene til rapportskrivningen nedtones, så det svarer til den afsatte tid til skrivningen af rapporten. Færdighederne, der lægges vægt på kan være: præcision klart beskrevne hensigter klart beskrevet fremgangsmåde (herunder illustrationer) klart beskrevet behandling af data (herunder grafer) Internettet Krav til rapportskrivning Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 6 af 23

7 2. Organisering 2.1 Lektionsplanen Omfanget af temaet er planlagt til 12 lektioner, fordelt efter følgende: 4 lektioner: Eksperiment 2 lektioner: Kemi, fx modelbygning af glukose-, ethanol-, kuldioxidog vandmolekyle 2 lektioner: Mikroskopi af gærceller og biologisk teori 1 lektion: Internetsøgning 3 lektioner: Rapportskrivning Klassen inddeles i et passende antal grupper, som hver skal igangsætte en gæring. En grundopstilling 1 kan danne grundlag for mange forskellige forsøgsvarianter. Gæringens afhængighed af forskellige faktorer kan undersøges. Her kan nævnes: Mængden af sukker Sukkerarten Mængden af gær Igangsætning af forsøg Grundopstilling 1 Baungaard Hansen, Jørgen; Gær og Gæring Industriens forlag, Kbh Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 7 af 23

8 Gærarter Temperaturen Surhedsgraden Næringssalte Grundopstillingen kan være: Billede taget fra stilling/ 300 ml Erlenmeyerkolbe med gummiprop og gærrør (boblerør) I kolben fyldes 200 ml vand, 20 g sukker og 10 g gær. Gærcellernes aktivitet kan registreres på forskellige måder: Gærcellerne kan tælles i tællekammer under mikroskop før og efter forsøget. Kolbens vægtændring kan følges, og ud fra vægttabet kan mængden af CO 2 beregnes i mol. Registreringen af kolbens vægtændring kan foregå manuelt med et passende antal vejninger af kolben gennem gæringsprocessen eller gennem datafangst med datalogningsudstyr (se afsnit 2.1.2) Forbruget af kulhydrat kan undersøges fx med Benedicts reagens- eller med glucosesticks. Ethanolproduktionen kan bestemmes evt. med en flydevægt eller et vinometer. Ethanolen kan også fjernes ved fordampning og afbrænding. Boblerøret udskiftes med et let tilspidset glasrør. Der opvarmes langsomt over bunsenbrænder, og ethanolen antændes. Glasrøret skal tilpasses i længde, så det meste af vanddampen fanges, uden at ethanoldampene tilbageholdes. Vægtændringen kan omregnes til ethanolmængde i mol. Antallet af gærceller Kuldioxidtabet Mængden af forgæret sukker Mængden af dannet ethanol Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 8 af 23

9 Yderligere øvelsesvejledning til gæringsforsøg: Dataark til resultater fra gæringsforsøg: Skolen anvender det udstyr, man nu engang råder over. Det vil oftest sige en dataopsamlingsboks og tilhørende sensorer. Boksene kan enten være styret af en computer som ved Müller & Sørensen og Pasco eller tilsvarende. De kan også være styret af en CBL, som kan overføre data direkte til en Texas-lommeregner. De første er nok lettest at bruge i grundforløbet, da der ikke kræves kendskab til programmeringen af CBL via lommeregnere, men kan programmeres menustyret i klart sprog. Temperaturen er en oplagt parameter at måle som funktion af tiden. Det kræver naturligvis, at man ikke placerer kolberne i et vandbad med termostatstyring. Forsøget er dejligt enkelt og har den fordel, at alle grupper har mulighed for selv at sætte et forsøg i gang. Der skal blot være et termometer pr. gruppe med tilhørende opsamlingsboks. En typisk kurve kommer til at se således ud: Registrering og databehandling Udstyr Måling: temperatur Har skolen en nøjagtig vægt med digital udgang, kan man registrere massen af kolben som funktion af tiden. Her er begrænsningen naturligvis, at der kun kan være en enkelt kolbe pr. vægt ad gangen. Desuden er prisen ret høj for vægte, der kan tåle, at eleverne bruger dem, og samtidig har en nøjagtighed på ca. 1/10 gram og kan klare op til 1 kg. Alternativet er en bobletæller, som laves med en fotocelle, der placeres rundt om gærrøret, således at den registrerer boblens forskydning i glasset, i takt med Måling: masse Bobletæller Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 9 af 23

10 produktionen af CO 2. Det kræver lidt fingerfærdighed at få det justeret, så der netop tælles en boble ad gangen. Dernæst skal udstyret kalibreres, så man ved, hvad en boble svarer til af CO 2. Det gør man lettest med en gassprøjte fra kemi monteret direkte på gærrøret. En typisk kurve over antallet af bobler som funktion af tiden kunne se ud som på følgende figur: Den røde kurve er en tilpasset logistisk kurve, men det vil typisk være for avanceret i grundforløbet. 3. Kemiteori Der kan være meget forskel på elevernes kemiske viden alt efter, hvornår i grundforløbet man vælger at køre dette projekt. Det følgende er tænkt som en præsentation af ting, som er relevante for kemi i forbindelse med projektet, og man kan så foretage en udvælgelse, der passer til klassen og dens niveau. Afvikles projektet i starten af grundforløbet, vil det være naturligt at fokusere på at udvide elevernes kendskab til at omfatte mere end én type sukker (for netop at give mulighed for at lave en forsøgs-serie, hvor den parameter ændres), få de basale molekyleformler på plads, få skrevet reaktions-skemaer op og afstemt dem. Afvikles projektet senere, og har eleverne allerede stiftet bekendtskab med mængdeberegning tidligere, skulle det være muligt at bruge tiden på nogle af de lidt tunge beregninger i forbindelse med reaktionsskemaerne. Skemaerne kan laves i Excel, der fungerer fint som hjælpemiddel her. Reaktions-skemaerne i glykolysen er taget med som baggrunds-stof til læreren de er fx at finde i Myginds Relevante teori-emner Et start-forløb: Sukkertyper Molekyleformler Reaktionsskemaer Senere forløb: Reaktionsskemaer og mængdeberegning Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 10 af 23

11 Kemi 2000 A-niveau Udvidelse af elevernes begrebsverden En vigtig opgave i forbindelse med dette projekt er at udvide elevernes forståelse af ordene sukker og alkohol. Ligesom de skal lære, at salt ikke bare er det samme som det salt, de kender (køkkensalt, natriumchlorid), men en betegnelse for en hel stofgruppe (salte), så skal de her lære, at sukker ikke er synonymt med bordsukker/sakkarose, og at alkohol ikke er synonymt med ethanol. Denne opgave arbejder man naturligt med under kemiteori, men det vil være gavnligt også at bruge lidt tid og kræfter på det i laboratoriet i forbindelse med øvelserne, således at eleverne ser de aktuelle kemikalier. Overordnet skal de blive i stand til eller i hvert fald bevidste om muligheden for at lave en forsøgsrække, hvor de varierer sukkerarten i forsøget. Det er en god idé at tage udgangspunkt i de ord, som eleverne typisk kender i forvejen men formentlig ikke har en præciseret forståelse af. Der er selvfølgelig store udsving blandt eleverne, men typisk kender de på forhånd ordene kulhydrat, druesukker og glukose i forbindelse med sukker og ordene ethanol og træsprit i forbindelse med alkohol. Forslag til oversigt på tavle/flip-over/projektor/planche: Sukker Alkohol Sukker- og alkoholarter Kendte ord Hvad betyder de? Kendte ord Hvad betyder de? Druesukker Glukose Kulhydrat Ethanol Træsprit Antabus C 6 H 12 O 6 (?) C 2 H 6 O / CH 3 CH 2 OH (?) Nye ord? Nye ord? Ord, der typisk vil være nye for eleverne, kan i sukkerkolonnen fx være maltose, sakkarid, mono-, di- og polysakkarid, sakkarose, mælkesukker og laktose, mens det i alkohol-kolonnen kan være methanol, propanol, OH-gruppe og ethanal/methanal. Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 11 af 23

12 3.2 Molekyleformler Det vigtigste sakkarid i forbindelse med fermenteringsprojektet er glukose (eller druesukker), som har molekyleformlen C 6 H 12 O 6. Glukose fås også som glukose monohydrat C 6 H 12 O 6 H 2 O, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på, hvis man skal lave mængdeberegninger på forsøget. Hvis der ikke skal laves mængdeberegninger, kan man vælge at introducere krystalvand, men det kan ikke siges at være strengt nødvendigt i dette projekt. Af andre sakkarider, som kan benyttes i gæringsforsøg, er der fx monosakkaridet fruktose (frugtsukker), der ligesom glukose har molekyleformlen C 6 H 12 O 6, og disakkariderne sakkarose (alm. bordsukker eller sucrose), maltose og laktose (mælkesukker), som alle har molekyleformlen C 12 H 22 O 11. Oversigt over molekyleformler: Glukose Fruktose Sakkarose Maltose Laktose Glukose, fruktose (monosakkarider) C 6 H 12 O 6 Glukose monohydrat C 6 H 12 O 6 H 2 O Sakkarose, laktose, maltose (disakkarider) C 12 H 22 O 11 Stivelse, cellulose (polysakkarider) (C 6 H 10 O 5 ) n Betegnelsen kulhydrat kan begrundes med omskrivningen af sakkaridernes molekyleformel. Glukoses molekyleformel kan fx skrives om til C 6 (H 2 O) 6. Andre omskrivninger er sakkarose C 12 H 22 O 11 til C 12 (H 2 O) 11 og stivelse/cellulose til (C 6 (H 2 O) 5 ) n. 3.3 Strukturformler og molekylemodeller Molekyle- og strukturformler er som regel svært stof for de fleste elever koblingen mellem en dåse i hånden med et hvid pulver og så nogle bogstaver og tal på et stykke papir er ikke let for mange. Med byggesæt og molekylemodeller kan det blive mere håndgribeligt og konkret, dog må man ikke glemme den problemstilling, at sammenhængen mellem den store model og det astronomisk store antal små molekyler i stoffet i dåsen stadig er svær. Bygning af molekylemodeller er sjovt langt de fleste elever kender til det fra tidligere undervisning og forbinder det med leg. Men det er også meget tidskrævende, og antallet af byggede modeller bliver som regel ikke særlig stort for hver enkelt elev, særligt ikke hvis skolen ikke er godt nok udstyret mht. antal byggesæt. Det kan der rådes bod på ved at anvende programmet ChemSketch, som sætter hver elev (med adgang til en computer) i stand til at lave sine egne molekylemodel- Kulhydrat Byggesæt ChemSketch Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 12 af 23

13 ler, dreje dem rundt og se dem i 3D fra alle mulige vinkler. ChemSketch er freeware (den aktuelle version er 8.0) og kan downloades og installeres uden nogen problemer på (stort set) alle computere. Det findes på adressen En vejledning til ChemSketch findes på EMU ens fagsider for kemi. I ChemSketch har man muligheden for at se en 3Dstruktur af det molekyle, man har tegnet strukturformlen for. 3D-strukturen kan vendes og drejes, som man har lyst til, så molekylet kan ses fra alle mulige vinkler. Det virker fascinerende på langt de fleste elever, og her har man virkelig muligheden for at introducere forskellen på sukkerarter, hvor molekyleformlen er den samme, mens den rumlige opbygning er forskellig. Haworth projektion af α-d-glukose, en 3D-struktur af α-d-glukose og en 3D-struktur af β-d-glukose, alle tre lavet i ChemSketch: Molekylets 3D-struktur Eksempler Her er 3D-strukturerne af hhv. α-d-glukose og β-dglukose drejet i forhold til forrige billede, så forskellen gerne skulle træde tydeligt frem: 3D-strukturerne af de forskellige molekyler, som eleverne arbejder med i projektet, kan laves i ChemSketch og let kopieres over i elevernes rapport. 3.4 Kemiske reaktionsskemaer Der er en række reaktionsskemaer, som er relevante i forbindelse med dette projekt. Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 13 af 23

14 Hoved-reaktionen er glukosens omdannelse til ethanol og carbondioxid. Dette er i virkeligheden en meget kompliceret proces, hvor først glukose omdannes til pyruvat (kaldes glykolysen = 10 delreaktioner), og derefter sker der en videre omdannelse af pyruvat til ethanal og videre til ethanol. Baggrundsviden: en oversigt over reaktionerne i glykolysen: 1 α-d-glucose + ATP α-d-glucose-6-phosphat + ADP + H + 2 α-d-glucose-6-phosphat D-fruktose-6-phosphat Glukose til ethanol og carbondioxid 3 D-fruktose-6-phosphat + ATP D-fruktose-1,6-diphosphat +ADP + H + (enzym: phospho-fructo-kinase) 4 D-fruktose-1,6-diphosphat dihydroxyacetone-phosphat + D- glyceralaldehyd-3-phosphat ( det oprindelige glucose-molekyle er splittet i to DHAP og GA3P) --- (trin 5: DHAP omdannes til GA3P, der fortsætter i glykolysen) 6 2 x (D-glyceralaldehyd-3-phosphat + NAD + + P 1,3-diphosphoglycerat + NADH ) 7 2 x (1,3-diphosphoglycerat + ADP 3-phosphoglycerat + ATP ) 8 2 x (3-phosphoglycerat 2-phosphoglycerat) 9 2 x (2-phosphoglycerat phosphoenolpyruvat + H 2 O) 10 2 x (phosphoenolpyruvat + H + + ADP pyruvat + ATP) Netto: α-d-glucose + 2 NAD P + 2 ADP 2 pyruvat + 2 ATP + 2 NADH + 2 H 2 O 2 x (Pyruvat + H + ethanal + CO 2 ) 2 x (Ethanal + NADH + H + ethanol + NAD + ) (enzym: alcohol dehydrogenase) Netto: α-d-glucose + 2 P + 2 ADP 2 ethanol + 2 CO ATP + 2 H 2 O C 6 H 12 O P + 2 ADP 2 C 2 H 6 O + 2 CO ATP + 2 H 2 O Heldigvis kan man opskrive et ret simpelt netto-reaktions-skema for den samlede proces, hvor så den koblede omdannelse af ADP til ATP er udeladt. Det reaktionsskema er velegnet til afstemningsøvelse, tilstandsbetegnelser og mængdeberegninger: C 6 H 12 O 6 2 CH 3 CH 2 OH + 2 CO 2 Hvis man i sit forsøg prøver at lade forgæringen ske frit i atmosfæren, således at der kan komme ilt til reaktionen, så vil man opdage, at der ikke dannes ethanol. I stedet forbrændes sukkeret fuldstændigt til carbon- Nettoreaktionsskema Forgæring med tilførsel af ilt Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 14 af 23

15 dioxid og vand: C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O Også dette reaktions-skema er velegnet til de simple øvelser i elevernes grundlæggende viden om kemiske reaktioner. Et tredje reaktionsskema, som det kan være relevant at kigge på, er ethanols nedbrydning i kroppen. Det er en ligevægt, som er katalyseret af enzymet alkoholdehydrogenase: Ethanols nedbrydning i kroppen CH 3 CH 2 OH + NAD + CH 3 CHO + NADH + H + I gærcellerne forløber reaktionen lige modsat (i det sidste trin i fermenteringen), men har samme enzym som katalysator. Dette reaktions-skema kan primært benyttes til at introducere eleverne for stoffet ethanal, dets struktur-formel og uheldige virkning i kroppen, og det vil være naturligt at udelade NAD +, NADH og H + og slet ikke præsentere det som et reaktions-skema, men blot en nedbrydningskæde, hvor ethanal nedbrydes videre til acetat, der igen kan nedbrydes til carbondioxid og vand. Se en grundig beskrivelse af alkohol i kroppen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: gi-3.htm# Kemiske mængdeberegninger på forgæring Der er flere muligheder for at lave kemiske mængeberegninger i projektet. I første omgang er der selvfølgelig de klassiske mængdeberegninger på omsætningen i forgæringen. Herunder er indsat to eksempler på, hvordan det kan se ud et normalt skema i Word og så de samme udregninger lavet i Excel og hentet over i Word. Beregninger på reaktions-skema for forgæring af glukose lavet i Word: Beregning i Word C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 m = masse (i g) 100 g 51,14 g 48,86 g M = den molare masse (i g/mol) 180,16 g/mol 46,07 g/mol 44,01 g/mol n = stofmængde (i mol) 0,555 mol 1,110 mol 1,110 mol Beregninger på reaktionsskema for forgæring af glukose lavet i Excel: Beregning i Excel Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 15 af 23

16 1 C6H12O6 --> 2 C2H5OH CO 2 m = masse (i g) , ,85657 M = den molare masse (i g/mol) 180,16 46,07 44,01 n = stofmængde (i mol) 0, , , Fordelen ved at arbejde med beregningerne i Excel er, at man kan definere de generelle beregninger vha. formler, fx er formlen for feltet med stofmængden af glukose i eksemplet ovenfor beregnet som =C2/C3, mens stofmængden af ethanol er beregnet som =(E1/B1)*C4 osv. Konklusionen på udregningerne er, at i den ideelle forgæring vil godt 51 % af den anvendte masse af glukose ende som ethanol, medens knap 49 % af massen forlader reaktionsblandingen som carbondioxid. Men der er også mulighed for at se på de mere rusmiddelrelaterede beregninger, som man kan lave. I det følgende er der givet nogle eksempler. a) En genstand svarer til 12 g ren ethanol - hvor mange mol ethanol er det? n = m/m = 12,00g/(46,07g/mol) = 0,260 mol b) En genstand svarer til 12 g ren ethanol - hvor mange ml er det? 12 g / (0,789g/mL) = 15,2 ml c) Hvor mange gram ethanol dvs. hvor mange genstande er der i de forskellige flasker, man kan købe? En øl = 330 ml * 4,7 vol. % = 15,51 ml, 15,51 ml*0,789 g/ml = 12.2 g Dvs. lidt mere end 1 genstand. Rusmiddelrelaterede beregninger Der kan regnes på flasker med vin, snaps, rom, vodka, shots osv. d) Hvor hurtigt forbrænder man en genstand? Fx en person på 70 kg: forbrænder 115 mg/(hr*kg)*70kg = 8,05 g/hr, så det tager ca. 12 g / (8 g/hr) = 1,5 hr at forbrænde én genstand. Tallene i eksemplet er hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Undtagelsen fra denne regel er alkohol, der metaboliseres ligefrem proportionalt, altså samme mængde pr. tidsenhed. Under normale omstændigheder drejer det sig om ca. 115 mg pr. time pr. kg legemsvægt. Dette svarer til 8 g ren alkohol per time for en person på 70 kg. (En genstand ~ 12 g alkohol.) Kilde: Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 16 af 23

17 s_biologi-3.htm#47697 e) Det gennemsnitlige forbrug af alkohol har i de senere år ligget ret konstant omkring 1 liter ren alkohol pr. måned pr. indbygger over 14 år, hvilket svarer til 2,8 genstande pr. dag. Citat fra Passer Sundhedsstyrelsens udregning? 1 l/mdr = 1000 ml/mdr = 789 g/mdr = 26,3 g/dag = 2,2 genstand/dag ikke helt 3.6 Ideer til den gode historie Enhver god undervisning har et vist krydderi med gode historier! Her er en række historier, som kan bruges eller tjene som inspiration. Polysakkarid af glukose findes i to forskellige former (en forsimpling - graden af forgrening er også en faktor). Stivelse (fx i ris, pasta, brød og kartofler), som er glukoseringe bundet sammen af α-bindinger (bindingen ned på C1) Cellulose (som i træ, græs, papir og andet), som er glukoseringe bundet sammen af β-bindinger (bindingen op på C1). Denne tilsyneladende ubetydelige forskel i 3D-strukturen - vender en binding op eller ned - gør en verden til forskel! Vi mennesker har enzymer, som kan spalte α- bindinger, men ikke β-bindinger. Og det gør altså, at vi ikke kan fordøje græs (og træ osv.), mens vi ikke har noget problem med pasta, ris og kartofler! Fascinerende! Der er to udgaver af glukose, som er hinandens spejlbilleder: D- og L-glukose Hvorfor spiser vi ikke græs? D- og L-glukose - kun den ene findes! Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 17 af 23

18 Det fantastiske er, at kun den ene form er naturligt forekommende, nemlig D-formen! At naturen på denne måde er asymmetrisk har betydning på en lang række områder, fx virkningen af medicin, og det viser, hvor vigtig den 3-dimensionelle struktur af molekyler er for forløbet af biokemiske reaktioner. Opfindelsen af antabus er den typiske historie om den tilfældige opdagelse! De to danske forskere Jens Hald og Erik Jacobsen arbejdede i slutningen af 40erne med at fremstille en pille, som skulle virke mod indvoldsorm. På et tidspunkt i forløbet prøvede de pillen på sig selv - modigt - og helt tilfældigt drak de så senere på dagen en øl. Det blev de syge af, koblingen til pillen var gjort, og så opstod idéen om at bruge den til alkohol-afvænning helt naturligt. Se mere på fx Vi drikker årligt hvad der svarer til 12 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Omregnet svarer det til 800 pilsnere, 150 flasker vin eller 40 flasker snaps. Kilde: Jf. eksemplet under mængdeberegning: 1 liter pr. måned. Antabus hvordan blev det opfundet? Danskernes alkohol-forbrug 4. Biologiteori 4.1 Celler og livsvilkår Som alle andre svampe er gærsvampen en heterotrof organisme. Almindeligt bagegær (saccharomyces cerevisiae) ernærer sig af forskellige sukkerstoffer. Af de almindeligst forekommende sukkerarter kan gær udnytte monosakkariderne glukose og fruktose. Af disakkariderne kan gærcellerne udnytte maltose og sakkarose. Derimod kan gær ikke udnytte disakkaridet Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 18 af 23

19 laktose eller polysakkariderne stivelse og cellulose. Hvilke sakkarider kan gær udnytte? + Glukose Laktose Fruktose Cellubiose Sakkarose Stivelse Maltose Cellulose Gærcellerne benytter forskellige transportmekanismer til optagelse af sukkerstofferne. Fruktose og glukose optages ved faciliteret diffusion og koster ikke cellen energi. Sakkarosemolekylerne kan ikke transporteres ind i gærcellerne, hvorfor der produceres store mængder af enzymet saccharase, som sendes ud gennem cellemembranen og indlejres som en af proteinkomponenterne i cellevæggen. Når et sakkarosemolekyle trænger gennem cellevæggen og møder et saccharasemolekyle, vil det blive spaltet til glukose og fruktose, som så optages ved faciliteret diffusion. Disakkaridet maltose kan heller ikke diffundere gennem cellemembranen. Det spaltes dog ikke men optages ved aktiv transport under forbrug af energi. Når molekylet er inde i cellen spaltes det af enzymet maltase til to glukosemolekyler, som herefter kan indgå i cellens stofskifte 2. Et eksperiment, hvor klassens forskellige grupper eksperimenterer med forskellige sukkerarter som kulhydratkilde til gæringen, kan med deres forskellige forsøgsresultater (langsommere gæring, mindre ethanolmængde) danne baggrund for forskellige hypoteser på og fortolkninger af forsøget. Der er her mulighed for at introducere de bagvedliggende faktorer, der påvirker gærcellernes aktivitet såsom transportmekanismer over cellemenbranen samt enzymer og enzymaktivitet. I det naturvidenskabelig grundforløb vil introduktionen af enzymer og transportmekanismer i gærcellernes fermenteringsproces være at skyde over målet for mange elever. Men indarbejdes undervisningsdifferentiering bevidst i de didaktiske overvejelser er der her et eksempel på ekstra udfordringer til de kvikke elever. Gærcellernes aktivitet er stærkt afhængig af temperaturen. Gærceller ved grader C er ikke særlig aktive. Ved øget temperatur øges deres aktivitet ind til 45 grader C. Herefter falder aktiviteten brat. Og efter 50 Gærcellernes transportmekanismer Eksperiment med sukkerarter som kulhydratkilde Temperaturens betydning for gær 2 Baungaard Hansen, Jørgen; Gær og Gæring Industriens forlag, Kbh Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 19 af 23

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00

STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 2005-17-2 STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.

OPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op. OPGAVEARK 1 OPGAVE 1.1 Den tredje simpleste alkan har molekyleformlen C3H8, og hedder propan. a. Lav en strukturformel af C3H8, hvor du angiver alle elektroner med prikker (prikformel). b. Lav en strukturformel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Hansenberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole - Vibenhus

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC, Viborg afd. Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi B (løft fra

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 NF-kemi Marianne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx. Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Projektopgave Matematik A. Vejleder: Jørn Bendtsen. Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium

Projektopgave Matematik A. Vejleder: Jørn Bendtsen. Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium Projektopgave Matematik A Tema: Eksponentielle modeller Vejleder: Jørn Bendtsen Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 01-01-2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere