!"#2. Hvor længe kan vi leve?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#2. Hvor længe kan vi leve?"

Transkript

1 !"#2 AUGUST 2013 Hvor længe kan vi leve?

2 !"#2 I DETTE NUMMER s LÆS MERE ONLINE TEENAGERE HOVEDARTIKEL Hvor længe kan vi leve? SIDE 6-9 r UNGE SPØRGER HVORFORSKÆRERJEGIMIGSELV? Hver gang jeg skar i mig selv, siger en pige ved navn Jerrine, var det som om jeg glemte alt omkring mig, og jeg forestillede mig at jeg ikke behøvede at tage mig af mine problemer. Selvskade er et problem for mange unge. Hvorfor? Er det bare et modefænomen? Hvis det ogsaer et problem for dig, hvordan kan du saf ahjælp? (Se under BIBELENS LÆRE TEENAGERE) 3 VI BETRAGTER VERDEN 4 HJÆLP TIL FAMILIEN Nar din teenager skader sig selv 10 INTERVIEW En ortopædkirurg fortæller hvorfor hun tror pagud 12 TROSOPFATTELSER Skal man tro pa treenigheden? 14 HVAD SIGER BIBELEN? Alkohol 16 STAR DER EN DESIGNER BAG? Vandrealbatrossens energibesparende flugt BØRN r Læs bibelske tegneserier. Lær dine børn mere om Bibelens personer og moralnormer ved hjælp af aktivitetssiderne. (Se under BIBELENS LÆRE BØRN) Vol. 94, No. 8 / Monthly / DANISH Bladets oplag Udkommer p a99sprog Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab Awake! (ISSN X) is published monthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagn op! (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Awake! 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. Vil du gerne vide mere, ellerønskerduetgratisbibelkursus? Besøg eller skriv til JEHOVAS VIDNER, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, Danmark. (For DANMARK, FÆRØERNE, GRØNLAND, ISLAND, NORGE og SVERIGE). En komplet liste over adresser i hele verden findes pa

3 VI BETRAGTER VERDEN USA Hver dag begar mere end 20 der tidligere har tjent i USA s væbnede styrker, selvmord. Hver maned forsøger omkring 950 krigsveteraner som modtager støtte fra ministeriet for veteraner i USA, at bega selvmord. KINA Omkring halvdelen af de kvinder under 30 ar der er flyttet fra deres hjemby for at søge arbejde [andre steder i Kina], er blevet gravide inden ægteskabet. Det er en dramatisk stigning i antallet af ugifte [kinesiske] mødre sammenlignet med generationen før, skriver China Daily. Det kinesiske samfund siges at være blevet mere abent over for... ugifte par der bor sammen. ITALIEN Kirken [den katolske] er træt, bade i det velstaende Europa og i USA. Vores kultur er forældet, vores kirker er store, vores klostre er tomme, og kirkens bureaukrati er vokset, vores ritualer og messedragter er pompøse.... Kirken er 200 ar bagud for sin tid. Interview med den katolske kardinal Carlo Maria Martini, bragt efter hans død af Corriere della Sera. GRÆKENLAND Malaria er vendt tilbage til Grækenland. Denne sygdom var næsten udryddet i landet i Økonomisk tilbagegang og nedskæringer i de offentlige sundhedsydelser menes at være skyld i genopblusningen. INDIEN Trods hastige sociale forandringer viste en spørgeundersøgelse at 74 procent af de adspurgte stadig foretrækker arrangerede ægteskaber frem for kærlighedsægteskaber. Hele 89 procent foretrækker ogsaat leve sammen med deres slægtninge i stedet for blot med deres kernefamilie, bestaende af forældre og børn. Soldater: U.S. Marine Corps photo by Spc. Cory Grogan/Released; kardinal: AP Photo/Luca Bruno 3

4 HJÆLP TIL FAMILIEN FORÆLDREROLLEN N ar din teenager skader sig selv UDFORDRINGEN Du opdager at din teenager med vilje har skadet sig selv. Hvorfor har hun gjort det? spørger du dig selv. Forsøger min datter at tage sit eget liv? Det gør hun højst sandsynligt ikke. Din teenager har ikke desto mindre brug for hjælp hvis hun skader sig selv. Hvad kan du gøre for at hjælpe hende? Først ma du finde ud af hvad der ligger til grund for hendes bekymrende adfærd. Selvskadende adfærd er en tvangsvane hvor man skader sig selv, enten ved at skære, sare eller sla sig selv eller andet. I denne artikel omtaler vi dem der skader sig selv, i hunkøn, men de omtalte principper gælder begge køn. HVORFOR DET SKER Er selvskadende adfærd blot en dille? Det er rigtigt at nogle unge begynder at gøre skade pa sig selv fordi de har hørt at andre gør det. Selv hvis det er tilfældet, er det ikke en almindelig dille. Selvskaderen gør det nemlig ofte i hemmelighed og er meget skamfuld over sin vane. Jeg ville ikke have at andre skulle vide hvad jeg foretog mig, siger 20-arige Celia. Jeg var god til at skjule mine sar. Er det bare for at fa opmærksomhed? Ja, for nogle erdet. Men de selvskadere vi taler om her, skjulerofte deres handlinger, og de søger ikke at fa andres opmærksomhed ved at skære i sig selv eller give sig selv bla mærker. En der tidligere har skadet sig selv, siger alligevel at hun ønskede at nogen havde lagt mærke til hendes skader sa problemet var kommet frem i lyset, og hun kunne have faet hjælp noget tidligere. Hvorfor skader nogle sig selv? Årsagerne til at nogen skader sig selv, er komplekse, men grundlæggende har et ungt menneske som regel svært ved i ord at give udtryk for følelsesmæssig smerte. I sin bog Cutting beskriver psykoterapeut Steven Levenkron en selvskader som en der mener at fysisk smerte kan afhjælpe følelsesmæssig smerte. Hvad nu hvis du bebrejder dig selv? I stedet for at dvæle ved at du som forælder eventuelt har svigtet pa nogle omrader, sa fokuser pa den støtte du som far eller mor kan give for at din teenager kan fa det bedre. Navnene i denne artikel er ændret. r Find mere hjælp til familien p a

5 HVAD DU KAN GØRE Tilskynd din teenager til at fortælle dig hvad der gar hende pa. Maske kan følgende rad hjælpe. Giv trøst. Hvis din teenager fortæller at hun skader sig selv, gør da dit bedste for ikke at virke chokeret eller forfærdet. Tal i stedet med hende pa en beroligende og trøstende made. Princip fra Bibelen: 1 Thessaloniker 5:14. Stil spørgsmal uden at være fordømmende. Du kan for eksempel spørge: Jeg er klar over at du ikke altid har det godt med dig selv, men hvad er det der gør dig mest frustreret?, eller Hvad kan jeg gøre nar du er bekymret eller nedtrykt?, eller Hvad har du mest brug for at jeg gør for at vi kan komme tættere ind pa livet af hinanden? Lyt til hvad hun siger uden at afbryde. Princip fra Bibelen: Jakob 1:19. En selvskader har som regel sværtvediordatgiveudtrykfor sin følelsesmæssige smerte Hjælp din teenager til at se sine stærke sider. De der skader sig selv, fokuserer ofte padetdeikkekanleve op til. Du kan derfor opmuntre din teenager til at blive opmærksom pa sine positive sider. Du kan endda tilskynde hende til at skrive mindst tre ting ned hun kan lide ved sig selv. Jeg fik øjnene op for mine gode egenskaberdajegskrevnedhvilkestærkesiderjeghar, sigerenungkvindevednavnbriana. Tilskynd din teenager til at bede til Jehova Gud. Bibelen siger: Kast al jeres bekymring pa ham, for han tager sig af jer. (1 Peter 5:7) Jeg anstrengte mig for at sætte ord paminefølelsern ar jeg bad til Jehova, siger Lorena pa17, isærn arjegføltemigfristettilatskademig selv. Og det hjalp mig endnu mere til at prøve at stoppe. Princip fra Bibelen: 1 Thessaloniker 5:17. Ofte er selvskadende adfærd et symptom pa en depression eller en anden lidelse. I sadanne tilfælde kan der være brug for lægehjælp. Vagn op! anbefaler ikke nogen bestemt behandling. Men kristne bør sikre sig at den behandling de vælger, ikke er i modstrid med Bibelens principper. VIGTIGE SKRIFTSTEDER Trøst de modfaldne. 1 Thessaloniker 5:14. Vær hurtig til at høre, langsom til at tale. Jakob 1:19. Bed uophørligt. 1 Thessaloniker 5:17. JEG FORTALTE DET TIL MIN MOR Nogen tid efter at jeg var holdt op med at skære i mig selv, fortalte jeg det til min mor. Jeg troede at hun ville rabe ad mig, men hun var forstaende. Hun var ked af at jeg havde følt at jeg ikke kunne tale med hende om mine problemer. Hun ønskede at sikre sig at jeg fik det bedre. Jeg havde en god følelse efter at jeg havde sagt det til hende. Hun viste at hun elskede mig, og det var lige det jeg havde brug for her og nu. Celia. Flere oplysninger findes i artiklen Unge spørger Hvorfor skærer jeg i mig selv? Den er blevet bragt pa vores hjemmeside (Se under BIBELENS LÆRE TEENAGERE) V agn op! August

6 HOVEDARTIKEL Hvor længe kan vi leve? Visse træer Molboøsters Flodperlemusling Elefantskildpadde Mennesket D A HARRIET døde i 2006, var hun omkring 175 ar gammel. Hun var selvsagt ikke et menneske. Harriet var en elefantskildpadde fra en zoologisk have i Australien. I sammenligning med os havde Harriet haft et meget langt liv. Men sammenlignet med andre organismer var skildpaddens levetid ikke helt usædvanlig. Her er nogle eksempler. En flodperlemusling kan leve i 200 ar, siger nogle forskere i Finland. En molboøsters bliver ofte over 100 ar gammel, og nogle af dem hareftersigendelevetimereend400ar. Visse træer, som for eksempel børstekoglefyrren, det californiske mammuttræ og visse cypresser og graner, bliver flere tusind ar gamle. Men mennesker, der almindeligvis regnes for at være den højeste livsform pa jorden, kan i bedste fald habe pa at leve 80 eller 90 ar, og det til trods for de ret store anstrengelser vi ofte gør for at forlænge livet! Hvad mener du? Er omkring otte artier alt hvad vi kan habe pa? Eller er der mulighed for at vi kan leve længere? Mange haber at videnskaben og den medicinske teknologi vil bane vejen for et længere liv.

7 Kan videnskaben hjælpe? Videnskaben har i væsentlig grad bidraget til udviklingen paomr ader som sundhed og medicinsk teknologi. Færre [i USA] dør nu af infektionssygdomme eller fødselskomplikationer, oplyser tidsskriftet Scientific American. Smabørnsdødeligheden er faldet med 75 procent siden Men det er begrænset hvor meget videnskaben har kunnet forlænge voksnes levetid. Selv efter artiers forskning er det i det store og Selv efter artiers forskning er det i det store og hele stadig et mysterium hvorfor vi ældes hele stadig et mysterium hvorfor vi ældes, oplyses det i et andet nummer af Scientific American. Imidlertid peger vidnesbyrd pa at aldringen maske sætter ind nar de genetiske instruktioner der kontrollerer celleudviklingen, ikke længere fungerer optimalt. I artiklen siges der videre: Hvis aldring hovedsagelig er en genetisk proces, vil man muligvis en dag kunne forebygge den. For at finde frem til de dybereliggende arsager til aldring, herunder aldersrelaterede sygdomme, studerer nogle forskere de nye opdagelser der er blevet gjort inden for genforskning paetomr ade der kaldes epigenetik. Hvad er epigenetik? Levende celler indeholder genetisk information som er nødvendig for dannelsen af nye celler. En stor del af denne information findes i genomet, et fagord der bruges om den samlede mængde arvemasse, eller dna, i en celle. I de senere ar har forskere imidlertid nøje undersøgt en række mekanismer i cellen som under et kaldes epigenomet, et ord der kan betyde oven over genomet. Inden for epigenetik beskæftiger man sig indgaende med disse enestaende kemiske mekanismer. De molekyler der udgør epigenomet, ligner slet ikke dna. Dna ligner en snoet rebstige, eller dobbeltspiral, hvorimod epigenomet hovedsagelig er et system af kemiske markører der fastgør sig til dna et. Hvilken rolle spiller epigenomet? Ligesom en dirigent leder et orkester, leder, eller styrer, epigenomet den madedengenetiskein- formation i dna et bliver udtrykt pa. De molekylære markører tænder og slukker for gener som reaktion pa cellens behov og pavirkning fra miljømæssige faktorer som kost, stress og giftstoffer. De opdagelsermanfornylighargjortiforbindelse med epigenomet, har igangsat en revolution inden for biologien som har vist at der er en forbindelse mellem epigenomet og bestemte sygdomme, ja, endda aldring. [Epigenomet] er forbundet med sygdomme, lige fra skizofreni til gigt og fra kræft til kroniske smerter, siger Nessa Carey der forsker i epigenetik. Og den spiller helt afgjort en rolle i aldringsprocessen. Forskning i epigenetik vil derfor kunne bidrage til udviklingen af effektive behandlingsmetoder til at forbedre helbredet og bekæmpe sygdomme deriblandt kræft og derved forlænge livet. Panuværende tidspunkt er der imidlertid ikke udsigt til store gennembrud. Vi ma stadig holde os tilvoresgamleopskrift[foratbekæmpe aldring], siger Nessa Carey, masser af grøntsager og masserafmotion. Men hvorfor gør mennesker sig sastore anstrengelser for at forlænge livet? Hvorfor ønsker vi at blive ved med at leve? Den engelske avis The Times har stillet spørgsmalet: Hvorfor er mennesker i hele verden besat af tanken om at snyde døden, enten gennem udødelighed, en opstandelse, et liv efter døden eller reinkarnation? Svaret vil kaste lys over den egentlige arsag til at vi ældes. Hvorfor ønsker vi at leve evigt? Det spørgsmal har mennesker i tusinder af ar søgt at finde svar pa. Findes der en V agn op! August

8 Kan vi allerede nu leve sundere og længere? Pa baggrund af en skelsættende undersøgelse der omfattede mere end mennesker som var født omkring år 1910, hævder sundhedsforskerne Howard S. Friedman og Leslie R. Martin at papasselighed og det at have en stor omgangskreds er gode forudsætninger for en lang levetid. De der er papasselige, gør mere for at beskytte deres helbred og deltager i færre risikobetonede aktiviteter, siger de to forskere. De er mindre tilbøjelige til at ryge, drikke for meget, misbruge stoffer eller køre for hurtigt. De er mere tilbøjelige til at bruge sikkerhedssele og følge lægers anvisninger. De holder sig ikke nødvendigvis tilbage fra at tage chancer, men de er ofte fornuftige med hensyn til at bedømme hvor de skal trække grænsen. Hvad angar omgangskreds, sa havde de der levede længere, et stort [socialt] netværk og... hjalp andre. Mundheldet de gode dør tidligt, og de onde sent, holder ikke vand nar det kommer under videnskabelig lup, siger forfatterne. Almindeligvis... dør de onde tidligt, og de gode klarer sig rigtig godt. logisk og tilfredsstillende forklaring en der passer med hvordan vores legeme fungerer og vores naturlige ønske om at leve evigt? Det vil millioner af mennesker svare ja til. Hvorfor? De har fundet tilfredsstillende svar i Bibelen hvad angar den made mennesket er indrettet pa. Af Bibelens første sider fremgar det klart at mennesker, til trods for at de har visse ting til fælles med andre skabninger, er fundamentalt anderledes. For eksempel læser vi i Første Mosebog 1:27 at Gud skabte menneskene i sit billede. Hvordan skal det forstas? Han gav os evnen til at lægge kærlighed, retfærdighed og visdom for dagen. Og Gud der har levet altid, har indgivet os ønsket om at leve evigt. Evigheden har han lagt i deres Hjerte, siges der i Prædikeren 3:11, ifølge den danske autoriserede oversættelse af Et handgribeligt vidnesbyrd om at menneskene oprindelig blev skabt til at leve meget længere end vi gør i dag, er hjernens kraft, især dens potentiale for at lære. Opslagsværket Nordisk psykologi oplyser at langtidshukommelsens kapacitet, i hvert fald praktisk, kan anses for ubegrænset. Hvorfor er vi udstyret med sadan en kapacitet hvis det ikke var meningen at den skulle udnyttes? Ja, pa helt grundlæggende omra- der fremgar det af den made vi er indrettet pa, hvilken hensigt Gud oprindelig havde med menneskeheden. Hvorfor bliver vi da gamle, syge og dør? r F a flere svar p a bibelske spørgsm al p a

9 Hvorfor vi bliver gamle og dør Den første mand og kvinde havde et fuldkomment legeme og en fri vilje. Desværre misbrugte de denne frie vilje ved at gøre oprør mod deres Skaber. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:6-11) Deres ulydighed, eller synd, gav dem en stærk følelse af skyld og skam. Den resulterede ogsa i at deres krop begyndte at forfalde og satte gang i en proces der langsomt, men uundgaeligt ville ende med døden. Dødens brod er synden, siges der i Første Korintherbrev 15:56. Som følge af arvelighedslovene fik alle Adam og Evas efterkommere ufuldkommenheden i arv og tilbøjeligheden til at synde, eller gøre det der er forkert. I Romerbrevet 5:12 star der: Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte saledes igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet. Hvad kan vi konkludere af det forega- ende? Dette: Nøglen til et evigt liv vil aldrig blive fundet i et laboratorium. Kun Gud kan gøre den skade god igen som synden har forarsaget. Men vil han gøre det? Svaret, som fremgar af Bibelen, er et klart ja! Han vil opsluge døden for bestandig Gud har allerede taget et stort skridt hen imod at fjerne synd og død. Han sendte Jesus Kristus for at han kunne give sit liv for vores skyld. Hvordan kan Jesu død hjælpe os? Jesus blev født fuldkommen og begik ikke synd. (1 Peter 2:22) Han havde derfor ret til at leve evigt som et fuldkomment menneske. Hvad gjorde han med sit fuldkomne liv? Han gav detvilligt for at betale Adam og Evas oprør rejste nogle alvorlige moralske stridsspørgsmal som Gud er inddraget i. Disse stridsspørgsmal, som kaster lys over hvorfor Gud for en tid har tolereret ondskaben, bliver behandlet i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Du kan læse den online pa for vores synder. Ja, Jesus gav sit liv som en løsesum i bytte for mange. (Mattæus 20:28) Inden længe vil denne løsesum blive anvendt i fuld udstrækning til gavn for os. Hvad kan det betyde for dig? Tænk over følgende skriftsteder. ˇ Gud elskede verden sa meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror pa ham, ikke skal ga til grunde men have evigt liv. Johannes 3:16. ˇ Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre ta- rerne af alle ansigter. Esajas 25:8. ˇ Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden. 1 Korinther 15:26. ˇ Guds telt er hos menneskene... Og han vil tørre hver tare af deresøjne, og døden skal ikke være mere. Åbenbaringen 21:3, 4. Hvor lang tid kan vi leve? Bibelens svar er ikke til at tage fejl af: Mennesker kan have hab om at leve evigt et hab der vil blive indfriet nar Gud har renset jorden for al ondskab. (Salme 37:28, 29) Det var det hab Jesus havde i tanke da han sagde til røveren der hang ved siden af ham: Du skal være med mig i Paradiset. Lukas 23:43. Ja, menneskets ønske om at leve evigt er naturligt og muligt at indfri. Gud skabte os jo pa den made! Og han vil ogsa opfylde dette ønske. (Salme 145:16) Vi ma dog gøre noget selv. For eksempel ma vi tro pa Gud. I Hebræerbrevet 11:6 star der nemlig: Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud ma nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham. En sa- dan tro er ikke lettroenhed, men er en fornuftig overbevisning der er baseret pa nøjagtig bibelkundskab. (Hebræerne 11:1) Hvis du gerne vil have en sadan tro, er du velkommen til at tale med de lokale Jehovas Vidner eller besøge vores hjemmeside V agn op! August

10 INTERVIEW IR ` ENE HOF LAURENCEAU En ortopædkirurg fortæller hvorfor hun tror pagud Irene ` Hof Laurenceau udfører ortopædkirurgi i Schweiz. Engang tvivlede hun pa Guds eksistens. Men nogle ar senere kom hun frem til at Gud findes, og at han er livets Skaber. Vagn op! har stillet hende nogle spørgsmal angaende hendes arbejde og tro. Hvad vakte din interesse for videnskab? Som barn var jeg fascineret af naturen. Jeg er vokset op i Richterswil, en smuk schweizisk landsby ved Zurichsøen. Mine forældre og ældre søskende tog mig med pavandre- ture og fortalte mig om de dyr og planter vi sap avoresvej. Hvorfor uddannede du dig til ortopædkirurg? I en kort periode arbejdede min far pa en operationsstue paet lokalt hospital hvor han gik sygeplejerskerne til hande. Det han sa, fik ham til at tale begejstret om kirurgi. Hans begejstring var sasmittendeatjeg senere valgte at blive kirurg. Jeg specialiserede mig i ortopædisk kirurgi fordi jeg var tiltalt af de mekaniske aspekter i faget. En ortopædkirurg er nødt til at tænke som en ingeniør for at kunne reparere de knogler, muskler og sener der gør det muligt for os at bevæge os. Frem for alt er jeg glad for at se mine patienter fadetbedre.og jegkanutroliggodtlideathave med mennesker at gøre. Hvorfor tvivlede du pa Guds eksistens? Jegbegyndteattvivledajeg var ung, og det var især to ting der pavirkede mig. For det første opdagede jeg at nogle præster i kirken levede umoralsk, og det bekymrede mig meget. Og for det andet troede nogle af mine biologilærere i skolen pa evolutionslæren, som jeg efterhanden accepterede, især da jeg begyndte at studere pauni- versitetet. Hvorfor accepterede du evolutionslæren? Jeg havde tillid til mine universitetslærere. Derudover mente jeg at anatomiske ligheder mellem

11 visse dyr pegede p aatdehavde en fælles stamform, og det støttede forestillingen om at genmutationer fører til nye arter. Hvorfor ændrede du sa mening paettidspunkt? En ven inviterede mig med til et af Jehovas Vidners møder. Den venlighed jeg mødte i menigheden, og de oplysende foredrag gjorde indtryk pamig. Senere fik jeg besøg af en sød dame fra menigheden, og jeg spurgte hende: Hvordan kan jeg være sikker paatdetder star i Bibelen, er rigtigt? Hun viste mig nogle profetier i Bibelen der skildrede mange af de begivenheder der kendetegner vor tid. Et eksempel er Jesu profeti om de sidste dage for denne verden, en periode der ville være kendetegnet af internationale krige, store jordskælv og udbredt pest og hungersnød. 1 Hun pegede ogsap a de profetier der taler om det sociale sammenbrud, den tiltagende gradighed og andre negative ting vi er vidne til i dag. 2 Kort efter tog jeg for alvor fat paatstuderebibe- len, og det gik snart op for mig at dens forudsigelser altid gar i opfyldelse. Jeg begyndte ogsa at tage mit syn pa livets oprindelse op til fornyet overvejelse. Hjalp din forskning dig til at na til en konklusion anga- ende livets oprindelse? Ja, da jeg tog fat paatstudere Bibelen, var jeg i gang med at Mutationer vil aldrig kunne frembringe noget sa genialt som et menneskes knæ forske i knækirurgi. Hen imod slutningen af 1960 erne fik forskere en klarere forstaelse af hvordan knæets sindrige mekanismer fungerer. De fandt ud af at knæet ikke blot bevæges ligesom et hængsel. Det bade roterer og glider en genial kombination der gør knæet mere smidigt, savikang a, danse, skøjte og en masse andre ting. Forskere har i omkring 40 ar forsøgtatdesigneetkunstigt knæ. Men knæets komplicerede opbygning er svær at efterligne. I sammenligning med vores knæ holder kunstige produkter forholdsvis kort tid. Disse forskere har i dag bedre materialer til deres radighed, men er tilfredse hvis deres produkter holder i 20 ar. Vores knæ bestar som bekendt af levende celler der konstant bliver fornyet. I mine øjne er knæet et vidnesbyrd om Guds visdom og ikke evolutionens blinde processer. Hvad med mutationer og anatomiske ligheder mellem bestemte arter? Lighederne tyder paatdeter den samme designer der star bag. Hvad angar mutationer forbedrer de ikke levende organismers design; de far altsaikke organismerne til at udvikle sig til en højere livsform. I stedet har mutationer tendens til at gøre skade pa generne. En ulykke kan selvfølgelig tjene et gavnligt formal lad os sige at et tog kører over en bro og broen kollapser, hvorved en by bliver beskyttet mod en invaderende hær. Men ulykken medvirker ikke til at det bliver en bedre by. Svarende hertil medvirker mutationer ikke til at organismer bliver forbedret. Og de vil aldrig kunne frembringe noget sagenialtsom et menneskes knæ for ikke at nævne andre dele af menneskelegemet. Hvorfor blev du et af Jehovas Vidner? Dajegbegyndteatleveefter Bibelens principper, blev min livskvalitet markant forbedret. I 2003 overværede jeg desuden et internationalt stævne som Jehovas Vidner holdt, og der sa jeg noget helt specielt. Deltagerne var som en stor familie. Der var en usædvanlig enhed, selv blandt nogle der aldrig havde mødt hinanden før. De viste virkelig hinanden ægte kærlighed, og alt det ønskede jeg at være en del af. 1. Lukas 21:10, Timoteus 3:1-5. V agn op! August

12 Skal man tro p a treenigheden? Mere end to milliarder bekender sig som kristne. De fleste tilhører en kirke der fremholder læren om en treenighed læren om at Faderen, Sønnen og den hellige ånd tilsammen udgør én Gud. Hvordan gik det til at treenigheden blev en officiel troslære? Og hvad der er endnu vigtigere, er denne lære i overensstemmelse med Bibelen? BIBELEN blev fuldført i det første århundrede efter vor tidsregning. De lærepunkter der dannede grundlag for treenighedslæren, begyndte at blive officielt udformet mere end to hundrede år senere. Det skete i 325 e.v.t. ved et kirkemøde i Nikæa i Lilleasien, i dag kendt som Iznik i Tyrkiet. Ifølge New Catholic Encyclopedia er trosbekendelsen der tilskrives kirkemødet i Nikæa, den første officielle definition af kristen ortodoksi, deriblandt definitionen af Gud og Kristus. Men hvorfor fandt man det nødvendigt at definere Gud og Kristus århundreder efter at Bibelen var fuldført? Fremgar det ikke tydeligt af Bibelen hvem Gud og Kristus er? ER JESUS GUD? Da Konstantin blev enehersker i Romerriget, var de der bekendte sig som kristne, splittede i spørgsm alet om forholdetmellem Gud og Kristus. Var Jesus Gud? Eller var han skabt af Gud? For at afgøre sagen indkaldte Konstantin kirkeledere til et møde i Nikæa. Det var ikke fordi han var interesseret i hvad der bibelsk set var rigtigt eller forkert, men han ville ikke have at religion skulle splitte hans rige. Konstantin bad biskopperne, der kan have talt flere hundrede, om at na frem til en enstemmig afgørelse, men det lykkedes ikke. Derefter kom han med det forslag at deltagerne ved mødet skulle tilslutte sig den uklare formulering at Jesus var af samme væsen (homoousios) som Faderen. Dette ubibelske, græske filosofiske udtryk dannede grundlag for treenighedsdogmet som senere blev præciseret i kirkens trosbekendelser. Ja, ved slutningen af det fjerde århundrede havdetreenighedslæren i det store og hele faet den For os er der kun én Gud, Faderen. 1 Korinther 8:6; da. aut. udformning den har i dag, ogsa hvad angar den sakaldte tredje del af guddommen, den hellige ånd. HVORFOR BURDE DET INTERESSERE DIG? Jesus sagde at de sande tilbedere vil tilbede Faderen i... sandhed. (Johannes 4:23) Denne sandhed findes i Bibelen. (Johannes 17:17) Lærer Bibelen at Faderen, Sønnen og den hellige ånd er tre personer i én Gud?

13 KORTE FAKTA: ˇ Den nikænske trosbekendelse stammer egentlig ikke fra det første kirkemøde i Nikæa (325)... men fra det første kirkemøde i Konstantinopel (381), oplyser The New Westminster Dictionary of Church History. ˇ Ved kirkemødet i Nikæa i 325 blev den afgørende formulering af denne lære [den fremtidige treenighedslære] fremlagt i form af bekendelsen om at Sønnen er af samme væsen som Faderen. Encyclopædia Britannica. Det første kirkemøde i Nikæa (en kunstners gengivelse) banede vejen for treenighedslæren SuperStock For det første er ordet treenighed slet ikke nævnt i Bibelen. For det andet hævdede Jesus aldrig at han var lig Gud. I stedet tilbad han ham. (Lukas 22:41-44) Et tredje vidnesbyrd har at gøre med det forhold Jesus havde til sine disciple. Selv efter at han var blevet oprejst fra de døde som en andeskabning, kaldte Jesus sine di- sciple mine brødre. (Mattæus 28:10) Var de brødre til den almægtige Gud? Naturligvis ikke. Men ved at tro pakristus Guds førstefødte søn blev de ogsa sønner af denne ene Fader. (Galaterne 3:26) Her er nogle flere skriftsteder du kan sammenligne med følgende citat fra den trosbekendelse som tilskrives kirkemødet i Nikæa. Den nikænske trosbekendelse siger: Vi tror pa... en Herre, Jesus Kristus... Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,... af samme væsen som Faderen. Bibelen siger: ˇ Faderen er større end jeg [Jesus]. Johannes 14:28. ˇ Jeg [Jesus] stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud. Johannes 20:17. ˇ For os er der kun en Gud, Faderen. 1 Korinther 8:6. ˇ Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader. 1Peter 1:3. ˇ Sadan siger vidnet [Jesus]... Han er begyndelsen pa Guds skaberværk og kaldes Amen. Abenbaringen 3:14, Den Nye Aftale. Kursiveret af os. Nogle af citaterne i dette afsnit er taget fra den danske autoriserede oversættelse. I bibelstudiebogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? er der blandt andet to kapitler med titlerne: Hvad er sandheden om Gud?, og Hvem er Jesus Kristus? Du kan fa et eksemplar af et af Jehovas Vidner eller læse den online pa Den kristne bibel, Det Nye Testamente indbefattet, indeholder ingen udtalelser om en treenighed eller formodninger angaende en treenig guddom. Encyclopædia Britannica. Treenighedsdogmet... stammer ikke fra den ældste kristne tid, og vi finder det ikke klart udtrykt førend slutningen af det andet arhundrede. Library of Early Christianity Gods and the One God. For at formulere dogmet om Treenigheden har Kirken[denkatolskekirke] mattet udarbejde en egen terminologi ved hjælp af begreber af filosofisk oprindelse. Den katolske Kirkes Katekismus. V agn op! August

14 HVAD SIGER BIBELEN? ALKOHOL ALKOHOL Er det forkert at drikke alkohol? Vin for at gøre ham fornøjet, olivenolie for at gøre ham vel til mode og brød for at give ham styrke. Salme 104:15, Today s English Version. HVAD NOGLE SIGER I mange hjem drikker man alkohol til maltiderne hver dag. I andre hjem tager man stærkt afstand fra at indtage alkohol. Hvorfor ser folk sa forskelligt padet?fordi de er pavirket af blandt andet kultur, religion og bekymringer om helbredet. HVAD BIBELEN SIGER Bibelen fordømmer drukkenskab og uma- deholdent drikkeri, men ikke at man har et moderat forbrug af alkohol. (1 Korinther 6:9, 10) Fra de tidligste tider har Guds tjenere, bade mænd og kvinder, drukket vin, en drik der er nævnt over 200 gange i Bibelen. (1 Mosebog 27:25) Spis dit brød med fryd og drik din vin med et veltilpas hjerte, star der i Prædikeren 9:7. Og da vin bidrager til en glad stemning, serverede man almindeligvis vin til festlige lejligheder, sasom bryllupper. Det var ved en sadan fest at Jesus Kristus udførte sit første mirakel at forvandle vand til god vin. (Johannes 2:1-11) Vin blev ogsa anvendt til medicinske formal. Lukas 10:34; 1 Timoteus 5:23. r Find flere svar p a bibelske spørgsm al p a

15 Opstiller Bibelen grænser for hvor meget man m adrikke? HVORFOR DET HAR BETYDNING Hvert ar lider utallige familier under at den ene forælder eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Et umadeholdent indtag af alkohol resulterer ogsaital- løse faldulykker og andre ulykker, som for eksempel trafikuheld. Og pa lang sigt kan et alkoholmisbrug skade hjernen, hjertet, leveren og maven. HVAD BIBELEN SIGER At drikke og spise med made er et grundlæggende krav fra Gud. (Ordsprogene 23:20; 1 Timoteus 3:2, 3, 8) Mangel pa selvbeherskelse har hans mishag. Bibelen siger: Vinen er en spotter, den stærke drik larmer op, og ingen der farer vild ved den er v ıs. Ordsprogene 20:1. Alkohol kan blandt andet lede de ufornuftige pa vildspor fordi den underminerer deres moral. I Hoseas 4:11 star der: Vin og ny vin tager det gode motiv bort. Det lærte John af bitter erfaring. Efter et skænderi med sin kone tog han pa hotel, drak sig fuld og var sin kone utro. Senere fortrød han inderligt hvad han havde gjort, og besluttede at det aldrig skulle ske igen. Et alkoholmisbrug kan skade os fysisk og moralsk og ødelægge vores forhold til Gud. Desuden siger Bibelen at drankere ikke vil f aevigtliv. 1Korinther6:9,10. [Vær ikke] afhængige af megen vin. Titus 2:3. Navnet er ændret. Hvorn ar er det ikke i orden at drikke alkohol? HVORFOR DET HAR BETYDNING Alkohol er et kraftigt virkende rusmiddel, oplyser World Book Encyclopedia. Der kan derfor være tidspunkter hvor det vil være uklogt at indtage selv moderate mængder. HVAD BIBELEN SIGER Ofte gar folk lige ind i vanskeligheder nar de drikker pa det forkerte tidspunkt. Bibelen siger at til alterderenfastsattid,ja,dererentidtilhvertetforehavende, ogsa til at afholde sig fra alkohol. (Prædikeren 3:1) For eksempel er det i visse lande forbudt for mindrearigeatdrikkealkohol. Eller nogen indtager maske medicin som ikke virker efter hensigten hvis de drikker alkohol. Andre kan være under afvænning. Og for mange mennesker er det tid til at holde sig fra alkohol før de skal paarbejde,ellermensdeerp aarbejdspladsen,især hvis de skal betjene potentielt farlige maskiner. Fornuftige mennesker betragter livet og et godt helbred som værdifulde gaver fragud.(salme36:9)viviserrespektfordissegavern ar vi lader vores holdning til alkohol forme af Bibelens principper. De fornuftige ser vanskelighederne komme og undgar dem, men den tankeløse gar lige ind i dem og fortryder det senere. Ordsprogene 22:3, Good News Translation. V agn op! August

16 ST AR DER EN DESIGNER BAG? Vandrealbatrossens energibesparende flugt Minden Pictures/SuperStock SVÆVENDE fugle kan holde sig i luften uden at bruge særlig mange kræfter. Det er vandrealbatrossen et enestaende eksempel pa. Med et vingefang pa3,4 meter og en vægt panæsten8,5kilokan denne fugl flyve tusinder af kilometer med et minimalt energiforbrug! Det skyldes bade dens anatomi og dens svæveteknik. Tænk over dette: Mens albatrossen er i luften, laser den vingerne i udstrakt stilling med nogle særlige sener samusklerne slapper af. Fuglen gør brug af en anden finesse til at svæve i timevis ved at udnytte vindene. Ude pa havet stiger albatrossen til vejrs, vender og dykker i en fortsat bueformet flugt en manøvre som giver fuglen tilstrækkelig fremdrift sa den ikke mister fart pa grund af luftmodstanden. Først for nylig er forskerne blevet klar over hvordan fuglen er i stand til det. Ved hjælp af fintfølende sporingsudstyr og et særligt computerprogramhardefundetudafatalbatrosserne opnar den fornødne energi nar de flyver mod vinden, vender og drejer med vinden i den øverste del af en opadgaende bue. Udnyttelsen af energien foregar jævnt og kontinuerligt, siger forskerne. Og resultatet er at fuglen kan svæve i timevis uden et eneste vingeslag. Med denne viden kan ingeniører m aske designe luftfartøjer der har et lavt brændstofforbrug, og som muligvis vil kunne drives frem uden motor. Hvad mener du? Er albatrossens energibesparende flugt og dens særlige anatomi et resultat af en evolution? Eller star der en designer bag? s n o Gratis downloads af dette blad og tidligere numre p Bibelen findes online p aomkring50sprog Gaindp a eller scan koden g13 08-D

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lyt til Gud. og f a evigt liv

Lyt til Gud. og f a evigt liv Lyt til Gud og f a evigt liv Gud er som en kærlig far. 1 Peter 5:6, 7 Det er Gud der har skabt os, og han har omsorg for os. Ligesom en klog og kærlig far underviser sine børn, sådan lærer Gud mennesker

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt?

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? MARTS 2016 34567 2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? SIDE 3 9.-15. maj Hvordan kan du forberede dig til d åb? SIDE 18 Udgave i stor skrift 1. DEL 34567 MARCH 2016 Vol. 137, No. 5 DANISH STUDIEARTIKLER

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV

Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV F AMILIEN siges at være samfundets ældste institution. Men i dag er den i vanskeligheder. Volden i hjemmene er i stigning,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere