Fermentering. Udspil Fagligt samspil og it Microsoft og UNI C Naturvidenskabeligt grundforløb. Forsidebillede taget fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fermentering. Udspil Fagligt samspil og it Microsoft og UNI C 2005. Naturvidenskabeligt grundforløb. Forsidebillede taget fra www.emu."

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Forsidebillede taget fra Indledning Mål Pædagogiske mål Kompetencer Organisering Anvendelse af it Rapportering Organisering Lektionsplanen Kemiteori Udvidelse af elevernes begrebsverden Molekyleformler Strukturformler og molekylemodeller Kemiske reaktionsskemaer Kemiske mængdeberegninger på forgæring Ideer til den gode historie Biologiteori Celler og livsvilkår Enzymer Mikroskopi Rapportering...22 Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 1 af 23

2 Udviklet af: Casper Dahl Rasmussen, Grenå Tekniske Skole Niels Henrik Würtz, Langkær Gymnasium Christian Kroman, Roskilde Tekniske Skole Se flere forløb på: Udspil Fagligt samspil og it Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 2 af 23

3 Indledning Det naturvidenskabelige grundforløb er et samarbejde i grundforløbet, hvor fagene biologi, geografi, fysik og kemi indgår. I det følgende foldes eksemplet ølproduktion/fermentering fra undervisningsvejledningen ud med vægt på konkrete anvisninger for lærerne. Fermenteringsprocesser udnyttes på bryggerier, i vinproduktionen, i bagerier, mejerier og ved industriel fremstilling af enzymer. Mikroorganismernes omsætning af kulhydraterne under anaerobe forhold fører til kendte produkter, der anvendes i samfundet til mange formål eksempelvis til alkoholiske drikke. I undervisningsvejledningen beskrives øl og ølbrygning som et af de paradigmatiske eksempler. At brygge øl er yderst interessant, men det kan være vanskeligt at gennemføre for mange gymnasier, da laboratorier og udstyr kræves rengjorte, hvis eleverne skal brygge øl, der kan smages/drikkes. I temaet Fermentering afgrænses processen til, at eleverne eksperimenterer med gærcellernes livsvilkår i mindre forsøgsrækker med fokus på en eller flere variable/parametre. De involverede fag er primært kemi og biologi og sekundært fysik og matematik. I sprogfagene, historie og i samfundsfag kan der arbejdes tværfagligt med alkohol og dette stofs kulturhistoriske og samfundsmæssige betydning. Fermenteringsprocesser Ølbrygning som eksempel Eksperimenter med gærcellers livsvilkår Involverede fag 1. Mål 1.1 Pædagogiske mål Målet med fermenteringseksperimenterne er at lade eleverne designe en forsøgsrække, hvor de fokuserer på variabelkontrol med systematisk variation af én parameter ad gangen. Variabelkontrollen er fundamental for al naturvidenskabelig tænkning, hvor der er fokus på årsags-/virkningssammenhænge. Ofte er det en implicit forudsætning ved alle eksperimenter, og her er målet at gøre det til et eksplicit tema. Gennemførelsen af eksperimenter giver eleverne en fortrolighed med arbejde i laboratoriet og giver dem en forståelse af den naturvidenskabelige metode, hvor teori og forudsigelser efterprøves med eksperimenter. Eksperimenterne følges op af en databehandling. Det vil sige en analyse af data og beregninger, hvorved man undersøger, om resultatet af målingerne stemmer med de teoretiske forudsigelser. Variabelkontrol Naturvidenskabelig metode Laboratorieteknik Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 3 af 23

4 Fermenteringstemaet sikrer tværfagligheden i Det Naturvidenskabelige Grundforløb gennem fagenes belysning ud fra hver sin synsvinkel og tradition. Eksemplet er umiddelbart overskueligt for eleverne i grundforløbet, hvor man endnu ikke kan stille store krav til dem. Samtidig med er der mange eksempler på industrielle anvendelser ved fødevareforarbejdning, ved syrning af mælk og ved hævning af brød. 1.2 Kompetencer Gennem arbejdet i laboratoriet opøves generel laboratorieteknik med vægt på præcision, omhyggelig iagttagelse og systematisk tilrettelæggelse af eksperimenter. Evnen til at overskue relevante parametres betydning for et eksperiment opøves ved at lægge op til variabelkontrol. Det vil sige, at man tilrettelægger måleserier, hvor netop én parameter ad gangen varieres systematisk, mens andre parametre holdes konstante. Databehandlingen foregår i et regneark, hvor dataene repræsenteres i form af tabeller og i form af grafer. Derved øves eleverne dels i anvendelse af regneark og dels i at overskue data i form af tabeller og tilhørende grafer. I første omgang tegnes graferne som funktion af tiden, således at det analytiske arbejde består i at forklare grafernes udseende i forhold til de konkrete eksperimenter. Databehandlingen kunne bestå i ud fra massen af kolberne som funktion af tiden at omregne til massen af carbondioxid som funktion af tiden. Har man lyst og finder det relevant for holdet, kan masserne af sukker og carbondioxid sammenholdes med mængdeberegninger i mol. Det giver mulighed for at udnytte eksperimenterne til at opnå færdigheder i kemisk mængdeberegning. Næste skridt er afstemningen af reaktionsskemaet, hvor glukose omdannes til ethanol og carbondioxid. Dette er nødvendig for at kunne sammenligne mængden af dannet carbondioxid i forhold til den tilsatte mængde glukose. Derved vænnes eleverne til at efterprøve, om de teoretiske forudsigelser stemmer med de konkrete målinger. Ved perspektivering lægges op til, at informationerne søges på internettet, således at en generel søgningsstrategi opøves. Det er klart, at eleverne i forvejen har kompetencen i at bruge internettet i forskellige grader. Her indøves kompetencen at søge på et specifikt emne og gerne ud fra en konkret problemstilling. Ved at lægge vægt på grafer som repræsentation af data opøves evnen til at overskue en sammenhæng. Graferne tegnes typisk i et regneark, hvorved it bliver Laboratorieteknik Databehandling Grafisk repræsentation Mængdeberegning Reaktionsskema Perspektivering Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 4 af 23

5 et naturligt værktøj. I første omgang tegnes grafen over masse af kolbe med indhold og temperaturen som funktion af tiden. Ud fra massen som funktion af tiden udregnes fx CO 2 -volumen som funktion af tiden. Håndteringen af graferne kan fint laves sammen med matematik, som alle elever har i grundforløbet. Der vil være mest vægt på det at tegne en graf i fx et regneark og mindre vægt på de regnemæssige færdigheder. Evt. kan man lave en lineær tilpasning eller fx en omregning mellem ml CO 2 og masse i gram. Men i grundforløbet skal man fx ikke regne med, at eleverne kan lave avancerede kurvetilpasninger. 1.3 Organisering Temaet er planlagt til 12 lektioner. Lektion Aktivitet Eksperimentelt Gæringsforsøgene sættes i gang og datalogges Eksperimentelt Registrering og databehandling (mikroskopi af gærceller) Kemi-teori Molekyleformler, strukturformler og molekylemodeller, kemiske reaktionsskemaer, kemiske mængdeberegninger Biologi-teori Gærceller og deres livsvilkår (gærcellens opbygning, enzymer, energi-omsætning, livsvilkår) Elev-arbejde Perspektivering og rapportering Elev-arbejde Internetsøgning og rapportering 1.4 Anvendelse af it Dataopsamlingen laves lettest med dataopsamlingsudstyr, da forsøgene typisk strækker sig over et par døgn. Skolens sædvanlige apparatur anvendes. Det giver eleverne fortrolighed med skolens udstyr, og de møder forhåbentligt samme udstyr senere i gymnasieforløbet. I fermenteringseksemplet oplever de, at det dels er smart at lade computeren opsamle data automatisk, men samtidig ser de en reel it-anvendelse, som kører automatisk, hvor eleverne ikke er på skolen, og som derfor ikke lige så godt kunne være lavet manuelt. Rapporteringen foregår typisk i et tekstbehandlingsprogram, hvor graferne og tegninger indføjes fra de relevante programmer. Softwaren, der følger med dataop- Dataopsamling Tekstbehandling Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 5 af 23

6 samlingsudstyret, bruges typisk til at tegne graferne som funktion af tiden, og resultaterne indføjes typisk i rapporten ved at klippe og klistre. Nettet giver endelig gode muligheder for at finde relevante eksempler på industrielle anvendelser, hvor eleverne ser, at fermenteringen bruges i praksis. 1.5 Rapportering I NV er det naturligt at opøve en vis færdighed i rapportering. Reformen sætter håndfaste grænser for, hvor lang tid eleverne kan forventes at arbejde skriftligt med fagene, og derfor er der også ret firkantede grænser for, hvad vi kan forlange af eleverne med hensyn til rapportering. Men dette til trods vil forventningen være, at eleverne får en begyndende forståelse af rapporten som den naturvidenskabelige måde at formidle resultater på. Det forventes, at kravene til rapportskrivningen nedtones, så det svarer til den afsatte tid til skrivningen af rapporten. Færdighederne, der lægges vægt på kan være: præcision klart beskrevne hensigter klart beskrevet fremgangsmåde (herunder illustrationer) klart beskrevet behandling af data (herunder grafer) Internettet Krav til rapportskrivning Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 6 af 23

7 2. Organisering 2.1 Lektionsplanen Omfanget af temaet er planlagt til 12 lektioner, fordelt efter følgende: 4 lektioner: Eksperiment 2 lektioner: Kemi, fx modelbygning af glukose-, ethanol-, kuldioxidog vandmolekyle 2 lektioner: Mikroskopi af gærceller og biologisk teori 1 lektion: Internetsøgning 3 lektioner: Rapportskrivning Klassen inddeles i et passende antal grupper, som hver skal igangsætte en gæring. En grundopstilling 1 kan danne grundlag for mange forskellige forsøgsvarianter. Gæringens afhængighed af forskellige faktorer kan undersøges. Her kan nævnes: Mængden af sukker Sukkerarten Mængden af gær Igangsætning af forsøg Grundopstilling 1 Baungaard Hansen, Jørgen; Gær og Gæring Industriens forlag, Kbh Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 7 af 23

8 Gærarter Temperaturen Surhedsgraden Næringssalte Grundopstillingen kan være: Billede taget fra stilling/ 300 ml Erlenmeyerkolbe med gummiprop og gærrør (boblerør) I kolben fyldes 200 ml vand, 20 g sukker og 10 g gær. Gærcellernes aktivitet kan registreres på forskellige måder: Gærcellerne kan tælles i tællekammer under mikroskop før og efter forsøget. Kolbens vægtændring kan følges, og ud fra vægttabet kan mængden af CO 2 beregnes i mol. Registreringen af kolbens vægtændring kan foregå manuelt med et passende antal vejninger af kolben gennem gæringsprocessen eller gennem datafangst med datalogningsudstyr (se afsnit 2.1.2) Forbruget af kulhydrat kan undersøges fx med Benedicts reagens- eller med glucosesticks. Ethanolproduktionen kan bestemmes evt. med en flydevægt eller et vinometer. Ethanolen kan også fjernes ved fordampning og afbrænding. Boblerøret udskiftes med et let tilspidset glasrør. Der opvarmes langsomt over bunsenbrænder, og ethanolen antændes. Glasrøret skal tilpasses i længde, så det meste af vanddampen fanges, uden at ethanoldampene tilbageholdes. Vægtændringen kan omregnes til ethanolmængde i mol. Antallet af gærceller Kuldioxidtabet Mængden af forgæret sukker Mængden af dannet ethanol Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 8 af 23

9 Yderligere øvelsesvejledning til gæringsforsøg: Dataark til resultater fra gæringsforsøg: Skolen anvender det udstyr, man nu engang råder over. Det vil oftest sige en dataopsamlingsboks og tilhørende sensorer. Boksene kan enten være styret af en computer som ved Müller & Sørensen og Pasco eller tilsvarende. De kan også være styret af en CBL, som kan overføre data direkte til en Texas-lommeregner. De første er nok lettest at bruge i grundforløbet, da der ikke kræves kendskab til programmeringen af CBL via lommeregnere, men kan programmeres menustyret i klart sprog. Temperaturen er en oplagt parameter at måle som funktion af tiden. Det kræver naturligvis, at man ikke placerer kolberne i et vandbad med termostatstyring. Forsøget er dejligt enkelt og har den fordel, at alle grupper har mulighed for selv at sætte et forsøg i gang. Der skal blot være et termometer pr. gruppe med tilhørende opsamlingsboks. En typisk kurve kommer til at se således ud: Registrering og databehandling Udstyr Måling: temperatur Har skolen en nøjagtig vægt med digital udgang, kan man registrere massen af kolben som funktion af tiden. Her er begrænsningen naturligvis, at der kun kan være en enkelt kolbe pr. vægt ad gangen. Desuden er prisen ret høj for vægte, der kan tåle, at eleverne bruger dem, og samtidig har en nøjagtighed på ca. 1/10 gram og kan klare op til 1 kg. Alternativet er en bobletæller, som laves med en fotocelle, der placeres rundt om gærrøret, således at den registrerer boblens forskydning i glasset, i takt med Måling: masse Bobletæller Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 9 af 23

10 produktionen af CO 2. Det kræver lidt fingerfærdighed at få det justeret, så der netop tælles en boble ad gangen. Dernæst skal udstyret kalibreres, så man ved, hvad en boble svarer til af CO 2. Det gør man lettest med en gassprøjte fra kemi monteret direkte på gærrøret. En typisk kurve over antallet af bobler som funktion af tiden kunne se ud som på følgende figur: Den røde kurve er en tilpasset logistisk kurve, men det vil typisk være for avanceret i grundforløbet. 3. Kemiteori Der kan være meget forskel på elevernes kemiske viden alt efter, hvornår i grundforløbet man vælger at køre dette projekt. Det følgende er tænkt som en præsentation af ting, som er relevante for kemi i forbindelse med projektet, og man kan så foretage en udvælgelse, der passer til klassen og dens niveau. Afvikles projektet i starten af grundforløbet, vil det være naturligt at fokusere på at udvide elevernes kendskab til at omfatte mere end én type sukker (for netop at give mulighed for at lave en forsøgs-serie, hvor den parameter ændres), få de basale molekyleformler på plads, få skrevet reaktions-skemaer op og afstemt dem. Afvikles projektet senere, og har eleverne allerede stiftet bekendtskab med mængdeberegning tidligere, skulle det være muligt at bruge tiden på nogle af de lidt tunge beregninger i forbindelse med reaktionsskemaerne. Skemaerne kan laves i Excel, der fungerer fint som hjælpemiddel her. Reaktions-skemaerne i glykolysen er taget med som baggrunds-stof til læreren de er fx at finde i Myginds Relevante teori-emner Et start-forløb: Sukkertyper Molekyleformler Reaktionsskemaer Senere forløb: Reaktionsskemaer og mængdeberegning Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 10 af 23

11 Kemi 2000 A-niveau Udvidelse af elevernes begrebsverden En vigtig opgave i forbindelse med dette projekt er at udvide elevernes forståelse af ordene sukker og alkohol. Ligesom de skal lære, at salt ikke bare er det samme som det salt, de kender (køkkensalt, natriumchlorid), men en betegnelse for en hel stofgruppe (salte), så skal de her lære, at sukker ikke er synonymt med bordsukker/sakkarose, og at alkohol ikke er synonymt med ethanol. Denne opgave arbejder man naturligt med under kemiteori, men det vil være gavnligt også at bruge lidt tid og kræfter på det i laboratoriet i forbindelse med øvelserne, således at eleverne ser de aktuelle kemikalier. Overordnet skal de blive i stand til eller i hvert fald bevidste om muligheden for at lave en forsøgsrække, hvor de varierer sukkerarten i forsøget. Det er en god idé at tage udgangspunkt i de ord, som eleverne typisk kender i forvejen men formentlig ikke har en præciseret forståelse af. Der er selvfølgelig store udsving blandt eleverne, men typisk kender de på forhånd ordene kulhydrat, druesukker og glukose i forbindelse med sukker og ordene ethanol og træsprit i forbindelse med alkohol. Forslag til oversigt på tavle/flip-over/projektor/planche: Sukker Alkohol Sukker- og alkoholarter Kendte ord Hvad betyder de? Kendte ord Hvad betyder de? Druesukker Glukose Kulhydrat Ethanol Træsprit Antabus C 6 H 12 O 6 (?) C 2 H 6 O / CH 3 CH 2 OH (?) Nye ord? Nye ord? Ord, der typisk vil være nye for eleverne, kan i sukkerkolonnen fx være maltose, sakkarid, mono-, di- og polysakkarid, sakkarose, mælkesukker og laktose, mens det i alkohol-kolonnen kan være methanol, propanol, OH-gruppe og ethanal/methanal. Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 11 af 23

12 3.2 Molekyleformler Det vigtigste sakkarid i forbindelse med fermenteringsprojektet er glukose (eller druesukker), som har molekyleformlen C 6 H 12 O 6. Glukose fås også som glukose monohydrat C 6 H 12 O 6 H 2 O, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på, hvis man skal lave mængdeberegninger på forsøget. Hvis der ikke skal laves mængdeberegninger, kan man vælge at introducere krystalvand, men det kan ikke siges at være strengt nødvendigt i dette projekt. Af andre sakkarider, som kan benyttes i gæringsforsøg, er der fx monosakkaridet fruktose (frugtsukker), der ligesom glukose har molekyleformlen C 6 H 12 O 6, og disakkariderne sakkarose (alm. bordsukker eller sucrose), maltose og laktose (mælkesukker), som alle har molekyleformlen C 12 H 22 O 11. Oversigt over molekyleformler: Glukose Fruktose Sakkarose Maltose Laktose Glukose, fruktose (monosakkarider) C 6 H 12 O 6 Glukose monohydrat C 6 H 12 O 6 H 2 O Sakkarose, laktose, maltose (disakkarider) C 12 H 22 O 11 Stivelse, cellulose (polysakkarider) (C 6 H 10 O 5 ) n Betegnelsen kulhydrat kan begrundes med omskrivningen af sakkaridernes molekyleformel. Glukoses molekyleformel kan fx skrives om til C 6 (H 2 O) 6. Andre omskrivninger er sakkarose C 12 H 22 O 11 til C 12 (H 2 O) 11 og stivelse/cellulose til (C 6 (H 2 O) 5 ) n. 3.3 Strukturformler og molekylemodeller Molekyle- og strukturformler er som regel svært stof for de fleste elever koblingen mellem en dåse i hånden med et hvid pulver og så nogle bogstaver og tal på et stykke papir er ikke let for mange. Med byggesæt og molekylemodeller kan det blive mere håndgribeligt og konkret, dog må man ikke glemme den problemstilling, at sammenhængen mellem den store model og det astronomisk store antal små molekyler i stoffet i dåsen stadig er svær. Bygning af molekylemodeller er sjovt langt de fleste elever kender til det fra tidligere undervisning og forbinder det med leg. Men det er også meget tidskrævende, og antallet af byggede modeller bliver som regel ikke særlig stort for hver enkelt elev, særligt ikke hvis skolen ikke er godt nok udstyret mht. antal byggesæt. Det kan der rådes bod på ved at anvende programmet ChemSketch, som sætter hver elev (med adgang til en computer) i stand til at lave sine egne molekylemodel- Kulhydrat Byggesæt ChemSketch Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 12 af 23

13 ler, dreje dem rundt og se dem i 3D fra alle mulige vinkler. ChemSketch er freeware (den aktuelle version er 8.0) og kan downloades og installeres uden nogen problemer på (stort set) alle computere. Det findes på adressen En vejledning til ChemSketch findes på EMU ens fagsider for kemi. I ChemSketch har man muligheden for at se en 3Dstruktur af det molekyle, man har tegnet strukturformlen for. 3D-strukturen kan vendes og drejes, som man har lyst til, så molekylet kan ses fra alle mulige vinkler. Det virker fascinerende på langt de fleste elever, og her har man virkelig muligheden for at introducere forskellen på sukkerarter, hvor molekyleformlen er den samme, mens den rumlige opbygning er forskellig. Haworth projektion af α-d-glukose, en 3D-struktur af α-d-glukose og en 3D-struktur af β-d-glukose, alle tre lavet i ChemSketch: Molekylets 3D-struktur Eksempler Her er 3D-strukturerne af hhv. α-d-glukose og β-dglukose drejet i forhold til forrige billede, så forskellen gerne skulle træde tydeligt frem: 3D-strukturerne af de forskellige molekyler, som eleverne arbejder med i projektet, kan laves i ChemSketch og let kopieres over i elevernes rapport. 3.4 Kemiske reaktionsskemaer Der er en række reaktionsskemaer, som er relevante i forbindelse med dette projekt. Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 13 af 23

14 Hoved-reaktionen er glukosens omdannelse til ethanol og carbondioxid. Dette er i virkeligheden en meget kompliceret proces, hvor først glukose omdannes til pyruvat (kaldes glykolysen = 10 delreaktioner), og derefter sker der en videre omdannelse af pyruvat til ethanal og videre til ethanol. Baggrundsviden: en oversigt over reaktionerne i glykolysen: 1 α-d-glucose + ATP α-d-glucose-6-phosphat + ADP + H + 2 α-d-glucose-6-phosphat D-fruktose-6-phosphat Glukose til ethanol og carbondioxid 3 D-fruktose-6-phosphat + ATP D-fruktose-1,6-diphosphat +ADP + H + (enzym: phospho-fructo-kinase) 4 D-fruktose-1,6-diphosphat dihydroxyacetone-phosphat + D- glyceralaldehyd-3-phosphat ( det oprindelige glucose-molekyle er splittet i to DHAP og GA3P) --- (trin 5: DHAP omdannes til GA3P, der fortsætter i glykolysen) 6 2 x (D-glyceralaldehyd-3-phosphat + NAD + + P 1,3-diphosphoglycerat + NADH ) 7 2 x (1,3-diphosphoglycerat + ADP 3-phosphoglycerat + ATP ) 8 2 x (3-phosphoglycerat 2-phosphoglycerat) 9 2 x (2-phosphoglycerat phosphoenolpyruvat + H 2 O) 10 2 x (phosphoenolpyruvat + H + + ADP pyruvat + ATP) Netto: α-d-glucose + 2 NAD P + 2 ADP 2 pyruvat + 2 ATP + 2 NADH + 2 H 2 O 2 x (Pyruvat + H + ethanal + CO 2 ) 2 x (Ethanal + NADH + H + ethanol + NAD + ) (enzym: alcohol dehydrogenase) Netto: α-d-glucose + 2 P + 2 ADP 2 ethanol + 2 CO ATP + 2 H 2 O C 6 H 12 O P + 2 ADP 2 C 2 H 6 O + 2 CO ATP + 2 H 2 O Heldigvis kan man opskrive et ret simpelt netto-reaktions-skema for den samlede proces, hvor så den koblede omdannelse af ADP til ATP er udeladt. Det reaktionsskema er velegnet til afstemningsøvelse, tilstandsbetegnelser og mængdeberegninger: C 6 H 12 O 6 2 CH 3 CH 2 OH + 2 CO 2 Hvis man i sit forsøg prøver at lade forgæringen ske frit i atmosfæren, således at der kan komme ilt til reaktionen, så vil man opdage, at der ikke dannes ethanol. I stedet forbrændes sukkeret fuldstændigt til carbon- Nettoreaktionsskema Forgæring med tilførsel af ilt Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 14 af 23

15 dioxid og vand: C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O Også dette reaktions-skema er velegnet til de simple øvelser i elevernes grundlæggende viden om kemiske reaktioner. Et tredje reaktionsskema, som det kan være relevant at kigge på, er ethanols nedbrydning i kroppen. Det er en ligevægt, som er katalyseret af enzymet alkoholdehydrogenase: Ethanols nedbrydning i kroppen CH 3 CH 2 OH + NAD + CH 3 CHO + NADH + H + I gærcellerne forløber reaktionen lige modsat (i det sidste trin i fermenteringen), men har samme enzym som katalysator. Dette reaktions-skema kan primært benyttes til at introducere eleverne for stoffet ethanal, dets struktur-formel og uheldige virkning i kroppen, og det vil være naturligt at udelade NAD +, NADH og H + og slet ikke præsentere det som et reaktions-skema, men blot en nedbrydningskæde, hvor ethanal nedbrydes videre til acetat, der igen kan nedbrydes til carbondioxid og vand. Se en grundig beskrivelse af alkohol i kroppen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: gi-3.htm# Kemiske mængdeberegninger på forgæring Der er flere muligheder for at lave kemiske mængeberegninger i projektet. I første omgang er der selvfølgelig de klassiske mængdeberegninger på omsætningen i forgæringen. Herunder er indsat to eksempler på, hvordan det kan se ud et normalt skema i Word og så de samme udregninger lavet i Excel og hentet over i Word. Beregninger på reaktions-skema for forgæring af glukose lavet i Word: Beregning i Word C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 m = masse (i g) 100 g 51,14 g 48,86 g M = den molare masse (i g/mol) 180,16 g/mol 46,07 g/mol 44,01 g/mol n = stofmængde (i mol) 0,555 mol 1,110 mol 1,110 mol Beregninger på reaktionsskema for forgæring af glukose lavet i Excel: Beregning i Excel Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 15 af 23

16 1 C6H12O6 --> 2 C2H5OH CO 2 m = masse (i g) , ,85657 M = den molare masse (i g/mol) 180,16 46,07 44,01 n = stofmængde (i mol) 0, , , Fordelen ved at arbejde med beregningerne i Excel er, at man kan definere de generelle beregninger vha. formler, fx er formlen for feltet med stofmængden af glukose i eksemplet ovenfor beregnet som =C2/C3, mens stofmængden af ethanol er beregnet som =(E1/B1)*C4 osv. Konklusionen på udregningerne er, at i den ideelle forgæring vil godt 51 % af den anvendte masse af glukose ende som ethanol, medens knap 49 % af massen forlader reaktionsblandingen som carbondioxid. Men der er også mulighed for at se på de mere rusmiddelrelaterede beregninger, som man kan lave. I det følgende er der givet nogle eksempler. a) En genstand svarer til 12 g ren ethanol - hvor mange mol ethanol er det? n = m/m = 12,00g/(46,07g/mol) = 0,260 mol b) En genstand svarer til 12 g ren ethanol - hvor mange ml er det? 12 g / (0,789g/mL) = 15,2 ml c) Hvor mange gram ethanol dvs. hvor mange genstande er der i de forskellige flasker, man kan købe? En øl = 330 ml * 4,7 vol. % = 15,51 ml, 15,51 ml*0,789 g/ml = 12.2 g Dvs. lidt mere end 1 genstand. Rusmiddelrelaterede beregninger Der kan regnes på flasker med vin, snaps, rom, vodka, shots osv. d) Hvor hurtigt forbrænder man en genstand? Fx en person på 70 kg: forbrænder 115 mg/(hr*kg)*70kg = 8,05 g/hr, så det tager ca. 12 g / (8 g/hr) = 1,5 hr at forbrænde én genstand. Tallene i eksemplet er hentet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Undtagelsen fra denne regel er alkohol, der metaboliseres ligefrem proportionalt, altså samme mængde pr. tidsenhed. Under normale omstændigheder drejer det sig om ca. 115 mg pr. time pr. kg legemsvægt. Dette svarer til 8 g ren alkohol per time for en person på 70 kg. (En genstand ~ 12 g alkohol.) Kilde: Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 16 af 23

17 s_biologi-3.htm#47697 e) Det gennemsnitlige forbrug af alkohol har i de senere år ligget ret konstant omkring 1 liter ren alkohol pr. måned pr. indbygger over 14 år, hvilket svarer til 2,8 genstande pr. dag. Citat fra Passer Sundhedsstyrelsens udregning? 1 l/mdr = 1000 ml/mdr = 789 g/mdr = 26,3 g/dag = 2,2 genstand/dag ikke helt 3.6 Ideer til den gode historie Enhver god undervisning har et vist krydderi med gode historier! Her er en række historier, som kan bruges eller tjene som inspiration. Polysakkarid af glukose findes i to forskellige former (en forsimpling - graden af forgrening er også en faktor). Stivelse (fx i ris, pasta, brød og kartofler), som er glukoseringe bundet sammen af α-bindinger (bindingen ned på C1) Cellulose (som i træ, græs, papir og andet), som er glukoseringe bundet sammen af β-bindinger (bindingen op på C1). Denne tilsyneladende ubetydelige forskel i 3D-strukturen - vender en binding op eller ned - gør en verden til forskel! Vi mennesker har enzymer, som kan spalte α- bindinger, men ikke β-bindinger. Og det gør altså, at vi ikke kan fordøje græs (og træ osv.), mens vi ikke har noget problem med pasta, ris og kartofler! Fascinerende! Der er to udgaver af glukose, som er hinandens spejlbilleder: D- og L-glukose Hvorfor spiser vi ikke græs? D- og L-glukose - kun den ene findes! Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 17 af 23

18 Det fantastiske er, at kun den ene form er naturligt forekommende, nemlig D-formen! At naturen på denne måde er asymmetrisk har betydning på en lang række områder, fx virkningen af medicin, og det viser, hvor vigtig den 3-dimensionelle struktur af molekyler er for forløbet af biokemiske reaktioner. Opfindelsen af antabus er den typiske historie om den tilfældige opdagelse! De to danske forskere Jens Hald og Erik Jacobsen arbejdede i slutningen af 40erne med at fremstille en pille, som skulle virke mod indvoldsorm. På et tidspunkt i forløbet prøvede de pillen på sig selv - modigt - og helt tilfældigt drak de så senere på dagen en øl. Det blev de syge af, koblingen til pillen var gjort, og så opstod idéen om at bruge den til alkohol-afvænning helt naturligt. Se mere på fx Vi drikker årligt hvad der svarer til 12 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Omregnet svarer det til 800 pilsnere, 150 flasker vin eller 40 flasker snaps. Kilde: Jf. eksemplet under mængdeberegning: 1 liter pr. måned. Antabus hvordan blev det opfundet? Danskernes alkohol-forbrug 4. Biologiteori 4.1 Celler og livsvilkår Som alle andre svampe er gærsvampen en heterotrof organisme. Almindeligt bagegær (saccharomyces cerevisiae) ernærer sig af forskellige sukkerstoffer. Af de almindeligst forekommende sukkerarter kan gær udnytte monosakkariderne glukose og fruktose. Af disakkariderne kan gærcellerne udnytte maltose og sakkarose. Derimod kan gær ikke udnytte disakkaridet Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 18 af 23

19 laktose eller polysakkariderne stivelse og cellulose. Hvilke sakkarider kan gær udnytte? + Glukose Laktose Fruktose Cellubiose Sakkarose Stivelse Maltose Cellulose Gærcellerne benytter forskellige transportmekanismer til optagelse af sukkerstofferne. Fruktose og glukose optages ved faciliteret diffusion og koster ikke cellen energi. Sakkarosemolekylerne kan ikke transporteres ind i gærcellerne, hvorfor der produceres store mængder af enzymet saccharase, som sendes ud gennem cellemembranen og indlejres som en af proteinkomponenterne i cellevæggen. Når et sakkarosemolekyle trænger gennem cellevæggen og møder et saccharasemolekyle, vil det blive spaltet til glukose og fruktose, som så optages ved faciliteret diffusion. Disakkaridet maltose kan heller ikke diffundere gennem cellemembranen. Det spaltes dog ikke men optages ved aktiv transport under forbrug af energi. Når molekylet er inde i cellen spaltes det af enzymet maltase til to glukosemolekyler, som herefter kan indgå i cellens stofskifte 2. Et eksperiment, hvor klassens forskellige grupper eksperimenterer med forskellige sukkerarter som kulhydratkilde til gæringen, kan med deres forskellige forsøgsresultater (langsommere gæring, mindre ethanolmængde) danne baggrund for forskellige hypoteser på og fortolkninger af forsøget. Der er her mulighed for at introducere de bagvedliggende faktorer, der påvirker gærcellernes aktivitet såsom transportmekanismer over cellemenbranen samt enzymer og enzymaktivitet. I det naturvidenskabelig grundforløb vil introduktionen af enzymer og transportmekanismer i gærcellernes fermenteringsproces være at skyde over målet for mange elever. Men indarbejdes undervisningsdifferentiering bevidst i de didaktiske overvejelser er der her et eksempel på ekstra udfordringer til de kvikke elever. Gærcellernes aktivitet er stærkt afhængig af temperaturen. Gærceller ved grader C er ikke særlig aktive. Ved øget temperatur øges deres aktivitet ind til 45 grader C. Herefter falder aktiviteten brat. Og efter 50 Gærcellernes transportmekanismer Eksperiment med sukkerarter som kulhydratkilde Temperaturens betydning for gær 2 Baungaard Hansen, Jørgen; Gær og Gæring Industriens forlag, Kbh Naturvidenskabeligt grundforløb Fermentering Side 19 af 23

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Mikroorganismers vækst

Mikroorganismers vækst 2010 Mikroorganismers vækst Roketh Punithaseelan Sønderborg Tekniske Gymnasium 01-10-2010 Titelblad Skrevet af: Roketh Punithaseelan Titel: Mikroorganismer Uddannelse: Sønderborg Tekniske Gymnasium : 3

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi KULTUR & SAMFUND KROP & kemi fysik matematik biologi 1 INDHOLD KAP 1 Hvad er alkohol? 04 KAP 2 Alkohol og kroppen 08 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 11 KAP 4 Kræft og alkohol 15 OPGAVER KAP 1 Hvad

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere