01 Bandeopgør. Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01 Bandeopgør. Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation"

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr Bandeopgør NEC skærper kampen mod banderne Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation Tv-strømere Skuespillerne Sofie Gråbøl og Søren Vejby har været i praktik hos politiet

2 Indhold 24 Tv-krimier: Hvordan skruer man en god krimi sammen og hvordan forbereder man sig til rollen som strømer? Mød forfatterne og skuespillerne bag nogle af DR s største krimi-satsninger Foto: Tine Harden/DR Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Redaktør: Maja Plesner Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Jesper Schultz Gunver Gjetting Mikkel Thastum Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Kirsten Weiss Fotograf (inkl. forside): Nicky Bonne (Medmindre andet er anført) Design og tryk Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 01. april 2009 Kontakt: Maja Plesner/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: mail: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) Magasinet kan læses og downloades på Overblik Noter fra ind- og udland Fair og ordentlig Den nye rigspolitichef vil gerne i dialog med alle medarbejdere Leder Nu skal det lykkes TEMA: BANDER Maksimalt pres Kampen mod banderne er intensiveret efter de mange skyderier i 2008 Bugt med banderne Betjente gør en ekstra indsats for at bekæmpe bandekriminalitet Ud af bandelivet»aydin«er tidligere bandemedlem og vil forhindre andre unge i at gå i hans fodspor Bandefri zone Politi og sociale myndigheder arbejder sammen om at holde banderne ude af Høje Taastrup

3 12: Aydin har lagt bandekriminaliteten bag sig men livet som lovlydig borger kan være svært:» Jeg synes ikke, det er fedt at tæske en midt på Strøget, men han var ved at smadre min bil. Jeg prøvede at ignorere ham, men han blev ved, og den mand ville have tæsket mig, hvis han kunne. Så du kan se min fortid indhenter mig hele tiden. «Mere og bedre kommunikation»kommunikationen skal styrkes både internt og eksternt.«løftet kommer fra Jens Henrik Højbjerg, der som bekendt siden 1. januar har været ny rigspolitichef og dermed også ansvarshavende chefredaktør for dette blad. Her på redaktionen er vi ovenud tilfredse med udmeldingen, og vi glæder os til at være med til at løfte opgaven, der stiller nye krav til vores prioritering af stoffet og til måden, vi formidler det på Pårørendemøder: Vestegnens Politi holder informationsmøder for pårørende for at dæmpe uro og bekymringer Overblik Noter fra ind- og udland Bogspalten TEMA: TV-KRIMIER Bag om livvagterne Mød krimiforfatterne, der tænker som kriminelle og politifolk på én gang Vox-pop Er du krimi-freak? Aydin, tidligere bandemedlem, nu ansat i et socialt projekt. Stor respekt Sofie Gråbøl har ændret sit syn på politiet efter Forbrydelsen Noget med Ninja Søren Vejby havde en lidt naiv forestilling om jobbet som livvagt En ener i korpset Søren Allan Valkki fra Station City har en helt særlig evne til at sprede god stemning SINE Nyt og bedre radiosystem En god historie Politi rydder bagsiden til spændende, sjove og tankevækkende historier fra det virkelige liv. Vi skal blive endnu bedre til at fortælle de historier, der viser det bedste fra dansk politi, øger den faglige stolthed og medvirker til at styrke politiets omdømme. Samtidig skal vi sørge for, at bladet i endnu højere grad afspejler den virkelighed, I oplever. Derfor vil du fremover finde flere historier i Politi, der griber fat i nogle af de udfordringer, politifolk oplever i deres daglige arbejde. Men vi kan ikke gøre det uden din hjælp. Det er dig, der skal fortælle os, hvad der rører sig ude i kredsene hvor er solstrålehistorierne, og hvor stenene på vejen? Hvordan bliver dansk politi endnu bedre til at løse den primære opgave at bekæmpe kriminalitet og sikre, at borgerne føler sig trygge? Kommunikation kan selvfølgelig ikke løse alle problemer. Men god kommunikation kan øge den gensidige forståelse i organisationen og medvirke til, at skabe stolthed i faget styrke følelsen af at blive taget alvorligt vise omverden, at man arbejder mod et fælles mål tage konflikter i opløbet aflive destruktive myter om arbejdspladsen gøre formidling i den eksterne presse mere nuanceret Derfor er der grund til at være optimistisk over rigspolitichefens udmelding. Den er første skridt på vejen mod et mere åbent dansk politi til gavn for både borgere og alle ansatte i politiet. Maja Plesner redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 overblik Ahmed Alhussainey/AP Photo SNAPSHOT En kvindelig irakisk politibetjent tager sigte under en skydeopvisning i anledning af en afgangsceremoni på politiakademiet i Karbala syd for Bagdad. Politiet er hurtigere på pletten I hele landet gik det hurtigere med at komme ud på gerningsog skadessteder i 2008 sammenlignet med året før. Det viser de nyeste responstidsmålinger. Alle politikredse - på nær en enkelt, der i forvejen havde en hurtig responstid - har forbedret tiderne siden 2007, og den gennemsnitlige responstid på landsplan er i 2008 forbedret med godt otte procent. Det skete samtidig med, at antallet af udrykninger steg med 16,5 procent. Det svarer til 809 udrykninger mere end i samme periode året før. Forbedringerne af responstiderne betyder, at politiet nu rykker ud inden for 10 minutter i op mod to tredjedele af de tilfælde, der drejer sig om hastende alarm 112-opkald. 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Norsk politi har indført en ny arrestationsteknik, der skal gøre vanskelige arrestationer mindre risikofyldte. Fire mod én vidste du... at politiet i hele 2008 sendte en patrulje til stedet i tilfælde, hvilket svarer til gennemsnitligt gange i timen 41»4 mod 1«. Det lyder både tarveligt og unfair, men er ikke desto mindre en ny, effektiv arrestationsmetode, som norsk politi er begyndt at anvende, når de pågriber særligt farlige personer. Metoden går ud på, at to betjente først griber fat i hver sin arm på den, som skal pågribes. Derefter skal en tredje sørge for, at personen mister balancen ved at gribe fat om et ben bagfra. Og fjerdemanden skal sørge for, at hovedet beskyttes, når personen tvinges ned på jorden. Det almindelige har været, at to betjente foretog arrestationerne, men det har vist sig utilstrækkeligt i en række sager. Typisk har det drejet sig om sager, hvor den, der skulle pågribes, har haft forhøjet smertetærskel og afsindige kræfter i nogle tilfælde forårsaget af narkotikaindtagelse, psykose eller en blanding af begge dele. Løsningen har været at eskalere magtanvendelsen med brug af knippel, peberspray og endda skydevåben - ofte med alvorlige skader på både arrestant og politi til følge. Ved at bruge 4 mod 1-metoden har det vist sig, at politibetjentene hurtigere får arrestanten under kontrol - blandt andet, fordi de kan nøjes med at fokusere på nogle helt enkle ting. Har man først fået fat i en arm, gælder det om at koncentrere sig om at blive ved med at holde fast i den arm. Afdelingsleder på Fysisk Afsnit på Politiskolen René Jensen vil ikke afvise, at metoden også kan blive aktuel i Danmark. Han siger:»vi har også masser af problemer, når vi skal anholde desperate mennesker, og det er klart, at det er nemmere at håndtere, hvis man er fire, end hvis man er to. Så hvis nordmændene har fundet en effektiv metode, er vi da meget åbne over for at tage den i brug.«-mp at antallet af anmeldelser for almindelig vold, som politiet modtog i 2008 var det laveste siden 2002, nemlig 9955 at FN s klimatopmøde COP15 i København er udskudt 1uge til perioden december 2009, så den muslimske højtid Eid al-adha kan blive afviklet i god tid inden at kun 30 procent af de dømte i de nordiske lande kommer i fængsel. De øvrige får en betinget dom eller andre former for straf som samfundstjeneste eller elektronisk overvågning at EUROPOL fra at være et organ baseret på en mellemstatslig aftale bliver en EU-institution fra 1. januar 2010 HSI Media at omkring 70 procent af de ansatte i politiet deltager i den årlige jobtilfredshedsundersøgelse. -mp Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 overblik Noter Satire Den, der ler sidst... Røveriet mod Dansk Værdihåndtering i august måned sidste år affødte de første dage mange vittige bemærkninger om politiets håndtering af sagen i aviserne. Denne tegning blev bragt i Berlingske Tidende den 16. august som en kommentar til, at politiet lod røverne slippe væk i en sort Audi af frygt for egen sikkerhed. Men hånen blev gjort til skamme blot få dage senere, da Vestegnens Politi ved effektivt efterforskningsarbejde hurtigt kunne anholde flere personer til sagen. Illustration: Lars Andersen Alle får omstridt værktøj I løbet af året indfører politiet et multifunktionsværktøj, der blandt andet rummer kniv, skruetrækker og bidetang. Det er konsekvensen af en aftale mellem Rigspolitiets ledelse og Politiforbundet, som blev indgået i slutningen af Værktøjet skal erstatte det ulovlige såkaldte multitool, som mange betjente har anskaffet sig for egen regning, fordi det er praktisk, når en aktion skal gå stærkt. For eksempel når man skal skære en sikkerhedssele over for at få en tilskadekommen hurtigt ud af en bil eller klippe en wirelås over for at komme hurtigt gennem en dør. I den slags tilfælde tager det for lang tid at finde det værktøj frem, der ligger i en kasse i patruljevognenes bagagerum, lyder mange multitool-ejeres forklaring. Men værktøjet har ofte en knivlængde over de lovlige syv centimenter, og derfor fik politiet forbud mod at bære det sidste år i forbindelse med en stramning af våbenloven. Et forbud, mange politifolk har haft svært ved at forstå, når man i forvejen er udstyret med stav, peberspray og pistol. Der er kommet nye multifunktionsværktøjsmodeller på markedet, som har tilstrækkeligt kraftige tænger trods en knivlængde under syv centimeter, så når den endelige model er fundet via EU-udbud, vil de første blive udleveret til det første ansættelseshold på Politiskolen. Hvordan værktøjet skal udleveres ude i landet bliver op til den enkelte politikreds. - mp Kilde: Politiken Skoleskyderi, visitationszone og voldsrus Hvert år laver Dansk Sprognævn en liste over de nye ord og udtryk, som er blevet en del af det danske sprog. Det er ord, som har været meget brugt i året, der gik, og som er eller opleves som nye. Ordene i det følgende er ikke alle skabt eller dannet i 2008, men er i særlig grad brugt i Dermed er det ikke sikkert, at alle ordene er kommet for at blive. Stein Baggersagen har for eksempel afkastet ordet leasingkarrusel, og det er ikke til at vide, om det er en døgnflue eller et blivende ord. En del af sidste års nye ord er relateret til voldskriminalitet og i særlig grad bandekriminalitet. På 2007-listen var ordet drive-by-bande (en bande, som skyder fra en bil ud på åben gade). I 2008 kom drive-by-shooting med på listen. Desuden har danskerne ikke mindst medierne været glade for at bruge ordene bandepoliti, hjemmerøver (en, der begår røveri i hjemmene), hjemmerøveri, skoleskyderi, visitationszone og voldsrus. Man kan jo forsøge at gætte, hvad der kommer på listen i år? - mp Kilde: Dansk Sprognævn Foto: Polfoto 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Foto: Polfoto Sagt i pressen»vi ser mere og mere, at det er piger, der stjæler i forretningerne. Jeg tror, at det handler om, at yngre og yngre piger vil have nogle ting, som de ikke kan få derhjemme.«jan Lauritzen, politiassistent, Midt- og Vestsjællands Politi, Dagbladet Roskilde den 22. januar Alle ansatte opfordres til at deltage i en stor spørgeskemaundersøgelse, som skal afdække, om Rigspolitiets sundhedsfremmende tiltag virker godt nok. Politiets sundhed kortlægges»som teenager var jeg selv en rod, der prøvede grænser. Hash, ulovlige knallerter, og jeg har også stjålet chokolade og kirsebærvin som årig. Det fik jeg et par på kassen for.«michael Frederiksen, politiassistent og byrådsmedlem, Sydsjælland- og Lollandfalsters Politi, i anledning af hans 50-års fødselsdag Dagbladet Køge den 21. januar»der er jo en grund til, at kriminalitet kaldes mørkets gerninger. Det er i mørke, forbrydelserne begås, og det er på mørke steder og områder med dårligt lys, at folk ikke har lyst til at færdes.«karsten Nielsen, politiinspektør, Det Kriminalpræventive Råd, Jyllands-Posten den 19. januar Får du 6 om dagen? Dyrker du motion? Er du ryger? Hvor ofte drikker du alkohol? Den slags spørgsmål og mange flere kan du se frem til at skulle besvare i løbet af den kommende måned. Rigspolitiet har nemlig indgået et samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om at kortlægge politiets sundhedsfremmende initiativer og de ansattes helbredstilstand. Der er tale om en uvildig videnskabelig undersøgelse, som blandt andet bygger på fokusgruppeinterviews og en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle godt ansatte i politiet. På baggrund af de indsendte svar vil NFA udarbejde et katalog med anbefalinger, som Rigspolitiets wellnesskonsulenter kan bruge, når de tager rundt og vejleder om kost, motion, sunde vaner, rygestop og udarbejdelse af træningsplaner.»vi medvirker, fordi vi gerne vil bruge vores ressourcer bedst muligt på at lave sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne. Så vi skal finde ud af, om det, vi gør, virker,«siger politikommissær Kim Hoffmann Erichsen fra Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion. I løbet af februar måned modtager alle medarbejdere en mail fra NFA med spørgeskemaet, som ud over at danne grundlag for de fremtidige sundhedsfremmende tiltag vil give den enkelte medarbejder et værdifuldt indblik i hans eller hendes egen helbredstilstand. Hvis tilstrækkelig mange deltager i undersøgelsen, lover de faglige organisationer, som organiserer ansatte i politiet, desuden at donere penge til Julemærkehjemmene, som arbejder for at styrke børns sundhed. Håbet er derfor, at så mange som overhovedet muligt vil deltage i undersøgelsen, og det er tilladt at udfylde skemaerne i arbejdstiden. -ab»vi prøver at finde ud af, hvordan de 20-årige piger den ene dag kan gå rundt i Budapest for den næste dag at befinde sig på et bordel på den københavnske vestegn.«bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Københavns Vestegns Politi, Jyllands-Posten den 19. januar»jeg glæder mig over, at serien lader Københavns Politi opklare voldssagerne. I Ørnen blev vi udlagt som en flok tumper. Så det er positivt.«per Larsen, chefkriminalinspektør, Københavns Politi, tidl. operationschef i PET, Ekstra Bladet den 2. januar om DR s Livvagterne»Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor folk lod sig forblænde af ham. Der stod snyd i panden på ham.«kenneth Olofsson, tidligere ejer af Nyhavnscafeen i København, hvor Stein Bagger var hyppig gæst, Jyllands-Posten den 21. december 2008 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 rigspolitichefen Vi skal lytte til hinanden Foto: Thomas Tolstrup. Mere kommunikation, større åbenhed og en modernisering af Rigspolitiet skal sikre, at vi fremover kan leve op til de krav, der stilles til politiet i dag, mener den nye rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg. Af Maja Plesner»Jeg satte mig lige ned «Jens Henrik Højbjerg smiler, da han bliver spurgt, hvordan han reagerede på at blive ringet op og få tilbudt stillingen som rigspolitichef. Så fortsætter han:» og så talte jeg med min kone om det. Hendes kommentar var: Selvfølgelig skal du det. Ellers vil du ærgre dig altid.«og sådan blev det. Den 5. januar rykkede den 53-årige nu forhenværende politidirektør i Nordjylland ind bag skrivebordet i rigspolitichefkontoret på Polititorvet og på sofaen hos sin søn i København, indtil han finder en lejlighed. I ugevis har han arbejdet i døgndrift for at få det fulde overblik over den butik, han nu bestyrer, og få klarlagt, hvor der er brug for justeringer. Han oser af virkelyst og kan næsten ikke vente med at se konkrete resultater.»i politiforliget fra november sidste år er der et krav om, at vi skal have større fokus på det borgernære politiarbejde. Med det er ikke nok, at vi siger det. Vi skal også skabe en organisationsstruktur, som understøtter det,«siger han og uddyber:»jeg er meget optaget af, at vi i Rigspolitiet yder den rigtige service i forhold til kredsene. At vi kigger på, hvad vi er bedst til, og hvad kredsene er bedst til, og hvordan vi får mest muligt ud af tingene.«styrkelse af lokalpolitiet Jens Henrik Højbjerg kommer med et par konkrete eksempler: De nye servicedeklarationer, der skal tydeliggøre, hvad borgerne kan forvente af politiet og dermed gøre det nemmere for kredsene at prioritere. Og ikke mindst beslutningen om at sammenlægge Efterforskningsafdelingen og Færdsels- og Beredskabsafdelingen i Rigspolitiet.»Formålet er blandt andet at skabe synergi imellem forebyggelsesindsatsen, moniteringsindsatsen, efterforskningsindsatsen og patruljeindsatsen, fordi det hele hænger sammen. Samtidig vil der blive oprettet en enhed, som skal have fokus på lokalpolitiet. Det vil sikre, at vi bliver bedre til at løse de opgaver, som har høj prioritet, og som både kredsene, borgerne og politikerne efterspørger.«den nye rigspolitichef er ulasteligt klædt i lysegråt jakkesæt. Men ikke noget slips, og det passer måske meget godt til det signal, han gerne vil sende. For Jens Henrik Højbjerg har ingen fine fornemmelser. Han vil gerne i dialog med alle medarbejdere. Kommunikationen skal styrkes både internt og eksternt, og dansk politi skal i det hele taget være en moderne organisation præget af mere åbenhed, lover han.»det skal blandt andet sikre, at medarbejderne får mulighed for at følge med i og forstår den retning, vi vælger. Men også for at få indflydelse på den. For det er meget vigtigt, at vi lytter til hinanden og er åbne over for gode ideer i en kæmpestor organisation som vores,«siger Jens Henrik Højbjerg og understreger, at det også gælder, når der er problemer.»i det øjeblik, de første nødskrig lyder, skal vi som ledelse tage det alvorligt og gå i clinch med problemet med det samme. På den måde kan man foregribe, at mange frustrationer løber løbsk.«flere år med job i udlandet og involvering i diverse internationale fora har givet Jens Henrik Højbjerg en stærk international profil. Men han er samtidig dybt forankret i det nationale og lokale politiarbejde.»som rigspolitichef er det klart, at det hjemlige har førsteprioritet. Men vi skal samtidig have fokus på det internationale samarbejde, for rigtig meget kriminalitet i dag er grænseoverskridende,«siger Jens Henrik Højbjerg. Alle begår fejl At være chef for medarbejdere og ansvarlig for et budget på over otte milliarder om året kræver sin mand. Og Jens Henrik Højbjerg lægger da heller ikke skjul på, at han føler sig meget privilegeret, men også, at det er den ultimative udfordring.»politiet er en af de vigtigste organisationer i et demokrati, og det maner til ydmyghed,«siger manden, der i medierne fik skudsmålet en hård hund, da han tiltrådte stillingen som konstitueret rigspolitichef. En betegnelse, han i virkeligheden ikke rigtig synes passer på ham.»jeg kan da godt være en hård hund i bestræbelserne på at nå mine mål, og som leder er man også nødt til på et eller andet niveau at være hård. Men derfor kan man godt være professionel, troværdig og hensynsfuld.«8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 > Blå bog Jens Henrik Højbjerg er 53 år og fra Randers. Jurist fra Aarhus Universitet i Han kommer fra en stilling som politidirektør i Nordjyllands Politi, hvor han nåede at virke i godt to år. Har været vicedirektør i Europol, politimester i Rigs politiets afdeling A og vicepolitimester i Grønland. Privat er han gift med Karin Højbjerg, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d.-studerende. Sammen har de en voksen søn, som bor i København. Allerhelst vil han opfattes som en fair og ordentlig leder, og han lægger vægt på, at man arbejder som et hold og gør sit bedste.»jeg er fair og ordentlig. Men hvis folk er dårlige kammerater og meler deres egen kage, er jeg uforsonlig. Det betyder ikke, at man ikke må begå fejl. Alle begår fejl, også jeg. Men man skal lære af fejlene. Man kan ikke blive ved med bare at sige undskyld, vel?«lyder det fra den nye rigspolitichef, der trods ønsket om forandringer i organisationen grundlæggende har meget stor respekt for det arbejde, der udføres i dansk politi. Og ikke mindst for de politifolk, der arbejder tæt på det hele, og som bliver udsat for helt utrolige ting ind imellem.»folk er mere berusede, mere påvirkede af stoffer og mindre autoritetstro end tidligere. Så betjentene tager en meget stor del af skraldet på vegne af os andre.det hjemlige har selvfølgelig førsteprioritet, men vi skal samtidig have fokus på det internationale samarbejde, siger Jens Henrik Højbjerg. > Jens Henrik Højbjerg i fritiden Sport Fiskeri Biografen BØGER Malerkunst Musik Jeg elsker at spille tennis, se fodbold (er fan af West Ham) og VM i håndbold. Jeg var ude at fiske to gange sidste år. Den ene gang i Limfjorden, hvor jeg fangede en flot havørred. Det er vigtigt at se film. Sidste bog, jeg har læst: Motherless Brooklyn en storbyroman af Jonathan Lethem kan varmt anbefales. Jeg kan godt lide at gå på kunstudstillinger. Cobra malerne er blandt favoritterne. Sidste kunstudstilling var Per Kirkeby på Louisiana. Jeg har en svaghed for Elvis Costello og Stan Getz. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 leder Nu skal det lykkes I anklagemyndigheden har vi naturligvis fulgt den seneste tids begivenheder hos vores nære kolleger i politiet. Det har givet anledning til et par refleksioner: En rigspolitichef er fratrådt, og en ny er kommet til. Vi kender kun Jens Henrik Højbjerg for det allerbedste, og vi glæder os til det kommende samarbejde. Vi er sikre på, at det bliver godt, pragmatisk og konstruktivt. Skiftet på posten som rigspolitichef markerer en ny fase i gennemførelsen af politireformen. Nu skal det lykkes. Og det vil den nye rigspolitichef understøtte på den bedst tænkelige måde. Der er faktorer i reformimplementeringen, som man kan synes, at politiet er uden indflydelse på. Det gælder f.eks. den stemning, der slås an i medierne, og som på godt og ondt er styrende for den almindelige borgers opfattelse af politiet. Det gælder også den stemning, der på Christiansborg slås an i den politiske forligskreds bag reformen. Mere rolig Og så alligevel. Måske er politiet til en vis grad herre også over disse faktorer. Det er f.eks. indlysende, at jo bedre politiet klarer det nye års højt profilerede opgaver som klimatopmøde, oprettelse af de nye servicecentre og prioritering af den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet, jo mindre klang - bund vil der være for kritik af politiet. Men måske rækker politiets indflydelse videre end det: Når man sammenligner status i henholdsvis politiet og anklagemyndigheden, kan man konstatere, at situationen i anklagemyndigheden generelt har været mere rolig. Det er der mange grunde til, og vilkårene i de to dele af vores samlede organisation er på en række punkter usammenlignelige. Men det er interessant at iagttage, hvor medarbejderne i henholdsvis politi og anklagemyndighed går hen med den frustration og kritik, som der vil være i enhver organisation, når der gennemføres store ændringer. I anklagemyndigheden har medarbejderne været meget opmærksomme på at holde diskussionen der, hvor den efter min opfattelse i første række bør holdes nemlig mellem medarbejderne, de faglige organisationer og ledelsen. Det har jeg ved mange lejligheder takket dem for. Ikke for at blande mig i deres måde at gribe udfordringerne an på, men fordi det gør det langt enklere at få løst de reformproblemer, som også anklagemyndigheden naturligvis har måttet kæmpe med. En kontant måde Langt størstedelen af medarbejderne i politiet har håndteret udfordringerne på samme måde. Men nogle er gået en anden vej i den forstand, at de har valgt på en meget kontant måde at dele deres frustrationer med offentligheden. Det har bidraget til en udbredt opfattelse af, at politiets egne medarbejdere synes, at dansk politi ikke kan levere ordentlig kvalitet. Det er grundlæggende et personligt spørgsmål, hvordan man vil anvende sin ytringsfrihed i forhold til offentligheden. Det gælder også for den, der er ansat i politiet. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte medarbejder. Men man skal huske på, at det ikke er uden konsekvenser gennem lang tid at tale dansk politi ned. Og at det let kan ende med at efterlade en opfattelse af et mere eller mindre inkompetent politi en opfattelse, der som bekendt ikke kunne være mere forkert. Og lige så hurtigt, som politiets grundlæggende gode ry og renommé kan rives ned, lige så længe kan det tage at bygge det op igen. Skulle jeg i dag give politiets ansatte et stilfærdigt råd, ville det derfor være dette: pas rigtig godt på jeres renommé, for det er en grundlæggende del af jeres identitet. Og husk, at det har stor betydning, hvilken stemning I selv slår an i offentligheden. Jeg håber meget, at ledelse, organisationer og medarbejdere i politiet nu kan stå sammen om opgaveløsningen, således at reformen kan komme endeligt på plads. Det ville være den bedst tænkelige nytårsgave til dansk politi. Og til det danske samfund. Jørgen Steen Sørensen, Rigsadvokat 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 Tema: Bander Politiet presser bander til det yderste Medierne er fyldt med det. Politikerne debatterer det. Borgerne frygter det. Og politiet bekæmper det. Bandekriminalitet var det helt store emne i Danmark i sidste halvdel af Af Anna Bridgwater 76 gange affyrede bandemedlemmer deres våben i Det er 64 gange eller over 400 procent mere end året før. Tallet er højt, og derfor er indsatsen mod banderne også blevet intensiveret, meddeler Kim Kliver, leder af NEC, det Nationale Efterforskningscenter. For det første har politikerne afsat flere penge til bandebekæmpelse. Og for det andet følger politiet en nøje planlagt strategi, der blandt andet omfatter metoden Intelligence led policing. På dansk: Efterretningsbaseret politiarbejde:»der er ikke så meget hokus pokus i det. Vi indsamler efterretninger, bearbejder efterretningerne og iværksætter en efterforskning,«siger Kim Kliver og uddyber:»fokus i indsatsen er altså at kigge på fremtidens potentielle forbrydelser, i stedet for at rette blikket bagud mod de forbrydelser, der allerede er begået.«kim Kliver understreger, at det efterretningsbaserede politiarbejde sker sideløbende med, ikke på bekostning af mere traditionelle metoder som den operative og synlige indsats på gaderne, hvor bandemedlemmerne visiteres og stresses. Eller den efterforskningsmæssige indsats i forhold til både skudepisoderne og bandekriminaliteten generelt. Registrering af bander Udover POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem) har NEC en særlig efterretningsdatabase, hvor folk, der er involveret i organiseret kriminalitet, bliver registreret. Her figurerer både danske og udenlandske navne:»banderne er nødt til at have internationale kontakter, fordi de skal have narkotika ind. Desuden er pengene ikke meget værd, hvis ikke man kan hvidvaske dem, og banderne har den opfattelse, at det er nemmere at investere dem i udlandet. Men vi har kontakter i Asien, Sydeuropa, Afrika og Sydamerika,«siger Kim Kliver. Han forklarer også, at NEC inddeler de overvågede bander i to grupper niveau ét og niveau to:»de, der udøver kriminalitet på tværs af kredsene, ligger på niveau ét. Og de, der opererer på det lokale plan, hører til niveau to.«begge niveauer udøver samme form for kriminalitet, men niveau to er først og fremmest kredsenes ansvar.»men det kan sagtens være, at noget af den kriminalitet, som vi i dag tror, er lokal, viser sig at være bredere funderet.«tværgående samarbejde Nogle af NEC s væsentligste oplysninger stammer fra SØK, afdelingen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, fra kommunerne og fra Skat.»Noget af det vigtigste i vores strategi er de tværgående samarbejder med andre myndigheder. De sikrer, at vi holder øje med de her folk, som på alle måder prøver at malke systemet,«siger Kim Kliver. Efter hans opfattelse er kampen mod banderne ikke overstået inden for den nærmeste fremtid:»jeg er sikker på, at den aktivitet, vi kører med over for rockere og bander, bliver langvarig. Banderne er konstant i gang med at finde nye veje for deres kriminalitet, så kompleksiteten i vores efterforskning bliver større og større. Men vi tror, vi er lidt foran rent tankemæssigt. Og så er det vigtigt, at den sidste del af arbejdet forebyggelsen - kommer med. At vi laver den brobygning til den næste generation. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 Tema: Bander»Problemet er deres ligegyldighed. De er kolde over for, at det kan gå ud over uskyldige. Vi har ikke mulighed for at nå ind til dem.«lasse Juul Hansen En del af jobbet Bandernes interne opgør stiller store krav til politiet. Men betjentene gør gerne en ekstra indsats for at få skovlen under de kriminelle rivaliserende grupper. Af Anna Bridgwater»Det har jo givet os noget mere arbejde.«sådan lyder det tørt fra politibetjent Jesper Hessellund Jacobsen på 33. Han har været på Station Bellahøj i fire år og er en af dem, der har været med i beredskabet under de voldsomme bandeopgør i Fra Station Amager er politiassistent Lasse Juul Hansen fra beredskabet enig:»det fylder meget. Vi skulle lige pludselig stille med to-tre ekstra vogne hver dag. Det var lidt en belastning.«de ekstra vogne var en del af den samlede koordinerede indsats mod rockere og bandekriminalitet, hvor politi fra hele København gik sammen om fælles aktioner. I Jespers øjne har de fleste indsatser været godt tilrettelagt:»for eksempel er de fleste af indsatslederne meget målrettede og laver nogle gode aktioner. Det virker godt på de menige, at der er en plan og en strategi. Når vi er sådan en styrke samlet, får vi virkelig noget fra hånden,«siger Jesper og hentyder til de aktioner, hvor hold fra alle de københavnske stationer samt en hundepatrulje samles om en aktion, som går målrettet efter at visitere kendte kriminelle på et bestemt område, for eksempel Tingbjerg eller Mjølnerparken på Nørrebro i København.»Selvom vi ikke får et konkret resultat, så stresser vi banderne, og de skal vide, at vi er efter dem.«men når Lasse Juul Hansen ser tilbage, så synes han ikke, hans erfaringer er blevet ordentligt udnyttet i kampen mod banderne:»der var lidt forskel på, om lederne havde en målrettede plan, eller om vi i kørehold bare skulle køre rundt. Det havde nok været en fordel at bruge de samme folk til bestemte opgaver i en længere periode. Så havde man nok fået en mere seriøs indsats. Men der er også nogle kolleger, som havde fået nok.«visitationszoner Både Lasse Juul Hansen og Jesper Hessellund Jacobsen har et rimelig godt kendskab til de kriminelle grupperinger i deres område, og ser de et bandemedlem på gaden, vil de ofte kunne genkende vedkommende.»de fleste af dem er kendte kriminelle,«siger Jesper. Et af politiets redskaber i indsatsen mod banderne er visitationszoner, hvor politiet har lov til at standse borgere uden konkret mistanke for at undersøge, om vedkommende har illegale stoffer eller våben på sig eller i sin bil. Som betjent i beredskabet på Station Bellahøj har Jesper Hessellund Jacobsen oparbejdet en vis erfaring, og han og kollegerne går meget målrettet efter de borgere, der skal visiteres.»visitationszonerne er et rigtig godt værktøj. Vi misbruger dem ikke - der skal være noget at gå efter, inden vi standser folk. Så mange betjente er vi heller ikke, så vi bruger vores tid fornuftigt. Og vi skal jo stresse de kriminelle.«lasse Juul Hansen er enig:»det kan virke præventivt. Og det, at det er muligt at gå i lommerne på folk, betyder, at man tjekker folk, hvor man ellers var nødt til at lade dem gå. På den måde finder vi flere våben.«12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO Politi fra hele København er flere gange gået sammen om fælles aktioner i forbindelse med bandeskyderier. Billedet er fra et skuddrama ved Mimersgade på Nørrebro, hvor 24 skud blev affyret fra et automatvåben og ramte en parkeret bil og en beboelsesejendom. I Lasse Juul Hansens øjne er de nye bandemedlemmers tilsyneladende ringeagt for andre mennesker den største udfordring i kampen mod banderne:»problemet er deres ligegyldighed. De er kolde over for, at det kan gå ud over uskyldige. Vi har ikke mulighed for at nå ind til dem.«og Jesper har den samme oplevelse af de nye bander:»de er rimelig hardcore. De regner ikke menneskeliv for noget.«tryghed Enkelte betjente har fortalt i medierne, at de mange bandeskyderier har fået dem til at investere i private skudsikre veste. Men hverken Jesper Hessellund Jacobsen eller nogen af de betjente, han arbejder sammen med i beredskabet, har købt deres egne skudsikre veste. De føler, at de generelt har det udstyr, de skal bruge:»vi har talt om situationen, og folk tager det stille og roligt. Vi er ikke mål. Men samtidig er vi også opmærksomme på vores egen sikkerhed.«efter Jespers mening kan borgerne også tage situationen med ro:»banderne går jo efter hinanden, ikke efter almindelige borgere. Men situationen kan hurtigt blive kørt op i pressen. Ja, der har været skyderier, men det er primært interne opgør.«i bund og grund ser Jesper Hessellund Jacobsen kampen mod bandekriminalitet som en vigtig del af sit job:»vi kan jo se nogle resultater. Vi har konfiskeret mange våben og dermed fået dem væk fra gaderne. Situationen ville være langt værre, hvis vi bare lod stå til.«heller ikke Lasse Juul Hansen føler sig utryg på grund af bandeopgørene:»et eller andet sted er det den slags ting, der gjorde, at man blev politimand. Hvis man bliver bange, skal man nok søge et andet arbejde.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 Tema: Bander»Min fortid indhenter mig«det er lykkedes Aydin at komme ud af det bandemiljø, han var en del af i slutningen af 1990 erne. Og selv om livet som lovlydig borger er svært, håber han, at hans historie kan være med til at forhindre, at andre børn og unge havner i samme situation som han. Af Maja Plesner En trussel for samfundet. Sådan betegner Aydin selv lidt henkastet den bande, han var medlem af i slutningen af 1990 erne. Vatos Logos kaldte de sig, og i en årrække terroriserede de et boligområde på Københavns Vestegn. De begik hård kriminalitet, indtog, handlede og var konstant påvirkede af stoffer og tæskede folk, som de mente kom i vejen for dem.»alle var bange for os. Når politiet kom, kastede vi med sten og molotowcocktails. Så hentede de os i pansrede busser, men vi var ligeglade. Vi kom jo hurtigt ud igen,«fortæller Aydin, der er tæt på 30 år og i dag er ansat i et projekt, hvor han skal forsøge at få en flok årige drenge, der er på vej ud i alvorlige problemer, på bedre tanker.»jeg kender dem i forvejen, for vi kommer fra det samme boligområde. De ser op til mig på en måde, og derfor lytter de til mig. Jeg skal styrketræne med dem, være til stede og holde øje med dem. Men jeg viser dem også mine papirer og siger, Hvis I gør som mig, kommer I ingen vegne. Så ødelægger I jeres fremtid.«fik masser af tæsk Aydin taler dansk med accent, selv om han er født og opvokset i Danmark som den yngste i en søskendeflok på seks. Hans forældre kom hertil fra Tyrkiet i 1970 erne. I lejligheden, hvor familien boede, var pladsen trang, og farens hænder sad løst. Så Aydin foretrak som regel gaden frem for at være hjemme.»fra jeg var omkring tre år, rendte jeg rundt på gaden med nogle større drenge til sent om aftenen. De tvang mig til at stjæle alt muligt til dem. Jeg vidste jo knap nok selv, hvad jeg lavede. Men mine forældre vidste det godt, for politiet kom nærmest to gange om dagen med mig, fordi jeg havde stjålet. Så fik jeg masser af tæsk af min far. Jeg var mere bange for min far end for politiet.«aydins far slog mest med hænderne, men han slog hårdt. Engang brækkede han Aydins næse. Men egentlig forstår Aydin ham godt.»hvad skulle han ellers gøre? Vi var jo nærmest umulige. Men det var også noget med kulturen. Mine forældre kommer fra en lille landsby i Tyrkiet, og det var et barsk sted. Min far laver alle regler i sit eget hoved, og dem kan man ikke lave om på. At diskutere med min far ville være som at diskutere med en fra stenalderen. For eksempel havde han aldrig set en cykel, da han kom her, så han kunne ikke forstå, at det var vigtigt for mig at have en cykel. Hvad skal du med en cykel? Du har ikke brug for en cykel, sagde han bare.når man ikke får støtte i sin familie, leder man efter støtte et andet sted. Så finder man sammen med 20 kammerater, og efterhånden bliver det en bande. Men da jeg var dreng, var der jo heller ikke nogen SSP-arbejdere, der kom og spurgte, Hvad har du brug for? Jeg kan hjælpe dig. De dukkede først op, da jeg var i 20 erne, og der var det for sent. Hvis der var kommet en SSP-medarbejder og havde prøvet at tale med os dengang, havde vi bare givet ham tæsk. Man kan ikk e få et bandemedlem med i et socialt projekt. Det er helt umuligt,«siger Aydin og tilføjer:»jeg tror godt, man kan undgå, at unge bliver bandemedlemmer. Men det kræver, at man tager fat i dem tidligt. Nogle af de drenge, som jeg arbejder med nu, er 13 år og har allerede fået en chance gennem projektet. Det er godt. For er de først blevet medlem af en bande, er det for sent. Så er der ikke andet at gøre end at slå hårdt ned på dem.«tæt på at dø At Aydin lagde bandelivet bag sig, var mere en tilfældighed end et bevidst valg. En dag sagde hans krop fra over for det 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 »Jeg er blevet svinet til hele mit liv her, fordi jeg er indvandrer,«siger Aydin, der er tidligere bandemedlem. Modelfoto: Pelle Kronestedt, Polfoto. stressede liv og stofferne. Han var tæt på at dø, og det blev et vendepunkt:»jeg kom på hospitalet og videre derfra på afvænning i fem-seks måneder. Så var det det. Så gad jeg ikke det liv mere,«siger Aydin, der ikke er stolt af sin fortid i banden, men heller ikke fortryder noget.»jeg er selv hele livet blevet fucked up af andre. Og jeg har sgu aldrig banket gamle damer. Det kan godt være, jeg har begået meningsløs vold, men det var mere noget med magt. Hvis der var en, der gik på en gade, jeg ikke syntes, han skulle gå på, fordi det var min gade, så kunne jeg finde på at gå over og banke ham. Sådan var det bare. Jeg tænkte ikke over det. Du tænker ikke, når du er på stoffer hele tiden.«selv om han i dag har et arbejde og planer om at blive gift med sin kæreste, er der langt mellem smilene hos Aydin, og hans vrede mod omverden er til at tage og føle på:»alle danskere er fucking racister,«siger han indædt og forsøger at forklare sin påstand.»jeg er blevet svinet til hele mit liv her, fordi jeg er indvandrer. Du ved ikke, hvordan det er, fordi du er hvid. Men for mig Forleden gik min bil i stå, så jeg tog min benzindunk og gik hen til den nærmeste benzintank og fyldte den. Senere på dagen blev jeg kontaktet af politiet, der spurgte, hvor jeg planlagde at begå terror! Sådan er det bare. Det er langt ude,«siger Aydin. På spørgsmålet om, hvilke drømme han har for fremtiden, svarer han tørt:»jeg har ingen. Men jeg vil gerne væk fra Danmark. Måske til USA.«Men det har lange udsigter, erkender Aydin. Han skal først have en ren straffeattest, og den får han ikke foreløbig, for han har for nylig fået en voldsdom, fordi han bankede en mand inde på Strøget.»Jeg synes ikke, det er fedt at tæske en midt på Strøget, men han var ved at smadre min bil, bare fordi jeg ikke ville skrue ned for min musik. Jeg prøvede at ignorere ham, men han blev ved, og så så jeg sort. Ingen skal ødelægge min bil. Jeg har knoklet seks år på stilladser for at kunne købe den. Den er det eneste, jeg ejer. Og den mand ville selv have tæsket mig, hvis han kunne. Så du kan se, min fortid indhenter mig hele tiden.aydin«ønsker at være anonym, og navnet er derfor opdigtet. Redaktionen kender hans rigtige navn. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 Tema: Bander > PÅ HØJDE MED UDENLANDSKE KOLLEGER Dansk politi kan godt være stolt af sin indsats mod bander. Metoderne og succesraten ligger fint på niveau med andre landes. Politiets indsats mod bandekriminalitet minder på mange måder om Operation Cougar, som var en vellykket indsats rettet mod bandekriminalitet og især skyderier i Manchester, Storbritannien. Operation Cougar blev søsat i februar 2008 efter en bølge af skudepisoder, hvor blandt andre to uskyldige unge drenge mistede livet. Cougar fik de banderelaterede skyderier til at ophøre ved hjælp af tre væsentlige taktikker: Høj synlighed i de kvarterer, hvor banderne holder til, og et højt antal visiteringer. Politiet blev ved med at stresse de kriminelle med mange visiteringer af samme person for at udbrede budskabet:»hvis du bærer våben, vil du på et tidspunkt blive taget.«næste taktik var at forstyrre og forhindre banderne i at udøve kriminalitet, for eksempel ved at udelukke dem fra bestemte begivenheder, hvor der traditionelt er ballade, som et karneval. Endelig blev der fokuseret på den yngre generation, dvs. bandemedlemmernes yngre søskende. De blev sat i gang med diverse aktiviteter, og deres ofte uvidende forældre blev kontaktet og underrettet om, hvad børnene rendte og lavede. > Tal på BANDEINDSATSEN Der er afsat 25 millioner kroner til politiets overarbejde i forbindelse med bandekriminalitet. Derudover er der afsat fem millioner på finansloven til vidensindsamling, forskning og undervisning i 2009 og Ved udgangen af 2008 var der i alt sigtelser mod bandemedlemmer. Tallet rummer både afsluttede og ikke-afsluttede sager. Der var 141 episoder, hvor to eller flere bander har været involveret i opgør på kryds og tværs. > Bandestrategien fra 2005 > Bandeskyderier gav travlhed Der blev arbejdet ekstra hårdt i Kriminalteknisk Center i slutningen af Årsagen var de mange skyderier mellem rockere og bander. For hver gang, der bliver trykket på en aftrækker, betyder det arbejde til våben- og fingeraftryksteknikerne i KTC.»Vi har i den seneste tid fået over 200 pistoler, revolvere og automatvåben ind, som stammer fra bandeopgør i hele landet,«sagde politikommissær og leder af KTC s våbensektion Bonnie Ludvigsen i november. Våbenteknikernes arbejde består blandt andet i at sammenligne patronhylstre i et mikroskop og i en database undersøge, om våbenet har været anvendt til anden kriminalitet. De tager også ud på gerningssteder og indsamler projektiler og klarlægger, hvordan der er blevet skudt. Fingeraftrykssektionen har haft tilsvarende meget at lave i forbindelse med bandeurolighederne. Her undersøger teknikerne de genstande, der bliver fundet på gerningssteder og under ransagninger.»i flere af de aktuelle sager er det på baggrund af undersøgelserne lykkedes at identificere adskillige personer ved søgning i vores AFIS-database,«siger politikommissær og leder af KTC s fingeraftrykssektion Kristian Rokkjær. I 2005 formulerede Rigspolitiet en strategi for indsatsen mod bandekriminaliteten. Målet er at tilpasse indsatsen mod rockere og rette den mod andre kriminelle netværk, mens fokus på rockere opretholdes. Strategien er: Samarbejde og dialog med relevante miljøer Indsamling, bearbejdning og analyse af oplysninger om de kriminelle bander og deres kriminalitet Samarbejde mellem politikredsene og Rigspolitiet Samarbejde med udenlandske myndigheder overvågning af bandemedlemmernes økonomi og rejseaktivitet Samarbejde med andre myndigheder som SKAT, kommuner, folkeregister mv. Systematisk kontrol, visiteringer og ransagninger af de kriminelle bander Konsekvent og hurtig retshåndhævelse Øget indsats over for utilpassede unge, herunder øget SSP-indsats Læs hele strategien på 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 Bander forskelle og ligheder Bandekriminalitet er ikke et nyt fænomen. Siden rockerkrigen i 1990 erne har Nationalt Efterforskningscenter holdt øje med først rockerbanderne og siden de nye bander, som fylder avisernes spalter. Der er også mange lighedstræk i de kriminalitetsformer, som de forskellige bander bedriver, og politiet trækker på erfaringer og benarbejde fra 1990 erne. Men der er også væsentlige forskelle mellem de to bandetyper. Af Anna Bridgwater > Rockere: andre Bander: > > Kort om banderne etniske danskere og medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk Samles omkring et klubhus, hvor der holdes fester mv. Mødes i nattelivet Har et strengt officershierarki, som bygger på militærets rangorden. Man kan stige i graderne Har tætte kontakter til og afdelinger i udlandet Bedriver narkokriminalitet, afpresning, våbenbesiddelse og våbensalg, vold, berigelses - kriminalitet og står bag prostitution ofte uden for arbejdsmarkedet og ikke arbejdssøgende Bor for sig selv Bruger penge på store motorcykler Bærer rygmærker, tatoveringer og ringe, der symboliserer tilhørsforhold Investerer pengene i udlandet Rekrutterer traditionelt fra de kriminelle miljøer. Der er en væsentlig overrepræsentation af voldsmænd og folk, der har været involveret i narko eller våbenkriminalitet Bruger internettet i deres rekruttering af nye medlemmer Størstedelen af banderne er racemæssigt blandede og tæller både etniske og ikke-etniske danskere. Det er ikke sådan, at der er grupperinger af folk udelukkende fra Balkan eller marokkanere. Banderne arbejder ofte på tværs af nationale grænser og har samarbejdspartnere, for eksempel narkoleverandører, i udlandet, men er ellers baseret i ét land Samles omkring fælles interesser og kriminalitet. Mødes i byen, gerne i festmiljøet Har et uformelt hierarki, hvor lederen udtænker kriminaliteten Bedriver narkokriminalitet, afpresning, våbenbesiddelse og våbensalg, vold, står bag bagmænd, berigelseskriminalitet. Bor enten hos forældre eller tæt på det område, de er vokset op i. Området er også udgangspunktet for deres kriminalitet Ofte uden for arbejdsmarkedet og ikke arbejdssøgende Bruger penge på store eyecatcher -biler. Bærer ringe, trøjer, huer og tatoveringer, der symboliserer, at de er medlemmer Investerer pengene i udlandet rekrutterer fra marginaliserede grupper i nærområdet Bruger internettet i deres rekruttering af nye medlemmer Hells Angels (HA) HA er i vækst og rekrutterer fortrinsvis fra AK81. HA er i opposition til gadebandegrupperne, som er ved at overtage deres kriminelle områder. Derfor satser HA også på andre krimi - nalitetstyper end narkotikahandel, bl.a. bordelvirksomhed og afpresning HA er landsdækkende med syv afdelinger og omkring 140 personer tilknyttet Hells Angels Puppetclub (støttegrupper medlemmer ned til 15 år) er ved at blive landsdækkende, har syv afdelinger med i alt 98 personer tilknyttet. Er underlagt HA Bandidos (BA) ba er i vækst og er meget aktiv. Rekrutterer meget aktivt ba har et tåleligt forhold til gadebandemiljøet, men har problemer med indvandrerbander i Sverige ba s støttegrupper har seks afdelinger med i alt 54 personer tilknyttet Andre bander: de nye bander kaldes ofte gadebander eller indvandrer - bander, men ingen af navnene er præcise, da de ikke holder til på gader og ikke udelukkende består af personer med anden etnisk herkomst end dansk rigspolitiet overvåger i øjeblikket 10 landsdækkende bander med i alt 155 medlemmer og 10 lokale bander med i alt 92 medlemmer Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 Tema: Bander Høje Taastrup er tæt på at være bandefri zone Et tæt samarbejde mellem politiet og de sociale myndigheder har i årevis forhindret seriøse bander i at slå rod i Høje-Taastrup. Opskriften er en kombination af overvågning, opbygning af tillid, alternative tilbud og fokus på gruppen frem for individet. Af Maja Plesner Unge, der drømmer om at blive medlemmer af en bande, køre i dyre, hurtige biler, gå med fede guldkæder og begå indbringende kriminalitet, skal ikke tage til Høje-Taastrup på Københavns Vestegn. Takket være politiets og de sociale myndigheders målrettede indsats over for de unge, der er tiltrukket af bandemiljøer, tør SSP-koordinatorerne Jacque Royal og Brian Hjermind i dag kalde Høje-Taastrup for så godt som bandefri zone.»der er nogle kriminelle grupperinger, og p.t. har vi ca. 30 unge, som vi har særligt fokus på. Ud af dem er der måske syv, hvor der er en reel risiko for, at bandemiljøet bliver en karriere,«siger Jacque Royal og understreger dermed, at både politiet og SSP-koordinatorerne er nødt til at holde et konstant vågent øje med den hårde kerne af unge i kommunen. Og at arbejdet med at bekæmpe bandekriminalitet aldrig er overstået.»for nylig var der en, der forsøgte at rekruttere unge til AK81 hernede. Vi gav sagen videre til politiet, men samtidig tog vi fat i de unge, der var blevet stikirenddrenge for fyren, og sagde, at det skulle de ikke lege med. Det lod de så være med.«til rådighed 24 timer i døgnet Det lyder enkelt, men sandheden er, at SSP-koordinatorerne bruger både tid og ressourcer på at vinde de unges tillid og respekt. Jacque Royals mobiltelefon er tændt 24 timer i døgnet - uanset, om han sover eller er i gang med at stege frikadeller til børnene derhjemme. De unge skal kunne få fat på ham, for det gælder om at møde dem der, hvor de er både fysisk og mentalt:»vi taler for eksempel heller ikke nedladende om AK81. Rockerne er rollefigurer og helte for de her unge, og det er ikke vores opgave at sige en masse negativt om dem. Men vi forklarer, at der er en bagside af medaljen eksempelvis, at der kun er én ud af 1000 AK81 ere, der får lov til at blive rocker,«siger Jacque Royal. Brian Hjermind, der er uddannet politiassistent, men siden 2007 har arbejdet som SSP-konsulent i Høje-Taastrup, uddyber:»banderne er jo smarte. De inviterer de unge med til fester, hvor der er alt, hvad de drømmer om: Stoffer, øl og endda kvinder. Så du er nødt til at sige: Jeg kan godt se, det er spændende. Men du vil være lavest i hierarkiet i meget lang tid, og det er dig, der skal lave alt lortearbejdet. Man kan ikke bruge argumenter som, at de risikerer at blive skudt eller komme ud i hård kriminalitet, for det er de ligeglade med. De vil bare gerne være med i den hårde kerne og være en del af kammeratskabet.«jacque Royal supplerer:»vi fortæller dem, at der er andre muligheder. For eksempel at hjælpe andre unge, der er på vej ud i kriminalitet. Nogle af dem siger: Hvorfor skal jeg ydmyge mig selv? Jeg kan tjene på en dag, hvad du tjener på en måned! Så siger jeg: Fordi jeg slipper for at gå og kigge mig over skulderen hele tiden.«går efter hele gruppen De to SSP-medarbejdere nævner en anden vigtig pointe, hvis man vil have succes i arbejdet med at bekæmpe bandedannelser: Nemlig at gå efter hele grupper frem for kun enkeltpersoner:»meget af det, der går galt i det kriminalpræventive arbejde, er den ensidige fokusering på individet. Her gør vi meget ud af 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 Politiets lokalkendskab er afgørende for en hurtig og målrettet indsats i forhold til de unge uromagere, mener Brian Hjermind og kollegaen Jacque Royal (th.).»desværre oplever vi, at der lige nu sker en svækkelse af lokalpolitiet, og det er rigtig ærgerligt,«siger Brian Hjermind. også at arbejde med gruppens dynamik og forsøge at vende den fra noget negativt til noget positivt,«siger Jacque Royal. Konkret betyder det, at hvis en ung i Høje-Taastrup er på vej ud i noget snavs, bliver der måske udarbejdet en personlig handleplan for ham. Men samtidig forsøger man at rette en indsats mod hele den gruppe, han er en del af. Det kan for eksempel være i form af et tilbud om stofafvænning, sport eller noget helt tredje.»hvis man ikke arbejder med den enkeltes bagland, vil det altid være der som modpol,«understreger Jacque Royal. Brian Hjermind supplerer:»man skal heller ikke tage fejl af, at det er voldsomt for en person, når man laver et indgreb på individniveau. Det involverer måske 30 mennesker både klubpædagoger, SSP-medarbejdere, psykologer, politifolk osv. Derfor er det godt, at de har nogle andre at dele en svær periode i deres liv med.«anerkender politiets arbejde Selv om Jacque Royal og Brian Hjermind synes, de har et ret godt tag på de utilpassede unge i Høje-Taastrup, er de enige om, at det ikke gik uden et meget tæt og konstruktivt samarbejde med det lokale politi.»da jeg startede som SSP er her i kommunen for ti år siden, var det helt almindeligt, at vi havde sammenstød med politiet i medierne. Og hvis man som opsøgende medarbejder mødte politiet på gaden, hilste man nærmest ikke på hinanden. Der var nogle klokkeklare interessekonflikter i måden, vi arbejdede på. Det var den støttende metode mod at slå hårdt ned.«gennembruddet kom, ifølge Jacque Royal, da der blev ansat nogle folk i dengang Glostrup Politi, som havde en helt anden indgangsvinkel til tingene.»de satte en ære i at vise, hvordan man også kan bruge politiet i det forebyggende arbejde. Og frem for alt viste de personen bag uniformen. Samtidig blev vores organisation her i kommunen lavet om, og vi fik en større forståelse for politiets arbejde og lærte politifolk at kende.«takket være det gode samarbejde er der blandt kommunens socialarbejdere i dag er en meget stor anerkendelse af politiets arbejde.»regel nummer ét er, at alle forhold hos politiet skal ordnes først. Det nytter ikke noget, hvis kommunen laver en handleplan og finder et arbejde til en ung, og politiet så kommer lige bagefter og anholder den unge, fordi der kører en straffesag. Så smadrer man allerede dér handleplanen. Det er politiet jo heller ikke interesseret i.«vi er ikke venner På spørgsmålet, om det aldrig er farligt at arbejde så tæt på de mest hårdkogte unge, svarer Jacque Royal:»Jeg er da blevet truet, men jeg har aldrig været bange. Jeg ved, at de puster sig op. Én truede engang med at gå efter et af mine børn. Så ringede jeg ham op og sagde, at det gør man bare ikke. Det er en uskreven regel selv i de kredse at man ikke rører hinandens familier. Så sagde han undskyld, og det var jo ikke ment på den måde osv. Men jeg beskytter også mig selv ved at sige til de unge, at vi ikke er venner. At vores relation er business. Og jeg husker mig selv på, at de kun er i mit liv i en afgrænset periode. Man er nødt til at have en professionel distance til jobbet, for man kan ikke redde hele verden.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 PÅRØRENDE Uro og bekymring følger ofte i kølvandet, når man er pårørende til en ansat i politiet. Det forsøger Vestegnens Politi at afhjælpe ved at give familierne et indblik i politiet som arbejdsplads. Åbenhed giver ro i sindet Af Anna Bridgwater En succes: Sådan betegner vicepolitiinspektør Arne Kris tiansen, uddannelsesansvarlig hos Københavns Vestegns Politis temaaftenen for kredsens PG II ere og deres familier. Det foregik på Albertslund Politistation den 19. juni sidste år, og der er ingen tvivl om, at arrangementet skal gentages. Hvad var aftenens program?»vores politidirektør bød velkommen, og så fortalte vores politiinspektør noget om vilkårene i politiet. At der er jul- og nytårstjeneste, for eksempel. Så var der en af vores unge kolleger, som fortalte om en psykisk hård hændelse, og så var der en rundvisning, for mange havde jo aldrig været på en politistation.«hvilket budskab ville du gerne ud med den aften?»der sker en forandring med de unge, fra den dag de starter, til når de slutter hos os. De får nogle oplevelser, som almindelige mennesker ikke får. Så familien skal være opmærksom på, at der kan være nogle reaktioner, første gang man kommer ud til et alvorligt færdselsuheld eller Politiet er en lukket verden Anette Lauridsen er kæreste med Hamed Joolaei, som er PG II er hos Københavns Vestegns Politi. Hun er 25, han er 27, de stammer begge fra Sønderjylland og har været kærester i fire år. Hamed startede på Politiskolen for halvandet år siden, og Anette Lauridsen var glad for at tage med til pårørendeaften hos politiet:»det var rigtig godt at blive introduceret for organisationen og se de omgivelser, han arbejder i. Det er lettere at forstå, når man får tingene at se, i stedet for at man går og gør sig nogle tanker. Politiet er en lukket verden, og man kommer ikke ind i kulturen ved at komme derud en enkelt aften, men man får noget at vide. Et lille indblik.hamed ville være blevet skuffet, hvis ikke jeg var taget med, for han vil gerne indvie mig i sit arbejde. Han tog også en af sine bedste venner med, for Hameds forældre havde ikke mulighed for at komme.det er et udsat job, og selvfølgelig er jeg nervøs for, at der skal ske ham noget, eller at han skal komme ud for en grim oplevelse. Men jeg blev mere rolig af at se de mennesker, han har med at gøre i arbejdstiden.det var rart at se, at de havde det godt sammen på stationen. Der var en ung politibetjent, som fortalte om et grimt trafikuheld, der havde været en hård oplevelse. Så havde kollegerne været der for ham, fortalte han, og det var betryggende at høre.«20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Erfaringer fra Forenede Service A/S. 26-09-2013 Adm. direktør Steen Gede

Erfaringer fra Forenede Service A/S. 26-09-2013 Adm. direktør Steen Gede Erfaringer fra Forenede Service A/S Altansagen Et ægtepar boede på en altan i 3 år. De arbejdede 12-20 timer dagligt til 3000 kr. pr. måneden, kontant. De 2 slaver Bagmænd havde stjålet ægteparrets identitet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Inspiration til fundraising for hold

Inspiration til fundraising for hold Inspiration til fundraising for hold Et af formålene med Stafet For Livet er at indsamle midler til bekæmpelse af kræft her spiller I som hold en vigtig rolle. En meget stor del af indtægterne til Stafet

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere