Green STRING Corridor - nye passager- og godsforbindelser med jernbane efter Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Transkript

1 Green STRING Corridor - nye passager- og godsforbindelser med jernbane efter 2021 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Ingeniørforeningen IDA, 28. november 2013

2 Overordnet mål 11 svenske og danske partnere Projekt periode: Budget: 2,8 mio. Financiering: Interreg IVA Öresund Formålet med projektet Green STRING Corridor er at finde potentialer for innovative transport- og logistikløsninger, samt promovere en grøn transport korridor mellem Øresund og Hamburg.

3 Aktiviteter Grøn Transportkorridor Godstransport og logistik Rejse og tilgængelighed Udvikling af en grøn transportkorridor Øresund-Hamburg baseret på høj tilgængelighed og mindre miljøbelastning end i dag STRING Regionens position som Skandinavisk og Nordeuropæisk distributionsknudepunkt Regional- og virksomhedsøkonomiske effekter ved forbedret rejsehastighed og tilgængelighed med jernbane i STRINGkorridoren

4 Green STRING Corridor Øresund - Hamburg Et vigtigt element i EU s transportpolitik er det Trans Europæisk Transportnet TEN-T. Nettet omfatter alle transportformer samt intermodale knudepunkter og består af: Et stamnetværk (core network) 2030 Et overordnet netværk (comprehensive network) 2050 Korridoren Scandinavia-Mediterranian berører STRING-korridoren TEN-T korridorerne skal bl.a. hjælpe med at opnå miljømålene for transportsektoren i EU frem til 2050: 60 pct. reduktion af CO2 frem til pct. overflytning af gods fra vej- til sø- og banetransport i 2030, 50 pct. i 2050 Godskorridorerne skal kunne udvikles til grønne transportkorridorer : an integrated transport concept where short sea shipping, rail, inland waterways and road complement each other to enable the choice of environmentally friendly transport. EU Freight Action Logistics Action Plan, 2007

5 7 elementer i en Grøn Transportkorridor Effektiv logistik Efficiency is good business. Efficiency is green. Good Intermodale business is green transportløsninger German business representative, 2012 Harmoniseret regulering Regionaløkonomisk forankring Grøn Transportkorridor Koncentration af langdistance transport Platform for innovation Strategiske transportknudepunkter

6 Hvad kommer der ud af det? Baggrundsanalyser Anvendes til formidle regionale og tværregionale udfordringer og muligheder Cross border netværk mellem svenske, danske og tyske interessenter Italesætter problemstillinger, som ikke løftes andre steder Konkrete projektkonsortier Initierer konkrete initiativer, som virkeliggør politiske mål Handlingsplaner Leverer input til politiske handlingsplaner om STRING Korridoren

7 Infrastrukturen Øresund Hamburg i 2021 På dansk side af Femern Bælt: Vejanlæg klar Baneanlæg politisk besluttet og under anlæg På tysk side af Femern Bælt: Vejanlæg næsten klar sidste 20 km er politisk besluttet, men afventer anlæg Baneanlæg ikke klar mangler politisk beslutning om endelig linieføring og standard Kilde: Wichmann Matthiessen et.al., 2011.

8 Rejsetider med bil fra København i 2012 Kilde: Green STRING Corridor/COWI, 2013.

9 Rejsetider med bil fra København i 2021 Kilde: Green STRING Corridor/COWI, 2013.

10 Rejsetider med tog fra København i 2012 Kilde: Green STRING Corridor/COWI, 2013.

11 Rejsetider med tog fra København i 2021 Kilde: Green STRING Corridor/COWI, 2013.

12 Eksempel på analyse Jernbanekorridor Øresund - Hamburg Hvor ofte kan internationale passagertog køre mellem Øresund og Hamburg Hver time? Hver anden time? Kan et hurtigt ICE-togsystem kombineres med et interregionalt togsystem mellem Øresund og Hamburg? Studiet har belyst de mest relevante kombinationer og infrastruktur- og serviceniveauer Passagertogsbetjeningen er forudsat at harmonere med aftalerne om godstrafik på jernbane mellem Danmark og Tyskland (2 godstog i hver retning per time)

13 Definition/vision of a green STRING Corridor Rejsetider Øresund Hamburg - eksempel på en fremtidig køreplan

14 Ny transportgeografi i 2021 Øresund Hamburg på 2:15 Optimale rejsetider forudsætter dobbeltspor i Tyskland, ny Storestrømsbro og ensartet rejsehastighed ( km/t) ICE rejsetider bliver sammenlignelige med flyrejser Hamburg-København Muligt at kombinerer godstog, ICE-tog og regionaltog med høj hastighed og lokal tilgængelighed

15 Reality check anno 2013 Ingen cross border master plan eksisterer endnu for en jernbanekorridor Øresund Hamburg Væsentlige beslutninger mangler: der mangler beslutninger om infrastruktur Investering i nye cross border egnede tog En samlet plan for fælles togservice Fælles organisering, billetsystem, etc.

16 Container shuttle Øresund Hamburg og Dry Port i Høje Tåstrup Udfordringen: Faldende andel af international godstransport på jernbane til og fra Danmark Manglende alternativer til nyt trafikspring med lastbil via ny fast Femern-forbindelse Trængsel i og omkring Hamburg Havn Muligheden: Ny sammenhængende jernbanekorridor Øresund-Hamburg via Femern Bælt med kortere transporttid og bedre kapacitet Mulighed for international og ikke blot transit trafik via Høje Tåstrup regional værdi Udvikling af nye logistikydelser i Høje Tåstrup - Ikke blot en transitterminal

17 Transporttid med lastbil fra København Transporttider: I dag kan Lübeck nås indenfor chaufførers hviletids regler fra København Kørsel til Hamburg Havn kræver hviletid (færge) Køre-/hviletidsregler: Chaufføren må maksimalt køre 4½ time uden pause Herefter skal der holdes minimum 45 minutters pause Der må maksimalt køres 9 timer pr. dag Efter en dags kørsel skal der holdes minimum 11 timers hvile

18 Transporttid med lastbil fra København Transporttider: I 2021 Hamburg Havn nås indenfor chaufførers køre- /hviletids regler fra København Oplandet for dagskørsel på maks. 9 timer udvides til Nord- og midttyskland (inkl. Ruhrområdet)

19 Container Gateways på Sjælland Høje Tåstrup terminal Markedsandel 5% Oprindelse/destination Storkøbenhavn: 50% CMP (Copenhagen) Markedsandel: 90% Oprindelse/destination centrale København: 15% CMP (København) håndterer næsten samtlige oversøiske container-forsendelser til/fra Sjælland i dag CMP er let tilgængelig for anløb af større feederskibe Kapacitet for feederskibe: ca. 600 TEU Kapacitet for et 700 m. godstog: ca. 100 TEU Ulemper: Ingen jernbaneforbindelse Omgivet af tætbefolkede byområder Mange godskunder er lokaliseret i den vestlige og sydlige del af Hovedstadsområdet og Region Sjælland Planlagt flytning af containerterminalen pga. ny byudvikling i Nordhavnen

20 Høje Tåstrup intermodale terminal - kapacitet og faciliteter Terminal area reserved for future extensions Terminal area added in 2011 Terminal area before extension Håndterede volumener i 2011: TEU Antal håndteringsspor: 6 Sporlængde: meters Oplagringskapacitet containerdepot (ca.): TEU Håndteringsudstyr: 1 portalkran og 6 reachstackers Estimeret kapacitet: TEU/år Oplagringsareal (ca.): m2

21 Høje Tåstrup intermodale terminal - services og tog Services: Automatiseret self-gate system Autoriseret tolddepot Containerdepot med el-tilslutning for kølecontainere Containervedligeholdelse Shuttletog (ca. 50 tog/ugen): APM-Terminal, Aarhus Havn: 4-6 tog/ugen (containere) Carlsberg Bryggerierne, Fredericia: 20 tog/ugen (trailere) Hupac, Verona/Milano Malmö: 12 tog/ugen (trailere, veksellad) Danske Fragtmænd, Taulov: 12 tog/ugen (trailere)

22 Konkurrenceflader mellem feederskibe og banetransport Sammensætning af fragtomkostninger - Feederløsning og baneløsning Oversøisk transport Centralhavn-Sjællandsk terminal For-/eftertransport Samlet fragtomkostning Feederløsning Baneløsning I samlede transportomkostninger er feederskibstransport billigste, men også mest tidskrævende alternativ Sjælland-Hamburg Feedertransport: kr. Eftertransport: kr. Lastbilløsninger vurderes som hurtigste, men også dyreste alternativ Sjælland-Hamburg per bil (1-2 containere) For tiden ingen alternativer på bane, men vurderes af transportkøbere som konkurrencedygtigt i segment mellem sø- og vejtransport Banetransport maks kr. Eftertransport kr.

23 Mulighederne for dry port på Sjælland Import- og eksportvirksomheder på Sjælland er generelt positive over for etableringen af en dry port i Høje Tåstrup, som et yderligere alternativ til eksisterende services: Ønske om konkurrence til Københavns Havn specielt omkring udbud af services og omkostninger på the last mile fra terminal til kunde Med en dry port i Høje Tåstrup ville containerne ankomme/afgå tættere på mange sjællandske virksomheder Nye emissionsstandarder for søfart i Nord- og Østersøen fra 2015 forventes at medføre højere priser og/eller længere sejltid (slow steaming) på feederskibstrafikken Forudsætningen for brug af dry port i Høje Tåstrup er bl.a. betinget, at forbindelserne og services er sammenlignelige med nuværende udbud: Sammenlignelig prisstruktur o F.eks. hurtigere end feederskibe og billigere end vejtransport Hyppige shuttletogforbindelser til/fra oversøiske havne på kontinentet o Større pålidelighed og fleksibilitet

24 Scandinavian Link - container shuttletog Høje Tåstrup - Hamburg DB Schenker Rail Scandinavia indsendt ansøgning om container shuttle-projekt til EU s Marco Polo program Programmet giver støtte til at iværksætte initiativer, som overflytter gods fra vej- til sø, og banetransport i 5-årig periode

25 Tak for opmærksomheden! Leif Gjesing Hansen Region Sjælland For mere information: