01 Bandeopgør. Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01 Bandeopgør. Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation"

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr Bandeopgør NEC skærper kampen mod banderne Ny chef nye tider Jens Henrik Højbjerg varsler større åbenhed og mere kommunikation Tv-strømere Skuespillerne Sofie Gråbøl og Søren Vejby har været i praktik hos politiet

2 Indhold 24 Tv-krimier: Hvordan skruer man en god krimi sammen og hvordan forbereder man sig til rollen som strømer? Mød forfatterne og skuespillerne bag nogle af DR s største krimi-satsninger Foto: Tine Harden/DR Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Redaktør: Maja Plesner Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Jesper Schultz Gunver Gjetting Mikkel Thastum Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Kirsten Weiss Fotograf (inkl. forside): Nicky Bonne (Medmindre andet er anført) Design og tryk Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 01. april 2009 Kontakt: Maja Plesner/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: mail: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) Magasinet kan læses og downloades på Overblik Noter fra ind- og udland Fair og ordentlig Den nye rigspolitichef vil gerne i dialog med alle medarbejdere Leder Nu skal det lykkes TEMA: BANDER Maksimalt pres Kampen mod banderne er intensiveret efter de mange skyderier i 2008 Bugt med banderne Betjente gør en ekstra indsats for at bekæmpe bandekriminalitet Ud af bandelivet»aydin«er tidligere bandemedlem og vil forhindre andre unge i at gå i hans fodspor Bandefri zone Politi og sociale myndigheder arbejder sammen om at holde banderne ude af Høje Taastrup

3 12: Aydin har lagt bandekriminaliteten bag sig men livet som lovlydig borger kan være svært:» Jeg synes ikke, det er fedt at tæske en midt på Strøget, men han var ved at smadre min bil. Jeg prøvede at ignorere ham, men han blev ved, og den mand ville have tæsket mig, hvis han kunne. Så du kan se min fortid indhenter mig hele tiden. «Mere og bedre kommunikation»kommunikationen skal styrkes både internt og eksternt.«løftet kommer fra Jens Henrik Højbjerg, der som bekendt siden 1. januar har været ny rigspolitichef og dermed også ansvarshavende chefredaktør for dette blad. Her på redaktionen er vi ovenud tilfredse med udmeldingen, og vi glæder os til at være med til at løfte opgaven, der stiller nye krav til vores prioritering af stoffet og til måden, vi formidler det på Pårørendemøder: Vestegnens Politi holder informationsmøder for pårørende for at dæmpe uro og bekymringer Overblik Noter fra ind- og udland Bogspalten TEMA: TV-KRIMIER Bag om livvagterne Mød krimiforfatterne, der tænker som kriminelle og politifolk på én gang Vox-pop Er du krimi-freak? Aydin, tidligere bandemedlem, nu ansat i et socialt projekt. Stor respekt Sofie Gråbøl har ændret sit syn på politiet efter Forbrydelsen Noget med Ninja Søren Vejby havde en lidt naiv forestilling om jobbet som livvagt En ener i korpset Søren Allan Valkki fra Station City har en helt særlig evne til at sprede god stemning SINE Nyt og bedre radiosystem En god historie Politi rydder bagsiden til spændende, sjove og tankevækkende historier fra det virkelige liv. Vi skal blive endnu bedre til at fortælle de historier, der viser det bedste fra dansk politi, øger den faglige stolthed og medvirker til at styrke politiets omdømme. Samtidig skal vi sørge for, at bladet i endnu højere grad afspejler den virkelighed, I oplever. Derfor vil du fremover finde flere historier i Politi, der griber fat i nogle af de udfordringer, politifolk oplever i deres daglige arbejde. Men vi kan ikke gøre det uden din hjælp. Det er dig, der skal fortælle os, hvad der rører sig ude i kredsene hvor er solstrålehistorierne, og hvor stenene på vejen? Hvordan bliver dansk politi endnu bedre til at løse den primære opgave at bekæmpe kriminalitet og sikre, at borgerne føler sig trygge? Kommunikation kan selvfølgelig ikke løse alle problemer. Men god kommunikation kan øge den gensidige forståelse i organisationen og medvirke til, at skabe stolthed i faget styrke følelsen af at blive taget alvorligt vise omverden, at man arbejder mod et fælles mål tage konflikter i opløbet aflive destruktive myter om arbejdspladsen gøre formidling i den eksterne presse mere nuanceret Derfor er der grund til at være optimistisk over rigspolitichefens udmelding. Den er første skridt på vejen mod et mere åbent dansk politi til gavn for både borgere og alle ansatte i politiet. Maja Plesner redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 overblik Ahmed Alhussainey/AP Photo SNAPSHOT En kvindelig irakisk politibetjent tager sigte under en skydeopvisning i anledning af en afgangsceremoni på politiakademiet i Karbala syd for Bagdad. Politiet er hurtigere på pletten I hele landet gik det hurtigere med at komme ud på gerningsog skadessteder i 2008 sammenlignet med året før. Det viser de nyeste responstidsmålinger. Alle politikredse - på nær en enkelt, der i forvejen havde en hurtig responstid - har forbedret tiderne siden 2007, og den gennemsnitlige responstid på landsplan er i 2008 forbedret med godt otte procent. Det skete samtidig med, at antallet af udrykninger steg med 16,5 procent. Det svarer til 809 udrykninger mere end i samme periode året før. Forbedringerne af responstiderne betyder, at politiet nu rykker ud inden for 10 minutter i op mod to tredjedele af de tilfælde, der drejer sig om hastende alarm 112-opkald. 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Norsk politi har indført en ny arrestationsteknik, der skal gøre vanskelige arrestationer mindre risikofyldte. Fire mod én vidste du... at politiet i hele 2008 sendte en patrulje til stedet i tilfælde, hvilket svarer til gennemsnitligt gange i timen 41»4 mod 1«. Det lyder både tarveligt og unfair, men er ikke desto mindre en ny, effektiv arrestationsmetode, som norsk politi er begyndt at anvende, når de pågriber særligt farlige personer. Metoden går ud på, at to betjente først griber fat i hver sin arm på den, som skal pågribes. Derefter skal en tredje sørge for, at personen mister balancen ved at gribe fat om et ben bagfra. Og fjerdemanden skal sørge for, at hovedet beskyttes, når personen tvinges ned på jorden. Det almindelige har været, at to betjente foretog arrestationerne, men det har vist sig utilstrækkeligt i en række sager. Typisk har det drejet sig om sager, hvor den, der skulle pågribes, har haft forhøjet smertetærskel og afsindige kræfter i nogle tilfælde forårsaget af narkotikaindtagelse, psykose eller en blanding af begge dele. Løsningen har været at eskalere magtanvendelsen med brug af knippel, peberspray og endda skydevåben - ofte med alvorlige skader på både arrestant og politi til følge. Ved at bruge 4 mod 1-metoden har det vist sig, at politibetjentene hurtigere får arrestanten under kontrol - blandt andet, fordi de kan nøjes med at fokusere på nogle helt enkle ting. Har man først fået fat i en arm, gælder det om at koncentrere sig om at blive ved med at holde fast i den arm. Afdelingsleder på Fysisk Afsnit på Politiskolen René Jensen vil ikke afvise, at metoden også kan blive aktuel i Danmark. Han siger:»vi har også masser af problemer, når vi skal anholde desperate mennesker, og det er klart, at det er nemmere at håndtere, hvis man er fire, end hvis man er to. Så hvis nordmændene har fundet en effektiv metode, er vi da meget åbne over for at tage den i brug.«-mp at antallet af anmeldelser for almindelig vold, som politiet modtog i 2008 var det laveste siden 2002, nemlig 9955 at FN s klimatopmøde COP15 i København er udskudt 1uge til perioden december 2009, så den muslimske højtid Eid al-adha kan blive afviklet i god tid inden at kun 30 procent af de dømte i de nordiske lande kommer i fængsel. De øvrige får en betinget dom eller andre former for straf som samfundstjeneste eller elektronisk overvågning at EUROPOL fra at være et organ baseret på en mellemstatslig aftale bliver en EU-institution fra 1. januar 2010 HSI Media at omkring 70 procent af de ansatte i politiet deltager i den årlige jobtilfredshedsundersøgelse. -mp Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 overblik Noter Satire Den, der ler sidst... Røveriet mod Dansk Værdihåndtering i august måned sidste år affødte de første dage mange vittige bemærkninger om politiets håndtering af sagen i aviserne. Denne tegning blev bragt i Berlingske Tidende den 16. august som en kommentar til, at politiet lod røverne slippe væk i en sort Audi af frygt for egen sikkerhed. Men hånen blev gjort til skamme blot få dage senere, da Vestegnens Politi ved effektivt efterforskningsarbejde hurtigt kunne anholde flere personer til sagen. Illustration: Lars Andersen Alle får omstridt værktøj I løbet af året indfører politiet et multifunktionsværktøj, der blandt andet rummer kniv, skruetrækker og bidetang. Det er konsekvensen af en aftale mellem Rigspolitiets ledelse og Politiforbundet, som blev indgået i slutningen af Værktøjet skal erstatte det ulovlige såkaldte multitool, som mange betjente har anskaffet sig for egen regning, fordi det er praktisk, når en aktion skal gå stærkt. For eksempel når man skal skære en sikkerhedssele over for at få en tilskadekommen hurtigt ud af en bil eller klippe en wirelås over for at komme hurtigt gennem en dør. I den slags tilfælde tager det for lang tid at finde det værktøj frem, der ligger i en kasse i patruljevognenes bagagerum, lyder mange multitool-ejeres forklaring. Men værktøjet har ofte en knivlængde over de lovlige syv centimenter, og derfor fik politiet forbud mod at bære det sidste år i forbindelse med en stramning af våbenloven. Et forbud, mange politifolk har haft svært ved at forstå, når man i forvejen er udstyret med stav, peberspray og pistol. Der er kommet nye multifunktionsværktøjsmodeller på markedet, som har tilstrækkeligt kraftige tænger trods en knivlængde under syv centimeter, så når den endelige model er fundet via EU-udbud, vil de første blive udleveret til det første ansættelseshold på Politiskolen. Hvordan værktøjet skal udleveres ude i landet bliver op til den enkelte politikreds. - mp Kilde: Politiken Skoleskyderi, visitationszone og voldsrus Hvert år laver Dansk Sprognævn en liste over de nye ord og udtryk, som er blevet en del af det danske sprog. Det er ord, som har været meget brugt i året, der gik, og som er eller opleves som nye. Ordene i det følgende er ikke alle skabt eller dannet i 2008, men er i særlig grad brugt i Dermed er det ikke sikkert, at alle ordene er kommet for at blive. Stein Baggersagen har for eksempel afkastet ordet leasingkarrusel, og det er ikke til at vide, om det er en døgnflue eller et blivende ord. En del af sidste års nye ord er relateret til voldskriminalitet og i særlig grad bandekriminalitet. På 2007-listen var ordet drive-by-bande (en bande, som skyder fra en bil ud på åben gade). I 2008 kom drive-by-shooting med på listen. Desuden har danskerne ikke mindst medierne været glade for at bruge ordene bandepoliti, hjemmerøver (en, der begår røveri i hjemmene), hjemmerøveri, skoleskyderi, visitationszone og voldsrus. Man kan jo forsøge at gætte, hvad der kommer på listen i år? - mp Kilde: Dansk Sprognævn Foto: Polfoto 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Foto: Polfoto Sagt i pressen»vi ser mere og mere, at det er piger, der stjæler i forretningerne. Jeg tror, at det handler om, at yngre og yngre piger vil have nogle ting, som de ikke kan få derhjemme.«jan Lauritzen, politiassistent, Midt- og Vestsjællands Politi, Dagbladet Roskilde den 22. januar Alle ansatte opfordres til at deltage i en stor spørgeskemaundersøgelse, som skal afdække, om Rigspolitiets sundhedsfremmende tiltag virker godt nok. Politiets sundhed kortlægges»som teenager var jeg selv en rod, der prøvede grænser. Hash, ulovlige knallerter, og jeg har også stjålet chokolade og kirsebærvin som årig. Det fik jeg et par på kassen for.«michael Frederiksen, politiassistent og byrådsmedlem, Sydsjælland- og Lollandfalsters Politi, i anledning af hans 50-års fødselsdag Dagbladet Køge den 21. januar»der er jo en grund til, at kriminalitet kaldes mørkets gerninger. Det er i mørke, forbrydelserne begås, og det er på mørke steder og områder med dårligt lys, at folk ikke har lyst til at færdes.«karsten Nielsen, politiinspektør, Det Kriminalpræventive Råd, Jyllands-Posten den 19. januar Får du 6 om dagen? Dyrker du motion? Er du ryger? Hvor ofte drikker du alkohol? Den slags spørgsmål og mange flere kan du se frem til at skulle besvare i løbet af den kommende måned. Rigspolitiet har nemlig indgået et samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om at kortlægge politiets sundhedsfremmende initiativer og de ansattes helbredstilstand. Der er tale om en uvildig videnskabelig undersøgelse, som blandt andet bygger på fokusgruppeinterviews og en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle godt ansatte i politiet. På baggrund af de indsendte svar vil NFA udarbejde et katalog med anbefalinger, som Rigspolitiets wellnesskonsulenter kan bruge, når de tager rundt og vejleder om kost, motion, sunde vaner, rygestop og udarbejdelse af træningsplaner.»vi medvirker, fordi vi gerne vil bruge vores ressourcer bedst muligt på at lave sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne. Så vi skal finde ud af, om det, vi gør, virker,«siger politikommissær Kim Hoffmann Erichsen fra Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion. I løbet af februar måned modtager alle medarbejdere en mail fra NFA med spørgeskemaet, som ud over at danne grundlag for de fremtidige sundhedsfremmende tiltag vil give den enkelte medarbejder et værdifuldt indblik i hans eller hendes egen helbredstilstand. Hvis tilstrækkelig mange deltager i undersøgelsen, lover de faglige organisationer, som organiserer ansatte i politiet, desuden at donere penge til Julemærkehjemmene, som arbejder for at styrke børns sundhed. Håbet er derfor, at så mange som overhovedet muligt vil deltage i undersøgelsen, og det er tilladt at udfylde skemaerne i arbejdstiden. -ab»vi prøver at finde ud af, hvordan de 20-årige piger den ene dag kan gå rundt i Budapest for den næste dag at befinde sig på et bordel på den københavnske vestegn.«bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Københavns Vestegns Politi, Jyllands-Posten den 19. januar»jeg glæder mig over, at serien lader Københavns Politi opklare voldssagerne. I Ørnen blev vi udlagt som en flok tumper. Så det er positivt.«per Larsen, chefkriminalinspektør, Københavns Politi, tidl. operationschef i PET, Ekstra Bladet den 2. januar om DR s Livvagterne»Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor folk lod sig forblænde af ham. Der stod snyd i panden på ham.«kenneth Olofsson, tidligere ejer af Nyhavnscafeen i København, hvor Stein Bagger var hyppig gæst, Jyllands-Posten den 21. december 2008 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 rigspolitichefen Vi skal lytte til hinanden Foto: Thomas Tolstrup. Mere kommunikation, større åbenhed og en modernisering af Rigspolitiet skal sikre, at vi fremover kan leve op til de krav, der stilles til politiet i dag, mener den nye rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg. Af Maja Plesner»Jeg satte mig lige ned «Jens Henrik Højbjerg smiler, da han bliver spurgt, hvordan han reagerede på at blive ringet op og få tilbudt stillingen som rigspolitichef. Så fortsætter han:» og så talte jeg med min kone om det. Hendes kommentar var: Selvfølgelig skal du det. Ellers vil du ærgre dig altid.«og sådan blev det. Den 5. januar rykkede den 53-årige nu forhenværende politidirektør i Nordjylland ind bag skrivebordet i rigspolitichefkontoret på Polititorvet og på sofaen hos sin søn i København, indtil han finder en lejlighed. I ugevis har han arbejdet i døgndrift for at få det fulde overblik over den butik, han nu bestyrer, og få klarlagt, hvor der er brug for justeringer. Han oser af virkelyst og kan næsten ikke vente med at se konkrete resultater.»i politiforliget fra november sidste år er der et krav om, at vi skal have større fokus på det borgernære politiarbejde. Med det er ikke nok, at vi siger det. Vi skal også skabe en organisationsstruktur, som understøtter det,«siger han og uddyber:»jeg er meget optaget af, at vi i Rigspolitiet yder den rigtige service i forhold til kredsene. At vi kigger på, hvad vi er bedst til, og hvad kredsene er bedst til, og hvordan vi får mest muligt ud af tingene.«styrkelse af lokalpolitiet Jens Henrik Højbjerg kommer med et par konkrete eksempler: De nye servicedeklarationer, der skal tydeliggøre, hvad borgerne kan forvente af politiet og dermed gøre det nemmere for kredsene at prioritere. Og ikke mindst beslutningen om at sammenlægge Efterforskningsafdelingen og Færdsels- og Beredskabsafdelingen i Rigspolitiet.»Formålet er blandt andet at skabe synergi imellem forebyggelsesindsatsen, moniteringsindsatsen, efterforskningsindsatsen og patruljeindsatsen, fordi det hele hænger sammen. Samtidig vil der blive oprettet en enhed, som skal have fokus på lokalpolitiet. Det vil sikre, at vi bliver bedre til at løse de opgaver, som har høj prioritet, og som både kredsene, borgerne og politikerne efterspørger.«den nye rigspolitichef er ulasteligt klædt i lysegråt jakkesæt. Men ikke noget slips, og det passer måske meget godt til det signal, han gerne vil sende. For Jens Henrik Højbjerg har ingen fine fornemmelser. Han vil gerne i dialog med alle medarbejdere. Kommunikationen skal styrkes både internt og eksternt, og dansk politi skal i det hele taget være en moderne organisation præget af mere åbenhed, lover han.»det skal blandt andet sikre, at medarbejderne får mulighed for at følge med i og forstår den retning, vi vælger. Men også for at få indflydelse på den. For det er meget vigtigt, at vi lytter til hinanden og er åbne over for gode ideer i en kæmpestor organisation som vores,«siger Jens Henrik Højbjerg og understreger, at det også gælder, når der er problemer.»i det øjeblik, de første nødskrig lyder, skal vi som ledelse tage det alvorligt og gå i clinch med problemet med det samme. På den måde kan man foregribe, at mange frustrationer løber løbsk.«flere år med job i udlandet og involvering i diverse internationale fora har givet Jens Henrik Højbjerg en stærk international profil. Men han er samtidig dybt forankret i det nationale og lokale politiarbejde.»som rigspolitichef er det klart, at det hjemlige har førsteprioritet. Men vi skal samtidig have fokus på det internationale samarbejde, for rigtig meget kriminalitet i dag er grænseoverskridende,«siger Jens Henrik Højbjerg. Alle begår fejl At være chef for medarbejdere og ansvarlig for et budget på over otte milliarder om året kræver sin mand. Og Jens Henrik Højbjerg lægger da heller ikke skjul på, at han føler sig meget privilegeret, men også, at det er den ultimative udfordring.»politiet er en af de vigtigste organisationer i et demokrati, og det maner til ydmyghed,«siger manden, der i medierne fik skudsmålet en hård hund, da han tiltrådte stillingen som konstitueret rigspolitichef. En betegnelse, han i virkeligheden ikke rigtig synes passer på ham.»jeg kan da godt være en hård hund i bestræbelserne på at nå mine mål, og som leder er man også nødt til på et eller andet niveau at være hård. Men derfor kan man godt være professionel, troværdig og hensynsfuld.«8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 > Blå bog Jens Henrik Højbjerg er 53 år og fra Randers. Jurist fra Aarhus Universitet i Han kommer fra en stilling som politidirektør i Nordjyllands Politi, hvor han nåede at virke i godt to år. Har været vicedirektør i Europol, politimester i Rigs politiets afdeling A og vicepolitimester i Grønland. Privat er han gift med Karin Højbjerg, sygeplejerske, cand.mag. og ph.d.-studerende. Sammen har de en voksen søn, som bor i København. Allerhelst vil han opfattes som en fair og ordentlig leder, og han lægger vægt på, at man arbejder som et hold og gør sit bedste.»jeg er fair og ordentlig. Men hvis folk er dårlige kammerater og meler deres egen kage, er jeg uforsonlig. Det betyder ikke, at man ikke må begå fejl. Alle begår fejl, også jeg. Men man skal lære af fejlene. Man kan ikke blive ved med bare at sige undskyld, vel?«lyder det fra den nye rigspolitichef, der trods ønsket om forandringer i organisationen grundlæggende har meget stor respekt for det arbejde, der udføres i dansk politi. Og ikke mindst for de politifolk, der arbejder tæt på det hele, og som bliver udsat for helt utrolige ting ind imellem.»folk er mere berusede, mere påvirkede af stoffer og mindre autoritetstro end tidligere. Så betjentene tager en meget stor del af skraldet på vegne af os andre.det hjemlige har selvfølgelig førsteprioritet, men vi skal samtidig have fokus på det internationale samarbejde, siger Jens Henrik Højbjerg. > Jens Henrik Højbjerg i fritiden Sport Fiskeri Biografen BØGER Malerkunst Musik Jeg elsker at spille tennis, se fodbold (er fan af West Ham) og VM i håndbold. Jeg var ude at fiske to gange sidste år. Den ene gang i Limfjorden, hvor jeg fangede en flot havørred. Det er vigtigt at se film. Sidste bog, jeg har læst: Motherless Brooklyn en storbyroman af Jonathan Lethem kan varmt anbefales. Jeg kan godt lide at gå på kunstudstillinger. Cobra malerne er blandt favoritterne. Sidste kunstudstilling var Per Kirkeby på Louisiana. Jeg har en svaghed for Elvis Costello og Stan Getz. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 leder Nu skal det lykkes I anklagemyndigheden har vi naturligvis fulgt den seneste tids begivenheder hos vores nære kolleger i politiet. Det har givet anledning til et par refleksioner: En rigspolitichef er fratrådt, og en ny er kommet til. Vi kender kun Jens Henrik Højbjerg for det allerbedste, og vi glæder os til det kommende samarbejde. Vi er sikre på, at det bliver godt, pragmatisk og konstruktivt. Skiftet på posten som rigspolitichef markerer en ny fase i gennemførelsen af politireformen. Nu skal det lykkes. Og det vil den nye rigspolitichef understøtte på den bedst tænkelige måde. Der er faktorer i reformimplementeringen, som man kan synes, at politiet er uden indflydelse på. Det gælder f.eks. den stemning, der slås an i medierne, og som på godt og ondt er styrende for den almindelige borgers opfattelse af politiet. Det gælder også den stemning, der på Christiansborg slås an i den politiske forligskreds bag reformen. Mere rolig Og så alligevel. Måske er politiet til en vis grad herre også over disse faktorer. Det er f.eks. indlysende, at jo bedre politiet klarer det nye års højt profilerede opgaver som klimatopmøde, oprettelse af de nye servicecentre og prioritering af den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet, jo mindre klang - bund vil der være for kritik af politiet. Men måske rækker politiets indflydelse videre end det: Når man sammenligner status i henholdsvis politiet og anklagemyndigheden, kan man konstatere, at situationen i anklagemyndigheden generelt har været mere rolig. Det er der mange grunde til, og vilkårene i de to dele af vores samlede organisation er på en række punkter usammenlignelige. Men det er interessant at iagttage, hvor medarbejderne i henholdsvis politi og anklagemyndighed går hen med den frustration og kritik, som der vil være i enhver organisation, når der gennemføres store ændringer. I anklagemyndigheden har medarbejderne været meget opmærksomme på at holde diskussionen der, hvor den efter min opfattelse i første række bør holdes nemlig mellem medarbejderne, de faglige organisationer og ledelsen. Det har jeg ved mange lejligheder takket dem for. Ikke for at blande mig i deres måde at gribe udfordringerne an på, men fordi det gør det langt enklere at få løst de reformproblemer, som også anklagemyndigheden naturligvis har måttet kæmpe med. En kontant måde Langt størstedelen af medarbejderne i politiet har håndteret udfordringerne på samme måde. Men nogle er gået en anden vej i den forstand, at de har valgt på en meget kontant måde at dele deres frustrationer med offentligheden. Det har bidraget til en udbredt opfattelse af, at politiets egne medarbejdere synes, at dansk politi ikke kan levere ordentlig kvalitet. Det er grundlæggende et personligt spørgsmål, hvordan man vil anvende sin ytringsfrihed i forhold til offentligheden. Det gælder også for den, der er ansat i politiet. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte medarbejder. Men man skal huske på, at det ikke er uden konsekvenser gennem lang tid at tale dansk politi ned. Og at det let kan ende med at efterlade en opfattelse af et mere eller mindre inkompetent politi en opfattelse, der som bekendt ikke kunne være mere forkert. Og lige så hurtigt, som politiets grundlæggende gode ry og renommé kan rives ned, lige så længe kan det tage at bygge det op igen. Skulle jeg i dag give politiets ansatte et stilfærdigt råd, ville det derfor være dette: pas rigtig godt på jeres renommé, for det er en grundlæggende del af jeres identitet. Og husk, at det har stor betydning, hvilken stemning I selv slår an i offentligheden. Jeg håber meget, at ledelse, organisationer og medarbejdere i politiet nu kan stå sammen om opgaveløsningen, således at reformen kan komme endeligt på plads. Det ville være den bedst tænkelige nytårsgave til dansk politi. Og til det danske samfund. Jørgen Steen Sørensen, Rigsadvokat 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 Tema: Bander Politiet presser bander til det yderste Medierne er fyldt med det. Politikerne debatterer det. Borgerne frygter det. Og politiet bekæmper det. Bandekriminalitet var det helt store emne i Danmark i sidste halvdel af Af Anna Bridgwater 76 gange affyrede bandemedlemmer deres våben i Det er 64 gange eller over 400 procent mere end året før. Tallet er højt, og derfor er indsatsen mod banderne også blevet intensiveret, meddeler Kim Kliver, leder af NEC, det Nationale Efterforskningscenter. For det første har politikerne afsat flere penge til bandebekæmpelse. Og for det andet følger politiet en nøje planlagt strategi, der blandt andet omfatter metoden Intelligence led policing. På dansk: Efterretningsbaseret politiarbejde:»der er ikke så meget hokus pokus i det. Vi indsamler efterretninger, bearbejder efterretningerne og iværksætter en efterforskning,«siger Kim Kliver og uddyber:»fokus i indsatsen er altså at kigge på fremtidens potentielle forbrydelser, i stedet for at rette blikket bagud mod de forbrydelser, der allerede er begået.«kim Kliver understreger, at det efterretningsbaserede politiarbejde sker sideløbende med, ikke på bekostning af mere traditionelle metoder som den operative og synlige indsats på gaderne, hvor bandemedlemmerne visiteres og stresses. Eller den efterforskningsmæssige indsats i forhold til både skudepisoderne og bandekriminaliteten generelt. Registrering af bander Udover POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem) har NEC en særlig efterretningsdatabase, hvor folk, der er involveret i organiseret kriminalitet, bliver registreret. Her figurerer både danske og udenlandske navne:»banderne er nødt til at have internationale kontakter, fordi de skal have narkotika ind. Desuden er pengene ikke meget værd, hvis ikke man kan hvidvaske dem, og banderne har den opfattelse, at det er nemmere at investere dem i udlandet. Men vi har kontakter i Asien, Sydeuropa, Afrika og Sydamerika,«siger Kim Kliver. Han forklarer også, at NEC inddeler de overvågede bander i to grupper niveau ét og niveau to:»de, der udøver kriminalitet på tværs af kredsene, ligger på niveau ét. Og de, der opererer på det lokale plan, hører til niveau to.«begge niveauer udøver samme form for kriminalitet, men niveau to er først og fremmest kredsenes ansvar.»men det kan sagtens være, at noget af den kriminalitet, som vi i dag tror, er lokal, viser sig at være bredere funderet.«tværgående samarbejde Nogle af NEC s væsentligste oplysninger stammer fra SØK, afdelingen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, fra kommunerne og fra Skat.»Noget af det vigtigste i vores strategi er de tværgående samarbejder med andre myndigheder. De sikrer, at vi holder øje med de her folk, som på alle måder prøver at malke systemet,«siger Kim Kliver. Efter hans opfattelse er kampen mod banderne ikke overstået inden for den nærmeste fremtid:»jeg er sikker på, at den aktivitet, vi kører med over for rockere og bander, bliver langvarig. Banderne er konstant i gang med at finde nye veje for deres kriminalitet, så kompleksiteten i vores efterforskning bliver større og større. Men vi tror, vi er lidt foran rent tankemæssigt. Og så er det vigtigt, at den sidste del af arbejdet forebyggelsen - kommer med. At vi laver den brobygning til den næste generation. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 Tema: Bander»Problemet er deres ligegyldighed. De er kolde over for, at det kan gå ud over uskyldige. Vi har ikke mulighed for at nå ind til dem.«lasse Juul Hansen En del af jobbet Bandernes interne opgør stiller store krav til politiet. Men betjentene gør gerne en ekstra indsats for at få skovlen under de kriminelle rivaliserende grupper. Af Anna Bridgwater»Det har jo givet os noget mere arbejde.«sådan lyder det tørt fra politibetjent Jesper Hessellund Jacobsen på 33. Han har været på Station Bellahøj i fire år og er en af dem, der har været med i beredskabet under de voldsomme bandeopgør i Fra Station Amager er politiassistent Lasse Juul Hansen fra beredskabet enig:»det fylder meget. Vi skulle lige pludselig stille med to-tre ekstra vogne hver dag. Det var lidt en belastning.«de ekstra vogne var en del af den samlede koordinerede indsats mod rockere og bandekriminalitet, hvor politi fra hele København gik sammen om fælles aktioner. I Jespers øjne har de fleste indsatser været godt tilrettelagt:»for eksempel er de fleste af indsatslederne meget målrettede og laver nogle gode aktioner. Det virker godt på de menige, at der er en plan og en strategi. Når vi er sådan en styrke samlet, får vi virkelig noget fra hånden,«siger Jesper og hentyder til de aktioner, hvor hold fra alle de københavnske stationer samt en hundepatrulje samles om en aktion, som går målrettet efter at visitere kendte kriminelle på et bestemt område, for eksempel Tingbjerg eller Mjølnerparken på Nørrebro i København.»Selvom vi ikke får et konkret resultat, så stresser vi banderne, og de skal vide, at vi er efter dem.«men når Lasse Juul Hansen ser tilbage, så synes han ikke, hans erfaringer er blevet ordentligt udnyttet i kampen mod banderne:»der var lidt forskel på, om lederne havde en målrettede plan, eller om vi i kørehold bare skulle køre rundt. Det havde nok været en fordel at bruge de samme folk til bestemte opgaver i en længere periode. Så havde man nok fået en mere seriøs indsats. Men der er også nogle kolleger, som havde fået nok.«visitationszoner Både Lasse Juul Hansen og Jesper Hessellund Jacobsen har et rimelig godt kendskab til de kriminelle grupperinger i deres område, og ser de et bandemedlem på gaden, vil de ofte kunne genkende vedkommende.»de fleste af dem er kendte kriminelle,«siger Jesper. Et af politiets redskaber i indsatsen mod banderne er visitationszoner, hvor politiet har lov til at standse borgere uden konkret mistanke for at undersøge, om vedkommende har illegale stoffer eller våben på sig eller i sin bil. Som betjent i beredskabet på Station Bellahøj har Jesper Hessellund Jacobsen oparbejdet en vis erfaring, og han og kollegerne går meget målrettet efter de borgere, der skal visiteres.»visitationszonerne er et rigtig godt værktøj. Vi misbruger dem ikke - der skal være noget at gå efter, inden vi standser folk. Så mange betjente er vi heller ikke, så vi bruger vores tid fornuftigt. Og vi skal jo stresse de kriminelle.«lasse Juul Hansen er enig:»det kan virke præventivt. Og det, at det er muligt at gå i lommerne på folk, betyder, at man tjekker folk, hvor man ellers var nødt til at lade dem gå. På den måde finder vi flere våben.«12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO Politi fra hele København er flere gange gået sammen om fælles aktioner i forbindelse med bandeskyderier. Billedet er fra et skuddrama ved Mimersgade på Nørrebro, hvor 24 skud blev affyret fra et automatvåben og ramte en parkeret bil og en beboelsesejendom. I Lasse Juul Hansens øjne er de nye bandemedlemmers tilsyneladende ringeagt for andre mennesker den største udfordring i kampen mod banderne:»problemet er deres ligegyldighed. De er kolde over for, at det kan gå ud over uskyldige. Vi har ikke mulighed for at nå ind til dem.«og Jesper har den samme oplevelse af de nye bander:»de er rimelig hardcore. De regner ikke menneskeliv for noget.«tryghed Enkelte betjente har fortalt i medierne, at de mange bandeskyderier har fået dem til at investere i private skudsikre veste. Men hverken Jesper Hessellund Jacobsen eller nogen af de betjente, han arbejder sammen med i beredskabet, har købt deres egne skudsikre veste. De føler, at de generelt har det udstyr, de skal bruge:»vi har talt om situationen, og folk tager det stille og roligt. Vi er ikke mål. Men samtidig er vi også opmærksomme på vores egen sikkerhed.«efter Jespers mening kan borgerne også tage situationen med ro:»banderne går jo efter hinanden, ikke efter almindelige borgere. Men situationen kan hurtigt blive kørt op i pressen. Ja, der har været skyderier, men det er primært interne opgør.«i bund og grund ser Jesper Hessellund Jacobsen kampen mod bandekriminalitet som en vigtig del af sit job:»vi kan jo se nogle resultater. Vi har konfiskeret mange våben og dermed fået dem væk fra gaderne. Situationen ville være langt værre, hvis vi bare lod stå til.«heller ikke Lasse Juul Hansen føler sig utryg på grund af bandeopgørene:»et eller andet sted er det den slags ting, der gjorde, at man blev politimand. Hvis man bliver bange, skal man nok søge et andet arbejde.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 Tema: Bander»Min fortid indhenter mig«det er lykkedes Aydin at komme ud af det bandemiljø, han var en del af i slutningen af 1990 erne. Og selv om livet som lovlydig borger er svært, håber han, at hans historie kan være med til at forhindre, at andre børn og unge havner i samme situation som han. Af Maja Plesner En trussel for samfundet. Sådan betegner Aydin selv lidt henkastet den bande, han var medlem af i slutningen af 1990 erne. Vatos Logos kaldte de sig, og i en årrække terroriserede de et boligområde på Københavns Vestegn. De begik hård kriminalitet, indtog, handlede og var konstant påvirkede af stoffer og tæskede folk, som de mente kom i vejen for dem.»alle var bange for os. Når politiet kom, kastede vi med sten og molotowcocktails. Så hentede de os i pansrede busser, men vi var ligeglade. Vi kom jo hurtigt ud igen,«fortæller Aydin, der er tæt på 30 år og i dag er ansat i et projekt, hvor han skal forsøge at få en flok årige drenge, der er på vej ud i alvorlige problemer, på bedre tanker.»jeg kender dem i forvejen, for vi kommer fra det samme boligområde. De ser op til mig på en måde, og derfor lytter de til mig. Jeg skal styrketræne med dem, være til stede og holde øje med dem. Men jeg viser dem også mine papirer og siger, Hvis I gør som mig, kommer I ingen vegne. Så ødelægger I jeres fremtid.«fik masser af tæsk Aydin taler dansk med accent, selv om han er født og opvokset i Danmark som den yngste i en søskendeflok på seks. Hans forældre kom hertil fra Tyrkiet i 1970 erne. I lejligheden, hvor familien boede, var pladsen trang, og farens hænder sad løst. Så Aydin foretrak som regel gaden frem for at være hjemme.»fra jeg var omkring tre år, rendte jeg rundt på gaden med nogle større drenge til sent om aftenen. De tvang mig til at stjæle alt muligt til dem. Jeg vidste jo knap nok selv, hvad jeg lavede. Men mine forældre vidste det godt, for politiet kom nærmest to gange om dagen med mig, fordi jeg havde stjålet. Så fik jeg masser af tæsk af min far. Jeg var mere bange for min far end for politiet.«aydins far slog mest med hænderne, men han slog hårdt. Engang brækkede han Aydins næse. Men egentlig forstår Aydin ham godt.»hvad skulle han ellers gøre? Vi var jo nærmest umulige. Men det var også noget med kulturen. Mine forældre kommer fra en lille landsby i Tyrkiet, og det var et barsk sted. Min far laver alle regler i sit eget hoved, og dem kan man ikke lave om på. At diskutere med min far ville være som at diskutere med en fra stenalderen. For eksempel havde han aldrig set en cykel, da han kom her, så han kunne ikke forstå, at det var vigtigt for mig at have en cykel. Hvad skal du med en cykel? Du har ikke brug for en cykel, sagde han bare.når man ikke får støtte i sin familie, leder man efter støtte et andet sted. Så finder man sammen med 20 kammerater, og efterhånden bliver det en bande. Men da jeg var dreng, var der jo heller ikke nogen SSP-arbejdere, der kom og spurgte, Hvad har du brug for? Jeg kan hjælpe dig. De dukkede først op, da jeg var i 20 erne, og der var det for sent. Hvis der var kommet en SSP-medarbejder og havde prøvet at tale med os dengang, havde vi bare givet ham tæsk. Man kan ikk e få et bandemedlem med i et socialt projekt. Det er helt umuligt,«siger Aydin og tilføjer:»jeg tror godt, man kan undgå, at unge bliver bandemedlemmer. Men det kræver, at man tager fat i dem tidligt. Nogle af de drenge, som jeg arbejder med nu, er 13 år og har allerede fået en chance gennem projektet. Det er godt. For er de først blevet medlem af en bande, er det for sent. Så er der ikke andet at gøre end at slå hårdt ned på dem.«tæt på at dø At Aydin lagde bandelivet bag sig, var mere en tilfældighed end et bevidst valg. En dag sagde hans krop fra over for det 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 »Jeg er blevet svinet til hele mit liv her, fordi jeg er indvandrer,«siger Aydin, der er tidligere bandemedlem. Modelfoto: Pelle Kronestedt, Polfoto. stressede liv og stofferne. Han var tæt på at dø, og det blev et vendepunkt:»jeg kom på hospitalet og videre derfra på afvænning i fem-seks måneder. Så var det det. Så gad jeg ikke det liv mere,«siger Aydin, der ikke er stolt af sin fortid i banden, men heller ikke fortryder noget.»jeg er selv hele livet blevet fucked up af andre. Og jeg har sgu aldrig banket gamle damer. Det kan godt være, jeg har begået meningsløs vold, men det var mere noget med magt. Hvis der var en, der gik på en gade, jeg ikke syntes, han skulle gå på, fordi det var min gade, så kunne jeg finde på at gå over og banke ham. Sådan var det bare. Jeg tænkte ikke over det. Du tænker ikke, når du er på stoffer hele tiden.«selv om han i dag har et arbejde og planer om at blive gift med sin kæreste, er der langt mellem smilene hos Aydin, og hans vrede mod omverden er til at tage og føle på:»alle danskere er fucking racister,«siger han indædt og forsøger at forklare sin påstand.»jeg er blevet svinet til hele mit liv her, fordi jeg er indvandrer. Du ved ikke, hvordan det er, fordi du er hvid. Men for mig Forleden gik min bil i stå, så jeg tog min benzindunk og gik hen til den nærmeste benzintank og fyldte den. Senere på dagen blev jeg kontaktet af politiet, der spurgte, hvor jeg planlagde at begå terror! Sådan er det bare. Det er langt ude,«siger Aydin. På spørgsmålet om, hvilke drømme han har for fremtiden, svarer han tørt:»jeg har ingen. Men jeg vil gerne væk fra Danmark. Måske til USA.«Men det har lange udsigter, erkender Aydin. Han skal først have en ren straffeattest, og den får han ikke foreløbig, for han har for nylig fået en voldsdom, fordi han bankede en mand inde på Strøget.»Jeg synes ikke, det er fedt at tæske en midt på Strøget, men han var ved at smadre min bil, bare fordi jeg ikke ville skrue ned for min musik. Jeg prøvede at ignorere ham, men han blev ved, og så så jeg sort. Ingen skal ødelægge min bil. Jeg har knoklet seks år på stilladser for at kunne købe den. Den er det eneste, jeg ejer. Og den mand ville selv have tæsket mig, hvis han kunne. Så du kan se, min fortid indhenter mig hele tiden.aydin«ønsker at være anonym, og navnet er derfor opdigtet. Redaktionen kender hans rigtige navn. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 Tema: Bander > PÅ HØJDE MED UDENLANDSKE KOLLEGER Dansk politi kan godt være stolt af sin indsats mod bander. Metoderne og succesraten ligger fint på niveau med andre landes. Politiets indsats mod bandekriminalitet minder på mange måder om Operation Cougar, som var en vellykket indsats rettet mod bandekriminalitet og især skyderier i Manchester, Storbritannien. Operation Cougar blev søsat i februar 2008 efter en bølge af skudepisoder, hvor blandt andre to uskyldige unge drenge mistede livet. Cougar fik de banderelaterede skyderier til at ophøre ved hjælp af tre væsentlige taktikker: Høj synlighed i de kvarterer, hvor banderne holder til, og et højt antal visiteringer. Politiet blev ved med at stresse de kriminelle med mange visiteringer af samme person for at udbrede budskabet:»hvis du bærer våben, vil du på et tidspunkt blive taget.«næste taktik var at forstyrre og forhindre banderne i at udøve kriminalitet, for eksempel ved at udelukke dem fra bestemte begivenheder, hvor der traditionelt er ballade, som et karneval. Endelig blev der fokuseret på den yngre generation, dvs. bandemedlemmernes yngre søskende. De blev sat i gang med diverse aktiviteter, og deres ofte uvidende forældre blev kontaktet og underrettet om, hvad børnene rendte og lavede. > Tal på BANDEINDSATSEN Der er afsat 25 millioner kroner til politiets overarbejde i forbindelse med bandekriminalitet. Derudover er der afsat fem millioner på finansloven til vidensindsamling, forskning og undervisning i 2009 og Ved udgangen af 2008 var der i alt sigtelser mod bandemedlemmer. Tallet rummer både afsluttede og ikke-afsluttede sager. Der var 141 episoder, hvor to eller flere bander har været involveret i opgør på kryds og tværs. > Bandestrategien fra 2005 > Bandeskyderier gav travlhed Der blev arbejdet ekstra hårdt i Kriminalteknisk Center i slutningen af Årsagen var de mange skyderier mellem rockere og bander. For hver gang, der bliver trykket på en aftrækker, betyder det arbejde til våben- og fingeraftryksteknikerne i KTC.»Vi har i den seneste tid fået over 200 pistoler, revolvere og automatvåben ind, som stammer fra bandeopgør i hele landet,«sagde politikommissær og leder af KTC s våbensektion Bonnie Ludvigsen i november. Våbenteknikernes arbejde består blandt andet i at sammenligne patronhylstre i et mikroskop og i en database undersøge, om våbenet har været anvendt til anden kriminalitet. De tager også ud på gerningssteder og indsamler projektiler og klarlægger, hvordan der er blevet skudt. Fingeraftrykssektionen har haft tilsvarende meget at lave i forbindelse med bandeurolighederne. Her undersøger teknikerne de genstande, der bliver fundet på gerningssteder og under ransagninger.»i flere af de aktuelle sager er det på baggrund af undersøgelserne lykkedes at identificere adskillige personer ved søgning i vores AFIS-database,«siger politikommissær og leder af KTC s fingeraftrykssektion Kristian Rokkjær. I 2005 formulerede Rigspolitiet en strategi for indsatsen mod bandekriminaliteten. Målet er at tilpasse indsatsen mod rockere og rette den mod andre kriminelle netværk, mens fokus på rockere opretholdes. Strategien er: Samarbejde og dialog med relevante miljøer Indsamling, bearbejdning og analyse af oplysninger om de kriminelle bander og deres kriminalitet Samarbejde mellem politikredsene og Rigspolitiet Samarbejde med udenlandske myndigheder overvågning af bandemedlemmernes økonomi og rejseaktivitet Samarbejde med andre myndigheder som SKAT, kommuner, folkeregister mv. Systematisk kontrol, visiteringer og ransagninger af de kriminelle bander Konsekvent og hurtig retshåndhævelse Øget indsats over for utilpassede unge, herunder øget SSP-indsats Læs hele strategien på 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 Bander forskelle og ligheder Bandekriminalitet er ikke et nyt fænomen. Siden rockerkrigen i 1990 erne har Nationalt Efterforskningscenter holdt øje med først rockerbanderne og siden de nye bander, som fylder avisernes spalter. Der er også mange lighedstræk i de kriminalitetsformer, som de forskellige bander bedriver, og politiet trækker på erfaringer og benarbejde fra 1990 erne. Men der er også væsentlige forskelle mellem de to bandetyper. Af Anna Bridgwater > Rockere: andre Bander: > > Kort om banderne etniske danskere og medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk Samles omkring et klubhus, hvor der holdes fester mv. Mødes i nattelivet Har et strengt officershierarki, som bygger på militærets rangorden. Man kan stige i graderne Har tætte kontakter til og afdelinger i udlandet Bedriver narkokriminalitet, afpresning, våbenbesiddelse og våbensalg, vold, berigelses - kriminalitet og står bag prostitution ofte uden for arbejdsmarkedet og ikke arbejdssøgende Bor for sig selv Bruger penge på store motorcykler Bærer rygmærker, tatoveringer og ringe, der symboliserer tilhørsforhold Investerer pengene i udlandet Rekrutterer traditionelt fra de kriminelle miljøer. Der er en væsentlig overrepræsentation af voldsmænd og folk, der har været involveret i narko eller våbenkriminalitet Bruger internettet i deres rekruttering af nye medlemmer Størstedelen af banderne er racemæssigt blandede og tæller både etniske og ikke-etniske danskere. Det er ikke sådan, at der er grupperinger af folk udelukkende fra Balkan eller marokkanere. Banderne arbejder ofte på tværs af nationale grænser og har samarbejdspartnere, for eksempel narkoleverandører, i udlandet, men er ellers baseret i ét land Samles omkring fælles interesser og kriminalitet. Mødes i byen, gerne i festmiljøet Har et uformelt hierarki, hvor lederen udtænker kriminaliteten Bedriver narkokriminalitet, afpresning, våbenbesiddelse og våbensalg, vold, står bag bagmænd, berigelseskriminalitet. Bor enten hos forældre eller tæt på det område, de er vokset op i. Området er også udgangspunktet for deres kriminalitet Ofte uden for arbejdsmarkedet og ikke arbejdssøgende Bruger penge på store eyecatcher -biler. Bærer ringe, trøjer, huer og tatoveringer, der symboliserer, at de er medlemmer Investerer pengene i udlandet rekrutterer fra marginaliserede grupper i nærområdet Bruger internettet i deres rekruttering af nye medlemmer Hells Angels (HA) HA er i vækst og rekrutterer fortrinsvis fra AK81. HA er i opposition til gadebandegrupperne, som er ved at overtage deres kriminelle områder. Derfor satser HA også på andre krimi - nalitetstyper end narkotikahandel, bl.a. bordelvirksomhed og afpresning HA er landsdækkende med syv afdelinger og omkring 140 personer tilknyttet Hells Angels Puppetclub (støttegrupper medlemmer ned til 15 år) er ved at blive landsdækkende, har syv afdelinger med i alt 98 personer tilknyttet. Er underlagt HA Bandidos (BA) ba er i vækst og er meget aktiv. Rekrutterer meget aktivt ba har et tåleligt forhold til gadebandemiljøet, men har problemer med indvandrerbander i Sverige ba s støttegrupper har seks afdelinger med i alt 54 personer tilknyttet Andre bander: de nye bander kaldes ofte gadebander eller indvandrer - bander, men ingen af navnene er præcise, da de ikke holder til på gader og ikke udelukkende består af personer med anden etnisk herkomst end dansk rigspolitiet overvåger i øjeblikket 10 landsdækkende bander med i alt 155 medlemmer og 10 lokale bander med i alt 92 medlemmer Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 Tema: Bander Høje Taastrup er tæt på at være bandefri zone Et tæt samarbejde mellem politiet og de sociale myndigheder har i årevis forhindret seriøse bander i at slå rod i Høje-Taastrup. Opskriften er en kombination af overvågning, opbygning af tillid, alternative tilbud og fokus på gruppen frem for individet. Af Maja Plesner Unge, der drømmer om at blive medlemmer af en bande, køre i dyre, hurtige biler, gå med fede guldkæder og begå indbringende kriminalitet, skal ikke tage til Høje-Taastrup på Københavns Vestegn. Takket være politiets og de sociale myndigheders målrettede indsats over for de unge, der er tiltrukket af bandemiljøer, tør SSP-koordinatorerne Jacque Royal og Brian Hjermind i dag kalde Høje-Taastrup for så godt som bandefri zone.»der er nogle kriminelle grupperinger, og p.t. har vi ca. 30 unge, som vi har særligt fokus på. Ud af dem er der måske syv, hvor der er en reel risiko for, at bandemiljøet bliver en karriere,«siger Jacque Royal og understreger dermed, at både politiet og SSP-koordinatorerne er nødt til at holde et konstant vågent øje med den hårde kerne af unge i kommunen. Og at arbejdet med at bekæmpe bandekriminalitet aldrig er overstået.»for nylig var der en, der forsøgte at rekruttere unge til AK81 hernede. Vi gav sagen videre til politiet, men samtidig tog vi fat i de unge, der var blevet stikirenddrenge for fyren, og sagde, at det skulle de ikke lege med. Det lod de så være med.«til rådighed 24 timer i døgnet Det lyder enkelt, men sandheden er, at SSP-koordinatorerne bruger både tid og ressourcer på at vinde de unges tillid og respekt. Jacque Royals mobiltelefon er tændt 24 timer i døgnet - uanset, om han sover eller er i gang med at stege frikadeller til børnene derhjemme. De unge skal kunne få fat på ham, for det gælder om at møde dem der, hvor de er både fysisk og mentalt:»vi taler for eksempel heller ikke nedladende om AK81. Rockerne er rollefigurer og helte for de her unge, og det er ikke vores opgave at sige en masse negativt om dem. Men vi forklarer, at der er en bagside af medaljen eksempelvis, at der kun er én ud af 1000 AK81 ere, der får lov til at blive rocker,«siger Jacque Royal. Brian Hjermind, der er uddannet politiassistent, men siden 2007 har arbejdet som SSP-konsulent i Høje-Taastrup, uddyber:»banderne er jo smarte. De inviterer de unge med til fester, hvor der er alt, hvad de drømmer om: Stoffer, øl og endda kvinder. Så du er nødt til at sige: Jeg kan godt se, det er spændende. Men du vil være lavest i hierarkiet i meget lang tid, og det er dig, der skal lave alt lortearbejdet. Man kan ikke bruge argumenter som, at de risikerer at blive skudt eller komme ud i hård kriminalitet, for det er de ligeglade med. De vil bare gerne være med i den hårde kerne og være en del af kammeratskabet.«jacque Royal supplerer:»vi fortæller dem, at der er andre muligheder. For eksempel at hjælpe andre unge, der er på vej ud i kriminalitet. Nogle af dem siger: Hvorfor skal jeg ydmyge mig selv? Jeg kan tjene på en dag, hvad du tjener på en måned! Så siger jeg: Fordi jeg slipper for at gå og kigge mig over skulderen hele tiden.«går efter hele gruppen De to SSP-medarbejdere nævner en anden vigtig pointe, hvis man vil have succes i arbejdet med at bekæmpe bandedannelser: Nemlig at gå efter hele grupper frem for kun enkeltpersoner:»meget af det, der går galt i det kriminalpræventive arbejde, er den ensidige fokusering på individet. Her gør vi meget ud af 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 Politiets lokalkendskab er afgørende for en hurtig og målrettet indsats i forhold til de unge uromagere, mener Brian Hjermind og kollegaen Jacque Royal (th.).»desværre oplever vi, at der lige nu sker en svækkelse af lokalpolitiet, og det er rigtig ærgerligt,«siger Brian Hjermind. også at arbejde med gruppens dynamik og forsøge at vende den fra noget negativt til noget positivt,«siger Jacque Royal. Konkret betyder det, at hvis en ung i Høje-Taastrup er på vej ud i noget snavs, bliver der måske udarbejdet en personlig handleplan for ham. Men samtidig forsøger man at rette en indsats mod hele den gruppe, han er en del af. Det kan for eksempel være i form af et tilbud om stofafvænning, sport eller noget helt tredje.»hvis man ikke arbejder med den enkeltes bagland, vil det altid være der som modpol,«understreger Jacque Royal. Brian Hjermind supplerer:»man skal heller ikke tage fejl af, at det er voldsomt for en person, når man laver et indgreb på individniveau. Det involverer måske 30 mennesker både klubpædagoger, SSP-medarbejdere, psykologer, politifolk osv. Derfor er det godt, at de har nogle andre at dele en svær periode i deres liv med.«anerkender politiets arbejde Selv om Jacque Royal og Brian Hjermind synes, de har et ret godt tag på de utilpassede unge i Høje-Taastrup, er de enige om, at det ikke gik uden et meget tæt og konstruktivt samarbejde med det lokale politi.»da jeg startede som SSP er her i kommunen for ti år siden, var det helt almindeligt, at vi havde sammenstød med politiet i medierne. Og hvis man som opsøgende medarbejder mødte politiet på gaden, hilste man nærmest ikke på hinanden. Der var nogle klokkeklare interessekonflikter i måden, vi arbejdede på. Det var den støttende metode mod at slå hårdt ned.«gennembruddet kom, ifølge Jacque Royal, da der blev ansat nogle folk i dengang Glostrup Politi, som havde en helt anden indgangsvinkel til tingene.»de satte en ære i at vise, hvordan man også kan bruge politiet i det forebyggende arbejde. Og frem for alt viste de personen bag uniformen. Samtidig blev vores organisation her i kommunen lavet om, og vi fik en større forståelse for politiets arbejde og lærte politifolk at kende.«takket være det gode samarbejde er der blandt kommunens socialarbejdere i dag er en meget stor anerkendelse af politiets arbejde.»regel nummer ét er, at alle forhold hos politiet skal ordnes først. Det nytter ikke noget, hvis kommunen laver en handleplan og finder et arbejde til en ung, og politiet så kommer lige bagefter og anholder den unge, fordi der kører en straffesag. Så smadrer man allerede dér handleplanen. Det er politiet jo heller ikke interesseret i.«vi er ikke venner På spørgsmålet, om det aldrig er farligt at arbejde så tæt på de mest hårdkogte unge, svarer Jacque Royal:»Jeg er da blevet truet, men jeg har aldrig været bange. Jeg ved, at de puster sig op. Én truede engang med at gå efter et af mine børn. Så ringede jeg ham op og sagde, at det gør man bare ikke. Det er en uskreven regel selv i de kredse at man ikke rører hinandens familier. Så sagde han undskyld, og det var jo ikke ment på den måde osv. Men jeg beskytter også mig selv ved at sige til de unge, at vi ikke er venner. At vores relation er business. Og jeg husker mig selv på, at de kun er i mit liv i en afgrænset periode. Man er nødt til at have en professionel distance til jobbet, for man kan ikke redde hele verden.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 PÅRØRENDE Uro og bekymring følger ofte i kølvandet, når man er pårørende til en ansat i politiet. Det forsøger Vestegnens Politi at afhjælpe ved at give familierne et indblik i politiet som arbejdsplads. Åbenhed giver ro i sindet Af Anna Bridgwater En succes: Sådan betegner vicepolitiinspektør Arne Kris tiansen, uddannelsesansvarlig hos Københavns Vestegns Politis temaaftenen for kredsens PG II ere og deres familier. Det foregik på Albertslund Politistation den 19. juni sidste år, og der er ingen tvivl om, at arrangementet skal gentages. Hvad var aftenens program?»vores politidirektør bød velkommen, og så fortalte vores politiinspektør noget om vilkårene i politiet. At der er jul- og nytårstjeneste, for eksempel. Så var der en af vores unge kolleger, som fortalte om en psykisk hård hændelse, og så var der en rundvisning, for mange havde jo aldrig været på en politistation.«hvilket budskab ville du gerne ud med den aften?»der sker en forandring med de unge, fra den dag de starter, til når de slutter hos os. De får nogle oplevelser, som almindelige mennesker ikke får. Så familien skal være opmærksom på, at der kan være nogle reaktioner, første gang man kommer ud til et alvorligt færdselsuheld eller Politiet er en lukket verden Anette Lauridsen er kæreste med Hamed Joolaei, som er PG II er hos Københavns Vestegns Politi. Hun er 25, han er 27, de stammer begge fra Sønderjylland og har været kærester i fire år. Hamed startede på Politiskolen for halvandet år siden, og Anette Lauridsen var glad for at tage med til pårørendeaften hos politiet:»det var rigtig godt at blive introduceret for organisationen og se de omgivelser, han arbejder i. Det er lettere at forstå, når man får tingene at se, i stedet for at man går og gør sig nogle tanker. Politiet er en lukket verden, og man kommer ikke ind i kulturen ved at komme derud en enkelt aften, men man får noget at vide. Et lille indblik.hamed ville være blevet skuffet, hvis ikke jeg var taget med, for han vil gerne indvie mig i sit arbejde. Han tog også en af sine bedste venner med, for Hameds forældre havde ikke mulighed for at komme.det er et udsat job, og selvfølgelig er jeg nervøs for, at der skal ske ham noget, eller at han skal komme ud for en grim oplevelse. Men jeg blev mere rolig af at se de mennesker, han har med at gøre i arbejdstiden.det var rart at se, at de havde det godt sammen på stationen. Der var en ung politibetjent, som fortalte om et grimt trafikuheld, der havde været en hård oplevelse. Så havde kollegerne været der for ham, fortalte han, og det var betryggende at høre.«20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

FRA BANDELIV TIL 1 Fra bandeliv til?

FRA BANDELIV TIL 1 Fra bandeliv til? KØBENHAVN VAR SAMLET EN DAG I NOVEM- BER. BORGERE, SOCIALAR- BEJDERE, POLITI OG EMBEDSFOLK HAVDE SAT HIN- ANDEN STÆVNE MED ÉT TEMA PÅ DAGSORDENEN; HVORFOR SER VI TENDENSER TIL BANDEKRIG I FRA BANDELIV

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myte #1: Alle bander er ens Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens. Konklusionen holder

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITIS NYTÅRSPAROLE 2013 (9. januar 2013) Politidirektør Kim Christiansens tale

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITIS NYTÅRSPAROLE 2013 (9. januar 2013) Politidirektør Kim Christiansens tale KØBENHAVNS VESTEGNS POLITIS NYTÅRSPAROLE 2013 (9. januar 2013) Politidirektør Kim Christiansens tale Godt nytår alle sammen og velkommen til nytårsparole i Københavns Vestegns Politi. I en tid med forandringer

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Retsudvalg den 16. september 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Retsudvalg den 16. september 2016 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Morten Tønning Sagsnr.: 2016-0035-0374 Dok.: 2124681 UDKAST

Læs mere

Taler afholdt ved overrækkelsen af

Taler afholdt ved overrækkelsen af Taler afholdt ved overrækkelsen af NØBU-Prisen 2004 NØBU-Prisen 2004 TID: tirsdag d.2. november, 2004, kl.17.00 STED: Medborgerhuset Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N. Program 2004 17:00 - Velkomst ved Niels Rytter,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi

Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi v. Kuno Urban Sønderby Jensen 9. december 2015 Rocker-/bandemiljøet Danmark Rockere Hells Angels

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Referat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds

Referat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds Referat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds Tid Torsdag den 6. oktober 2015 Sted Rådhuset i Odense Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden til dagens møde Begge blev godkendt. Nyt fra

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 867 Offentligt Justitsministeriet Dato: 18. juni 2008 Dok.: MSF40492 Sagnr.: 2008-154-0140 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Statusrapport Kriminalitet forøvet af bander 2007

Statusrapport Kriminalitet forøvet af bander 2007 JANUAR 2008 EFTERFORSKNINGS- AFDELINGEN Nationalt Efterforskningscenter (NEC) Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Statusrapport

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere