En lovændring vil løse mange problemer ikke kun i Christiania. Danmark har vundet Christiania. Christiania støtte-cd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En lovændring vil løse mange problemer ikke kun i Christiania. Danmark har vundet Christiania. Christiania støtte-cd"

Transkript

1

2 Danmark har vundet Christiania Regeringen har udskrevet en konkurrence om Christianias fremtid. Christianias input til konkurrencen ligger allerede klar: som model i 1:1 i Bådsmandsstræde 43. Resultatet kan besigtiges af alle der har lyst! Christiania har hverken brug for normalisering eller ensretning. Der er brug for fornyelse og det ikke kun i Christiania. Der er brug for fornyelse i den måde regeringen forholder sig til fristaden og til den danske tolerance og frisindet. Regeringen ville have gavn af at acceptere Christianias anderledeshed, lære fristaden at kende, i stedet for at tromle frem med trusler og konkurrence. Danmark har vundet Christiania, én gang for alle! Christiania skal ikke bevares som et museum hvor tingene går i stå. Mange christianitter efterlyser demokratisk og bæredygtig fornyelse. Der skal lys og klarhed på de politiske og demokratiske processer, der ligger til grund for vores beslutninger. Men vi skal også værne om den uformelle demokratiske kultur, som er noget af det mest spændende i fristaden og nyskabende i Danmark. Regeringen har fået os op af stolene tak for det. Vi har ingen cand.polit er og spindoctorer til at gøre arbejdet for os. Men vi har os selv, vores mangfoldighed, vores hjerteblod, og vores venner! Havde vi ikke det, ville Christiania være i stor fare. Men med den fantastiske støtte som vi oplever i denne sommer får vi styrke til at kæmpe mod ensretning og betonmatadorer, styrke til at vise os selv og alle der har øjne og ører: der er en smukkere verden end blot penge, pantebreve og politik! Normalisering er en konfliktskabende kurs, men den kan føre til fest og ballade. Med Åbent Hus arrangementet den 15. juni og folkeoptoget den 30. august er festen godt i gang. På side 23 støver vi den ikkevoldelige beredskabsplan fra 1978 af. Om planens 3. fase; pression, skal iværksættes er op til regeringen. Der er ingen tvivl om, at vi i denne sag vil holde fristadens vigtigste argument i hævd Det skal være sjovt! Udgiver: Christianias Autonome Bladgruppe Trykkeri: Skive Folkeblad G/S Ansvarshavende redaktør: Ditlev Nissen Layout: Birgitte Forside: Henrik Schütze Midterside: Snedige Snyder Bagsideillu: Laurie Grundt Udgivelsesdato: 30. august 2003 Oplag: Tak til alle der har bidraget. Christiania støtte-cd Illu: Henrik Schütze Den 1. april 1976 ville den daværende borgerlige regering rydde Christiania med hjælp fra Fremskridtspartiet og de såkaldt liberale partier. Det slap den som bekendt ikke godt fra. Tiden midt i halvfjerdserne var præget af en stærk venstrefløj og folkelige politiske bevægelser som OOA og Noah; af Solvognens og Regnbuehærens glade og geniale gøgl. Når fristaden overlevede skyldtes det dog ikke mindst en vinylskive med den enkle titel "Christiania". Her hyldede en perlerække af musikere det lille samfund i Baadsmandsstræde Kaserne og den folkelige protest mod regeringens planer fik luft under vingerne, en protest Tom Lundén gav mæle i sangen "I kan ikke slå os ihjel", der siden blev hymne for en hel generation. 27 år er gået siden Christiania-LP en udkom. Og fristaden og det danske samfund har ændret sig på godt og ondt. Man kan sige at parterne har tilnærmet sig hinanden, ja, lært at sætte pris på hinandens selskab. Det eneste, der synes nogenlunde konstant i Danmark er højrefløjens dumheder. Nu vil Venstre og Konservative lukke fristaden. Det kalder de det ikke. De bruger ordet "normalisering". Men meningen er og bliver den samme. Det har en række sangskrivere og orkestre reageret imod. En ny samling Redaktionen sange til støtte for Christiania er på trapperne. Cd en indeholder nyskrevne numre af Kim Larsen, Savage Rose, Gnags og en række andre af landets bedste solister og bands, heriblandt unge kometer som Saybia, Clemens og Marie Frank. Også mere uprøvede navne er med på cd en. Og en ting er sikker. Fogh Rasmussen og hans kumpaner får det ikke let. Christiania er kommet for at blive. Christiania holder drømmen i live. Dengang som nu. Gorm Henrik Rasmussen En lovændring vil løse mange problemer ikke kun i Christiania Det X-tranummer af Ugespejlet du læser netop nu, handler ikke meget om hash. Ikke fordi det ikke er en del af Christianias hverdag, men fordi vi er trætte af at snakke om hash. Hash er noget vi ryger, om det er tilladt eller ej. Hash er et spørgsmål, der kan få sindene i kog og få lejrtænkningen til at gro. I foråret afholdt vi en række møder, som havde til formål at give det åbenlyse hashmarked et nyt udtryk. Det lykkedes ikke. Vi blev fundamentalistiske og dumme i hovederne, blev fordomsfulde og grove over for hinanden. "De andre er problemet - det er deres skyld", syntes alle at tænke, og vi mistede lysten til at fortsætte debatten om, hvordan hash skal forhandles i fremtidens Christiania. Det egentlige problem omkring hashhandelen i Christiania er, at der er en uoverensstemmelse i loven om efterspørgsel og udbud. På trods af at 5-10 procent af os danskere ryger hash, må markedskræfterne ikke virke, når det handler om hash. Dermed overlades hashhandlen til mafiaens vold fremfor til demokratisk kontrol. Mange christianitter vil uden tvivl være glade for at blive fri for hashmarkedet i sin nuværende form. Men hvad vil de ansvarlige politikere få ud af at stoppe handlen i Pusher Street? Mon ikke blot problemet flyttes - uden at blive løst? Det er i hvert tilfælde politiledelsens vurdering. Er det ansvarlig politik at flytte et problem i stedet for at løse det? Os der kender til hash- og ungdomskultur ryster på hovedet over den manglende logik, der er mellem forbudet mod hash og lovligheden af sodavand med gashåndtag. På redaktionen har vi forståelse for politikernes usikkerhed efter 40 års dogmepolitik. Derfor vil vi foreslå, at regeringen igangsætter et stort forskningsprojekt, hvor hashens gode og dårlige sider undersøges. Hvordan ser det ud for den enkelte, for de sociale relationer og for samfundet? Et flertal af christianitterne vil med glæde stille deres personlige erfaringer til rådighed i dette udredningsarbejde. Uanset hvad loven foreskriver, fortsætter 5-10 procent af danskerne med at ryge hash - om politikerne vil det eller ej. Politikerne kan flytte hashmarkedet, men ikke stoppe det. Når der er et marked er der også en udbyder. Indtil videre er Christianias hashmarked den mindst ringe løsning. Problemet bliver ikke løst, før politikerne ser virkeligheden i øjnene. Indtil da vil hashrygere, pushere og politi lege kispus med hinanden. Vinderne og taberne kender vi ikke. Vi håber at de får det sjovt og fredeligt! Redaktionen Det handler om tolerance Initiativtageren til Særtog til Frihed Bent Ohm fra Aalborg er ikke et sekund tvivl om, hvad meningen med initiativet er: Den danske tolerance er truet og Christiania er indbegrebet af dansk tolerance. AF PETER BLUES - Billedet af Danmark er ved at ændre sig til noget man kunne kalde Jörg Haider-tilstande og det kan vi ikke være bekendt, siger Bent Ohm. Ifølge manden fra værtshuset Fedtebrødet i Aalborg, gør den borgerlige regering imidlertid regning uden vært. Regeringen kender hverken deres baglands holdning eller holdningen i befolkningen. - Jeg mødte formanden for den konservative vælgerforening på gågaden i Herning og han er imod en lukning af Christiania og det er der flere borgerlige der også mener, de kan bare ikke sige det højt, påpeger Bent Ohm, som mener, at der hænger lige så meget hashrøg i gardinerne på Strandvejen nord for København, som der gør andre steder. Det er bare ikke god tone, at indrømme at man er hashryger, hvis man er borgerlig vælger. - Problemet for de borgerlige politikere er, at de har prøvet at gøre det til en særlig venstrefløjsting at ryge hash. Dermed har de jo faktisk kriminaliseret hele venstrefløjen, fremhæver Bent Ohm. Afkriminalisering og Glasnost Ifølge Bent Ohm er der brug for en art Glasnost omkring hashrygning, så man kan tage fat på andre og mere reelle problemer. - Ingen er jo interesseret i at se unge mennesker under 18 år tumle rundt med elefantbajere eller en joint for meget, men de gør det jo alligevel. Det store problem ligger bare et helt andet sted, nemlig på diskotekerne med alle de hårde stoffer, som er i det miljø, mener Bent Ohm. Hvis man afkriminaliserede hashen, kunne man sætte målrettet ind overfor alle misbrugere, i stedet for at gøre hundredtusindvis af danskere kriminelle. - Danskerne er jo ikke dumme de kan godt se forskel på hårde stoffer og hash, påpeger Bent Ohm. Lokalt på Fedtebrødet, har man i øjeblikket en bevillingssag kørende, fordi en tjener solgte en lille mængde hash til en gæst. - Det er spil for galleriet når alle ved, at de hårde stoffer finder man i Jomfru Ane Gade og ikke på Fedtebrødet, siger på Bent Ohm og slutter: - Fedtebrødet er på mange måder et fristed ligesom Christiania og når man truer med at lukke Christiania, truer man med at lukke alle steder, der giver plads til anderledes tænkende. 2 3

3 Et betalingssystem for det nye årtusind I december 1997 startede Christiania et nyt og spændende eksperiment. Vi lavede vores egen lokale valuta med navnet LØN. Den kan benyttes ved enhver handel i alle fristadens butikker. Når du handler i Fristaden er det frivilligt, om du vil modtage LØN i byttepenge. 1 LØN har en værdi af 50 kr. LØN'en sættes i omløb af Christianias Fælleskasse. En garantifond sikrer, at der til enhver tid er dækning for de LØN der er i omløb. Illu: René Jalfort Efter Christiania startede sin lokale valuta, har det vist sig, at vi er ét af mange lokalsamfund, der har lavet sin egen komplementære valuta. AF DITLEV NISSEN, UTOPISKE HORISONTER Siden 1997 er LØN en udkommet i fem forskellige udgaver. Mønterne slås i kobber og messing, men der slås også en samlermønt i sølv. Christiania har fået et pengetræ Idéen er, at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder og fremme en bæredygtig udvikling. LØN en har vist sig at være en gave, der har beriget Christianias økonomi. Fra 1997 til 2002 er der sat godt LØN i omløb. Da der er fuld dækning for alle LØN, får vi det dobbelte antal penge. Borgerne har nøjagtig lige så mange penge som før, bortset fra at nogle af dem er i LØN og derfor kun kan bruges i Christiania. Det samme antal penge som borgerne har i LØN, findes i garantifonden (guldreserven), som garanterer LØN ens værdi 100 procent. Da det er en del af aftalen, at vi bruger LØN en i dagligdagen, vil der altid være et vist beløb i garantifonden. En del af garantifondens midler, som består af danske kroner, kan derfor investeres i aktiviteter, der har et bæredygtigt sigte. Hidtil er der afsat LØN til at investere i lokale virksomheder. Da mange af Christianias gæster tager LØN med hjem som en souvenir, er der skabt et overskud på LØN. Overskud uddeles af økonomimødet en gang om året. 90 procent af overskuddet går til økologiske, sociale og kulturelle initiativer. De sidste 10 procent går i en uddannelsesfond, der kan søges af christianitter der ønsker at lære ting, som kan være til gavn for fællesskabet. Hvordan kan det lade sig gøre På Christiania har der altid været en anden holdning til penge. Her er penge ikke et mål i sig selv, men et middel - et værktøj til at hjælpe vores ønsker på vej. At lykken hverken er gods eller guld er virkelighed for mange christianitter. Forudsætningen for at et lokalsamfund kan lave sine egen komplementære valuta er, at alle har tillid til byttemidlet, om det så er strandskaller, timer, Credito eller LØN. I Christiania har alle tillid til LØN ens værdi, hvilket gør at man kan bruge den uden at sætte hus og hjem på spil. En anden afgørende forudsætning er, at man handler med hinanden; at man udveksler varer og tjenesteydelser med hinanden, at man køber ind i de lokale butikker og benytter de lokale håndværkere. Køber vi ind i Netto og Brugsen og benytter håndværkere udefra, sendes energien igennem, i stedet for at sende den rundt i Christiania. Når pengene sendes igennem lokalsamfundet skæres det langsomt i stykker. Når pengene sendes rundt genererer de lokal velstand og social kapital. Med LØN en har Christiania bevæget sig ind på en ny vej. Vi er blevet mere bevidste om det sociale eksperiments økonomiske dimensioner. Men LØN en skal bruges meget mere, hvis den skal sætte midler fri til bæredygtige udviklingsprojekter. Butikkerne, håndværkerne og forbrugerne, det vil sige christianitterne, skal ændre adfærd før pengene begynder at generere lokal velstand. Denne kollektive adfærdsændring er en af de store udfordringer som økonomi- og virksomhedsmødet bør arbejde med i de kommende år. Stærk komplementær valuta I Damanhur i Norditalien har de i snart 30 år haft en komplementær valuta, kaldet Credito. Credito er den eneste gangbare mønt når der handles og udveksles tjenesteydelser. Den økonomiske aktivitet er omtrent tre gange så høj, som hvis de ikke havde haft noget selvstændigt pengesystem. Credito beskattes på lige fod med den italienske lire og nationalbanken holder et vågent øje med udviklingen. Bernard Lietaer, forfatter til bøgerne Fremtidens Penge og The Mystery of Money, vurderer at Damanhur er det bedste eksempel på et økosamfund, som har en bæredygtig lokaløkonomi. Efter næsten 30 års erfaring omtaler Damanhur deres valuta som et betalingssystem for det ny årtusind. Checks og plastikkort på Findhorn I maj 2002 startede Findhorn i Skotland deres EKO Currency System, hvor de udstedte i sedler på E1, E5 og E20. Inden for en årrække udvides systemet med checks og plastikkort. Findhorn forventer at EKO vil være et simpelt og skabende pengesystem, der vil udvikle den lokale velfærd, fremme udviklingen af et lokalt bæredygtigt erhvervsliv og hjælpe til at få dybde i den økonomiske fællesskabsfølelse og udbygge de sociale relationer. Nej til US $ Den lokale valuta Ithaca Hours i staten New York, startede som en reaktion på Golfkrigen i De opdagede at de federale US$ som blev tjent i byen, blev trukket ud af lokalsamfundet efter at de havde passeret nogle få hænder. Herefter endte de i den nærmeste metropol, for til sidst at blive brugt til indkøb af regnskovstræ, krigsudstyr m.m.. I dag handles der for $ om måneden i Ithaca Hours. Valutaen er designet til at opmuntre folk til at bruge deres penge lokalt. Mellem og mennesker deltager i den lokale valuta. Officiel politik i Japan I 90erne ramte den japanske økonomi I Damanhur kan man kun betale med Credito. Med undtagelse i deres byttering hvor der blandt meget andet udvæksles timer. muren. Siden da har krisen kradset godt og grundigt. Blandt andet har Japan økonomisk relaterede selvmord om året. Da de traditionelle økonomiske kriseløsninger ikke har slået til, er man fra regeringens side begyndt at systematisere erfaringerne med komplementære valutaer, med henblik på at genoplive de japanske lokalsamfund. Regionale valutaer i Tyskland Da mange forventer at tysk økonomi vil være en af de næste økonomier der rammer muren, arbejdes der på at etablere regionale valutaer flere steder i Tyskland. Regionale valutaer er komplementære til de nationale valutaer. En ny sti der kan bidrage til at balancere globaliseringen. En region ses som et område der har en høj grad af selvforsyning inden for blandt andet fødevarer og byggeri. Konference om komplementære valutaer I juli måned mødtes 80 mennesker fra 21 lande i økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. I otte dage delte vi erfaringer omkring lokale valutaer og rentefri økonomi. Et utal af erfaringer viser, at lokale valutaer skaber arbejde, de styrker lokalsamfundenes udvikling, de er med til at fremme en bæredygtig lokal produktion og at de er med til at skabe en større social retfærdighed i lokalsamfundet. For at sikre at de nye komplementære valutaer bliver et velfungerende lokalt byttemiddel/betalingssystem, anbefalede Margrit Kennedy, der arbejder med etablering af regionale valutaer i Tyskland, at regionale valutaer etableres ud fra følgende principper: Principper for et Nyt Regionalt Betalingssystem: Professionel implementering Non-profit organisering Gennemsigtigt for alle brugere Demokratisk kontrollerede Finansiere bæredygtige systemer Alle vinder Pengeseddel fra Findhorn. De engelske myndigheder acceptere Findhorns komplementære valuta, fordi pengesedlerne ses som veksler/gældsbreve. Et værktøj i minimalstatens værktøjskasse Med den komplementære valuta må Christiania betragtes som en vigtig forskningsenhed i Samfundets Udviklingsafdeling. Hvis regeringen tager sine ord om bæredygtighed og minimalstat alvorligt, vil det være ulogisk at normalisere Christiania. Da regeringen, lige som de fleste christianitter, ønsker at CA skal være en bæredygtig bydel, må det være regeringen med rimelighed ønske sig, at Christiania i de kommende år arbejder mere professionelt med den lokale valuta, med henblik på at 1) udvikle en økonomi der hviler i sig selv og 2) udvikle erfaringer som andre lokalsamfund kan lære af, så komplementære valutaer kan blive et værktøj i udviklingen af minimalstatens lokalsamfund. Link: På RAP Laurie 2003 Det bliver sjovt når CA skal sælges Da bliver penge til en bedre standard for det gode menneske da de, som bor der nu er blevet umoderne Pyt med historie i de gamle huse Riv det ned og lav et lønsomt sted med vækst i husleje ligesom i London New York og Tokyo med glasfacader og globale kontorer hvor bedstemoder kan eksporteres gennem olierør til Sahara og rulles ind i sandet for at kvitte os med udgifter til den slags som ikke kan aktiveres Ligesom den irriterende flygtningestrøm som siver ind i landet fra det barbariske der nede hvor nogle siger at vi kommer fra Men det er nok kommunistisk propaganda Vi er jo kristne li fra Gorm den Gamle og forstår at pynte os som aristokrati i Hugo Boss kostumer for at beholde stilen Hold op med poesi om armods tomme lomme national fornemmelse og fædrelandets gæstfrihed Og glem banaliteter i dit dumme selv Følg med strømmen tag dine håndjern på Statens tjenere har magten deres sorte penge bliver hvide og du får lov at leve 4 5

4 Minimalstaden Christiania Danmarks regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen har i sin kulturkamp, som opgøret med socialstaten kaldes, kastet sine øjne på Christiania. Det er ikke kun eksperter, råd og nævn, der skal afskaffes, men også den del af det danske kulturliv og frihedsbevægelse som Christiania er, falder af én eller anden grund regeringen for brystet. 6 Ganske vist siger man, at det er hashmarkedet på Christiania man går efter, men hvis det blot var det, kunne man jo gøre ligesom alle andre steder i landet. Nemlig sætte politiet ind. Man kunne selvfølgelig også legalisere hashen. Nu er hashmarkedet som bekendt ikke noget Christiania har fundet på, og der er næppe nogen ved sin fornufts fulde brug, der tror at Så enkelt kan de vigtigste regler udtrykkes i Minimalstaden AF PREBEN DAM KRISTENSEN. SMED, CHRISTIANIA hashmarkedet ville forsvinde-endsige blive mindre, hvis Christiania blev jævnet med jorden. Og medens politiaktioner i Storkøbenhavn har skubbet en større og større del af hashmarkedet ud på Christiania er det ironisk nok Christianitterne der som de eneste har forholdt sig til og begrænset råderummet for den del af hashmarkedet der ligger på Christiania. Den omstændighed at regeringen bruger hashmarkedet som løftestang for at få skovlen under Christiania viser tydeligt, at det er et ideologisk opgør der er tale om. Og hvorfor nu det? Hvis man læser Anders Fogh Rasmussens debatbog fra 1993 Fra socialstat til minimalstat, er det påfaldende at utroligt meget af eksperimentet Christiania er gået ud på præcis det samme som Anders Fogh vil: Frihed og mindre statsstyring. Se blot titlen på nogle af kapitlerne i bogen:"lad mennesket blomstre" "Moral er et personligt ansvar" "Giv mennesket værdigheden tilbage" "Frihed er et etisk krav" "Grøn markedsøkonomi" "Det åbne samfund" "Kunst skal give liv". Disse overskrifter kunne med lige så stor ret have stået i et Christiania-manifest. Og den anden vej omkring. Christianias grundlov: "Enhver har sin frihed til at gøre hvad man vil - sålænge det ikke skader andre" er en holdning som går igen i Anders Foghs bog, både hos Anders Fogh selv og hos hans politiske og filosofiske forbilleder. Se blot følgende citater fra bogen: For eksempel Hayek: "Frihed giver mennesker lov til at udføre deres egne eksperimenter og afprøve deres egne idéer." Og "Frihed er helt afgørende for at skabe plads for det uforudsete og uforudsigelige". Bestemt helt i Christianias ånd. Eller Nozick: "Den enkelte person ejer sit legeme og ejer derfor det arbejde han eller hun udfører, og ejer dette arbejdes resultat, medmindre det sælges gennem en frivillig kontrakt. Men ved tilegnelsen af ejendom må ingen person forværre situationen for andre." Eller John Locke: "Ingen må tage mere af naturens goder end vedkommende kan bruge, og ingen må tage så meget, at der ikke er nok tilbage til andre" Hvilket passer fint med Christianias målsætning: " at mindske den fysiske og psykiske forurening, og lave et samfund, der økonomisk hviler i sig selv." De fleste, der kender Christiania sætter pris på den næsten tossegode åbenhed og tolerance der også er en del af Staden. Anders Fogh skriver et sted: "Det åbne samfund bør bygge på den forpligtende åbenhed, hvor vi er bevidste om vores nationale identitet, hvor vi har taget stilling til, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, og hvor vi i det frie og åbne møde med fremmede kulturer, er ihærdige i vor søgen efter og afprøvning af nye grænser, nye værdier og nye ideer." Igen en beskrivelse der lige så godt kunne handle om Christianias virkelighed. Og sådan kan man blive ved med at finde overensstemmelser mellem Anders Foghs og Christianias ideologi. En forsvarsminister fik et problem Da jeg blev forsvarsminister i efteråret 1971, lå min væsentligste opgave lige for. Tiden var mere end moden til en modernisering af det danske forsvar, og fra den første dag kastede jeg mig energisk over opgaven. Der skulle dog snart komme forstyrrende elementer i min ministerielle hverdag meget forstyrrende. For et par uger efter min tiltrædelse lå der en vigtig besked på mit skrivebord. Ukendte personer, formodentlig boligløse unge, var brudt gennem plankeværket, der omgav Bådsmandsstræde Kaserne og var nu ved at slå sig ned i nogle af de mange tomme bygninger på området. Min første tanke var, at denne selvtægt naturligvis ikke kunne accepteres, og at det måtte være en banal politisag. Men snart fulgte meddelelser om, at antallet af unge indflyttere voksede fra time til time og ikke nok med det. De havde højtideligt proklameret oprettelsen af Fristaden Christiania. Da gik det op for mig, at det ikke var et mindre, banalt problem jeg stod over for. Da jeg informerede statsminister J.O. Krag var hans reaktion den samme om min oprindelige. Sådan noget kunne man ikke tillade sig. Det var en ulovlig selvtægt, og det problem måtte jeg se at få løst. Nye oplysninger fortalte mig, at min forgænger Erik Ninn Hansen havde givet ordre til rømning af kasernen, uden at der lå planer for, hvad det store område på 30 tønder land med 200 bygninger midt på Christianshavn skulle bruges til. Ej heller var Københavns Kommune i gang med at lave en lokalplan for området. Så det gik hurtigt op for mig, at Forsvarsministeriet ikke var uden skyld i, at dette område lå så fristende midt på Christianshavn på et tidspunkt, hvor bolignøden var stor ikke mindst blandt unge. Det var nødvendigt for mig at bringe sagen op på et ministermøde. På det tidspunkt havde jeg besluttet, at jeg ikke ville have en voldelig konfrontation. Gennem socialminister Eva Gredal var jeg kommet i kontakt med socialrådgiver Tine Bryld, der havde fulgt udviklingen på Christiania tæt. Hvad jeg troede var en sag, der kunne sammenlignes med besættelser af saneringsejendomme, viste sig at være noget andet og mere. Fra første dag blomstrede kreativiteten derude. Tolerancen rådede og man åbnede armene for kringlede eksistenser, som det autoriserede behandlersamfund ikke kunne nå. Eller der blev plads til dem, der blot ville leve på egne præmisser. Men først og fremmest var der den fælles skaberglæde, der gav sig udtryk i de bygninger, der blev gjort i stand og de kulturelle og musiske initiativer der blev taget. På ministermødet var der megen kritik af, at der ikke var grebet ind for længst. En af de ivrigste var justitsministeren. Da jeg spurgte ham, om han kunne skaffe 200 betjente 24 timer i døgnet rundt, måtte han resignere. Derefter begyndte jeg at mødes med Christianias forhandlingsudvalg med Per Løvetand i spidsen. Det blev efterhånden til mange møder. Det var praktiske problemer som betaling af el og vand, der var på dagsordenen. Skulle man tage vinden ud af modstandernes sejl, måtte disse problemer løses, og hen ad vejen lykkedes det. Men besværligt var det. Efter nogen tid fik vi nedsat et udvalg bestående af kulturminister Niels Matthiasen, socialminister Eva Gredal og mig selv. Det var efterhånden blevet accepteret, at vi skulle søge at få normaliseret forholdene. Niels Matthiasen havde en tanke om, at på længere sigt kunne dele af Christiania indgå i nogle kulturministerielle planer. Og så en sen aftentime sad Tine Bryld og jeg hjemme hos Eva Gredal og fik udarbejdet det stykke papir, der havde overskriften "Et socialt eksperiment". Og da det med en del vanskeligheder blev godkendt af regeringen, havde Christiania fået det blå stempel. Men vanskelighederne var ikke overstået med det. På et tidligt tidspunkt blev Christiania taget op i Folketinget. Spørgsmål blev stillet og flere debatter rasede. Det var hård kritik fra de borgerlige, jeg måtte stå model til. Somme tider var kritikken direkte hadefuld. Lov og orden var temaet. Ingen måtte slippe af sted med egenrådigt at tiltage sig statens ejendom. Og hver gang blev der sluttet af med, at når de kom til magten, skulle piben få en anden lyd. Poul Hartling dannede en Venstreregering i 1974, men Christiania bestod. Poul Schlüter kom til i 1982 og sad frem til 1993, og det paradoksale skete. I hans regeringstid blev der lavet en formel aftale mellem regeringen og Christiania. Endelig havde den sunde fornuft sejret. Poul Schlüter sagde engang, at ideologier er noget bras. Det kan man på mange måder ikke være enig med ham i, og i hvert fald kan det konstateres, at den nuværende statsminister har en helt anden opfattelse. Han er om nogen ideologisk i sin politiske adfærd, selvom han søger at camouflere det. Den danske tolerance over for det anderledes er ham imod. Pladderhumanismen skal afløses af fasthed. Christiania skal normaliseres, hvilket betyder elimineres. Men denne AF KJELD OLESEN, tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen i samtale med Charlotte Smed i Kvindesmedien Foto: Nils Vest beslutsomhed er kun muligt, fordi han regerer på Pia Kjærsgaards nåde. Christiania har vist, at man kan leve på andre værdier, end den stressende jagt på materielle goder. Christiania er blevet et symbol, hvis kraft rækker langt også uden for landets grænser. Symboler kan man ikke slå ihjel. 7

5 Det "åndede" Christiania Lige siden Christianias start har interessen for den åndelige og spirituelle verden været meget udbredt blandt Christianitter. Grundprincippet i Christianias eksistens bygger på kærlighed til alle levende væsener og forståelse af sammenhængen mellem det åndelige og det fysiske og alt værendes gensidige afhængighed. Denne holistiske indstilling til livet har medført, at Christiania har været Vi blev forandret for altid Aldrig havde jeg været i en skole hvor der var så meget at lære, og hvor det var så givende. Aldrig før havde jeg forstået hvordan et samfund kunne være, og hvor vigtig min egen indsats er. Jeg husker den vidunderlige glæde, da jeg efter mange år som boligløs kom til Christiania i efteråret 71 og fandt et rømmet og raseret hus jeg kunne flytte ind i. Det havde været et gammelt værksted. Hvilken vidunderlig oplevelse, at lave det til min bolig. Der var ingen der begrænsede min udfoldelse. Jeg havde ingen erfaring med at tømre og bygge, men den berusende følelse af at skabe noget, gjorde mig lykkelig. Når jeg så på mine naboer, som var i den samme proces som jeg, så strålede de af det samme indre lys, der oplyste mit hjerte. Jeg husker meget tydeligt da Ove kom og bankede på min dør en aften. Han foreslog, at vi der boede i området skulle organisere os og lave forskellige ting i fællesskab. Ting som var til alles bedste. Det var altså langt væk fra min virkelighed, da jeg var vant til at passe og klare mig selv. Men da vi mødtes, først for at ordne skraldet, som havde hobet sig op, begyndte fællesskabsfølelsen at vokse. Og med den forståelsen. Nu oplevede jeg en helt ny og fantastisk ting med helt tilfældige mennesker, som jeg lærte at kende gennem fællesarbejdet. Jeg følte mig ansvarlig for noget mere end bare mig selv. Det var noget helt Foto: Lars Nordmand AF OLE SOL og er samlingssted og debatforum for mennesker repræsenterende næsten alle verdens religioner og filosofier. Mange af de første Christianitter medbragte, efter rejser i blandt andet østens lande, stor interesse for det nyt og meget givende. Fra bare at være koncentreret om mig selv, voksede jeg nu til noget, som var større og som gav mig en helt ukendt følelse af tryghed. Der blev ikke stillet spørgsmål om, hvem vi var og hvor vi kom fra, men ud fra det spirende fællesskab voksede Christiania uden nogen egentlig planlægning. Christiania groede ud af vores basale behov. Den tryghed som boligen giver, tolerancen og respekten for forskelligheden gav næring til fantasien. Langsomt dag for dag åbenbarede mulighederne sig. Og drømmen om en anden måde at leve på, en anden samfundsstruktur, hvor nærhed og respekt skabte så megen energi, at vi blev forvandlet for altid. Hurtigt blev vi mange og havde brug for et samfund som skulle fungere. Der var ingen grænser for hvad jeg kunne give mig i kast med. Skraldemand, posthus, kollektiv og bager. Alt kunne prøves af. Aldrig havde jeg spirituelle. Det kom til udtryk gennem blandt andet yoga, meditation, satsang og tai chi. En anden stor gruppe havde naturfolkenes forståelse for naturen som ideal. Dette førte naturligt til at Christiania gav plads og inspiration til udøvere af holistisk og spirituel træning. Der har i årenes løb været afholdt utallige kurser, ikke mindst i "Energiværkstedets" lokaler i "Venus", med deltagere og lærere fra alle slags åndelige, religiøse og spirituelle retninger. Det kan mærkes at interessen for de åndelige perspektiver i livet er stigende i samfundet, da der bliver flere og flere deltagere i disse aktiviteter. Dette gælder især kurserne i yoga, meditation, tai chi og satsang som også har mange deltagere der bor udenfor Christiania. Der er også stor interesse for den buddhistiske filosofi blandt Christianias beboere og der har været flere besøg og blevet givet belæringer af tibetanske lamaer. Det er mit indtryk at åndelighed og spiritualitet trives godt i Christiania og at det kristne og andre religioners budskab om tolerance og næstekærlighed danner basis for vores eksistens og fortsatte beståen. Det er af yderste vigtighed for vort samfunds sunde fornuft, at der findes et forum som Christiania hvor alle verdens forskellige religioner og livsopfattelser kan mødes og fredeligt samarbejde og medvirke til forståelse og samhørighed. Det er ikke uden grund at de fleste mennesker med forståelse for det spirituelle påpeger vigtigheden at bevare og styrke "den åndelige regnbue", der hviler over Christiania. været i en skole hvor der var så meget at lære, og hvor det var så givende. Aldrig før havde jeg forstået hvordan et samfund kunne være, og hvor vigtig min egen indsats er. Det at kunne se sine egne og sine naboers processer afspejle sig i hverdagen, skaber en respekt for hinanden som gør rigtig mange ting muligt. Kære Danmark, vi har købt og betalt for Christiania. Ikke med cool cash, som nogle kritiske ryster synes vi burde, men med noget der rækker meget længere - troen på drømmen og viljen til at opfylde den! Kærligst, Asterix. Årsopgave om Christiania Jeg har valgt at skrive om Christiania i min historie opgave. Det har jeg gjort fordi jeg synes, det er et alle tiders fedt sted, hvor der er plads til alle. Jeg har selv været der i et par dage her i april Jeg har meget godt at sige om Fristaden. Sådan begyndte det. I april 1971 forlod militæret det store område, som udgjorde Bådsmandsstrædes Kaserne. Der var ikke taget stilling til, hvad stedet skulle bruges til, så det lå bare øde hen. Kort efter væltede nogle christianshavnere et plankeværk ved Den Grå Hal, og indtog et hjørne af det der siden er blevet til Christiania. De ville indrette en legeplads til deres børn på det sted. De første år Efter de første var flyttet ind på Christiania, kom der flere og flere, bare efter tre måneder boede der Christiania var kommet for at blive. Der var ikke noget lys, ikke noget vand, og ingen toiletter der hvor folk flyttede ind. Ikke alle steder i hvert fald. Politik I maj 1972 blev der lavet en aftale med christianitterne om betaling af el og vand, og tilmelding til folkeregistret. Efter det blev Christiania opdelt i uaf- Budbringeren Det er en aften i marts mange er faldet i søvn Det banker så varigt på døren "Hvem vil i sådan et vejr lægge sin vej her forbi? Vi har kun hjerte at gi hjerte at gi." (han siger:) "Budbringer kalder de mig følg med mig hvis du kan taler dit hjerte så sandt? Du sidder trygt i dit hjem synger om kærlighed Andre må slås for et sted for et fristed" AF LINE TANDERUP, Vinderup Realskole Line Tanderup:14 år, går på Vinderup Realskole, skrev om Christiania i maj Da Line havde hørt meget, men aldrig havde været i CA tog hun på et flere dages besøg i Staden sammen med sin mor. Så går vi til Christiania for som skrevet står så skal du ned at ligge Det vil koste blod og sved at få dig ned og vi må stoppe vi må hindre det Vi må ha flere med. Stormen bli r temmelig hård luften er tyk som en mur det regner med usande ord "Sig mig hvorfor vil I slås for sådan en tarvelig by flertallet har dømt til at dø?" Dømt til at dø (han siger:) "Aldrig i frihedens navn er så mange bundet i snor så mange umyndiggjort Skam dig hvis du bryder ud af skuffen med nummer og lås Du har bare at bli i din bås bli i din bås" Så går vi til Christiania... Der var en generation der drømte og tænkte på nyt den føler sig faneme snydt faneme snydt. Tekst: Sebastian, (Christianiapladen 1976) hængige områder, der hver havde en kasserer. Beboerne i områderne skulle sammen diskutere deres lokale problemer, som for eksempel sundhedsforsorg og socialhjælp. Året efter, altså i 1973, vedtog regeringen at der skulle holdes en konkurrence om planlægning af kaserneområdet. Christiania fik nu lov at blive liggende i de tre år man regnede med konkurrencen ville vare. I den tid kaldte man Christiania for et "socialt eksperiment". Christiania i dag. Christianias pushere ser ikke hash som værre end alkohol. Det er det måske heller ikke, for chancen for at blive afhængig af alkohol er meget større end den er for at blive afhængig af hash. Da der ikke er nogle hårde stoffer på Christiania kan det være svært at forstå, hvorfor politikerne og politiet bruger så meget energi på Christiania, som har styr på hvad der sker, i stedet for at gøre noget ved de steder hvor der er rigtig meget kriminalitet, og hvor de hårde stoffer bliver solgt. Efter junkblokaden i 1979, har der ikke været hårde stoffer på Christiania. Hvis man er narkoman får man valget mellem at blive afvænnet eller blive smidt ud af Staden. Christiania er i stor grad blevet lovliggjort i de seneste år, men åbenbart ikke tilstrækkeligt for den siddende regering. Mit eget besøg, mening og konklusion. Min mor og jeg var i slutningen af april på et lille besøg i Fristaden. Jeg fik et meget positivt indtryk af Christiania. Vi overnattede ved Henrik Schütze, som er seminarielærer og billedkunstner. Han viste os rundt i Staden. For mig at se er Christiania noget enestående, ikke bare i Danmark, ikke bare i Europa, men i verden. Intet sted har punkere, flippere og blomsterbørn udfoldet sig på den måde, med sådan et resultat. Min mening om hashhandlen må være noget i retningen af, at hvis bare hashen var lovlig, ville der slet ikke være så mange problemer. Jeg ser ikke hash som noget der er meget værre end alkohol, som mange unge drikker hver eneste weekend! At hashen er i Christiania, i så stort et omfang som det er, er ikke helt godt. For da det er ulovligt, kan det være med til at Fristaden bliver ændret. Hvis man nedlægger et sted som Christiania, så er man for mig at se helt galt på den. Det er sted hvor der er plads til alle, så længe man behandler hinanden godt. Det er en Fristad. 8 9

6 Christiania er en landsby i den 3. verden Midt i København ligger - for nogle en oase - for andre en lastens hule - som hverken af turister, beboere eller politikere bliver betragtet som rigtigt medlem af Danmark og "Den Vestlige Verden". Fra Københavns centrum kan man på cirka 10 minutter med linje 48 komme til Den 3. Verden for 15 kroner. Og det er der rigtig mange der gør - de kan tælles i millioner på årsbasis. Landsbyen Christiania "konkurrerer" med Tivoli, Legoland & Den Lille Havfrue om at være blandt Danmarks største turistattraktioner. Dér kan det moderne menneske se og prøve de ting, som den industrialiserede "vestlige" verden ikke har plads til. På Christiania vokser vilde planter, ukrudt, buske og træer. Flere steder uhæmmet og til gavn for hejrer, flagspætter, skarver, frøer, ræve og andre vilde dyr. Christiania, som er en AF ANDERS SHAGEMBE JØRGENSEN forhenværende kaserne, har arkitektur indenfor næsten alle stilarter helt tilbage til slutningen af 1600-tallet. Der kan ses fantasifuld, traditionsrig og håndværksmæssig bygningskunst, såvel som interimistisk sammenflikkede skure lavet efter de forhåndenværende søms princip. En stor del af christianitternes aktiviteter foregår udendøre. I Pusherstreet er de altid tilstedeværende hashhandlere på gaden døgnet rundt og hunde løber frit omkring. Lokaltrafik foregår til fods eller på cykel, og så snart vejret tillader det, opstår der et sprudlende udendørs liv. Gadesælgere kommer frem, børnene leger og musikanter spiller på gaden. Folk tager arbejdet med ud af husene, snakker med naboen, mødes og stopper op på veje, stier og pladser. Ikke mindst på pladsen foran den lokale købmandsbutik, Indkøberen, er der ofte et leben, som ved andre landsbyers markedsplads eller gadekær. Visuel æstetik Af andre visuelle indtryk, der gør, at man på Christiania føler sig hensat til Den 3. Verden, kan nævnes den næsten totale mangel på kulørte reklameskilte i skinnende plast eller bøjet i neon. De er erstattet af hjemme- og håndmalede skilte og vægmalerier. Alle steder ser man folk slæbe brænde, dunke med vand og petroleum, da flere af boligerne ikke har centralvarme, indlagt vand eller elektricitet. Om natten er det heller ikke gadelygter, men måne og stjerner der viser vej. Christiania udviser også en noget mindre allergisk holdning overfor ispapir, skrotbunker, ujævn brolægning og "elkabel-spagetti", end man er vant til i de danske kommuner. Det kan næsten virke som en minimalistisk og dekonstruktionistisk frasigelse af den offentlige byplanmæssige orden. "Vi har ikke behov for, at holde en visuelt æstetisk facade", synes Christiania at råbe til omverdenen. For eksempel er bunker af skrammel, storskrald, containere og lignende det første man møder som turist. Christiania har nemlig besluttet at placere skralde- og miljøstationen 30 meter inden for hovedindgangen. Besøgendes førstehåndsindtryk synes ikke at indgå i overvejelserne. Åbne møder Der er også en del andre mindre synlige træk ved Christiania som man normalt lettest kan finde udenfor den industrialiserede verden. Ikke mindst hvad gælder samfundets funktioner, statens og fællesskabets rolle Den måde samfundet bliver styret på. Christiania har siden sin proklamation for nu 30 år siden betragtet sig som en fristad. Som et område hvor Det Danske Riges love ikke nødvendigvis er gældende. I begyndelsen var der kun få regler. Den første kollektive beslutning var som følger: "Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ kan udfolde sig frit under ansvar overfor fællesskabet". Man vedtog at fællesmødet er højeste myndighed - Et meget sigende kompromis mellem den individuelle/anarkistiske/liberalistiske grundindstilling på den ene side mod den kollektive/socialistiske på den anden side. Det udmynter sig blandt andet i, at der ikke er ejendomsret - kun brugsret. Boliger kan for eksempel ikke sælges Man vedtog også tidligt at Christiania var bilfri, og at vold var udsmidningsgrund - (Udsmidning - var den eneste straf der kunne idømmes). Alle beslutninger bliver i princippet taget på åbne møder, hvor alle kan tale og deltage i beslutningsprocessen, som oftest afgøres ved konsensus. Afstemning benyttes ikke, da man uden ledere og bemyndigede organisatorer som fuldmægtige, politi og arbejdsledere, alligevel ikke kan gennemføre en beslutning taget med 51 procents flertal. Den kan kun gennemføres, hvis de resterende 49 procent selv vil være med til at overholde afgørelsen. Udstrakt selvstyre Med tiden er der opbygget en struktur for vedligeholdelse af området, bygninger, økonomi, sociale opgaver og lokalorganisering, som nærmest kan betegnes som en fusion mellem anarkistisk selvorganisering, andelstanken og traditionel klanorganisering. På Christiania hedder det fællesmøder, områdemøder, økonomimøder, byggemøder og medarbejdermøder på institutioner & arbejdspladser - eller bare Mandagsmødet. På disse møder er det, som i Den 3. Verden, "de gamle i gårde" der har det vægtigste ord. Der er til og med vedtaget en særlov i folketinget og en "Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania" fra 1987, som efterhånden er blevet gennemført. Forholdet mellem regeringen og Christiania er nu lovliggjort inden for næsten alle områder: lokalplaner, restaurationsbevillinger, momsbetaling, besøg af brand- og sundhedsmyndigheder og lignende. I 1996 betegnede daværende forsvarsminister Keld Olesen christianitterne som nogle af "Danmarks bedste betalere" - der blev fra da betalt 100 procent for el, vand, renovation og dækningsafgift. Selv om Fristaden Christiania nu er lovliggjort, findes der et udstrakt selvstyre. Her er det stadig nemt at lave en tilbygning, sætte en salgsbod op, bygge et selvbyggerhus, starte virksomhed, lave offentlige og kulturelle arrangementer. Der er ikke så mange institutioner der skal kontaktes og tilladelser der skal opnås. Det kan selvfølgelig give både misundelse og irritation i den borgerlige liberalistiske lejr, over at de ikke har samme muligheder. Men det er nok ikke der skoen trykker mest. Klumpen i skoen Christiania har stadig sin særlige stil. Men på trods af at befolkningsmajoriteten for længst er skiftet til Christianias fordel, kan man stadig møde angreb fra den borgerlige side af det politiske spektrum. Hvad skyldes denne indætte modstand, især fra den yderste del af højrefløjen? De burde da være glade for en minimalstat, hvor der ikke er fagforeninger, sygesikring, lukkelov og hvor det frie personlige initiativ er stort og den statslige styring lille! Ja, ja, jeg ved da godt at mange borgerlige ikke kan lide, at der bliver solgt hash, fordi det er ulovligt. Men jeg har svært ved at tro, at dét er det egentlige problem, da hash i sig selv, hverken er særlig skadelig overfor samfundet som helhed eller for den enkelte, der bruger nydelsesmidlet. Vi har, for samfundsordenen såvel som personsikkerheden, jo langt farligere stimulanser, der i Danmark er lovlige - som for eksempel alkohol. Tænk på hooligans, hustruvold, trafikdrab og skrumpelever. Sagens kerne ligger nok i det psykologiske problem det er, når det lykkes en gruppe at bryde statens magtmonopol og "det etableredes" ret til at definere, hvad der er rigtigt, passende og smukt. Navnkundige aktioner Christiania har på flere områder sat sig op imod den gældende lov og orden, moral og sædvane. Dels fordi der ikke altid var ressourcer til at leve op til kravene, men også fordi man bevidst ikke ville - man har meldt sig ud af samfundet, og er "stået af ræset" som der blev sagt, eller nu om dage: "at man går ud af EU" når man går ind på Christiania. Oprøret mod de etablerede normer ses også i en grundlæggende anderledes kunstopfattelse. I modsætning til den oprindelige vestlige opfattelse, mener christianitterne ikke, at - billedkunst nødvendigvis kun hører hjemme i museer, - at musik skal spilles i koncertsalen, - og teater skal opleves i teatret. Nej, det skal ned fra piedestalerne og ud at fungere mellem almindelige mennesker, og det skal handle om noget de kan forstå. Det udmønter sig i vægmalerier & graffiti, gademusikanter og gade- & aktionsteater. Solvognens utallige og navnkundige aktioner, er nok de mest kendte, for eksempel Julemandshæren fra 1974 og Rebildaktionen den 4. juli Det var "nye" kulturformer der satte deres egne værdier, og lige så lidt lod sig styre, som kulturer udenfor "Den Vestlige" indflydelsessfære. Flere Christianier På Christiania er der en tolerant kultur og en omgangstone, der gør, at grupper fra mange forskellige kulturer føler sig hjemme. Ikke mindst "coffeeshoppen" - Månefiskeren tiltrækker med sit alkoholfrie miljø mange muslimer, som har det bedst, hvis de kan sidde i ro med deres kaffe, et spil back gammon og en joint. - Morgenstedet med sin vegetariske mad, appellerer blandt andet til hinduer og asiater, og afrikanere ynder at mødes i skyggen under det store ahorntræ. Derudover har Christiania altid været åben over for andre hjemlige og marginale grupper: Grønlændere, psykisk syge, posefolket, og politisk aktive grupper som de autonome, Bøssernes Befrielsesfront, såvel som Straight Edge, som er folk der forsager al form for fysisk og psykisk forurening. Det kan ikke lade være med at slå mig, at de partier og politikere der bruger mest negativ energi på Christiania, stort set er de samme, som har størst modstand mod indvandrere, især fra Den 3. Verden. Noget kan tyde på at det i virkelighed "blot" er racistiske tendenser der gøder modstanden mod Christiania. Angsten for det fremmede, det nye, dem med en anden moral og etik. Men alt det er kun begyndelsen. I fremtiden vil Den 3. Verden komme tættere på og flere Christiania er vil poppe op rundt i Den Industrialiserede Verden. For på Christiania er man mere åben for det nye - man er selv en del af det - et barn af den internationale sameksistens 10 11

7 Tine Bryld: Sætter vi rummeligheden over styr? - Det mest unikke ved Christiania, er rummeligheden, og det er en rummelighed man kan spørge sig selv, om vi er ved at sætte over styr.vi er inde på en forkert sti, med den velfriserede forstadsamerikanisering, der foregår i samfundet lige nu, men det er jo regeringens politik, siger Tine Bryld. Illu: Henrik Schütze Tine Bryld har beskæftiget sig med de skæve eksistensers vilkår i noget der minder om en menneskealder. Altid som en kvinde med sine meningers mod og ikke bange for at tale en folkestemning midt imod. Falder talen på den normalisering af fristaden, som den borgerlige regering lægger op til efter Christianiaudvalgets redegørelse, bliver en hel generations rådgiver da også særdeles fast i mælet: - Vi ved jo godt, at mange af de unge, der kommer på Christiania, mødes for at ryge hash, men det er helt i orden. Når man er ung skal man mødes med andre unge og udfordre skæbnen. Christiania er et samlingssted for folk der måske ikke rigtigt føler, at de hører til i nogle af de almindelige sociale kategorier. Og det er en følelse alle unge kender til. Christiania kan give dem en følelse af, at høre til og derfor fungerer Christiania som et socialt overlevelsessted. Der er langt flere af de unge besøgende, end der er fastboende Christianitter. Bare tjek miljøet omkring Nemoland, Woodstock, Stjerneskibet og Den Grå Hal, påpeger Tine Bryld med et klart blik over brillekanten. At Christiania er noget helt unikt som ikke findes andre steder på kloden, har Tine Bryld oplevet så langt væk som i Kina. Der traf hun et menneske som interesseret spurgte, hvor hun kom fra. - Danmark sagde ham ikke noget, men da jeg sagde Skandinavien åbnede han meget stolt sin skjorte og viste sin t-shirt med de tre gule prikker frem. Det tog lidt tid, at forklare ham, at Christiania lå i lige præcis Danmark, ler Tine Bryld. Udemokrati Det er det særlige og egenartede ved et socialt eksperiment af det omfang, som en normalisering vil virke ødelæggende på, mener Tine Bryld. - Regeringens planer om at bevare det pittoreske og så ellers lade markedsvilkårene råde, holder ikke. Det er interessant, at Christiania er en stor turistattraktion og man kan spørge sig selv hvorfor? Jeg tror det hænger sammen med globaliseringen. I og med at hele kloden bliver mere og mere ensartet opstår der et behov for at se og opleve noget unikt. Og et Christiania finder man altså ikke andre steder i verden, fremhæver Tine Bryld som blev socialrådgiver på Christiania i 1972 og i dag sidder som Forsvarsministeriets repræsentant i Herfra og Videre. Men at Christiania også har sine problemer er ikke ukendt. Det handler bare ikke så meget om hashmarkedet, som efter hendes mening mest er et problem skabt af presse og politi. Ikke at hashsalget er uproblematisk, det er blevet for stort, men der er andre problemer, som også har med den udvikling at gøre. - "Udemokratiet" kan blive Christianias død på længere sigt. Det er et problem at Christiania har konsensusdemokrati eller vetodemokrati. Det vil jo sige, at hvis bare én person er imod en beslutning, så kan den ikke træffes det bremser mange gode beslutninger, mener Tine Bryld. At Christiania fungerer som en lille landsby er både godt og skidt ifølge Tine Bryld. Der er en benhård social kontrol som i alle andre landsbyer, men til gengæld kan frygten for at træffe upopulære beslutninger risikere at komme til at skade i situationer, hvor der helt klart skulle have været grebet ind. Folkene i Herfra Og Videre gør en kæmpeindsats og de er alle så gamle i gårde i Christiania-sammenhæng, at det bliver taget alvorligt når de kommer på banen. I mange sammenhænge mener Tine Bryld dog, at selvforvaltningen eller selvjustitsen rent faktisk fungerer. Det handler om åbenhed: - Jeg er stærkt fascineret af Christianias åbenhed når det kommer til at holde orden i egne rækker. Hvis en beboer for eksempel er voldelig gentagne gange kan han regne med at blive hængt ud i Ugespejlet og det er utrolig stærkt. Det skærper sanserne at alt er så åbent. Christianitterne og andre interesserede ser ikke et glansbillede, men et meget reelt billede af, hvad der foregår i landsbyen, påpeger Tine Bryld og fortsætter: - Christiania afviser ikke det omkringliggende samfund i så høj grad som tidligere. Der er bedre kontakt til offentlige myndigheder i dag end der var tidligere og det er vigtigt. Christiania kan ikke overleve uden dialog med AF PETER BLUES omverdenen, men os, der gennem flere årtier efterhånden har kendt Christiania, må også gå ind i dialogen, siger Tine Bryld med overbevisning og energi. Manglende respekt Der skal altså åbnes døre og lyttes på begge sider. Ellers ender det ikke godt. - København har relativt få sociale uroligheder og det skyldes blandt andet Christianias tilstedeværelse. Den måde man behandler de udsatte på har meget at gøre med den måde man forvalter det kollektive ansvar i samfundet på. I øjeblikket flytter man jo bare problemerne rundt i byen, bedst eksemplificeret ved flytningen af narkomaner fra Hovedbanegårdens bagindgang. Man spiller klassisk musik for fuld udblæsning så det ikke er til at være der for nogen som helst. Det er et udtryk for mangel på respekt for de mennesker som befinder sig nederst i samfundet, fremhæver Tine Bryld. Alle kan føle sig velkomne på Christiania Christiania er kunsternes, musikernes, håndværkernes og de skæve eksistensers by. Et godt sted at lande efter en storm på livets hav. Jeg elsker Christiania, fordi jeg ser det som Københavns kunstnerkvarter. Som Soho i London, Montmatré i Paris og Greenwich Village i New York. På Christiania har vi det hele, vi har tegnere, malere, sangere og musikere, dansere, skuespillere, tv-folk og filmfolk, skulptører, glaskunstnere, forfattere og journalister, samt alle de andre kunstnere. Vi har de fag-stolte håndværkere, globetrottere, alternative helbredere, og folk fra hele verden er vores venner over kaffen. Derudover er Christiania også den største supportgruppe jeg nogen sinde har set. For på Christiania er alle velkomne. Det gælder også alkoholikere og psykisk syge. Måske har alle på Christiania en ting til fælles: De ligner på en eller anden måde ikke rigtigt alle andre ude i samfundet, hvilket ikke altid er så let, men her har alle lov til at komme og være sig selv, så længe man opfører sig omgængeligt. Det er ok, hvis en medicineret psykisk AF JONNA syg bliver nød til at råbe, eller på anden måde ter sig lidt. Hvis det bliver for meget, dysser en eller anden fyren eller kvinden ned. Du må også gerne være meget fuld, meget ulykkelig eller vred, bare du ikke bliver voldelig, så ryger du ud. De skibbrudne Jeg har set mange lande på Christianias kyst efter store storme på livets hav, og de ser virkelig skibbrudne ud, når de ankommer. Men ganske langsomt kommer de sig ved den menneskelige (læs kærlige) omgang, alle hurtigt opnår at få med én eller som regel flere christianitter eller stamgæster. Så pludselig ser jeg en dag en skibbruden, der har fået et lille job. Det er noget, der virker. Både tøj og hår bliver forbedret og selvtilliden vokser dag for dag. Nu er den skibbrudne ikke længere en person i nød, men en aktiv deltager i det lille samfund. Det kulturelle Christiania Kulturelt set kan intet sted i Danmark måle sig med Christiania. Her er flere koncerter end noget menneske kan overkomme at overvære. Musik Loppen har et fast program af internationale kunstnere ud i alle musikarter, og har opnået støtte til musikken på lige fod med for eksempel Jazzhouse eller Vega. Operaen har de vildeste udenlandske kunstnere. Vanskeligt at fremhæve de indiske sigøjner dansere frem for den fantastiske sangerinde fra Makedonien, eller en af alle de andre utrolige oplevelser. Operaen støtter også musikken ved fast jam søndag eftermiddage, hvor scenen er åben for den der tør. Børneteatret er stedet, hvor Jazzklubben holder til onsdag og fredag. Jazzklubben der har udviklet sig fra fire mennesker i publikum til et jazzsted, der skrives om i internationale jazzmagasiner. I år var Jazzklubben også en del af Københavns Jazzfestival. På jazzklubben kan man også opleve fantastiske overraskelser. En superkendt musiker dukker pludselig op eller et storband fra Brasilien spiller op, afrikansk dans og musik, eller et bigband så stort at scenen flyder over. Den største hal på Christiania, Den Grå Hal, har gennem årene haft besøg af flere af de største verdenskunstnere i musikken. Nogle gange ved ingen det vil ske, før det pludseligt forlyder, nu er Bob Dylan eller en anden stor stjerne på i Den Grå Hal. Sidste koncert jeg oplevede her var med Savage Rose, hvor Anisette virkelig bragte himlen ned på Jorden. Mange musikere elsker at besøge og spille på Christiania, fordi det er som Soho i London, Monmatré i Paris eller Greenwich Village i New York. Slutteligt vil jeg sige, at selv mennesketomt ville Christiania være værd at besøge, fordi hver eneste bygning, udenfor eller indenfor har de mest utrolige og smukke udsmykninger. På Christiania er et gulv ikke bare et gulv, mange gange er det det samme som en inspiration for kunstnerisk udfoldelse. Skulle Christiania afholde en skønhedskonkurrence for hvilken bygning eller, hvilket lokale der var det smukkeste, ville juryen have en vanskelig tid. Fordi Christiania er bygget med de bare kunstneriske hænder, og holdes i live af kunstens åndedrag, mens alle de svage favnes og støttes, og alle kan føle sig velkommen

8 XX XX

9 Jeg kan ikke forestille mig Men M C Clemens, en af den danske undergrunds mest markante stemmer, er tændt på andet end den næste plade. For selvom han har travlt, er der altid tid til engagement i omverdenen. Et engagement som indtil i dag har givet streetcred som en af dansk raps mest insisterende stemmer. - Jamen, jeg kan slet ikke forestille mig Danmark uden Christiania, lyder det med overbevisning. Engagementet, omtanken og forestil- Danmark lingen om et Danmark uden Christiania skinner tydeligt igennem. Clemens er så ung, at han ikke kender sit fædreland uden Christiania. Ifølge Clemens er det ikke så svært, at argumentere for hvorfor Danmark uden bliver et fattigere sted uden Christiania: - Christiania er stedet for frie tænkere og frie strømninger, lyder det mellem beats og breaks. Clemens er ikke sen til at uddybe sin holdning: - I et lille land som Danmark, hvor én mand kan forføre seks millioner mennesker ret hurtigt, er det vigtigt at Christiania have plads til frie tanker og at have et fristed som er anderledes og ikke kontrolleret, siger Clemens. For den Grammynominerede rapper og samfundsrevser, er det meget enkelt: Danmark afspejler Christiania og omvendt. - Christiania går ikke uden Danmark, M C Clemens er ikke et sekund i tvivl, hvis man spørger ham hvordan men det gælder også den anden vej. Danmark ville se ud uden Christiania. Han kan ikke forestille sig et Måske kan man sige, at Christiania og Danmark uden. Han har aldrig prøvet andet. Danmark spejler sig i hinanden på godt og ondt. På Christiania går AF: PETER BLUES tingene bare hurtigere og bliver hurtigt tydeligere end i resten af Danmark. Hvis det fucker up, ser man det måske først i Christiania, men det kommer i resten af Danmark lige om lidt, siger Clemens. Den tykke musik er ved at overdøve et hvert forsøg på samtale, da jeg, per mobiltelefon, fanger M C Clemens en hverdagsaften i august. - Ja, det er fedt, men prøv lige med toeren, lyder det gennem et inferno af beats, bas og alt til faget henhørende i mobiltelefonen. Det har ikke noget med min opringning at gøre. Sådan lyder essensen af det der sker i Clemens verden bare, da jeg fanger ham i et åbenbart travlt og arbejdsomt øjeblik. Hash er ikke en Clemens yndlingsstimulanser. Det bliver til et par gange om året efter eget udsagn. Men det er heller ikke et vigtigt emne, skal man tro en af de mest markante figurer på den danske musikscene i øjeblikket: - Mange kunstnere ryger hash og bruger det som et kreativt kick, hvis de er gået i stå midt i noget. Det er en del af processen og ikke en skid anderledes end direktøren som skal have tre whisky-sjusser når han kommer hjem, siger Clemens og påpeger, at tobaksrygning sikkert på mange måder er langt værre og dyrere for samfundet end hashrygning. "Og de, der ikke kunne høre musikken, troede at de der dansede var sindsyge." Frederick Nietsche Christiania = Jesus - byen??? Er det en tilfældighed at Christiania har fået et navn der indeholder Christ city, - måske? Men er der en parallel mellem Christianias idealer og Jesu budskab? Var Jesus den første sande "hippie" og vi andre bare nogle der prøver at følge efter det bedste vi kan, - måske? Jesu budskab og tjeneste startede med en drøm om en bedre verden Christiania startede med en drøm om en bedre verden, en frizone og et alternativt samfund midt i en verden fuld af stress styret af kontrol magt og kapital der begrænsede den personlige frihed. Jesus startede sin fysiske tjeneste i denne verden med at prædike "omvend jer for Guds Rige er kommet er nær". Der er en alternativ måde at leve på, der er en bedre verden! Gudsriget, en verden og et liv, der bygger på nogen helt andre værdier end det, der almindeligvis styrer verden. Jesu budskab er kærlighed Jesu budskab var kærlighed som er stærkere end regler. Regler kan være gode, men kærlighed er stærkere. Jesus siger, at kærligheden er den stærkeste lov og er opfyldelsen af alle andre love. Hvis man skal have et samfund med meget få regler, kræver det en meget høj etik og respekt for det enkelte menneske og det enkelte menneskes frihed; en frihed under ansvar og hensyntagen til de andre. Dette er en af Christianias grundsætninger, men også et af de steder vi ofte kommer til kort i virkelighedens verden. Måske en "vær sød ved din nabo" "elsk din nabo" eller "tilgiv din nabo" aktion kunne være tiltrængt ind imellem. Jesu budskab er blomster ikke krig Jesus sagde: Elsk dine fjender - så det ligefrem svider som gloende kul på deres hoveder. Han demonstrerede med sit liv at blomster er stærkere end krig. AF JOHN ANDERSEN (OPERAEN CHRISTIANIA) Da Sverige ønskede Christiania lukket, reagerede Christiania med en elsk Sverige kampagne. Da Danmark sagde luk Christiania oprettede Christiania "Støt Danmark foreningen" Når verden kommer med knibler kommer Christiania med blomster. Christiania har altid overlevet ved det anderledes, det kreative, det humoristiske, det uventede. Det med blomster fremfor det voldelige og konfronterende. Flowerpower er ikke død, farven på rosen er stadig rød og gul, deles ud på uventede steder og er stadig Christianias stærkeste forsvar. Måske skulle vi også sende nogle røde og gule roser til Bush og Blair og det danske forsvar med en lille instruktion i hvordan de bruges. Jesu budskab er frihed Jesus sagde "I skal forstå sandheden og sandheden skal sætte jer fri." Frihed er der, hvor man kan være åben og sand overfor hvem man er på godt og ondt. Man bliver begrænset, der hvor man føler, at man skal skjule noget. En anden ting Christiania altid har overlevet på er at fortælle åbent om sig selv, på godt og på ondt. Vi inviterer venner og fjender indenfor for at se, hvordan vi bruger vores frihed uden at have noget at skjule. Christiania en sand fristad! Den største kamp er ikke blot kampen udefra men den indre kamp, om vi bevares sande og ærlige både overfor, hvad der er godt og hvad der er skidt. Forbliver vi sande overfor vores idealer og udvikles i retning defineret heraf er afgørende for, om det bliver en udvikling eller afvikling af det Christiania står for. Måske synes du forsat at Christiania har meget lidt med Jesus at gøre og det er ok, eller måske finder du mere af Jesus end du har regnet med, hvis du kigger godt efter, og helt sikkert at vi stadig har meget at lære af Ham i vores "ChristCity", at idealer er gode, men virkeligheden nogen gange svær. Men en gik foran; den første og eneste sande "hippie" og viste os vejen og holdt fast i drømmen, selvom verden ville slå Ham ihjel og gik fra død og trusler om død til nyt liv. Jesus sagde, "Den som tror på mig og følger mig vil jeg give af mit liv, en form for liv, som aldrig kan slås ihjel." Bevar Christiania Christcity Jesu budskab er citeret fra Markus evangeliet 1,15 Matthæus evangeliet 22,32-36 Mætthæus evangeliet kap.5-7 Jesu programerklæring Johannes evangeliet 8,32 DE FRIE STEDERS MANIFEST De få frie steder i Danmark kæmper en vigtig kulturkamp. Den gælder retten til at være forskellig. Den gælder retten til at være fælles. Den gælder friheden til at prøve på en anden måde. Den gælder friheden til at leve, som man vil. Et samfunds kvalitet kan aflæses på, hvordan det behandler sine afvigere og unormale såvel de frivillige som de ufrivillige. Samfundssystemet skal hele tiden prøves af på dette punkt. Ellers stivner og dør det. De frie steder i Danmark er meget forskellige. Og det er ikke altid, deres eksperimenter lykkes. Men hvis de ikke var der, ville alle danskerne blive meget mindre frie. Så ville der kun være den sædvanlige lønmodtagermåde at gøre tingene på. Ingen ville vide, om de valgte den af egen, frie vilje. For der ville ikke være andre muligheder at sammenligne med. Samfundets samlede fritid vil vokse i fremtiden. Det vil blive stadig vigtigere, at danskerne forædler og eksperimenterer med den kunstart at slutte sig sammen. På så mange forskellige, fredelige måder som muligt. De frie steder er pionererne i denne kunstart! De frie steder er sikkerhedsventilerne i et samfund med overtryk af nervøs normalitet! De frie steder er demokratiets nødvendige modbillede til de pyramidalske, bureaukratiske magtapparater! De frie steder er fredelige. Og derfor forsvarsløse over for alle former for militaristisk tvang! Derfor må de frie steder støttes af frie folk overalt. Ebbe Reich Kløvedal 16 17

10 Ja til lovliggørelse Nej til normalisering - Der er aldrig kommet en 25-øre fra hashsalget i fælleskassen, siger Peter Post. Han har boet på Christiania i 18 år, er sekretær i Kontaktgruppen og formentlig en af dem, der ved allermest om følgerne af regeringens Christiania-udvalgs redegørelse. Illu: Laurie Grundt AF PETER BLUES Miseren i øjeblikket og grunden til særtoget, begyndte med en forespørgselsdebat i Folketinget den 9. april Debatten handlede om lovliggørelse og normalisering af Christiania. Den bagvedliggende idé for politikerne var, at finde ud af om Christiania lever op til den såkaldte Christiania-ordning fra juni 1989 og lokalplanen fra januar Så vi skal altså næsten 15 tilbage i tiden, for at finde årsagen til det anslag den borgerlige regering i øjeblikket udsætter Christiania for. De to planer, Christianialoven og lokalplanen, munder i oktober 1991 ud i en rammeaftale mellem Forsvarsministeriet under daværende forsvarsminister Knud Enggaard (V) og Christiania. - Selve indledningen til rammeaftalen rummer noget fantastisk centralt, nemlig begrebet "videreudvikling", siger Peter Post, mens han hiver en kopi af rammeaftalen frem for at understrege sit synspunkt. Rammeaftalen omhandler ikke bare brugsret, men også vedligeholdelsespligt til området, og indledes med: "Formålet med denne aftale er at sikre en videreudvikling af Fristaden Christianias selvforvaltning". Rammeaftalen har altså baggrund i Forsvarsministeriet og bruger lokalplanen som overbygning. Det skal nævnes at Christiania aldrig har accepteret lokalplanen fordi den deler Christiania op i to områder: Delområde 1 og 2. Delområde 1 udgøres af det man kalder "City" og resten er områderne langs Christianshavns Vold det vil altså sige inklusive Dysseområdet. De sorte pletter Lokalplanen fra 91 taler om Sorte Pletter og det viser sig at blive et problem. Mere herom senere. Det er et problem, at rammeaftalens parter, Christiania og Forsvarsministeriet, har forskelligt udgangspunkt, men problemet er ikke større, end at parterne løbende mødes og justerer og genfor- handler rammeaftalen hvert år indtil 1999, hvor der aftales en fem-årig ramme. Men grundlæggende tager Christiania udgangspunkt i sin egen "Den Grønne Plan" og Forsvarsministeriet i lokalplanen. En væsentlig anke fra Christianias side er den såkaldte enklave-tænkning. Den går ud på, at man i delområde 2, på et kort tegner en cirkel om klynger eller enklaver af huse. De huse, som ligger inden for cirklen, skal fjernes på langt sigt og de huse, som ligger udenfor skal rives ned uden konkret vurdering af stand eller andet. Husene udenfor cirklerne bliver kaldt sorte pletter og de skal nedrives efter naturlig fraflytning. Forsvarsminsteriets afdeling for de dele, som hedder Fæstnings- og NaturSekretariatet (FNS), forhandler løbende med Christiania og prøver at nå til enighed om byggeriet på det tidligere kaserneområde. Man når næsten hele vejen rundt kun otte huse på midtdyssen når man ikke til enighed om. Forhandlingerne bliver afsluttet i enighed i 1997 og forhandlingsresultatet godkendes på et fællesmøde. Prøveballoner med varm luft Efter den borgerlige regering trådte til og som en konsekvens af forespørgselsdebatten i Folketinget, spiller FNS ud med en forhandling som udpeger 22 til- og ombygninger som skal tjene som prøveballon på om Christianitterne vil medvirke til lovliggørelsesprocessen. Blandt de 22 er de 8 på midtdyssen, som FNS af tidsnød foreslog, at man ventede med. På Christiania venter man i spænding på Justitsministeriets og Forsvarsministeriets redegørelse og mens det sker, er Christiania i heftig kontakt med FNS for at afklare om der kommer nogle minusser i karakterbogen. - Vi mener, at vi lever op til lovliggørelseskravene, så vi spørger i virkeligheden om der er noget i planlovgivningen vi ikke har levet op til. Hver gang er svaret fra FNS, at det er der ikke, så vidt de ved, husker Peter Post. Ændrede meldinger I perioden fra 1990 til regeringsskiftet har Christianias beboere vedligeholdt, forbedret og udbygget boliger på grund af for eksempel hygiejne og fordi antallet af børn er steget. Kun i få tilfælde er det sket med tilladelse fra FNS. - Den socialdemokratiske regerings administration så igennem fingre med knopskydningerne. Derfor kan man ikke bebrejde os på Christiania, for at mene, at vi har handlet i god tro i forbindelse med byggeri, påpeger Peter Post. Den 13. september 2002, bekræfter FNS forliget om de 22 huse efter forhandlinger. Forsvarsministeren accepterer ligeledes. - I og med at det var en prøveballon, har vi jo tilkendegivet, at vi er forhandlingsvillige, siger Peter Post. Men nu går det galt. Den nye og borgerlige regerings udgangspunkt er, at alle ombygninger eller forandringer er ulovlige, hvis der ikke findes en tilladelse. Derfor begynder FNS at registrere alt på Christiania med luftfoto og digitalkameraer. Af et notat fra FNS fremgår det at: " der har fundet en 16 procents forøgelse af grundarealet sted der er udført 98 væsentlige om- og nybyggerier uden tilladelse" Umiddelbart står det jo i skærende kontrast til, hvad FNS tidligere har meldt ud. De 98 huse fra FNS-notatet bruges altså som argument for, at Christiania ikke lever op til lovliggørelsen på bygningsområdet. Derfor mener forsvarsministeren, at hele lovgrundlaget skal laves om. Der er altså tale om ren manipulation idet disse huse er opført under den gamle regerings vilkår. Ikke overraskende er Peter Post det, der med et lidt altmodisch udtryk kunne kalde kaldes fortørnet, over regeringens udmeldinger. Borgerlige påstande - Påstandene om at vi overplastrer de rekreative områder med nybyggeri er helt hen i vejret. I perioden 1990 til 2002 er der bygget to huse som ikke Doktor Monsters lægebrevkasse: Damerne i FNS ramt af fjendtlig virus De søde damer i Fæstnings og Natursekretariatet, i daglig tale FNS, der siden 1989 har stået for kontakten til Christiania, er blevet ramt af en virus, der tilsyneladende rammer det humanistiske gen. Eksperter inden for folkesundhed fortæller, at de har gode erfaringer med at behandle virus ved rygning af fniseurt i begrænsede mængder. Denne viden har regeringen ikke villet lade slippe ud, da de frygter, at vinden vil gå ud af populismen. Efter virusangrebet er sagsbehandlingen gået næsten i stå, på trods af, at rammeaftalen, altså samarbejdsaftalen mellem staten og Christiania, først udløber i juli Det betyder, at alt byggeri og bygningsvedligeholdelse må vente indtil der er fundet en anden antivirus end fniseurt. Et grimt eksempel på virus findes i FNS s svar til den unge Jens Christian, som gerne vil vedligeholde og udbygge sin bolig. "Det er sekretariatets indtryk, at det vil være meget mere hensigtsmæssigt for dig, at bruge dine sparepenge til at købe en andelslejlighed, end det vil være at anvende dem til en renovering af Morgenssol " Men det bliver bedre. Eller rettere; værre. Visse symptomer tyder nemlig på, at ikke bare det humanistiske gen, men også det forvaltningsmæssige gen er ramt af den ondsindede virus. "Da Morgensol ikke er en bevaringsværdig bygning efter den gældende lokalplan og bygningen ligger i delområde II netop ved voldanlægget, vil huset formentlig være i farezonen." Men disse planer er stadig til forhandling og derfor kan FNS ikke administrere på en forventet ændring af lovgivningen. Det svarer jo til, at give en patient penicillin for det tilfælde at han senere skulle få en betændelse. Jeg er klar over, at christianitterne ikke (altid) er guds bedste børn. Men de gider ikke høre på damernes, nok velmenende, men opdragende og nedladende tone. Skal christianitterne til at fortælle damerne, at de spilder deres gode og smukke menneskelige energi ved at arbejde for regeringens tidligere har været beboelse. Når de i samme mundfuld påstår at Christiania ikke holder de rekreative områder åbne for offentligheden modsiges det jo i dén grad af, at Christiania er den 3. største turistattraktion i Danmark, konstaterer Peter Post tørt. At man på Christiania i dag sidder tilbage med en fornemmelse af at blive holdt for nar, er ikke så underligt. Slet ikke når man hører påstandene om, at Christiania ikke kunne overleve uden sit hashmarked som ifølge Helge Adam Møller styres af hårdkogte narkobaroner. - Når de borgerlige politikere siger, at Christianias økonomi er afhængig af hash-handlen taler de imod bedrevidende. Der er aldrig kommet en 25-øre fra hashsalget i fælleskassen, men når en pusher betaler boligafgift, beder vi jo ikke om en selvangivelse. Det gør dagligvareforretninger i resten af Danmark jo heller ikke, slutter Peter Post tåbelige projekt, og at de derfor burde søge andet arbejde? Nej, det er damernes vurdering, ikke christianitternes! Derfor vil jeg anbefale, at Christiania fremover modtager brevene i kancellisprog. Så skal christianitterne i selvforvalt-ningens navn nok selv tage sig af de interne besværligheder. Behandling: Konservative Læger anbefaler at de virusramte i FNS indtager 1 dosis Lingua Cancelliae tre gange dagligt, indtil virusangrebet er bragt til standsning. God bedring Dr. Monster 18 19

11 Modstand gir lys Påstanden om at det sociale eksperiment er mislykket, kan skyldes uvidenhed. Christiania er fyldt med spændende erfaringer der har et bæredygtigt sigte. 20 AF DITLEV NISSEN Christiania er et levested, hvor vi udfolder vores kærlighed og smerte, vores hangs, vores drømme, vores tillid og vores mistillid. På den måde er det sociale eksperiment et levested på lige fod med alle andre levesteder. Vores samfundsmæssige virkelighed er meget anderledes i forhold til jer, der har valgt at leve på en anden måde. Fristaden er en legeplads for voksne og børn. Her har vi indflydelse på den fremtid vi skaber i samspil med hinanden og omgivelserne. Vi er direktører i eget liv, aktører i livets teater, hvor vores historier flettes ind i hinanden og påvirker fristadens udvikling. Nogle gange er det som at spille med i en Felinifilm. Andre gange en politisk gyser. Op til den 30. august spilles Morten Koch gør klar til fest. Hvad kan man mere ønske sig, end at være medskaber af både sin egen og en fælles fremtid? Som sagt er virkeligheden anderledes. Lige så er spillereglerne. Her er vilkårene flyttet fra tilpasning, konkurrence og penge til frihed under ansvar, samarbejde og engagement. Penge har aldrig haft den store indflydelse i Christiania (bortset fra de økonomiske interesser i hashen). Ser man på de sociale, demokratiske og økonomiske spilleregler, skabes der en ramme for et helt andet socialt og samfundsmæssigt spil end det, de fleste er vant til ude i Danmark. Selvforvaltning Den fælles myndighed er kernen i selvforvaltningen. Her ligger mulighederne, ressourcerne, beslutningerne, ansvaret og myndigheden inden for alles rækkevidde. Der er ganske få regler for mødeindkaldelser og ansøgninger. Overholdes reglerne (nogenlunde) og har man en nogenlunde ide og et ægte engagement, kan man få accept eller hjælp fra fællesskabet. I Christiania ringer vi ikke 112 når der er brug for politi. Jo, hvis der én der er blevet voldtaget eller slået ihjel; ellers klarer vi det selv. Det kan være møgbesværligt. De personlige grænser bliver konstant udfordret. Moralisterne kan drømme om, at fanen var lidt højere. Men selvforvaltningens synligste myndighedshandling: Et hashmarked der er fri for hårde stoffer, er vi alle sammen stolte af. Det er en mangeårig myndighedshandling der vil noget! At vi så ikke altid er lige gode til at sige stop og håndhæve myndigheden (beslutninger og værdier), er en af de udfordringer vi slås med i det daglige. Den manglende myndighed kan være et udtryk for, at vi ikke er enige, at folk er bange eller har et familie- og arbejdsliv der tager al energien. Sidst, men ikke mindst, er det ikke sjovt at skulle sætte grænser over for folk der har en truende og aggressive adfærd. Selvforvaltningens store tandhjul er et hav af formelle og uformelle møder, lige fra fællesmøder over område- og arbejdspladsmøder til mødet i badehusets sauna. Vi har intet rådhus eller en overordnet forvaltning, men en række autonome institutioner der samarbejder efter bedste evne (økonomigruppe, teknisk forvaltning, maskinstation, informationskontor, børneinstitutioner med mere). I det store hele går det godt. Men der er brug for en optimering af selvforvaltningens udøvende og styrende organer. Mødestrukturen er for krævende og kvaliteten i beslutningerne og udførslen af dem, er nogle gange for dårlig. Demokratiet Christianias demokrati og beslutningsstrukturer er ofte vanskelige at forstå for os der gerne vil forstå og beskrive alting. En del udvikling sker fra neden, når folk har en ide eller holdning som de brænder for. På en ubegribelig måde vokser den igennem Christianias organisme, for til sidst at komme i blomst. Energien er cirkler af tillid. Ellers er demokrati et belastet ord i Christiania, på grund af det Illu: Henik Schütze etableredes forvaltning af begrebet: Regeringens måde at henvende sig til Christiania på, den demokratiske krig i Irak og A.P. Møllers operahus skaber mistillid til det danske demokrati. På trods af denne mistillid vil jeg påstå, at Christiania forsøger sig med en af demokratiets smukkeste varianter. I Christiania er demokratiets væsen ikke bestemt af afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse. Store afgørende beslutninger træffes ved at vi taler os til enighed. Det er smukt, men hvor kan det være besværligt, fordi vi er novicer inden for samtalens kunst. Det er en større dannelse at gå fra skolens blive talt til til selvforvaltningens at tale med. Den store mund og de små ører skal forvandles til en lille mund og store ører, før den ligeværdige og respektfulde samtale bliver til virkelighed. Vi slås med det og har endnu meget at lære. På trods af besværlighederne er det fuld af social og demokratisk kvalitet. Skyggesiden er, at mange foretrækker fjernsynets passive underholdning, frem for at deltage i møderne. Det skyldes blandt andet at møderne kan være dårligt forberedt, tonen ubehagelig, kommunikationen voldelig og at de skjulte dagsordener slører motiverne. Hvis selvforvaltningen skal overleve regeringens stormløb, skal der mere kvalitet i møderne. Folk skal opleve en social tryghed, der giver mod til at ytre sig i et politisk liv med mange tabuer. Hvis den sociale tryghed ikke er tilstede, kommer ytringsfriheden kun til at gælde de spidse albuer. Og inden for fristadens mest debatterede emne; hash, oplever mange, at ytringsfrihed er en by på Sicilien. Pengenes magt er ikke afgørende Pengenes virkelighed er en helt anden end den økonomiske virkelighed på den anden side af plankeværket. Staten ejer jorden og christianitterne har brugsretten, hvilket gør Christiania fri for spekulations- og arveret. Områdemødet og naboerne beslutter i fællesskab, hvem der skal overtage brugsretten. Reelt betyder det at man kan arbejde eller bolle sig ind i fristaden. Dette er det demokratisering af boligretten, der beskytter lokalsamfundets skrøbelige sociale strukturer mod til og fraflytning drevet af økonomiske motiver. Brugsret, alles mulighed for medindflydelse på udviklingen, at det er nemt at søge økonomiske tilskud, de kollektive arbejdspladser og det meget frivillige arbejde gør, at penge ikke er en afgørende faktor i fristaden. Det betyder, at der er få penge og få økonomiske vurderinger indblandet i vores sociale relationer. Det skaber en anden form for frihed, end den frihed, som er afhængig af en stor pengepung. Skyggesiden er berøringsangsten for penge, fordi penge lugter af magt og udnyttelse. Kvaliteten i mange opgaver er ikke god nok, fordi meget arbejde bygger på ringe ansættelsesvilkår og på en frivillighed, som de fleste ikke har råd til længere. Det økonomiske liv har endnu ikke omstillet sig fra overførselsindkomster og hashpenge, til en økonomi der hviler i sig selv. Men som mange ved, blev Rom ikke bygget på en dag. Kulturmødet Vi er små 1000 christianitter med hver vores opfattelse af hvad fristaden er. For nogle er fristaden et sted, hvor man kan leve i fred for pædagoger og andre autoriteter. For andre er det Fremtidens udfordringer Hvis Christiania ønsker en bæredygtig udviklingsretning, står hun over for flere udfordringer: Christiania må gøre status og evaluere sig selv, sin målsætning og sine værdier. Målsætningen bør bruges som et værktøj, når der sættes kurs mod fremtiden. Videreudvikle en økonomi der hviler i sig selv og som inkluderer i stedet for at ekskludere. Udvikle et erhvervsliv omkring fødevarer og håndværk, der imødekommer de behov vi er fælles om, så en større del af økonomien kommer til at cirkulere i lokalsamfundet, inden den slynges ud i det omkringliggende samfund. Udvikle en bygge- og boligpolitik som ikke skaber misundelse og normalisering og som imødekommer unges og gamles behov. Og som udstikker en ramme for Christianias byfornyelse. Skabe en Selvforvaltningshøjskole til intern og ekstern uddannelse. friheden til at skabe et alternativt samfund. Og for andre er det noget helt tredje. Ofte arbejder opfattelserne i hver sin retning. Det sværeste kulturmøde er hippiernes peace, love and understanding og et hashmarked der på grund af lovgivningen er underlagt mafiaens vold frem for demokratisk kontrol. Det er et besværligt vilkår, men en gevaldig udfordring for os alle sammen. Livets skole Da André Nordlys for år tilbage kaldte Christiania for Vores Universitet, rystede jeg på hovedet. Men når jeg ser på de mange usædvanlige læreprocesser vi udsættes for, må jeg give ham ret. Om man følger hjertets vej eller om man følger en mere oprørsk eller trodsig vej, så lærer vi igennem vores erfaringer og igennem spejlingen i hinandens reaktioner. Det kan være kaotisk, smertefuldt og kan føre til økonomisk kollaps. Til gengæld er det fyldt med skabertrang, lærdom, udvikling og livskvalitet! Christiania er et ad hoc samfund der på mange måder lever i nuét. Her er hverken vedtaget eller nedskrevet værdigrundlag, organisationsdiagrammer, udviklings- eller handlingsplaner. Ej heller er der kurser i kommunikation, teambuilding eller personlig udvikling. Christiania tager tingene som de kommer. Hvis vores selvforvaltning skal hamle op med de udfordringer som Christiania i øjeblikket stilles over for, må vi blive bedre til at lære af vores egne og andres erfaringer. Vi må gøre op med vanetænkning og frygten for det nye og forvandle det til en lyttende nysgerrighed. Og vi må, selv om det i manges øre er fy-ord, benytte værktøjer som evaluering, erfaringsopsamling, analyse og strategi, med henblik på en mere bevidst fremtidstænkning. Hvis ikke, vil staten i den sidste ende trække os rundt i manegen. Dilemmaet I kravet om udvikling skal Christiania huske at værne om sin målsætning og sine værdier. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer et politisk liv med en legende og åben dagsorden, hvor alle kan være med, samtidig med at vi bliver mere målrettede i forhold til værdier og bæredygtighed Og hvordan undgår vi, at udviklingen bliver elitær og på bekostning af ligeværdigheden og den sociale mangfoldighed?. Christiania skal ikke være et normalsamfund Som både Christiania og regeringen ved, er der mange ting der ikke fungerer perfekt. Men langsomheden, de immaterielle værdier, den nænsomme byfornyelse, den sociale mangfoldighed, tolerancen og involveringen i hinandens liv, er et bæredygtigt alternativ til forbrugersamfundets stress og jag. Hvorfor må de når jeg ikke må? Rigtig mange vil gerne bo på Christiania. De drømmer om det, men kommer aldrig til det. Man kan sige at der er et stort behov for denne boligform. Mon ikke regeringen, efter deres møde med Christiania, skal overveje at gøre fristadens boligform til deres politik? Mens vi venter på en bæredygtig boligpolitik, står der tomme kaserner og fabriksområder med giftig jord, der trænger til at blive renset af sund menneskelig energi. Er det ikke en ide hvis boligbevægelsen begyndte at gøre fristæder til deres politik? 21

12 grev lyne I kan ikke slå os ihjel...? Siden regeringen Anders Fogh Rasmussen for nylig bebudede, at den vil nedlægge Christiania, har mange ytret sig om det uforstandige i at dreje nøglen om for det enestående sociale eksperiment. Ti år efter urolighederne på Nørrebro, der sårede og traumatiserede snesevis af politibetjente og borgere, er der grund til også at se på politikernes normaliseringstrang i lyset af hovedstadens erfaringer med borgerkrigslignende bykampe. Jeg vil gerne vove pelsen: Det er umuligt at nedlægge Christiania med brug af fysisk magt. Jeg var øjenvidne både ved den folkelige forsvarsaktion for Byggeren i maj 1980, som førte til omfattende barrikaderinger af Nørrebrogade og andre gader i nærheden af Den sorte firkant, og ved de ekstremt voldelige begivenheder på Nørrebro 18. maj Hvis bulldozere og politistyrker bliver kommanderet ud for at virkeliggøre Helge Adam Møller og konsorters drøm om et antiseptisk København, vil vi opleve en gentagelse eller det, der er værre. Det gik hedt for sig, da Byggeren, der blot var en byggetomt, som lokalbefolkningen i Illu: Grev Lyhne Regeringen vil nedlægge Christiania. Hvis den virkelig tror på, at det er muligt, har den ikke lært noget som helst af optøjerne på Nørrebro for ti år siden... AF JES STEIN PEDERSEN (kommentaren har tidligere været bragt i Politiken) et tæt bebygget område benyttede som legeplads, pludselig blev symbol på alt det, der var truet af den socialdemokratiske (ud)saneringspolitik. Christiania, hvis kulturmaskine har kørt derudad med koncerter, billedkunst, teaterhappenings, julemarkeder og multikultur af enhver art i mere end tredive år, er et uendelig meget større symbol. Så stort, at samfundet i den forhenværende kaserne er blevet en lige så betydningsfuld dansk bymarkør, som tvillingetårnene i New York var det. Bin Laden og hans flyvende kumpaner smadrede World Trade Center i et symbolsk angreb på amerikansk kapitalisme. Indsatsstyrkerne i Danmarks ikke spor liberale regering har også hang til symbolpolitik, men med modsat fortegn. Det er det alternative, det frisindede, det udsyrede, den formastelige marihuana, som skal ned med nakken og sælges til den højestbydende storentreprenør bagefter. Jeg tror ikke, de selv er klar over, hvad det er for stærke kræfter, de leger med, alle disse stivede skjorteflipper i Borgerrepræsentationen og på Christiansborg og i avisen Jyllands- Postens panel af lederskribenter, som prædiker lukning og normalisering og politiaktioner hurtigst muligt. De undervurderer fuldstændig den folkelige sympati for alt det, som på godt og ondt forbindes med Christiania. Den dag, det bliver alvor, og skovvognene begynder at køre mod Torvegade og Prinsessegade, vil København opleve civil modstand og ulydighed af en hidtil uset styrke. Jeg tror, de kommer alle sammen. Alle dem, der har spist eller drukket på Spiseloppen eller Månefiskeren. Sammen med alle dem, der har hørt Bob Dylan eller Solvognen eller Love Shop eller Bazaar i Den Grå Hal eller på Loppen. Plus alle dem, der har købt cykler eller mødt kærester eller gået tur eller haft sin gamle mor og far med derude for at vise dem, at der eksisterer en verden hinsides byggevedtægterne, vil begive sig mod den lille by i byen for at sige nej. Jeg forestiller mig trods alt ikke, at de japanske turister, der bliver ved med at flokkes i Wonderful Copenhagens mest udsyrede attraktion, vil danne forsvarskæder, men jeg er overbevist om, at helt utrolig mange danskere vil. Om ikke af andre grunde, så fordi Christianias positive symbolkraft som antiautoritært frirum er lige så stort for titusinder af borgere, som det af samme grund er en torn i øjet på regeringen. Christiania skal lukkes. En fantastisk tanke. Som ikke bliver mindre surrealistisk, når man betænker, at den regering, som vil føre hård lov og orden-politik over for fristaden, er den samme, som i denne tid fra alle sider bliver kritiseret for selv at sælge ud af fundamentale retspolitiske principper. Senest i form af den forhenværende præsident for Højesteret Niels Pontoppidans opsigtsvækkende opfordring til Folketinget om at sætte sig op mod statsministeren, fordi denne ved at introducere civile agenter fjerner en kvalitet ved det danske retssamfund, som de fleste danskere tager for givet. Vel næsten lige så givet som Christiania. Plakatbogen fra september 1978 skrev følgende om den daværende beredskabsplan: "Beredskabsplanen var en opskrift på, hvordan vennerne over hele landet kunne komme Christiania til undsætning, hvis politiet stormede fristaden i tilfælde af en negativ højesteretsdom. Beredskabsplanen var både et skræmmebillede af den situation, de fleste håbede ikke ville opstå, og en vision for en ikke-voldelig massebevægelse. Planen spillede en vigtig rolle i den psykologiske krig mellem Christiania og myndighederne. Ideen med planen var at mobilisere vennerne rundt omkring i landet til at lave sympatiaktioner, hvis Christiania skulle blive stormet. Aktionerne skulle være ikke-voldelige, men have et Beredskabet bygger på Gandhis principper Regeringen vil nedlægge Christiania. Hvis den virkelig tror på, at det er muligt, har den ikke lært noget som helst af optøjerne på Nørrebro for ti år siden... sådant omfang, at de kunne lægge et enormt pres på politi og myndigheder. Og ingen skulle være i tvivl om, at der var alvor bag planerne." Generalen "Radioen arrangerede et møde mellem repræsentanter for Støt Christiania og den tidligere chef for forsvarsstaben, der karakteriserede planen som "gennemtænkt og realistisk". I sin vurdering sammenlignede generalen beredskabets strategi med afskrækkelsesmetoden inden for NATO, hvor mange af bestræbelserne går ud på at vise fjenden, hvilke uoverskuelige følger en konfrontation vil få." Ikkevolds-arbejdets 3 faser Støt Christiania, som var aktiv i beredskabet, skrev i Bulletin fra 1. april 1978: "Vi har bemærket, at faserne i vores støttearbejde på mange måder følger en model, som Gandhi anviste i ikkevolds-arbejde: 1. argumentation 2. appel 3. pression De to første faser skal indgående undersøges, inden der gribes til den tredje" David mod Goliat Hvis regeringen trækker i sit Goliatkostume har Christianias David lige som i 78 brug for befolkningens støtte, så dette ufatteligt spændende sociale eksperiment kan fortsætte som en gave til livet og til fremtiden. Derfor vil vi allerede nu bede alle jer som holder af Christiania, om at overveje hvad I vil gøre, hvis Christiania kalder. Vi har brug for hjælp Er der nogen der har format til at etablere en frugtbar dialog mellem Christianias kaoter? AF ANONITTEN Jeg kommer fra en misbrugsfamilie. Det har præget hele mit liv og i sidste ende bragt mig ind i ACA (Anonymous Children of Alcoholics ~ Anonyme børn og pårørende til alkoholikere og andre dysfunktionelle familier). Det vigtigste jeg har lært dér er, at jeg overfor visse ting er totalt magtesløs. Og at det er helt ok, hvis jeg bare erkender det og beder om hjælp. Dem jeg talte med under og efter mandagens "fællesmøde" i den grå hal gav udtryk for, at de, lige som jeg, følte sig totalt magtesløse overfor hele denne Christiania/hash konflikt. Det ulmede i mig hele natten og da jeg vågnede op tirsdag morgen dæmrede det for mig: At jeg havde lært noget om det der med at det kan være en god ting at erkende sin magtesløshed. Da jeg så læste noget i Ugespejlet om mennesker der opførte AF EN BEUNDRER AF GANDHI Spørg vennerne om I skal lave nogle aktioner sammen! Her følger nogle ideer til aktioner: BZ en tom kasserne Spil basket eller streetvolley på H.C. Andersens Boulevard Spil golf i Helge Adam Møllers have Få bilerne til at køre langsommere Hold gadefest foran ambassader og konsulater sig lidt som teenagere, faldt det mig ind, at vi på en måde er som en dysfunktionel familie. Og hvad ville være sundt og fornuftigt at gøre for sådan en familie? At søge hjælp. Men tænkte jeg så, hvilken familieterapeut ville have nosser til at deale med sådan en "familie" som vores? Så kom jeg i tanke om Marshall B. Rosenberg og hans bog om girafsprog. Han har jo formået at få Israelere og Palæstinensere til at kommunikere. Og så vidt jeg husker også mæglet mellem nogle New Yorker bander. Mon ikke han har format til at kunne få os kaoter til at føre en frugtbar dialog? Jeg er godt klar over at dette ikke er et løsningsforslag fordi det ville være svært at få i stand. Men det er min erfaring fra ACA, at når en situation er fastkørt og man er i 11 time, og føler at man er nødt til at finde en løsning lige nu, så kan det hjælpe at give slip på løsningen og kontrollen, og bede om hjælp fra nogen der er "større" end én selv. Hvis ideen blev præsenteret som en hjælp til at mødes og forstå hinanden, og ikke som en hjælp til at træffe beslutninger, så kunne ingen vel være imod? 22 23

13 24 25

14 26 27

15

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard

Han valgte handicaphjælperen. og på køkkenbordet her på Amager har. små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard 18 Han valgte handicaphjælperen AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Hjælperordningen er en fin ordning. Jeg håber, den stadig eksisterer, når jeg en dag ikke kan klare mig uden. Men

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere